Trafikudvalget 2010-11 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 427
Offentligt
NOTATDEPARTEMENTETDatoJ. nr.24. august 2011
Vedr. S-SF’s forslag om en betalingsringTransportministeren har anmodet om en vurdering af forudsætningerne i ud-spillet ”S-SF: Betalingsring i hovedstaden – færre trafikkøer og billigere billet-priser” af 19. august 2011.I S-SF’s udspil ”Fair Løsning 2020” af 16. maj 2011 indgik et forslag om en be-talingsring omkring København. Det fremgik af udspillet, at betalingsringenskal bidrage med 2 mia. kr. årligt. Forslaget er en videreførelse fra tidligere po-litiske udspil fra S og SF.S-SF har konkretiseret forslaget om betalingsringen i udspillet ”S-SF: Beta-lingsring i Hovedstaden – færre trafikkøer og billigere billetpriser” af 19. august2011.S-SF’s forslag tager udgangspunkt i et forslag fra Københavns Kommune og 15omegnskommuner (kaldet ”Kommuneforum”), som resulterede i rapporten”Trængselsafgifter i Hovedstadsområdet” fra juni 2008.S-SFs forslag er næsten identisk med dette forslag fra 2008, hvad angår place-ringen af ringen og takster. Der er dog mindre forskelle bl.a. i myldretidens af-grænsning og taksten uden for myldretiden. Betalingsringen foreslås placeretinden for Ring 2, overvejende langs Ringbanen, og på Amager-siden ved Øre-sundsvej.Der er derfor til brug for vurderingen taget udgangspunkt i følgende materialefra Kommuneforum, der vedlægges som bilag:•Bilag 1: TetraPlan: ”Trængselsafgifter – Analyser frem mod et beslutnings-grundlag. Trafikmodelberegninger. April 2008.”Bilag 2: Arbejdsgruppen vedr. organisation og finansiering i Kommunefo-rum og trængselsafgifter. Oplæg til møde 15. april 2008.
•
S og SF har i udspillet anført, at de i forbindelse med etableringen af en beta-lingsring vil anvende 1 mia. kr. til at nedsætte taksterne i den kollektive trafiksamt 1 mia.kr. til investeringer i ”grøn trafik”. Det fremgår endvidere af udspil-
let, at indtægterne fra en betalingsring skal finansiere disse tiltag over tid, såle-des at der i 2020 forventes at være balance i økonomien.1Betalingsringen forudsættes sat i funktion i 2014, men der vil ifølge oplæggetvære en introperiode på 2 år, hvor taksterne for at krydse ringen vil være lave-re. Betalingsringen vil således først være fuldt indfaset fra 2016.Det er ikke i udspillet fra S-SF præciseret, hvornår investeringerne på 1 mia. kr.årligt i ”grøn trafik” påbegyndes, mens det fra S og SF på samråd i Folketingetstrafikudvalg om sagen tirsdag d. 23. august 2011 blev præciseret, at takstned-sættelserne for den kollektive trafik allerede implementeres fra starten af 2012.Trafikale forudsætningerDet fremgår af S-SF’s udspil, at der i beregningerne forudsættes en underlig-gende vækst i biltrafikken frem mod 2020 på ca. 10 pct. i København. Dette an-tages på baggrund af, at trafikken i perioden 1990-2008 er steget med ca. 20pct.2Forudsætningen om stigende trafik hen over perioden må antages at spilleen rolle for provenuforventningen.Bruttoprovenuet i Kommuneforums rapport, som S-SF’s forslag er baseret på,udgør 1,9 mia. kr. om året. Dette er beregnet på baggrund af en trafikfrem-skrivning med OTM-modellen til året 2015. Der ligger således allerede en frem-skrivning til grund for Kommuneforums beregninger.3Trafikudviklingen i hovedstadsområdet er som i Danmark som helhed prægetaf, at trafikvæksten primært finder sted på de overordnede veje, herunder mo-torvejsnettet. I perioden fra 2000 til 2010 steg trafikken således på motorveje-ne med knap 40 pct., mens stigningen på det samlede vejnet var ca. 9 pct.Endvidere er det kendetegnende, at trafikken på det samlede vejnet siden 2008som følge af finanskrisen har været faldende med ca. 1 pct. om året.For København gælder, at trafikken over kommunegrænsen er faldet siden2006, mens trafikken i de indre bydele over ”Søsnittet” har været faldende si-den 2003.4Betalingsringen er forudsat placeret mellem kommunegrænsen og”Søsnittet”.Faldet i trafikken siden 2006 over kommunegrænsen udgør godt 2 pct., og tra-fikken lå i 2010 på niveau med 2004/2005. Trafikken har således været fal-dende over kommunegrænsen allerede inden finanskrisen indtraf i 2008. Dette
Side 2/8
1
S-SF: Betalingsring i Hovedstaden – færre trafikkører og billigere billetpriser. 19. august 2011, s. 1.S-SF: Betalingsring i Hovedstaden – færre trafikkører og billigere billetpriser. 19. august 2011, s. 2.TetraPlan: ”Trængselsafgifter – Analyser frem mod et beslutningsgrundlag. Trafikmodelberegninger.Københavns Kommune ”Trafikken i København 2006-2010”.
23
April 2008.4
kunne tyde på et mere strukturelt skift i trafikmønsteret, hvor færre biler kryd-ser kommunegrænsen, jf. nedenstående figur.Figur 1. Trafikudvikling 2000-2010115110Indeks (2000=100)1051009590852000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Samlet vejnetKommunegrænsenSøsnittet
Side 3/8
Der er således ikke i de senere års trafikudvikling belæg for at antage en under-liggende stigning i trafikken over betalingsringen på de anførte 10 pct. frem til2020.Antagelser om provenu fra en betalingsringS-SF’s forslag tager som nævnt udgangspunkt i et forslag fra KøbenhavnsKommune og 15 omegnskommuner (kaldet ”Kommuneforum”), som resultere-de i rapporten ”Trængselsafgifter i Hovedstadsområdet” fra juni 2008.Der er dog mindre forskelle, bl.a. i forhold til i myldretidens afgrænsning ogtaksten uden for myldretiden.Som det fremgår af nedenstående tabel, vil såvel Kommuneforums som S-SF’smodel antageligt indbringe i størrelsesordenen 2 mia. kr. årligt i bruttoprove-nu. Provenuet fra S-SF’s model ligger dog ca. 0,2 mia.kr. højere end Kommune-forums især som følge af en ekstraafgift på lastbiler i myldretiden.
Tabel 1. Takster og bruttoprovenuKommuneforum5TidsrumMorgen (kl. 5-6)Morgenmyl-dretid (kl. 6-10)Middag (kl.10-14)Eftermid-dagsmyldre-tid (kl. 14-18)Aften (kl. 18-23)Nat (kl. 23-05)Weekend-helligdage (kl.10-17)Weekend-helligdage (kl.17-10)I alt10Takster, Årlige ind-kr. tægter, t. kr.10258.325570.854S og SFs udspil af 19. august20116TidsrumMorgen (kl.5-9)Dag (kl. 9-15)7
Side 4/8
Takster, Årlige ind-kr. tægter, t. kr.2515442.625536.550
10
238.467
Eftermiddag(kl. 15-18)Aften (kl. 18-21)
25
544.313
25
693.354
10
134.250
10
199.2000
Nat (21-05)Weekend-helligdage(kl. 10-17)8Weekend-helligdage(kl. 17-10)Ekstraafgiftfor lastbiler imyldretiden
010
0219.591
219.591
0
0
0
0
25
270.313
1.929.791
2.147.642
Arbejdsgruppen vedr. organisation og finansiering i Kommuneforum og trængselsafgifter. Oplæg til
møde 15. april 2008. Der er i beregningerne taget udgangspunkt i de trafiktal og takster, som fremgår afdette oplæg under punktet ”Antal passeringer og opgørelse af indtægter”.6
Der er ved beregningen af indtægterne fra S-SF’s model forudsat trafikmængder som beregnet af Te-
traPlan: ”Trængselsafgifter – Analyser frem mod et beslutningsgrundlag. Trafikmodelberegninger. April2008. Disse trafikmængder er ganget med de takster i forskellige tidsrum, som fremgår af S- SF’s udspil.7
I TetraPlans beregninger fra 2008 er taksten i tidsrummet 9-15 sat til 10 kr. I udspillet fra S og SF er
taksten sat til 15 kr. Trafikmængderne, som er forudsat i ovenstående beregninger, er dermed sandsyn-ligvis en smule overvurderede.8
For weekender er anvendt opgørelsen fra oplægget arbejdsgruppen vedr. organisation og finansiering i
Kommuneforum og trængselsafgifter. Oplæg til møde 15. april 2008 under punktet ”Antal passeringerog opgørelse af indtægter”.
I S og SFs udspil er det anført, at de angivne takster er i 2014-priser, mens der ide beregninger, som TetraPlan har gennemført for Kommuneforum, er lagt2008-priser til grund. I 2014-priser vil taksterne i reale priser være lavere, ogtrafikfaldet vil derfor alt andet lige være mindre. Dette stemmer i øvrigtoverens med, at TetraPlan har beregnet et trafikfald på ca. 40 pct. i antallet afpasserende biler med en betalingsring9, mens der i S og SFs udspil forudsætteset lidt mindre trafikfald på 35 pct. For at tage højde for, at der i S-SF’s udspil erforudsat et mindre fald i trafikken end i TetraPlans beregninger, bør der såle-des lægges knap 9 pct. til det provenu, der i tabellen ovenfor er beregnet ud fraTetraPlans trafiktal.10Dette svarer til et årligt merprovenu på 191 mio. kr., ogdet samlede provenu i S-SF’s udspil kan derfor, når disse forudsætninger læg-ges til grund, estimeres til 2.339 mio. kr.Der er i det ovenfor beregnede provenu fra S-SF’s udspil ikke taget højde for, atder foreslås en særordning for Amager, således at der ikke betales, hvis ringenpasseres to gange i løbet af en halv time på vej til eller fra Nordsjælland. Det vilnaturligvis medføre et lavere provenu end anført ovenfor.Der er i beregningen af provenuet fra ekstraafgiften på lastbiler i myldretidenikke taget højde for, at antallet af lastbiler, der krydser betalingsringen, vil værelavere med en ekstraafgift på 25 kr. i myldretiden. En andel af lastbilerne måformodes at vælge enten helt at undlade at krydse betalingsringen eller vælge atkrydse betalingsringen uden for myldretiden for at undgå ekstraafgiften. Derforvil den faktiske indtægt fra ekstraafgiften på lastbiler være lavere end anført itabellen.Derudover, er der i ovenstående beregninger antaget 250 hverdagsdøgn omåret, som det er tilfældet i Kommuneforums beregninger.11Tallene tager såle-des ikke højde for sommerperioden, hvor der typisk i juli måned er væsentligtfærre biler der pendler ind og ud af København.I udspillet fra S og SF regnes der med 222 hverdage, når den årlige udgift vedbetalingsringen for den enkelte pendler opgøres.12Person- og familieeksemplerbør i sagens natur beregnes på det samme grundlag som provenuet.Antages i provenuberegningen i stedet 222 hverdage, vil det reducere ovenstå-ende indtægter med i størrelsesordenen 150 mi0. kr.
Side 5/8
9
TetraPlan: ”Trængselsafgifter – Analyser frem mod et beslutningsgrundlag. Trafikmodelberegninger.Der er i denne beregning antaget en ligelig fordeling af det lavere trafikfald i forhold til de forskelligeArbejdsgruppen vedr. organisation og finansiering i Kommuneforum og trængselsafgifter. Oplæg tilS-SF: Betalingsring i Hovedstaden – færre trafikkører og billigere billetpriser. 19. august 2011, s. 4.
April 2008, s. 8.10
tidsrum og takster.11
møde 15. april 2008, jf. punktet ”Antal passeringer og opgørelse af indtægter”.12
Side 6/8
Takstnedsættelser i den kollektive trafikS-SF foreslår gennemført en reduktion af taksterne i hovedstadsområdet med40 pct. på periodekort og 25 pct. på klippekort.De økonomiske effekter heraf vil bestå af tre elementer:•••Indtægtstab som følge af de lavere priser på periodekortIndtægtstab som følge af lavere priser på klippekortSubstitutionseffekt som følge af at kunder vil skifte kontantbilletter ud medde billigere alternativer i form af periode- og klippekort
Indtægtstabet på periode- og klippekort beregnes med udgangspunkt i de reali-serede indtægter for disse billettyper i hovedstadsområdet i 201013. Disse ind-tægter reduceres med den foreslåede takstreduktion på 40 hhv. 25 pct.Vurderingen af substitutionseffekten baseres på, at klippekortene efter en 25pct. takstnedsættelse vil være ca. 65 - 70 pct. billigere end kontantbilletterne.Dette antages at føre til at 75 pct. af de nuværende kontantbillet-kunder vælgerat benytte klippekortet.Det antages således samtidig, at der fortsat vil være 25 pct. af de nuværendekontantbilletkunder, som fortsat vil bruge denne billettype, uanset at der findesmarkant billigere alternativer. Dette kan f.eks. være turister, som fortsat køberkontantbilletter. Endvidere antages det – lidt konservativt - at prisreduktionenikke vil få kunder til at skifte fra kontantbilletter til periodekort, som ofte an-vendes til pendling. I det omfang der sker en substitution fra klippekort til pe-riodekort, vil det medføre en større udgift end beregnet.På den baggrund kan følgende indtægtstab som følge af takstnedsættelsen op-gøres (mio. kr. årligt):Tabel 2. Udgifter til takstnedsættelser i den kollektive trafikTab på periodekortTab på klippekortTab som følge af substitution fra kontantbilletter til klippekortTotal5703802901.240
13
Kilde: Trafikstyrelsen, Trafiksamarbejdet i hovedstadsområdet 2010: Totalindtægter for 2010 ekstra-
poleret til 2012 -niveau (ca. 3,5 mia. kr.). Fordelingen af indtægter mellem billettyper baseres på Trafik-styrelsens opgørelser over fordelingen.
I beregningen af det samlede tab som følge af takstnedsættelsen forudsættes, atøgede billetindtægter som følge af flere passagerer (som følge af takstnedsæt-telsen) opvejes af højere driftsomkostninger (flere bustimer og togafgange).Den kollektive trafik er grundlæggende kendetegnet ved, at billetindtægternesom helhed er lavere end omkostningerne. Om dette også er tilfældet for en ef-terspørgsels- og produktionsforøgelse af mere marginal karakter, som må anta-ges at følge af en takstnedsættelse, er imidlertid uklart.Økonomiske konsekvenser frem til 2020I nedenstående oversigtstabel er anført de samlede indtægter og udgifter i peri-oden 2012-2020.Det skal bemærkes, at det af S-SF’s udspil fremgår, at de anførte takster på 25kr. i myldretiden mv. er i 2014-kr, dvs. at det er de faktiske priser ved beta-lingsringens åbning.14Da de økonomiske konsekvenser i tabellen i øvrigt er op-gjort i 2012-prisniveau, er provenuet omregnet til 2012-niveau ud fra en forud-sætning om en stigning på 2 pct. om året. Det er forudsat, at taksterne efter2014 løbende forhøjes i takt med pris- og lønudviklingen.Tabel 3. Økonomiske konsekvenser af betalingsringFaste 2012-priserBruttoprovenu15Anlægsudgifter16Driftsudgifter17NettoprovenuTakstnedsættel-serRest efter takst-nedsættelser2012000020130-340-247-58720141.347-44-39690720151.347-44-2971.00620162.245-44-2971.90420172.245-44-2971.90420182.245-44-2971.904
Side 7/8
2019 20202.245-44-2971.9042.245-44-2971.904
Sum13.921-648-2.42510.848-11.160-312
-1.240 -1.240 -1.240 -1.240 -1.240 -1.240 -1.240 -1.240 -1.240-1.240 -1.827-333-234664664664664664
Indførelsen af betalingsringen kombineret med takstnedsættelserne vil på deovenstående forudsætninger give et samlet underskud over perioden 2012-2020 på 312 mio. kr. Der vil således efter finansiering af takstnedsættelserne
14
S-SF: Betalingsring i Hovedstaden – færre trafikkører og billigere billetpriser. 19. august 2011, s. 5.2014 og 2015, hvor taksten i myldretiden er 15 kr., er anvendt 15/25 af provenuet
15For ”introperioden”
ved den permanente ordning.16
Tallene er baseret tal fra arbejdsgruppen vedr. organisation og finansiering i Kommuneforum og
trængselsafgifter. Oplæg til møde 15. april 2008 og opregnet fra 2008- til 2012-priser. Der er anvendt talfra punktet ”Investeringer”.17
Tallene er baseret tal fra arbejdsgruppen vedr. organisation og finansiering i Kommuneforum og
trængselsafgifter. Oplæg til møde 15. april 2008 og opregnet fra 2008- til 2012-priser. Der er anvendt talfra punktet ”Resultat prognose”. Udgifterne til henholdsvis ”afskrivninger” og ”ekstra busdrift” er ikkemedtaget i ovenstående opgørelse.
ikke være noget restprovenu til finansiering af de ønskede investeringer i ”grøntrafik” på 1 mia.kr. årligt. Først fra og med 2021 vil der være et årligt restprove-nu til at investere i ”grøn trafik”. Det første år med 352 mio. kr. og de efterføl-gende år med 664 mio. kr.Hvis man foretager en følsomhedsberegning og antager en underliggendevækst i biltrafikken på 1 pct. årligt frem til 2020 svarende til antagelsen i S-SF’sudspil, vil det samlede resultat for perioden 2012-2020 blive vendt fra det iovenstående tabel anførte underskud på 312 mio. kr. til et overskud på 568mio. kr. I så fald vil der fra 2020 være et restprovenu til investeringer i ”grøntrafik”.Hvis udgiften til takstnedsættelser reduceres til 1 mia.kr. om året, vil der samletover hele perioden 2012-2020 være et restprovenu på 1.848 mio.kr. til investe-ringer i ”grøn trafik” svarende til 205 mio. kr. om året. Dette kan for eksempelopnås, ved at reducere takstnedsættelsen på klippekort til 20 pct. og på pend-lerkort til 35 pct.Det bemærkes, at der ikke er medregnet renteudgifter i ovenstående beregnin-ger. Der må formodes at være væsentlige renteudgifter forbundet med ordnin-gen, idet en række udgifter falder med det samme, mens indtægterne først vilvære fuldt indfaset ved udgangen af 2016. Der opbygges således en gæld i ord-ningen, der topper i 2015 med 3.634 mio.kr.Derudover fremgår det ikke af hverken Kommuneforums materiale eller S-SF’sudspil, at der er taget højde for det tabte provenu fra benzin- og dieselafgifter-ne, som vil være en følge af etableringen af en betalingsring. Dette vil være ettab for statskassen, der også skal finansieres af provenuet.
Side 8/8
