TRU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 354: Miljøundersøgelsesprogram for den kommende faste forbindelse over Femern Bælt

Resumé af scopingrapportenScopingrapporten beskriver indhold og omfang af de undersøgelser af natur- og miljøforhold,der skal gennemføres i forbindelse med projekteringen af Femern Bælt-forbindelsen.1. IndledningDen 3. september 2008 underskrev Danmark og Tyskland traktaten om anlæggelse af en fastforbindelse over Femern Bælt. Traktaten blev i 2009 ratificeret af de to lande. Danmark haransvaret for planlægning og design samt finansiering, anlæggelse og drift af Femern Bælt-forbindelsen og afholder udgifterne til den brugerbetalte forbindelse.Danmark forbliver eneejer og -operatør af den faste forbindelse.Danmark skal godkende projektet på dansk højhedsområde, og Tyskland skal godkendeprojektet på tysk højhedsområde.Den faste forbindelse over Femern Bælt er et højt prioriteret projekt i forbindelse medudvidelsen af det trans-europæisk transportnetværk, og Europa-Kommissionen har alleredevia det Trans-europæiske Netværks Program (TEN) meddelt EU-støtte på godt 2,5 mia. kr. forperioden 2007-2013.Det er målet, at den faste forbindelse kan åbne for trafik i 2018.I april 2009 gav den danske transportminister det 100 pct. statsejede selskab Femern A/Sansvaret for projekteringen af kyst til kyst-forbindelsen.I henhold til traktaten og national lovgivning skal projektets virkninger på miljøet vurderes.Vurderingen tilgodeser tillige internationale lovkrav og gældende praksis. Der skal blandtandet foretages en vurdering af projektets grænseoverskridende effekter for, at den fasteforbindelse over Femern Bælt kan godkendes.Femern A/S har af Transportministeriet fået til opgave at gennemføre miljøundersøgelser,hvorigennem projektets miljøpåvirkninger identificeres, beskrives og vurderes. Resultaternebeskrives i en VVM-redegørelse, som udarbejdes af Femern A/S.I Tyskland godkendes større jernbane- og vejprojekter gennem en projektgodkendelse af dentekniske projektering, placering af projektet, og andre forhold og interesser, der påvirkes afprojektet, herunder miljøinteresser, i både anlægs- og driftsfasen. VVM-redegørelsen udgørsåledes et delelement af den samlede projektansøgning i Tyskland, som vurderes af denansvarlige myndighed.Som grundlag for vurderingen af virkningerne på miljøet gennemføres først en scoping-proces, hvis formål er at fastlægge metoder, indhold og omfang af miljøundersøgelser ogSide3/10

miljøvurderinger. I den foreliggende scoping-rapport præsenterer Femern A/S et forslag tilundersøgelsesprogram, således at dette kan afstemmes med de ansvarlige myndigheder iDanmark og Tyskland. I overensstemmelse med Espoo-konventionen inddrages tilligelandene i Østersøregionen gennem en høring. I Danmark er Miljøministeriet ved By- ogLandskabsstyrelsen ansvarlig for gennemførelse af denne høring.Scopingrapporten er således udsendt i parallel høring i Danmark, Tyskland og de øvrige landeomkring Østersøen. Høringsperioden er fastsat til 11 uger med start den 21.06.2010 ogafslutning den 06.09.2010.Efter endt høring i Danmark udarbejder transportministeren efter forhandling medmiljøministeren et høringsnotat med stillingtagen til de indkomne høringssvar.Scopingrapporten og høringsnotat udgør herefter det endelige grundlag for det miljømæssigeundersøgelsesprogram, Femern A/S skal gennemføre vedrørende projektet.Resultaterne af miljøundersøgelserne præsenteres i VVM-redegørelsen, som forventesudsendt i høring mod slutningen af 2011. Efter endt høring udarbejder transportministerenefter forhandling med miljøministeren et høringsnotat med stillingtagen til høringssvarene.Herefter offentliggøres den endelige VVM-redegørelse.VVM-redegørelsen vil i Danmark indgå som element i forslaget til anlægslov.I Tyskland vil VVM-redegørelsen blive en del af den samledemyndighedsgodkendelsesproces, der som nævnt ovenfor er en forudsætning for en samletmyndighedsgodkendelse af hele projektet.

Forundersøgelsen, der blev gennemført i 1999, identificerede en række mulige tekniskeløsningsmodeller. En skråstagsbro er udpeget som den foretrukne løsning med ensænketunnel som det foretrukne alternativ.Valg af teknisk løsning (bro eller tunnel) er endnu ikke fastlagt, ligesom valg af linjeføringheller ikke er besluttet.Anlægsarbejdet forventes at ville omfatte opgravning af op imod 28 mio. m3havbundsmateriale afhængig af løsningsmodellen. Heraf vil en del kunne genbruges iprojektet, mens det overskydende materiale vil skulle deponeres eller genanvendes på andenmåde. Endelig vil der blive brug for indvinding af 3-5,3 mio. m3sand til byggeriet eventuelt fraegnede sandindvindingsområder på havet.3. Generel VVM-strategi for den faste forbindelse over Femern BæltFormålet med VVM-redegørelsen er at undersøge, beskrive og vurdere miljøpåvirkningerneved den faste forbindelse på et tidligt tidspunkt.Resultaterne fra forundersøgelsen af projektet udført i 1996-1999 tyder på, at det er muligt atetablere og drive den faste forbindelse over Femern Bælt på en miljømæssig forsvarlig måde.Dette støttes af erfaringerne fra de faste forbindelser over Storebælt og Øresund. Der er dog iforhold til førstnævnte forundersøgelser behov for et udvidet og opdateret vidensgrundlag forat kunne drage endegyldige konklusioner. Udgangspunktet for miljøundersøgelserne er derfor,at alle relevante miljørelaterede problemstillinger skal undersøges til bunds, på et solidtvidenskabeligt grundlag og ved hjælp af de bedst mulige metoder (State of theart).Undersøgelsesprogrammet tilgodeser både internationale og nationale lovkrav oggældende praksis for anlægsprojekter på havet samt jernbane- og vejprojekter på land. Detbygger også på de hidtidige forundersøgelser samt på svarene fra den udførtemiljøkonsultation: "Femern Bælt forbindelsen og miljøet" fra 2006. Denne blev afrapporteret afdet danske Transport- og Energiministerium og det tyske Forbundsministerium for Transport,Byggeri og Byudvikling.Miljøundersøgelser og VVMVurderingen af virkningerne på miljøet vil belyse en række alternative linjeføringer og tekniskeløsningsmodeller samt det såkaldte nul-alternativ, dvs. den fremtidige situation uden en fastforbindelse. Bro- og tunnelløsninger vil blive belyst på et sammenligneligt grundlag.Den præcise udformning af forbindelsen vil blive optimeret undervejs i miljøundersøgelserne.Miljøeksperter og bygningsingeniører vil arbejde tæt sammen for at identificere løsninger, derkan forebygge eller afbøde negative miljøpåvirkninger. Vigtigst er en miljømæssig optimeringaf linjeføring, udformning (design) og byggemetoder.Et eksempel på designoptimering er strømlining af bropiller og pyloner for at mindskepåvirkningen af vandstrømmene i havet. I anlægsfasen kan valg af gravemetoder ogtilrettelæggelse af arbejdet under hensyntagen til biologisk følsomme perioder være effektiveafværgeforanstaltninger. VVM-redegørelsen vil vurdere de optimerede alternativer.

I henhold til de nationale og internationale krav vil miljøvurderingerne belyse projektets direkte,indirekte, kumulative, kort- og langsigtede, vedvarende samt midlertidige påvirkninger afmiljøet.Vedmiljøetforstås mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materiellegoder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer.Vedkumulativepåvirkninger forstås miljøvirkningen fra den faste forbindelse set isammenhæng med miljøpåvirkningen fra andre relevante projekter og aktiviteter. Positive,negative og grænseoverskridende påvirkninger på miljøet vil blive vurderet.MetodeMiljøundersøgelserne består grundlæggende af to elementer; basisundersøgelser, derbeskriver de nuværende miljøforhold i og omkring projektområdet, samt beskrivelse ogvurdering af de forventede miljøpåvirkninger.Der vil blive udført detaljerede basisundersøgelser baseret på den bedst tilgængeligeteknologi som eksempelvis automatiserede målebøjer, flybaserede tællinger af fugle oghavpattedyr, radarundersøgelser af fugletræk og avanceret modellering af strømforhold ogøkologiske sammenhænge.Tilsvarende vil vurderingerne af projektets miljøpåvirkninger være baseret på en solidkombination af ekspertvurderinger, målrettede effektstudier og modelberegninger afpåvirkningerne. Fremgangsmåden i vurderingen kan opdeles i fire på hinanden følgende trin,hvor man vurderer følgende:Betydningen af relevante miljøfaktorer eller delkomponenter.Miljøfaktorerne eller delkomponenternes følsomhed over for relevante påvirkninger.Arten og omfanget af de potentielle virkninger.Betydningen af de forudsete virkninger.

Vurderingerne vil munde ud i en sammenlignende analyse, som prioriterer de forskelligeløsningsmodeller ud fra en miljømæssig synsvinkel.UndersøgelsesområdeFor at kunne vurdere den fulde geografiske udstrækning af projektets miljøpåvirkninger vilundersøgelserne fokusere på områder, som ikke kun er i umiddelbar nærhed af den fasteforbindelse.Undersøgelsesområdet på land strækker sig nogle kilometer rundt om tilslutningsanlæggeneog omfatter det område, som vurderes potentielt at kunne påvirkes af projektet.På havet dækker undersøgelsesområdet som udgangspunkt hele Femern Bælt medtilgrænsende Natura 2000 områder. I praksis vil størrelsen af undersøgelsesområdet dogvariere afhængigt af, hvilke problemstillinger der er tale om. Eksempelvis vil potentielleændringer i vandudvekslingen med den centrale del af Østersøen blive undersøgt.

4. Omfang og indhold af miljøundersøgelserneDe potentielle miljøpåvirkninger i anlægsfasen formodes især at være relateret til selveanlægsarbejdet og derfor overvejende af midlertidig karakter. Virkningerne i driftsfasen kandeles op i virkninger, som skyldes tilstedeværelsen af anlæggets faste konstruktioner, ogvirkninger som skyldes anlæggets drift, herunder trafikken på forbindelsen. I det følgendebeskrives kort det konkrete indhold af basisundersøgelserne samt de problemstillinger, som vilblive vurderet. Beskrivelserne er delvist opdelt i forhold til de miljøfaktorer, som kan blivepåvirket.Mennesker (befolkning)På både Fehmarn og Lolland findes mindre bysamfund og landsbyer tæt på den planlagtefaste forbindelse, men ingen større byer eller industriområder. Erhvervsstrukturen på Fehmarndomineres af turisme, færgetrafikken og landbrug. På Lolland er erhvervsstrukturen primærtpræget af landbrug og servicevirksomhed, men også her har færgetrafikken og turismebetydning.Basisundersøgelserne vil fokusere på bolig-, erhvervs- og turistområders placering omkringforbindelsen og belyse de fastboendes og turisternes brug af områderne, herunder denrekreative anvendelse. Allerede eksisterende miljøpåvirkninger fra f.eks. trafikstøj ogluftforurening vil også blive belyst.Vurderingerne af projektets potentielle påvirkninger vil fokusere på menneskers helbred oggenerelle velbefindende, herunder muligheden for at opretholde hidtidige erhvervsmæssige ogrekreative aktiviteter. Følgende hovedproblemstillinger vil blive belyst:Betydningen af støj, vibrationer, lys og luftforurening fra anlægsaktiviteter og den seneredrift af forbindelsen, herunder en eventuel forøget trafik. Vurderingerne vil indbefattepåvirkning af boligområder og rekreative områders kvalitet.Adgangen til rekreative områder og kvaliteten af disse som følge af midlertidig ogpermanent beslaglæggelse af arealer og tilstedeværelse af bygninger og andre fastekonstruktioner.Risikoen for mennesker ved eventuel forurening forårsaget af ulykker.Betydningen af de visuelle ændringer af landskabet omkring forbindelsen.Betydningen af påvirkninger af andre miljøfaktorer.

I henhold til de danske regler vil vurderingerne tillige omfatte eventuelle socioøkonomiskekonsekvenser på dansk højhedsområde afledt af virkningerne på andre miljøfaktorer. Eteksempel herpå er betydningen for erhverv som fiskeri, turisme og landbrug.HavmiljøetFemern Bælt er en del af Bælthavet, der forbinder selve Østersøen med Kattegat. Ud overØresund består farvandet af stræderne Lillebælt og Storebælt samt Kiel Bugt og MecklenburgBugt. Femern Bælt er på det dybeste sted omkring 30 meter dybt og i projektområdet variererbredden af bæltet mellem 18 og 25 km. Både langs Lolland og Fehmarn består kystlinjerne afSide7/10

sandstrande, der ofte er stejle på grund af de anlagte kystdiger, som beskytter detlavtliggende bagland.Vandkvaliteten i Femern Bælt påvirkes af de næringsstoffer, der tilføres fra deomkringliggende farvande, og under storme hvirvles havbunden op og forårsager nedsatgennemsigtighed i vandet. På grund af kraftig strøm og eksponering fra bølger er rodfæstetvegetation som f. eks. ålegræs, der udgør levesteder for hvirvelløse dyr og mindre fisk, ikkekarakteristisk for Femern Bælt. Langs Lollands kyster forekommer der dog store mængderblåmuslinger.De vigtigste fiskebestande omfatter torsk, fladfisk, brisling og sild. Desuden forekommer trearter af havpattedyr (marsvin, spættet sæl og gråsæl) regelmæssigt i Femern Bælt-området.Basisundersøgelserne vil omfatte dybde- og bundforhold, kystens udformning, hydrografi(temperatur, saltholdighed og strømforhold), vandkvalitet, plankton, dyr og planter påhavbunden samt levesteder og forekomst af fisk, marsvin, sæler og fugle.Vurderingerne vil omfatte de potentielle virkninger af anlægget på vand, jord (dvs. havbunden)samt flora og fauna, herunder biodiversitet, med hovedvægten på følgende problemstillinger:Gravearbejde og opfyldningers påvirkning af havbund, dyr og planter, samt påvirkningenaf havbundens morfologi og levesteder for dyr og planterSedimentspilds påvirkning af vandkvalitet, plante- og dyreliv, både når sedimentet ersuspenderet i vandet, og igen når sedimentet lægger sig på havbunden.Sejlads, gravearbejde og andre byggeaktiviteters potentielle forstyrrelse af fisk,havpattedyr og fugle. Bropiller og andre faste konstruktioners ændring af vandstrømmengennem Femern Bælt og ændring af den naturlige vandudskiftning i Østersøen. Bropillerog andre faste konstruktioners funktion som kunstige rev, hvilket kan medføre en lokalforøgelse af det marine dyre og planteliv.Kollisionsrisiko for skibstrafik med potentiel påvirkning af havmiljø.

FugletrækFemern Bælt ligger på to af Europas store trækruter for fugle. Den ene bruges af landlevendefugle, som yngler i Skandinavien og som krydser bæltet på deres nord- og sydgående trækhhv. om foråret og om efteråret. Det gælder bl.a. mange småfugle og rovfugle. Den andentrækrute går i øst-vestlig retning på langs af bæltet. Den bruges af et stort antal vandfugle,dvs. gæs, ænder og vadefugle, som yngler i Skandinavien og længere østpå, men somtilbringer vinteren i vadehavet ved de danske, tyske og hollandske kyster.Basisundersøgelserne vil give et omfattende billede af fugletrækket i Femern Bælt.Miljøvurderingerne vil fokusere på, om en broforbindelse over Femern Bælt kan påvirkebestandene af trækfugle ved at virke som en barriere, der forsinker fuglenes træk eller fårfugle til at ændre rute.

Miljøet på landLandskabet og naturen omkring tilslutningsanlæggene på både Lolland og Fehmarn erdomineret af flade intensivt opdyrkede landbrugsarealer. Undtagelser er bysamfundene iRødby, Rødbyhavn og Puttgarden samt en række mindre landsbyer. Der er dog især langskysterne naturprægede arealer af forskellig karakter, såsom diget langs Lollands kyst og debagvedliggende vådområder samt laguner og marskprægede områder på den vestlige del afFehmarn. På de opdyrkede arealer er der levende hegn, grøfter og ikke mindst talrigevandhuller, som udgør levesteder for planter og dyr som insekter, frøer og tudser.Basisundersøgelserne vil fokusere på et område der strækker sig nogle kilometer omkring deplanlagte ramper, tilkørselsveje mv. Undersøgelserne vil kortlægge og beskrive relevantegeologiske forhold, plante og dyrelivet, grundvand, vandløb, søer og vandhuller samt deneksisterende luftkvalitet.Vurderingerne af de potentielle miljøpåvirkninger vil fokusere på følgende problemstillinger:Direkte påvirkning af jordbund, plante- og dyreliv som følge af gravearbejde og byggeri.Fysiske forandringer af søer vandhuller og vandløb (grøfter) samt grundvandstanden.Midlertidige eller permanent tab, ændring og opsplitning af levesteder for dyr og planter,herunder forbindelsens eventuelle virkning som barriere for dyrs bevægelser.Forstyrrelse af dyrelivet som følge af byggeaktiviteter, trafik og støj.Forbindelsens konsekvenser for landskabets karakter.Lokal betydning af ændringer i luftforurening og eventuelle udledninger og spild afmiljøskadelige stoffer til jord, grundvand, vandhuller og vandløb.

Øvrige miljøfaktorerProjektet vil medføre udledning af CO2fra produktionsprocesser og anlægsarbejde og kandesuden betyde en ændret fremtidig udledning af CO2. Den potentielt ændrede udledning vilbliver vurderet i VVM-redegørelsen. Miljøundersøgelserne vil kortlægge materielle goder somhavneanlæg, bygninger, vindmølleparker, militære anlæg og råstofforekomster og vurdere, omde vil blive påvirket af projektet. Betydningen for skibs- og flytrafik i området vil også blivevurderet.Projektets påvirkning af kulturhistoriske værdier vil også blive vurderet. Grundigearkæologiske forundersøgelser både på land og på havbunden skal dog sikre, at kendte ellerendnu ukendte fund bliver dokumenteret og om nødvendigt udgravet eller bjærget, således atødelæggelser undgås.5. Natura 2000 og særligt beskyttede arterBetegnelsen Natura 2000 dækker over det europæiske netværk af naturbeskyttelsesområder,der er udpeget i henhold til EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv og EU’s habitatdirektiv. Den fasteforbindelse vil passere igennem et Natura 2000-område i tysk farvand, og der ligger flere