TRU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 87: Femern A/S´s indstilling af 25. november 2010 om, hvilken teknisk løsning der skal være den foretrukne i den videre VVM-proces for den faste forbindelse over Femern Bælt, fra transportministeren

Etableringen af et projekt som Femern Bælt-forbindelsen indebærer en lang række risici,og håndteringen af disse er grundlaget for økonomisk og tidsmæssig succes, - eller detmodsatte. Det er selskabets faglige vurdering, at en skråstagsbro med to spænd på 724 mvil være en større teknisk udfordring at bygge end en sænketunnel.En analyse af Øresundsforbindelsens otte vigtigste risikoelementer, der samlet dækker 75pct. af de identificerede risici i bestræbelserne på at åbne rettidigt, (hvilket indebar økono-miske konsekvenser for bygherren), viste følgende billede, inklusiv fordeling af risikoele-menterne:Byg-herrepct.18,014,012,06,51,01,0342,02,51,034,5Entre-prenørpct.17,0

Elementer i de beslutninger, som bygherren skal tage, illustreres kort herunder.2.1 Valg af teknisk løsningDet er Folketinget, som endeligt fastlægger den tekniske løsning gennem vedtagelsen afen anlægslov. Den tekniske løsning skal også godkendes i Tyskland gennem en myndig-hedsbehandling efter tysk lov. Et vigtigt skridt i processen er at beslutte, hvilken tekniskløsning som skal være udgangspunkt for myndighedsgodkendelsesprocessen. Her er detbygherrens opgave at anbefale den tekniske løsning, der efter bygherrens opfattelse kanopnå myndighedsgodkendelse uden nævneværdige ændringer eller forsinkelser, og somsamtidig indebærer de færreste tidsmæssige og økonomiske risici. Beslutningen om hvil-ken teknisk løsning, som skal være den foretrukne til myndighedsbehandlingen, træffes aftransportministeren sammen med de politiske partier bag aftalen om en fast forbindelseover Femern Bælt.2.2 MyndighedsgodkendelseDenne fase er endnu ikke påbegyndt, men forarbejderne til ansøgning om myndigheds-godkendelse i Danmark og Tyskland har været undervejs i flere år. Succeskriteriet er, atmyndighederne ændrer mindst muligt i det af Femern A/S fremlagte forslag, og at risikoenfor, at klager over projektet får medhold, minimeres mest muligt.Disse mål søges opfyldt gennem Femern A/S’s strategi om at ville undersøge alle tænkeli-ge spørgsmål detaljeret, så ansøgningen om myndighedsgodkendelse fremstår så komplet,som muligt indenfor rimelige økonomiske rammer.2.3 Prækvalifikation, udbudsprojektering, udbud og tilbudsevalueringUdbudsprocessenUdbudsprocessen gennemføres i medfør af gældende EU–direktiver, som bygherren skaloverholde for at undgå klagesager.KontrakttypeIndtil nu arbejder Femern A/S med den samme type kontrakt som på Øresund, dvs. ”De-sign & Build” men på et mere detaljeret udbudsgrundlag, for at reducere tilbudsgivernesomkostninger ved teknisk og tidskrævende designarbejder i udbudsfasen.PrækvalificeringPrækvalificeringen skal ske i et marked, hvori det skønnes, at der findes ca. 25 mulige

kandidater til at danne Joint Ventures i konkurrencen om tre hovedkontrakter på ca. 8-10mia. kr. hver.Resultatet af prækvalificeringen skal sikre, at der efterfølgende er tilstrækkelig konkurrencepå de udbudte kontrakter.Kontraktopdeling, grænsefladekontrolDette indebærer, at selskabet fastlægger en hensigtsmæssig kontraktopdeling, således atgrænsefladerne mellem de enkelte entreprenører og mellem entreprenører og bygherremv. efterfølgende kan håndteres optimalt.UdbudDa en udbudsproces (inklusiv evaluering) varer ca. 21 måneder, er det nødvendigt for atoverholde tidsplanen, at udbud foregår parallelt på alle hovedkontrakterne. Dette er enkomplikation, da alle bydende i udbudsprocessen skal behandles ens.RisikodelingAntallet af bydere vil afhænge af de bydendes vurdering af de risici, bygherren har allokerettil de bydende i udbudsdokumenterne samt antallet af prækvalificerede konkurrenter. Etenkelt bud på en enkelt kontrakt vurderes at ville koste den bydende ca. 75 mio. kr., af-hængigt af omfanget af nødvendig projektering i denne fase.Resultatet af risikodelingen skal sikre, at der efterfølgende er tilstrækkelig konkurrence påde udbudte kontrakter.Der er i den foreliggende tidsplan indarbejdet et forslag om at udnytte muligheden for”Competitive Dialogue” for at kunne opnå synergi, harmonisering og koordinering mellemde tre hovedkontrakter herunder optimal placering af produktionssteder og minimering afinvestering i materiel samt byggetid. Dette ventes - trods merarbejdet og en tidsmæssigtlængere proces - at forbedre entreprenørernes interesse i at afgive tilbud på de store kon-trakter.2.4 Kontraktindgåelse og - administration, teknisk tilsyn af byggerietAdministration og tilsynSelvom anlægskontrakten er det vigtigste element i relationen mellem bygherren og entre-prenøren, er det ofte administrationen af kontrakten, herunder udøvelsen af tilsynsforplig-telsen, der er det afgørende element for succes eller det modsatte.

I administrationen af kontrakterne har bygherren en meget væsentlig indflydelse på risiko-billedet, og en organisation, der er karakteriseret ved stor kontinuitet, vil være en fordel, nåreventuelle krav skal behandles.IncitamenterDet skal besluttes, om incitamenter skal være del af strategien for gennemførelse.I udbudsfasen kunne dette - i lyset af det begrænsede antal mulige budgivere jf. afsnittetom prækvalificering - omfatte en begrænset honorering af tilbudsgiverne. Dette ville bidra-ge til, at flere entreprenører byder på opgaven. En vis grad af betaling vil endvidere kunnesikre, at Femern A/S i det videre optimeringsarbejde kan disponere over nyttige elementer ide bydendes tilbud, samt bidrage til, at forhandlingerne i ”Competitive Dialogue”-fasen fo-regår konstruktivt.I anlægsfasen kunne incitamenter benyttes til at opfylde funktionelle krav på eksempelvisbegrænsning af sedimentspild ved grave- og deponeringsarbejderne, som det var tilfældetpå Øresund eller ved opnåelse af en rettidig (tidlig) aflevering af anlægget:Det sidste kunne kædes sammen med, at en rettidig (tidlig) aflevering vil medføre, at Fe-mern A/S hurtigere vil kunne få driftsindtægter fra den faste forbindelse.2.5 Drift og vedligeholdBygherrens beslutninger vedrørende hensigtsmæssige krav til designløsninger, valg af ma-terialer og krav til kvaliteten af udførelsen ved anlæggets opførelse influerer på de efterføl-gende faktiske omkostninger til drift og vedligehold over hele anlæggets levetid. Opstår derbetydende trafikale ulemper for brugerne af forbindelsen som følge af gentagne restriktio-ner i forbindelse med reparations- og vedligeholdelsesarbejder, vil det kunne skade trafik-anlæggets omdømme i hele anlægget levetid.Tilsvarende vil en hensigtsmæssig koordinering vedrørende beredskabssamarbejdet medmyndighederne i Danmark og Tyskland være af væsentlig betydning.

3.1 Entreprenørens organisationEntreprenørens organisation og beslutningskompetence er en ligeså stor risiko for bygher-ren som for entreprenøren selv. Hvis entreprenøren falder igennem, har det konsekvenserfor bygherren.Der ligger en stor risiko i, at et Joint Venture mellem forskellige entreprenører fra forskelligenationaliteter bliver bemandet med ansatte, der ikke arbejder som et team. Bygherren kanminimere sin risiko ved at sikre sig kontraktuel ret til at kunne influere entreprenørens be-manding, hvis det bliver fundet nødvendigt og/eller hensigtsmæssigt, men denne ret skaladministreres med forsigtighed.3.2 Entreprenørens produktionEntreprenørens beslutninger undervejs i udbudsfasen er grundlaget for produktionen i an-lægsfasen. Det opfattes ofte som den fase med størst risici, men dette er helt afhængigt afforarbejdet. Entreprenørens beslutninger i denne fase er dog i væsentlig grad afhængigt af,om han opfatter kontraktprisen for tilstrækkelig eller for lav. I sidste tilfælde kan beslutnin-ger om investeringer i tilstrækkeligt produktionsudstyr (nyt-gammelt, køb-leje) og/eller pro-duktionskapacitet vise sig at have væsentlig indflydelse på ikke bare entreprenørens, menogså bygherrens, risikobillede.Bygherren kan minimere denne risiko ved at have stillet hensigtsmæssige krav i udbuds-materialet til entreprenørens underliggende planlægning og metodevalg, herunder ikke-egnede metodevalg, der efter bygherrens mening har for stor en risikoafsmitning på byg-herren.3.3 SkråstagsbroenSkråstagsbroens spænd på to gange 724 m vil være de største spænd, som nogensinde erbygget for en skråstagsbro til både vej- og jernbanetrafik, og spændet i de to gennemsej-lingsfag vil være mere end 200 m længere end spændet på Øresundsbroen. Opførelsen afbroen vil desuden kunne ske i et farvand, hvor vejrforholdene ofte er barske, og hvor skibs-intensiteten er høj. Det skønnes at indebære ikke uvæsentlige risici i anlægsfasen for en-treprenøren, både med hensyn til risikoen for forsinkelser og for arbejdsulykker.Detailprojekteringens risici er især centreret omkring skråstagsbroen, hvor kombinationenaf fri frembygning og de lange kabler vil kræve den yderste omhu i koordineringen af arbej-det og designdetaljeringen. De lange kabler i kombination med de fritstående pyloner kræ-ver dæmpning af svingninger, som skal baseres på ekstrapoleringer på baggrund af f.eks.erfaringerne fra Øresundsbroen. Skråstagsbroens projektering er derfor karakteriseret vedat være et udviklingsarbejde med dertilhørende udfordringer.

Selvom tilslutningsbroernes dragere er stort set ens, er underbygningerne forskellige, bådei form, størrelse og højde på grund af broens kurvede forløb.Anlægsarbejdet er desuden karakteriseret ved mange tunge og nøjagtige løft og placeringaf broelementer. Brodragerne, der vejer op til 9.000 tons, skal løftes op til en højde af 80meter til oversiden af brodrager og placeres med centimeters nøjagtighed. Brofundamen-ter, der vejer op til ca. 5.000 tons, skal placeres på 30-40 meters vanddybde også medcentimeters nøjagtighed.Metodevalg, herunder det anvendte løfteudstyrs robusthed, er et væsentlig element for atopnå en rettidig gennemførelse. For indeværende findes der ikke sådant materiel, men derbygges nye løfteenheder, der vil kunne klare opgaven. I den sammenhæng er det bygher-rens udfordring at vurdere, om tiden tillader, at entreprenøren selv vælger udstyr efter ind-gåelse af kontrakt, eller om reservation af visse former for udstyr bør foretages af bygher-ren på forhånd.Det er lagt til grund for prissætningen, at stålkonstruktionerne produceres, hvor de er bil-ligst, hvilket i øjeblikket vurderes at være i fjernøsten, f.eks. Kina. Det vil i forbindelse medproduktion i denne del af verden være en udfordring for bygherren at sikre, at entreprenø-ren og hans underentreprenører opfylder bygherrens kontraktuelle krav til Corporate SocialResponsibility og arbejdsmiljø.Den marine transport af elementerne fra produktionssted til brolinjen er ligeledes behæftetmed væsentlige risici fra vejrlig og den omgivende skibstrafik. Derudover er skråstagsbroenkarakteriseret ved samtidig konstruktion af tre store pyloner til ca. 270 meters højde, hvilketkan blive et kritisk element i tidsplanen. Tidsplanen vil formodentlig have den nordlige til-slutningsbro (den længste) som den mest tidskritiske aktivitet.3.4 SænketunnellenEn sænketunnel vil også være en betydelig teknisk udfordring, men den indebærer ikke til-svarende tekniske ”grænseoverskridende” aktiviteter, da der grundlæggende er tale om atgennemføre den samme operation som ved konstruktionen af Øresundsforbindelsenssænketunneldel (Drogdentunnellen), bare mange flere gange og på noget større vanddyb-der (op til 30-40 m). Dermed vil den øgede længde af den samlede tunnel ikke i sammegrad betyde en forøgelse af risiciene, som det er tilfældet ved en forøgelse af brospændet iskråstagsbroens gennemsejlingsfag.Projekteringsarbejdet er karakteriseret ved et stort antal ens tunnelelementer, der vil bliveproduceret så ens, at de i givet fald vil kunne erstatte hinanden. Det betyder, at projekte-ringsarbejdet kan koncentreres om at optimere selve tunnelelementet. Udfordringen ligger i

at projektere de 10 specialelementer, der er i to etager, således at installationen bliver op-timeret.Anlægsdelen er karakteriseret ved ca. 80 transporter af 75.000 tons tunge 200 m langetunnelelementer fra produktionsstedet, fulgt af et tilsvarende antal nedsænkninger af destore tunnelelementer. Disse marine aktiviteter er udsat for væsentlige risici fra vejrlig ogden omgivende, intense skibstrafik.Uddybningsarbejderne på den store vanddybde, og dermed kontrol af sedimentspild (ogoverholdelse af bygherrens krav i kontrakten), bliver ligeledes en stor udfordring for entre-prenøren.3.5 Ulykker, vejrligKonsekvenser af ulykker og vejrlig er ligeligt fordelt mellem bygherre og entreprenør, mener heldigvis ikke de største bidragsydere til risikobilledet for hverken bygherre eller entre-prenør.Bygherren kan minimere sin (og entreprenørens) risiko ved at stille tilstrækkelige krav i ud-budsmaterialet til entreprenørens planlægning og sikkerhedsledelse til, at kun effekter afmeget ekstreme vejrforhold får en indflydelse. Dette forhold skal håndteres af bygherren iudbudsbetingelserne, så alle entreprenører konkurrerer på lige vilkår om at have en robustplanlægning.