1. Baggrund

Danmark og Tyskland underskrev den 3. september 2008 traktaten om anlæggelse af en fastforbindelse over Femern Bælt, som den 15. april 2009 blev ratificeret via vedtagelse af Lov nr.285 om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt og tilhørende landanlæg i Danmark(projekteringsloven) i Folketinget.For at skabe et solidt grundlag for en beslutning om en fast forbindelse over Femern Bælt fikTransportministerierne i Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland i 2006 udarbejdetrapporten ”Femern Bælt forbindelsen og miljøet”. Samme år blev rapporten anvendt somudgangspunkt for en høring, hvor offentligheden, interesseorganisationer og myndigheder fiklejlighed til at komme med synspunkter og idéer om miljømæssige forhold vedrørende FemernBælt-projektet.Derudover har transportministeren i december 2008 udsendt forslaget til projekteringslov ihøring, hvor offentligheden fik lejlighed til at komme med kommentarer og synspunktervedrørende projektet.Det fremgår af projekteringslovens § 4, at transportministeren efter forhandling medmiljøministeren skal udarbejde VVM-redegørelse for såvel den faste forbindelse som detilhørende landanlæg i Danmark.Femern A/S har af Transportministeriet fået til opgave at udarbejde VVM-redegørelse,herunder at udarbejde forslag til miljøundersøgelsesprogram, for projektets kyst-kyst-forbindelse.Femern A/S har tilrettelagt miljøundersøgelsesprogrammet på baggrund af indledendedrøftelser med danske og tyske myndigheder med henblik på at sikre, atundersøgelsesprogrammet er dækkende og fyldestgørende.

2. Høring

Forslaget til miljøundersøgelsesprogram for den faste forbindelse over Femern Bælt (kyst-kyst) har fra den 21. juni 2010 til den 6. september 2010 været sendt i høring i Danmark.Miljøundersøgelsesprogrammet har også været offentliggjort på hjemmesidernehoeringsportalen.dk, trm.dk og femern.dk.Forslaget til miljøundersøgelsesprogram har i samme periode været i høring hos relevantetyske myndigheder og høringsberettigede organisationer, ligesom landene omkring Østersøenog Norge jf. Espoo-konventionen har været hørt.Høringen i Danmark varetages af Transportministeriet, mens høringen i henhold til Espoo-konventionen varetages af Naturstyrelsen (indtil 1. januar 2011 By- og Landskabsstyrelsen).

Udover den netop afholdte høring af miljøundersøgelsesprogrammet vil også den kommendeVVM-redegørelse, som udarbejdes på baggrund af miljøundersøgelserne, blive sendt i høringi Danmark, Tyskland, landene omkring Østersøen og Norge.Formålet med høringen af miljøundersøgelsesprogrammet har været at give offentlighedenmulighed for at komme med bemærkninger til undersøgelsesprogrammets indhold, omfang,arealmæssige udstrækning, anvendte metoder og andre relevante emner, der har betydningfor udarbejdelsen af den kommende VVM-redegørelse. Dette gøres for at give myndighedernedet bedst mulige grundlag for en vurdering af undersøgelsesprogrammet.Forslaget til miljøundersøgelsesprogram præsenterer et overblik over, hvilke problemstillingerder kan være relevante, og hvordan disse undersøges, og har samtidig til formål at give sådetaljerede oplysninger om undersøgelsesprogrammet, at myndigheder og organisationer mv.kan vurdere om undersøgelsesprogrammet er fyldestgørende. Forslaget tilmiljøundersøgelsesprogram indeholder ikke tekniske beskrivelser.For en oversigt over hørte myndigheder og organisationer henvises til bilag 1.

3. Høringssvar

Transportministeriet har modtaget i alt20høringssvar fra danske myndigheder ogorganisationer.I det følgende gennemgås de danske høringssvar, og svarene kommenteres i det omfang, degiver anledning til bemærkninger.

3.1 Ingen bemærkninger

Banedanmark, Beredskabsstyrelsen, DSB, IT- og Telestyrelsen, Kulturarvsstyrelsen,Kystdirektoratet, Miljøministeriet, Guldborgsund Kommune, Foreningen af RådgivendeIngeniørerhar ikke haft bemærkninger til miljøundersøgelsesprogrammet.Beskæftigelsesministeriethar ingen forslag til ændringer i forslaget tilmiljøundersøgelsesprogram for projektets indvirkning på ydre miljøforhold.Arbejdstilsynetunder Beskæftigelsesministeriet har dog en række relevante bemærkninger vedrørende bl.a.udarbejdelse af arbejdsmiljøvurdering, fokus på forebyggelse af ulykker og udpegning af enkoordinator, som kan sikre hensyntagen til generelle forebyggelsesprincipper, allerede iprojekteringen. Femern A/S vil inddrage dette i den videre planlægning af kyst-kyst-projektet.

Energistyrelsen

Energistyrelsen understøtter, at Femern A/S vil foretage beregninger og vurderinger af demulige lævirkninger for nærliggende vindmøller og ser frem til en orientering vedrørende disseanalyser.Energistyrelsen anmoder om, at miljøundersøgelserne i den udstrækning dette giver meningbliver udarbejdet efter de metoder, der er udviklet og anvendt i forbindelse med undersøgelserfor miljødemonstrationsprogrammet for storskala havmølleparker, samt VVM-undersøgelserog øvrig miljøovervågning for havmøllerne i Rødsandområdet.Energistyrelsen finder det nyttigt, hvis VVM’en også kunne (skønsmæssigt) indikere, hvor storen del af effekterne på drivhusgasemissionerne, der kan forventes at være danske emissionerog være kvote hhv. ikke-kvoteomfattende emissioner.Energistyrelsen gør opmærksom på, at der på side 137 i forslaget tilmiljøundersøgelsesprogram vedrørende kulbrinteindvinding bør henvises til bekendtgørelsenr. 359 af 25. marts 2010 frem for bekendtgørelse nr. 884 af 21. september 2000.Bemærkninger:Miljøundersøgelsesprogrammet er bl.a. baseret på ”Investigation of the Impacts of OffshoreWind Turbines on the Marine Environment (StUK 3), februar 2007”, som er en vejledningudgivet af Bundesamt für Seeschifffahrt und Hydrographie (BSH). Vejledningen er bl.a.baseret på miljødemonstrationsprogrammet for storskala havmølleparker, somEnergistyrelsen henviser til.VVM-redegørelsen vil indeholde et CO2-budget. I CO2-budgettet vil bl.a. indgå beregninger afemissioner fra konstruktion, drift, trafikændringer og beregningen vil så vidt muligt indeholdeoprindelsessted og transport af materialer mv. Projektets bidrag til Danmarks emission af CO2vil således skønsmæssigt blive indikeret. CO2-budgettet vil så vidt muligt blive opdelt ihenholdsvis kvote og ikke-kvoteomfattede emissioner.Femern A/S bekræfter, at Energistyrelsens oplysning om nyere regelgrundlag vedrørendeVVM af kulbrinteindvindingsprojekter vil indgå i VVM-redegørelsen.Energistyrelsens høringssvar giver ikke anledning til ændringer i undersøgelsesprogrammet.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste oplyser, at Farvandsvæsenet bemærker, atder ikke er truffet valg om, at der ved anvendelse af en skråstagsbro skal etableres en 2gange 700 meters gennemsejlingsbredde med et mellemliggende brofag til adskillelse afskibstrafikken, som anført under miljøundersøgelsesprogrammets punkt 2.2.1.

Farvandsvæsenet bemærker, at der ikke i tilfældet af en sænketunnelløsning vil være behovfor den i rapportens punkt 2.2.2. angivne ventilationsø i Femern Bælt.Bemærkninger:”Fehmarn Belt Feasibilitity Study, COWI-Lahmeyer, 1999” er anvendt som grundlag forbeskrivelserne af de tekniske løsninger i forslag til miljøundersøgelsesprogrammet.Feasibilitystudiet præsenterede en række løsningsmodeller, herunder bl.a. en skråstagsbromed tre hovedfag med en bredde på 724 m. og en sænketunnel med ventilationsskakt,beskyttet af en kunstig ø i Femern Bælt.I forbindelse med Femern A/S’ igangværende arbejde med projektering af den fasteforbindelse er også andre løsningsmodeller undersøgt i forhold til miljø, sejladssikkerhed ogøkonomi. Der er undersøgt broløsninger med varierende spændvidde og antal hovedfag ogtunnelløsninger med og uden ventilationsø. Femern A/S’ konsoliderede anlægsoverslag af 2.november 2010 er udarbejdet på baggrund af skitseprojekter for en skråstagsbro med 2hovedfag med en bredde på 724 m og en sænketunnel uden ventilationsø.Det planlagte miljøundersøgelsesprogram er udarbejdet således, at forskellige realiserbareløsningsmodeller, herunder skråstagsbro, hængebro, sænketunnel, eller boret tunnel og nul-alternativet (fortsat færgedrift) vil kunne vurderes i VVM-redegørelsen på baggrund afundersøgelserne. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke er truffet beslutning tilfordel for nogen af de ovenfor nævnte løsningsmodeller. VVM-redegørelsen vil indeholdeprojektbeskrivelser af Femern A/S’s udvalgte og gennemarbejdede løsningsmodeller.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes høringssvar giver ikke anledning tilændringer i undersøgelsesprogrammet.

Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer og Landbrug ved DTU-Aqua, henviser til afsnit 3.4.3 i forslaget tilmiljøundersøgelsesprogram og påpeger, at bundfauna ikke udelukkende er bestemt af dybde,substrat og saltholdighed, men også af bundvandets iltkoncentration.DTU-Aqua bemærker med henvisninger til henholdsvis afsnit 7.4.4, 7.3.2 og afsnit 7.3.3, athydrodynamiske modeller og målekampagner bør indeholde iltkoncentrationer.DTU-Aqua henviser til afsnit 3.4.4 og gør opmærksom på, at HELCOM’s klassifikation af torsksom ”truede arter eller arter i tilbagegang” ikke er i overensstemmelse med de anbefalinger,der gives af ICES i 2009 og 2010 i forhold til fiskebestand og fiskedødelighed.DTU-Aqua påpeger, at den generelle beskrivelse af fiskeundersøgelsesprogrammetstidsramme i afsnit 7.4.4 ikke er tilstrækkelig til at vurdere, om miljøundersøgelserne erfyldestgørende.

DTU-Aqua anfører ligeledes med henvisning til afsnit 7.4.4, at der mangler tilstrækkeliginformation til at vurdere miljøundersøgelsesprogrammets dækning af sæsonvariationer og år-til-år variationer af fiskemønstre, tæthed, udbredelse og migrationsforhold. Dissebemærkninger, der relaterer sig til beskrivelserne af de periodiske dækninger, er generelle forbeskrivelser, der involverer pelagiske arter, inklusiv sild, ål, fiskehabitater og fiskesamfund(inklusiv demersale arter), fiskeæg og larver.DTU–Auqa bemærker, at de anførte synspunkter i forhold til vurderingen af sæsonvariationerog år-til-år variationer i fiskemønstre, tæthed, udbredelse og migrationsforhold ligeledes gørsig gældende for undersøgelserne i afsnit 7.4.3 vedrørende vurderingen af den potentiellesæsonvariation i bundfauna og flora.DTU-Aqua bemærker, at sidste punkt på side 100 i miljøundersøgelsesprogrammet børmedtage de indirekte effekter, som forandringer i planktonsamfund har på torskebestanden.DTU-Aqua gør opmærksom på, at fiskeudstyret (eksempelvis, forskellige typer af trawl, netmv.) til brug for miljøundersøgelserne ikke er fyldestgørende beskrevet til at kunne foretage envurdering af, om undersøgelserne i tilstrækkelig grad udføres i overensstemmelse ”state of theart”-metoder.DTU-Aqua gør opmærksom på, at der gentagende gange henvises til litteratur (eksempelvisBundgaard et. Al. 2008, Riber and Raschke 1999), der ikke er at genfinde i afsnit 10, litteratur.Bemærkninger:Bundfaunas udbredelse og artssammensætning er ikke kun bestemt af dybde, substrat ogsalinitet, men også af iltkoncentration i bundvand. Dette vil fremgå af den kommende VVM-redegørelse.Det fremgår af afsnit 7.3.3, at iltkoncentrationen i vandsøjlen måles i forbindelse medvandkvalitetsundersøgelserne (se fig. 7.3). Iltkoncentrationen indgår i de hydrodynamiskemodeller, men traditionelt betragtes ilt ikke som en hydrografisk parameter, men som envandkvalitetsparameter. Derfor er ilt nævnt i afsnit 7.3.3. og ikke i afsnit 7.3.2.HELCOM betragter, som beskrevet i forslaget til miljøundersøgelsesprogram, bestanden aftorsk som truet og bestanden er rødlistet (HELCOM 2007). Miljøundersøgelsesprogrammet erudarbejdet med udgangspunkt i et worst case scenarie, hvorfor ICES’ mere positive vurderingaf torskebestanden ikke refereres i fremlagte forslag til miljøundersøgelsesprogram.DTU-Aqua anfører, at der mangler tilstrækkelig information til at vurderemiljøundersøgelsesprogrammets dækning på en række områder. De efterspurgte detaljer vilblive beskrevet i VVM-redegørelsen eller i de emnespecifikke baggrundsrapporter, somoffentliggøres samtidig med VVM-redegørelsen.

Femern A/S bekræfter, at også ændringer i mængden og fordelingen af plankton, som detbemærkes af DTU-Aqua, har betydning for torskens overlevelse og dermed fortorskebestanden, og at dette vil indgå i den kommende VVM-redegørelse.Femern A/S bekræfter, at de nævnte litteraturhenvisninger vil blive opdateret i den kommendeVVM-redegørelse, i det omfang det er relevant.DTU-Aqua’s høringssvar giver ikke anledning til ændringer i undersøgelsesprogrammet.

Lolland Kommune

Lolland Kommune vurderer, at undersøgelsesprogrammet er meget omfattende.Med henvisning til afsnit 7.5 bemærker Lolland Kommune, at områdeklassificering af lettereforurenede byzoner alene varetages af Lolland Kommune.Lolland Kommune henviser endvidere til, at det ikke fremgår af afsnit 7.5, at der vil bliveudarbejdet en materialebalance / et jordbudget herunder forurenede jordmængder for denjord, der flyttes, fraføres, tilføres eller på anden måde indgår i anlægsarbejdet.Det er Lolland Kommunes vurdering, at en materialebalance / et jordbudget er enforudsætning for at kunne vurdere de overordnede miljømæssige konsekvenser afetableringen af den faste forbindelse, og opfordrer til at der udarbejdes et jordbudget / enmaterialesamling i VVM-redegørelsen.Bemærkninger:Lolland Kommunes oplysning om, at områdeklassificering alene foretages af LollandKommune vil indgå i den kommende VVM-redegørelse.Femern A/S bekræfter, at der i VVM-redegørelsen vil blive udarbejdet et jordbudget / enmaterialebalance mv. Jordbudgettet / materialebalancen indgår allerede som en del af deplanlagte vurderinger, side 106 jf. forslaget til miljøundersøgelsesprogram.Lolland Kommunes høringssvar giver ikke anledning til ændringer iundersøgelsesprogrammet.

Søfartsstyrelsen

Søfartsstyrelsen anser den bedste tekniske løsning i relation til sejladssikkerhed og dermedogså miljøet som værende en tunnelløsning. En tunnelløsning vil give den samme sikkerhedfor sejlads og dermed også miljøet, som den nuværende situation, dog undtagetkonstruktionsfasen.Hvis en broløsning vælges, vil det påvirke skibstrafikken og dermed sejladssikkerheden. Nårder indføres restriktioner for skibstrafikken i Femern Bælt i forbindelse med en broløsning, erdet vigtigt, at sejladssikkerheden ikke kompromitteres, da et uheld vil kunne få konsekvenser

for mennesker, miljø og materiel. Ethvert realistisk risikoreducerende tiltag bør derfor tages ibetragtning.Sejlads forstået som skibstrafikken er kort beskrevet i miljøundersøgelsesprogrammet uden atrelatere sig til sejladssikkerhed og de hermed miljømæssige sammenhænge.Søfartsstyrelsen har fulgt Femern A/S’ arbejde vedrørende sejladssikkerhed. Styrelsen erbekendt med, at der foretages tekniske undersøgelser af en tunnelløsning uden en kunstig ø iFemern Bælt samt broløsninger med en gennemsejlingsbredde større end 724 m. Dissetekniske løsninger bør efter Søfartsstyrelsens vurdering indgå som grundlag formiljøundersøgelserne.Det er Søfartsstyrelsens opfattelse, at undersøgelser og vurderinger af miljøet i indhold ogomfang nødvendigvis må relatere sig til sejladssikkerheden og de forhold en skibsulykke vilkunne påvirke miljøet med samt de risikoreducerende tiltag, der bør implementeres.Søfartsstyrelsen anfører, at en tunnelløsning ikke vil påvirke skibstrafikken. For så vidt angåren broløsning vil udformning og placering af brofag kunne spille en rolle for skibstrafikken. Denigangsatte risikoanalyse af forskellige løsningsmodeller, samt risikoreducerende tiltag vilafdække, hvordan sejladssikkerheden kan tilgodeses. Resultaterne af analysearbejdet børindgå i overvejelserne i forbindelse med valg af teknisk løsning.BemærkningerI forbindelse med Femern A/S’ projektering af den faste forbindelse undersøges en rækkeløsningsmodeller i forhold til miljø, sejladssikkerhed og økonomi. I VVM-redegørelsen vil deundersøgte løsningers virkninger på miljøet blive undersøgt.Femern A/S foretager undersøgelser og risikoanalyser af projektets eventuelle effekter påsejladssikkerheden. På baggrund af sejladsundersøgelserne og miljøundersøgelser vilrisikoen for og effekterne af uheld blive vurderet i VVM-redegørelsen.For så vidt angår Søfartsstyrelsens bemærkninger vedrørende de undersøgte bro- ogtunnelløsninger henvises til bemærkningerne til Forsvarets Bygnings- ogEtablissementstjeneste.Som et led i Femern A/S’ sejladsundersøgelser, vil risikoreducerende tiltag blive vurderet.Resultaterne af sejladsundersøgelserne vil ligesom miljøundersøgelserne og de økonomiskevurderinger indgå i beslutningsgrundlaget ved fremsættelse af en kommende anlægslov.Søfartsstyrelsens høringssvar giver ikke anledning til ændringer i undersøgelsesprogrammet.

3.3 Interesseorganisationer & virksomheder

Danmarks Fiskeriforening

Danmarks Fiskeriforening henviser til, at det af miljøundersøgelsesprogrammet fremgår, at dervil være brug for import af minimum 3-4,3 mio. m3sand til projektet, afhængig af om dethenholdsvis bliver en bro eller en sænketunnel, der skal bygges.Danmarks Fiskeriforening bemærker i den sammenhæng, at råstofindvindingen ikke indgårdirekte som en del af Femern Bælt-projektet og påpeger, at Danmarks Fiskeriforening ikkeanser VVM-redegørelsen for fyldestgørende, hvis ikke indvindingen af sandet omfattes, da detmå formodes, at sandet skal hentes i umiddelbar nærhed af projektet, og derfor også vil haveen miljøpåvirkning i forbindelse med anlægsarbejdet.Danmarks Fiskeriforening anfører vigtigheden af at klarlægge potentielle forstyrrelser afpelagiske arter, som sild og brisling i forbindelse med gydning, som følge af støj ogskyggeeffekter, hvis der bygges en bro.Danmarks Fiskeriforening anfører vigtigheden af, at forholdende omkring påvirkningen afvandgennemstrømningen i bæltet belyses så godt som muligt.Danmarks Fiskeriforening påpeger, at undersøgelser, der kun strækker sig over et år erbehæftet med store usikkerheder. Miljøundersøgelsesprogrammet burde som minimumindeholde en monitering af udbredelse, gydeområder og artssammensætning af fisk på 3 år,når der er tale om et så stort anlægsbyggeri som Femern Bælt-forbindelsen.Danmarks Fiskeriforening understreger, at der ved udnyttelse af marine områder, ikke kanfraviges fra Fiskerilovens kapitel 15, § 76, der siger, ”Der kan kun udstedes tilladelse tilforanstaltninger eller indgreb, der kan få den i § 77, stk. 1 nævnte virkning, når der er tagetendelig stilling til spørgsmålet om erstatning i forhold til de erhvervsfiskere, der normalt udøvererhvervsmæssigt fiskeri på stedet, og hvis indtjening vil blive berørt af foranstaltningen ellerindgrebet”.Bemærkninger:Behovet for ”import” af råstoffer vil afhænge af, hvilken teknisk løsning som besluttes for kyst-kyst projektet. På tidspunktet for fremlæggelsen af forslag til miljøundersøgelsesprogram varomfanget af råstofindvinding stadig ukendt, og som følge heraf er indvindingsområdet ogsåukendt. I VVM-redegørelsen for kyst-kyst-projektet vil der blive redegjort for, hvor storemængder råstoffer, der vil blive ”importeret”.Som konsekvens af de forventede nye VVM-krav, der bl.a. er præsenteret i EuropaKommissionens ”non-paper on large-scale transboundary projects and the challenges inapplying the EIA procedure”, har Naturstyrelsen anbefalet Transportministeriet, at

miljøkonsekvenserne fra indvinding af store råstofmængder fra udpegede råstofområder, somanvendes i projektet, bør integreres og vurderes i VVM-redegørelsen for kyst-kyst projektet,uanset hvor råstofindvindingen finder sted. Som en konsekvens heraf, vil behovet foryderligere miljøundersøgelser til brug for miljøvurdering af råstofindvindingen blive vurderet ogfastlagt i samarbejde med myndighederne i foråret 2011.Som det fremgår af miljøundersøgelsesprogrammet, baseres undersøgelserne af støj undervandet på information fra eksisterende anlæg samt videnskabelig litteratur. Derudoverforetager Femern A/S nye målinger i Femern Bælt, som vil indgå i vurderingen af denforventede støjeksponering under vandet i projektområdet i anlægs- og driftsfasen.Spørgsmålet om eventuelle skyggeeffekter på fisk vil blive vurderet på baggrund afeksisterende videnskabelig litteratur.Der vil blive foretaget omfattende undersøgelser vedrørende en eventuel bros muligepåvirkning af vandgennemstrømningen i Femern Bælt, samt hvilke konsekvenser dette kanhave for de hydrografiske forhold i Østersøen. Det hydrografiske undersøgelsesprogram erbeskrevet i afsnit 7.3.2. og 7.3.3. og i Bilag B. Undersøgelser af potentielle ændringer i bl.a.artssammensætningen af fisk i den centrale Østersø vil også blive foretaget. Datagrundlageter bl.a. tilvejebragt gennem internationale undersøgelser. Disse undersøgelser dækker langetidsserier.Som det fremgår af afsnit 7.4.4 samt bilag B, er der både etårige og toårigebaselineundersøgelser af fiskefaunaen i nærområdet. De undersøgelser, som omfatter derødlistede arter er toårige. De hydroakustiske undersøgelser til bestemmelse af udbredelse ogbevægelse af bestandene af torsk, sild og brisling (se figur 7.8) er også toårige.Undersøgelser af fiskeæg og fiskelarver, fiskesamfundenes sæsonmæssige ændringer ogforårsgydende sild er i udgangspunktet etårige. For så vidt angår de etårige undersøgelser ogundersøgelsesprogrammet generelt vil undersøgelsesresultaterne blive anvendt isammenhæng med resultater fra andre relevante allerede gennemførte fiskeriundersøgelser if.eks. Femern Bælt, den østlig Østersø, Kattegat og Skagerrak, således at mulige påvirkningerpå fiskebestande i Femern Bælt og tilgrænsende havområder, vil kunne vurderes bedst muligtud fra længere tidsserier af data.Fiskeriundersøgelserne vurderes på baggrund af ovenstående som tilstrækkelige.For så vidt angår henvisningen til fiskerilovens kapitel 15 kan det oplyses, at såvel projekteringsom eventuelt anlæg af den faste forbindelse sker i overensstemmelse med dansk og tysklovgivning. Femern A/S oplyser, at selskabet har indledt en dialog med Fiskeriforeningen jf.fiskerilovens § 78.Danmarks Fiskeriforenings høringssvar giver ikke anledning til ændringer afundersøgelsesprogrammet.

Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening finder overordnet, at det fremlagtemiljøundersøgelsesprogram for den kommende faste forbindelse over Femern Bælt ervelgennemarbejdet og udførligt. Danmarks Naturfredningsforening mener, at relevante natur-og miljøforhold vil blive undersøgt.Danmarks Naturfredningsforening finder det vigtigt, at NOx-belastningen fra trafikken belyses,idet dette potentielt vil øge kvælstofbelastningen af en del af Østersøen, særligt hvis enbroforbindelse bygges.Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at det bør belyses, hvordan en bro holdes isfri ivintermånederne og bemærker, at konsekvenserne af forskellige afisningsmetoder af en brobør indgå i miljøundersøgelsesprogrammet.Danmarks Naturfredningsforening udtrykker bekymring over de ændringer i bundforholdene,som anlægget vil betyde og henstiller til, at der tages særligt hensyn til dette forhold i såvelundersøgelsesfasen, som den efterfølgende anlægsfase.Danmarks Naturfredningsforening finder det nødvendigt at belyse, hvordan eller om denøgede mængde lys fra en bro vil påvirke omgivelserne.BemærkningerSom det fremgår af afsnit 4.2.5. i forslaget til miljøundersøgelsesprogram, undersøges NOx-belastningen fra anlæg, drift og trafikforhold og vil blive belyst i den kommende VVM-redegørelse.En vurdering af forskellige afisningsmetoder vil indgå som en del af den kommende VVM-redegørelse for projektet.Undersøgelsesprogrammet er udarbejdet med særlig opmærksomhed på, om ændringer isedimentet og/eller hydrodynamikken vil medføre ændringer i bundforholdenes dynamik.Derudover undersøges forekomsten af sandbølger, herunder bølgernes geografiskeudbredelse, deres dynamik og hydrodynamiske samspil.Som det fremgår af afsnit 4.2.4. i forslaget til miljøundersøgelsesprogram undersøgesemissionen af lys både i anlægs- og driftsfasen. Undersøgelserne af lysemissioner vil danneudgangspunkt for vurderingen af virkningen på især mennesker (herunder rekreativeaktiviteter/turisme) og dyrelivet (fugle, flagermus, insekter, havpattedyr og fisk).Høringssvaret fra Danmarks Naturfredningsforening giver ikke anledning til ændringer iundersøgelsesprogrammet.

Dansk Cyklist Forbund

Dansk Cyklist Forbundhenleder opmærksomheden på regeringens cykelstrategi fra maj 2007,der lægger op til, at der i større omfang tages hensyn til fremme af cykeltrafik, og at cykeltrafikbør tænkes ind i planlægningen af større anlægsprojekter.Dansk Cyklist Forbund opfordrer til, at miljøundersøgelsesprogrammet inddragerkonsekvenser og miljø- og sundhedsfordele ved at give mulighed for at cykle over den fasteforbindelse, såfremt en broløsning vælges.Dansk Cyklist Forbund foreslår, at der tages initiativ til at forbedre mulighederne for cyklister iområdet, da den forventede øgede trafik på vejene kan skabe stor utryghed blandt cyklister.Bemærkninger:Femern A/S vil i projekteringsfasen, som det fremgår af bemærkningerne tilprojekteringsloven, foretage undersøgelser af afvikling af cykeltrafikken.Høringssvaret fra Dansk Cyklist Forbund giver ikke anledning til ændringer iundersøgelsesprogrammet.

Det Økologiske Råd

Det Økologiske Råd finder, at forbindelsen bør forsynes med en cykelsti.Det Økologiske Råd bemærker, at det næppe er i overensstemmelse med formålet med VVM-direktivet, at VVM-undersøgelsen splittes op, da forudsætningerne for kyst-kyst-anlægget,som miljøundersøgelsesprogrammet begrænser sig til, er den tilknyttede udbygning afjernbanenettet. Ligeledes bør forudsætningen for økonomien i projektet, at der sker enstigning i vejtrafikken, også inddrages i VVM-undersøgelsen.Det Økologiske Råd bemærker, at VVM-undersøgelsen bør omfatte en boret tunnel.Det Økologiske Råd henviser til bemærkningerne til lovforslaget, der blev udarbejdet i 2008,hvoraf det fremgår, at miljøundersøgelserne vil omfatte undersøgelser af udledning af CO2ogstøjpåvirkning. Der bør derfor udarbejdes en anden undersøgelse over driftsfasen end Cowi &Neri’s undersøgelse fra 2005.Det Økologiske Råd finder det positivt, at miljøundersøgelsesprogrammet sendes i høringsamt, at der inviteres til offentligt møde om programmet. Dog er det meget sent i processen, atprogrammet sendes i høring på dette tidspunkt, hvor mange af undersøgelserne enten er igang eller nærmer sig sin afslutning.Det Økologiske Råd bemærker, at en vurdering af CO2emissionen bør omfatte den forøgedetransport fra det øvrige Skandinavien, der må forventes på Sjælland. Såfremt, der sker en

ændring af transport fra færgeforbindelsen fra Gedser til overførsel over en fast forbindelse fraRødby til Puttgarden, bør den forøgede afstand til Rødby, samt forbindelsens længde indgå.Det Økologiske Råd påpeger, at præmisser for udvikling i transportmønstre og udvikling iteknologien bør være langt klarere og åbne over for en offentlig diskussion. Præmisserne forprognosen om en væsentlig overflytning af gods-transport fra lastbiler til jernbane bør væreklar og vurderes i lyset af den nedgang, der har været de seneste år i transporten af gods påjernbane.Det Økologiske Råd anfører, at den væsentlige forøgelse af transporten af personbiler iperioden mellem 2003 til 2007 over Rødby-Puttgarden bør indgå i vurderingen både af nul-scenariet og den kommende udvikling. Det forventede trafikspring bør tillige fremgå.Det Økologiske Råde bemærker, at det ville have været ønskeligt, at den nye undersøgelsefor CO2-udledningen var blevet tilbundsgående præsenteret i forslaget tilmiljøundersøgelsesprogram.Det Økologiske Råd gør opmærksom på, med henvisning til informationsmødet i Maribo den18. august, hvor en finsk NGO bemærkede, at der manglede at indgå undersøgelser afmigrerende flagermus, at det ikke fremgår af miljøundersøgelsesprogrammet, hvilkeundersøgelser, der finder sted af flagermus, og hvorledes de vil blive vurderet.Det Økologiske Råd mener, at der bør indgå vurderinger både på individ-, populations- ogøkosystemniveau, samt vurderinger af effekter på andre populationer (f.eks. som fødekilde,præderende effekt mm.), og foreslår, at der også sikres en ekspertvurdering, som kanforetages af uafhængige eksperter f.eks. fra universiteter i andre lande eller fra organisationermed ekspertviden indenfor de forskellige områder.Bemærkninger:Femern A/S vil i projekteringsfasen, som det fremgår af bemærkningerne tilprojekteringsloven, foretage undersøgelser af afvikling af cykeltrafikken.Det samlede Femern Bælt-projekt er et af de største anlægsprojekter i Europa. Projektetbestår, udover den faste forbindelse over Femern Bælt, på dansk side af elektrificering af ca.119 km. jernbane mellem Ringsted og Rødby, udbygning af jernbanestrækningen mellemVordingborg og Rødby til dobbeltspor (Storstrømsbroen undtaget) og opgradering og evt.miljømæssig forbedring af motorvejen mellem Sakskøbing og Rødby. På tysk side udbyggesvejforbindelsen mellem Heiligenhafen og Puttgarden til 4 spor, jernbanestrækningen mellemPuttgarden og Lübeck skal elektrificeres og endelig skal de tyske jernbaneanlæg mellemPuttgarden og Bad Schwartau udbygges til dobbeltspor (Fehmarn Brücke undtaget) senest 7år efter åbningen af kyst-kyst-forbindelsen.

Som det fremgår, består det samlede Femern Bælt-projekt af en række store anlægsprojekter,som projekteres og anlægges særskilt, også i tidsmæssig henseende.Anlægsprojekterne og herunder i særdeleshed anlægsprojekternes miljøundersøgelser ogdatagrundlag koordineres således, at samme data kan anvendes i alle projekter, herundertrafikdata.Kumulative effekter fra eksisterende og planlagte anlæg skal jf. VVM-direktivet indgå i VVM-redegørelsen. Eventuelle kumulative effekter fra udbygningen af landanlæggene på dansk ogtysk side vil således blive beskrevet i VVM-redegørelsen. Derudover vil VVM-redegørelsen forkyst-kyst-projektet beskrive forskellige scenarier, som gør det mulig at vurdere kyst-kystprojektet uafhængigt af de planlagte landanlæg.I forhold til ovenstående vurderes undersøgelsesprogrammet at være i overensstemmelsemed formålet med VVM-direktivet.Det planlagte miljøundersøgelsesprogram er udarbejdet således, at forskellige realiserbareløsningsmodeller, herunder skråstagsbro, hængebro, sænketunnel, boret tunnel og nul-alternativet (fortsat færgedrift) på baggrund af undersøgelserne, vil kunne vurderes i VVM-redegørelsen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke er truffet beslutning til fordelfor nogen af de ovenfor nævnte løsningsmodeller, og at alle relevante løsningsmodellerinklusiv en boret tunnel vil indgå i VVM-redegørelsen for projektet.Femern A/S bekræfter, at der udover COWI og NERI’s rapport fra 2005 (Fixed Link across theFehmarn Belt – Effect on Emissions to air) vil blive udarbejdet en rapport om emissioner ogluftforurening fra konstruktion, drift, vedligehold, reinvesteringer og trafik. Konklusionerneherfra vil blive indarbejdet i den kommende VVM-redegørelse.Som det fremgår af afsnit 2 har Femern A/S tilrettelagt miljøundersøgelsesprogrammet påbaggrund af indledende drøftelser med danske og tyske myndigheder, og igangsættelse afmiljøundersøgelserne er sket ud fra en forventning om, at undersøgelsesprogrammet erdækkende og fyldestgørende. Den afholdte offentlige høring har imidlertid bl.a. til formål atafklare denne forudsætning. Supplerende undersøgelser vil blive udført, hvis høringen viser,at dette er nødvendigt.Trafikprognoserne, som lægges til grund, inkluderer bevægelser i Skandinavien og detnordlige Europa. Det anses ikke for relevant, at vurdere en forøgelse af CO2-emissionerne fraSjælland alene, hvorfor disse beregninger ikke vil indgå i VVM-redegørelsen.Beregning af de forventede ændringer i vejtrafik indgår allerede i de beregninger, som erudført i 2005 og vil således også indgå i den kommende rapport.Trafikprognoserne, der ligger til grund for statstraktaten af 3. september 2008 mellemDanmark og Tyskland, er udarbejdet af FTC (Fehmarnbelt Traffic Consortium) for det danske

og det tyske Transportministerium og er offentliggjort i 2003. Trafikprognoserne ertilgængelige på bl.a. www.femern.dk. Der er ikke sket væsentlige ændringer i deforudsætninger, som ligger til grund for trafikprognoserne fra FTC. Det forventede trafikspringer også en del af FTC-prognoserne.Beregningen af CO2er beskrevet i forslaget til miljøundersøgelsesprogram på samme niveausom alle andre vigtige miljøundersøgelser.Miljøundersøgelsesprogrammet indeholder, som det fremgår af Bilag C, også undersøgelseraf flagermus. Derudover fremgår det af afsnit 7.7, at der foretages registrering afflagermustræk som en del af radarundersøgelserne af fugletræk og derudover ved akustiskregistrering. Undersøgelserne finder sted både på land og på havet. Nationale og lokaleeksperter vil blive konsulteret vedrørende tilstedeværelsen af bl.a. flagermus iundersøgelsesområdet.Femern A/S bekræfter, at der i den kommende VVM-redegørelse vil indgå vurderinger påindivid-, populations- og økosystemniveau, samt vurderinger af effekter på andre populationer.Det Økologiske Råds høringssvar ikke giver anledning til ændringer iundersøgelsesprogrammet.

Fagligt Fælles Forbund (3F)

Fagligt Fælles Forbund (3F) ser gerne, at de menneskelige påvirkninger undersøges,herunder hvordan de brændstoffer, som anvendes i forbindelse med anlægsarbejdet påvirkerarbejdsmiljøet, samt hvordan det påvirker de mennesker, der er bosat i området omkringarbejdspladsen.Fagligt Fælles Forbund (3F) påpeger, at det bør undersøges, hvorledes krav om anvendelseaf mere miljøvenligt brændstof, så som bioethanol, biodiesel og lignende, vil påvirkearbejdsmiljøet og de mennesker, der er bosat i området omkring arbejdspladsen samtmenneskers sundhed generelt.Bemærkninger:Miljøundersøgelsesprogrammet indeholder alene undersøgelser af det ydre miljø.Arbejdsmiljø er ikke en del af miljøundersøgelsesprogrammet. Hensynet til arbejdsmiljø ogsikkerhed for de beskæftigede skal prioriteres højt og vil være en del af en kommendebygherres forpligtelser i medfør af dansk og tysk lovgivning.Som det fremgår af afsnit 4.2.5. i forslaget til miljøundersøgelsesprogram vil projektetspotentielle påvirkning af luftkvaliteten blive undersøgt både i anlægs- og driftsfasen.Det vil ikke blive undersøgt, hvordan krav om anvendelse af mere miljøvenligt brændstof vilpåvirke menneskers sundhed generelt.

4. Afsluttende bemærkninger

Transportministeriet har gennemgået de modtagne danske høringssvar i samarbejde medMiljøministeriet (ved Naturstyrelsen), jf. projekteringslovens § 4. Det er Transportministerietsog Miljøministeriets vurdering, at høringssvarene ikke medfører behov for ændringer i detpræsenterede miljøundersøgelsesprogram for kyst-kyst projektet, jf. dog nedenstående.På baggrund af de forventede nye VVM-krav, der bl.a. er præsenteret i EuropaKommissionens ”non-paper on large-scale transboundary projects and the challenges inapplying the EIA procedure”, har Naturstyrelsen anbefalet Transportministeriet, atmiljøkonsekvenserne fra dels indvinding af store råstofmængder fra udpegede råstofområder,som skal anvendes i projektet, og dels fra etablering af fabriksanlæg, der skal producere bro-eller tunnelelementer, bør integreres og vurderes i VVM-redegørelsen for kyst-kyst projektet.Som følge heraf vil omfanget af yderligere undersøgelser blive vurderet og fastlagt af FemernA/S i samarbejde med Transportministeriet og Naturstyrelsen i foråret 2011.Det endelige miljøundersøgelsesprogram for kyst-kyst projektet vil herefter bestå af detpræsenterede forslag til miljøundersøgelsesprogram for den faste forbindelse over FemernBælt (kyst-kyst) samt de undersøgelser vedrørende råstofindvinding og elementfabrikker, somfastlægges i samarbejde med myndighederne i foråret 2011.Som redegjort for ovenfor er der desuden i forbindelse med høringen fremkommet en rækkerelevante bemærkninger af betydning for det videre arbejde med projektet. Der vil blive tagethøjde for disse bemærkninger i den kommende VVM-redegørelse, såvel som i det videreprojekteringsarbejde.VVM-redegørelsen forventes offentliggjort og sendt i offentlig høring i 2012.

Bilag 1: Hørte danske myndigheder og organisationer m.v.:

Statslige myndigheder mv.:Arbejdstilsynet, Banedanmark, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, By- ogLandskabsstyrelsen, DSB, Energistyrelsen, Farvandsvæsenet, Finansministeriet,Fiskeridirektoratet, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Forsvarsministeriet,Forsvarskomandoen, Flyvertaktisk Kommando, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, It- ogTelestyrelsen, Klima- og Energiministeriet, Kommissarius ved Statens Ekspropriationer iJylland, Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på øerne, Kulturarvstyrelsen,Kulturministeriet, Kystdirektoratet, Miljøcenter Nykøbing Falster, Miljøcenter Roskilde,Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration,Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi ogUdvikling, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, StatensLuftfartsvæsen, Statsministeriet, Sund & Bælt Holding A/S, Søfartsstyrelsen, SøværnetsOperative Kommando, Trafikstyrelsen, Udenrigsministeriet, Vejdirektoratet, Økonomi- ogErhvervsministeriet, Øresundsbro KonsortietRegioner og kommuner:Bornholms Regionskommune, Danske Regioner, Faxe Kommune, Guldborgsund Kommune,Kommunernes Landsforening, Køge Kommune, Langeland Kommune, Lolland Kommune,Næstved Kommune, Region Sjælland, Ringsted Kommune, Slagelse Kommune, SorøKommune, Stevns Kommune, Svendborg Kommune, Vordingborg KommuneInteresseorganisationer/virksomheder:Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BAT-Kartellet, Bilfærgernes rederiforening, Bornholms ogChristianøs Fiskeriforening, Brancheforeningen dansk kollektiv trafik, BrancheforeningenDanske Advokater, Brancheforeningen for trafik og jernbane under HK, Danish Operators c/oMaersk Olie og Gas, Danmarks fiskeriforening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening,Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks rederiforening,Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Sportsfiskeforbund, Danmarks Vindmølleforening,Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Byggeri, Dansk Cyklist Forbund, DanskEnergi, Dansk Brancheforening, Dansk Erhverv, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Grus- ogStenindustri, Dansk Industri, Dansk Jernbaneforbund, Dansk kano og kajakforbund, DanskLandbrug, dansk Ornitologisk Forening, Dansk Sejlunion, dansk Sportsdykker Forbund, DanskTransport og Logistik, Danske Handicaporganisationer, Dansk Havne, danske Maritime,DANVA (Dansk Vand- og spildevandsforening), Kooperationen, Det Centrale Handicapråd,det økologiske råd og selskab, DONG Energy, Energi- og Olieforum, ENERGINET.DK,Entomologisk Forening, Fagligt Fælles Forbund (3F), Fonden Femern Belt Development,Fonden Femern Bælt Forum, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorveje, Foreningen afDanske Privathavne, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af danske ral- ogsandsugere, Foreningen af rådgivende ingeniører, Friluftsrådet, Green Network, GreenpeaceDanmark, jernbanernes arbejdsgiverforening, Kyst, Land og Fjord, Landsforeningen LevendeHav, Landsorganisationen i Danmark (LO), Movia, Mærsk Olie & Gas A/S, NOAH, NSOC-DK,