Trafikudvalget 2010-11 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 313
Offentligt
LuftfartshusetBox 744Ellebjergvej 502450 København SVTelefon + 45 3618 6000Direkte + 45 3618 6289Fax + 45 3618 6001[email protected]www.trafikstyrelsen.dk
Udkast
NotatDato 3. maj 2011
Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen og resultaterne af forordning1107/2006 af 5. juli 2006 om handicappede og bevægelseshæmmede per-soners rettigheder, når de rejser med flyKOM (2011) 166Resumé:I Kommissionens rapport vurderes gennemførelsen af forordning nr. (EF)1107/2006 om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, nårde rejser med fly.Kommissionen konkluderer i rapporten, at forordningens retsramme og de væsent-ligste pligter angående assistance er indført i medlemsstaterne, og at vilkårene ipraksis har udviklet sig til fordel for bevægelseshæmmede, og at dette udgør enudelt succes.Imidlertid finder Kommissionen, at de nye bestemmelser stadig er indført på enuensartet måde i de forskellige medlemsstater, lufthavne og luftfartsselskaber. Ho-vedproblemet er den manglende harmonisering og til tider manglende konsekvens ifortolkningen.Kommissionen foreslår på denne baggrund forbedringer på fire hovedområder(grupper) indenfor den eksisterende retlige ramme, der skal føre til 1) ensartet for-tolkning af forordningen, 2) forbedringer af forordningens virkemåde i praksis, 3)styrkelse af de nationale myndigheders tilsyn og af effektiviteten af sanktionsord-ninger og 4) behandling af spørgsmålet om brugen af medicinsk ilt om bord på fly.
1. Baggrund og indholdRapporten er fremlagt den 11. april 2011.Den 5. juli 2006 vedtog Rådet og Europa-Parlamentet forordning nr. (EF)1107/2006 om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, nårde rejser med fly.
Kommissionen anfører, at forordningen indgår i Kommissionens politiske indsats forat bekæmpe forskelsbehandling af handicappede og mere generelt bevægelses-hæmmede personer i alle aspekter af borgernes liv.Sigtet med forordningen er derfor at give handicappede eller bevægelseshæmmedepersoner samme muligheder for at rejse med fly som andre borgere.Forordningens bestemmelser og grundtanke bygger på en ligevægt mellem behovetfor at bekæmpe forskelsbehandling og hensynet til driftskrav. Dette opnås ved atfastsætte et alment princip om ikke-forskelsbehandling og ved dels at fastsætte enrække forpligtelser for de erhvervsdrivende angående oplysning og bistand og delsetablere en ordning om forhåndsmeddelelse af bevægelseshæmmedes behov ogstrengt afgrænsede undtagelsesbestemmelser fra pligten til at yde bistand.Ifølge forordningen må et luftfartsselskab, dets agent eller rejsearrangør ikke medhenvisning til en persons handicap eller bevægelseshæmning nægte adgang til enflyvning – undtagen af hensyn til gældende sikkerhedsbestemmelser.Derudover har handicappede og bevægelseshæmmede personer ret til særlig ogomkostningsfri bistand i lufthavne samt om bord i fly i overensstemmelse med for-ordningens bestemmelser.Forordningens forbud mod at nægte adgang til en flyvning, undtagen af hensyn tilgældende sikkerhedsbestemmelser, fandt anvendelse fra den 26. juli 2007, mensforordningens øvrige bestemmelser, herunder ansvaret for at yde nærmere specifi-ceret bistand fandt anvendelse fra den 26. juli 2008.De pågældende øvrige bestemmelser pålægger i øvrigt lufthavnene at udpege an-komst- og udgangsmødesteder inden for lufthavnsområdet, hvor handicappede ogbevægelseshæmmede personer let kan give meddelelse om deres ankomst og an-mode om bistand.Derudover skal lufthavne med over 150.000 årlige passagerbevægelser fastsættekvalitetsstandarder i henhold til forordningen.En lufthavn kan, uden at det må medføre forskelsbehandling af lufthavnsbrugerne,opkræve en særlig afgift til finansiering af lufthavnens bistand.Endelig skal luftfartsselskaber og lufthavne sørge for, at det personale, som yderdirekte bistand til handicappede og bevægelseshæmmede personer, er uddannethertil.Forordningen kræver også, at medlemsstaterne udpeger organer, der har ansvaretfor at håndhæve forordningen og medlemsstaterne skal sikre mulighed for at derkan pålægges sanktioner, som har en afskrækkende virkning.Forordningen gælder for alle lufthavne indenfor EU og alle flyvninger fra og indenfor EU og for flyvninger, der udføres af et EF-luftfartsselskab fra et tredjeland til enlufthavn i EU.
Side 2 af 6
Ifølge forordningens artikel 17 skal Kommissionen senest 1. januar 2010 aflæggerapport til Europa-Parlamentet og Rådet om forordningens anvendelse og virknin-ger.Rapporten fremlagt den 11. april 2011 udgør den krævede rapport,og indeholderfølgende hovedelementer:•••De positive resultaterVanskeligheder i relation til forordningens gennemførelse, som må forventesat svække dens potentiale, ogkonklusioner og forslag til fremtidige foranstaltninger, inddelt i fire grupper.
De positive resultaterKommissionen sammenfatter de positive resultater således:Der er etableret en fælles ramme med mindsteregler i hele EU, og takket væredenne findes der en udførlig liste over obligatoriske assistanceydelser, som skal til-bydes de berørte passagerer uden beregning.Der er skabt en klar fordeling af opgaverne mellem lufthavne og luftfartsselskabersamt af finansieringen heraf.Der er indført et netværk af nationale organer (kaldet nationale håndhævelsesorga-ner) og etableret et reelt samarbejde.Kommissionen anfører i øvrigt, atforordningens ikrafttræden generelt set udgør etklart fremskridt til fordel for handicappede og bevægelseshæmmede personer, ogat statistisk materiale viser, at bevægelseshæmmede i langt størsteparten af tilfæl-dene får den assistance, som de har ret til, og at der kun er problemer i få tilfælde,men at der må gøres en støt indsats for at anvende forordningen bedre. Kommissi-onen har i den forbindelse identificeret en række vanskeligheder i relation til for-ordningens gennemførelse, jf. nedenfor.
Vanskeligheder i relation til forordningens gennemførelse, som må forventes atsvække dens potentialeLufthavnenehar ansvaret for en stor del af bistanden, idet de bærer ansvaret forpassagerernes befordring i lufthavnsstrukturen frem til og fra kabinesædet. Kom-missionen anfører, at servicekvaliteten i lufthavnene og dens tilpasning til handi-cappede og bevægelseshæmmedes individuelle behov til tider er utilstrækkelig,bl.a. hvad angår de bevægelseshæmmede hvis mobilitet er helt eller næsten heltfraværende. Endvidere bedømmes lufthavnes oplysning af passagerer ofte som util-strækkelig eller svært utilgængelig. Endelig giver håndteringen af handicaphjælpe-midler i lufthavne anledning til betænkeligheder, idet det her ofte drejer sig omskrøbelige og kostbare hjælpemidler, der har afgørende betydning for passageren.
Side 3 af 6
Derudover har Kommissionen konstateret betydelige forskelle i størrelsen af denafgift fra lufthavn til lufthavn, som lufthavnene kan opkræve til finansiering af denservice, som de skal yde.
Luftfartsselskabernehar mulighed for at fravige princippet om ikke-forskelsbehandling og derved enten at nægte at acceptere en handicappet eller be-vægelseshæmmet persons reservation eller ombordstigning, eller at kræve en led-sager, for at tilfredsstille sikkerhedshensynet ifølge internationale, fællesskabsretli-ge og nationale standarder.Kommissionen anfører, at der tilsyneladende hersker en vis usikkerhed angåendedefinitionen af de sikkerhedskriterier, som kan berettige luftfartsselskaberne til atindrømme undtagelser fra princippet om ikke-forskelsbehandling. På nuværendetidspunkt findes der kun få harmoniserede sikkerhedsbestemmelser på EU-niveauom befordring af bevægelseshæmmede.Kommissionen anfører endvidere, at uanset at harmoniseringen af sikkerhedsbe-stemmelser er en kompleks opgave, der forudsætter et samarbejde mellem natio-nale myndigheder, så er Kommissionen dog af den opfattelse, at det allerede nu ermuligt at opstille enkle principper for anvendelse af de undtagelsesbestemmelser,der gælder ifølge forordningen:Bl.a. skal enhver undtagelse baseres på en juridisk bindende standard og begrun-delsen for at afvise befordring bør strengt knyttes til flyvesikkerheden efter en vur-dering af den handicappede eller bevægelseshæmmede persons evne til at forståsikkerhedsanvisninger eller til selv at udføre sikkerhedsforanstaltninger og deltage isin egen evakuering. Desuden må antallet af bevægelseshæmmede på en flyvningalt efter luftfartøjets karakteristika ikke begrænses til at være mindre end antalletaf ikke-bevægelseshæmmede passagerer.Kommissionen anfører desuden, at der forekommer at være problemer med assi-stancen under flyvningen, bl.a. luftfartsskabets pligt til at følge passageren hen tiltoiletfaciliteterne.Herudover anfører Kommissionen, at der er problemer vedrørende definitionen afhvilke hjælpemidler, der kan transporteres uden beregning, men bemærker dog, atdet bør omfatte hjælpemidler, som er nødvendige for deres aktiviteter på destinati-onen og ikke alene under transporten.Endelig nævner Kommissionen, at bevægelseshæmmede ofte ikke får tilstrækkeligeoplysninger om deres rettigheder såvel i forbindelse med deres reservation som itilfælde af boardingafvisning.
I forhold tilDe nationale myndigheder,der har ansvaret for at håndhæve forord-ningen, har Kommissionen identificeret betydelige uligheder mellem medlemssta-ternes håndhævelsesaktiviteter. Det anføres bl.a. at nogle myndigheder er megetaktive dels med at oplyse offentligheden om rettigheder, og fører tilsyn med for-ordningens overholdelse og med at behandle klager. Andre fungerer udelukkendereaktivt. Desuden er sanktionsordningerne kendetegnet ved, at de er ekstremt for-skellige.
Side 4 af 6
Kommissionen peger desuden på en rækkeandre vanskeligheder,herunder bl.a. atvisse af forordningens definitioner har givet anledning til vanskeligheder, at der erbehov for harmonisering af praksis og regler vedrørendetransport og levering af ilttil medicinsk brugom bord på fly, at der er et utilstrækkeligt oplysningsniveau ombevægelseshæmmedes rettigheder, og at systemet med forhåndsmeddelelser erutilstrækkeligt og ikke særligt effektivt.
Konklusioner og forslag til fremtidige foranstaltningerKommissionen anfører at forordningen overordnet anvendes på tilfredsstillende vis,men at man endnu ikke er nået frem til at anvende forordningen effektivt og har-moniseret. Kommissionen foreslår på denne baggrund fire grupper af forbedringerindenfor den eksisterende retlige ramme:Første gruppe:For ensartet fortolkning af forordningen vil Kommissionen formalise-re netværket af nationale tilsynsmyndigheder i form af en ekspertgruppe, dersammen med Kommissionen skal vedtage retningslinjer. Endvidere vil Kommissio-nen i samarbejde med Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, EASA gøre ensærlig indsats for at opnå fælles fortolkning af de sikkerhedskrav, som kan beretti-ge til afvisning af en reservation eller en boardingafvisning. Endelig vil Kommissio-nen sørge for at der udarbejdes en liste over de begrundelser, som kan give anled-ning til at afvise befordring eller en pligt til at medbringe en ledsager.Anden gruppe:For en forbedring af forordningens virkemåde i praksis vil Kommis-sionen i samarbejde med de interesserede parter sørge for, at der føres en reel op-lysningspolitik, og at der iværksættes uddannelsesprogrammer. Kommissionen vilendvidere opmuntre til, at der allerede i forbindelse med reservationen anmodesom assistance.Tredje gruppe:For en styrkelse af de nationale myndigheders tilsyn og af effektivi-teten af sanktionsordninger vil Kommissionen overveje muligheden for at etablereen fælles database for at følge op på klagebehandling. Endvidere vil Kommissionenetablere en handlingsplan med en liste over foranstaltninger, som de nationalemyndigheder bør påtage sig at føre ud i livet. Herudover vil Kommissionen tilskyndeluftfartsselskaber til at udpege en person på stedet med ansvar for tvistbilæggelse.Endelig vil Kommissionen overveje at offentliggøre en liste over pålagte sanktioner.Fjerde gruppe:Kommissionen vil tilskynde til, at der forhandles en frivillig aftalemellem alle parter om brugen af ilt til medicinsk brug om bord i fly. Mislykkes dette,vil Kommissionen overveje andre tiltag.
2. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant3. HøringRapporten er ikke sendt i høring.
Side 5 af 6
4. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske og administrative konsekvenseraf forslagetRapporten medfører i sig selv ikke nogen statsfinansielle, samfundsøkonomiske el-ler administrative konsekvenser. I det omfang der iværksættes konkrete initiativer iforlængelse af rapporten, vil konsekvenserne for Danmark blive vurderet i densammenhæng.
5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der er tale om en rapport.6. Regeringens foreløbige generelle holdningDet er regeringens foreløbige generelle holdning, at man generelt er positivt indstil-let overfor Kommissionens rapport, der blandt andet påpeger et behov for ensartetfortolkning af forordningen og for forhandling af en frivillig aftale om brugen af ilt tilmedicinsk brug om bord i fly.Fra dansk side kan regeringen imidlertid ikke umiddelbart genkende Kommissio-nens påpegning af et særligt behov for en forbedring af forordningens virkemåde ipraksis samt for en styrkelse af de nationale myndigheders tilsyn og af effektivite-ten af sanktionsordninger. Dette udelukker imidlertid ikke, at der kan være proble-mer i andre lande. Regeringenvil derforafvente Kommissionens konkrete forslag tilforanstaltninger på disse områder.
7. Generelle forventninger til andre landes holdningerRapportenblev kort præsenteret af Kommissionen i transportarbejdsgruppen den 2.maj 2011 uden at dette affødte bemærkninger fra medlemslandende.
8. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Rapporten.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Rapporten har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 6 af 6
