TRU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 87: Femern A/S´s indstilling af 25. november 2010 om, hvilken teknisk løsning der skal være den foretrukne i den videre VVM-proces for den faste forbindelse over Femern Bælt, fra transportministeren

GenereltDet 2-årige miljøundersøgelsesprogram afsluttes endeligt omkring 1. marts 2011, og un-dersøgelserne på mange af de involverede fagområder er således afsluttede, og afrappor-teringen af de enkelte programmer er i gang.Arbejdet med udarbejdelse af VVM (Vurdering afVirkningerpåMiljøet)efter henholdsvistyske og danske retningslinjer er planlagt og igangsat.Eftersom projektet samtidig kan have miljømæssige konsekvenser for de Natura 2000-områder og arter, der findes i området omkring den faste forbindelse, gennemføres paralleltNatura 2000-konsekvensvurderinger for hvert af de potentielt berørte områder.En foreløbig miljømæssig vurdering viser, at de to projekterikke vil have væsentlige mil-jømæssige konsekvenser,men at der selvfølgelig vil forekomme såvel permanente sommidlertidige miljømæssige påvirkninger, både på land og i det marine område, som det og-så var tilfældet for Storebælts- og Øresundsprojekterne.Begge projekter indebærer både midlertidige (arbejdspladser) og permanentearealmæs-sige beslaglæggelserpå land (vej- og jernbaneanlæg på land) og på søterritoriet (kystnæ-re opfyldninger/ramper og bropiller). Arealbeslaglæggelserne vil være størst for tunnelløs-ningen (ca. 5 km2mod ca. 1 km2), primært som følge af den større udgravningsmængde(15-16 mio. m3mod 1-3 mio. m3), der skal deponeres.Deponeringsområderne er på Fehmarn-siden placeret øst for færgehavnen i Puttgarden ogpå Lolland-siden både øst og vest for færgehavnen. Deponeringsområdet øst for Rødby-havn er beliggende relativt tæt på Rødsand-lagunen, som er et Natura 2000-område meden prioriteret habitattype, hvorfor der er særligt fokus på udformningen af deponeringsom-rådet, således at signifikante påvirkninger undgås.Derudover vil en broløsning medføre, at der forekommer en lille påvirkning afvandgen-nemstrømningen(ca.0,4 – 0,5 pct.) igennem Femern Bælt mellem Kattegat og Østersøen.Denne påvirkning kan have betydning for salt- og iltforhold i primært de dybere dele afØstersøen. Denne ”blokerende effekt” kan der ikke, som det skete ved anlægget af Store-bælts- og Øresundsforbindelserne, kompenseres for gennem afgravning af havbunden(Nulløsningen), som følge af at Femern Bælt-forbindelsen ikke er beliggende i et tærskel-område. Effekten vil aldrig kunne måles, og den vil være lille i forhold til de naturligt fore-

kommende år til år variationer og de forventede langsigtede ændringer som følge af klima-forandringerne.Da Femern Bælt samtidig ertransportvejfor fiskeæg og larver, kan der også være en ef-fekt af broløsningen. Også denne miljøpåvirkning anses for at være meget lille.En broløsning vurderes at få visse effekter påfuglelivet i området,idet blandt andet ed-derfugl og sortand vil kunne opfatte broen som en ”barriere”. Om det vil have betydning forbestanden af disse fugle i området, er usikkert, men det vides fra andre broer, at der vil skeen ændring i fuglenes trækmønstre, således som det er set ved Øresundsbroen og Kal-marsundbroen. Dette kan have indirekte effekter på bestandsstørrelser, hvorfor der er sær-lig fokus på Natura 2000-området på vestsiden af Fehmarn.Ved en broløsning kan det ikke udelukkes, at der vil være visse effekter på forekomsten afmarsvin og spættet sæl,som begge er beskyttede arter, men effekten vil være lille, for-udsat at der ikke anvendes konstruktionsmetoder, der genererer kraftig undervandsstøj.Ved en tunnelløsning vil der kunne opstå en rækkemidlertidige miljømæssige effekterpå flora og faunai nærområdet, som følge af sedimentspild ved de omfattende gravear-bejder. Effekterne kan begrænses gennem en nøje miljøstyring, hvor spildet begrænses(grave- og transportmetoder), og således at gravearbejdet styres i tid og rum i forhold til na-turens ”følsomhed”, opretholdelse af god badevandskvalitet, mv.Desuden vil der forekomme visse forandringer af havbunden i tunnellens linjeføring ogbredde, idet tunnellen tildækkes med et beskyttende stenlag, hvorfor naturlige forhold førstvil være retableret i løbet af en kort årrække.

Natura 2000I henhold til Habitatdirektivet skal projekter, som direkte eller indirekte kan påvirke Natura2000-områder, godkendes af myndighederne. Der skal derfor udføres særskilte miljøkon-sekvensvurderinger for hvert af de Natura 2000-områder, som er beliggende i området om-kring Femern Bælt-forbindelsen, hvis der er risiko for påvirkninger. Vurderingerne skal ud-føres i henhold til en 4-trins fremgangsmåde, hvoraf den første er en såkaldt ”screening”.Da miljøundersøgelserne endnu ikke er afsluttede, kan der på nuværende tidspunkt kun fo-retages en foreløbig screening af de to tekniske løsninger.Konsekvensvurderingerne skal gennemføres for hver af de to tekniske løsninger, idet denløsning, der indebærer den mindste miljømæssige risiko for påvirkning af de beskyttede

områder eller arter, skal vælges. Kun hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn (f.eks.hensynet til den offentlige sikkerhed) taler for det, kan der fraviges fra dette princip.Hvis Natura 2000-områder påvirkes, skal der gennemføres dels afværgeforanstaltninger forat minimere miljøeffekterne, dels foranstaltninger til kompensation for tilbageværende mil-jøkonsekvenser. Miljømyndighederne i de to lande skal godkende disse.Hvis der er risiko for, at der forekommer en signifikant påvirkning af prioriterede habitatty-per og/eller arter, skal EU-kommissionen på de nationale myndigheders foranledning invol-veres i godkendelsesprocessen.Den foreløbige miljøscreening viser, at der potentielt er otte Natura 2000-områder, der kanblive påvirket af projektet – enten midlertidigt eller permanent. Om effekterne vil være signi-fikante, kan ikke afgøres på det foreliggende grundlag. Det er dog sandsynligt, at antallet vilblive reduceret, idet de foreløbige vurderinger er foretaget på grundlag af foreløbige, forsig-tige forudsætninger om anlægsarbejdernes gennemførelse.Den foreløbige miljøvurdering viser, at risikoen for signifikante miljømæssige påvirkningeraf Natura 2000-områder er størst for broløsningen. Det skyldes for det første selve tilstede-værelsen af bropiller i Natura 2000-området midt i Femern Bælt, som vil medføre en per-manent ændring af havbunden på grund af lokale ændringer af strømforholdene.For det andet vil broen kunne have en barrierevirkning for andefugle, blandt andet edder-fugl, sort-and og havlit, hvilket især kan få konsekvenser for de lokale bestande understrenge vintre med islægning af de kystnære farvande. En yderligere miljømæssig optime-ring (afværgeforanstaltning) vil ikke kunne imødegå disse potentielle effekter.Tunnelløsningen kan under anlægsfasen give påvirkninger af de omkringliggende Natura2000-områder. Det skyldes, at havbundsmaterialer, som spildes i vandet under opgravning,vil blive spredt af strømmen og vil kunne påvirke bundlevende dyr, som f.eks. muslinger, ogbundvegetation, som f.eks. ålegræs, på grund af tildækning og skyggevirkning.Det havbundsmateriale, som skal opgraves i forbindelse med anlæg af tunnelløsningen, eruforurenet, og spildet vil således ikke have nogen kemisk effekt på planter og dyr.Spildet af havbundsmaterialer kan, ligesom på Øresundsprojektet, begrænses og styres,således at negative påvirkninger af miljøet begrænses. Erfaringerne fra Øresund har vist, atdette kan gøres, uden at anlægsarbejdet forsinkes.Samlet set er det på det foreliggende, foreløbige grundlag vurderingen, at der på grundlagaf Natura 2000-direktivernes bestemmelser er en overvejende sandsynlighed for, at en