IndholdsfortegnelseIndledning .......................................................................................................................................................... 3Gennemgang af de arealer, som den sydgående linjeføring vil komme til at berøre. ...................................... 4Lyngballegård............................................................................................................................................. 4Voldstedet Troldhøj ................................................................................................................................... 4Beskyttede sten- og jorddiger – gennem Skivholme og Lyngballeskov .................................................... 5Vildtets vandringer ind og ud fra Skivholme Skov og Lyngballe skov........................................................ 5Henvisninger .............................................................................................................................................. 5Skivholme Skov. ......................................................................................................................................... 5Præsteskoven ............................................................................................................................................ 6Fauna ......................................................................................................................................................... 6Lading Sø.................................................................................................................................................... 8Borum Møllebæk ....................................................................................................................................... 8Vandmiljøet og afledning fra motorvejen ................................................................................................. 9Borum Eshøj .................................................................................................................................................... 10Borum Eshøj, anlæg og datering ............................................................................................................. 10Udgravningens Historie ........................................................................................................................... 10Hvorfor det skal bevares.......................................................................................................................... 11Udsagn om Borum Eshøj ......................................................................................................................... 11Alternativt ruteforslag til udbygningen af Rute 26, etape 6: .......................................................................... 14Hvad er det så vi foreslår? ....................................................................................................................... 14Det nordlige hængsel............................................................................................................................... 14Tilslutning til Viborgvej ............................................................................................................................ 14Hvorfor er det en god ide? ...................................................................................................................... 15Økonomien i Vejdirektoratets 2 forslag .................................................................................................. 15Konklusion ....................................................................................................................................................... 16Bilag ................................................................................................................................................................. 17

IndledningDet følgende indlæg, der i essensen er en indsigelse mod en linjeføring af rute 26 syd om Lading Sø,kommer fra Motorvejsgruppen i Skivholme.Vi er en arbejdsgruppe, nedsat af Landsbyrådet for Herskind og Skivholme, (www.herskind-skivholme.dk),der repræsenterer borgene i området og udtaler sig på deres vegne.Vores mandat er på Landsbyrådets vegne (og dermed på vegne af borgerne i Skivholme sogn) at undersøgeog kommentere det noget overraskende ruteforslag for etape 6, tværs gennem kulturarvsområdet ogoldtidsmindet Borum Eshøj, videre syd om Lading Sø, gennem den nordlige del af Skivholme Skov,Præstegårdsskoven, tæt forbi Lyngballegård og endelig gennem Lyngballe Skov.Efter at have arbejdet intensivt med sagen gennem det sidste par måneder - blandt andet gennem dialogmed Vejdirektoratet, gennem de debatoplæg, vi har modtaget, gennem møder med repræsentanter fraVejdirektoratet samt deltagelse i borgermøderne i Hammel og Sabro er vi, måske ikke så overraskende,nået frem til, at en vejføring gennem det beskrevne område ikke er mulig, uden man samtidig ødelæggerstore kulturelle og bevaringsværdige områder og naturværdier, ligesom man fratager lokalbefolkningen deeneste rekreative områder, der er i nærheden, nemlig skoven og Lading sø.I det efterfølgende beskriver vi mere i detaljer de områder, en motorvej syd om Lading Sø vil komme til atberøre samt de skader, den vil komme til at forvolde på disse områder.Vejdirektoratet gav på borgermøderne i forbindelse med den indledende høringsrunde udtryk for, atalternative ruteføringer ville være velkomne. Vi imødekommer dette ønske med et forslag om det”nordlige hængsel”, som også omfatter en linjeføring til Viborgvej. Vi beder om, at dette forslag blivermedtaget i VVM undersøgelserne.Såfremt der bliver arbejdet videre med 1990 forslaget, vil vi på det kraftigste anbefale, at linjeføringen vedLading bliver nord for byen og ikke på strækningen mellem Lading sø og Viborgvej.

LyngballegårdEn linjeføring syd om Lading Sø, går meget tæt forbi Lyngballegård, hvis historie går tilbage til 1300 tallet.Oprindeligt har der nok været en borg ved navn Brinne, ved sydsiden af Lading Sø, hvor der i dag kendes etvoldsted, kendt som Troldhøj. Den er formodentlig flyttet op på bakken til den nuværende placering, daDronning Margrethe den 1. i slutningen af 1300-tallet beordrede alle borge nedlagt. Efter reformationensolgte kongen det til ejeren af Sjelle Skovgård, det senere Wedelslund. Efter en række forskellige ejere,kom den i 1632 tilbage til kongemagten under Christian den 4., men efter hans død mageskiftedes dettilbage til Gersdorf, der dog snart videresolgte det til Oluf Parsberg. Han var en af tidens store godsejere,men blev ruineret af svenskekrigene og måtte sælge det i 1665, hvorefter det blev indlemmet i GrevskabetFrijsenborg, som det hørte under indtil 1923. I 1952 blev den købt tilbage til Frijsenborg og driften lagt indunder godset.Ved Lyngballegård findes der et fredet fortidsminde, en såkaldt vildtbaneafmærkning, der blev fredet i1937.Der henvises til kort under:http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Kort/Voldstedet TroldhøjForslaget om motorvejens linjeføring syd om Lading Sø, går meget tæt forbi det fredede Voldsted, derhedder Troldhøj.Ved det sydvestlige hjørne af Lading Sø ligger et middelalderligt voldsted Troldhøj, Trolleborg ellerTrollerupgård. Nævnt i 1300 tallet som Troltorp. En rund borgbanke, ca. 11 m i diameter omkring 3 m høj,med oprindeligt vandfyldte grave omkring. Syd for højen er der en større flade med grave omkring, hvorder formodentligt har ligget en ladegård. Der er også fundet spor af en vandmølle, der har fået vand fra etkunstigt inddæmmet kær.

Efter sigende skulle Niels Ebbesen have skænket Troldborg til Svend Trøst som belønning for dåden iRanders efter mordet på den kullede greve den 1. april 1340, hvor han hjalp Niels Ebbesen og hans mændover Gudenåen og styrtede broen i vandet.Det fredede voldsted med tilhørende fredet kulturarvsareal kan ses på følgende kort under:http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Kort/Beskyttede sten- og jorddiger – gennem Skivholme og LyngballeskovPå den førnævnte adresse:http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Kort/fremgår det, atlinjeføringsforslaget af motorvejen syd om Lading Sø, går henover/igennem en række beskyttede sten- ogjorddiger. Gennemføres forslaget, betyder det, at kirkekulturhistorie bliver slettet.Vildtets vandringer ind og ud fra Skivholme Skov og Lyngballe skov.Meget vildt, herunder rådyr, sikavildt og ind i mellem også krondyr trækker ud på markerne syd forSkivholme Skov og Lyngballe skov for at søge føde.En motorvej syd om Lading Sø, vil forhindre vildtets vandringer ud og ind af skovene.HenvisningerDer henvises til kommuneplan 09 (hovedstruktur) fra Favrskov Kommune. Af denne kommuneplan, påkortmateriale side 111 fremgår det, at linjeføringsforslaget syd om Lading Sø vil gå gennem et område der iplanen er beskrevet som ”et område af særlig landskabelig interesse”. Af samme kommuneplan fremgårdet på side 115, at linjeføringsforslaget syd om Lading Sø vil gå gennem et område, der er beskrevet som”bevaringsværdige kulturmiljøer”.Der henvises ligeledes til kommuneplan 09 fra Skanderborg Kommune. Af denne kommuneplan fremgårdet, at linjeføringen syd om Lading Sø vil gå gennem et område, der i planen er beskrevet som et”bevaringsværdigt kulturmiljø”, samt på et andet kort fremgår det, at denne linjeføring vil gå gennem etområde som beskrives som ”særligt landskabeligt interesseområde”.Skivholme Skov.En anden begrundelse for vor modstand mod den sydlige motorvejsføring tager udgangspunkt i, hvad derbliver ødelagt, og hvad vi mister i relation til skoven i Skivholme.Området er i dag et stort rekreativt område for beboerne indenfor en radius fra Lading, Harlev, Sjelle ogHerskind. Det, vi bruger skoven til, er blandt andet gåture, motionsløb og cykelture rundt om skoven.Mange beboere i vores lokalområde har heste, hvorfor skoven også bruges meget til rideture. HerskindBoldklubs vandrerafdeling benytter sig også af skoven, ligesom skolens mindste klasser tit er på besøg iskoven.Områdets rekreative værdi ligger blandt andet i de naturmæssige værdier, som skoven rummer: storegamle træer, bøg, eg og alle de respektive træsorter, som er beskrevet herefter under Præstegårdsskoven,og stilheden, hvor vinden i træerne og fuglene er det eneste, man hører. En bæk bugter sig desudengennem skoven, og dyrelivet er mangfoldigt. Se bilag 1 og se mere under afsnittet om Præsteskoven.

PræsteskovenHer vokser eg, ask, asp, el, røn, hassel, hæg, hyld, kvalkved, pil, slåen, brombær og gedeblad. Der er altidmange fugle ved den lille græsmark med vandhullet. Ved P-pladsen står gammel bøg og eg på venstre håndmed begyndende selvforyngelse, og til højre el og ask på blød bund og nogle små granholme, hvor isærhjortevildtet har ”fristed”. På vej ned mod ”Skovhuset” kan man se, hvordan bækken har skåret sig dybtned, og i kløften står gamle træruiner til glæde for især hulrugende fugle, som spætter og ugler, ogligeledes til glæde for insekter, mosser og svampe. Også flagermusene bor i de store gamle træer. Ved”Skovhuset” står en flot 200 år gammel eg, som bærer præg af at være vokset op i en lysåben skov. På dengamle agerjord er der plantet nobilis og nordmannsgran, som bl.a. bliver brugt til gravdækning påkirkegårdene.FaunaDer er et meget varieret dyre– og planteliv i skoven – heriblandt flere af de arter, der findes påHabitatdirektivets bilag II og IV. Her findes rådyr, sika, krondyr, grævling, ræv, mår, ilder, lækat, brud, harer,egern, pindsvin, muldvarp, spidsmus, brunflagermus, dværgflagermus, halsbåndsmus, mosegris, rødmus ogdværgmus.Der findes omkring 100 forskellige fuglearter i skoven. I den nærliggende Lading Sø er der mange forskelligevandfugle og fra rørskoven og de tilstødende enge høres især rørdrum, vandriksede, rørvagtel, savisanger,nattergal, engsnare og viber. Rød glente og rørhøg er også set i området.

Af padder findes skrubtudse, butsnudet frø, lille vandsalamander, stor vandsalamander, som yngler i desmå vandhuller, og hvor der er roligt vand i grøfterne.Af krybdyr er der skovfirben, stålorm og snog.Af insekter er det især de store dagsommerfugle, som gør sig bemærket. Her findes nældesommerfugl, dethvide C, nældens takvinge, dagpåfugleøje, admiral, sørgekåbe, tidselsommerfugl, iris, dukatsommerfugl,lille ildsommerfugl, blåfugl, skovrandøje, græsrandøje engrandøje, citronsommerfugl, aurora, grønåret-,lille– og stor kålsommerfugl.FloraJordbunden varierer fra god bøgemuld med bingelurt, stor nælde og hindbær til begyndende morbund medbølget bunke, hvid anemone, skovfladstjerne, skovmærke og skovsyre. I ellesumpene, der er en særligt EUbeskyttet naturtype (91E0), findes krybende læbeløs og milturt, og på den stive lerjord mosebunke oglysesiv. Der findes mange forskellige svampe, mosser og laver især på gamle døde træer. De flesteskovtræer vokser godt og forynger sig villigt. Således eg, bøg, ask, ær, elm, løn og asp, hvis de da ikke bliverbidt ned. I vådområderne vokser rødel, birk, pil og hæg. Af nåletræer er der indplantet rødgran, sitkagran,nordmannsgran, nobilis og lærk.

Lading SøLading Sø er en del af Århus Å-systemet. Forbindelsen til Århus Å udgøres af det beskyttede vandløb BorumMøllebæk, der forbinder Lading Sø med Lyngbygårds Å, der igen løber ud i Århus Å, der så udmunder iÅrhusbugten. Hele området er et betydeligt grundvandsindvindingsområde, der forsyner lokalområdetgennem centrale og private boringer, men hvor også Århus Kommune har foretaget prøveboringer.Til Lading Sø er der knyttet betydelige rekreative og naturmæssige interesser, også selvom det kun er selvesøen og området lige omkring den, der er fredet. Søen er yngle- og rasteplads for mange ande- ogvadefugle – blandt andet grågås, gravand, præstekrave og ryle. Også den yderst sjældne fugl triel er fleregange set i området. Se bilag 2.Mellem Skivholme Skov og Lading Sø ligger et stort område med natureng. I engen vokser blandt andet,mjødurt, angelik, gøgeurt, engforglemmigej, engnellikerod, kabbeleje, trævlekrone, mange forskelligegræsser samt forskellige arter af star.

Borum MøllebækBorum Møllebæk er et beskyttet vandløb, der har sit udspring i Lading Sø. Vandløbet gennemstrømmer iden øvre del landbrugsareal og eng, hvorefter den løber gennem mose og løvskov. Langs bækken er derflere forekomster af den særligt prioriterede naturtype, ellesump.På grund af det kuperede terræn er der overalt et godtfald på bækken, vandhastigheden er frisk, og bækkenhar et varieret forløb med gode opvækstmuligheder forørred. Der er et fint liv af smådyr (faunaklasse 7) og ennaturlig ørredbestand. I våde perioder oversvømmerbækken de mere lavtliggende eng- og moseområder,der ligger langs med den.Ved Borum Møllebæk ligger Terp Mølle. Møllen erførste gang nævnt i 1632, hvor den hørte underLyngballegård. Senere kom den til at høre underFrijsenborg. I 1890’erne var der bageri, senere andreerhvervsaktiviteter. Nu er møllen privat bolig, men stadig en del af den kulturarv, der præger området.

Vandmiljøet og afledning fra motorvejenVi opfatter det som et stort problem for vandmiljøet, at der vil være risiko for afledning af forurenetregnvand og saltholdigt smeltevand til området omkring Lading Sø, selve Lading Sø og Borum Møllebæk.Hele området er et væsentligt grundvandsindvindingsområde med et højt vandspejl, så recipienten for detforurenede vand vil både være grundvand og overfladevandPå trods af eventuelle opsamlingsbassiner vil det være uundgåeligt, at en del af det forurenede vand /saltholdige smeltevand vil blive udledt til vandmiljøet. Blandt andet er det jo umuligt for saltbilerneudelukkende at ramme vejen, hvad vi tydeligt har kunnet se på marker og kantbeplantninger efter sidsteårs hårde vinter.Den kemiske sammensætning af vejsalt (natriumklorid, NaCl) fører til en række problemer, herundersvækkelse af beplantningers vækst, sundhed og udseende. Det er også velkendt, at vejsalt forringer buskeog træers vækstvilkår ved at ødelægge jorden som vækstmedie, samt at vejsalt påvirker floraen og faunaeni både jord, vandløb og søer negativt, og at det flere steder har ført til forringet grundvands- ogdrikkevandskvalitet.Også Urea - (H2N)2CO – anvendes i glatførebekæmpelse. Urea er en organisk kvælstofsforbindelse, ogbrugen medfører øget udledning af kvælstof til vandmiljøet, hvilket jo som bekendt er noget, som søgesbegrænset i meget høj grad gennem vandplanerne, som Miljøministeriet for tiden har i offentlig høring, oghvis mål er at sikre, at søer, vandløb, kystvande og grundvandsforekomster generelt opfylder miljømåletgod økologisk tilstand inden år 2015 for at opfylde EU’s vandrammedirektiv.En motorvej, der går syd om Lading Sø og dermed løber tæt på søen samt krydser Borum Møllebæk, vil ikkekunne undgå at blive en væsentlig belastning for vandmiljøet – og ikke kun lokalt.

Borum EshøjBorum Eshøj tilhører gruppen af stormandshøjefra den ældre bronzealder omkring 1.400 f.Kr., ogfra dens tre egekistegrave stammer nogle afverdens fineste fund fra bronzealderen. BorumEshøj er i dag en høj med 4 stejle sider påomkring 19 x 6 m. Det var en gang en afDanmarks største gravhøje på oprindeligt ca. 38 x9 m. Den ligger på toppen af Eshøjplateauet,hvilket er et område hvor mere end40 gravhøjeer lokaliseret. Eshøjplateauet er et naturskøntområde 100 m over havet, mellem byerneBorum, Skivholme, Lading og Sabro.Det er her hvor et af Europasbedst bevaredebronzealderfund er gjort. I højen er fundet tre grave frabronzealderen, cirka 1350 f.Kr. Disse fund ereneståendeved, at de talrige genstande (54 stk.) ogvelbevarede tekstiler giver oplysninger om Bronzealderen.Borum Eshøj, anlæg og dateringRundhøj, Bronzealder (dateret 1500 - 1301 f.Kr.)Jordfæstegrave, Bronzealder (dateret 1500 - 1301 f.Kr.)En dendrokronologisk datering af to af egekisterne i Borum Eshøj gavfølgende resultat: Grav A (den gamle mands grav) er tidligst fra 1373f.Kr., men formentlig er træet fældet ca. 1353 f.Kr. Grav B (den ungemands grav) er tidligst fra 1365 f.Kr., men formentlig er træet fældet ca.1345 f.Kr.Stenlægning/Stensamling, Bronzealder (dateret 1700 - 501 f.Kr.)Højsagn, Historisk Tid (dateret 1067 - 2009 e.Kr.)Brandgrav i stenkiste, Bronzealder (dateret 1100 - 901 f.Kr.)Dødehus, Bronzealder (dateret 1700 - 1101 f.Kr.)

Kilde:www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/48831/Udgravningens HistorieDen første udgravning kom til at finde sted i

1850

hvor Højballegårds første ejer, Palle Hansen, underafgravning af jord i højens østside stødte på en stenkiste.Palle Hansen forstod højens værdi, idet han protesterede, nårVejvæsenetbegyndte at tage sten og jord frahøjen, og han søgte i

1853

audiens hos Frederik VII for at få højen fredet. Palle Hansen fik højen fredet,men desværre glemte man at notere fredningen i ejendommens skøde, og ødelæggelsen af højen kunnederfor fortsætte under efterfølgende ejere.I

1871

blev den første egekiste med et skelet fra en 50-60-årig kvinde fundet.Da fredningen af højen blev opgivet, besluttede Nationalmuseet i

1875

at foretage en udgravning af denafgravede høj ved at grave en bred grøft gennem højens midte. Herunder fandtesyderligere 2 egekister ogen brandgrav.Fundene daterer brandgraven til begyndelsen af yngre bronzealder mellem 1.000 - 800 f.Kr.

Samlet dokumenterer gravene en kontinuerlig brug af højen gennem bronzealderen, og de tilbageværendehøjsider mod nord og syd rummer yderligere gravanlæg. Den resterende høj blev fredet og tinglyst påejendommen i

1932.

Siden

1988

har Moesgård Museum i nært samarbejde med lokalsamfundet udgravet og rekonstrueretyderligere tre af højene på deres oprindelige plads og opført en kopi af et klassisk, treskibet bronzealderhusud til parkeringspladsen på stedet. Udgravningerne bekræftede fundbilledet med gentagne begravelser ogtalrige stenlægninger. Langs den ene høj fandtes også stolpespor efter et hus fra slutningen afbondestenalderen, som er kulstof 14-dateret til 2.000 f. Kr. Huset havde tre store tagbærende stolper, ogsolide vægstolper, som er markeret ved højen.

Hvorfor det skal bevaresSom tidligere nævnt er Borum Eshøj et område, hvor der er gjort enestående fund fra Bronzealderen. Dissegrave er så vigtige, da de er udsædvanligt velbevarede og dermed giver en sjælden indsigt i bronzealderenssamfund, religiøse forestillinger og klædedragt. Men der er også lokaliseret yderligere 40 grave, hvilkettyder på, at dette område har haft en stor betydning, og at der har været bosætning i dette område ibronzealderen.Vi mener, at man må være kommet langt fra den måde området blev håndteret på i 1800-tallet, og at detder er tilbage må håndteres på bedst mulige måde for at sikre kendskab til vores historie både nu ogoverfor kommende generationer. I denne jord ligger en væsentlig del af Danmarks store kulturarv, hvilketKulturarvsstyrelsen har tilkendegivet ved at lægge det ud som kulturareal og have et ønske om, atgravhøjene skal indgå i en kommende oldtidspark.En motorvej igennem dette område vil ødelægge et område, som er et af Danmarks fineste oldtidsminder.Dette støttes af de nedenstående udsagn.Udsagn om Borum Eshøj»Hvis der er flere linjeføringer, vil jeg helt klart anbefale, at man vælger den, der er så skånsom som muligved fortidsminder. Jeg synes, det er vigtigt med en motorvej til Viborg, men fortidsminder står højt på minliste som konservativ leder og som kulturrådmand,« siger

Marc Perera Christensen (K), Aarhus Byråd

(Havbæk Madsen og Willumsen, 2010:a).

»Jeg vil anbefale, at man bevarer vores fortidsminder og tager hensyn til dem. Man skal ikke ødelæggeBorum Eshøj. Det er et flot område. Derfor skal forslaget om en motorvej gennemarbejdes først,« sigermedlem af teknisk udvalg,

Ango Winther (S) Aarhus Byråd.

(Havbæk Madsen og Willumsen, 2010:a).»En motorvej til Hammel er en god ide. Dog må den ikke spolere et af Danmarks fineste oldtidsminder,Borum Eshøj, fra den ældre bronzealder 1400 år før Kristus. « Siger flere

medlemmer af Aarhus Byråd.

(Havbæk Madsen og Willumsen, 2010:a).»Det lyder meget voldsomt. Og det vil være ganske katastrofalt for området.« Sådan lyder vurderingen fra

overinspektør Niels H. Andersen, Moesgård Museum,

til Vejdirektoratets oplæg, der viser en motorvejtværs hen over gravhøjen Borum Eshøj(Havbæk Madsen og Willumsen, 2010:b).Ifølge

Niels H. Andersen

er Borum Eshøj-fundet så enestående, at museet vil bygge sin kommendebronzealdersamling på det nye Moesgård Museum op omkring fundet,(Havbæk Madsen og Willumsen,2010:b).Fundet fra Borum Eshøj er ikke blot enestående ved at være stort og rigt. Det er et af Europas bedstbevarede bronzealderfund, hvor talrige genstande - bl.a. tekstiler - giver oplysninger om Bronzealderen, oghvor de døde selv med deres kroppe og deres maveindhold kan fortælle historie.(Jacobsen 2009)Det naturskønne område byder således på mange oplevelser og er et oplagt udflugtsmål for hele familien(www.moesmus.dk)Gravhøjen Borum Eshøj skal bringes til ære og værdighed igen. Det mener Kulturarvsstyrelsen, der harudpeget den århusianske gravhøj Borum Eshøj ved Borum syd for Sabro som et væsentligt element i et nytlandsprojekt med titlen »Danmarks oldtid i Landskabet«.(Willumsen 2010)»Planen er at lave en oldtidspark omkring et stort og markant begravelsesområde for Østjylland. Vi vil givestedet sin storhed tilbage.«siger museumsinspektør

Niels H. Andersen fra Moesgård Museum

(Willumsen2010)»Borum Eshøj har været enormt stor. Ti meter høj og 40 meter i diameter. Det har været en af landetsstørste gravhøje, og der er en fantastisk udsigt fra den, hvor man kan se til gravhøjene på Jelshøj og påMols,« siger

Marianne Rasmussen Lindegaard, projektleder

for landskabsprojektet i Kulturarvsstyrelsen(Willumsen 2010)»Vi arbejder med planer om at rekonstruere Borum Eshøj til fuld størrelse i en eller anden form, og måskeflere af de 40 mindre gravhøje i området,« fortæller

arkæolog Marianne Rasmussen Lindegaard,

projektleder for landskabsprojektet i Kulturarvsstyrelsen.(Willumsen 2010)Projektet omfatter de 100 mest unikke steder i det danske oldtidslandskab, og her rager Borum Eshøj opsom et fyrtårn.(Willumsen 2010)

Litteratur:

Havbæk Madsen og Willumsen (2010:a) Ny motorvej truer oldtidsminde, Århus Stiftstidende.

Alternativt ruteforslag til udbygningen af Rute 26, etape 6:Idet Vejdirektoratet i forbindelse med borgermøderne 9-11. november, der markerede starten på VVMundersøgelsen af bl.a. etape 6 af udbygningen af rute 26 Århus-Viborg, efterlyste alternative forslag,tillader vi os hermed, i al ydmyghed, at fremsætte et alternativt forslag. Se bilag 3.Hvad er det så vi foreslår?På baggrund af de ovenfor beskrevne problematikker, begyndte vi at se os om for at se, om vi kunne få øjepå en ”bedre” løsning, der ikke er så hård ved kulturen, naturen og lokalbefolkningen.Resultatet er en delt linjeføring skitseret ved den blå (”Det nordlige hængsel”) og en kombination af denlilla- og den grønne linje (”Tilslutning til Viborgvej”).Det nordlige hængselIdeen er at lade motorvejen følge ruten nord om Lading, men i stedet for at følge Vejdirektoratets forslagmod syd for at krydse Viborgvej, fortsætter vores forslag næsten stik øst med retning modDjurslandsmotorvejen

Da vi ikke har nogen særlige forudsætninger for at tegne veje, og da vi med dette henvender os til nogen,der lever af netop det, skal vores forslag anskues i dette lys. Der er givetvis mange ting og problemer, vi haroverset undervejs – vi beder jer bære over med os.Vi har ikke på kortet forholdt os til, hvordan og hvor den skal forbindes til Djurslandsmotorvejen. Voretanker er dog, at der, hvor den krydser E45, skal der laves et regulært forbindelsesled. Det oplagte forlægfolk vil nok være, hvis man kan udnytte og ændre den eksisterende udfletning og dermed forbinde de tomotorveje vest for E45.Når vi beregner den foreslåede rute/ruter dels til "det nordlige hængsel" og tilslutningen til Viborgvej bliverdet samlet til lidt flere kilometer end Vejdirektoratets oprindelige forslag.Af besparelseshensyn kan alternativet være, at den sydligste gren blive lavet en smule kortere.Dette kan ske ved, at vi tager udgangspunkt i tilslutningen ved Viborgvej og derfra bevæger os vestpå adden eksisterende Viborgvej frem til det punkt, hvor der er frakørsel fra Viborgvejen til Mundelstrup.Herfra fortsætter den nye linjeføring på den østlige side af Sabro og bliver tilsluttet den nordlige linjeføringomkring Klausholmhus.Tilslutningen ved Viborgvej har vi forestillet os som en rundkørsel i stil med rundkørslen ved Lystrupafkørslen ved Djursland Motorvejen.

Hvorfor er det en god ide?Ved at forbinde Rute 26 med Djurslandsmotorvejen opnår man en meget direkte forbindelse fra den midt-og vestjyske del af regionen til bl.a. Skejby Sygehus, Tirstrup lufthavn og diverse færgeforbindelser mellemJylland og Sjælland.Rent trafikalt bevarer man de eksisterende indfaldsveje til Aarhus samtidig med, at man undgår, at enmotorvej munder direkte ud i Viborgvej, hvilket meget let kan medføre, at trafikken i området fra Tilst overHasle og ind til Silkeborgvej (netop det område, der i dag er hårdest belastet) bryder helt sammen,medmindre man også her foretager større vejudvidelser. En sådan udvidelse fremgår imidlertid hverken afVejdirektoratets debatoplæg eller af den indledende økonomiundersøgelse.Økonomien i Vejdirektoratets 2 forslagI forbindelse med borgermøderne har økonomien ved den nordlige kontra den sydlige linjeføring væretdiskuteret. Konklusionen var, at det på kort sigt var dyrest at bygge den sydlige, idet den vil være 200–300mio. kr. dyrere end den nordlige. På langt sigt var det dog Vejdirektoratets argument, at den sydlige varbilligst på grund af en kortere rute (700 meter?) og deraf følgende flere bilister. Vi mener ikke, at 700 metervil afholde nogen fra at køre en vej, der vil blive hurtigere – de fleste søger ikke på korteste rute, men påhurtigste rute. Det viser ruteberegningen hos Krak tydeligt, idet det er den forvalgte rutesøgningstype,ligesom instruktionerne til de fleste GPS systemer anbefaler, at der vælges ”hurtigste rute”.

KonklusionI det ovenstående er de miljø- og kulturmæssige konsekvenser af en linjeføring syd om Lading Sø belystindgående. Der er dog to ting, som vi vil komme ind på her til sidst: støjen og den visuelle ødelæggelse afvores særligt smukke område.Uanset støjdæmpende asfalt og diverse lydværn, vil en motorvej syd om Lading Sø forvandle en stille oasetil et støjplaget område. Der blev på borgermødet i Sabro nævnt særligt støjisolerende vinduer. Det er enrædselsvision, at man skal holde sig inde bag støjdæmpende ruder for overhovedet at kunne holde ud atvære i sit hjem.Rent visuelt vil vejen komme til at skæmme udsigten for mange både fra Skivholme- og Ladingsiden. Detkuperede terræn betyder også, at vejen mange steder skal op i højden, og udsigten til mark, skov og ådal vilvære spoleret for evigt.I forbindelse med de borgermøder, der har været afholdt, har Vejdirektoratet haft mulighed for at loddestemningen i lokalområderne.Der er vores opfattelse, at stemningen på mødet i Sabro den 11. november tydeligt viste, at denovervejende del af beboerne i lokalområdet er stærkt imod den sydlige linjeføring.I vores beskrivelse af, hvad vi mister, og hvad der ødelægges i lokalområdet ved den sydlige linjeføring,mener vi at have fremført gode argumenter for, at forslaget om linjeføringen syd for Lading sø bortfalder.Alene problematikken omkring Borum Eshøj skulle vel være nok til en revurdering af forslaget?Vi har sat pris på informationsniveauet og kommunikationsniveauet i det hidtidige forløb. Vi håber dennelinje forsætter, og fra vores side vil vi meget gerne stille os til rådighedMed venlig hilsenMotorvejsgruppen/ ved