Høringssvar vedr.

Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn, sags

nr. 2010-4752, akm.

Miljørapporten er en strategisk miljøvurdering af udflytningen af containerterminalen, som foreslåeti

Forslag til lov om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S

(Flytning af containerterminal i Københavns Havn),

fremsat for Folketinget aftransportministeren den 2. marts 2011 –

L 162.

De miljømæssige konsekvenser ved (selve) opfyldningen i Ydre Nordhavn (havområdet i Øresundnord og øst for det nuværende Nordhavn) er beskrevet i VVM-redegørelsen ”Udvidelse afKøbenhavns Nordhavn og ny krydstogtterminal”, maj 2009, udarbejdet af Københavns Kommuneog Kystdirektoratet.Det tilkendegives, at ”Efter høringsfristen vil de indkomne svar blive sammenfattet i et resume, somtillige med høringssvarene vil blive fremsendt til Udviklingsselskabet By & Havn I/S. Resume oghøringssvar vil blive offentlig tilgængelige på ministeriets hjemmeside.”Det tilkendegives ligeledes, at ”Udviklingsselskabet By & Havn I/S vil således være ansvarlig for,at miljørapporten og de udtalelser, der kommer ind i offentlighedsfasen, bliver behandlet i henholdtil LBK nr. 936 af 24. september 2009 § 9, i forbindelse med den videre projektering for enudflytning af containerterminalen og udarbejdelsen af en VVM-redegørelse herfor.”

FOGUS henstiller derfor, at lovforslaget ikke endelig vedtages, før høringssvarene er blevet

behandlede. Efter lovforslagets fremsættelse er der yderligere kommet nye oplysninger, som

ikke blevet behandlet i Miljørapporten eller i VVM-redegørelsen.

Transportministerens deltagelse i borgermødet den 27. januar 2011-05-11

Transportminister Hans Christian Schmidt var inviteret og deltog med sine embedsmænd i et megetvelbesøgt borgermøde den 27. januar 2011 på Hellerup Parkhotel, arrangeret af FOGUS ogGrundejerforeningen for Hellerup-Maglegaard Sogne i anledning af det forestående lovforslagsfremsættelse. Blandt de deltagende borgere var der stor interesse for sagen. Mange spørgsmål blevrejst, og ministeren og embedsmændene svarede beredvilligt. Spørgsmålene drejede sig især om:1.2.3.4.5.6.7.8.Sejlere, sejl- og roklubber. KanalErosion af kyst og sandstrandeMole / høfde foran Hellerup HavnHavudsigten. VisualiseringOversvømmelse under orkan og særlige vindforholdTangophobning, badevandskvalitetForøget lastbiltransportØresund som depot for affaldsjord

Ad 1. Sejlere, sejl- og roklubber. Kanal

De mange sejlere, sejl- roklubbers bekymringer vedr., at opfyldningen ud i Øresund samtcontainerterminalen ville umuliggøre sejlads ind mod København uden om containerhavnen,både på grund af strøm- og vindforhold på det åbne hav og forøgelsen af skibssejlads med destore containerskibe. Man diskuterede mulighederne for en kanal gennem Nordhavnsområdet tilgennemsejling for mindre sejlskibe og både. Transportministeren lovede, at dette spørgsmålskulle løses. Så vidt vides, er det endnu ikke løst.

Ad 2. Erosion af kyst og sandstrande

VVM-rapporter og tekniske notater peger en øget erosion af kystlinje og sandstrande nord forHellerup Havn grundet følgevirkningerne af en evt. opfyldning ud i Øresund i en lang tange på100 ha mod øst, som nu foreslået. FOGUS har allerede i sit høringssvar af 17. februar 2011 tilTransportministeriet behandlet dette spørgsmål. Der vil blive tale om en varig erosion og øgetbølgepåvirkning på kysten, både hvor der er en naturlig sandstrand, og hvor sandstrandenallerede er eroderet bort. For tiden er der flere steder atter opbygget en naturlig strand på 2 - 4meters bredde efter skybruddet sidste sommer. Ved fremtidig øget erosion vil en naturliggenopbygning af sandprofilen langs kysten være i fare.

Ad 3. Mole / høfde foran Hellerup Havn

Som afværgeforanstaltning foreslås en mole / høfde på 50 meter foran Hellerup Havn. Høfdenskal (efter lovforslaget) ”sikre mod nedbrydning af kysten på den nordlige del af HellerupStrand, og dermed forhindre de skadevirkninger en sådan nedbrydning kan medføre”. Somomtalt i FOGUS’ høringssvar af 17. februar 2011, er dette direkte forkert. Høfden sikrer påingen måde mod nedbrydning af kysten; men alene mod, at nedbrydningsmateriale lægger sigforan indsejlingen til Hellerup Havn.Samme fejlslutning kan læses i Teknisk Notat – 018 fra Carl Bro af 24. januar 2011.Den foreslåede høfde vil efter lovforslaget kunne påtvinges Hellerup Havn og GentofteKommune. Dette minder om et tvangsindgreb af ekspropriationslignende karakter. Ganske vister der ikke tale om en direkte afståelse af ejendom; men spørgsmålet er, om de sammebetingelser ikke skal være til stede i denne sag. Man kan i høj grad stille spørgsmålet, omalmenvældet kræver det.

Ad 4. Havudsigten. Visualisering

På borgermødet den 27. januar 2011 blev mange spørgsmål om havudsigten over Øresund fraforskellige vinkler på kystlinjen efterlyst. I ”Miljørapport for udflytning af containerterminal tilYdre Nordhavn, Københavns Havn” er der nu medtaget en række visualiseringer (Bilag 3), somtydeligt viser ændringer af udsigten over Øresund fra flere punkter på kysten, hvis opfyldningenmed containerterminalen m.m. bliver gennemført.Visualiseringerne viser, at jo længere fra udsigten til Nordhavn man kommer, jo mere viludsigten fra kysten over Øresund blive påvirket af forandringerne. Ses f.eks. visualiseringen fraSkovshoved Havn (side 23), er der direkte i billedteksten er beskrevet, at ”Detfrie kig til denåbne horisont mod syd, over Øresund, er i væsentlig grad blokeret.”

Ad 5. Oversvømmelse under orkan og særlige vindforhold

På borgermødet blev spørgsmålet om en øget oversvømmelsesrisiko også rejst. LangsØresundskysten er beboerne gennem generationer vant til periodevise oversvømmelser af kystenunder orkan og særlige vindforhold. Senest da orkanen rasede den 2. november 2006.Ingeniør Jørgen de Four forklarede i sit indlæg (citeret af Pernille Stensgaard i Weekendavisenden 4. marts 2011):”Nu er vi nogle, der har den vanvittige idé at hoppe i Øresund året rundt,hver dag. Vores erfaring er, at netop når vinden står i nordøst, kommer de størstevandmængder ned gennem Øresund. Se på planchen[samme oversigtskort, Bilag 1, side 22 iMiljørapporten],den danner en tragt! Vandet er oppe ved kanten, oversvømmer Rosenhaven ogStaudehaven og sundvejene. Enhver husmor ved, at når man hælder vand i en tragt, hvor derikke er hul i bunden, så flyder vandet over. …”Transportministeren lovede, at dette spørgsmål også skulle undersøges. FOGUS håber, at detsker, inden lovforslaget vedtages som fremsat.Imidlertid kan man muligvis danne sig et indtryk af forholdene ved at se på MiljørapportensVisualiseringer, Bilag 3, navnlig siderne 19 og 22. Her vises synsvinklerne fra hhv. TuborgNord og Charlottenlund Fort. Ændringerne ved opfyldningen ud i Øresund vises i skraveredefelter, som også aftegner den nye tragts havområde og -areal (men ikke rumfang) i forskelligeafgrænsninger. De skraverede felter viser, at den ny kunstige tragt vil forøges med hen ved detdobbelte i havareal (ikke rumfang), uanset om vinden i ekstreme forhold står i nord eller inordøst.Dette forhold er slet ikke belyst, hverken i VVM-rapporten eller i Miljørapporten.Transportministeren sendte efter borgermødet et venligt brev af 30. marts 2011, med Notat af25. marts 2011 fra Departementet, Selskabscenteret, hvor Københavns Klimatilpasningsplan ogden fremtidige gradvise Vandstandsstigning blev belyst. Notatet giver imidlertid ikke svar pådet aktuelle spørgsmål om en forøgelse af oversvømmelsesrisikoen under orkan og kraftig stormfra nord, hvor vandmængderne i en dybere kunstig tragt mellem den foreslåedecontainerterminal på opfyldt område og Øresundskysten ikke vil kunne undslippe.

Dette meget vigtige spørgsmål bør ikke stå uafklaret før en endelig vedtagelse af

lovforslaget.

Ad 6. Tangophobning, badevandskvalitet

I de senere år, ret beset siden 1995, hvor Nordhavnen sidst blev udvidet i forbindelse medbygning af Øresundsbroen og flytning af Skudehavnen, har kysten nord for Nordhavnen, ogsåSvanemøllekysten, været besværet af en stigende kraftig tangophobning. Tangen føres med dennaturlige havstrøm mod syd, men bremses i den kunstige Svanemøllefjord.Tang rådner og lugter, men det er for intet at regne mod de gener et stillestående, varmtvandområde, også saltvandsområde, kan udvikle sig til i løbet af en sommer.Flere VVM-undersøgelser og -rapporter i forbindelse med udvidelsen af Nordhavnen harkonkluderet, at havvandsmiljøkvaliteten i den ny Øresundsbugt nærmest skulle være forbedretpå grund af de ny ændrede bølgeretninger, som bl.a. medfører den øgede erosion af kysten.Dette betvivles imidlertid af biolog, cand. scient. Ph.D. Kirsten Olrik. Kirsten Olrik belyser,efter at have deltaget i et offentligt borgermøde på Gentofte Rådhus den 4. april 2011, i enudførlig redegørelse for de gener af toksiske alger, affalds- og nedbrydningsstoffer den kunstigeØresundsbugt vil blive udsat for en varm sommer. Den oprindelige udskiftning i havvandet frasyd vil blive afbrudt ved opfyldningen i Nordhavnen.

Ad 7. Forøget lastbiltransport

Spørgsmål om forøget lastbiltransport har gentagne gange været berørt i debatten om den nycontainerterminal. Mange har undret sig over, at den nuværende containertransport fraNordhavnen vil blive fastholdt, blot i øget mængde efter udflytningen og samtidig skulle køreigennem et nybygget boligområde på Nordhavnen og derefter ud af boligområderne vedTuborgvej, Lyngbyvej osv. Miljørapporten giver ikke noget klart svar på dette, men henviserblot til, at en flytning af den nuværende containerdrift er nødvendig, når det ny bolig- ogerhvervskvarter i Nordhavnen skal etableres.Den foreslåede ny containerterminal forudsætter en drift langt større end den nuværende, medlangt større kraner (120 meter) og containerskibe. Det vil formentlig være nødvendigt atudgrave sejlrenden. Desuden betvivler mange, at en større containerdrift i Nordhavn ikke vilvære konkurrencedygtig i forhold til en international containerdrift. Der foreligger, så vidtFOGUS er orienteret, ikke nogen dokumentation for dette.Arkitekt m.a.a. Mogens Wöhliche, København, har skrevet til miljøborgmester i København, BoAsmus Kjeldgaard, netop om denne problemstilling. Mogens Wöliches opridsning afspørgsmålene og problemstillingerne er umiddelbart overbevisende. F.eks. stilles spørgsmåletom, at Københavns nye containerterminal kan komme ”på kollisionskurs med en anden afkommunens nye store satsninger, nemlig ønsket om at gøre København til en CO2neutralhovedstad.” I stedet foreslås containerterminalen opført ved Avedøre Holme, tæt på et afKøbenhavns store industriområder og motorvejen. Man slipper for en omvej på 25 km (fraNordhavnen ud af Tuborgvej, rundt om rundkørslen ved Mariebjerg Kirkegård i Lyngby ogvidere af ringmotorvejen) for hver containerlastbiltransport.Denne løsning burde undersøges nærmere.

Ad 8. Øresund som depot for affaldsjord

På borgermødet den 27. januar 2011 blev dette spørgsmål indgående drøftet. En deltager blev iWeekendavisen den 4. marts citeret for at spørge: ”Skal Øresund ofres, fordi Københavnmangler plads til jordopfyldning og kalkulerer med fremtidige indtægter fra 14 etager højekrydstogtskibe og salg af dyre boliger på Nordhavnen til betaling af metrobyggeriet og evt. denny Havnetunnel?”Dette polemiske spørgsmål gav anledning til, at FOGUS spurgte, om det var korrekt, at vi på etmøde i Københavns Kommune havde fået forklaret, at Metro-jorden ikke rakte til opfyldningen,men kun til udviklingen af byområdet i den Indre Nordhavn. Opfyldningen ude i Øresund, i detYdre Nordhavn, skulle være fra opgravning af sejlrenden og jord fra andre byggearbejder iKøbenhavn, idet man nu havde fyldt affaldsdepoterne op. Dette blev bekræftet afTransportministeriets embedsmænd, som tillige fortalte, at også det øvrige Sjælland kunneafhænde sin affaldsjord mod betaling ude i opfyldningen i Øresund.Et efterfølgende relevant spørgsmål: kunne man forestille sig, at en anden kommune i Danmarkkunne få tilladelse til at placere sin affaldsjord ude i vandet (fjorden, bugten m.v.), hvisdepoterne på land er brugt op?

Eftertanke

Det er på sin vis ejendommeligt at tænke på, at netop Danmarks første socialdemokratiskestatsminister Thorvald Stauning var en foregangsmand for naturbeskyttelse og idéen om, atalmindelige borgere, og ikke kun de rige villaejere, skulle have adgang til naturen, kysten ogbadestranden.Stauning skabte Staunings Plæne i 1936 i tæt tilknytning til Bellevue. Staunings Plæne måtteikke bebygges. Der skulle være frit udsyn til Øresund og adgang til kysten. Stauning var ogsåforegangsmand til Naturfredningsloven, som bl.a. sikrede offentlighedens adgang til Danmarkslange kyststrækning.Det interessante er, at netop socialdemokraten Stauning og hans ideer om naturen måske harværet medvirkende til, at Øresundskysten som et kolossalt trækplaster for tusinder er blevet såeftertragtet, at huspriserne de sidste 20 år er steget til det ubetalelige. Alle vil have del i deteftertragtede. Alle kalkulerer at tjene på det.Men hvorfor skal naturen betale prisen?Det er der ingen, som vinder ved.