TRU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 397: Årsrapport for samarbejde i hovedstadsområdet 2010

Ansvaret for den kollektive trafik i hovedstadsom-rådet er fordelt på en række selvstændige parter(DSB, DSB S-tog, Movia, Metroselskabet og Trafik-styrelsen). Samarbejdet mellem parterne har tilformål at sikre den gode sammenhæng i det kol-lektive trafiktilbud i hovedstadsområdet, således atden kollektive trafik bliver attraktiv at bruge – bådefor nuværende brugere og som alternativ til andentransport.Parterne samarbejder omkring køreplanlægning,udvikling af omstigningsforhold, trafikinformati-on og takster samt udvikling og markedsføring affælles produkter.2010 var et rekordår for den samlede kollekti-ve transport i hovedstadsområdet. Det samlederejsetal nåede 283 mio., svarende til en forøgelsepå 4% i forhold til 2009.Den samlede vækst afspejler fremgang i passager-tal hos alle parterne. Væksten er udpræget i vinter-månederne, hvor dårligt vejr har trukket flere indi den kollektive trafik. I fællesskab har selskaber-ne udviklet en mobil billetløsning, som har væreten stor succes og som utvivlsomt har appelleret tilnuværende, men også til nye brugere af den kol-lektive trafik. Mobilbilletterne øger konstant salgetog fra marts 2011 sælges også klippekort via denneløsning.Der er i løbet af 2010 igangsat forskellige produkt-tiltag for at få flere over i den kollektive trafik. Deter både sket i fællesskab og hver for sig.

I visse tilfælde har der været igangsat tiltag, derikke har omfattet alle selskaber. Det har skabtusikkerhed hos nogle brugere, og tiltagene harfremstået ukoordineret.Der har i 2010 og ind i 2011 været politisk bevågen-hed omkring manglende koordinering og uklar-heder blandt brugerne af den kollektive trafik. Etcentralt budskab er, at parterne skal styrke detfælles ansvar for den kollektive trafik i hovedstads-området.Parterne har selv taget første skridt og besluttet enny struktur for samarbejdet. I den nye struktur erder skabt klare beslutningsprocesser og øget fokuspå at synliggøre de fælles resultater.Alt i alt går parterne ind i 2011 med en forventningom, at det styrkede samarbejde kan fastholde ogudvikle den kollektive trafik i hovedstadsområdet.Parterne forventer en samlet vækst på mindst 2% iforhold til 2010.

Passagerudvikling Movia lokalbanerDet foreløbige årspassagertal er 6,4 mio. passagerer(påstigere), svarende til 5,5 mio. rejser. Det er enfremgang på knap 0,2 mio. rejser eller en vækst på3,2% i forhold til 2009. Især Hornbæk- og Østbanenhar haft stor fremgang i forhold til i fjor.Ligesom for Movias busser har især de koldemåneder januar-marts og november-decem-ber 2010 tegnet sig for stor fremgang i forhold tilsamme måneder i 2009. Der ses et fald i passa-gertallet i sommermånederne i forhold til sammemåneder i fjor, hvilket kan tilskrives fald i passa-gertallet på Lille Nord, Gribskov- og Nærumbanenpå grund af det store sporarbejde på Nordbanen(S-tog til Hillerød) i juni-september. En anden væ-sentlig men modsat rettet årsag til passagerudvik-lingen, er en forbedret køreplan med flere afgangeog kortere køretid på flere af de nordsjælland-ske baner fra december 2009. Køreplanen er gjortmulig pga. en opgraderet infrastruktur.

Passagerudvikling MetroselskabetMetroens foreløbige årspassagertal er 52,5 mio.passagerer svarende til 51,5 mio. rejser. Dette er enstigning på ca. 2,5 mio. rejser eller 5,1% i forhold til2009.Stigningen kan især tilskrives en fortsat passa-gervækst på Østamager-banen, samt det centralesnit Nørreport-Christianshavn. Derudover har fastnatdrift fra marts 2009 og afskaffelse af nattakst iaugust 2009 betydet vækst i 2010 i forhold til 2009.Passagerudvikling DSB S-togPå trods af store sporarbejder på S-banen i 2010har S-tog opnået en positiv passagerudvikling.Årspassagertallet er 93,0 mio. rejser. Der har været1 mio. flere rejsende i 2010 svarende til en vækstpå 1,0% i forhold til 2009. Passagertallet indeholdergratis rejser.Fremgangen skyldes primært, at DSB S-tog hargennemført en række selskabsspecifikke vækst-skabende tiltag, herunder S-more programmet,Internet i S-tog, gratis shopping søndag og gratiscykelmedtagning.Nedlukning af strækningen Svanemøllen-Hille-rød på Nordbanen henover sommeren og delstræk-ninger frem til ultimo september pga. omfattendesporarbejde, har resulteret i et fald i passagertal-let i forhold til månederne juni-september 2009.Der er passagerfremgang de resterende måneder,hvor især vintermånederne januar, november ogdecember tegner sig for stor fremgang.DSB S-tog har beregnet, at korrigeret for sporarbej-de i 2010 har DSB S-tog en fremgang på 6,7%.

Passagerudvikling DSB fjern- og regionaltog ihovedstadsområdetDet foreløbige årspassagertal for DSB fjern- og regi-onaltog (DSB F&R) 2010 er 12,9 mio. rejser svarendetil en fremgang på ca. 332.000 rejser eller 2,6% iforhold til 2009.DSBFirst overtog togtrafikken på Kystbanen og overØresund fra den 11. januar 2009, og passagertal-let for de første 10 dage i januar 2009 indgår derfori DSB F&R’s passagertal. DSB F&R’s passagertal forjanuar 2010 er derfor lavere end 2009. Især måne-derne februar-juni og november tegner sig for pas-sagervæksten mellem 2009 og 2010.Passagerudvikling DSBFirstDet foreløbige årspassagertal for DSBFirst 2010 er14,6 mio. rejser. Årspassagertallet var i 2009 14,4mio. rejser2. Justeret til helårstal3, svarer det til14,8 mio. rejser. Det betyder, at DSBFirst reelt harhaft en mindre tilbagegang i passagermængder-ne på Kastrupbanen. Det skyldes primært proble-mer med regulariteten. Omvendt har sporarbej-det på Nordbanen i perioden april-september gjortdet attraktivt for flere passagerer at vælge Kystba-nen frem for S-togs busserne på Hillerødfingeren(Nordbanen).

Udvikling i indtægter og afsætningDe samlede salgsindtægter for den kollektive trafiki hovedstadsområdet er steget med 5,5% til 3.323mio. kr. i 2010. Der er tale om en fremgang i ind-tjeningen udover den vurderede effekt (på 2,8%)af takststigningen d.å. Periodekort har ikke væretomfattet af takststigningen.Det samlede salg af kontantbilletter er stort setuændret i 2010. Den samlede afsætning ligger på38,7 mio. enheder. Den primære årsag til, at deseneste års fald i salget er bremset, er introduktio-nen af SMS-billetter. SMS-billetterne har dækket etudtalt behov hos kundegrupperne, og salget udgørnu knap en fjerdedel af alle kontantbilletter.Salget af klippekort er steget 5,4% til 8,6 mio. i2010. Det svarer til, at der er solgt ca. 4 mio. flererejser i forhold til 2009. Salget er primært øget på2- og 3-zoners klippekort.Det samlede salg af periodekort er steget 1,5% i2010 til 2,5 mio. stk. Dette svarer til 1,5 mio. ekstrarejser. Fremgangen sker hovedsagligt på de al-mindelige voksenperiodekort, som udgør godt totredjedele af alle solgte periodekort. Øvrige kort,herunder børnekort, erhvervskort, efterlønskort ogSU-kort opnår også vækst.Indtægtsdeling 2010Indtægtsfordelingen i hovedstadsområdet erbaseret på de passagertællinger, der foretages i deenkelte selskaber, samt undersøgelse af passager-nes rejsevaner herunder hvilke billetter og kort,der benyttes i de forskellige transportmidler (Rej-sehjemmelundersøgelsen).I januar 2010 blev der indgået forlig mellemparterne om buspassagertallet i 2005-2007. Enrække øvrige sager vedrørende indtægtsfordelingfra 2004 og frem er dog stadig uafsluttede, hvorfordet seneste afsluttede regnskab fortsat er regnska-bet for 2003. Parterne er i dialog om en løsning afde uafsluttede sager.Figur 3 viser de samlede indtægter for parterne,samt de enkelte selskabers indtægter. Bemærk atDSBFirst og DSB F&R-tog opgøres samlet før 2009.

Samarbejdet i hovedstadsområdet bestod i 2010 afflg. parter: Trafikselskabet Movia, Metroselskabet,DSB S-tog, DSB F&R samt Trafikstyrelsen.Trafikstyrelsen optræder både som sekretariat forsamarbejdet og som part i samarbejdet. Trafiksty-relsen varetager trafikselskabsinteresser på Kyst-banen, Kastrupbanen og over Øresund, hvad angårtakstfastsættelse, indtægtsdeling, passagertællin-ger mv., mens selve trafikken udføres af DSBFirst.1Parterne bidrager til samarbejdet dels ved deltagel-se på direktørniveau, og dels ved deltagelse på fag-niveau i nedsatte arbejdsgrupper.Strukturen i samarbejdet i hovedstadsområdet erbl.a. beskrevet i Rammeaftalens §4 (2009), hvor detfremgår, at direktørkredsen fungerer som samar-bejdets styregruppe og at arbejdsgrupperne refere-rer hertil.I 2010 har parterne haft yderligere fokus på or-ganiseringen af samarbejdet. I kraft af en øgetkompleksitet på de fælles indsatsområder har di-rektørkredsen i 2011 besluttet, at strukturen i sam-arbejdet ændres, så der udover direktørkredsennedsættes en styregruppe, der har ansvaret forfremdriften i forhold til den fælles arbejdsplan.Styregruppen vil have månedlig mødefrekvens.Den nye struktur blev endelig tiltrådt på Direktør-mødet d. 28. februar 2011. Som følge af den nye or-ganisering er det styregruppen, der er beslutnings-dygtig i forhold til de igangværende projekter. Enuddybning af roller i den nye struktur kan findes ikapitlet ”Ny organisering af samarbejdet”.

KøreplanlægningKøreplansgruppen er nedsat med det formål atsikre en sammenhængende planlægning af be-tjeningsstruktur, køreplaner og korrespondan-cer i hovedstadsområdets knudepunkter, såledesat brugerne af den kollektive trafik oplever en højgrad af sammenhæng i indsatsen.Køreplangruppen skal derudover sikre en veldefi-neret proces, hvor der er klare aftaler om den de-taljerede køreplanlægning. Det er hensigten atparterne har en reel påvirkningsmulighed over forhinandens planer, inden der træffes endelige be-slutninger.Køreplanlægningsgruppen har i 2010 arbejdetmed at sikre en forbedret køreplanlægning og ko-ordinering i forbindelse med ændringer i driften,herunder udvidelser og reduktioner.Samarbejdet har bl.a. betydet en velfungerende af-vikling af det omfattende sporarbejde påNordbanen(S-tog), som forløb af flere omgange i løbet af 2010.Parterne har herudover haft fokus på at :− Gennemføre udvidelser af busbetjeningen påRegion hovedstadens tværlinjer. Passagertæl-lingerne i 2. kvartal viste en samlet fremgangpå ca. 10% for de involverede buslinjer (300S, nylinje 330E, 400S og 500S).− Gennemføre reduktioner af busbetjeningeni Frederikssund. Kommunen gennemførtemarkante reduktioner af busdriften på Horns-herred fra december 2010, dog blev der samtidigetableret en R-linje 230R Frederikssund – Skibby– Roskilde.− Gennemføre lokale omlægninger af busser påVestegnen og Herlev/Ballerup i sammenhængmed blandt andet linje 500S. De foreløbige er-faringer er positive, idet der er målt en samletpassagerfremgang på ca. 4%.−

− Foretage driftsudvidelser på Frederiksværkba-nen i 2009 og Gribskovbanen i 2010, som harbetydet en passagervækst på henholdsvis 16%og 12%. Dette har resulteret i, at bus og lokal-baner i Nordsjælland omlægges, så samtlige lo-kalbaner får 30 minutters drift i dagtimer ogtimedrift aften og weekend (Frederiksværk-banen fortsætter med et supplerende hurtig-tog i dagtimer hverdage). Busserne omlæggessamtidig, så der bliver mindre parallelkørselmed banerne.− Koordinere de mange anlægsarbejder i Køben-havn i forbindelse med udgravninger til City-ringen henover sommeren.− Parterne har også involveret sig i implemente-ringen af højfrekvent bybus ”Bus til alle S-tog”Køge. Køge busplan indebærer en introdukti-on af A-bus i Køge, hvor linje 101A får ”S-togs-frekvens”. Det betyder, at der køres hvert 10.minut, når S-toget kører med 10-minutters driftog hvert 20. minut, når S-toget overgår til 20minutters drift. Dermed slipper kunderne forat sætte sig ind i hvilke tog, der passer til hvilkebusser og omvendt.I 2018 åbner Cityringen i København. Den nyemetro betyder, at nuværende netværk skal ændres,sådan at det sikres, at tog, bus og metro supplererhinanden. I den forbindelse har parterne i 2010:− Udvalgt Flintholm station som et pilotprojekt iforhold til at skabe bedst mulig synergi mellemtransportmidlerne. Køreplangruppen har udar-bejdet et konkret forslag til ændret betjening afFlintholm. Forslaget styrker busbetjeningen afFlintholm station og reducerer parallelkørsel tilmetroen på Frederiksberg. Forslaget forhandlesi 2011 mellem berørte kommuner med henblikpå implementering ultimo 2012.− Haft fokus på projektet med højklasset bus påFrederikssundsvej. Tre modeller er skitseret:en traditionel busprioritering og en løsning,hvor busbanerne lægges midt i vejen, samt etkompromis mellem løsningerne. Københavnskommune forventer anlægsarbejderne gen-nemført i 2014. Projektet videreføres i 2011 medhenblik på at afklare øvrige ændringer af bus-betjeningen i centralkommunerne og den over-ordnede strategi for busbetjeningen i 2018.

Omstigningsforhold og terminalerEn målsætning om markant flere kunder i den kol-lektive trafik forudsætter, at samarbejdets parterformår at tiltrække nye kunder. Det nødvendiggørogså at kunder, der bor og arbejder langt væk fraden kollektive trafik, tiltrækkes af bedre sammen-hæng mellem og tilgang til forskellige kollektivetransportmidler.I 2010 har samarbejdet haft særlig fokus på atskabe rammerne for forbedrede skiftemulighe-der mellem forskellige kollektive transportmidler,samt skabe korte, bekvemme og sikre gangveje påterminalerne.Samarbejdet har i den forbindelse nedsat en ar-bejdsgruppe, som arbejder med fælles initiativer irelation til forbedring af omstignings- og terminal-forhold. I den forbindelse udvælges en række ter-minaler, der skal fungere som pilotprojekter.Arbejdsgruppen har i 2010 opstillet måltal irelation til, hvornår og hvor mange terminaler, derskal sættes ind overfor. Arbejdsgruppen har end-videre udarbejdet succeskriterier for en vellykketindsats med at udbedre de fysiske forhold på enterminal.

Efterfølgende har gruppen screenet terminaler-ne i hovedstadsområdet med henblik på at udpege10 terminaler, der arbejdes videre med. Der er vedudvælgelsen af terminalerne fokus på strategi-ske partnerskaber med kommuner, grundejere ogøvrige interessenter. Alle kommuner har tilken-degivet interesse i projekterne og der er dialog omsåvel medfinansiering som fælles ansøgninger tildiverse puljer.På de udvalgte terminaler sættes der ind medfælles initiativer til forbedring af:− Trafiksikkerhed− Skift mellem transportmidler. Terminaler-ne udformes på en sådan måde, at der opstårfærrest mulige farlige situationer ved skiftmellem transportmidler, dvs. gode direkte ad-gangsveje.− Tryghed− Tilgængelighed for handicappede− Bil- og cykelparkering− Trafikinformationstiltag.

MarkedsføringMarkedsføringsgruppen arbejder for at sikre of-fentlighedens kendskab til fælles transportmulig-heder, takster, billetprodukter mv., og for at denkollektive trafik skal fremstå som et samlet hele.I den forbindelse har gruppen i 2010 udviklet etfælles udtryk til markedsføring og information. Detfælles udtryk er blevet anvendt til samtlige fælleskampagner i 2010 og danner ramme om layout påden nye mobilbilletløsning.I den fælles markedsføringsgruppe udvikles ogsånye fælles produkter for samarbejdets parter.Gruppen arbejder tæt sammen med Takstgruppen,hvad angår valg og implementering af nye billetty-per.Der er i 2010 arbejdet med en række fælles mar-kedstiltag, hvoraf størsteparten blev solgt på dennye SMS-salgskanal (Aftenbillet, SMS-klippekorti sommerperioden, Eventbillet og City Pass, sidst-nævnte sælges også på pap).Der er i fællesskab blevet udviklet en permanentmobilbilletløsning (1415) i forlængelse af SMS-pilot-projektet i første halvdel af 2010. Det betyder, at detnu er muligt at anvende betalingskort til køb af bil-letter og salget kan ske via web og mobilweb. Mo-bilbilletsalgskanalen gør det lettere for kunden atbetjene sig selv. Derved øges tilgængeligheden afprodukter i den kollektive trafik og der spares tid iforhold til betjent salg både for kunden og trafiksel-skaberne.Omkring 31% af omsætningen af kontantbilletterforegår nu via mobilløsningen. Landets øvrige tra-fikselskaber er blevet tilbudt at anvende 1415-mo-bilbilletløsningen. Movia har allerede taget løsnin-gen i brug på resten af Sjælland.Per 1. marts 2011 er det ligeledes muligt at købeklippekort via SMS-salgskanalen.

SkuespilhuThe Royal TheatreHonThe PlayhouerluLl . Kf Tr1111Kgs. Nytorv st.NyhavnolledeDans. PeFrue Kirkeasvdede.SktHelligåndskirkenejtræræadeårdsstrsCopenhagen CathedralgGadstVingHelligaands ChurchrgsirkeKampmeelbeSt. KannsgaaddieHodergtutHøjbroSteksede29sLaæPlads Nicolai Kirke5EVeGammel-30 40Str96torvCph. Contemporarynd12t.66 67 6del. Stral0S18VeArt CentreGKaaæNytorvdStteKan35strKunstforeningentra11ns65EsdiendtundEGl Strandi-lme2911tureØresund st.S1enHo2665etRådhuspladsentrøgtteArtexhibition401eSSluadead29Gl Strandegege26evnad29Herholdsg.gadHa15adChristiansborgVene6dg11rogba14 2Christiansborg Palace2A40Holmens Kirkesttædeanneer2Aeb66Chr. IV’s BroStrJer6A12tædstrVoChurch of Holmen1AindVesterport st.eorStrngs14Dansk Arkitektur CenterSlold5AVAmager Strand st.ad50Srp5 29atsh66EgDanish Architecture Centrerog2ste1ngKøbenhavnsadde65olmVe2 14eLøerb29ga40Thorvaldsen’ssgaBørsenRådhusest14 26eed1rm6 29V2deVOrlogsmoCity Town HallMuseumsgad1St5 2Old Stock ExchangeThe RoyaluAmager1101414Nationalmuseetøjh2A12Dansk Jødisk MuseumStrandparkTTøjhusmuseetH.1The National MuseumDanish Jewish MuseumC.4 2Tycho BraheThe Royal DanishAn6 2Tivoli115PlanetariumArsenal MuseumBo der9 3314 1vejul se4ngeDansk Design Centerev nsBå90Knippelsbroel KomarDanish Design CentreFemøren st.Gamd290adeA121København Hr ogVe3390dsvejDet Kgl. BibliotekterbstKastrup SøbadCentral StationVes6A26erFrelser KiThe Royal LibrairyH.VoCChurch of Old12. AnENy Carlsbergga6533ddeGlyptotekerns40466tiase15de90nris e11ga5As BoChristianskirkenCh ryggAbe2Aens1 2ull CaB1 AtgChristian’s ChurchSaltværksve jChristianshavn st.33evathrieTine25rdsve jEsga0S65sde1AenKastrup st.tg10gadeeTie ogadAlleenedLangeb5AbrosIstBrrogadeHam12deaS33gadensgSkøjtevej2505A25s Voldtge0Siehavn12TLufthavnen st.Chr.335AEllehammersve jetrvtoKøbenhavns LufthavnlmCopenhagen AirportHaHavnebadetTerminal 2/3 Udenrigs

Selvom effekten af nye produkter på antallet afdrejser og økonomisk tab/gevinst vedrproduktet erår denTrianglenNørreport s t.Kgs. NytorvVesterpor t s t.Rådhuspladsen1011CityCirkel11CityCforskellig fra selskab til selskab, er det er allige-− Fælles sommerkampagneon40RefshaleøenBr ønshøj Torv Femøren s t. - Islev , Viemoseve j1212Femø2ATingbjerg66OperaenGothersgadeTeglholmen14Vanløse - Klampenborg s t.vel lykkedes samarbejdet at få en række nyet.fælles14VanløBuddinge s t.250 SNørreport sNørreport s t.Lille15Tingbjerg - Ryparken15TingbIslev12Emdrup Torv6AKongensgadeCityCirkel1129Søvang3329VanløVanløse - K væsthusbr oentiltag i markedet bl.a. aftenbilletten, som var etFælles julekampagne med trafikinformationNordhavn s t.40− Dragør350 SDet Kgl . TeaterBallerup s t.6930Vesterpor t - Søvang30Veste11CityCirkelEmdrup11CityCirkel Torv66Ba4040kampagnetilbud med ubegrænset rejseHusum Torv -ho-s t.i heleLufthavnen5A66Emdrup Torv - Operaen66EmdrHelleru p1A5AHusum Torv - Lufthavnen s t.gs2ATingbjergNdr. vnsg .VestevæKampmannsgade6AEmdrup Torv - Rødovrehallen67Vesterpor t s t. - Herlev s t.Ryparken15Ho5AHusum Torv6AEmdrup Torv - RødovrehallenFriha67rdVester -Vesterpor t st .- L yngby s t.ltevedstadsområdet for 20 kr. efter kl. 19.Vanløse - Klampenborg s t.− Der blev i 2010 endnu engang afholdt Kultur-146868VesteFærgehavn Nor d2614Jernbanegade30Vesterpor t s t. Vanløse - Klampenborg s t.gadest42Værebro Parkj- Nørreport s t.Ballerup s t.350 S.250 SBuddinge s t.42Værebro Park - Nørreport s t.Frmsve- Nørreport s t.nat op til efterårsferien og parterne bidrog soma43Værebro Park43Værebro Park - Nørreport s t.ed1AAvedøre s t.BlegdSøvang30Hellerup s t.1AHerlev s t.67en184Holte s t. - Nørreport s184Holte s t. - Nørreport s t.15TingbjergRefshaleøen40Parterne arbejder også hver især med at tiltrækket.Klampenborg s t.14sædvanligt med fri transport om aftenen tilK o sboLyngby s-t.68185Klampenborg - Nørreport s t.185Klampenborg Nørreport s11CityCirkelt.26Ålholm Pl .rkkOperaen66250 SIslands Brygge - Buddinge s t.250 SIslands Brygge - Buddinge s30Søvangt.ed gTri14Vanløse350 SBallerup sflere kunder til den kollektive trafik. For eksempelt15Tingbjergalleal350 SBallerup s t. - Dragørang350 SBallerupSøvang30Stationspladsmed kulturpas. Der blev i 2010 solgt godtStationspladss t. - Dragør40Refshaleøen1AAvedøre s t.6ARødovrehallenlen40Nordhavn s t.66OperaenIslev1266Emdrup Torvhar det været gratis at rejse med S-tog den første69.000 Kulturpas, hvilket er en stigning på cirkaStr øgetVanløse29CityCirkel11Vesterbrforhold til 2009.ensøndag i måneden ogsgratis at tage sin cykel med i4.000 iogadeKastru p2AlmKøbenhavnsHolbergsgadeLufthavnen5AHoFrederiksborggadeRådhusS-toget.Ryparken15Husum Torv5AMarkedsføringsgruppen12står bag Byens Net GuideFemøren s t.Klampenborg s t.14Det har vist sig her, som i andre selskabsspecifik-samtwww.byensnet.dk14Klampenborgøvrigt for basisin-og står is t.26LangelinieTietgensgade29Kvæsthusbr oenke tiltag i løbet af året, at enkelte kunder har haftformation om takster og rejseregler til de rejsende.33Søvangvanskeligt ved at forstå den begrænsede gyldighedI forbindelse med kulturnatten blev der tegnet etaf tiltagene. I eksemplet med gratis søndagskør-nyt og overskueligt trafikkort over indre by og bro-sel i S-tog har det været svært for nogle at forstå, atkvarterene, som efterfølgende er optrykt i Byensde ikke også kunne køre gratis i bus og/eller metro.Net Guide. Byens Net Guiden trykkes i et oplag påDet er en problemstilling samarbejdet vil skulle700.000 pr. år og er frit tilgængelig i busser og påhåndtere anderledes fremover.stationer, samt i elektronisk form på Internettet.i33gga25de0S

Trafikinformation til kunderneParterne arbejder for en fælles indsats i forhold tiltrafikinformation til kunderne på tværs af trans-portformer. Parterne har i 2010 både arbejdet medat løfte ’her og nu’ tværgående informationsopga-ver og igangsætte og udvikle tværgående trafikin-formationsprojekter.Parterne er fælles om koordineringsopgaven påtværs af trafikinformationsprojekter og -organise-ringer på tværs i hovedstadsområdet (Bynet 2018,projekter under Rejseplanen A/S, Ny Nørreport, In-fostand på Nørreport, osv.). I den forbindelse er deri november 2010 foretaget en tværgående måling afkundetilfredshed med trafikinformation.Målingen vil danne grundlag for fælles mål forvæksten i kundetilfredshed med trafikinformationpå tværs i hovedstadsområdet. Disse mål fastsæt-tes i 2011.Med Trafikinfo Udviklings Samarbejdet (TUS) sam-arbejder parterne Metro, Movia, DSB, DSB S-tog,Trafikstyrelsen med Banedanmark og Rejseplanen.Vejdirektoratet er inviteret som observatør i TUS-styregruppen.

TUS har i 2010 igangsat 6 fælles projekter. Det over-ordnede tema for projekterne er, at selskaber skalarbejde efter standardiserede koncepter/tværgå-ende processer og have tværgående informations-kompetencer. Projektstarten har lidt under mang-lende ressourcer fra parterne, men det forventes,at projekterne er afsluttet ved udgangen af 2011som planlagt. Parterne har i 2010 arbejdet med:− Trafikinformation på Nørreport underombygningen− Trafikinformation på Nørreport efterombygningen− Tværgående informationskoncept for Knude-punkter. TUS har i 2010 udarbejdet et fælleskoncept for tværgående trafikinformation. Kon-ceptet beskriver en fælles vision for ensartetbrugerorienteret trafikinformation på knude-punkterne/terminalerne på tværs af trans-portmidler. Konceptet indeholder både enbeskrivelse af de konkrete tværgående trafikin-formationer, som kunderne efterspørger påforskellige dele af terminalerne, og en fællesvision for den designmæssige ramme i denfremtidige information til kunderne. Koncep-tet udvikles og testes i en pilottest på Flintholmstation januar-oktober 2011. Derefter evalueresog tilpasses konceptet, og økonomi og udrul-ningsplan konkretiseres.− Videreudvikling af ”Info på tværs”− Klar Besked på tværs− Data til tværgående trafikinformationsløsnin-ger.

Takster og billetterTakstgruppen varetager koordineringen af takst-fastsættelse og udbud af nye billettyper, samt til-pasning af takstsystemet til det kommende rejse-kort.Takstgruppen udarbejder det årlige takstforslagunder hensyntagen til takststigningsloftet.Takstfastsættelse 2011Fra 2010 har selskaberne selv mulighed for atbeslutte, hvor meget af det udmeldte statsligetakstloft, der skal udnyttes i et år, og hvor meget,der skal udskydes til det efterfølgende år. Det varet ønske fra parterne i den kollektive trafik, derudmøntede sig i bekendtgørelse nr. 1460 af 15.december 2009.Det glidende takstloft betød, at takststigningslofteti 2010 ikke blev udnyttet fuldt ud, da den gennem-snitlige takststigning i 2010 var 2,8% mens takst-stigningsloftet var 4,8%. For 2011 er udmeldt ettakststigningsloft på 0%. I april 2010 besluttede di-rektørkredsen, at de opsparede 2,0% fra Takst 2010skal udmøntes i Takst 2011. Stigningen vurderes atvære ens for de involverede selskaber.Takststigningen i 2011 er - som for 2010 - udformetsådan, at periodekortet friholdes for takststignin-ger og takststigningen fordeles på de andre pro-dukter. Det betyder, at faste kunder og pendlere(med periodekort) tilgodeses. Stigningen på reste-rende billettyper er som følger:Takster 2010 og 2011.2010takst i krKontantbilletKlippekort, 2 zonerKlippekort, 3 zonerKlippekort, 4 zonerKlippekort, 5 zonerKlippekort, 6 zonerKlippekort, 7 zonerKlippekort, 8 zonerKlippekort, alle zoner231351752252753253754154302011takst i kr24140180230285335390435455Stigning i%4,3%3,7%2,9%2,2%3,6%3,1%4,0%4,8%5,8%

Takstfastsættelse for Rejsekort 2011I 2010 har Rejsekort været i prøvedrift i Vest- ogSydsjælland og Lolland-Falster, samt på stræknin-gen Taastrup-Holbæk. I 2011 udvides prøvedriftentrinvist på Sjælland, i Nordjylland og i hovedstads-området.Rejsekort forventes i henhold til gældende tids- ogudrulningsplan at starte prøvedrift i hovedstads-området i løbet af 2011 med implementering i 2012.Arbejdet med takstfastsættelsen er sket i Takst-gruppen. I forbindelse med indførelsen af Rejse-kort skal der indføres helt nye prissystemer, da dengamle prisstruktur erstattes med en ny prisstruk-tur. Det udfordrer den nuværende takststruktur.Parterne har ønsket, at taksterne i prøvedriftenskal ligne de endelige takster så meget som muligt.Det har betydet, at parterne – i arbejdsgruppensåvel som på direktørniveau - igennem 2010 harafklaret en lang række parametre og forudsæt-ninger for taksterne. Parterne har lagt sig fast pået scenarie, som giver rejsekortkunderne størstmulig genkendelighed mellem rejsekorttakster oggældende klippekorttakster. Rejsekortet omfatterikke kontantbilletter og i indledende fase er derogså fortsat et papir periodekortDet er besluttet, at kommende takstændringer vilske ved en successiv indfasning af de mulighederRejsekort har med hensyn til prisdifferentiering ogøget rabattering.Økonomi i forbindelse med indslusning afRejsekortBaseret på nuværende beregninger udgør prove-nutabet i de vedtagne rejsekorttakster ca. 100 mio.kr. pr. år ved en fuld indfasning, svarende til ensamlet takstnedsættelse på cirka 3%. Taksterne iRejsekort er identiske med de besluttede 2011 klip-pekorttakster.Det er besluttet, at der skal udvikles en model forberegning af provenutabet, før Rejsekort sættes idrift i hovedstadsområdet. Dertil undersøger Tra-fikstyrelsen dispensationsmulighederne i forholdtil at dække absolut provenutab gennem ekstraor-dinære takststigninger på et senere tidspunkt.

Fælles ekstern kommunikationI forbindelse med udarbejdelsen af Forretningspla-nen for samarbejdet 2010-12, har parterne ønsketat styrke den fælles eksterne kommunikation. Iden forbindelse blev der skabt et fælles pressenet-værk.Etableringen af pressenetværket med repræsentan-ter fra samarbejdets parter og det tilbagevenden-de mødeforum, har givet mulighed for bedre ko-ordinering og udveksling af informationer og ikkemindst fælles håndtering i konkrete verserendesager i pressen som f.eks. ved fornyet medieomtaleom at prisen for ud- og hjemrejsen ikke altid er ens.Parterne i pressenetværket har udarbejdet fællesplan i forhold til udmelding om f.eks. takster og ud-givelse af samarbejdets årsrapport. Planen opda-teres løbende. Et punkt på en fælles liste er VM icykling, som kræver stor kommunikationsindsatsvedr. den kollektive trafik pga. store ændringer idet indre København i 10 dage i september 2011.Pressenetværket har i 2010 udarbejdet en praksisfor pressemateriale om fælles markedsførings-tiltag. Håndteringen går på skift mellem Movia,DSB og Metroselskabet, der alle står som afsende-re. I sager hvor et enkelt selskab har særlig interes-se, håndteres det selvstændigt, og de øvrige parterskal orienteres.Praksis vil også fremadrettet være, at pressefolk,der henvender sig til et selskab, bliver ført videre tildet rette selskab.

IndtægtsdelingI 2010 har parterne forhandlet om at færdiggøre for-handlingerne om en række mindre, men tekniskvanskelige og principielle sager, der har hindret denendelig afslutning af regnskaberne siden 2003. Ho-vedlinjerne i regnskaberne siden 2003 ligger dog fast.I januar 2010 blev indgået forlig mellem parterne ombuspassagertallet i perioden 2005-2007. En rækkesager af teknisk og principiel karakter forhandlesfortsat mellem DSB, DSB S-tog, Movia og Metrosel-skabet. Afklaring af disse sager er en forudsætningfor endelig afslutning af regnskaberne efter 2003.Den faste arbejdsgruppe Model- og Tællegruppentager sig generelt af at sikre et solidt grundlag for ind-tægtsdelingen, herunder indtægtsfordeling og passa-gertællinger:Tællesystemer og tællerapporterSelskaberne skal fremlægge tællerapporter for hvertår til de andre parters godkendelse. Det enkelteselskabs tællesystem skal dokumenteres og ligeledesgodkendes af de øvrige parter, jf. aftalen om passa-gertællinger og tællesystemer fra 2009.Fremdriften i arbejdet med tællerapporter og god-kendelse af tællesystemer har i løbet af året væretmeget svingende, da der er mange udestående sager,som skal afklares. For tællerapporterne er der storeudeståender i forhold til tidsfristerne i tælleaftalen.RejsehjemmelundersøgelsenDer har i 2010 været fokus på forbedringen af kvalite-ten i rejsehjemmelundersøgelsen. En arbejdsgruppehar sammen med undersøgelsens konsulent gennem-gået dokumentationen for afholdelse og databehand-ling af undersøgelsen og en række fejl er blevet rettet.For eksempel har det vist sig, at datagrundlaget tilvægtning af resultaterne ikke var blevet opdateretlænge. Det er aftalt, at der efter hver af de halvårligeundersøgelser afholdes et opfølgningsmøde med kon-sulenten. Der har ligeledes været fokus på at få kon-sulentens metodebeskrivelse udbygget og opdateret.IndtægtsdelingsmodellenDet er konstateret, at der igennem 2010 er blevetstørre uoverensstemmelse mellem faktiske og be-regnede indtægter i modellen. Det blev besluttet, atModel- og tællegruppen laver en afrapportering tilDirektørkredsen vedrørende årsager til denne udvik-ling.

Ny organisering af samarbejdetI løbet af 2010 organiseringen af samarbejdet i hovedstadsområdet været etfokusområde – både i ministerens udmeldinger og i selve samarbejdet.Redegørelse om kollektiv trafikI april 2010 offentliggjorde transportministeren enredegørelse om kollektiv trafik. Redegørelsen sattefokus på de problemer, der er behov for at løse for,at den kollektive trafik bliver mere attraktiv. Ho-vedbudskabet i redegørelsen er, at passagererne børopleve en sammenhæng og koordinering af den kol-lektive trafik i hovedstadsområdet.Redegørelsen blev fulgt op af en evaluering af Lovom trafikselskaber, herunder rammerne for samar-bejdet. Hovedbudskabet af denne er at,− Aktørerne i hovedstadsområdet skal samarbej-de bedre om blandt andet kundeservice, billetter,markedsføring, trafikinformation og køreplan-lægning− Kunderne endnu ikke oplever, at der er énindgang til systemet og oplever ikke et samletsystem− Arbejdet i hovedstadsområdet ønskes styrket ogformaliseret yderligere.Direktørkredsen i samarbejdet har undervejs i 2010diskuteret, hvordan parterne i hovedstadsområdetkan indfri forventningerne i Transportministerensredegørelse. På den baggrund diskuteredes et oplæg”Et Fælles kundefokus” i direktørkredsen med fokuspå:− Klare beslutningsprocesser− Eksekvering− Resultater.På den baggrund har direktørkredsen valgt at styrkesamarbejdet med følgende styringsmodel: Direk-tørkredsen deles op i en styregruppe med en hyppi-gere mødefrekvens (månedlig), og et overordnet di-rektørmøde, der afholdes 4 gange om året.Direktørkredsen (direktørmøderne)Direktørkredsen behandler overordnede temaer forsamarbejdet:− Den overordnede strategi for samarbejdet i Ho-vedstadsområdet− Ændringer i Rammeaftalen og protokollater− Godkendelse af 3-årig Forretningsplan,derbe-skriver sigtet for samarbejdet− Godkendelse af en årlig Arbejdsplan, som beskriverindsatsområder og leverancer i Forretningsplanen− Godkendelse af budget, der understøtter Ar-bejdsplanen− Godkendelse af årsregnskab og årsrapport− Godkendelse af takstforslag.Samt fungerer som eskalationsmulighed for evt.tvister i styregruppe.Direktørkredsen sikrer den overordnede sammen-hæng mellem Arbejdsplanen og den overordnedestrategi for samarbejdet.StyregruppenDer etableres en styregruppe med 1 repræsentantog 1 suppleant fra hvert selskab.Styregruppen:− Har ansvaret for at udarbejde en årlig Arbejds-plan, der udmønter konkrete punkter i den3-årige Forretningsplan fastlagt af Direktørkred-sen− Sikrer leverancerne i Arbejdsplanen− Indgår aftaler vedr. opgaveløsningen− Har ansvar for opfølgning af det vedtagne budget− Fastlægger procedure for arbejdsgruppernes ind-beretninger til styregruppen, herunder økonomi,mål og leverancer− Står som garant for fremdrift, koordinering, sta-bilitet og sammenhæng i indsatsen.Arbejdsgrupper (projektgrupper)Som et led i etableringen af den nye styregrup-pe skal der ske en revurdering af de nuværende ar-bejdsgrupper, projektgrupper og styregrupper medhenblik på at få etableret en forenklet samarbejds-struktur.Udover ovennævnte reorganisering af samarbejdetvil Trafikstyrelsen tilføre flere ressourcer til sekreta-riatsarbejdet, således at samarbejdet bliver mere re-sultatorienteret og fremdriften øges.

KøreplanlægningMålsætningen er, at køreplanerne samlet setløbende skal tilpasses, således at de bedst muligtmatcher efterspørgslen og at de aktivt bidrager tilat tiltrække flere kunder til den samlede kollekti-ve trafik.Køreplangruppen skal derudover sikre en veldefi-neret proces, hvor der er klare aftaler om den de-taljerede køreplanlægning. Det er hensigten atparterne har en reel påvirkningsmulighed over forhinandens planer, inden der træffes endelige be-slutninger.Dette skal blandt andet ske gennem en tæt koor-dinering parterne i mellem, således at der sikresgode korrespondancer.Målsætningen er gældende både på langt sigt i for-bindelse væsentlige forbedringer af infrastruk-turen (Cityringen, København - Ringsted mv.), påkort sigt ifm. næste års køreplan og i forbindelsemed planlægningen af ekstraordinære ændringer(sporarbejder mv.).Samarbejdet vedrørende køreplanlægning skaludvides fremadrettet projekt for projekt. Samarbej-det skal sikre bedre rytme mellem DSB og Moviaved ændring af køreplaner.”Problemer” affødt af forstyrrelser på vej og baneønskes identificeret tidligt, således at det er muligtat koordinere mellem selskaberne, så at kundernebliver serviceret bedre.OrganiseringDer er etableret en permanent arbejdsgruppe, be-stående af køreplansfolk fra de forskellige parter.Køreplangruppens hovedansvar er at sikre en sam-menhængende planlægning af betjeningsstruktur,køreplaner og korrespondancer i hovedstadsområ-det.

Nordbanen – evaluering af sporarbejdetSporarbejdet blev færdigt ultimo september. Dergennemføres en evaluering med henblik på fremti-dige sporarbejder.Opfølgning på ændringer gennemført i løbet af2010− Implementering af Region Hovedstadens bestil-ling om styrket betjening på tværlinjer 300S,400S, 500S (marts 2010)− Lokale forenklinger af busser på Vestegnen ogHerlev/Ballerup (marts 2010)− Region Sjælland R-nettet og Regionstog med 30minutters drift dagtimer og timedrift aften im-plementeres (august og december 2010)− Højfrekvent bybus ”Bus til alle S-tog” Køge(december 2010)− Cityring – ledningsflytninger omlægning afbuslinjer (forår 2010)VM i cykling 2011Store dele af København afspærres i en uge i for-bindelse med VM i cykling i september 2011. Derskal blandt andet være en 30 km lang enkeltstarts-rute, som f.eks. betyder, at H C Andersens Boule-vard lukker for trafik. Trafikselskaberne får i densammenhæng en betydelig mulighed/opgave medat varetage trafikbetjeningen.NatbetjeningProjektet videreføres i 2011, idet S-tog har beslut-tet at forlænge forsøgsperioden. Der arbejdes moden samlet plan, der kan implementeres i efteråret2012.Kommuneprojekter i Roskilde, Slagelse, Helsingør,Fredensborg, Hørsholm, Hillerød m.fl.I en række kommuner arbejdes med planer for ef-fektivisering af busbetjeningen. Der hentes inspira-tion fra Ringsted, hvor der med succes er etablereten højfrekvent A-bus, der betjener områder medstort kundegrundlag frem for lavfrekvente buslin-jer og stor fladedækning.

Pendlernet SjællandMovia og DSB har i september 2010 søgt puljemid-ler til et forprojekt med henblik på at udarbejde etsamlet forslag til puljeansøgning juli 2011. Såfremtder opnås tilskud forventes implementeringen atske i slutningen af 2012.Nørreport station ombygningDen besluttede ombygning af Nørreport stationhar en række konsekvenser under ombygningen.Stoppesteder og terminal for Movia’s busser bliverfra starten af 2012 omlagt i 2 faser af 10 månedersvarighed. Adgangsvejene omlægges i hver fase. Kø-replangruppen skal overveje i hvilket omfang, detvil påvirke rejsestrømmene med særligt fokus påbenyttelsen af metro og busser. Gruppen vurderertillige, om der bliver behov for supplerende busbe-tjening fra Østerport mod Kongens Nytorv.Nordhavn stationFor at sikre sammenhæng mellem Nordhavnstation og udviklingsområderne i Nordhavnenombygges stationen, og der etableres stoppestederi Århusgade med adgang til stationen. Arbejdet for-ventes færdigt i 2013. Der arbejdes på at etablereen højklasset og højfrekvent busbetjening af Nord-havnen.Bynet 2018Pilotprojekt Flintholm og Frederikssundsvej (2012)Der er udarbejdet forslag for opgradering af betje-ningen til Flintholm station med henblik på rea-lisering ultimo 2012, når infrastrukturen forven-tes færdig. Forslagene omfatter omlægning af enrække buslinjer. Der arbejdes sammen med kom-munerne videre på at sikre høj fremkommelighedpå adgangsvejene til Flintholm station, forbedringaf busterminalen ved Flintholm st. og forbedring afinformationen på Flintholm station. Endvidere for-handler Movia med de berørte kommuner om detsamlede ambitionsniveau for busbetjeningen.Desuden arbejdes med forslag forbedret fremkom-melighed på Frederikssundsvej enten med traditi-onelle virkemidler eller i form af mere højklassetbusbetjening. I første omgang arbejdes med stæk-ningen mellem Nørrebro st. og Husum Torv, menpå længere sigt søges løsningen videreført i samar-bejde med Gladsaxe, Herlev og Ballerup kommuner.

Omstigningsforhold og terminalerMålene for de to delprojekter er en samlet pas-sagerfremgang for den kollektive trafik, effekti-visering af busdriften og at opnå erfaringer medhenblik på det videre arbejde med at styrke sam-menhængen i den offentlige trafik.Projekter til 2012–14Der udarbejdes endvidere forslag til at forbedresammenhængen mellem bus og metro samt betje-ningen af byudviklingsområder i København til re-alisering i 2012-14. Blandt andet arbejdes med enforlængelse af linje 6A til Buddinge station, og atskabe busforbindelse mellem Frederikssundsvej ogHerlev station.Tilpasningerne søges gennemført, så de tagerhøjde for den fremtidige betjening efter Cityrin-gens åbning i 2018.Busbetjeningen 2018I forbindelse med Cityringens ibrugtagning i 2018skal busnettet tilpasses yderligere for at minimereparallelkørsel mellem bus og metro og for at sikrestørst mulig sammenhæng mellem bus og metromed henblik på at sikre passagerfremgang i densamlede kollektive trafik.Et hovedprincip vil være at sikre høj frekvens forde radiale tilbringerlinjer til Cityringen.For at sikre et system i størst mulig balanceudpeger projektet endvidere radiale veje, der an-befales opgraderet til højklassede busbetjening påbaggrund af de erfaringer, der opnås ved pilotpro-jektet på Frederikssundsvej.Københavns kommune har i budgettet for 2011afsat midler til højklasset bus på endnu en radialvejforbindelse Nørre Allé – Tagensvej frem til Nør-report st.MålsætningEn målsætning om 100/50 % flere kunder i den kol-lektive trafik forudsætter at vi evner bredt at til-trække nye kunder. Det betyder, at der også skaltiltrækkes kunder fra de områder hvor passagernebor og arbejder lidt længere væk fra den kollekti-ve trafik. Disse kunder skal foretage flere skift endvores nuværende kunder.Flere kunder kræver, at terminalerne udformes,så passagerne tilbydes skiftemuligheder mellemkollektive transportmidler med korte, bekvemmeog sikre gangveje. Der skal desuden arbejdes forløbende at forbedre skiftemulighederne mellem in-dividuel trafik (gang, cykel, bil) og kollektiv trafik.Parterne har i fællesskab udarbejdet Masterplanfor trafikterminaler i Østdanmark. De statsligepuljemidler åbner nu mulighed for, at kommuner(både i samarbejdet og udenfor) der har ansvaretfor terminaler får en medfinansiering på op til 50% fra staten.OrganiseringDer er nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder videremed fælles initiativer i relation til forbedring afomstignings- og terminalforhold. Gruppen skal ud-arbejde en prioriteret plan for hvilke terminaler,der skal arbejdes med. Endvidere skal der opsættesmåltal i relation til hvornår og hvor mange termi-naler der skal sættes ind overfor.

Arbejdsplan 2011Der er p.t. udvalgt følgende terminaler som pilot-projekter:− Flintholm- repræsenterer alle tænkelige pro-blemstillinger omkring de skitserede indsats-områder− Køge- eksempel på flere operatører, der mødesmidt i nyt byudviklingsområde− Hillerød- der har flere udfordringer i forhold tilsamling af uddannelsesinstitutioner og opførselaf nyt superhospital− Brøndby Strand- som bliver omdrejningspunktfor en masse projekter der handler om megetmere end tilbringerlogik, men også sundhed,oplevet tryghed mm.− Ørestad- der er pilotprojekt i fb. med realtids-information− Rungsted Kyst- meget opdelt station med flerehandicaptilgængelighedsproblematikker− Rødovre- et mindre og mere klassisk projekt ifht. optimering− Sydhavn- som eksempel på ny og gammelbydels forskellig rettede behov− Brøndbyøster− Helsingør

En forudsætning for det endelig valg af projekter erkommunal investeringsvillighed/involvering i deprojekter gruppen udpeger.Der er udarbejdet en konkret skitsering af procesog projektformuleringer, som er præsenteret for di-rektørkredsen i februar 2011. Herunder foreløbigeoverslag på budgetter for de enkelte pilotprojekter.Der skabes en udførlig skematisk oversigt over deenkelte terminaler baseret på det datagrundlag derfindes i Masterplanen.Projekterne beskrives mere indgående i forhold tilproces og udfordringer. Der udarbejdes egentligeinteressentanalyser og mulige partnerskabskon-struktioner og dialogfora.Der forsøges at udarbejde skitsering af økonomi ogfinansiering af de enkelte projekter. Det afklaresom projekterne ligger indenfor evt. rammer ellerprojekter i andre regi.Efter direktørkredsens tilkendegivelser arbejdesder videre med udvalgte projekter som udfoldesnærmere i form af beskrivelser indenfor temaerog terminalens funktionaliteter med henblik på atkunne videreføre initiativet til andre lignende ter-minaler. Udredning af økonomi og finansiering.Der arbejdes målrettet mod at ansøge diversepuljer om medfinansiering af det videre arbejdemed pilotprojekterne, i det det antages at der kanskabes synergi og nytænkning i det naturlige feltder opstår, når vi sætter os sammen omkringbordet.

MarkedsføringMålsætningMarkedsføringen er et redskab, der primært skalunderstøtte borgernes kendskab til og indblik i detkollektive trafiksystem med henblik på at øge bor-gernes brug af den kollektive trafik. Markedsfø-ringen skal samtidig understøtte salget af fælles-skabets produkter, og dermed bidrage til at øgeantallet af kunder. Den fælles markedsføring skalbidrage til opfattelsen af den kollektive trafik somet samlet hele for kunderne.OrganiseringDer er etableret en permanent arbejdsgruppe medmarkedsføringsfolk fra parterne. Markedsførings-gruppen skal sikre, at kunder og offentlighed fårkendskab til fælles transportmuligheder, takster,billetprodukter etc.Markedsføringsgruppen skal planlægge ogevaluere sit arbejde i tæt samspil med direk-tørkredsen. Markedsføringsgruppen fremlæggerårligt en plan for det kommende år og fremlæg-ger opfølgning og evaluering af de gennemførtekampagner. Markedsføringsgruppen deler erfarin-ger fra selskabernes egne, selvstændige markeds-føringstiltag, således at disse kan komme detsamlede fællesskab til gode.Arbejdsplan 2011Marketingplanen for 2011 ligger i forlængelse afden fælles Markedsføringsstrategi 2010-12, og vilderfor bidrage til vækstmål på 2% i hovedstadsom-rådet. Marketingplanen har et taktisk fokus på salgaf rejser, og omfatter salgsfremmende, udviklings-og driftsaktiviteter.

Trafikinformation til kunderneMålsætningParterne udarbejder og igangsætter en fælles tvær-gående trafikinformationsstrategi, gældende foralle parter i samarbejdet. Strategien skal fokuserepå den fælles indsats, og sikre flere og mere til-fredse kunder gennem let tilgængelig, ensartet ogbrugbar trafikinformation på tværs af kollektivetransportformer.OrganiseringDer er etableret en fælles styregruppe for Trafikin-fo Udviklings Samarbejdet (TUS) med repræsen-tanter fra alle parter. Rejseplanen og Banedanmarker tilsluttet gruppen. Den tidligere Trafikinformati-onsgruppe er som konsekvens heraf nedlagt, mengruppens medlemmer indgår i det videre TUS-ar-bejde.Arbejdsplan 2011TUS vil fortsætte arbejdet med projekterne fra2010 samt opstarte 2011 projekterne fra strate-gikortet:− Igangsættelse af projektet ”Fælles kompeten-cekrav og tværgående karriereveje”, som skaldefinere hvilke kompetencer indenfor tvær-gående trafikinformation frontmedarbejder-ne skal have, samt udstikke mulige tværgåendekarriereveje mellem selskaberne.− Igangsættelse af projektet ”Fælles uddannelse-selementer”. Dette projekt er samler op på ogsikrer den langsigtede implementering af resul-taterne fra ”Klar besked på tværs”, ”Videreud-vikling af Info på tværs” og ”Fælles kompeten-cekrav og tværgående karriereveje”.− Igangsættelse af projektet ”Fremtidens trafikin-formationssamarbejde”. Et projekt der samlerop på indsatsen i TUS og i andre fælles fora,hvor vi arbejder med trafikinformation. Projek-tet har til formål at kigger fremad og kommemed input til hvordan selskaberne fremoverskal løfte fælles opgaver på trafikinformations-området.Her ud over vil TUS i 2011:− Fortsætte koordineringsopgaven på tværs afandre organiseringer, projekter og drift.− Følge op på de strategiske mål for kundetil-fredshed, som vedtages i 2010.− I samarbejde med Bynet 2018 gennemfører pi-lottest af Knudepunktskonceptet på Flintholmstation og sikre opsamling og overlevering afresultaterne fra testen.Samtlige projekter som opstartes i 2010 og 2011 af-sluttes inden udgangen af 2011. Flere af projekter-ne forventes at have afledte initiativer, der entenoverleverer projekterne til driftsorganisationer-ne eller danner grundlag for nye udviklings- ellerimplementeringsprojekter. Dette vil blive afklareti forlængelse af de konklusioner, der drages i deenkelte projekter. TUS vil løbende sikre at alle pro-jekter leverer konkrete resultater, der påvirker defælles kunder eller overdrages til videre drift ellerudvikling.AfrapporteringTUS afrapporterer på resultater og leverance-mål på de enkelte projekter ved projektafslutning.Desuden vil der halvårligt blive afrapporteret påudviklingen i kundetilfredsheden med tværgåen-de trafikinformation (effektmål for programmet),startende med en nulpunktsmåling i november2010.

Takster, rabatter og billetterMålsætningDet fælles billetsystem med generel gyldighed tilalle kollektive trafikmidler i hovedstadsområdethar stor betydning for kundernes oplevelse af denkollektive trafik som sammenhængende. Derforskal takstgruppens arbejde have fokus på at sikredette mål, og under hensyn hertil administreresærlige rabatter og tiltag, der er fælles for alle virk-somheder, samt administrere mulighederne forat de enkelte virksomheder f.eks. midlertidigt kanafprøve særprodukter og særrabatordinger mv.Parterne vil med afsæt i den hidtidige takstpolitikudforme én fælles takststrategi der skal være gen-nemskuelig for kunderne, og maksimere brugenaf den kollektive trafik, samtidigt med at dennestrategi skal være tæt knyttet til Rejsekortet ogsikre parternes forretningsgrundlag.OrganiseringDer er etableret en permanent arbejdsgruppe medtakstfolk fra parterne. Gruppens ansvar er løbendeat vurdere selv takstsystemet og dets funktions-dygtighed; zonesystemet, takststrukturen, billet-og kortudbud, information om takstsystemet,samt udarbejde takstforslag til de enkelte år, underhensyn til overgangen til rejsekortet.Arbejdsplan 2011Direktørkredsen har godkendt Rejsekorttakster.Takstgruppen er i gang med den konkrete udmønt-ning af forslaget og alle de afledte konsekvenser.Et stort fokusområde vil være overgangen mellemnuværende takstsystem og rejsekortet, hvordankommer man smidigst og med mindst mulig urofra nuværende til den fremtidige verden. Som ledi dette arbejde skal udarbejdes rejseregler både forovergangsperioden samt for det fremtidige rejse-korttakstsystem. En detaljeret tidsplan for dettearbejde vil blive udarbejdet, så snart grundlaget forrejsekorttakster er afklaret.Udarbejdelse af takstforslag til Takst 2012 ihenhold til aftalt tids- og procesplan samt rejse-kort takstforslag.

Fælles ekstern kommunikationMålsætningMålet med en fælles kommunikation er, at den kol-lektive trafik i hovedstadsområdet fremstår som etsammenhængende hele uanset at den udføres afflere parter, og at de enkelte selskabers kommuni-kation bakker op omkring dette.OrganiseringDer nedsættes en ad hoc arbejdsgruppe, der for-muleres en fælles kommunikationsstrategi. Medden fælles kommunikationsstrategi skal det fast-lægges, hvad selskaberne kommunikerer individu-elt, samt hvordan selskaberne kommunikerer i fæl-lesskab.Arbejdsplan 2011I forudsete som i ikke forudsete pressesager ori-enterer/koordinerer pressenetværket hurtigt omaktuelle henvendelser og vinkler.Pressenetværket mødes en måned forud for hvertmøde i direktørkredsen for afklaring på aktuelle ogkommende pressesager, herunder løbende udvik-ling af Issues Management-liste.Udarbejdelse af pressemateriale om fælles mar-kedsføringstiltag går i udgangspunktet på skiftmellem Movia, DSB og Metro, der alle står som af-sendere.I sager som et enkelt af selskaberne har særlig in-teresse i, er der fleksibilitet i forhold til presseop-følgningen, således at de enkelte selskaber kan laveselvstændige aktiviteter så længe at:− Man orienterer de andre selskaber om det påforhånd− Man står bag den fælles pressemeddelelse og ertro mod budskabet

IndtægtsdelingMålsætningDet er parternes intention både at sikre et robustfælles grundlag for den fremtidige indtægtsdeling,samt at får afsluttet udestående sager vedr. ind-tægtsdelingen.OrganiseringDer er etableret en permanent arbejdsgruppe meddeltagelse fra parterne. Der er formaliseret to un-dergrupper til Model- og tællegruppen; én vedr.indtægtsfordeling og én vedr. passagertællinger.Grupperne er under Trafikstyrelsens formandskab.Formålet med undergrupperne er at sikre, at merekomplekse sager forbehandles i et mindre foruminden formel behandling på Model- og tællegrup-pemøder.Arbejdsplan 2011De vigtigste opgaver for Model- og tællegruppen i2011 er at:− Forestå kontroltællinger. Nye uvildige kontrol-tællinger forventes implementeret i 2011.− Arbejde med godkendelsen af nye og opdatere-de passagertællesystemer.− Afslutning af verserende sager vedr. passager-tal og tællerapporter.− Afslutte åbne indtægtsfordelingsregnskaber forperioden 2004 til og med 2010, når der forelig-ger de nødvendige afklaringer af udeståendesager som pt. forhandles udenfor Model- og tæl-legruppen.− Indtægtsdeling for rejsekort inkl. overgangsord-ninger.− Analysere den konstaterede ubalance i ind-tægtsfordelingsmodellen (analyse af udviklin-gen i korrektionsleddet).