TRU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 378: Henvendelse af 21/6-11 fra Brancheforeningen Dansk Luftfart, vedrørende passagerafgifter

Trafikudvalget har kaldt Transportministeren i samråd med henblik på at få belystkonsekvenserne af indførelse af en passagerafgift på 75 kr. per afrejsende passager.Samrådet er berammet til den 24. juni 2011. Brancheforeningen Dansk Luftfart(BDL) ønsker med denne henvendelse at gøre Trafikudvalget opmærksom på enrække betænkeligheder i forbindelse med indførelse af en eventuel passagerafgift.I S-SF planen ”Fair Løsning 2020” indgår en fly-passagerafgift, der skal give et årligtprovenu på 700 mio. kr. I S-SF’s skatteudspil ”Fair forandring” benævnes afgiften ”kli-maafgift”. Her argumenteres med, at flytrafikken yder et væsentligt bidrag til CO2udled-ningen og en klimaafgift skal øge tilskyndelsen til at anvende andre transportformer.Men en klimaafgift vil ikke nødvendigvis være nogen gevinst for klimaet. Den i n-denlandske flytransport udgør mindre end 0,5 pct. af transportsektorens samledeCO2-udledning, så reduktionspotentialet set i forhold til Danmarks nationale CO2-forpligtelser er begrænset. Dertil kommer, at nogle rejser vil blive overflyttet til an-dre transportformer, der også udleder CO2. En del af flytrafikken vil også flytte tiludlandet – enten fordi passagerne vælger at flyve fra lufthavne i udlandet, ellerfordi flyselskaberne i mindre omfang vælger at betjene ruter til/fra Danmark.Fra 2012 omfattes luftfarten – i øvrigt som den eneste transportform - af EU’s sy-stem for kvotehandel. Dermed bliver der sat et loft over, hvor meget CO2 et flysel-skab må udlede. Hvis selskabet udleder mere end de tildelte kvoter, må det købeyderligere CO2-kvoter på det europæiske marked. Kvotehandelssystemet har denfordel, at det indføres på fælleseuropæisk plan, og dermed undgår man - i modsæt-ning til en ren dansk afgift - såkaldt ”carbon leakage”, fordi flytrafikken flytter tilnabolandene.En passagerafgift vil i sagens natur give statskassen et direkte provenu. Men erfa-ringer fra flere europæiske lande viser, at de negative økonomiske effekter af enpassagerafgift langt opvejer det direkte provenu fra afgiften. I Holland afskaffedeman således i 2009 den passagerafgift, man havde indført et år tidligere.

Svækkelse af regionale udviklingsmuligheder: Indenrigsruterne vil blive hårdtramt af en passagerafgift, da indenrigsflytrafikken belastes dobbelt. Indenrigs-ruterne er med til at sikre sammenhæng mellem landsdelene og en passageraf-gift vil således have negative konsekvenser for de regionale udviklingsmulighe-der, beskæftigelsen og vilkårene for erhvervslivet i yderområder. Det gælder ek-sempelvis Bornholm, Sønderjylland og Nordjylland.Svækket international tilgængelighed: En god international tilgængelighedstyrker dansk erhvervsliv, idet gode flyforbindelser gør det lettere at mødesmed kunder og samarbejdspartnere fra hele verden. Gode flyforbindelser er og-så én af de faktorer, som virksomhederne lægger stor vægt på, når de vælger,hvor de skal lokalisere deres aktiviteter. Københavns Lufthavn har status somknudepunkt for flytrafik i Skandinavien, men en passagerafgift vil svække den-ne position. Det har stor værdi for Danmark at have et internationalt knude-punkt. Copenhagen Economics (2011) vurderer i en analyse for IndustriensFond og Copenhagen Capacity, at hvis det lykkes at tiltrække ti attraktive rutertil Københavns Lufthavn, vil værdien for Danmark være godt en halv mia. kr.Mindre aktivitet i luftfarts- og turistbranchen: Dansk luftfart er i hård interna-tional konkurrence. En passagerafgift kan få alvorlige konsekvenser for enbranche, der i forvejen er hårdt presset efter finanskrise og askesky. En passa-gerafgift har også betydning for det danske turisterhverv, der ifølge Visit Den-mark omsætter for 75 mia. kr. årligt. En passagerafgift vil have negativ effekt påbeskæftigelsen i luftfarts- såvel som turismeerhvervet. I Irland har hensynet tilturismen derfor medført, at man netop har nedtrappet den passagerafgift, manindførte i 2009.Lavere produktivitet og økonomisk vækst: En række analyser fra både ind- ogudlandet viser, at flyforbindelser og rejseaktivitet øger produktivitet og ve l-stand. Det skyldes som nævnt ovenfor, at flyforbindelser understøtter handelog investeringer. Dertil kommer, at gode flyforbindelser fremmer innovation,da vi får nye indtryk, ideer og kontakter når vi rejser. Professor Carl-JohanDalgaard fra Københavns Universitet har beregnet, at hvis rejseaktiviteten øgesmed fem procent øges BNP med en procent.