Bilag 2.Fuglelivet ved Lading Sø 1990-2010Af Henning EttrupOpgørelsen udarbejdet på baggrund af registreringer indtastet i DOFBASEN i perioden 1990-2010samt egne iagttagelser. Der er i perioden registreret 150 forskellige arter, hvoraf nogle blot er set énenkelt eller nogle få gange, mens andre forekommer almindeligt og nogle gange i store antal. Kunfugle karakteristiske for søen og den næromgivelser omtales.Karakteristiske arterLille LappedykkerYngler formentlig årligt med et par.Toppet LappedykkerAlmindelig i søen, hvor den årligt yngler med 8-10 par.Gråstrubet LappedykkerEr truffet få gange med 1-2 individer. Yngler ikke i søen. Der foreligger ingen iagttagelser fra efter2004.Sortstrubet LappedykkerEr truffet uregelmæssigt med op til 8 individer. Der foreligger ingen iagttagelser fra efter 2004.SkarvSes almindeligt rastende ved søen med op til 20 (en enkelt gang dog 30) individer.RørdrumHøres årligt ved søen, men den yngler formentlig ikke ved søen. En enkelt gang har jægere dogjaget 5 fugle (familieflok?) op.FiskehejreAlmindeligt forekommende ved søen året rundt med op til 10 individer, som fouragerer i søen.Hvid StorkStorken er registreret ved søen i 1996 og 1999, hvor ét eksemplar blev set.KnopsvaneAlmindeligt forekommende og træffes årligt i søen, hvor den ligeledes ofte forsøger at yngle. Det erdog sjældent at ynglen lykkes, formentlig fordi reden ødelægges. Der ses sjælden mere end 2-4individer, da de er stærkt territoriehævdende. Der foreligger dog enkelte observationer af op til 20-30 fugle, og i 2010 op til 69 fugle.Sort SvaneEnkelt observation af denne eksotiske art fra 2000.PibesvaneEnkelt observation af arten fra 2004, hvor 11 fugle rastede i søen i februar.

Bilag 2.SangsvaneSes næsten årligt i vinterhalvåret med op til ca. 20 fugle, dog 61 fugle i februar 2001. I 1997 sås tofugle frem til sidst i april. Der foreligger inden oplysninger efter 2007.BlisgåsDer foreligger to observationer af én fugl fra starten af året i henholdsvis 2001 og 2007.GrågåsGrågåsen er gennem de senere år begyndt at optræde i større antal i efteråret. Gennem 1990-erneoptræder den almindeligt og stabilt med op til 8-9 fugle. Den yngler første gang ved søen i 1998, ogderefter er den truffet ynglende årligt med mindst et par. Efter årtusindeskiftet begyndte der at rasteet stadig større antal gæs i søen, stigende fra ca. 20 fugle i 2001 til ca. 300 fugle i 2010.Grågås350300250200150100500

CanadagåsDenne introducerede art er truffet 3 gange ved søen med 1-3 eksemplarer i perioden 2001-2004.Mørkbuget KnortegåsTruffet enkelt gang i november 2001, hvor én fugl rastede i søen.GravandArten træffes almindeligt i søen med op til 15 individer. Den yngler om ikke årligt, så dog ofte iskoven ved søen, hvorfra den fører sine ællinger til søen.PibeandTræffes jævnligt ved søen, men i meget varierende antal. Nogle år slet ikke eller kun ganske få,ardre år er noteret op til godt 60 fugle.

Bilag 2.KnarandEr noteret 3 gange i perioden (2002, 2005 og 2010) med 1-2 fugle.KrikandBlev set almindeligt i træktiden og i vinterperioden frem til 2006. Den blev set i meget varierendeantal, fra ét enkelt individ til 120 fugle. Efter 2004 ses den dog kun fåtalligt og uregelmæssigt, ogden er ikke noteret siden 2006.GråandGråanden optræder talrigt i søen, bl.a. fordi den udsættes med henblik på jagt. Søen rummer en fastlille ynglebestand på 5-10 par. I det tidlige forår og igen sidst på året tællet op til 300 fugle, menenkelte gange er truffet flere, således 770 i 2003 og 500 i 2005.AtlingandÉt par er truffet 2 gange, i henholdsvis 2000 og 2002.SkeandEr truffet nogle få gange ved søen, således i 1999 med 5 individer, 2002 med 2 fugle og i 2003 étenkelt eksemplar.TaffelandForekommer almindeligt i træktiden og vinterperioden, i størst antal dog omkring årtusindeskiftet.Her kunne tælles op 650 fugle i november måned, men siden 2001 er antallet igen faldet, så der nusjældent ses mere end 100 fugle. Den optræder uregelmæssigt med et enkelt ynglepar i søen.Taffeland7006005004003002001000

BjergandTruffet tilfældigt i 2004 og 2006 med henholdsvis 2 og 3 fugle.SortandDenne havgående dykand har en enkelt gang forvildet sig ind i søen i den 24/5 1994.HvinandDenne dykand træffes almindeligt i mindre antal årligt i søen i træk- og vinterperioden. Normalt seshøjst op til 20 fugle, men enkelte gange er set på til godt 50 fugle.Lille SkalleslugerArten er truffet næsten årligt i søen i vinterperioden siden 1998 med op til 5 individer.Stor SkalleslugerArten yngler i Danmark ved skovklædte kyster, men optræder om vinteren i vore søer. Ved Ladingsø optræder den i vinterperioden årligt med op til omkring 25 fugle.RørhøgArten optræder årligt ved søen, hvor den yngler fast med ét par.

Bilag 2.VandrikseYngler givet ved søen måske blot med et enkelt ynglepar, idet den årligt høres syngende (grisehyl)fugle.EngsnarreArten blev hørt nogle få gange i maj 1999. Derefter blev den igen truffet i sommeren 2006, hvorden kan have ynglet ved søen.Grønbenet RørhøneTræffes fåtalligt og yngler formentlig med enkelt til to par årligt i søen.BlishøneArten optræder almindeligt og i stigende antal i søen. Den har en fast ynglebestand på op til 10-11par. Før årtusindeskiftet kunne udenfor yngletiden tælles op til 20-30 fugle. Antallet nåede 100rastende fugle i 1999 og er især sidst i perioden øget i antal og har i 2010 passeret 500 fugle.

Blishøne

600500400

StrandskadeStrandskaden forekommer normalt ved kysterne, men tidligere ynglede den også inde i landet i bl.a.roemarker. Måske var det en reminiscens fra dengang, at den ynglede på engen i østenden af søenmed ét enkelt par frem til 2005. Herefter er den ikke noteret ved søen, måske fordi man begyndte athave hundetræning på engen hvor Strandskaden ynglede.

DobbeltbekkasinForekommer årligt fåtalligt med op til højest 10 fugle ved søen, hvor den også yngler med enkelteller få par. Enkelte gange er set flere fugle, og maksimum er 121 fugle i oktober 2004.MudderklireLille vadefugl, som forekommer sporadisk i sommerperioden og det tidlige efterår. Den er noteretnæsten årligt i et antal på op til 9 individer.DværgmågeEn art som optræder sjældent på gennemtræk i slutningen af august måned. Den er således noteret 3gange i henholdsvis 2000, 2002 og 2006.HættemågeHættemågen benytter almindeligt i søen som rasteområde, men yngler ikke i søen, selv om der tiltider er tilløb hertil. Den kan tælles i store tal i det sene forår og igen i efteråret, således op til 2000fugle i april og 500 i august/september.

Bilag 2.StormmågeAlmindeligt forekommende i søen, men kan optræde i endnu større antal end Hættemågen. Der ersåledes talt op til 6000 rastende fugle i april måned 2004 og maksimalt 4000 i november 2004. Denyngler ikke i området.SildemågeArten er tilsyneladende under spredning i indlandet, og er også siden 2005 registreret rastende iantal på op til 4 fugle i søen.SølvmågeArten træffes almindeligt rastende i søen med op til omkring 50 fugle. To gange er der dogregistreret henholdsvis 600 rastende i november 1994 og 500 fugle i september 1995.SvartbagArten træffes jævnligt fåtalligt i søen med 1-2 fugle. Undtagelsesvist kan tælles op til 10 fugle.FjordterneArten træffes tilfældigt og uregelmæssigt ved søen i sensommeren med 1-3 fugle, dog enkeltiagttagelse af 11 fugle i august 2003. Der foreligger blot enkelt iagttagelse af 2 fugle fra maj 2005,hvorefter der ikke er rapporteret terner.GøgGøgen optræder årligt med 1-2, sjældent 3, kukkende fugle i rørskoven omkring søen.SvalerLandsvale og Bysvale ses ofte at fouragere over søen, ligesom store antal både i det sene forår ogder tidlige efterår benytter rørskoven til overnatning. Der kan således tælles i tusinder af svaler tilovernatning, flest 10.000 fugle i august 2002 og 3000 fugle i september 1999.NattergalNattergalen yngler årligt med 1-2 par ved søen.GræshoppesangerArten høres næsten årligt med 1 syngende. Enkelte år formodes der at værre et par ynglepar, idetder høres 2-3 syngende.

Bilag 2.StærSes almindeligt ved søen i større eller store antal i forbindelse med, at de går til fælles overnatningpå samme måde som svalerne. Den kan i det tidlige efterår ses i store antal danne ”sort sol” iforbindelse med, at den går til overnatning i søens rørskov. På stille solrige aftener i august –september måned kan den tælles op til 10.000 fugle, dog kulminerende med ca. 25.000 fugle ioktober 2003.

Øvrige udvalgte arter:RovfugleFlere forskellige arter ses ved søen både almindeligt og tilfældigt, enten fordi de yngler i nærheden:Rød Glente, Musvåge, Tårnfalk, Spurvehøg, Duehøg og Hvepsevåge yngler i de omliggende skoveog hegn; eller fordi de passerer i trækperioden: Fiskeørn, Fjeldvåge, Blå Kærhøg, Dværgfalk ogVandrefalk (enkelt gang i 2005). I 2010 blev også noteret Havørn - hvilket jo måtte ske men denfremgang arten oplever.VagtelArten, der hører til de mere varmekrævende er hørt syngende uregelmæssigt med ét enkelteksemplar næsten årligt siden årtusindeskiftet.Plettet RørvagtelArten er hørt syngende i 2000 og 2006

Bilag 2.VadefugleForskellige vadefuglearter – foruden de 4 nævnte arter – træffes tilfældigt og uregelmæssigt vedsøen. Det gælder Lille og Stor Præstekrave, Hjejle, Brushane, Enkeltbekkasin, Tredækker,Småspove, Storspove, Rødben, Hvidklire, Svaleklire og Tinksmed.Øvrige arterDe almindelige rørskovsfugle, som Sivsanger, Rørsanger, Kærsanger og Rørspurv forekommeralmindeligt ved søen, men også de mere ualmindelige, som f.eks Savisanger (juni 2006) ogSkægmejse (årligt fra 1999-2005) kan træffes.

Blishøne

Vibe

Stær