TRU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 358: Redegørelse over takstniveauet i hovedstadsområdet

”Mener Movia, at priserne er på rette niveau i forhold til målsætningen om at til-trække flere til den kollektive trafik”Dagens takstniveau er et resultat af foregående års politiske beslutninger om takststigninger.Stigningerne fra 2007 og frem har været underlagt det statslige takststigningsloft, jf. Lov omtrafikselskaber, som betyder, at de årlige stigninger ikke må overstige udgiftsstigningen isektoren. Hovedstadsområdet var i 2005 og 2006 underlagt et lignende takststigningsloft, ihenhold til aftale mellem daværende HUR formand Mads Lebech og finansministeriet somled i kommuneforhandlingerne for 2005.I perioden med det statslige takststigningsloft er det samlede passagertal (bus, tog og metro)i hovedstadsområdets kollektive trafik steget med 9,5 pct., og der prognosticeres en yderlige-re stigning i 2011.

En af de vigtigste parametre for at kunne tiltrække flere kunder til den kollektive trafik er kun-dernes vurdering af forhold mellem pris og ydelse, dvs. står prisen for at rejse kollektivt målmed den service, der tilbydes (Value for Money). Udgangspunktet for at kunne tiltrække flerekunder til den kollektive trafik er således en afvejning af takstniveau og serviceniveau.Movia inddeler kunderne i tre hovedkategorier; højfrekvente kunder, mellemfrekvente kunderog lejlighedsvise kunder – men den enkelte kunde vil typisk skifte frekvens og dermed kate-gori jævnligt. De tre kategorier vurderes at have forskellig prisfølsomhed og forskelligt behovfor serviceniveau.Med en målsætning om at tiltrække flere kunder til den kollektive trafik kan de kategorierbeskrives som følger:

Højfrekvente kunder:En stor del af de højfrekvente kunder er daglige pendlere. Der er således tale omkunder, som anvender den kollektive trafik rigtig meget og det er svært at forestillesig, hvorledes deres frekvens kan øges. Kunsten er derfor at fastholde de nuværen-de kunder samt øge andelen af kunder i denne kategori.Takster: Prisen for periodekort har været holdt uændret i de senere år uden, at dettedog påviseligt har betydet flere passagerer. Det vurderes derfor ikke at lede til pas-sagerfremgang at gennemføre en egentlig takstnedsættelse for denne kundegruppe.Dog har udbredelsen af erhvervskortet haft en effekt i retning af både at tiltrække nye

kunder til den kollektive trafik og fastholde eksisterende kunder, herunder også atoverflytte lejlighedsvise kunder til mere frekvente kunder.Service: Et bedre instrument til at få flere til at anvende kollektiv trafik til pendlingmellem hjem og arbejde vurderes at være etmere frekvent og sammenhængendekollektivt net.Ud fra en målsætning om at skaffe flere kunder i den kollektive trafik vurderes det så-ledes, for så vidt angår de højfrekvente kunder, at være bedre at satse på højereserviceniveau (høj frekvens, høj rejsehastig, høj rettidighed) frem for lavere takstni-veau.Mellemfrekvente kunder:Den største del af kunderne i den kollektive trafik er mellemfrekvente kunder, der ty-pisk rejser på klippekort. Der er tale om kunder, der engang i mellem anvender denkollektive trafik og engang i mellem anvender individuel trafik. Der er altså tale om enkundegruppe, som vil kunne motiveres til at foretage flere kollektive rejser, hvis vikan tilbyde et attraktivt produkt, hvor pris og ydelse hænger sammen.Takster: Prisen på klippekort har været stigende gennem de senere år. Fra 2004 til2011 er prisen på et klippekort til 3 zoner forhøjet med 5 kr. om året svarende til 50øre pr. klip. Den samlede stigning har været 24 %. Et vigtigt element i at motivere demellemfrekvente kunder til at foretage flere kollektive rejser er at fastholde prisen pådet nuværende niveau. En evt. takstnedsættelse vurderes ikke at ville få en effektsom vil stå i mål med udgifterne.Service: En høj grad af pålidelighed og sammenhængende korrespondancer kombi-neret med god trafikinformation vurderes at være vigtige elementer for de mellemfre-kvente kunders valg af transportmiddel. Hertil kommer i sagens natur et tilpas dæk-kende kollektivt trafiknet.En forbedret service kombineret med en fastholdelse af prisen vurderes således atvære det bedste instrument til at få de mellemfrekvente kunder til at benytte den kol-lektive trafik i højere grad.

Lejlighedsvise kunder:Kunder der af og til anvender den kollektive trafik og for hvem prisen ikke er så afgø-rende – de rejser ofte på kontantbillet.Takster: Kontantbilletten har en høj pris, men der er alligevel mange kunder, somanvender den, en del af dem fordi de ikke er specielt prisfølsomme og en del af demfordi de ikke har råd til/kan administrere et klippekort. Det er som hovedregel kon-

tantbilletprisen der anvendes når pressen skriver om prisniveauet i den kollektive tra-fik, og der er ingen tvivl om at signalværdien i dette er negativ for den kollektive tra-fik. Mange specielt ikke-kunder tager således den høje kontantpris som udtryk for atdet generelle prisniveau er højt. Vurderingen er at en generel prisnedsættelse forkontantbilletten ikke vil generere mærkbart flere kunder i den kollektive trafik. Detskal dog i den sammenhæng retfærdigvis bemærkes, at kampagner rettet mod sær-lige målgrupper, tidsrum etc, eksempelvis ”Rejs efter 19 for en 20’er” formåede at til-trække nye kunder.

En sammenligning af prisniveauet for kollektiv trafik indenfor Skandinavien og Nordvesteuro-pa viser, at København er billigere for så vidt angår klippekort og periodekort og dyrere for såvidt angår kontantbillet. I henhold til ovenstående svarer dette til, at takstniveauet for de høj-og mellemfrekvente kunder er lavt i hovedstadsområdet, mens der er et højt takstniveau forde lejlighedsvise kunder. Som beskrevet ovenfor kan dette være en udfordring, hvis dengenerelle holdning er, at det er kontantbilletten som er en indikator for takstniveauet.

KampagnerSærlige takstprodukter og kampagner gennemføres med mellemrum for at tiltrække ogskærpe interessen for den kollektive trafik. Og resultaterne er positive med forbedrede pas-sagertal.Blandt de blivende særlige produkter kan nævnes erhvervskortet, som særlig retter sig modpendlerne, og som udnytter, at kortet lovligt finansieres ved træk i bruttolønnen.Sms-billetten findes nu både som kontantbillet og som klippekort og har vist sig at have ap-pel til den yngre del af kunderne, som sætter pris på den fleksible billetmulighed, som altid erved hånden. Både erhvervskortet og sms-billetten tiltrækker nye kunder til den kollektivetrafik.Af kampagnetilbud kan nævnes sidste års off-peak tilbud ”Efter 19 for en 20’er” og ”Helesøndag på ét klip”, som begge blev godt modtaget af kunderne.Alt sammen er det udtryk for, at parterne i den kollektive trafik arbejder aktivt med prisernefor at tiltrække og fastholde kunder i den kollektive trafik.Kommentarer til priseksempler hvor taxi er billigere end kollektiv trafikI henvendelsen fra Transportministeriet er der et yderligere spørgsmål, som bedes besvaret iredegørelsen:Hvad mener Movia om de priseksempler, der har været bragt i Ekstra Bladet, hvor

Der vil altid kunne findes eksempler, hvor det er billigere at anvende individuel transport fremfor kollektiv transport. Hvis f.eks. fire unge vælger at tage en taxi hjem fra byturen lørdag nat,ja så kan det kollektive trafiksystem måske ikke konkurrere på prisen, hvis de unge vælger atrejse på kontantbillet, men formentlig hvis de vælger at rejse på klippekort. Rejseafstand erselvfølgelig ganske afgørende for, hvilket alternativ, der vil være billigst.Hvis prisen for kollektiv trafik skal sættes, så det i alle tilfælde vil være billigere at anvendebus/tog/metro frem for bil/taxi, vil det kræve endog meget store tilskud til den kollektive trafik iform af underskudsdækning som følge af kraftige takstnedsættelser.