TRU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 87: Femern A/S´s indstilling af 25. november 2010 om, hvilken teknisk løsning der skal være den foretrukne i den videre VVM-proces for den faste forbindelse over Femern Bælt, fra transportministeren

Dette notat behandler to temaer relateret til sikkerheden på en Femern Bælt-bro.Først redegøres for det generelle sikkerhedskoncept, som er lagt til grund for designet afen Femern Bælt-bro. Dernæst uddybes dette i forhold til de fire hovedtyper af hændelserpå en bro, som indebærer sikkerhedsrisici: Påsejling, trafikulykker, brand og terror.Dette notat omhandler ikke i detaljer opbygningen af beredskabet for en kommende Fe-mern Bælt-forbindelse, da det skal fastsættes på baggrund af en tæt dialog med alle rele-vante myndigheder på dansk og tysk side af forbindelsen. Dialogen med beredskabsmyn-dighederne tager udgangspunkt i en redegørelse om det legale grundlag for danske og ty-ske myndigheders sikkerheds- og beredskabsarbejde, som Femern A/S har udarbejdet,med henblik på at fastlægge de organisatoriske rammer for et dansk-tysk beredskabssam-arbejde på den faste forbindelse samt det forslag til beredskabskoncept, som er udarbejdetsom led i udarbejdelsen af det tekniske design for broen. Drøftelserne med beredskabs-myndighederne i Danmark og Tyskland er indledt i november 2010, og sigtet er dels at fåfastlagt de organisatoriske rammer i løbet af de næste 6-9 måneder, dels at indhente be-redskabsmyndighedernes synspunkter vedrørende de tekniske dele af sikkerhedskoncep-tet for både bro og tunnel.Generelt sikkerhedskonceptDen overordnede målsætning for Femern Bælt-broen er, at broen skal være mindst lige såsikker at benytte som en motorvej eller jernbane af samme længde i det åbne landskab.For at sikre dette er projekteringen af Femern Bælt-broen og dens installationer baseret pået overordnet sikkerhedskoncept med følgende prioriteringer:Ulykker skal forebyggesDet primære mål er at opnå et design, der forebygger ulykker og andre nødsituationer.Følgerne af ulykker og nødsituationer skal minimeresDet sekundære mål er at minimere følgerne af ulykker og nødsituationer, hvis de ikkekan afværges.Brodesignet skal understøtte beredskabsindsatsenDet tredje mål er at tilvejebringe tilstrækkelige sikkerhedssystemer og beredskabspro-cedurer til at sikre, at redningstjenesterne kan håndtere ulykker og nødsituationer meden høj grad af sikkerhed.

I det følgende beskrives de vigtigste foranstaltninger, der er truffet for hver af de tre priorite-ringer.Forebyggelse af ulykkerFor at forebygge ulykker er der gennemført en række tiltag. For det første er vej- og jern-banetrafikken adskilt, så den del, der ikke er berørt af ulykken, kan anvendes af rednings-personale. Motorvejen har fuldt nødspor, hvilket indebærer, at risikoen for at skulle spærreen vognbane i tilfælde af mindre ulykker reduceres væsentligt.Den største risiko for en alvorlig ulykke på broen er påsejling af en bropille eller et brofag.Derfor etableres et VTS-system (Vessel Traffic Service) som kendt fra både Storebælt ogØresund, hvilket indebærer en væsentlig reduktion af risikoen for, at der opstår farlige situ-ationer med skibe.Større vedligeholdelsesarbejder, som for eksempel udskiftning af slidlag på motorvejen, ud-føres med mindst mulige gener for trafikken, idet der etableres gennemkørselsåbninger pr.5 km som på motorveje på land, hvorfor trafikken kun skal omlægges over en strækning på5 km. Dette er en langt sikrere metode end at udskifte slidlag på en vognbane, mens trafik-ken kører lige ved siden af i den anden vognbane.Figur 1: Tværsnit i Femern Bælt-broen

Minimering af følger af ulykkerDe to halvdele af motorvejen er adskilt af et midterautoværn, så i tilfælde af en ulykke i denene retning lukkes broen for normal trafik, og redningskøretøjer kan hurtigt nå frem i denuberørte kørebane. Der etableres en lille gennemkørselsåbning for en ambulance for hverkilometer, så den hurtigt kan nå til og fra ulykkesstedet. En endnu hurtigere mulighed er, aten helikopter kan lande og starte på den afspærrede kørebane (dog ikke på højbroen pågrund af dens skråstagskabler).Brodesignet skal understøtte beredskabsindsatsenI tilfælde af en ulykke i et persontog kan uskadte passagerer bevæge sig langs toget overen afstand på højst 400 m til en trappe, der fører op til motorvejen, hvor de kan afhentes afbusser. Redningsfolk har mulighed for at transportere tilskadekomne langs nødfortovet tilelevatorer med plads til en båre til vejdækket. Der findes elevatorer i forbindelse mednødtrapperne, hvilket vil sige for hver 800 m.I tilfælde af brand i et tog sker udrykning på motorvejen, og brandslukning udføres ved til-kobling af slanger på jernbanedækket ved adgangstrapperne. Slangerne forsynes frabrandbiler på motorvejen via permanente rør mellem de to dæk.Der vil blive udarbejdet detaljerede planer for brand- og redningsindsatsen ved forskelligeuheldsscenarier, og de vigtigste vil blive afprøvet i praktiske øvelser inden Femern Bælt-broens åbning.På baggrund af det detaljerede brodesign er der blevet gennemført risikoanalyser, derestimerer, hvor ofte der vil forekomme ulykker med dødelig udgang på en bro. Resultaterneviser, at risikoen for dødelige ulykker på en Femern Bælt-bro er lavere end på almindeligemotorvejs- og jernbanestrækninger af samme længde.

SikkerhedsproblemstillingerDe væsentligste sikkerhedsmæssige problemer i forbindelse med en broforbindelse vil væ-re påsejling, trafikulykker, brand og terrorangreb.PåsejlingHovedbroens tre pyloner er mest udsatte for påsejling. Deres fundamenter er designet, såder er størst mulig chance for, at et skib på kollisionskurs glider af på de afrundede overfla-der. Desuden har pylonerne en så stor vægt, at deres tekniske funktion ikke påvirkes af endirekte påsejling af selv meget store skibe på op til mindst 250.000 DWT.De fire bropiller nærmest pylonerne (to på hver side) beskyttes af tilsvarende afrundede be-tonkapper, som giver den samme mulighed for, at flest mulige påsejlinger bliver strejfende

påsejlinger. Da risikoen for påsejling af disse er væsentligt mindre end for pylonerne, di-mensioneres de ikke for det værst tænkelige skibsstød, men dog for en påsejling af et skibpå 120.000 DWT. De resterende bropiller dimensioneres for påsejling af skibe på 20.000eller 10.000 DWT, afhængigt af afstanden fra sejlruten.Påsejling af Femern Bælt-broens overbygning (brodragerne) er en meget usandsynlighændelse, da det kun er i de kystnære regioner, hvor broen ligger så lavt, at normale skibekan ramme den. Derfor er overbygningen dimensioneret for en noget lavere påsejlingskraftend bropillerne.I det værst tænkelige tilfælde, hvor et skib er på kollisionskurs med broen og ikke reagererpå VTS-systemets advarsler, vil der være tilstrækkelig tid til at lukke broen, så der ikke gårmenneskeliv tabt ved en påsejling.For Storebæltsbroen og Øresundsbroen accepterede man i designet en beregnet afbrydel-se af forbindelsen på grund af ulykker (i alt væsentligt skibsstød) på i gennemsnit 1,3 dageom året. Femern Bælt-broen er designet mere konservativt, hvilket indebærer, at afbrydel-sesrisikoen er nede på 0,7 dage pr år.TrafikulykkerTrafikulykker på en motorvej forekommer hyppigst i forbindelse med tilslutningsanlæg pågrund af biler, der foretager en kraftig opbremsning for at nå afkørsel, eller biler der kørerind på motorvejen med for ringe hastighed. Også mennesker eller dyr, der krydser motor-vejen giver anledning til ulykker. Disse typer ulykker findes ikke på Femern Bælt-broen,hvilket er den væsentligste årsag til, at ulykker på broen vil være sjældnere end på motor-veje på land.Noget tilsvarende gør sig gældende for jernbanen, idet der ikke planlægges etableret skif-tespor på broen. En eventuel afsporing af et tog på broen vil med stor sandsynlighed bliveopfanget af det afsporingsværn, der er placeret under nødfortovet. Til trods herfor dimensi-oneres brooverbygningen, således at der ikke sker sammenstyrtning, hvis et afsporet togpåkører broens stålkonstruktion.BrandBrændende køretøjer på motorvejen er som udgangspunkt ikke farligere end på motorvejepå land. Dog kan den værst tænkelige brand i en tankbil på skråstagsbroen ødelægge et afbroens kabler, men denne situation er dækket i designet: Broen får ingen varige skader, ogtrafikken kan opretholdes i betydeligt omfang, indtil et nyt kabel er monteret. En alvorligbrand i et tog kan ødelægge broens stålkonstruktion i betydeligt omfang, uden at det førertil sammenstyrtning. Forholdene er således mindst lige så sikre som på land.

TerrorangrebDet er ikke vurderingen, at en Femern Bælt-bro vil være et oplagt mål for terrorister. Fe-mern Bælt-broen befinder sig således i et tyndt befolket område, trafiktætheden er relativtlav sammenlignet med trafikken i og omkring de større byer, og det vurderes umiddelbart atvære vanskeligt at gennemføre et terrorangreb mod Femern Bælt-broen på en måde, sådet medfører et stort tab af menneskeliv og/eller stor materiel skade på broen. Det hængerbl.a. sammen med, at eksplosionstrykket fra en eventuel bombesprængning vil forplantesig i den frie luft, hvilket vil begrænse skaderne på Femern Bælt-broen.