ForslagtilLov om ændring af lov om havne§1I lov om havne, jf. lovbekendtgørelse nr. 266 af 11. marts 2009, foretages følgende ændringer:

1.

Overalt i loven ændres ”Transport- og energiministeren” til: ”Transportministeren” og ”transport- ogenergiministeren” til: ”transportministeren.”

2.

I§ 6indsættes somstk. 2:”Stk.2Havnearealer skal prioriteres til aktiviteter, der understøtter søtransport, ellertil andre aktiviteter der forudsætter havnenær beliggenhed, inden for de rammer den valgte organisationsformgiver.”Stk. 2 – 3 bliver herefter stk. 3 - 4.

3.

Efter§ 6indsættes: ”

§ 6a.

En havn kan uanset organisationsform:1) forestå drift og anlæg af havneinfrastruktur, herunder dækkende værker, kajer og havnebassiner.2) udleje arealer og eksisterende bygninger på havnen til private virksomheder på markedsvilkår.3) indgå i økonomisk samarbejde med andre havne om drift og udvikling af havnens infrastruktur, bygninger ogfaciliteter samt indkøb af tjenester.Stk. 2Havnen kan erhverve og drive arealer uden for havnens eksisterende arealer, såfremt havnens eksisterendearealer ikke er tilstrækkelige til at yde service til havnens brugere eller sikre havnens fortsatte drift. Aktivitetenskal udskilles i en selvstændig skattepligtigt enhed, der drives på markedsvilkår.”

4.

§ 7, stk. 3,ophæves og i stedet indsættes:

”Stk.

3.Havnen kan udover de i § 6a nævnte aktiviteter stille kraner,pakhuse og lignende til rådighed med henblik på at betjene skibe, stevedorer, areallejere m.fl.”

5.

§ 8, stk. 2 og 3ophæves.

6.

§ 9, stk. 2,ophæves og i stedet indsættes: ”Stk.2.Havnens ledelse varetages af en havnebestyrelse, der vælgesaf kommunalbestyrelsen. Havnebestyrelsens medlemstal skal være ulige. Valget sker på kommunalbestyrelsenskonstituerende møde og har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode. Havnebestyrelsen vælger enformand.”

7.

§ 9, stk. 5ophæves og i stedet indsættes: ”Stk.5.En kommunal selvstyrehavn kan udover de i § 6a nævnteaktiviteter stille kraner, pakhuse og lignende til rådighed med henblik på at betjene skibe, stevedorer, areallejerem.fl..

8.

§ 9, stk. 6,ophæves og i stedet indsættes: ”Stk.6.En kommunal selvstyrehavn kan endvidere foreståhavnerelateret operatørvirksomhed samt alene eller i samarbejde med andre drive aktiviteter, der understøtterbrugen af havnen og søtransport, såfremt den pågældende opgave ikke varetages af private aktører i denpågældende havn. Er den årlige omsætning for en given opgave på 500.000 kr. eller derover, kan havnen kunvaretage opgaven, såfremt der efter annoncering ikke kan identificeres private aktører, der kan drive opgaven påmarkedsvilkår i den pågældende havn. Opgaver skal udskilles i en selvstændig skattepligtig enhed. Hvis denne

enhed i 5 på hinanden følgende år har haft et negativt driftsresultat efter renter, men før afskrivninger, skalopgaven i enheden ophøre.”

9.

§ 9, stk. 7, 11 og 12ophæves.Stk. 8 – 10 bliver herefter stk. 7 – 9, og stk. 13 bliver herefter stk. 10

10.

I§ 9, stk. 13,der bliver stk. 10 ændres ”3” til ”5”, og ordet ”samlet” udgår.

11.

I § 10, stk. 1,ændres ”aktieselskabsloven” til ”selskabsloven”.

12.

§ 10, stk. 3,ophæves og i stedet indsættes: ”Stk.3.En havn organiseret som et helt eller delvist kommunaltejet aktieselskabshavn kan drive virksomhed som en kommunal selvstyrehavn, jf. § 9, stk. 5 og 6. En helt ellerdelvist kommunalt ejet aktieselskabshavn er omfattet af annonceringspligten i § 9, stk. 6, dog ikke for så vidtangår havnerelateret operatørvirksomhed.”

13.

§ 10, stk. 4,ophæves og i stedet indsættes: ”Stk.4.En helt eller delvist kommunalt ejet aktieselskabshavn kaninvestere i udenlandske havneanlæg- og faciliteter med op til 15 pct. af selskabets egenkapital. Havnens bestyrelseskal godkende sådanne investeringer. Investeringer i udenlandske havneanlæg og faciliteter skal udskilles i etsærskilt skattepligtigt datterselskab.”

14.

I§ 10indsættes somstk. 6:”Stk.6.Valg af medarbejderrepræsentanter skal, jf. selskabslovens § 140, skesenest 4 måneder efter, at selskabet har overtaget driften af en havn.”

15.

Overskriften påkapitel 5aaffattes således: ”Sikring af havnefaciliteter og havne”

16.

I§ 14aindsættes overalt ”oghavne”efter ”havnefaciliteter”.

17.

§ 17ophæves og i stedet indsættes: ”Klage over forvaltningen af en havn efter denne lovs bestemmelser kanindbringes for transportministeren af enhver med væsentlig individuel interesse i sagens udfald”.Stk. 2.”Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende eller offentliggjort.Transportministeren kan dog se bort fra fristen, når omstændighederne taler derfor.”

18.

I § 21, stk. 2,ophæves 2. pkt.

19.

§ 22ophæves.

§2

1.

Bekendtgørelse nr. 997 af 14. december 1999 om miljømæssig vurdering (vvm) i forbindelse med udvidelse afbestående havne ophæves.

2.

Bekendtgørelse nr. 625 af 30. juni 2003 om vederlag m.v. til bestyrelsesmedlemmer i kommunaleselvstyrehavnes bestyrelser ophæves.

§3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Almindelige bemærkninger1. Baggrunden for lovforslagetDer har efter vedtagelsen af den nuværende havnelov været løbende fokus på havnene og muligheden for atdrive og udvikle disse som effektive transportcentre, der kan betjene skibsfarten og dermed bidrage til styrkelsenaf miljøvenlige transportformer, men også fungere som vigtige infrastrukturknudepunkter, der binder forskelligetransportformer sammen til helhedsorienterede transportløsninger.Med offentliggørelsen af regeringens redegørelse ”fremtidens godstransport” i 2009 blev en række projekterigangsat, der bl.a. skulle sikre havnene bedst mulige rammebetingelser for fortsat udvikling. Som led heri blev dernedsat et Havnelovudvalg, der skulle vurdere, hvordan den nuværende havnelov har bidraget til havnesektorensudvikling siden lovens vedtagelse i 1999. Udvalget blev nedsat i efteråret 2010 med deltagelse af repræsentanterfra transportbranchen og andre grene af dansk erhvervslivs interesseorganisationer med tilknytning til havnene.Herudover udpegede transportministeren seks medlemmer af udvalget.Udvalget fik til opgave at vurdere, hvorvidt havneloven har levet op til formålet om at styrke havnenes dynamikog konkurrencedygtighed, og komme med eventuelt nødvendige forslag til ændringer af havneloven, der styrkerhavnenes muligheder for at udvikles som effektive infrastrukturknudepunkter.Udvalget afgav sin betænkning i maj 2011. Udvalget har i sit arbejde fokuseret på områder, hvor der med fordelkan sættes ind med henblik på at styrke havnenes drifts- og udviklingsmuligheder til gavn for havnens brugere ogtransportsektoren generelt. I forhold til havneloven anbefalede udvalget følgende ændringer:1. Investeringer i landarealer: Havnene får mulighed for at foretage investeringer i landområder,der ikke ligger i umiddelbar nærhed af havnens eksisterende arealer (ikke-tilstødende arealer). De aktiviteter, somhavnene skal kunne drive på de pågældende områder, vil være omfattet af de samme begrænsninger som følger afhavnens valg af organisationsform. Sådanne investeringer i landarealer skal ske i selvstændige skattepligtigeselskaber.2. Forretningsmuligheder: Kommunale aktieselskabshavne gives i begrænset omfang, og hvor aktiviteter ikkehåndteres af private aktører, øgede forretningsmuligheder fx til investering i transportcentre under nærmeredefinerede vilkår.3. Anvendelse af havnearealer: Brugen af havnearealer prioriteres til ”aktiviteter, der forudsætter søtransport afgods, fisk, passagerer mv. eller andre aktiviteter, der forudsætter havnenær beliggenhed”. Samtidig skal havnehave mulighed for at anvende havnearealer, eksempelvis moleanlæg - der ikke kan anvendes af havnens brugeretil de beskrevne aktiviteter - til andre aktiviteter som f.eks. lokalisering af vindmøller og bølgeenergianlæg.4. Økonomisk samarbejde mellem havne: Havnene får mulighed for økonomisk samarbejde på tværs af havnenetil investeringer i – og drift af – tjenester, infrastruktur mv. inden for de rammer, som havnene i henhold til deresvalg af organisationsform giver. Eksempler er indkøb og drift af havnebåde, fælles udbud afvedligeholdelsesopgaver, indkøb af edb-systemer mv.5. Aflønning af bestyrelsesmedlemmer: Bestyrelsesmedlemmer bør udpeges i henhold til kompetencer, ogbegrænsningerne for aflønninger af bestyrelsesmedlemmer afskaffes uanset havnens organisationsform.6. Internationale investeringer: A/S havne får mulighed for at indgå i økonomiske samarbejder med udenlandskehavne for at styrke deres egen position. Der skal pålægges en begrænsning for havnens samlede udenlandskeøkonomiske aktiviteter på 10-15 pct. af havnens egenkapital.

Med lovforslaget foreslås det at gennemføre udvalgets anbefalinger i sin helhed. Derudover foreslås en rækkemindre justeringer.2. Gældende lovgivningDen danske havnestruktur er karakteriseret ved et betydeligt antal erhvervshavne (137) med forskelligeorganisationsformer, forretningsområde, specialisering, størrelse m.v. Nyanlæg og udvidelse af en beståendeerhvervshavn kræver som udgangspunkt transportministerens ved Kystdirektoratets godkendelse. Dog kanhavneudvidelser inden for en havns eksisterende dækmoler foretages uden tilladelse, hvis en screening viser, atprojektet ikke får afgørende indvirkning på miljøet.En række økonomiske krav knyttet sig til havnenes mulighed for valg af organisationsform, herunder atkommunale selvstyrehavne med underskud i en periode på 3 år skal overgå til at være en kommunal havn.2.1. Nuværende driftsområderEfter gældende regler er en havns mulige driftsområder bestemt af havnens valg af organisationsform. Jo merekonkurrenceorienteret en organisationsform havnen har valgt des større forretningsmæssige frihedsgrader. Derer således forskellige driftsområder for de forskellige typer af havne.2.1.1 Kommunale havneKommunale havne kan i dag alene varetage infrastrukturelle opgaver som led i kommunens almindeligeopgavevaretagelse, primært som offentligt anlæg og service til brug for borgernes aktiviteter, herunder færger oggodstrafik i mindre omfang, fiskeri samt fritidsaktiviteter med tilknytning til havne.Det forudsættes, at der opkræves takster for havnens ydelser. Kravet om, at indtægter mindst skal dækkeudgifter, gælder ikke for kommunale havne. Havnen indgår som en integreret del af kommunens økonomi,hvilket indebærer, at kommunen kan afholde udgifter til havnens drift og anlæg. Organisationsformen anvendeshovedsageligt af havne, som ikke er i en egentlig konkurrencesituation i forhold til at tiltrække gods fra andrehavne.2.1.2 Kommunale selvstyrehavne og statshavneKommunale selvstyrehavne og statshavne kan drive virksomhed som kommunale havne. Herudover kan de stillekraner, pakhuse og lignende til rådighed med henblik på at betjene skibe, stevedorer, areallejere m.fl.Kommunale selvstyrehavne kan som hovedregel ikke udføre operatørvirksomhed som f.eks. stevedore-,terminaloperatørvirksomhed. Men havnen kan have fordel af at indgå forretningsmæssige aftaler, inklusivelangtidskontrakter med stevedorer, mæglere og andre operatører, med flere af havnens virksomheder. Aftalerneskal gensidigt forpligte parterne til hver for sin del (dvs. forretningsområde, regning og risiko) at levere drift oganlæg.Kommunale selvstyrehavne kan ansøge transportministeren om i særlige tilfælde at forestå havnerelateretoperatørvirksomhed. I forbindelse med ansøgning herom skal havnen kunne sandsynliggøre, at havnerelateretoperatørvirksomhed, herunder særligt stevedorevirksomhed, ikke fungerer tilfredsstillende i privat regi, og athavnen har forsøgt at tiltrække private aktører for at indgå forretningsmæssige aftaler med disse, jf. ovenfor.Alene i tilfælde, hvor havnen kan sandsynliggøre dette, kan en tilladelse påregnes. Det forudsættes, at aktiviteten i

givet fald bliver underlagt en selvstændig regnskabs- eller opgørelsespligt, så krydssubsidiering undgås, og derskabes gennemsigtighed for brugerne.2.1.3 Helt eller delvist kommunalt ejede aktieselskabshavneDen helt eller delvist ejede kommunale aktieselskabshavn kan, udover at forestå opgaver som en kommunalselvstyrehavn, udføre al havne- og havnerelateret virksomhed både som infrastruktur- og suprastrukturudbyderog om forretningsmæssigt fordelagtigt også som operatør af suprastrukturen.Ved havnerelateret operatørvirksomhed forstås f.eks. stevedorevirksomhed og transportcenteraktiviteter, menikke f.eks. rederivirksomhed, vognmandsvirksomhed, mæglervirksomhed eller containerproduktion. Begrebethavnerelateret operatørvirksomhed må ikke forveksles med »havnens formål« i selskabsskattelovens § 3, stk. 1,nr. 4, hvor der foretages en meget snæver afgrænsning af ligningsmyndighederne.Den nuværende havnelov giver ikke kommuner adgang til gennem et havneaktieselskab at drive almindeligerhvervsvirksomhed. Ønsker et kommunalt havneaktieselskab derfor direkte eller indirekte, f.eks. viadatterselskab, at gå ud over det havnerelaterede forretningsområde, skal kommunen afhænde hele sinaktiekapital, hvad der i alle tilfælde vil være en naturlig konsekvens af overgang til fuld markedsstyring.2.1.4 Privatretligt organiserede havnePrivatretligt organiseret havn er ikke underlagt begrænsninger i sit driftsområde i medfør af havnelovensbestemmelser.

2.2. Eksisterende klagebestemmelserKlage over tildeling af anløbsplads i havne, som har modtagepligt, behandles af Havneklagenævnet. Nævnetbestår af medlemmer, der har forskellige faglige kompetencer i forbindelse med havnedrift eller søfart. Nævnetsafgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ instansKlageadgang i havneloven er herudover opdelt efter, hvilken organisationsform havnen bliver drevet i. Klageover forvaltningen af en statshavn indgives til transportministeren., mens klage over forvaltning af en kommunalselvstyrehavn indgives for kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan herefter indbringes fortransportministeren ved Kystdirektoratet. Klageadgangen er ikke underlagt nogen begrænsninger. Det påhvilerkommunalbestyrelsen at påse, at havnebestyrelsen og havnens daglige ledelse overholder lovgivningen.Adgangen til at indbringe kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til havneloven angår både klage overkommunalbestyrelsens afgørelser på baggrund af klager og andre beslutninger vedrørende en kommunal- eller enkommunal selvstyrehavns forhold. Andre klager vedrørende lovligheden af en kommunalbestyrelses afgørelserom havnens forhold kan indbringes for en eventuel særlig klagemyndighed eller for det almindelig kommunaletilsyn.Klager vedrørende en kommunalt ejet aktieselskabshavn eller en privatretligt organiseret havns overholdelse afdenne lov kan ligeledes indbringes for transportministeren.Spørgsmål vedrørende taktsfastsættelse i en havn skal ikke indbringes for transportministeren, men hører efter dealmindelige konkurrenceretlige regler under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

2.3. Vederlag til havnebestyrelsesmedlemmer i kommunale havne og kommunale selvstyrehavneBestyrelsesmedlemmer eller medlemmer af havneudvalget i kommunale havne modtager diæter, erstatning fordokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter de almindelige regler for kommunale hverv.Efter de tidligere regler havde havnebestyrelsen i en selvstyrehavn status af et stående udvalg, jf. lov omkommunal styrelse. Dette blev ændret ved vedtagelsen af den nuværende havnelov, hvorefter trafikministeren(nu: transportministeren) fik bemyndigelse til at udstede regler for vederlag af bestyrelsesmedlemmer iselvstyrehavne.Bemyndigelsen blev udnyttet i form af en bekendtgørelse om vederlag til medlemmer i kommunaleselvstyrehavne.For deltagelse i møder i en kommunal selvstyrehavns havnebestyrelse ydes der medlemmerne, bortset fraformanden, diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.Hvis havnens årlige godsomsætning overstiger 0,1 mio. t, eller hvis havnen har landinger af fisk til en årliglandingsværdi på over 100 mio. kr., kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der i stedet for diæter og erstatningerfor dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ydes hvert af medlemmerne et fast vederlag udgørende indtil 18.000 kr.årligt.Hvis havnens årlige godsomsætning overstiger 0,5 mio. t, eller hvis havnen har landinger af fisk til en årliglandingsværdi på over 200 mio. kr., kan kommunalbestyrelsen beslutte, at vederlaget kan udgøre indtil 35.000 kr.årligt.Til stedfortrædere for medlemmer af havnebestyrelsen ydes diæter og tabt arbejdsfortjeneste, jf. de almindeligebestemmelser for havnebestyrelsens faste repræsentanter.Til havnebestyrelsens formand ydes et fast vederlag, som fastsættes af kommunalbestyrelsen.Hvis havnens årlige godsomsætning overstiger 0,1 mio. t., eller hvis havnen har landinger af fisk til en årliglandingsværdi på over 100 mio. kr., kan vederlaget udgøre indtil 25 pct. af vederlaget til den pågældendekommunes borgmester. I andre tilfælde kan vederlaget udgøre indtil 15 pct. af borgmestervederlaget.I tilfælde, hvor en kommunal selvstyrehavn drives som et kommunalt fællesskab, kan fastsættelse af vederlag tilformanden for havnebestyrelsen ske på grundlag af de højeste af de vederlag, som ydes til de deltagendekommuners borgmestre.Kommunalbestyrelsen afgør hvert år, på grundlag af det forgangne kalenderårs omsætningstal, hvorledeshavnebestyrelsen skal vederlægges.Hvis der alene er udbetalt diæter, og omsætningen ved slutningen af kalenderåret berettiger til udbetaling af fastvederlag, kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om efterregulering til bestyrelsens medlemmer. Såfremt derer udbetalt fast vederlag og den forventede omsætning ikke nås, og der derfor burde have været udbetalt diætermv., kan kommunalbestyrelsen ikke forlange tilbagebetaling.Alle ydelser efter vederlagsbekendtgørelse afholdes af havnekassen.

Vederlag til bestyrelsesmedlemmer i havne, der ikke drives som kommunale selvstyrehavne, reguleres ikkegennem havneloven.3. Transportministeriets overvejelser vedr. lovforslagetTransportministeriet vurderer, at de ændringer, havnelovudvalget har foreslået vedr. f.eks. udvidede rammer forvisse havnes driftsområder, kan være et væsentligt bidrag til at fremme regeringens målsætning om at fremmesøtransporten som et led i at skabe mere miljøvenlige og effektive transportkorridorer og samtidig skabe øgetvækst og beskæftigelse lokalt.Erhvervshavne fungerer allerede i dag som vigtige transportcentre for gods, personer, køretøjer og fisk, der skalfragtes med skib. Havnearealer skal derfor som udgangspunkt prioriteres til aktiviteter, der understøttersøtransport, eller til andre aktiviteter der forudsætter havnenær beliggenhed, og dermed styrker havnenes rollesom effektive knudepunkter, der binder forskellige transportformer sammen.De vigtigste elementer for at opnå disse målsætninger er udvidelsen af de kommunale selvstyrehavnes samt dehelt eller delvist kommunalt ejede aktieselskabshavnes driftsområder.Havnelovudvalget har i betænkningen, af hensyn til at opnå størst mulig fordele for havnene og deres brugere,peget på, at visse havne kan få udvidet deres forretningsområder, dels for at optimere brugen af de eksisterenderessourcer og dels for at positionere den danske havnesektor som konkurrencedygtig og effektiv.Det er formålstjenstligt at sikre, at havnene har så stort et råderum til at foretage forretningsmæssigedispositioner, der understøtter brugernes gavn af havnen. Dette må imidlertid ikke ske på bekostning af deaktiviteter, private aktører driver på havnene.Det er også vurderingen, at kommunale selvstyrehavne skal have mulighed for at sikre de rette kompetencer til atunderstøtte havnens drift og udvikling. Det foreslås derfor at fjerne begrænsningen i bestyrelsesmedlemmersvederlag. Dette giver mulighed for at tiltrække en bredere kreds af professionelle bestyrelsesmedlemmer tilselvstyrehavnenes bestyrelse.Det er fortsat op til kommunalbestyrelsen eller ledelsen for den enkelte havn at vurdere, hvilkenorganisationsform, der passer havnen bedst. Det skal med de foreslåede ændringer sikres, at det er attraktivt atvælge den organisationsform, der giver havnene de bedste muligheder for at servicere havnenes brugere.Det er anbefalet i Havnelovudvalgets betænkning, at mulighederne for at udvide forretningsområder for andrehavne end aktieselskabshavnene skal undersøges under hensyntagen til blandt andet konkurrenceretlige regler.Ministeriet har undersøgt mulighederne herfor, og det vurderes, at også kommunale selvstyrehavne kan fåadgang til en række af de nye forretningsområder.Transportministeriet vurderer på baggrund af drøftelser med relevante ressortmyndigheder, at kommunaleselvstyrehavne kan få adgang til en række nye aktiviteter, som beskrevet i lovforslagets bemærkninger til deenkelte bestemmelser, under forudsætning af, at aktiviteterne udskilles i særskilte skattepligtige selskaber.Kommunale havne, der drives som en del af den kommunale administration, kan af konkurrencehensyn, ikkegives de samme forretningsmæssige muligheder.

Det foreslås desuden for de udvidede forretningsmuligheder, at havnene underlægges en annonceringspligt foropgaver på 500.000 kr. eller derover, hvilket også følger af havnelovudvalgets betænkning. Ønsker havnen atvaretage en tjeneste med en årlig omsætning på 500.000 kr. eller derover, skal havnen annoncere efter privatevirksomheder, der kunne have interesse i at drive tjenesten på markedsvilkår i den pågældende havn. Dette sikrerligeledes, at private aktører får mulighed for at opnå kendskab til havnens behov og varetage opgaven.Formålet med udbudsgrænsen og annonceringspligten er at sikre, at den kommunalt ejede havn ikke kommer iuhensigtsmæssig konkurrence med private aktører, der kan og ønsker at levere tjenesten.Det følger ligeledes af Havnelovudvalgets betænkning, at kommunale aktieselskabshavne bør have mulighed forat investere i udenlandske havne med investeringer, der maksimalt udgør 10-15 pct. af havnens egenkapital.Grænsen herfor er i lovforslaget sat til maksimalt 15 pct. af havnens egenkapital, hvilket er et niveau, dervurderes at give havnene reelle muligheder for at foretage investeringer under samtidig hensynstagen til, atinvesteringen ikke skal udgøre en for stor andel af havnens samlede økonomi, såfremt investeringen skulle gåtabt.I lovforslaget er tillige indarbejdet Havnelovudvalgets anbefaling om at give havnene bedre mulighed for at indgåøkonomisk samarbejder om investeringer i – og drift af – tjenester, infrastruktur mv. Dette vurderes at styrkehavnenes økonomi, hvilket også vil komme havnenes brugere til gode.Foruden de ændringer, der følger af Havnelovudvalgets anbefalinger, er det foreslået at lempe de bestemmelser,der vedrører valg af havnens organisationsform. Der åbnes generelt op for, at kommunalbestyrelsen i højere gradselv afgør, hvilken organisationsform havnen skal have.Med lovændringen er det desuden hensigten at reducere nogle af de krav, der er i forhold til havnens valg aforganisationsform og kommunale selvstyrehavnes økonomi.De hidtidige regler har i visse tilfælde gjort det vanskeligt for selvstyrehavne at foretage hensigtsmæssigeinvesteringer i f.eks. nye infrastrukturanlæg, idet investeringer i sådanne anlæg kan influere på havnens regnskab ien længere årrække. En kommunal selvstyrehavn skal efter havneloven i dag overgå til at være en kommunalhavn, hvis den i tre på hinanden efterfølgende år giver underskud.Det kan imidlertid ud fra en investeringsprofil være økonomisk berettiget at køre med underskud i en længereperiode, såfremt det sker på baggrund af investeringer, der på længere sigt forventes at styrke havnens omsætningog økonomi. Omvendt kan der ud fra konkurrencemæssige forhold argumenteres for, at der fortsat skal være enbegrænsning for, hvor længe en kommunal selvstyrehavn skal køre med underskud, givet at den - hvis den kørermed underskud i en given periode – skal overgå til den kommunale administration. Det er derfor foreslået, atunderskudsperioden for kommunale selvstyrehavne skal udvides fra 3 til 5 år, så denne periode fremover levnerplads til mere langsigtede investeringer.Det foreslås desuden, at havnene ikke skal være begrænset i valget af organisationsform. Det er med ændringenikke tanken, at helt små havne skal overgå til mere forretningsprægede organisationsformer, men hensigten medforslaget er overordnet, at havnene fremover vælger at overgå til at blive drevet i aktieselskabsform, såfremt deter ønsket at havnen skal drive og udvikle aktiviteter, der generelt er konkurrenceudsatte.

4. Forhold til konkurrencerettenForslaget indebærer ændringer i forhold til de forskellige typer af havnes adgang til at drive og udbyde vissetjenester samt indgå i økonomiske samarbejde med hinanden. Det er af afgørende betydning, at dette sker påmarkedsvilkår, og lovforslaget indeholder derfor en række bestemmelser, der sikrer, at private aktører fårmulighed for at drive virksomhed på havnen. Havnelovudvalget har under sit arbejde påpeget, at disse udvidedemuligheder ikke må gives på bekostning af private aktører. Forslaget har derfor som formål at sikre effektive ogkonkurrencedygtige havne, og dette formål opnås ved at give havnene mulighed for at varetage funktioner, somprivate aktører ikke ønsker at udføre, til gavn for branchen som helhed. Det vurderes derfor, at lovforslaget vilbidrage positivt til at generere vækst i havnesektoren, og dermed skabe en øget effektivt konkurrence påmarkedsvilkår blandt de virksomheder, der benytter sig af de tjenester havnene udbyder.Lovforslaget indeholder desuden bestemmelser, der giver havnene øget mulighed for at indgå i fællesskaberomkring indkøb af tekniske løsninger eller ydelser. Dette skaber købekraftige enheder, der har mulighed for atindhente bedre tilbud på løsninger til gavn for havnens brugere, og forslaget vurderes derfor samlet set at bidragepositivt til konkurrencen blandt de virksomheder, der udbyder tjenester eller ydelser til havnene. I de tilfældehvor udbudsreglerne finder anvendelse efter gældende regler, har disse forrang i forhold til den foreslåedeannonceringspligt efter havneloven. Havnelovens bestemmelser skal således ses som en skærpelse heraf afhensyn til en sund og effektiv markedsmæssig konkurrence.5. Forhold til EU-rettenEn række EU-direktiver er implementeret igennem bekendtgørelser med hjemmel i havneloven. Der er tale omdirektiver på en række forskellige områder, herunder miljølovgivning og maritim sikring.EPCIP-direktivet 2008/114/EF, der handler om beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur, er implementeretpå havneområdet via en bekendtgørelse med hjemmel i havneloven. Det samme gør sig gældende for bek 895 af9/7/2010 om sikring og havnefaciliteter og bek 896 af 9/7/2010 om sikring af havne, der henholdsvis supplererEU-forordning 725/2004 og implementerer direktiv 2005/65/EF, som tilsammen udgør EU's tiltag for maritimsikring.I forbindelse med tilladelse til nyanlæg eller udvidelser af havne, skal en lang række miljøretlige regler iagttages.Disse baserer sig på EU-lovgivning, og alle er implementeret via bekendtgørelse med hjemmel i havneloven.Med tilføjelsen af ordene ”oghavne”i kapitel 5 a, sikres nu at bestemmelsen både dækker havnefaciliteter oghavne. Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 6, om annoncering af opgaver, som havnen selv ønsker at påtagesig, skal i henhold til gældende lovgivning holdes inden for rammere af EU’s udbudsregler, hvis disse finderanvendelse. Der er på dette område ikke tale om, at lovforslaget indeholder en ny retstilstand, men i de tilfældehvor udbudsreglerne finder anvendelse efter gældende regler, har disse forrang i forhold til annonceringspligtenefter havneloven. Havnelovens bestemmelser skal således ses som en skærpelse heraf af hensyn til en sund ogeffektiv markedsmæssig konkurrence

Der er i øvrigt ikke EU-retlige aspekter i lovforslaget.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeForslaget vurderes generelt at styrke havnenes økonomi til gavn for den økonomiske aktivitet og vækst ikommunerne.Givet at kommunale aktieselskabshavnes indtjeningspotentiale øges, indebærer lovforslaget på sigt et direkteindtjeningspotentiale i form af øgede aktieafkast for de kommuner, der ejer kommunale aktieselskabshavne.Forslaget indeholder en mindre ændring i klageadgangen, som vil lette den offentlige administration for så vidtangår klagesagsbehandling. Ændringen forventes dog ikke at få stor betydning for den offentlige administration.7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget vurderes at styrke havnenes effektivitet. Det vil komme erhvervslivet til gode i form af bedre udnyttelseaf erhvervshavnene som transportcentre og dermed infrastrukturknudepunkter.Ca. 2/3 af den danske udenrigshandel går i dag via en havn.Forslaget indebærer også på længere sigt at presset på den landbaserede infrastruktur reduceres, hvilket viløge mobiliteten – og dermed indtjeningen – for erhvervslivet.8. Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerneForslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for borgerne.9. Statsstøtteretlige aspekterForslaget har ingen statsstøtteretlige aspekter.10. Miljømæssige konsekvenserForslaget har til hensigt at sikre bedre rammer for udvikling af havnene som effektive infrastrukturknudepunkter.Ved effektivisering og forbedring af vilkårene for havnesektoren er målet bl.a. at fremme og styrke søtransportensom en miljøvenlig transport, ligesom fokus på havnene som transportcentre kan bidrage til at sikre effektive ogvelfungerende transportkorridorer, som også sikrer effektivisering af landtransporten.Dette vurderes samlet at have en positiv miljømæssig effekt, som dog ikke kan kvantificeres nærmere.11. HøringLovforslaget har været sendt i høring hos:Danmarks Rederiforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), DI Transport, Fælles Fagligt Forbund 3F,Danske Havne, Danske Havnevirksomheder, Danmarks Skibsmæglerforening, Landbrug og Fødevarer,Miljøministeriet, Skatteministeriet, Indenrigsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Erhvervs- ogselskabsstyrelsen, Konkurrencestyrelsen, Forsvarsministeriet, Klima- og Energiministeriet, Justitsministeriet,Finansministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, FærøernesLandsstyre, Grønlands Hjemmestyre, Statsstøtteudvalget i Konkurrencestyrelsen, Danske Regioner,

Trafikselskaberne i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Arbejdsgiverforeningenfor Kollektiv Trafik (AKT), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk ErhvervsFremme (Tidl.Danske Erhvervschefers fællesråd), Dansk Handel og Service (DHS), Dansk Kollektiv Trafik (DKT), DanskMetal, Dansk Transport og Logistik, Håndværksrådet, Jernbanernes Arbejdsgiverforening (JA), Landbrugsrådet,Ledernes Hovedorganisation, Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), AkademikernesCentralorganisation (AC), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Metalarbejderforbund, Forbundet afOffentligt Ansatte, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Handels- ogKontorfunktionærernes Forbund, Landsorganisationen i Danmark (LO), Statstjenestemændenes CentralOrganisation, Teknisk Landsforbund, Centralorganisationernes FællesUdvalg (CFU), Kommunale tjenestemændog overenskomstansatte (KTO), Rådet for Større Færdselssikkerhed, Statsansattes kartel, Stats- og KommunaltAnsattes Forhandlingsfællesskab, Sundhedskartellet, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Forbrugerrådet,Friluftsrådet, Landdistrikternes Fællesråd, NOAH-Trafik, Sammenslutning af Danske Småøer og DanmarksNaturfredningsforening12. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifter(hvis ja, angiv omfang)Økonomiske konsekvenser for stat,regioner og kommunerForslaget vil generelt bidrage til atøge indtægtsgrundlaget i dekommunalt ejede havne. Ikommunale aktieselskabshavne vilen øget indtjening givekommunerne mulighed for atudtage større aktieafkast.Lettelser for kommunalbestyrelsenog Kystdirektoratet i forbindelsemed behandling af klagesager.Effektivisering af transportkædenog dermed øgetindtjeningsmuligheder forerhvervslivet.IngenNegativekonsekvenser/merudgifter(hvis ja, angiv omfang)Ingen

Bemærkninger til de enkelte bestemmelserTil nr. 1Forslaget er foranlediget af en ændring af ressortministeriets navn.Til nr. 2Der foreslås en bestemmelse om, at en havns ledelse skal prioritere brugen af havnearealer til aktiviteter, derforudsætter søtransport af gods, fisk, passagerer mv. eller andre aktiviteter, der forudsætter havnenærbeliggenhed. I prioriteringen bør havnen så vidt muligt finde lejere, der på markedsvilkår kan anvendehavnearealerne til de beskrevne formål, eller selv anvende arealerne til de driftsområder, som den enkelte havn erbemyndiget til at varetage i henhold til havnens valg af organisationsform.Bestemmelsen udelukker dog ikke, at havnen kan udleje arealer til andre formål. Såfremt arealerne ikke kanudlejes til aktiviteter, der forudsætter havnenær beliggenhed, kan arealerne udlejes til andre formål med detformål at give havnen lejeindtægter. Det er således muligt for havnen at udleje arealer på eksempelvis en mole tilopstilling af vindmølle- eller bølgeenergianlæg, så længe arealerne ikke er efterspurgt til aktiviteter, derforudsætter søtransport af gods, fisk, passagerer mv. eller andre aktiviteter, der forudsætter havnenærbeliggenhed.Det er ikke formålet, at havnenes forretningsmuligheder ændres med indsættelsen af det nye stk. 2. Havnenesdriftsområder vil fortsat være afhængig af den valgte organisationsform.Til nr. 3I den gældende havnelov er de enkelte havnes driftsområder knyttet til havnenes organisationsform. Dennestruktur besvares i dette lovforslag, men som noget nyt foreslås en bestemmelse, der fastsætter de grundlæggenderammer for, hvilken type virksomhed enhver erhvervshavn kan drive uanset organisationsform.Forslaget til bestemmelsens stk. 1, nr. 1, svarer til den nuværende retstilstand.Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at kommunale havne får generel adgang til at udleje bygninger til private virksomhederpå havnen. Bestemmelsen har til formål at sikre, at eventuel overskydende eksisterende kapacitet kan udlejes tilhensigtsmæssige formål. Dette vil være til gavn for både havnen og havnenes bruger.I forhold til forslaget til stk. 1, nr. 3 bemærkes det, at havnene efter de gældende regler har begrænsedemuligheder for at indgå i økonomiske samarbejder. Dette medfører, at det kan være forbundet med udfordringerfor visse havne at foretage de nødvendige investeringer i IT-systemer eller lignende. Disse systemer kan væreaffødt af lovkrav på andre områder, eller de kan være med til at give havnen mulighed for at optimere sin drift.Forslaget til stk. 1, nr. 3 åbner derfor for, at flere havne kan gå sammen om at drive aktiviteter, der understøtterdriften og udviklingen af havnens infrastruktur, bygninger, faciliteter mv. Bestemmelsen giver således mulighed

for at foretage fælles investeringer i - og drift af - IT-systemer, havnebåde, oprensningsopgaver mv. Et andetområde, hvor bestemmelsen vil kunne finde anvendelse, er økonomisk samarbejde om maritim sikring. Det vilfremover være muligt for flere havne at indgå i et samarbejde omkring dele af dette arbejde, f.eks. i forbindelsemed tekniske løsninger med overvågning eller lignende. Det forventes samtidig, at ændringen vil skabe merekøbekraftige enheder, hvilket vil være både til gavn for de enkelte havne og konkurrencesituationen generelt.Vedrørende forslaget til stk. 2 bemærkes det, at alle havne efter de gældende regler er begrænset til at kunne drivevirksomhed på havnen eller dennes tilstødende landarealer. Tilstødende landarealer skal forstås ganske snævert,således at havnen kun kan drive sin virksomhed på havneområdet eller umiddelbart op til dette. Havnen kan ihenhold til den nuværende lovgivning uanset organisationsform ikke drive virksomhed på arealer, der ikke liggeri havnen eller på tilstødende arealer.Den foreslåede bestemmelse i stk. 2. giver mulighed for, at en havn kan drive havnedrift også uden forhavneområdet. Bestemmelsen ændrer ikke på hvilke driftsområder, havnen kan varetage, men giver mulighed forat havne, der ikke længere kan skaffe de fornødne arealer til havnens fortsatte drift og udvikling i umiddelbartilknytning til havnens eksisterende arealer, f.eks. på grund af bynær beliggenhed, kan placere dele af sinvirksomhed på arealer, der ikke umiddelbar ligger i tilknytning til havnens eksisterende arealer. Af andreeksempler på forhold, der kunne berettige en placering uden for havnens eksisterende arealer er, at udvidelser itilknytning til de eksisterende arealer vil være uforholdsmæssigt vanskelige eller omkostningskrævende, eller atoverordnede infrastrukturhensyn berettiger en anden placering.Dette vil typisk være aktuelt for aktiviteter, der ikke umiddelbart er betinget af havnenær placering, såsomoplagring af gods forud for udskibning o.l.De foreslåede ændringer i havneloven skal samtidig bane vejen for, at havnearealer kan prioriteres til aktiviteter,der understøtter søtransport, eller til andre aktiviteter der forudsætter havnenær beliggenhed. Det er således ikkeformålet med denne bestemmelse, at havnen skal lade eksisterende havnearealer erstatte med arealer, der ikkeligger umiddelbart op til havnens eksisterende arealer.Af konkurrencemæssige hensyn skal erhvervelsen og driften af arealer, der ikke er støder op til havnenseksisterende arealer, samt aktiviteter på disse arealer, udskilles i en selvstændig skattepligtig enhed, såkrydssubsidiering undgås, og der skabes gennemsigtighed for brugerne.Til nr. 4Som anført under bemærkninger til nr. 3 er havnens mulige driftsområder efter de nuværende regler delt efter,hvilken organisationsform havnen har valgt. Det er ikke hensigten at ændre herpå. Den foreslåede ændring er enkonsekvens af indførelsen af bestemmelsen i § 6a.Til nr. 5Den nuværende havnelov indeholder begrænsninger i, hvornår kommunalbestyrelsen kan beslutte at omdanne enkommunal havn til en anden af havnelovens mulige organisationsformer. Således skal den kommunale havn haveen årlig godsomsætning på over 0,5 mio. t. eller have landinger af fisk med en landingsværdi over 100 mio. kr.,for at kunne beslutte at omdanne havnen til en anden af de i § 6, stk. 1 nr. 3 – 5 nævnte former.Det foreslås at bestemmelsen ophæves, så det fremadrettet er op til kommunalbestyrelsen ud fra almindeligemarkedsmæssige betragtninger at afgøre, hvilken organisationsform, der vil passe bedst til den enkelte havn.

Til nr. 6I henhold til den hidtidige havnelov skal der udpeges en stedfortræder for hvert af bestyrelsesmedlemmerne.Dette medfører, at havnebestyrelsens sammensætning potentielt kan variere betydeligt fra møde til møde.Kravet om udpegning af stedfortræder for hvert enkelt bestyrelsesmedlem bortfalder med den foreslåedeændring af bestemmelsen. Det vil således fremover være op til havnens vedtægter at afgøre, hvornårhavnebestyrelsen er beslutningsdygtig. Den foreslåede ændring har til formål at tilpasse bestemmelsen til deregler, der i øvrigt gælder for bestyrelser i erhvervsvirksomheder.Til nr. 7Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på den nuværende retstilstand, men er en konsekvens af forslaget til §6a.Til nr. 8.For havnens nuværende driftsområder henvises til de generelle bemærkninger pkt. 2.1.I henhold til gældende regler kan en selvstyrehavn udføre havnerelateret operatørvirksomhed, såfremt der kanopnås dispensation hertil fra transportministeren.Med den foreslåede bestemmelse vil det fremadrettet ikke være betinget af en dispensation at udføre dennevirksomhed.Med den nye bestemmelse gives der desuden mulighed for, at selvstyrehavne generelt kan varetage funktioner,der understøtter formålet om at drive og udvikle en erhvervshavn til gavn for havnens brugere. Således gives deradgang til at investere i aktiviteter, der bidrager positivt til hele havnesektoren. Det gælder for eksempel:Deltage i anlæg og transportcenteraktiviteter. Ved transportcenter forstås knudepunkter, hvor to ellerflere transportformer udveksler gods. Ved aktiviteter forstås den service, der normalt udføres afhavneadministrationen i havnene, f.eks. bygninger, lagerstyring, oplagsplads, truck- og kranservice,brændstofsalg. Kombiterminaler anses også som værende transportcentre.Erhverve areal og bygninger uden for havnens matrikel, som kan udlejes til f.eks. industrivirksomheder,der anvender havnen, men ikke behøver en kajnær placering.Udbyde trosseføring, lodstjeneste og isbrydning, samt i mindre omfang slæbebådsservice, hvor tjenestenenten ikke udbydes eller mangler.Bistå virksomheder i deres overvejelser om lokalisering af virksomheden på eller nær havnen, herunderindgå i samarbejder med kommercielle parter om markedsføring og projektstyring.Tilbyde virksomheder samarbejde og investeringer i infrastrukturlignende anlæg, der kan øgevirksomhedens effektivitet og indtjening, f.eks. faciliteter til oplag af rå- og færdigvarer, særligttransportmateriel, overvågning af varelager etc.Indgå i udviklingsselskaber med private virksomheder – samarbejde om nye aktiviteter. Det kan væreelektronisk fiskeriauktion, understøtte klynger omkring nye opgaver, som f.eks. renovering af borerig,markedsføring af krydstogtfaciliteter, bioenergi, affaldshåndtering og produktion, montage ogudskibning af vindmøller.Udnytte havnens kørende materiel bedre – det kan f.eks. være snerydning, løft, fejning etc. forvirksomheder med tilknytning til havnen.Investere, drive og udleje kapacitet i bygninger og anlæg f.eks. pakhuse, tankanlæg, pipelines til havnenskunder, isværk i fiskerihavne.

Deltage i bølge- og vindenergi også som medejer af anlæg og producent. Adgang til at sælgeoverskudsproduktion til gavn for havnens indtjening og dermed dens udvikling..Det er således afgørende for, hvorvidt havnen kan varetage aktiviteten, at aktiviteten tjener et formål om atservicere havnens brugere.Bestemmelsen åbner ikke op for, at havnen kan drive aktiviteter, der ikke understøtter formålet om at drive ogudvikle erhvervshavn til gavn for havnens brugere. En erhvervshavn organiseret som en kommunalselvstyrehavn er således afskåret fra at kunne investere i rederivirksomhed, spedition, mæglervirksomhed,produktionsvirksomhed eller lignende, da disse aktiviteter vil være i direkte konkurrence med havnens brugere ogdermed ikke understøtte formålet om at drive aktiviteten med henblik på at servicere havnens brugere.Havnens varetagelse af aktiviteter i henhold til stk. 6 er dog betinget af, at aktiviteterne ikke i forvejen varetages -eller fremover kan varetages - af private aktører på markedsvilkår. Hensigten med bestemmelsen er således ogsåat sikre private virksomheder adgang til markedet for disse aktiviteter.Lovforslaget indebærer, at aktiviteter, der falder under bestemmelsen og har en begrænset omsætning,umiddelbart skal kunne varetages af havnen selv. Der foreslås indført en omsætningsgrænse på 500.000 kr.,under hvilken havnen selv kan etablere og drive havnerelateret operatørvirksomhed uden begrænsninger. Det erdog en forudsætning, at dette ikke sker i konkurrence med private virksomheder, der allerede opererer påhavnen, hvorfor havnen kun kan drive tjenesten, hvis der ikke allerede er private virksomheder med denne ydelseetableret på havnen. Tilsvarende skal havnen afstå fra at drive tjenesten, såfremt private aktører senere måtteønske at drive tjenesten på markedsvilkår.For aktiviteter med en omsætning på mere end 500.000 kr. skal havnen forud for iværksættelse af drift afaktiviteterne afsøge markedet med henblik på at identificere private virksomheder, der kan varetage aktiviteten.Der skal derfor ske annoncering med en rimelig frist i relevante medier. For at give private virksomheder enrimelig tid til at sammensætte et tilbud på aktiviteten, skal der minimum gives en frist på otte uger. I denmellemliggende periode må havnen selv udføre aktiviteten, hvis dette er nødvendigt af hensyn til havnensfortsatte drift.For aktiviteter i øvrigt omfattet af udbudsregler eller tilbudsloven forudsættes det, at disse overholdes vedindhentning af tilbud på opgaver. Såfremt en aktivitet er omfattet af udbudslovgivningen vil havnelovensannonceringspligt ikke finde anvendelse. Annonceringspligten viger for udbudsreglerne, hvor disse finderanvendelse. Det gælder således, at udbudsreglerne har forrang for annonceringspligten. Det vil være op til enkonkret vurdering af den pågældende aktivitet, om den er omfattet af udbudslovgivningen. Hvis aktiviteten skalses som en del af havnens forretningsmæssige dispositioner, og ikke som et element af havnens rolle som ensærlig del af forvaltningen, finder udbudsreglerne, herunder tilbudsloven, ikke anvendelse.Det er en forudsætning, at der løbende annonceres hvert 5. år, for at eventuelt nye private aktører på markedetfår mulighed for at byde ind på aktiviteten. Det er i den forbindelse vigtigt at sikre, at havnen stiller denødvendige rammer til rådighed, så aktiviteten, efter at have været drevet i et selskab under havnen selv, kanovertages af private aktører. Dette kan f.eks. gøres ved at havnen i en overgangsperiode deltager i driftensammen med en privat aktør.

Hvis en aktivitet går fra at generere en omsætning under grænsen i stk. 4 til at være på over 500.000 kr., skalaktiviteten, når dette konstateres, i medfør af denne bestemmelse annonceres med henblik på at finde en privataktør, der kan løse opgaven på markedsvilkår.Der vil ikke være behov for at annoncere hvert 5 år, når en privat aktør udfører en opgave eller tjeneste.Med den foreslåede ændring skal havnen udskille aktiviteterne i et særskilt skattepligtigt datterselskab.Udskillelsen skal ske ved, at selvstyrehavnen kontant indskyder en kapital, som svarer til selskabslovensbestemmelser for aktieselskaber, på mindst 500.000 kr., i en ny selvstændig juridisk enhed, som skal forestå depågældende aktiviteter.Kravet om udskillelse har desuden til formål at sikre, at havnens økonomi ikke belastes unødigt af deltagelse i deudskilte enheders aktiviteter. I visse situationer kan det dog af driftsmæssige hensyn være nødvendige at køremed underskud over en periode, for på længere sigt at øge selskabets indtjeningsmuligheder til gavn for bådehavnen og dens brugere. Der indsættes derfor en grænse på 5 år inden for hvilken, den udskilte enhed skalgenerere positivt driftsresultat. Det bemærkes herved, at princippet fra den nuværende lovs § 9, stk. 13, overførestil en sådan enhed med den i lovforslaget foreslåede udvidelse fra 3 år til 5 år. .Til nr. 9Det foreslås, at § 9, stk. 7, ophæves som konsekvens af forslaget til § 9, stk. 6.For så vidt angår forslaget om at ophæve § 9, stk. 11, henvises til pkt. 2.3 ovenfor, der indeholder en beskrivelseaf de nuværende regler for vederlag til bestyrelsesmedlemmer i kommunale selvstyrehavne.Det foreslås, at kommunale selvstyrehavne får mulighed for at sikre deltagelse af de rette kompetencer ibestyrelsen til at understøtte havnens drift og udvikling på linje med helt eller delvist kommunalt ejedeaktieselskabshavne. Det foreslås derfor at fjerne begrænsningen i vederlag. Dette giver mulighed for at tiltrækkeen bredere kreds af professionelle bestyrelsesmedlemmer til selvstyrehavnenes bestyrelse. Der henvises desudentil pkt. 3 i de generelle bemærkninger.Hensigten med ophævelse af § 9, stk. 12, er, at det fremadrettet skal være kommunens egen vurdering, der afgør,hvilken organisationsform der vælges.Til nr. 10Det foreslås, at en selvstyrehavn fremadrettet kan have et underskud på driften i 5 år frem for de nuværende 3 år,inden havnen må overgå til at være en kommunal havn. Det kan i visse situationer af driftsmæssige hensyn værenødvendige at køre med underskud over en periode, for på længere sigt at øge havnenes indtjeningsmulighederaf gavn for både havnen og dens brugere. Investering i ny havneinfrastruktur er typisk megetomkostningskrævende, og vil kunne påvirke havnens driftsmæssige resultat negativt i en årrække, indeninvesteringer begynder at generere overskudTil nr. 11Ændringen er en konsekvens af, at aktieselskabsloven er afløst af selskabsloven.Til nr. 12

Efter den nuværende havnelov kan helt eller delvist kommunalt ejede aktieselskabshavn drive virksomhed somkommunale selvstyrehavne samt varetage havnerelateret operatørvirksomhed .Det foreslås, at kommunalt ejede aktieselskabshavne fortsat skal kunne drive virksomhed som kommunaleselvstyrehavne, jf. § 9, stk. 5 og 6. Vedrørende den i § 9, stk. 6, omhandlede annonceringspligt foreslås det, at denskal finde anvendelse på kommunalt ejede aktieselskabshavne, dog ikke for så vidt angår havnerelateretoperatørvirksomhed. De opgaver, der herefter er omfattet af annonceringspligten, skal udskilles i et selvstændigtskattepligtigt datterselskab.Til nr. 13Der foreslås en bestemmelse om, at helt eller delvist kommunalt ejede aktieselskaber kan foretage investeringer iudenlandske havne. Dette har med de gældende regler ikke været muligt, da havnens drift har været begrænset tilhavnen og dens tilstødende landarealer. Formålet er at give havnen mulighed for at understøtte de aktiviteter,som havnen driver på eksisterende arealer, og som underbygger formålet om at drive og udvikle erhvervshavn tilgavn for havnens brugere.Bestemmelsen udvider ikke havnens driftsområde. Det er således en forudsætning, at de udenlandske aktiviteter,der investeres i, kan rummes inden for de opgaver, som havnen i henhold til § 10, stk. 3, kan varetage. I forholdtil den nuværende havnelov adskiller bestemmelsen sig derved i, at havnen får begrænset mulighed for at deltage iaktiviteter, der udføres i andre lande. Bestemmelsen åbner således ikke for, at havnen kan investere i udenlandskefærgeruter, produktionsvirksomhed eller lignende.Af hensyn til at sikre at disse udenlandske aktiviteter ikke kan medføre potentielt uoverkommelige tab forhavnens økonomi, foreslås der indsat en begrænsning for størrelsen af den samlede investering på 15 % afhavnens egenkapital. Denne grænse sikrer, at havnen får økonomisk mulighed for at foretage investeringer, menogså at disse samtidig ikke kan få afgørende negativ indflydelse på havnens fortsatte kerneaktiviteter.Begrænsningen på 15 pct. gælder på investeringstidspunktet. Hvis moderselskabets egenkapital skulle svinde iforhold til investeringstidspunktet, vil dette ikke medføre, at den udenlandske investering skal frasælges ellerophøre. 15 pct. er en absolut grænse, og det vil således ikke være muligt at tilføre midler herudover. Omvendt erdet ikke meningen, at bestemmelsen skal indeholde begrænsninger i, hvor mange investeringer havnen kanforetage, så længe de samlede investeringer ikke overstiger den opstillede begrænsning..Investeringer i udenlandske havneanlæg eller faciliteter skal henlægges i et særskilt skattepligtigt datterselskab delsfor at forhindre eventuelle konkurrenceforvridende fordele i forhold til private virksomheder, dels for atindkapsle investeringsrisikoen i en selvstændig enhed.Det er af afgørende betydning at disse investeringer i udenlandske aktiviteter kan understøtte havnens drift tilgavn for havnens brugere. For at sikre at dette overordnede formål opnås, foreslås det, at moderselskabetsbestyrelse skal godkende investeringer, der foretages i datterselskabet i udenlandske havneanlæg eller faciliteter.Til nr. 14Bestemmelsen indføres med henblik på at bringe havneloven ajour med selskabsloven på dette punkt.Til nr. 15 og 16

Med indsættelsen af ordene ”oghavne”i kapitel 5 a sikres, at bestemmelsen både favner havnefaciliteter og havne.Der henvises i øvrigt til lovforslagets generelle bemærkninger under afsnittet om forhold til EU-retten.Til nr. 17Efter den nuværende havnelovs § 17 er klageadgangen over forvaltning af en erhvervshavn opdelt på baggrundaf havnenes organisationsform. Klage over forvaltning af henholdsvis statshavne, kommunale aktieselskabshavneog private havne indgives for transportministeren, mens klage over forvaltning af en kommunal selvstyre havn iførste led indklages for kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse efterfølgende kan indgives for transportministeren.Det foreslås, at klageadgangen i forbindelse med forvaltning af en erhvervshavn ikke skal differentieres efter,hvilken organisationsform havnen har. Dette skal ses i forlængelse af, at det fremadrettet vil være færrebegrænsninger for havnen i valg af organisationsform. Der vurderes ikke at være særlige forhold, der begrunderforskelligartede klagebestemmelser.Hensigten med den foreslåede ændring er desuden at sikre, at kun havnens dispositioner i henhold til havnelovenskal kunne påklages til transportministeren. Overtrædelse af regler i andre sammenhænge bør afgøres af demyndigheder, der besidder den største saglige og faglige kompetence på området. Kommunalbestyrelsensforvaltning af en kommunal havn kan fortsat indbringes for det kommunale tilsyn i henhold til gældende regler,ligesom klager med et konkurrenceelement i lighed med de hidtidige regler påklages til Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen. Bestemmelsen medfører desuden, at almindelige driftsmæssige dispositioner som følge afhavnens forretningsmæssige overvejelser kun kan påklages, i det omfang de strider mod havnelovensbestemmelser.De nuværende regler indeholder ikke en begrænsning i, hvem der er tillagt klageadgang. Det foreslås, at kunjuridiske eller fysiske personer med en væsentlig individuel interesse i en sags udfald skal have mulighed for atklage over forvaltningen af en havn. Interesseorganisationer, der optræder som repræsentant for en part, vil dogogså være tillagt klageadgang i medfør at den foreslåede bestemmelse.For så vidt angår stk. 2 bemærkes det, at det i den gældende havnelov er fastsat, at klagefristen er 4 uger fra dendag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Det foreslås, at denne bestemmelse ændres, således at klagefristen er4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende eller offentliggjort, og at transportministeren kan sebort fra fristen, når omstændighederne taler derfor. Den foreslåede bestemmelse svarer til kystbeskyttelseslovens§ 18, stk. 5.Til nr. 18Bestemmelsen er en overgangsbestemmelse i forbindelse med en tidligere ændring af havneloven, og den harsåledes ikke virkning længere, hvorfor den ophæves.Til nr. 19Der henvises til bemærkningerne for nr. 18.Til § 2 nr. 1Udvidelse af erhvervshavne behandles i dag i lighed med andre anlæg på søterritoriet efter bekendtgørelse nr. 809af 22. august 2005 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM).