3. Beretningen viste, at Vejdirektoratet ikke kunne dokumentere, at direktoratet anvendteden økonomisk mest optimale strategi for vedligeholdelse. Dette betød, at det opgjorte ef-terslæb både kunne være højere eller lavere.4. Regeringen indgik den 29. januar 2009 en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folke-parti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om en grøn transport-politik. Det fremgik af aftalen, at det i forhold til Vejdirektoratet ikke var muligt at indgå en nyflerårig aftale for vejvedligeholdelse, da området ikke var tilstrækkeligt belyst. Det blev der-for besluttet at igangsætte en analyse af Vejdirektoratets drift og vedligeholdelse af stats-vejnettet, der kunne danne grundlag for en ny flerårig aftale for vejvedligeholdelse.5. Analysen blev gennemført i foråret 2009 af eksterne konsulenter og afrapporteret i ”Ana-lyse af drift og vedligeholdelse af statsvejnettet”, juni 2009. Analysen var forankret i en styre-gruppe med Vejdirektoratet som formand og med deltagelse af Transportministeriet og Fi-nansministeriet.Der var 3 formål med analysen. For det første at sikre gennemsigtighed og sporbarhed i denbevillingsmæssige anvendelse, herunder konkret sammenhæng mellem bevilling og aktivi-tet. For det andet at sikre transparens og klarhed i forhold til den konkrete tilstandsudviklingfor de enkelte delområder i vedligeholdelsesindsatsen. For det tredje at udarbejde scenari-

er for den fremtidige indsats, som kunne udgøre et oplæg til beslutningsgrundlag for en ny4-årig politisk aftale med 10-årige sigtelinjer for vedligeholdelsesindsatsen.Rapporten opstillede 3 scenarier og konsekvenser for det fremtidige bevillingsniveau opgjortfor arealer og udstyr (arealpleje, renovation, vintertjeneste mv.) og kapitalbevarende arbej-der (vejbelægninger og broer).Det 1. scenarie var ”uændret bevillingsforbrug og fortsat opbygning af efterslæb”, og det 2.scenarie var ”uændret tilstand”, hvorved der hverken ville ske indhentning eller ophobningaf efterslæb.Det 3. scenarie var ”indhentning af efterslæb”, som samtidig ville være den økonomisk op-timale løsning for kapitalbevarende vedligeholdelsesarbejder. Det samlede efterslæb forvejbelægninger og broer ville i det 3. scenarie blive indhentet i løbet af en 10-årig periode(2010-2019). Scenariet ville give den laveste levetidsomkostning, dvs. den lavest muligeårlige omkostning til at opretholde broerne og vejbelægningerne i funktionsduelig stand pålang sigt. Det økonomisk optimale tidspunkt for vedligeholdelse af broer kan dog i nogle til-fælde være i konflikt med de sikkerhedsmæssige krav, som kræver en indsats, før det erøkonomisk optimalt. I de tilfælde er det en sikkerhedsgrænse, som udløser vedligeholdelse.Det fremgik af rapporten, at det ikke var muligt at opbygge modeller for økonomisk optima-litet inden for arealer og udstyr. I stedet inddrog rapporten interne og eksterne benchmarksfor observerede kvalitetsniveauer i forskellige vejcentre i Vejdirektoratet og hos andre vej-bestyrere i ind- og udland for at opstille de forskellige scenarier. Forskellen på scenarierneer hyppigheden på udførelsen af opgaverne, dvs. hvor ofte græsset bliver slået, rasteplad-serne bliver rengjort osv.6. Arealer og udstyr består også af kapitalbevarende opgaver (især på afvandingskonstruk-tionerne), men datagrundlaget har ikke været tilstrækkeligt til at få et overblik over aktiver-nes tekniske tilstand. De fremtidige bevillingsniveauer indeholder derfor ikke midler til atindhente efterslæbet på disse opgaver. Transportministeriet har oplyst, at Vejdirektoratetiværksætter en analyse af dette område, som skal være færdig den 30. juni 2011.Rapportens scenarier omfatter ikke udgifter til reparation af Storstrømsbroen (groft anslåettil 613 mio. kr. i perioden 2014-2015), sikring af broer ved skibsstødning (anslået til 185 mio.kr. i perioden 2010-2011) og drift af trafikledelsessystemer (anslået til 190-250 mio. kr. i pe-rioden 2010-2019). Rapporten anbefalede, at disse aktiviteter burde vurderes og besluttessærskilt.Transportministeriet har oplyst, at Vejdirektoratets udgifter til trafikledelse fortsat analyse-res, og ministeriet forventer, at spørgsmålet om de fortsatte udgifter til trafikledelse vil ind-gå i transportforhandlingerne i efteråret 2010. Endvidere analyserer Vejdirektoratet og Sø-fartsstyrelsen muligheder og behov i tilknytning til sikring af broer ved skibsstødning.7. Regeringen indgik den 2. december 2009 en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Fol-keparti, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance om at forstærke indsatsen for vedligehol-delsen af det statslige vejnet i perioden 2010-2013. Aftalen fastlægger, at vedligeholdelses-indsatsen for de kapitalbevarende aktiver (broer og belægninger) baseres på rapportens 3.scenarie, hvorved efterslæbet på belægninger og broer indhentes, hvis indsatsen oprethol-des i årene frem mod 2019. Inden for arealer og udstyr udmøntes en indsats svarende tildet kommunale niveau, hvilket svarer til rapportens 2. scenarie.Der blev på baggrund af aftalen afsat ca. 7,3 mia. kr. til vedligeholdelse i perioden 2010-2013.

9. Beretningen viste, at Vejdirektoratets resultatkontrakt ikke afspejlede flerårsaftalens hen-sigt om at indlede en indhentning af vedligeholdelsesefterslæbet i perioden 2004-2007. Iføl-ge resultatkontraktens krav skulle efterslæbet stige og ikke falde i perioden, som det ellersvar forudsat i flerårsaftalen.10. Vejdirektoratets resultatkontrakt for perioden 2009-2012 indeholdt ét resultatkrav fordrift og vedligeholdelse af statsvejnettet. Resultatkravet var at gennemføre analysen af Vej-direktoratets tilrettelæggelse og organisering af drift og vedligeholdelse.Der blev på baggrund af rapporten ”Analyse af drift og vedligeholdelse af statsvejnettet” ogden flerårige aftale udarbejdet en resultatkontrakt for Vejdirektoratet for perioden 2010-2013.Resultatkontrakten indeholder 9 nye resultatkrav for drift og vedligeholdelse af statsvejnet-tet og skal medvirke til at sikre, at det er muligt at følge op på, om den flerårige aftale bliverindfriet.Resultatkravene retter sig mod at skabe gennemsigtighed og sporbarhed i anvendelsen afbevillingen. Vejdirektoratet skal effektivisere 176 mio. kr. i perioden 2010-2013. Herudoverer der for hvert år i aftaleperioden fastlagt en prognose for produktionsmål og indhentningaf efterslæb for vejbelægninger, små broer og store broer. Målet er, at efterslæbet er redu-ceret med 1,9 mia. kr. ultimo 2013. Resultatkontrakten fastlægger således krav til indhent-ning af efterslæbet, hvilket er i overensstemmelse med flerårsaftalens mål.Det fremgår af resultatkontrakten, at det ekstraordinære løft i vedligeholdelsesindsatsen ogde hertil knyttede mål for produktion og effektivisering er baseret på en lang række forudsæt-ninger, herunder markedspriser, vejrforhold mv. Hvis Vejdirektoratet vurderer, at reelle effek-tiviseringsmål eller produktionsmål (fx på grund af forværret tilstandsudvikling mv.) ikke kanopfyldes, skal Vejdirektoratet straks underrette Transportministeriets departement herom.11. Jeg finder det tilfredsstillende, at Vejdirektoratets resultatkontrakt for perioden 2010-2013afspejler de forudsætninger, der fremgår af den flerårige aftale for perioden 2010-2013.

IV. Udmøntningen af et realistisk effektiviseringspotentiale

12. Beretningen viste, at resultatkontrakten indeholdt et effektiviseringskrav på 22 mio. kr.for perioden 2004-2007. Det modsvarede dog ikke det forudsatte krav på 305 mio. kr., sva-rende til 2 % årlige effektiviseringer. Der fremgik således hverken af resultatkontrakten, fler-årsaftalen eller finansloven for 2003, at årlige effektiviseringer på 2 % i Vejdirektoratet varnødvendige for at indhente efterslæbet.13. Vejdirektoratet gennemførte i foråret 2009, foruden ”Analyse af drift og vedligeholdelseaf statsvejnettet”, også en analyse af mulige effektiviseringer i direktoratet. Analysen omfat-tede en kortlægning af bl.a. direktoratets resurser og identificerede en række effektiviserings-muligheder. Direktoratet gennemførte som et resultat af effektiviseringsanalysen en organi-sationsændring den 1. oktober 2009. Ændringen skal give klare og enkle rammer for vare-tagelsen af direktoratets kerneopgaver: planlægning, anlæg og drift af veje.

14. Vejdirektoratet skal reduceres med 80 årsværk, og indkøbsfunktionen skal forbedres.Det forventes at give en samlet effektiviseringsgevinst på 176 mio. kr. i perioden 2010-2013.Transportministeriet har oplyst, at det er et muligt og realistisk effektiviseringspotentiale.Effektiviseringen indgår som en del af finansieringen af den fremadrettede vedligeholdel-sesindsats, og der er for hvert år i aftaleperioden fastlagt krav til, hvor meget Vejdirektora-tet skal effektivisere.15. Jeg finder det tilfredsstillende, at der er gennemført en analyse af potentialet for realis-tiske effektiviseringer i Vejdirektoratet, og at direktoratet som følge heraf har gennemførten organisationsændring.

V. Løbende afrapportering af Vejdirektoratets indsats, resultater og reparations-

behov

16. Beretningen viste, at hverken Transportministeriet eller Vejdirektoratet havde fulgt til-fredsstillende op på udviklingen i vedligeholdelsesindsatsen og effektiviseringen.17. Transportministeriet fastlagde i april 2010 et koncept for ændring af møde- og afrappor-teringsfrekvens samt indhold mellem departementet og Vejdirektoratet. Der vil ske en sam-let genovervejelse af konceptet for afrapportering og mødestruktur, når direktoratet får god-kendt regnskabet uden forbehold. I august 2010 blev Vejdirektoratets regnskab for 2009 god-kendt uden forbehold eller supplerende oplysninger.Et hovedelement i konceptet er, at der skal være en hyppigere afrapportering på Vejdirek-toratets økonomi og status på, om resultatkravene bliver indfriet. Direktoratet skal derforfremover sende en økonomirapportering til departementet i april, juni, august, september,oktober og november og en afrapportering på resultatkontraktens resultatkrav i april, sep-tember, november og marts. Afrapporteringen i marts er identisk med årsrapporten.Et andet hovedelement i konceptet er, at mødefrekvensen mellem departementet og Vejdi-rektoratet intensiveres. Der vil hver 14. dag være møde mellem direktoratets økonomien-hed og departementets Center for Økonomi og HR samt Center for Veje og Broer. Derud-over vil der hver måned være møde mellem direktoratets resursedirektør og kontorchefer-ne for departementets Center for Økonomi og HR samt Center for Veje og Broer. Endeligvil der være kvartalsvise møder mellem direktoratets direktør og departementschefen.Departementet intensiverer derudover koordineringen af arbejdet med Vejdirektoratet mel-lem Center for Økonomi og HR samt Center for Veje og Broer i form af en intern taskforce,som holder møde hver 14. dag.18. Det fremgår af Vejdirektoratets resultatkontrakt for perioden 2010-2013 og den løbendekontraktrapportering, at direktoratet hvert år ved årets udgang skal udarbejde en liste overde gennemførte belægningsarbejder og gennemførte reparationer på små og store broer.Der skal derudover for hvert område være en afrapportering om tilstandsudvikling, indhent-ning af mål for efterslæbet mv. inkl. et geografisk oversigtskort. Direktoratet skal ligeledesudarbejde en vurdering af, om årets mål for effektivisering er indfriet, og en status for de en-kelte dele af service- og driftsområdet.19. Jeg finder det tilfredsstillende, at Transportministeriet og Vejdirektoratet har forstærketafrapporteringen af og dialogen om direktoratets virksomhed, så der fremover er en løben-de opfølgning på mål for udviklingen i effektivisering og efterslæbet på vedligeholdelse.

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om vedligeholdelse af statens broer og veje mv.

(beretning nr. 4/2008)

I.

Indledning

II.

Analyse af Vejdirektoratets vedligeholdelsesområde

III.

Vejdirektoratets resultatkontrakt

IV.

Udmøntningen af et realistisk effektiviseringspotentiale

V. Løbende afrapportering af Vejdirektoratets indsats, resultater og reparations-

behov

VI.

Afslutning