Dette notat indeholder hovedelementerne i vores statsstłtteretlige redegłrelse til DSB vedrł-rende fłlgende spłrgsml:1.Foreligger der risiko for statsstłtte i forholdet mellem DSB SOV og DSBFirst-koncernen iforbindelse med forrentningen af den lłbende mellemregning (hndtering af rentespłrgs-mlet)?Foreligger der risiko for statsstłtte i forbindelse med DSB SOV’s generelle kreditgivning tilDSBFirst-koncernen via mellemregningskontoen (den lłbende kreditgivning)?Foreligger der risiko for statsstłtte i forholdet mellem DSB SOV/DSB Vedligehold A/S(herefter omtalt som ’DSB) og DSBFirst-koncernen i forbindelse med overdragelsen afvedligeholdelsesaktiviteterne i Helgoland (overdragelsen af Helgoland)?

Vores opdrag er ikke at udarbejde et procesdokument, men at udarbejde en redegłrelse pbaggrund af de juridiske og faktiske elementer, som en konkurrencemyndighed efter vores vur-dering vil tillgge vgt i forbindelse med en gennemgang af sagen.Det prciseres endvidere, at vi ikke p nuvrende tidspunkt har foretaget en tilbundsgendegennemgang af samtlige dokumenter og udsagn i sagen, idet dette vil indg i vores endeligeredegłrelse til DSB. Vi vurderer dog, at vi har et tilstrkkeligt indgende kendskab til sagensaspekter til, at vores overordnede analyse i dette notat kun er behftet med en mindre grad afusikkerhed.

Derimod er der efter vores vurdering begrnset risiko for, at DSB’s dispositioner i relation tilden lłbende kreditgivning og overdragelsen af Helgoland udgłr statsstłtte. Navnlig er det tvivl-somt, om DSB’s adfrd kan tilregnes den danske stat, hvilket er en afgłrende forudstning for,at der foreligger statsstłtte. Der synes ogs at kunne fremfłres vgtige argumenter for, at DSBikke har ageret i strid med det markedsłkonomiske investorprincip i relation til DSBFirst, nr derses bort fra rentesatsen.Vores vurdering af de respektive statsstłtte-risici kan opsummeres som fłlger:Konklusion:Sandsynlighedfor stłtteHłjSandsynlighedtilregnelseHłjforSandsynlighed forłkonomisk fordelHłj

For at der foreligger statsstłtte omfattet af EUF-traktatens artikel 107 og Konkurrencelovens§ i la, skal fłlgende seks betingelser alle vre opfyldt:1.2.3.4.5.6.Der skal foreligge en łkonomisk fordelFordelen skal vre finansieret ved hjlp af statsmidler, idet brugen af disse midler skalkunne tilregnes statenFordelen skal tilfalde en afgrnset gruppe af modtagereModtageren skal selv udłve łkonomisk virksomhedDer skal foreligge en fordrejning af konkurrencenSamhandelen mellem EUs lande skal vre pvirket (glder kun i relation til EUFtraktatens artikel 107)

Betingelsen om statsmidler, herunder kravet om tilregnelseIntroduktion til begrebetDer foreligger "statsmidler’, nr midler er under de offentlige myndigheders kontrol ogdermed str til rdighed for de kompetente nationale myndigheder. Det fłlger af fastretspraksis, at en offentligt kontrolleret virksomheds midler i alle tilflde udgłr "stats-midler". Det er i den forbindelse underordnet, hvorfra midlerne stammer, herunder omde hidrłrer fra statslige tilskud eller fra anden indtjening (fx kundebetalinger). 1For at undg, at en offentlig virksomheds midler altid skal anses for statsmidler, stillesder endvidere krav om, at brugen af midlerne kan tilregnes staten (tilregnelseskriteri-et).Af den ledende dom p omrdet2 fremgr, at en konkurrencemyndighed i forbindelsemed sin vurdering af, om tilregnelseskriteriet er opfyldt, skal lgge vgt p"sagensherunder en rkke direkte og indirekte indikatorer:om den pgldende virksomhed ikke kunne trffe den anfgtede beslutninguden at tage hensyn til kravene fra de offentlige myndighederom virksomheden er integreret i den offentlige forvaltningkarakteren af dens aktiviteter og om disse udłves p markedet under normalekonkurrencevilkr med deltagelse fra private erhvervsdrivendevirksomhedens juridiske status - det vre sig, om den henhłrer under den of-fentlige ret eller privatrettens regler for selskaber 3udstrkningen af de offentlige myndigheders kontrol med administrationen afvirksomhedenenhver anden omstndighed, som i det konkrete tilflde indicerer, at de offentli-ge myndigheder er impliceret deri, eller som tvrtimod sandsynliggłr, at de ikkeer impliceret i vedtagelsen af en foranstaltning, nr endvidere henses til dennesrkkevidde, indhold eller hermed forbundne betingelser.Bevisbyrden for, at tilregnelseskriteriet er opfyldt, ligger hos konkurrencemyndighe-den. For at lette dennes (og en eventuel klagers) bevisfłrelse kan der dog ifłlge EU-Domstolen ikke stilles krav om bevis for, at de offentlige myndigheder konkret ved en-anvisning har tilskyndet en offentlig virksomhed til at trffe de pgldende stłttefor

Se bl.a. sag C-482199, Frankrig mod Kommissionen ("Stardust Marine"), prmis 37, og sag c-83198 P,Frankrig mod Ladbroke Racing og Kommissionen, prmis 50.EU-Domstolens dom af 16. maj 2002 i sag C-482199, Frankrig mod Kommissionen ("Stardust Marine"),prmis 55-57.Den omstndighed alene, at en offentlig virksomhed er oprettet i form af et privatretligt kapitalselskab, kanikke, selv om denne selskabsform giver det en vis autonomi, udelukke, at en stłtteforanstaltning, der trf-fes af et sdant selskab, kan tilregnes staten. Den omstndighed, at en sdan virksomhed er undergivetkontrol, og at der som fłlge heraf i praksis bestr en reel mulighed for at udłve en dominerende indflydelse,indebrer, at det p forhnd ikke er udelukket at tilregne staten en foranstaltning truffet af en sdan virk-somhed, og der fłlgelig ikke kan udelukkes at vre en risiko for omgelse af traktatens regler om statsstłt-te, selv om den offentlige virksomheds juridiske form i sig selv er relevant som et blandt flere indicier for, omstaten i et konkret tilflde er impliceret eller ej. Se Stardust Marine-dommens prmis 57.

BECH-BRUUNanstaltninger. 4 Som nvnt kan der i stedet lgges vgtp sagens omstndighedersom helhed og den sammenhng, hvori foranstaltningen er truffet.Samtidig fremgr det af Stardust Marine-dommens prmisser, at der skal anlggesenkonkret vurderingaf hvert enkelt foranstaltning.I samtlige afgłrelser og domme vedrłrende tilregnelse siden Stardust Marine-dommen, afsagt den 16. maj 2002, har Kommissionen og domstolene lagt afgłrendevgt p, om de offentlige myndigheder har vretkonkretinvolveret i den foranstalt-ning, der mistnkes for at udgłre stłtte.5Et illustrativt eksempel herp er Kommissionens beslutning af 24. april 2007 i InterFer-ryBoats-sagen 6 . I sagen havde den offentligt ejede togoperatłr i Belgien, SNCB,blandt andet givet betalingshenstand til sit delejede datterselskab, InterFerryBoats(IFB). 7SNCB var en offentlig virksomhed, ejet 100 % af den belgiske stat. SNCB’s bestyrelseudnvntes af den belgiske regering, som endvidere reprsenteres i bestyrelsen af enregeringskommissr. 8 SNCB udfłrte offentlig tjenesteydelsesvirksomhed for statenog modtog i denne egenskab vederlag fra staten.Kommissionen tog i sin beslutning stilling til tre forskellige typer af dispositioner til for-del for IFB og fandt efter en konkret vurdering, at to af disseikkekunne tilregnes sta-ten.Sagen er kort opsummeret i boksen nedenfor.

For det fłrste er der nemlig p grund af de ttte forbindelser mellem staten og de offentlige virksomhederen reel risiko for, at der via disse tildeles statsstłtte, som er svrt gennemskuelige og i strid med traktatensregler om statsstłtte. For det andet er det normalt meget vanskeligt for tredjemand, netop p grund af deprivilegerede forbindelser mellem staten og de offentlige virksomheder, at pvise i et konkret tilflde, at enoffentlig virksomhed har truffet stłtteforanstaltninger efter anvisning fra offentlige myndigheder. Se StardustMarine-dommens prmis 53-54.Se bl.a. Kommissionens beslutning af 17. september 2003 om Tysklands statsstłtte til fordel for SpacePark Development GmbH (EUT 2004 L 61166), Kommissionens beslutning af 9. november 2005, DVB-T iBerlin-Brandenburg, (EUT 2006 L 200114); Kommissionens beslutning 20061947 af 7. december 2005 i sagC 53/03, Belgiens statsstłtte til ABX Logistics (EUT L 383 af 28.12.2006, s. 21); Domstolens dom af 15. juli2004 i sag C-345102, Pearle; Rettens dom af 2. september 2007 i sag T-1 36105, Salvat pŁre & fils mfl. modKommissionen; Rettens dom af 26. juni 2008 i sag T-442103, SIC mod Kommissionen, prmis 101-114;Rettens dom af 22. oktober 2008 i forenede sager T-309104, T-317104, T-329104 og T-336104, TV 2 mfl.mod Kommissionen, Rettens dom af 5. april 2006 i sag T-351/02, Deutsche Bahn mod Kommissionen.Kommissionens beslutning 20091608 af 24. april 2007 om Belgiens stłtteordning til fordel for lnterFerry-Boats C 46105, EUT 2009 L 22511.IFB var ud over SNCB (med 89,03 %) ejet af tre andre virksomheder (CNC Transports hvoraf SNCF ejer93,8 % 7,41 %), ICF (2,08 %) og EWS (English Welsh and Scottish Railway 1,22 %).Regeringskommissren kan anmode de belgiske myndigheder om at ophve en bestyrelsesbeslutning omet anliggende, som ikke vedrłrer leveringen af offentlige tjenesteydelser, hvis denne beslutning er til skadefor leveringen af offentlige tjenesteydelser.Se ogs Kommissionens beslutning 20061947 af 7. december 2005 i sag C 53103, Belgiens statsstłtte tilABX Logistics (EUT L 383 af 28.12.2006, s. 21), punkt 68, hvoraf fremgr, at regeringskommissren "hol-der łje med, at loven, SNCB’s vedtgter og ledelseskontrakten overholdes".

Kommissionens beslutning af 24. april 2007 i InterFerryBoats-sagenFłlgende tre dispositioner blev undersłgt af Kommissionen i relation til spłrgsmlet om tilregnelseManglende opkrvning afbetaling for serviceydelser i perioden 2000-2003 (punkt 203-208)For det fłrste havde SNCB’s ledelse ikke krvet betaling af IFB for en rkke serviceydelser leveret afSNCB til IFB i perioden 2000-2003. 1 januar 2003 udgjorde vrdien af IFB’s ubetalte fakturaer fra SNCB i alt63 mio. EUR. Ifłlge Kommissionen forklarede den manglende betaling af disse fakturaer, "hvorfor IFB kunnekłre videre trods alvorlige łkonomiske problemer".Kommissionen fandt det ikke bevist, at denne beslutning kunne tilregnes den belgiske stat, idet Kommissio-nen bemrkedeat SNCB’s bestyrelse (og regeringskommissren) fłrst blev informeret om denne praksis i juli 2002at gennemgangen af en lang rkke dokumenter, herunder protokollerne fra kammerets og senatetsforhandlinger, ikke havde vist, at den belgiske regering skulle have vret indblandet i SNCB’s beslut-ninger om IFB’s fremtid.Hernst anfłrer Kommissionen"Derved opstr spłrgsmlet om, hvorvidt ledelsens langmodighed i en offentlig virksomhed [ ... } kan tilregnesden belgiske stat, nr der ikke er tegn p, at myndighederne har grebet specifikt ind, da situationen opstod.Ifłlge lov af 1993 om oprettelse af SNCB som offentligretligt aktieselskab styres virksomheden at SNCB’suafhngige ledelse, dvs, den administrerede direktłr og medlemmerne af direktionen, uden indgreb fra deoffentlige myndigheder. Da der ikke foreligger beviser for, at staten har grebet ind i IFB-sagen, m Kommis-sionen konkludere, at SNCB’s ledelses beslutning om at acceptere, at IFB ikke betalte sine fakturer i perio-den ultimo juli 2000-juli 2002, ikke kan tilregnes den belgiske stat."9

For det andet havde SNCB’s bestyrelse godkendt et ln p 2,5 mio. EUR til dkning af IFB’s driftsudgifter tilen favorabel rente.1Kommissionen fandt heller ikke, at denne beslutning kunne tilregnes den belgiske stat,selv om den blev godkendt af SNCB’s bestyrelse. Kommissionen konstaterer, at SNCB er en selvstndigoffentlig virksomhed med status af offentligretligt aktieselskab, hvorfor direktionen kan lede den helt uaf-hngigt af den belgiske stat. Kommissionen fandt det heller ikke bevist, at den belgiske regering skulle havesłgt at pvirke bestyrelsens beslutning, skłnt regeringskommissren var opmrksom p forholdet.

Rednings- og omstrukturerincjsforansfa/tningerne til fordel for IFB (punkt 213-232)Derimod fandt Kommissionen, at rednings- og omstruktureringsforanstaitninger til en samlet vrdi af 95,3mio. EUR kunne tilregnes staten. Kommissionen henviste navnlig tilat omstruktureringsplanen blev forelagt den belgiske stat til godkendelsepresseartikler, der pviser, at den belgiske regering havde en kraftig indflydelse p SNCB i lłbet af2003omfanget og indholdet af samt betingelserne i rammekontrakten af 7. april 2003, herunder srligt atbeslutningen havde en sdan karakter, at den skulle f regeringskommissren til at gribe ind eller til idet mindste informere de belgiske myndigheder, s de kunne trffe foranstaltninger, enten formelt eller12uformelt.

Kommissionen finder det heller ikke tilstrkkeligt, at virksomhedens regeringsudpe-gede bestyrelse i en konkret sag er involveret i en given disposition, eller at statenfor at sikre sine interesser som kłber af offentlige tjenesteydelser har en regerings-reprsentant i virksomhedens bestyrelse.Praksis efter Stardust Marine-dommen har endnu ikke givet klare eksempler p offent-lige virksomheder, der har haft s ttte forbindelser til staten, at alle virksomhedensdispositioner som udgangspunkt kan tilregnes staten, uden at det skal bevises, at en13konkret adfrd har vret influeret af de offentlige myndigheder.Det synes dog ikke p nogen mde udelukket, at sdanne tilflde foreligger, for ek-sempel i forbindelse med virksomheder, som skal indhente statens godkendelse forudfor alle dispositioner af en vis betydning, og/eller som er integreret i den statslige for -valtning.14At dłmme ud fra lnterFerryBoats-sagen synes der dog at skulle ganskemeget til for, at en statsejet virksomheds dispositioner uden videre tilregnes staten,ogs selv om virksomheden mtte have modtaget public service-vederlag af staten.P baggrund af Stardust Marine-dommens prmisser er det samtidig vores vurdering,at der selv i sdanne tilflde hłjst kan vre tale om enformodningfor tilregnelse,idet de offentlige myndigheder (eller en offentlig virksomhed) ’i det konkrete tilflde"vil kunne "sandsynliggłre, at de ikke [har vret] impliceret i vedtagelsen af en foran-15staltning".4.24.2.1Anvendelse af tilregnelseskriteriet i den foreliggende sagMellemregningskontoen rentespłrgsmletI relation til rentespłrgsmlet har vi fet oplyst, at DSB har fulgthvor fłlgende er anfłrt:

I en rkke sager fłr Stardust Marine-dommen synes EU-Domstolen derimod at have accepteret, at det vartilstrkkeligt at opfylde en rkke organiske kriterier (herunder det generelle kontrolniveau ivrksat af sta-ten). Se bl.a. sag T-358194, Air France og de łvrige domme nvnt i note 14.Jf. eksempelvis sag c-303188, Italien mod Kommissionen, sag C-305189, Italien mod Kommissionen, for-enede sager 67, 68 og 70185, Van der Kooy mfl. mod Kommissionen, og sag T-358194, Air France, alle af -sagt fłr Stardust Marine. For en gennemgang af tidligere praksis, se General Advokat Jacobs’ forslag til af-głrelse af 13. december 2001 i Stardust Marine-sagen.Jf. dommens prmis 56 med henvisning til"enhver anden omstndighed, som i det konkrete tilflde indi-cerer, at de offentlige myndigheder er impliceret deri eller som tvrtimod sandsynliggłr, at de ikke er impli-ceret i vedtagelsen af en foranstaltning, nr endvidere henses til dennes rkkevidde, indhold eller hermedforbundne betingelser"(understregning tilfłjet).

sen "kan dog muligvis ogs selv om vedtgterne generelt anvender udtrykket "se!-skabet" synonymt med DSB forsts sledes, at renten skal afspejle den rente, somdatterselskabet faktisk kan opn".Hvis der mtte vre usikkerhed med hensyn til den korrekte fortolkning af vedtgter-nes § 5, indebrer dette efter vores vurdering, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt denrentesats, som DSB har anvendt i relation til DSBFirst, faktisk kan tilregnes staten, jf.vores analyse i punkt 4.2.2 og 4.2.2.3. nedenfor.Det er imidlertid vores opfattelse, at der ikke kan herske rimelig tvivl om, at omtalen af"selskabet" anvendt to gange i § 5, stk. 2, henviser tilDSBbegge gange, hvortil kom-mer, at datterselskabet i den situation, som § 5 beskriver, netop ikke har nogen faktisk(ekstern) lnerente. Efter vores opfattelse plgger vedtgten derforDSBat afkrvesine datterselskaber, herunder DSBFirst, en rente, som afspejler den rente, som DSBselv optager ln til.DSB’s vedtgter er fastsat af transportministeren i medfłr af DSB-lovens § 5, stk. 2.Der synes herved ikke at vre rimelig tvivl om, at rentesatsen er dikteret af transport-ministeren og derfor kan tilregnes staten.4.2.2Den lłbende kreditgivning og prisstningen i forbindelse med Helgoland-overdragelsenDer synes p baggrund af svel Stardust Marine-dommen som senere praksis at v-re meget vsentlig usikkerhed med hensyn til, om tilregnelseskriteriet er opfyldt i rela-tion til DSB’s lłbende kreditgivning via mellemregningskontoen og prisstningen iforbindelse med Helgoland-overdragelsen, jf. afsnit 3.2.21-3.2.2.3 nedenfor.4.2.2.1Der synes ikke at foreligge konkrete beviser for, at transportministeren har vret in-volveret i beslutningenFor det fłrste synes det p baggrund af de forelłbige oplysninger i sagen klart, attransportministeren hverken har kendt til den lłbende kreditgivning p mellemreg-ningskontoen eller problematikken omkring overdragelsen af Helgoland fłr tidligst iforret 2011.Dette fremgr senest af transportministerens notat til Folketingets Trafikudvalg af 14.april 2011, hvor transportministeren redegłr for samtlige kvartalsmłder afholdt medDSB i rene 2009 og 2010. Heraf fremgr, at transportministeren p intet tidspunkthar vret orienteret om den lłbende kreditgivning via mellemregningskontoen ellerom de nrmere detaljer omkring overdragelsen af Helgoland. Tvrtimod fremgr detaf notatet, at transportministeren p kvartalsmłdet den 15. december 2010

BECH-BRUUNen rkke spłrgsml om sagen, jf. TRU, alm. del, spłrgsml nr. 1762-1767. Endelighavde łkonomisk Ugebrev i november 2010 i en artikel anklaget DSB for at sminkeregnskaberne for DSBFirst, bl.a. ved at aktivere vedligeholdelsesomkostninger og af-skrive p disse frem for at udgiftsfłre hele omkostningen i indevrende r.P den baggrund udtrykte Transportministeriet p młdet bekymring for DSB Sverigesregnskaber. Bestyrelsen svarede, at det er en sag, som bestyrelsen var meget op-mrksom p, og at bestyrelsen havde bedt om en srlig revision heraf."Der kan ligeledes henvises til transportministerens brev til DSB af 14. april 2011 meden anmodning om redegłrelse fra DSB vedr. DSB’s overholdelse af DSB’s oplys-ningsforpligtelse og vilkrene for DSB’s deltagelse i udenlandske engagementer. Her-af fremgr, at DSB i efterret 2010 efter anmodning fra Transportministeriets depar-tement afgav tre redegłrelser i anledning af presseomtale af DSB’s engagement iDSBFirst. De tre redegłrelser blev afgivet efter§20, stk. 2, i lov om den selvstndigeoffentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog AIS. Af brevet fremgr, at"Transportmi-

nisteriet m umiddelbart vurdere, at DSB i forbindelse med redegłrelserne af 4. og14. oktober samt 24. november 2010 har forholdt ministeriet vsentlige oplysninger,hvilket i givet fald vil stride mod DSB’S forpligtelser efter § 20, stk. 2 i lov om den selv-stndige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog AIS."I lyset af ovenstende synes det p ingen mde muligt at hvde, at DSB’s hndteringaf hovedstolen eller af prisstningen i forbindelse med overdragelsen af Helgolandskulle have vret dikteret eller influeret af transportministeren.Der erindres endvidere om, at spłrgsmlet om tilregnelse i hvert fald som udgangs-punkt skal vurderes i relation til den enkelte foranstaltning, der mistnkes for at inde-bre statsstłtte.I relation til Helgoland-overdragelsen vil det sledes vre i relation til selveprisst-ningenaf vedligeholdelseskontrakten, at spłrgsmlet om tilregnelse skal analyseres.Det er i den forbindelse af mindre betydning, om staten mtte have haft kendskab tileller endog vre impliceret i de mere overordnede beslutninger vedrłrende Helgo-land-overdragelsen (hvilket dog heller ikke synes at vre tilfldet), s lnge dette ik-ke har haft nogen betydning for selve prisstningen.4.2.2.2 Det er usikkert, om DSB’s adfrd ud fra mere generelle betragtninger kan tilregnesstatenAf side 4 i Kammeradvokatens notat af 13. april 2011 fremgr, at Kammeradvokatensrligt lgger vgt p fłlgende to forhold for at konkludere, at DSB’s adfrd m til-regnes staten:"I relation til DSB er det[ ... ]min vurdering, at staten udłver et tilsyn og en kontrolmed virksomheden, der har et sdant omfang, at DSB’s adfrd-selv om der er

BECH-BRUUNtale om en selvstndig offentlig virksomhed - m tilregnes staten i statsstłtte-reglernes forstand’"DSB’s hovedaktivitet er jernbanepassagertrafik udfłrt som offentlig service efterforhandlet kontrakt mod kompensation for nettoomkostningerne (incl, en rimeligfortjeneste) ved opfyldelsen af forpligtelserne. DSB modtager sledes lłbendestatsmidler i betydeligt omfang, og jeg mener derfor, at statsvirksomhedens even-tuelle anvendelse af sdanne midler til begunstigelse af konkurrenceudsatte akti-viteter vil udgłre statsstłtte"For det fłrste er det i lyset af Stardust Marine-dommen (omtalt i afsnit 4 ovenfor) tvivl-somt, om Kammeradvokatens generelle betragtninger kan tillgges afgłrende vgt ien sag som den foreliggende, hvor det synes muligt for svel den danske stat somDSB ud fra sagens konkrete omstndigheder at dokumentere, at de offentlige myn-dighederikkehar vret impliceret i vedtagelsen af foranstaltningerne i den forelig-gende sag, jf. afsnit 4.2.2.1.For det andet synes det under alle omstndigheder tvivlsomt, om DSB er i en situati-on, der er vsentligt forskellig fra den belgiske jernbaneoperatłr SNCB, hvis adfrdikke ud fra mere generelle betragtninger kunne tilregnes staten (jf. lnterFerryBoats-sagen omtalt i afsnit 4 ovenfor).Det fremgr af lnterFerryBoats-sagen, at SNCB blev grundlagt ved den belgiske lov af23. juli 1926 om oprettelse af SociØtØ Nationale des Chemins de Fer Belges,og at detsiden 14. oktober 1992 har vret en selvstndig offentlig virksomhed og et offentlig-retligt aktieselskab. 16 Tilsvarende fremgr det af sagen, at SNCB’s bestyrelse er ud-nvnt af den belgiske regering. Endelig fremgr det af sagen, at den belgiske rege-ring reprsenteres i bestyrelsen af en regeringskommissr, som kan anmode de bel-giske myndigheder om at ophve en bestyrelsesbeslutning om et anliggende, som ik-ke vedrłrer leveringen af offentlige tjenesteydelser, hvis denne beslutning »er [...] tilskade for leveringen af offentlige tjenesteydelser7Til sammenligning fremgr det af DSB-loven at DSB "skal drives p forretningsms-sigt grundlag" (§ 2), at "DSB’s formue holdes adskilt fra statens formue, og DSB dis-ponerer inden for de til enhver tid fastlagte rammer selv over anlgs- og driftsmidler"18om sel-(§ 3, stk. 2), at DSB er underlagt de almindelige regler i aktieselskabslovenskabets ledelse, om erstatning og om anmeldelse og registrering mm., med de n-dringer der fłlger af DSB-loven 19 (§ 5), og at transportministeren udłver de befłjelser,som tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, idet ministeren herved sidestillesmed en eneaktionr.

BECH-BRUUNHvad angr adgangen til at disponere over anlgs- og driftsmidler (DSB-lovens § 3),kan henvises til § 6, stk. 4, i lov om Post Danmark fra 1995, der havde en sammenlig-nelig ordlyd (’Post Danmark disponerer selv over anlgs- og driftsmidler"). 20 PostDanmark blev netop ved denne lov omdannet til selvstndig offentlig virksomhed. Afforarbejderne til § 6, stk. 4, i lov om Post Danmark fremgik udtrykkeligt, at"[f]ormuleringen er medtaget i lovteksten for at understrege, at ministeren ikke har in-struktionsbefłjelse over for bestyrelsen, og derved ikke har kompetence til at plggebestyrelsen at udfłre eller undlade bestemte handlinger,,.21Endvidere fremgr det af DSB’s vedtgter, at DSB er en "selvstndig juridisk personog udłver sin virksomhed uden hftelse for staten" (§ 4). Desuden er DSB "undergi-vet reglerne i rsregnskabsloven, herunder de srlige bestemmelser for statslige ak-tieselskaber, med mindre andet fłlger af DSB-loven" (§ 27 i DSB’s vedtgter). DSBer endvidere underlagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. DSB er ligeledes omfattet afskattelovgivningens almindelige regler gldende for aktieselskaber, herunder ejen-domsbeskatning samt pligten til at betale registreringsafgift af motorkłretłjer. DSB erheller ikke omfattet af statens selvforsikringsordning, men skal selv etablere den nłd-.22vendige forsikringsdkningDet fremgr endvidere af forarbejderne til DSB-loven, at"[h]ensigten med omdannelsen af DSB fra statsvirksomhed til en selvstndig offentligvirksomhed er at fremme en forretnings- og kundeorientering af virksomheden, densledelse og dens interne beslutningsprocesser. [ ... ]Hertil kommer, at der med indfłrelse af konkurrence i sektoren błr skabes den klarestmulige adskillelse mellem virksomheden DSB p den ene side og trafikministeren,som indkłber af jernbanetrafik og regulerende myndighed, p den anden. Med over-gangen fra statsvirksomhed til selvstndig offentlig virksomhed prciseres befłjel-serne for bestyrelsen af DSB p den ene side og trafikministeren som ejer af virksom-heden p den anden side, idet reglerne i aktieselskabsloven mv. i vsentlig grad fłl-,,23es .For s vidt angr Transportministeriets tilsyn og kontrol med DSB, fremgr det afDSB-loven,at transportministeren "til enhver tid p et virksomhedsmłde [kan] afstte de afministeren valgte medlemmer" (§ 4, stk. 1)at "Bestyrelsens formand og nstformand er forpligtet til at orientere trafikmini-steren om sager af vsentlig betydning" (§ 4, stk. 3)

Lovforslag L 811994, fremsat 24. november 1994. FT 1994-95, tillg A, s. 849.At de to lovbestemmelseri DSB-loven og § 6, stk. 4, i lov om Post Danmark) er udtrykkeligt nvnt irapporten"Statslige aktieselskaber"fra september 2003, udarbejdet af Finansministeriet, Justitsministeriet,Statsministeriet, Trafikministeriet og łkonomi- og Erhvervsministeriet, side 251-252.Forslag til lov om DSB, LFF 1997-98.2.85; Almindelige bemrkninger, Afsnit 2.Forslag til lov om DSB, LFF 1997-98.2.85; Almindelige bemrkninger, Afsnit 1 (understregning tilfłjet).

BECH-BRUUNat łkonomiske dispositioner, der overstiger visse belłbsmssige rammer, skalforelgges Folketingets Finansudvalg til godkendelse (§ 12)at transportministeren fłrer tilsyn med, at DSB efterlever bestemmelserne i DSB-loven, ligesom DSB "p begring [skal] stille oplysning om sin virksomhed til r-dighed for transportministeren’ (§ 20).En ndring af DSB-loven i 2004 indebar, at transportministeren ikke lngere udpegerstatsansatte til DSB’s bestyrelse, idet et bestyrelsesmedlem ellers principielt kunnemodtage instrukser fra transportministeren. Dette ville ifłlge bemrkningerne til lovenvre uforeneligt med det generelle selskabsretlige princip om, at en bestyrelse ikke isit bestyrelseshverv kan bindes af bestemte instrukser. 24 Endvidere indebar lovn-dringen i 2004, at et bestyrelsesmedlem fremover alene kunne vlges og afsttesi

forbindelse med et virksomhedsmłde,hvorimod udnvnelse og afskedigelse tidligerekunne ske til enhver tid.25Forholdet til transportministeren er nrmere uddybet i DSB’s vedtgters § 22, hvoraffremgr, at orienteringen af Transportministeriet "primrt [sker] ved, at [transportmini-steren] afholder kvartalsvise młder [ ... ] med bestyrelsens formand og nstformand,idet disse orienterer om selskabets udvikling, herunder om de vsentligste faktorer,der har indflydelse p selskabets łkonomi.26Endvidere har Transportministeriet fastsat et Regnskabsreglement for DSB og Kon-kurrenceretlige vilkr for DSB.Vi har ikke p nuvrende tidspunkt foretaget en tilbundsgende komparativ analyseaf de regler, der regulerer henholdsvis SNCB’s og DSB’s virke, men en indledendesammenligning tyder ikke p, at DSB skulle vre underlagt et mere snvert tilsynend SNCB, eller at DSB skulle vre tttere tilknyttet staten end SNCB.Tvrtimod har den danske stat ikke nogen "regeringsreprsentant" siddende i DSB’sbestyrelse, hvilket indebrer, at de danske myndigheder - i modstning til de belgi-ske myndigheder - ikke er sikret en lłbende viden om DSB’s tiltag, herunder om detiltag, der skader leveringen af DSB’s offentlige tjenesteydelser.

BECH-BRUUNfentlig virksomhed med status af offentligretligt aktieselskab, kan direktionen lede den,27helt uafhngigt af den belgiske stat.Tilsvarende vil det efter vores opfattelse ikke vre tilstrkkeligt til at opfylde tilregnel-seskriteriet i den foreliggende sag, at DSB’s bestyrelse mtte vre blevet orienteretom hndteringen af mellemregningsproblematikken i relation til DSBFirst og/eller pris-stningen i relation til Helgoland.28Hvad angr DSB’s regnskabsreglement og konkurrenceretlige vilkr, bemrkes, atdisse navnlig tjener til at sikre en overholdelse af statsstłttereglerne (og łvrig konkur-rencelovgivning), herunder reglerne i Transparensdirektivet. 29 Dette direktiv har netoptil forml at sikre gennemskueligheden af de łkonomiske forbindelser mellem med-lemsstaterne og de offentlige virksomheder og virksomheder, der modtager kompen-sation for byrder plagt af de offentlige myndigheder. Den danske stat har sledespligt til at sikre, at alle virksomheder (svel private som offentlige), der modtager pub-lic service-kompensation af staten skal fłre srskilte regnskaber og overholde dederaf afledte forpligtelser til blandt andet at"fordele [...J alle omkostninger og indtg-

"hverken regnskabsreglementet eller de konkurrenceretlige vilkr for DSB omtaler me-re generelt den situation, hvor der ydes ln til hel- eller de/ejede datterselskaber, derudłver aktiviteter p konkurrenceudsatte omrder".Kammeradvokaten afviser sledes, at omtalen af DSB’s "hovedforretningsomrder’ iregnskabsreglementets § 5, stk. 6, skulle regulere forholdet mellem DSB og dets dat-terselskaber, der udłver aktiviteter p konkurrenceudsatte omrder. Denne fortolkningsynes ogs at have en afsmitning p fortolkningen af § 5, stk. 2, og reglen om, at "ud-veksling af ydelser mellem hovedforretningsomrderne i DSB skal ske til markedspri-ser".2728

Se 1F13-beslutningens punkt 210.Vi har ikke det fornłdne grundlag til at tage stilling til, om dette er tilfldet, og forstr, at dette aspekt erunderkastet en srskilt undersłgelse af Deloitte.Direktiv 20061111 af 16. november 2006 om gennemskueligheden af de łkonomiske forbindelser mellemmedlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virk-somheder (EUT 2006 L 318117).Af direktivets artikel 4 fremgr, at medlemsstaterne sikrer, at de virksomheder, der skal fłre srskilte regn-skaber: a) holder den interne bogfłring vedrłrende de forskellige aktiviteter adskilt; b) tildeler eller fordeleralle omkostninger og indtgter korrekt p grundlag af konsekvent anvendte og objektivt begrundede om-kostningsregnskabsprincipper og c) klart har fastlagt, efter hvilke omkostningsregnskabsprincipper de ad-skilte regnskaber fłres.

Kammeradvokatens fortolkning af regnskabsreglementet og de konkurrenceretlige vil-kr indebrer efter vores opfattelse, at statenikkehar reguleret DSB’s forhold til dat-terselskaber, der udłver konkurrenceudsatte aktiviteter, herunder DSBF1rst.Udtłmmende bemrkes, at selv om der mtte anlgges en anden fortolkning afregnskabsreglementet, vil dette efter vores opfattelse ikke indebre, at tilregnelseskri-teriet er opfyldt i relation til DSB’s adfrd, srligt hvis det i en konkret situation pvi-ses, at DSB faktisk har fraveget reglerne i regnskabsreglementet og de konkurrence-retlige vilkr (fx ved ikke at udveksle ydelser til markedspriser).Hvad angr den omstndighed, at DSB modtager et vederlag fra staten for at udfłreoffentlig service efter forhandlet kontrakt mod kompensation for nettoomkostningerne,bemrkes for det fłrste, at DSB heller ikke i denne henseende er i en situation, der erforskellig fra den belgiske jernbaneoperatłr SNCB, der ligeledes udfłrer offentlige tje-nesteydelser for den belgiske stat mod public service-vederlag. SNCB er sledes - li-gesom DSB - omfattet af reglerne i Transparensdirektivet og har pligt til at fłre sr-skilte regnskaber mv. 31 Som omtalt tillagde Kommissionen i 1F13-sagen ikke disse for -hold nogen betydning i forbindelse med vurderingen af tilregnelseskriteriet.Der ses heller ikke i den foreliggende afgłrelsespraksis fra Kommissionen og unions-domstolene at foreligge eksempler p, at tilregnelseskriteriet lettere opfyldes i forbin-delse med virksomheder, der modtager statsmidler fra staten.32

P baggrund af DSB-loven og DSB’s vedtgter synes det muligt at konkludere, atDSB har frihed til at agere selvstndigt og trffe selvstndige dispositioner, s ln-ge dette sker inden for de rammer, der er udstukket i loven og vedtgterne. Af ved-tgternes § 5 fremgr, at disse rammer primrt er af belłbsmssig karakter og erganske vide. S lnge DSB agerer inden for disse rammer, vil DSB ikke skulle ind-hente transportministerens eller Finansudvalgets forudgende godkendelse.Endvidere har transportministeren ikke nogen instruktionsbefłjelse i relation til DSB’sbestyrelse, der ifłlge DSB-lovens forarbejder er udpeget p en sdan mde, at den

Se IFB-beslutningens punkt 100.I sin beslutning 981365 af I. oktober 1997 om Frankrigs pstede stłtte til SFMI-Chronopost (EFT 1998 L164, s. 37) tog Kommissionen ikke stilling til spłrgsmlet om tilregnelse. En forklaring kan dog vre, at af-głrelsen blev vedtaget fłr afsigelsen af dommen i Stardust Marine. Der er kun f eksempler p statsstłtte-sager afgjort fłr Stardust Marine-sagen, hvor Kommissionen eller EU-Domstolen udtrykkeligt forholdt sig tiltilregnelseskriteriet (se fx sagC-44193, Namur-Les-Assurances,hvor generaladvokat Lenz udtrykkeligt for-holdt sig til dette aspekt, uden at Domstolen tog stilling hertil). Derimod valgte Retten i dom at 7. juni 2006 isag T-613197, Ufex II (vedrłrende det samme kompleks som i Chronopost-sagen) udtrykkeligt at forholdesig til tilregnelseskriteriet (se dommens prmis 166). Se ogs Koen Van de Casteele og Davide Grespan iEU Competition Law (editors Mederer, Pesaresi and Van Hoof,; days & Casteels 2008), Volume IV - StateAid, Chapter 2-"Granted by a Member State or through State resources in any form whatsoever’ Stateresourcesandimputability,’side 231.

BECH-BRUUNkan agere uafhngigt at transportministeren og i den forbindelse pdrage sig et selv-stndigt ledelsesansvar.Det kan endvidere konstateres, at Transportministeriets forhold til DSB kun p fpunkter adskiller sig fra, hvad der glder i forholdet mellem et aktieselskab og detteseneaktionr.I det omfang DSB agerer inden for de belłbsmssige rammer, som staten har ud-stukket (jf. vedtgtens § 5), kan der navnlig henvises til (1) transportministerens tilsynmed DSB (DSB-lovens § 20) og (2) bestyrelsens orienteringspligt over for transport-ministeren som nrmere beskrevet i DSB-vedtgternes § 22.Disse elementer synes dog ikke at give ministeren samme grad af indsigt i DSB’s an-liggender, som de belgiske myndigheder havde i SNCB’s anliggender. Det erindres, atden belgiske regering netop havde en regeringsreprsentant siddende i SNCB’s be-styrelse, og at regeringsreprsentanten var ansat af regeringen og herved underlagtregeringens instruktioner. Endvidere havde regeringen (qua regeringsreprsentanten)mulighed for at f en lłbende indsigt i alt, hvad der foregik i SNCB’s bestyrelse.I lyset af det ovenfor anfłrte er det efter vores opfattelse yderst tvivlsomt, om de ele-menter, som Kammeradvokaten har nvnt i sin redegłrelse, er tilstrkkelige til, atDSB’s adfrdgenereltkan tilregnes den danske stat.4.2.2.3 HelgolandOverdragelsen af Helgoland i 2010 er endvidere en transaktion indget mellem to dat-terselskaber til DSB, nemlig DSB Vedligehold NS og DSBFirst. Selv om det kunnelgges til grund, sledes som det er sket i Kammeradvokatens notat af 13. april 2011(side 6), at "den samlede transaktion er besluttet og gennemfłrt af DSB", er der ikkelngere tale om en transaktion mellem DSB SOV og et datterselskab. Herved synesdet s meget desto mere vanskeligt at basere sig p Kammeradvokatens generellebetragtninger vedrłrende tilregnelse, jf. omtalen heraf i afsnit 4.2.2 ovenfor.4.3Konklusion vedrłrende tilregnelseI lyset af ovenstende er der meget, der taler for, at hverken DSB’s lłbende kreditgiv-ning via mellemregningskontoen eller DSB’s prisstning i forbindelse med overdra-gelsen af Helgoland kan tilregnes den danske stat.Derimod vil det efter vores vurdering vre oplagt, at beslutningen om rentesatsen imellemvrendet mellem DSB og DSBFirst kan tilregnes staten.

BECH-BRUUNDer skal foreligge en łkonomisk fordel5.1Introduktion til begrebetFor at en foranstaltning skal kunne anses for at vre statsstłtte, krves, at den direk-te eller indirekte favoriserer en eller flere virksomheder ved, at disse opnr en łkono-misk fordel, som de ikke ville have opnet p sdvanlige markedsbetingelser.33Fordelsbegrebet er ifłlge fast retspraksis bredere end tilskudsbegrebet og omfatter ik-ke alene positive ydelser (ssom direkte tilskud, rentefrie eller lavtforrentede ln,statsgarantier, kapitalindsprłjtninger mv.), men ligeledes"indgreb, der under forskelli-

ge former letter de byrder, som normalt belaster en virksomheds budget, og derved,uden at vre tilskud i ordets egentlige forstand, er af samme art og har tilsvarendevirkninger’ ."Hensigten og formlet med den pgldende statslige intervention er uden betydning.Artikel 107, stk. 1, sondrer ikke mellem grundene til eller formlet med de statslige in-terventioner, men definerer dem i kraft af deres virkninger.35Det afgłrende er, om den virksomhed, foranstaltningen er rettet mod, opnr en łko-nomisk fordel, som den ikke ville have opnet under sdvanlige markedsbetingel-ser.36Vurderingen af, om statens handlemde er łkonomisk rationel, skal foretages pbaggrund af de oplysninger, der forel p tidspunktet, hvor den pgldende dispositi-on blev truffet. Der m sledes ikke tages hensyn til omstndighederne, som de har.37udviklet sig siden henVed vurderingen af, om det markedsłkonomiske investorprincip er opfyldt, har detblandt andet betydning, om der forud for den konkrete disposition forel en forret-i.38ningsplan eller en klar, frdig forretningsstrategDet er som udgangspunkt konkurrencemyndighederne, der skal lłfte bevisbyrden for,at en transaktion ikke er foreget p normale markedsvilkr, og at der derfor foreligger.39statsstłtteSe bl.a. sag C-39194, SFEI mfl., Saml 19961-3547, prmis 60, og sag C-342196, Spanien mod Kom, Saml1999 1-2459, prmis 41.Se bl.a. sag C-382199, Holland mod Kom, Saml 2002 1-5163, prmis 60; sagC-387192,Banco Exterior deEspafia, Saml 1994 1-877, prmis 13; sag C-241194, Frankrig mod Kom, Saml 1996 1-4551, prmis 34.SagC-409100,Spanien mod Kom, Saml 2003 1-1487, prmis 42, sag C-241/94, Frankrig mod Kom, Saml1996 1-4551, prmis 20, sag C-382199, Nederlandene mod Kom, Saml 2002 1-5163, prmis 61, sag C-172103, Wolfgang Heiser, Saml 2005 1-1 627, prmis 42.Se sag C-39194, SFEI, Saml 1996 1-3547, prmis 60.Se bl.a. sag C-482/99, Frankrig mod Kom (»Stardust Marine«), Saml 2002 -4397, prmis 70 og 71.Se forenede sager T-126/96 og T-127/96, Breda Fucine Meridionali SpA(BFM), prmis 86, hvoraf fremgr,at i forbindelse med kapitalindskud af en vis stłrrelsesorden i en nłdlidende virksomhed vil en privat inve-stor i hvert fald krve en omstruktureringsplan, der kunne głre virksomheden lłnsom. Se ogs bl.a. Kom-missionen beslutning af 19. maj 2004 om Danmarks foranstaltninger til fordel for TV2/Danmark, EUT 20061L85/1, punkt 124.Se bl.a. sag T-366100, Scott mod Kom, prmis 95 og 108. Det faktum, at de franske myndigheder hverkenafholdt udbud eller indhentede en uafhngig vurdering af en grunds vrdi inden salget til Scott, fritager

Ved vurderingen af, om statens dispositioner indebrer en fordel for modtagervirk-somheden anvendes i mange tilflde det markedsłkonomiske investorprincip (derogs findes i varianterne det markedsłkonomiske kreditorprincip" og "det markeds-łkonomiske debitorprincip").Princippet indebrer en undersłgelse af, om staten agerer som en fornuftig mar-kedsłkonomisk markedsinvestor, der driver virksomhed p normale markedsłkono-miske vilkr og ville have foretaget en tilsvarende disposition. 40 Det skal i den forbin-delse vurderes, hvilken forrentning en hypotetisk privat investor, der i videst mulig om-fang befinder sig i samme situation som stłtteudbetaler, ville have krvet for den om-.41tvistede dispositionEn privat investors adfrd under markedsłkonomiske vilkr er ledet af rentabilitets-udsigter, dvs, łnsket om at maksimere fortjenesten uden dog at lłbe en for stor risikoi forhold til de andre deltagere p markedet. Ved anvendelsen af den gennemsnitligeforrentning skal det sledes lgges til grund, at en opmrksom privat investor princi-pielt vil krve en mindsteforrentning svarende til det gennemsnitlige afkast i den p-gldende sektor. 42Offentlige investorers adfrd kan imidlertid ikke altid sammenlignes direkte med priva-te investorers, da sidstnvnte normalt tnker mere kortsigtet. I denne forbindelse harDomstolen anerkendt, at staten som investor i mange tilflde snarere optrder psamme mde som holdingselskaber eller private virksomhedskoncerner, som forfłlgeren mere langsigtet rentabilitetspolitik, hvor der tages hensyn til en global eller sektor-.41bestemt strukturpolitik5.1.1Krav til kapitalindskud og lngivningDer er ifłlge praksis tale om statsstłtte, nr der indskydes kapital i et selskab, hvis fi-nansielle situation, isr dets struktur og omfanget af dets gld er sledes, at et normalt afkast (i form af udbetalinger af udbytte eller vrdistigning) ikke kan ventes indenfor en rimelig tidsramme. 44

ifłlge Retten ikke Kommissionen fra dens pligt til at faststte vrdien. Se ogs Konkurrencerdets afgłrel-se af 25. november 2009 i Aalborg Havn-sagen, punkt 140.Retspraksis p omrdet er righoldig, se bl.a. sag c-482199, Frankrig mod Kom (»Stardust Marine«), Saml2002 1-4397, prmis 69-70, forenede sager c-328199 og C-399100, Italien og SIM 2 Multimedia mod Kom,Saml 2003 1-4035, prmis 37-38, forenede sager T-228199 og T-233199, Westdeutsche Landesbank Giro-zentrale mfl. mod Kom, Saml 2003 11-435, sag T-36199, Lenzing AG mod Kom, Saml 2004 11-3597, prmis149ff; sag T-301101, Alitalia mod Kom, Saml 2008 11-1753, prmis 236-243 (vedr, metoden til brug for enmindsteforrentning), prmis 245-370 (vedr, fastlggelse af risici og internt afkast). Kriteriet om »den privatekreditor var bl.a. anvendt i sag T-68103, Olympiaki Aeroporia Ypiresies, Saml 2007 11-2911, prmis 283ff.Jf. prmis 313 i sagerne T-228/99 og T-233199, Westdeutsche Landesbank Girozentrale mod Kommissio-nen.Se forenede sager T-228199 og T-233199, Westdeutsche Landesbank Girozentrale mfl. mod Kom, Saml2003 11-435, prmis 255.Jf. navnlig forenede sager c-278192 mfl., Spanien mod Kom, Saml 1994 1-4103, prmis 13 og 14, ogforenede sager T-1 26196 og T-127/96, Breda Fucine Meridionali, Saml 1998 11-3437, prmis 79.Se punkt 35 i Kommissionens meddelelse om anvendelsen af EF-traktatens artikel 92 og 93 [nu 107 og108] p offentlige virksomheder i fremstillingssektoren (EUT 1993Ic30713). Se ogs den tidligere medde-lelse fra Kommissionen til medlemsstaterne af 17. september 1984 om offentlige myndigheders erhvervelseaf kapitalinteresser i virksomheder (offentliggjort i Bull. 9-1984).

Tilfłrsel af den nłdvendige kapital for at sikre overlevelsen af en virksomhed, sommidlertidigt er i vanskeligheder, men som igen vil kunne blive rentabel, nr fłrst den eromstruktureret, udgłr ikke nłdvendigvis stłtte, hvis en privat investor ville have udvist.45samme adfrdI forbindelse med lngivning tager Kommissionen hensyn til, om en modtagervirksom-hed har konkrete muligheder for at fremskaffe tilsvarende finansielle midler p det pri-vate kapitalmarked, eventuelt sidelłbende med et statsligt engagement. 46Hvis der ydes et usikret ln til et selskab, som under normale omstndigheder ikkeville vre i stand til at fremskaffe kapital (fx fordi dets muligheder for at tilbagebetalelnet er ringe), vil lnet i sin helhed faktisk svare til et tilskud, og Kommissionen vil be-tragte det som sdant. 47Kommissionen har dog ogs i en rkke sager vedrłrende ln ydet til virksomhedermed alvorlige łkonomiske vanskeligheder begrnset sig til at finde, at den łkonomi-ske fordel kunne opgłres til forskellen mellem den rente, der faktisk blev opkrvet, ogen rente for kriseramte virksomheder, foreskrevet af Kommissionen.485.1.2Krav til en offentlig kreditorI sin beslutning af 19. februar 2003 om Spaniens foranstaltninger til fordel for Hiladosy Tejidos Puigner SA anfłrte Kommissionen bl.a.:

(122)[...]En leverandłr kan ikke tle vedvarende misligholdelse af kundens forplig-telser. Nr han finder, at risikoen er for stor, holder han op med at ekspedere ordrerneeller trffer andre foranstaltninger ssom at krve forudbetaling eller opfyldelsesga-rantier.[...]"Ifłlge punkt 37 i generaladvokat Mischos forslag til afgłrelse i sagC-480198(Spanienmod Kommissionen) vedrłrende stłtte til virksomhederne i Magefesa-koncernen mder stilles krav til, at offentlige kreditorer lłbende vurderer sine debitorers betalingsev-ne og trffer alle nłdvendige foranstaltninger for at begrnse deres tab.

Se punkt 284 i Kommissionens beslutning 20091973 af 13. juli 2009 om omstruktureringsstłtte til COMBUSAIS (EUT 2009 L 345128).Se Sag T-358194, Air France mod Kom, prmis 148-149; sag T-20103, Kahla/Thringen Porzellan modKom (under anke), prmis 254). Hvis de private investeringer i samme virksomhed fłrst gennemfłres, ef-ter, at de offentlige midler er stillet til rdighed, kan det ikke udelukkes, at der foreliger stłtte (sag C-301187,Frankrig mod Kom, Saml. 1999 1-307, prmis 40; sag T-20103, KahlalThringen Porzellan mod Kom, Saml2008 11-2305 (under anke), prmis 254).Se punkt 39 i Kommissionens meddelelse om anvendelsen af E0E-traktatens artikel 92 og 93 [nu 107 og1081 p offentlige virksomheder i fremstillingssektoren, citeret ovenfor. Se ogs Combus-beslutningen, cite-ret ovenfor, punkt 283. I sin beslutning 20031876 af 19. februar 2003 om Spaniens foranstaltninger til fordelfor Hilados y Tejidos Puigner SA (EUT 2003 L 337114), punkt 130-131, vurderede Kommissionen bl.a., atet ln udgjorde stłtte, idet lnet blev ydet til en insolvent virksomhed, uden tilstrkkelig sikkerhed og udenpassende risikoprmie.Se bl.a. Kommissionens beslutning af 7. december 2005 om Belgiens statsstłtte til ABX Logistics, citeretovenfor, punkt 188-190.

Srligt om koncerninterne forholdDet markedsłkonomiske investorprincip skal ogs iagttages i relation til koncerninter-ne transaktioner i en offentligt ejet koncern, idet der ellers er risiko for krydssubsidie-ring.Der kan sledes vre tale om statsstłtte (i form af krydssubsidiering), hvis et moder-selskab stiller varer eller tjenesteydelser til rdighed for sit datterselskab p betingel-ser, der er gunstigere end markedsvilkr. 49Retspraksis anerkender dog, at der ved anvendelse af det markedsłkonomiske in-vestorprincip kan anlgges en "koncernvurdering’ i en rkke tilflde.

"en privat virksomhed rimeligvis kan fremskaffe den nłd-vendige kapital for at sikre, at en virksomhed, der er kommet i forbigende vanskelig -heder, kan overleve og p ny blive rentabel. Det m derfor ogs anerkendes, at etmoderselskab i et begrnset tidsrum kan ptage sig at dkke tabene i et af dets dat-terselskaber, sledes at datterselskabet kan standse driften p de bedst mulige betin-gelser. Sdanne beslutninger kan vre begrundet ikke blot i muligheden for herved atopn en indirekte łkonomisk gevinst, men ogs i andre overvejelser, f. eks. łnsket omat bevare koncernens image eller omlgge dens virksomhed.,50Det krves dog, at moderselskabets adfrd til

Se srligt dommen i sag C-39/94, SFEI, Saml 1996 1-3547 og Kommissionens beslutning 20021643 af 7.maj 2002 om Forbundsrepublikken Tysklands pstede statsstłtte til BahnTrans GmbH, EUT 2002 L 21117,punkt 46-49.. Se ogs forenede sager C-83101 P, C-93101 og C-94101 P, Chronopost SA mfl. mod Kom,Saml 2003 -6993, prmis 31ff.Sag 303188, Italien mod Kom, Saml 1991 1-1433, prmis 21. Se ogs sag C-42193, Spanien mod Kom,Saml 1994 1-4175. Se ogs punkt 61 i generaladvokat Jacobs’ forslag til afgłrelse i sag C-39194, SFEI.Hvad angr hensynet til koncernens ry, se Kommissionens beslutning 20091608 af 24. april 2007 (InterFer-ryBoats), punkt 251.Sag 303188, Italien mod Kom, Saml 1991 -1433, prmis 22.Kommissionens meddelelse om anvendelsen af E0E-traktatens artikel 92 og 93 p offentlige virksomhederi fremstillingssektoren (EUT 1993 / C307/3). Se punkt 29. Heraf fremgr ogs, at " Kommissionen vilkun anse krydssubsidiering som stłtte, hvor den finder, at "der ikke er nogen anden rimelig forklaring poverfłrslen af midler, end at de udgłr stłtte. [ ... ]"

on, at "de indtgter, som en ny virksomhed tilhłrende en koncern mtte f i opstarts-fasen, kun kan dkke de variable omkostninger. Nr fłrst virksomheden har stabilise-ret sin position p markedet, skal indtgterne vre stłrre end de variable omkostnin-,53ger, sledes at den kan bidrage til at dkke koncernens faste omkostninger.Kommissionen har blandt andet anvendt denne argumentation i lnterFerryBoats-beslutningen 54 samt i sin beslutning vedr. ABX Logistics, 55 hvor Kommissionen toghensyn til omkostninger, der blev bret af resten af koncernens aktiviteter, som var idirekte forretningsforbindelse med det kriseramte datterselskab, og hvor forholdet mel-lem lukningen af datterselskabet og virkningerne for resten af koncernen var doku-menteret. 56I lnterFerryBoats-sagen anerkendtes pberbelsen af koncernhensyn (herunder hen-syn til koncernens ry) i tilflde, hvor modtagervirksomheden, IFB, var etdelejet dat-terselskabtil SNCB, idet tre andre selskaber tilsammen ejede Ca. 10 % af aktierne iIFB. 57

Beslutning 98/365 af 1. oktober 1997 om Frankrigs pstede stłtte til SFMI-chronopost (EFT 1998 L 164,s. 37), side 45. Beslutningen er endeligt blevet stadfstet af EU-Domstolen ved dom af I. juli 2008, sag C-341106 P, Chronopost og La Poste mod UFEX mfl.Se ogs Kommissionens beslutning 20051173 af 12. maj 2004 om Spaniens statsstłtte til fordel for enyderligere omstrukturering af den spanske skibsbygningsindustri (EUT 2005 L 58), punkt 93.Kommissionens beslutning 20091608 af 24. april 2007 (InterFerryBoats), punkt 251, hvoraf fremgr, at "envirksomhed i SNCB’s situation kunne vre forpligtet til at afholde omkostninger i sin egenskab af andet endaktionr. I dette tilflde drejer det sig isr om fłlgende udgifter: (1) Som kreditor taber SNCB sine fordrin-ger p IFB, i det mindste i forhold til sin andel af de af IFB’s passiver, der ikke er dkket af aktiverne. Kom-missionen kan acceptere, at denne risiko i lyset af SNCB’s rolle i likvidationen af IFB kan vurderes til at ud-głre op til SNCB’s samlede fordringer p IFB svarende til 95 mio. EUR. (2) Kommissionen kunne medgive,at det ville have vret klogt af SNCB som moderselskab for at redde sit ry at ptage sig ansvaret for en delaf den ubetalte gld til IFB’s leverandłrer, som ogs er SNCB’s leverandłrer.Kommissionens beslutning 20061947 af 7. december 2005 i sag C 53103, Belgiens statsstłtte til ABX Lo-gistics (EUT L 383 af 28.12.2006, s. 21), punkt 112-121 samt punkt 183 og 212, hvor Kommissionen aner -kender, at en konkurs af en aktivitet ville risikere at pfłre SNCB-koncernen et kundetab p op til 20 % i lł-bet af det fłrste r for de vrst ramte aktiviteter, svarende til Ca. 75 mio. EUR.Se ogs Kommissionens beslutning 20091973 af 13. juli 2009 om omstruktureringsstłtte til COMBUS AIS,punkt 291.Se ogs Competition Policy Newspaper 112006, side 106 og Kommissionens beslutning af 8. maj 2001 omstatsstłtte ydet af Frankrig til selskabet Bretagne Angleterre Hnde, punkt 188-189.IFB var ud over SNCB (med 89,03 %) ejet af tre andre virksomheder (CNC Transports hvoraf SNCF ejer93,8 % - 7,41 %), ICF (2,08 %) og EWS (English Welsh and Scottish Railway 1,22 %).

BECH-BRUUN5.25.2.1Er der er ydet en łkonomisk fordel i den foreliggende sag?Mellemregningskontoen - rentespłrgsmletDer foreligger en łkonomisk fordel til fordel for DSBFirst, i det omfang DSBFirst harbetalt en rente til DSB SOV, der er lavere end markedsrenten (dvs, den rente, somDSBFirst kunne have optaget ln til p det private lnemarked, og som ville afspejlekreditrisikoen ved at yde ln til DSBFirst).Da den kalkulatoriske rente anvendt i forholdet mellem DSB og DSBFirst svarer til denrente, som DSB selv optager lner til (NBOR + 0,9 %), m det antages, at DSBFirsthar betalt en rente, der er lavere end markedsrenten.Henset til statsstłttereglernes forrang frem for DSB’s vedtgter (og konkurrenceretli-ge vilkr), vil det ikke vre noget legitimt forsvar over for Kommissionen, at DSB ale-ne har fulgt sine vedtgter i forbindelse med fastlggelse af DSBFirst’s rentesats.Den łkonomiske fordel (og herved statsstłtten) svarer til forskellen mellem markeds-renten og den faktiske rente anvendt i forholdet mellem DSB og DSBFirst.Det bemrkes, at markedsrenten (og derved den łkonomiske fordel modtaget afDSBFirst) principielt vil kunne have ndret sig i takt med, at DSBFirsts łkonomiskesituation - og derved kreditrisikoen ved at yde ln til denne - ndrer sig.Vi har ikke p nuvrende tidspunkt vurderet, om DSB vil kunne pberbe sig srligekoncernhensyn (jf. afsnit 5.1.3 ovenfor) med henblik p at retfrdiggłre den lave ren-tesats, der som nvnt fłlger af DSB-vedtgternes § 5, sidste afsnit.Konsekvensen af, at DSBFirst har modtaget statsstłtte, er, at stłtten skal tilbagebeta-les til DSB SOV med renters rente fra tidspunktet for udbetalingen af de pgldendebelłb (hvert enkelt rentetllskrivningstidspunkt) indtil tilbagebetalingstidspunktet.5.2.2Mellemregningskontoen - den lłbende kreditgivningVi har ikke p nuvrende tidspunkt kendskab til de nłjagtige detaljer med hensyn tilden lłbende kreditgivning via mellemregningskontoen, herunder udviklingen afDSBFirsts gld til DSB siden januar 2009.Vi har sledes ikke foretaget den nłdvendige analyse af sagens samlede omstndig-heder (herunder DSBFirsts łkonomi, forventningerne til udviklingen p markedet, be-vgelserne p mellemregningskontoen mv.) til at kunne vurdere, om DSB p et tids-punkt mtte have ydet kredit til DSBFirst uden at have en realistisk udsigt til at f be-lłbet tilbagebetalt.DSB har dog oplyst, at DSB’s ledelse helt frem til 17. marts 2011 var af den opfattelse,at DSBFirst-koncernen var en fuldt bredygtig virksomhed ("going concern"), og at

BECH-BRUUNder ikke p noget tidligere tidspunkt var blevet rejst tvivl om udsigten til, at tilgodeha-vendet p mellemregningskontoen ville blive tilbagebetalt. I protokollat af 17. marts2011 tog revisionen i overensstemmelse hermed alene forvaltningsforbehold for util-strkkelig dokumentation for s vidt angr samhandelen mellem DSB og DSBFirst.Derimod forel der per 17. marts 2011 blanke revisionsptegninger p udkastet tilDSB’s rsrapport for for 2010. Revisionen skulle i den forbindelse have vret tt indei vurderingen af DSBFirst og fłrt drłftelser med selskabets ledelse, bl.a. om budgettetfor 2011, uden at have fundet anledning til at rejse tvivl om DSBFirsts fortsatte driftsom going concern.Dette udgłr et indicium for, at DSB i hvert fald indtil 17. marts 2011 ikke har ageretkommercielt uforsvarligt ved fortsat at levere ydelser p kredit til DSBFirst, nr der sesbort fra den konkrete rentesats.Som omtalt ovenfor fremgr det af dele af Kommissionens praksis, at hvis der ydes etusikret ln til et selskab, som under normale omstndigheder ikke ville vre i stand tilat fremskaffe kapital (fx fordi dets muligheder for at tilbagebetale lnet er ringe), vil l-net i sin helhed faktisk svare til et tilskud. 58Kommissionen har dog ogs i en rkkesager vedr, ln ydet til virksomheder med alvorlige łkonomiske vanskeligheder be-grnset sig til at finde, at den łkonomiske fordel kunne opgłres til forskellen mellemden rente, der faktisk blev opkrvet, og en rente for kriseramte virksomheder, fore-.59skrevet af KommissionenDer er derfor en vis usikkerhed med hensyn til, hvad der skal til, for at et ln m side-stilles med et tilskud.Det bemrkes, at kreditgivning/lngivning alene kan anses for at udgłre et tilskud, idet omfang den er ydet p et tidspunkt, hvor der ikke lngere var en realistisk udsigttil tilbagebetaling. Kredit/ln, der er ydet fłr dette tidspunkt, vil ikke ndre karakter tilat blive anset som tilskud, uanset at det efterfłlgende mtte vise sig vanskeligt at op-n tilbagebetaling.Det synes i den forbindelse vigtigt at f klarlagt, hvilken viden DSB l inde med - ellersom en rvgen lngiverburdeligge inde med - om DSBFirsts łkonomiske situation,idet der formentlig m stilles krav til, at en kreditor lłbende har et overblik over debi-tors situation og trffer alle nłdvendige foranstaltninger for at begrnse sit tab, jf. af-snit 5.1.2 ovenfor.

Se punkt 39 i Kommissionens meddelelse om anvendelsen af EF-traktatens artikel 92 og 93 [nu 107 og108] p offentlige virksomheder i fremstillingssektoren, citeret ovenfor. Se ogs Kommissionens beslutning20091973 af 13. juli 2009 om omstruktureringsstłtte til COMBUS AIS (EUT 2009 L 345/28), punkt 283. iKommissionens beslutning 20031876 af 19. februar 2003 om Spaniens foranstaltninger til fordel for Hiladosy Tejidos Puigner SA (EUT 2003 L 337/14), punkt 130-131, vurderede Kommissionen bl.a., at et ln ud-gjorde stłtte, idet lnet blev ydet til en insolvent virksomhed, uden tilstrkkelig sikkerhed og uden passen-de risikoprmie.Se bl.a. Kommissionens beslutning af 7. december 2005 om Belgiens statsstłtte til ABX Logistics, citeretovenfor, punkt 188-190. Se ogs

"det er sandsynligt, at en del af lngivningen under alle omstndigheder er sket underoverholdelse af det markeds łkonomiske investorprincip (bortset fra rentesatsen), ogat det derfor er den vsentlige udvidelse af mellemvrendet, der har fundet sted inavnlig 2010, som i givet fald indebrer en tilsidesttelse [af] statsstłttereglerne".Vi har ikke p nuvrende tidspunkt vurderet, om det er muligt for DSB at pberbesig srlige koncernhensyn (jf. afsnit 5.1.3 ovenfor) med henblik p at retfrdiggłreden lłbende kreditgivning til DSB.Argumentationen vanskeliggłres af First Groups 30 % medejerskab i DSBFirst (idetejerskabet i DSBFirst AIS dog er vsentligt mindre). 60Konstruktionen indebrer prin-cipielt, at en DSB-foranstaltning, der tilgodeser DSBFirst, ogs - om end indirekte -tilgodeser First Group.Det kan dog ikke udelukkes, at DSB-koncernen, eksempelvis ud fra łnsket om at vin-de indpas p et nyt marked og af imagemssige hensyn (herunder hensynet til kom-mende udbudsrunder og muligheden for at danne strategiske partnerskaber) har enlegitim langsigtet interesse i at understłtte et nyetableret DSBFirst i en kritisk opstarts-fase.I relation til First Group błr det nrmere afdkkes, om der foreligger plausible forkla-ringer p, at First Group ikke i samme grad som DSB har deltaget i kreditgivningen tilDSBFirst. Vi har ikke p nuvrende tidspunkt foretaget en undersłgelse heraf.5.2.3Overdragelsen af HelgolandDer vil som udgangspunkt foreligge en łkonomisk fordel for DSBFirst i forbindelsemed overdragelsen af Helgoland, hvis

Det m bero p en nrmere łkonomisk analyse af, om DSB’s handlemde har vretłkonomisk rationel, idet vurderingen heraf skal foretages p baggrund af de oplysnin-ger, der forel p det tidspunkt, hvor den pgldende disposition blev truffet. Der msledes ikke tages hensyn til omstndighederne, som de har udviklet sig siden hen.Det udgłr efter vores opfattelse et vsentligt element i denne vurdering, at DSB i b-de 2008 og i 2010 fik uafhngige revisionsfirmaer til at vurdere, om de aftalte vilkrvar rimelige, herunder i overensstemmelse med det skattemssige armslngde-princip. Sidstnvnte princip indebrer, at ydelser udveksles mellem et moderselskabog et datterselskab p markedsvilkr.Det er vores forstelse af sagens omstndigheder, at KPMG inden underskrivelsen afkontrakten 19. december 2008 bekrftede dette over for DSB, bde skriftligt ogmundtligt, jf. ’Kommentarer til forudstninger for opgjorte priser i kontrakterne vedrł-rende henholdsvis IC Bornholm og 1R4 vedligeholdelse" (endelig version dateret 21.januar 2009)62 hvoraf fremgr, at

"Vi har gennemget notaterne, jf. afsnit 1, og udkast til kontrakter for de ydelser, somskal udveksles, ud fra transfer pricing-mssige principper og vurderet, at de atDSBFirst AIS opnede priser ligger p niveau med, hvad sammenlignelige uafhngi-ge udbydere ville forventes at opn ved levering af sammenlignelige ydelser"Ligeledes er det vores forstelse af sagen, at Deloitte i efterret 2010 var i lłbendedialog med DSB om de nrmere vilkr for overdragelsen til DSB Vedligehold AIS ogbde mundtligt og skriftligt bekrftede over for DSB, at prisen p de 80 mio. kr. varkorrekt. Af dokumentet "udtalelse om grundlag for vrd[i] af overdragelse af vedlige-holdelsesaktivitet fra DSBFirst til DSB Vedligehold AIS’ (udkast efter det oplyste frem-sendt til DSB i november 2010) fremgr, at

BECH-BRUUNspejlede markedsvilkr. Statsautoriseret revisor Kim Mcke fra Deloitte har mundtligtbekrftet over for os, at denne forstelse af sagen er korrekt.Disse omstndigheder udgłr efter vores opfattelse vgtige indicier for, at DSB ogDSB Vedligehold AIS bde i 2008 og i 2010 har ageret som markedsłkonomiske in-vestorer i forbindelse med Helgoland-overdragelsen.Det fremgr af Kommissionens retningslinjer p omrdet for det offentliges salg af jordog bygninger, 63at det kan sikres, at salg sker til markedsprisen, hvis der sker salg en-ten gennem udbud til hłjestbydende eller til en pris fastsat af en uafhngig vurde-ringsmand. Tilsvarende henviser Kommissionen i en lang rkke sager til de vrdian-64sttelser, som er blevet foretaget af uafhngige revisorer.Den omstndighed, at der efterfłlgende kan rejses tvivl om revisorernes vrdianst-telse synes umiddelbart mindre afgłrende for vurderingen af, om DSB p tidspunktetfor gennemfłrelsen af transaktionen og med det davrende kendskab til sagens om-stndigheder handlede som en rationel markedsinvestor, der agerede med langsigtetrentabilitet for łje.Det afgłrende er efter vores opfattelse, om DSB og den udpegede skłnsmand (enuafhngig revisor) har foretaget en grundig analyse af de forskellige mulige scenarierog har valgt den lłsning, der bedst tjente DSB’s łkonomiske interesser.Det vil efter vores opfattelse formentlig vre tilladt for DSB at lade mere overordnedekoncernhensyn indg i vurderingen af, om prisen for Helgoland-overdragelsen er rime-lig. Det er vores forstelse, at DSB-koncernen som fłlge af overdragelsen af vedlige-holdelsesaktiviteterne fra DSBFirst til DSB Vedligehold AIS har fet et łget momsfra-drag og herved har udsigt til en momsfordel p over 140 mio. kr . Vi forstr ogs, atDSBFirst ved transaktionen har en negativ momsudvikling p under 20 mio. kr . (nu-tidsvrdi 17 mio. kr .), og at det derfor er aflangt stłrre vrdi for DSB-koncernen atlade vedligeholdelsesaktiviteten udfłre i regi af DSB Vedligehold AIS.Skłnt vi ikke har fundet praksis, der udtrykkeligt forholder sig til dette momsmssigeaspekt, er det efter vores umiddelbare vurdering legitimt (og statsstłtteretligt velbe-grundet), at der tages hensyn til vrdien af denne momsfordel i forbindelse med enfaststtelse af prisen, der skal betales til DSBFirst for Helgoland-overdragelsen. Her-ved łges sandsynligheden vsentligt for, at DSB ved at betale 80 mio. kr. til DSBFirsthar ageret i overensstemmelse med det markedsłkonomiske investorprincip - srligthvis det kan godtgłres, at disse overvejelser indgik i DSB’s beslutningsgrundlag.

Jf. EUT97/C209103.Se eksempelvis Kommissionens beslutning 20021643 af 7. maj 2002 om Forbundsrepublikken Tysklandspstede statsstłtte til BahnTrans GmbH, EUT 2002 L 21117, punkt 51 ("Vrdien af kapitalindskuddet fraTHL er blevet vurderet og godkendt som retfrdigt og rimeligt af de uafhngige revisorer i rapporten af 1.oktober 1994") og Kommissionens beslutning af 7. december 2005, sag c-53103, Belgien, omstruktureringaf selskabet ABX Logistics, punkt 198 ("Kommissionen bemrker, at to uafhngige eksperter har bekrf-tet, at belłbet p [ ... ] mio. EUR svarer til den negative vrdi af den road domestic-aktivitet, der blev over-draget til de ansatte.")

I det omfang det vurderes, at en markedsłkonomisk investor ville have betalt en lave-re pris end den i sagen oprindeligt aftalte pris (80 mio. kr .), vil den łkonomiske fordelydet til DSBFirst svare til forskellen mellem disse to priser. Hvis denne prisdifferenceudgłr statsstłtte, vil den skulle tilbagebetales til DSB med renters rente.5.3Konklusion vedr, en łkonomisk fordel.Meget taler for, at beslutningen om rentesatsen i mellemvrendet mellem DSB ogDSBFirst indebrer en łkonomisk fordel for sidstnvnte, og at der herved foreliggerstatsstłtte, der skal tilbagebetales til DSB med renters rente.Der kan fremfłres strke argumenter for, at der ikke foreligger en łkonomisk fordelfor DSBFirst i forbindelse med Helgoland-transaktionen.Vi har ikke p nuvrende tidspunkt tilstrkkelige oplysninger til at vurdere, om der fo-religger en łkonomisk fordel for DSBFirst i relation til den lłbende kreditgivning.

6. Tilbagesłgning

Hvis der foreligger en mistanke om, at en foranstaltning udgłr statsstłtte, kan denneblive anmeldt til EU-Kommissionen. Alternativt kan Kommissionen af egen drift under-słge sagen, eventuelt efter at have modtaget klage fra tredjemand. I begge tilflde vilKommissionen forholde sig til, 1) om der foreligger statsstłtte, og 2) om stłtten kangodkendes som forenelig med det indre marked.Kommissionen vil kun i meget srlige tilflde benytte sig af muligheden for at god-kende stłtte til en virksomheds lłbende drift (dvs, uden at virksomheden ptager signogle forpligtelser til gengld for stłtten). Det synes sledes umiddelbart vanskeligt atopn Kommissionens godkendelse i denne sag, hvis DSB mtte have ydet stłtte tilDSB First.Hvis Kommissionen mtte anse stłtten for uforenelig med det indre marked, plggerden ved en beslutning medlemsstaten straks at tilbagesłge stłtten fra stłttemodta-ger.Det er principielt muligt for Kommissionen i srlige hastende tilflde at krve stłtte65tilbagebetalt eller suspenderet, inden den har truffet endelig afgłrelse i sagen,lige-som en klager ved en national domstol principielt vil kunne krve stłtten suspenderetog tilbagebetalt p grund af manglende anmeldelse. 66 Disse to muligheder er dogyderst teoretiske i en sag som den foreliggende, idet de dog ikke helt kan udelukkes,hvad angr renteproblematikken.

I en nyere dom konstaterede Retten, at stłtten var blevet tildelt et holdingselskab,mens det var dets datterselskab, der havde den faktiske fordel af stłtten og derformtte anses for at vre faktisk modtager af stłtten (med pligt til tilbagebetaling). Hol-dingselskabet blev kun anset for at vre mellemled.68Vi har fet oplyst, at den lłbende kredit er blevet ydet af DSB til DSBFirst AIS, men atDSBFirst AIS endvidere har ydet en betydelig kredit til DSBFirst AB. Efter det oplysteer kreditten til DSBFirst AB (medio april 2011) belłbsmssigt af samme stłrrelsesom kreditten ydet til DSBFirst AIS.Det kan p den baggrund ikke udelukkes, at Kommissionen vil vurdere, at den faktiskestłttemodtager er DSBFirst AB, og at tilbagesłgning skal ske hos denne. Det er ogsmuligt, at Kommissionen plgger de to selskaber en solidarisk tilbagebetalingsfor-pligtelse. 69Vi har ikke p nuvrende tidspunkt foretaget en tilbundsgende undersłgelse af det-te aspekt./