DSB's årlige rapportering til Transportministeriet for 2010 på kontrakten omS-togstrafik udført som offentlig service i perioden 2005-2014Rettidighed og pålidelighed i 2010RettidighedI 2010 opnåede DSB S-tog en rettidighed på 94,0 pct. på S-banen. Dette er lavere endi 2009, hvor rettidigheden var 95,7 pct.Rettidighedsmålet i henhold til kontrakten med Transportministeriet var i 2010 på93,8 pct. Der er således opnået målopfyldelse i 2010.PålidelighedI 2010 opnåede DSB S-tog en pålidelighed på 95,9 pct. på S-banen. Dette er et lavereniveau end i 2009, hvor pålideligheden var 97,0 pct.Pålidelighedsmålet i henhold til kontrakten med Transportministeriet var i 2010 på97,4 pct. Der er således ikke opnået målopfyldelse i 2010.Årsager til forsinkelserPå S-banen havde DSB S-tog ansvaret for 2.7 pct.-point af de ikke rettidige tog i2010.Passagerforhold – som blandt andet omfatter kørestole, passagerudveksling ogpassageradfærd - var årsag til 46 pct. af DSB S-togs samlede andel af ikke rettidigetog, andre 42 pct. skyldtes fejl på materiellet, hvor en stor andel skyldtes de hårdevinterperioder i starten og slutningen af året. 12 pct. skyldtes lokomotivførerforhold.Banedanmark havde ansvaret for 2.3 pct.-point af de ikke rettidige tog i 2010. I 2010indtraf 140 større fejl på infrastrukturen. Heraf var den overvejende del på dencentrale del af S-banen. Mere end 10.200 tog blev berørt af de større fejl påinfrastrukturen i 2010. Til sammenligning blev kun 5.300 tog berørt af de større fejl påinfrastrukturen i 2009.1.0 pct.-point af de ikke rettidige tog i 2010 skyldtes øvrige forhold, bl.a. tilkald afpoliti og ambulance samt vejrlig såsom tordenvejr, storm, regn og sne. I alt blev mereend 6.500 tog berørt af vejrlig, hvilket er knap 3 gange så mange som i 2009.

2010 var et år, hvor der ikke skete køreplansændringer, men hvor køreplanen fra2009 blev videreført.Forsøget med nattog der startede d. 20. november 2009 fortsatte i 2010. Der ernatkørsel fredag og lørdag med timedrift på linje A, B og C, samt halvtimedrift på linjeF. Testperioden blev i første omgang fastsat til 6 måneder, og blev efterfølgendeforlænget frem til udgangen af 2010.Særkøreplaner som følge af sporarbejderDen største begivenhed i 2010 var lukningen af Nordbanen. Den 05. juni blevstrækningen Svanemøllen- Hillerød samt Ryparken-Hellerup-Klampenborglukket, hvilket varede frem til den 09. august. Strækningen Lyngby-Hillerødåbnede den 27. september.Linje H blev forlænget til Farum i hele driftsdøgnet, hvorved kapaciteten påFarum fingeren blev forøget. Der blev indsat busser mellem Hillerød og Farumsamt mellem Hillerød og Svanemøllen. Endvidere kørte der frem til den 9.august busser mellem Ryparken-Hellerup-Charlottenlund samt mellemBuddinge-Holte.Arbejdet på 6. hovedspor og tilstødende projekter fortsatte i 2010. Dette harprimært givet anledning til reduktion i trafikken efter kl. 20:00 søndag tiltorsdag i perioden fra januar-juni, og igen fra medio august og til november.Sporarbejdet på Østerport ”Spor 13” der blev indledt i slutningen af august2009, skulle være afsluttet medio november, men genåbningen af sporetskete først den 4. juni, dagen før Nordbaneprojektet startede. I hele denneperiode blev linje Bx og linje H forlænget, først til Lyngby og senere tilBuddinge.Øvrige særplanerOm natten efter de sidste tre fredage op til jul samt nytårsnat blev der kørt 20-minutters drift med linje A, B og C. Juleaften og nytårsaften blev kørt efter en særligplan. Juleaften blev driftsdøgnet forsøgsvis forlænget med én time.Grundlovsdag samt på hverdagene mellem jul og nytår blev der kørt efterlørdagskøreplanen.Der er i lighed med tidligere år blevet kørt en række særtog for skoler, børnehaver ogandre i årets løb, ligesom kapaciteten er blevet udvidet i forbindelse med storekulturarrangementer og den første søndag i måneden – såkaldte shoppingsøndage.

Samarbejdet med Movia og MetroselskabetSamarbejdsstrukturen i hovedstadsområdet er overordnet fastlagt i ’Bekendtgørelseom samarbejde ved koordinering og planlægning af offentlig servicetrafik mv.’Overordnet ledes samarbejdet af ”Direktørmødet”, hvor Trafikstyrelsen sidder forbordenden, og endvidere forestår sekretariatsbetjening. Herudover er DSB, DSB S-tog, Movia og Metroen repræsenteret.Samarbejdet har i 2010 været præget af en række indsatser med det formål at få fleretil at benytte den kollektive trafik. Indenfor de rammer der i fællesskab er udstukket,har DSB S-tog bidraget til fælles tiltag såvel som selskabsspecifikke tiltag.Som led i samarbejdet har Trafikstyrelsen i 2011 udarbejdet en årsrapport 2010 forsamarbejdet i hovedstadsområdet.I overensstemmelse med de politiske signaler om en styrkelse af samarbejdet ihovedstadsområdet er der taget skridt med henblik på at styrke samarbejdet mellemparterne og øge fremdriften.

Indtægtsdeling

Gennem hele 2010 har trafikselskaberne, på baggrund af det forlig, parterne (DSB/DSBS-tog, Movia og Metroselskabet) indgik ultimo 2009/primo 2010 vedr. Moviabustællinger 2005-7, forhandlet den lange række udestående sager.Disse forhandlinger har været konstruktive, men forhandlingerne er ikke afsluttet. Detforventes, at der inden for en kort tidshorisont vil blive indgået et forlig, der med énundtagelse, afslutter samtlige sager. Når dette er på plads, vil parterne kunnepåbegynde lukning af de uafsluttede indtægtsfordelingsregnskaber fra og med 2004og i første omgang til og med 2007.I en enkelt sag, nemlig sagen vedr. Movia’s bustællinger for perioden 2008 og frem,fortsætter forhandlingerne.Som led i det nye aftalegrundlag, der blev udarbejdet i 2009, blev der udarbejdet enny aftale om passagertællinger. I henhold til denne skulle der implementeres et nytkontrolregime, baseret på uafhængige kontroltællinger. Denne opgave har vist sigmere kompliceret end forventet og 1. kvartal 2011 er det besluttet at revidere denneaftale. Det forventes nu, at der alene gennemføres en fælles tværgående kontrol af dekontroltællinger selskaberne er forpligtet til at gennemføre.I forbindelse med den forøgede fokus på kvalificering af passagertællingerne er enaftale om at indhente ekspertevaluering dels af de nye tællesystemer, der er underimplementering, dels af de aftalte forbedringer af de gældende tællesystemer,videreført.DSB S-tog implementerede ultimo 2008 et nyt automatisk tællesystem, som i hele2009 kørte parallelt med det eksisternde manuelle tællesystem (i overensstemmelsemed aftalen om passagertællinger). Fra 2010 har alene det nye system været i brug.Dette tællesystem er endnu ikke godkendt af de øvrige parter, men en godkendelse

forventes at falde på plads i 2. kvartal 2011. Tilsvarende er DSB S-tog hhv. DSB ogTrafikstyrelsen i gang med en godkendelsesproces af deres nye tællesystemer. Deaftalte forbedringer af gældende tællesystemer er endnu heller ikke på plads.

Takster

Det eksisterende takstsystemTaksterne for 2011 er fastlagt i enighed mellem trafikselskaberne i hovedstads-området. Den samlede takststigning er på 2,0 pct. Takststigningsloftet var for 2011opgjort til 0 pct., men selskaberne havde fra 2010 overført 2,0 pct., som blevudmøntet i 2011.Taksterne for 2011 blev udmøntet, således at taksterne for de faste kunder igen blevholdt i ro. I Takst 2011 blev prisen for samtlige periodekort uanset zoneantalfastholdt uændret, således som det også var tilfældet for Takst 2010. Konsekvensenaf 0-takststigning for periodekort i Takst 2011 var, at takststigningen på 2,0 pct.hovedsageligt blev udmøntet på klippekort og kontantbilletter med stigninger på hhv.2,2-5,8 % og 4,3 %

I 2010 blev kontantbilletten, efter en omfattende fælles indsats, implementeret i formaf en permanent mobilbilletløsning.RejsekorttaksterneI 2010 fastlagde trafikselskaberne takststrategien for udrulning af rejsekortet ihovedstadsområdet. Strategien adskiller rejsekortudrulningen i to tempi; førstindføres den nye teknologi og når denne har vist sig at fungere tilfredsstillende og ertaget godt i mod af kunder, startes en proces omkring egentlige takstreformer medudnyttelse af de muligheder der ligger i rejsekortet.Strategien er konkret udmøntet, således at der udover de ordinære takster også erfastsat rejsekorttakster for 2011. Disse er fastlagt således at normalpriskurven forrejsekortet er lig (den optimale) klippekortpris for de ordinære takster, hvor der ikkeskal betales for evt. omvejskørsel. I denne fase gives ingen mængderabat rejsekortet.Rejsekortprisfastsættelsen indebærer, at ingen kunder vil opleve fordyrelser somfølge af udrulningen af rejsekortet, men en del kunder vil opleve prisnedsættelser,fordi kunderne dels altid sikres den laveste pris, dels ikke skal betale for evt.omvejskørsel.

Markedsføring og markedsmæssige tiltag.

I 2010 har der været fokus på at tiltrække flere kunder til den kollektive transportmed nye metoder både samlet i hovedstadsregionen og i S-tog.I januar lancerede S-tog ”Tag cyklen gratis med”, som har medført at ca. 1,2 mio.flere passager har taget S-toget. Tiltaget har betydet, at antallet af medtagne cykler i2010 er blevet mere end fordoblet på S-banen. Derudover har ”Gratisshoppingsøndag” initiativet medført ca. 0,8 mio. flere rejsende i 2010.

I august blev SMS-billetten ”rejs efter 19 for en 20” lanceret for alle trafikselskabersom et billigt fritidsprodukt.Fra juni til september måned var der, som beskrevet ovenfor, sporarbejde påNordbanen til Hillerød station. Alt i alt betragter S-tog afviklingen af sporarbejdetsom en stor succes, da kunderne er vendt tilbage til S-tog. Kommunikationsindsatsenfør, under og efter sporarbejdet har stor betydning for kundernes viden om oghandling under og efter sporarbejdet.Infoskærmene i S-toget blev implementeret med lyd fra maj måned og udentrafikinformation. Det gav i september anledning til, at der blev slukket for lyden ogændret markant på indholdet på skærmene. Indholdet er løbende forbedret i forholdtil kundernes behov for viden om trafikforhold om omstigningsmuligheder til at andretransportmidler. (se også afsnit nedenfor for nærmere beskrivelse)Der er i 2010 brugt ressourcer på løbende at forbedre loyalitetsprogrammet S-more.Kunderne benytter sig af tilbuddene og rejser mere. S-moreprogrammet har nu nåeten størrelse, så det er et af Danmarks største og mest brugte loyalitetsprogrammermed omkring en kvart million medlemmer.

Trafikinformation

DSB har implementeret trafikinformationskonceptet "Klar Besked" i samarbejde medBanedanmark. Det har medført, at der i højere grad end tidligere tales et sprog, somkunderne kan relatere sig til, hvilket kunderne også giver udtryk for i målinger. Der harligeledes været fokus på at rådgive kunderne bedre. Kunderne skal i højere gradhjælpes videre på rejsen med relevant rådgivning om blandt andet alternativerejsemuligheder.DSB S-tog har arbejdet fokuseret på at udnytte mulighederne for at visetrafikinformation i toget. Det betyder, at det er muligt at sendetrafikinformationsbeskeder til det enkelte tog. Informationen præsenteres påskærmene i toget. Ligeledes er der arbejdet på størst mulig automatisering afbeskeder til toget. Dette medfører at kunderne kan modtage information om her-og-nu-uorden på S-banen, og for andre operatører i den kollektive trafik. Samtidigt kander informeres om omlægninger af linjer og køreplanstider, som følge af infrastrukturarbejder.DSB S-tog har arbejdet på at skabe forudsætning for at kunne viseafgangsinformation om andre selskaber. Tanken er at skærmene i toget kan vise allerelevante afgange fra næste station på tværs af selskaber. Informationen hentes frarejseplanen. Derved kan kunden inden ankomst til sin station orientere sig omforbindelsesmuligheder og afgangstider for bus, metro og tog.DSB S-tog har udviklet et nyt overbliksbillede over trafikken til kunderne. Det ervurderingen, at kunderne, der bruger S-tog er særligt interesseret i afgangsfrekvensen.derfor har kunderne fået et nyt oversigtsmedie kaldet "S-tog Overblik". Herpræsenteres kunderne for et samlet overbliksbillede over frekvensen på de enkelte S-togs linjer. Dette er særligt velegnet når kunden skal skifte forbindelse undervejs idet

overblikket altid er tilgængeligt. "S-tog overblik præsenteres på skærmene i toget ogpåwww.dsb.dkDSB S-tog giver trafikinformation direkte til de kunder, der er tilmeldt tjenestentrafikinformation via loyalitetsgrogrammet S-more. Kunderne modtager sms beskedom større omlægninger eller uorden på S-banen. Informationen er målrettetkundens behov i forhold til stationer og tidsintervaller, hvor kunden efterspørgerinformation om trafikken.

Køreplansgruppen

Køreplansgruppen har i 2010 været involveret iBynet 2018.I 2018 åbner Cityringen iKøbenhavn. Den nye metro betyder, at nuværende netværk skal ændres, sådan at detsikres, at tog, bus og Metro supplerer hinanden.I den forbindelse har parterne udvalgt Flintholm station som et pilotprojekt i forholdtil at skabe bedst mulig synergi mellem transportmidlerne. Parterne har ikøreplangruppen i 2010 udarbejdet et konkret forslag til ændret betjening afFlintholm. Forslaget styrker busbetjeningen af Flintholm station og reducererparallelkørsel til Metroen på Frederiksberg.Derudover har parterne haft fokus på projektet med højklasset bus påFrederikssundsvej som er skitseret med 2 modeller. En traditionel busprioritering ogen løsning, hvor busbanerne lægges midt i vejen. Projektet videreføres i 2011 medhenblik på at afklare øvrige ændringer af busbetjeningen i centralkommunerne ogden overordnede strategi for busbetjeningen i 2018.

Stationer

DSB S-tog indledte i 2009 et program for ”Fremtidens station”. Målet er at 4-6stationer hvert år får et løft, der styrker stationens rolle som det lokaleomdrejningspunkt i næroplandet. Programmet tilpasses den enkelte station og deproblemstillinger, der gør sig gældende lokalt.I 2010 færdiggjordes de i 2009 igangsatte projekter for Ballerup og Herlev stationer.Desuden igangsattes projekt for yderligere 6 stationer: Langgade, Hvidovre, Hundige,Brøndbyøster, Ryparken og Taastrup stationer. Vejrlig samt budgetforhold gjordedog, at projekterne blev forsinket hhv. udskudt. De to stationsprojekter Langgade ogHvidovre blev sat til udførelse og Langgade station blev indviet i januar 2011.Hvidovre station forventes færdig til april. Udførelse af Hundige og Brøndbyøsterstation går i gang marts 2011 og Ryparken og Taastrup i maj 2011.Herudover igangsættes yderligere 4 projekter i 2011 i Vallensbæk, Albertslund,Skovbrynet og Åmarken.Der er fortsat fokus på dør til dør transport og en smidiggørelse af kombinationentog/cykeltransport. Der er udskiftet og udvidet cykelparkeringsfaciliteter på følgendestationer: Køge, Ølby, Holte, Birkerød, Herlev, Ballerup og Måløv, Etableringerne skeralle steder med kommunal medfinansiering.

Kundeundersøgelser har vist, at rene og pæne stationer har stor betydning forkundernes vurdering af den samlede rejse. Derfor blev der i 2009 igangsat et programfor mindre renoveringer af de 10 store stationer i hovedstadsområdet Nørreport,Hellerup, Valby, Vesterport, Nordhavn, Svanemøllen, Vanløse, Lyngby, Holte ogØsterport. Programmet omfatter oprydning, reparationer, grundig rengøring,malerarbejder, forbedret belysning og diverse udskiftninger af udstyr.I 2010 gennemførtes projektet på Nordhavn, Svanemøllen, Vanløse, Lyngby og delvispå Holte station.HandicapbetjeningI forbindelse med renovering af ovenstående stationer er der alle steder blevetforetaget fornyelse af afmærkninger på trapper af hensyn til svagtseende.Alle stationer på S-banen er udstyret med enten elevatorer eller ramper. Der har iløbet af 2010 været udført såvel vedligehold som renoveringsarbejder påelevatorerne. I 2010 er der bl.a. udskiftet rulletrapper på Svanemøllen og Ryparkenstationer.

Tryghed i tog og på stationer

Tryghedspakken på Køge Bugt strækningen, der blev iværksat i april 2009,opretholdes fortsat. Oprindelig blev der etableret fast vagt på 5 specifikke stationer,der tidligere havde været udsat for en række kriminelle forhold. I 2010 kunne detkonstateres, at dette var med til at flytte problemerne til andre steder påstrækningen, hvorfor det blev besluttet, at flytte vagterne rundt mellem flerestationer. Vagternes placering besluttes af DSB overvågningscentral ud fra de senesteugers hændelser. Der har i 2010 ikke været røverier på de stationer, der er omfattet afvagtordningen.Overvågningscentralen har fået stor succes hos politiet, som i stort omfang benyttermuligheden for at hente kameraoptagelser, der kan anvendes til at findegerningsmænd til kriminalitet, der sker på og udenfor DSB S-togs område. Som nogetnyt er der etableret en ordning, hvor DSBs ansatte kan indberette tilovervågningscentralen, hvis de observerer noget mistænkeligt.Overvågningscentralens personale kan så gennemgå kameraoptagelserne og vurdere,om der er tale om forhold, der kan have politiets interesse.I 2010 har overvågningscentralen deltaget i et samarbejde med Nordsjællands Politi,som ønskede at få hjælp til en kampagne mod indbrudstyveri. Overvågningscentralenhavde i en periode direkte forbindelse til politiet vagtcentral, og kunne indberettemistænkelige personer.Samarbejde med SSP opretholdes, og der er etableret et godt netværk mellem S-tog,politi, og kommunerne.

Hærværk og graffiti på tog

Der har i 2010 været arbejdet med en graffitistrategi med fokus på selveafrensningsprocessen, forebyggelse samt den interne og eksterne kommunikationomkring graffiti. Der er i 2010 blevet afrenset 1881 togsæt, hvilket er et fald på ca. 15% i forhold til 2009, og omkostninger hertil har udgjort 24 mil. kr.

Hærværk på stationer

DSB S-tog har i 2010 brugt ca. 14 årsværk på afhjælpende opgaver, herunderhærværk og graffiti på S-togs stationer. Dertil kommer diverse køb af eksterneleverandører som f.eks. reparation af elevatorer, skydedøre, smadret glas ogbelysning, hvor der er brugt for ca. 16. mio. kr. Der er i 2010 foretaget ca. 3.700reparationer i forbindelse med afhjælpende vedligehold.Udviklingen peger i retning af en halvering af smadret glas i forhold til for få år siden.Det formodes, at denne udvikling skal ses i sammenhæng med en reduktion i antalventerum og glasskydedøre og udskiftning til lexan på udsatte stationer. Øget brug afvideo samt vagter på udsatte stationer har sandsynligvis også indflydelse påomfanget af hærværk.Der er kontraheret med ekstern leverandør til graffitifjernelse på ikke malbareoverflader på S-togs stationer. DSB har derudover brugt ca. 2. årsværk på at overmalegraffiti på malbare overflader. Endeligt har DSB S-toget varetaget graffitifjernelse afBanedanmarks arealer på S-banen i 2010.CykelmedtagningDSB S-tog arbejdede også i 2010 med kombinationen af cykel og S-tog, da det er enyderst attraktiv transportkombination for kunderne, og dermed også enkonkurrencedygtig transportform fra dør til dør.I 2010 har den største satsning været, at kunderne har kunne tage cyklen gratis med iS-toget, og det viste, at det er en attraktiv kombination for kunderne.Derudover er der konstant fokus på forholdene på stationerne, så der er cykelstativerog plads til cyklerne, med konstant fokus på at fjerne herreløse cykler.De seneste 3 års arbejde med at gøre det mere attraktivt for kunderne at kombinerecykel og S-tog betyder, at der i 2010 arbejdes endnu mere målrettet med cykler.Væsentlige fremtidige initiativerRegularitetsforbedrende tiltag i 2010I 2011 fastholdes det tætte samarbejde med Banedanmark omkring evaluering afhændelser samt genopretning efter større driftsforstyrrelser, samt arbejdet i denfælles regularitetsforbedrende gruppe.I løbet af 2011 vil der være en række fremadrettede aktiviteter, som fokuserer på ogforbedrer basisydelserne fra S-tog omkring regularitet, pålidelighed og sikkerhed.Derudover foretages en øget fokusering på forbedring af, især, passagerforhold ogvinterforebyggelse, som skal sikre en bedre materieludnyttelse samt forbedring afmateriellets tilstand i forhold til regulariteten igennem vintermånederne.Markedsrettede tiltag i 2010