TRU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 305: Henvendelse af 5/5-11 fra Danske Havne vedr. ny havnelov

Hvordan skaber vi vækst for alle?- gennem samarbejde og investeringer på havneneVelfungerende havne kan bidrage afgørende til vækst i Dan-mark. Det gælder også de steder, hvor arbejdspladserne fors-vinder. De danske havne vil gå langt for at opnå succes lokalt,nationalt og internationalt. For at det lykkedes, skal havnenehave mulighed for at udvikle sig i takt med tiden.Mulighederne for vækst og udvikling i havne er mange. I stigen-de omfang ser havne og virksomheder fordele og mulighederved forpligtende samarbejde. Men Havneloven er blevet en bar-riere.I denne samling af eksempler beskriver vi samarbejder rundtom i erhvervshavnene. Eksempler fra både store og små havneog fra A/S havne, selvstyrehavne og kommunale havne. Ek-sempler der er realiseret eller som undersøges. I flere tilfældepræsenteres både havn og de virksomheder, man samarbejdermed om opgaver og ønsker til fælles projekter.Hvorfor vil havne mere?Havnene har viden, kapital og tålmodighed. Det er vigtigt forhavnens kunder. Og derfor er havnene også en attraktiv samar-bejdspart for mange virksomheder. Der opstår hele tiden nyemuligheder for aktiviteter, men det kan være for tungt for enenkelt virksomhed at virkeliggøre dem. Havnene er forpligtedetil at få mest muligt ud af de store investeringer, der er lagt iinfrastrukturen. Det skal komme erhvervslivet til gavn. Derforskal havnene have bedre muligheder for at optimere driftenog understøtte erhvervslivet. Ved at samarbejde kan kræfterneforenes, og ideer realiseres. Vi kan i fællesskab gøre kagenstørre og skabe vækst for alle.Samarbejder man om opgaverne, er det også naturligt at deleansvar og risiko. Det gøres bedst i et forpligtende økonomisksamarbejde, som det ses i flere eksempler.

Hirtshals Havns deltagelse i transportcenterHirtshals Havn er selvstyrehavn og deltager i HTC – HirtshalsTransport Center, hvor første etape blev indviet i 2008. HTC lig-ger, hvor grænsen mellem EU og Norge går – direkte for endenaf Aalborg-Hirtshals Motorvejen E39. Her supplerer vejtrafik ogsøtransport hinanden. Mange destinationer i Norge kan nås fraHirtshals.Hirtshals Havn har fokus på udviklingen af ro/ro-trafikken. Der-for er havnen det naturlige bindeled mellem land- og søtrans-port. Men det kan gøres endnu bedre. Formålet med HTC er atskabe de optimale logistiske rammer for lastbilerne. De ydelser,chauffører og gods har brug for, er samlet et sted. HirtshalsHavn ejer 1/3 af hovedbygningen og infrastrukturen på trans-portcentret og lejer lokaler ud til bl.a. SKAT. Den resterende delaf bygningen ejes af private investorer med interesser i trans-portsektoren.Inden HTC blev anlagt i udkanten af Hirtshals, skabte de mangelastbiler trafikkaos på og omkring havnen. Der manglede p-pladser - også til modulvogntog - og servicemuligheder forchaufførerne. Derfor greb man chancen for at samle vogn-mændenes services og samarbejdsparter ét sted; i transport-centeret HTC. Centret indeholder trailerværksted for serviceog reparationer, døgnekspedition af told, belyste p-pladser,chaufførlounge med tv og trådløst internet, badefaciliteter,værelser, konferencelokaler og dieselanlæg. Desuden kommerkølelager og tørlager med mulighed for opbevaring/omladningmm. til, efterhånden som centret udvikler sig. I Transportcenterethar de store færgerederier Colorline og Fjordline afdelinger,ligesom man også finder diverse af havnens speditionsfirmaer.Transportcentrets 2. etape står klar medio 2011 og skal un-derstøtte passagertransporten. De mange færgepassagererfår bedre rammer, også når de er i land. Transportcenteret viltilbyde service og velkomstcenter med turistkontor og cafe. Alleaktiviteter, der er rettet mod privatbilismen, kommer til at liggedirekte til motorvej E39 med maksimal synlighed. De erhvervs-relaterede aktiviteter kommer til at ligge som baggrundskulisse.Ideen er at skabe det helt rigtige miljø for brugerne. Det er lykk-edes. Transportcentret har gjort det nemt for kunderne og gjortlogistikkæden effektiv. Derfor sparer alle tid og penge.Havne bør have fuld adgang til at etablere landtransportcentre

til at understøtte og supplere søtransporten. Servicering af trans-portformerne og sammenhæng og effektivisering i den sam-lede logistikkæde er havnenes fokusområde. Af hensyn til depraktiske og geografiske muligheder skal serviceydelser kunneudføres både på havnearealet eller ved tilkøb af areal, der ikkeer i direkte tilknytning til havnens område og i samarbejde medprivate virksomheder.Samarbejde om vedligeholdelse af jack-up rig iHirtshals HavnHavnen er dynamo for det lokale erhvervsliv og derfor også envigtig partner, når der trækkes nye arbejdsopgaver til området.Det gælder i særlig grad, når man ønsker at opdyrke et helt nytarbejdsfelt som i det aktuelle tilfælde: vedligeholdelse af jack-up rigge.Hirtshals Havn, som er en selvstyrehavn, deltager sammen medde lokale virksomheder Wärtsilä, PBT- Technic og MarineShaftHirtshals A/S i en initiativgruppe. Ideen er at kunne tilbydede rigtige faciliteter og leverandører til at udføre vedligehold-elsesarbejder i Hirtshals Havn. Maersk Drilling, som er ejer afjack-up riggen, indgik en aftale med Fayard A/S om hoveden-treprisen på projektet.Maersk Drilling har valgt Hirtshals efter at have overvejet flereandre udenlandske og danske havne. Dette anløb er det førsteaf sin art i området. Det betyder også, at der oparbejdes noglekompetencer, som forhåbentlig kan tiltrække lignende opgaveri fremtiden.De involverede virksomheder mener ikke, at projektet var ble-vet til noget uden havnens involvering. Det faktum, at havn ogvirksomheder kan enes og stå sammen, skaber den tryghed omprojektet, som rigejerne efterspørger. Havnen er kontaktpunk-tet, der sikrer samspillet mellem de indbyrdes konkurrerendevirksomheder, hvor hver aktør arbejder for egen regning ogrisiko. Samtidig kan havnen være koordinerende i forhold tilmyndigheder og i forhold til andre serviceydelser.Der har i den forbindelse været en række opgaver, der liggerudenfor havnens normale arbejdsopgaver. Blandt andet harhavnen spillet et meget central rolle ved at finde oplysninger ogtilknytte samarbejdsparter, der kan styrke og underbygge klyn-gen – ikke mindst i forhold til en række hjælpefunktioner så som

oplysninger om hvordan og hvor man skaffer den fornødne ogkvalificerede arbejdskraft, samt overnatningsmuligheder, logis-tik og de nødvendige miljøtilladelser og beredskab.Et samarbejde mellem virksomhederne på og omkring Hirt-shals Havn skaber tilsammen den ekspertise og pondus, derskal til for at kunne tiltrække storkunder som Maersk Drilling.Projektet skaber økonomisk aktivitet og øget beskæftigelse vedtiltrækning af en ny aktivitet, der kan styrke den erhvervsmæs-sige klynge regionalt. Projektet kræver et mandskab på ca.250 alene fra Maersk Drilling og Fayard A/S, dertil et endnuuvist antal leverancer og underentrepriser, som vil blive efter-spurgt i hele Nordjylland. Det anslås, at der over de 2 måneder,hvor hovedrenovationen bliver gennemført, vil være 500-600beskæftigede.Efter planen kommer jack-up riggen til Hirtshals i maj 2011Samarbejdet i netop dette projekt finder sted uden formelleselskabslignende rammer og struktur mellem havn og de virk-somheder, der byder ind på opgaven.ADP A/S arbejder for et Short Sea projektAssociated Danish Ports A/S driver tre havne. Selskabet er langtmed en fast linjeforbindelse til en eller flere havne i Skandi-navien/Baltikum. Kontakt til virksomheder garanterede 70 %belægning på daglig afgang for ro-ro trafik. Det vil sige trailereog lastbiler.Projektet er beskrevet og dokumenteret i forretningsplan til

Kommissionen, der via Marco Polo midler har stillet en under-skudsgaranti på 2 mio. Euro. Projektet kan fjerne mellem 4 og 8% af lastbiltransporterne over Storebælt. Landevejskørslen før ogefter er begrænset til 150 km mod tidligere 750 km. SyddanskUniversitet har beregnet, at de miljø- og samfundsmæssige be-sparelser ved at sejle lastbilerne beløber sig til 175.000 kr. pr.lastbil/pr år.Hvis havneloven gav mulighed for det, ville ADP A/S vurderepå, om ruten eventuelt kunne være startet op med hjælp fraADP I det forretningsmæssige koncept var der også mulighed.for at dele større risiko med den private part i opstartsfasen.Den planlagte sejlrute gav desuden mulighed for at lade fær-gen besejle flere havne med 1-2 regelmæssige ruter og dermedforbedre rentabiliteten betydeligt.Men det fælles selskab ville have elementer af rederivirksom-hed, også selv om den private part stod for skibet og havnenfor landaktiviteterne. Havne må ikke deltage i rederivirksomhedefter havneloven. Det vil også være imod havnelovens bestem-melser, at ADP A/S samarbejder med rederier om risikogaranti.Projektet må formentlig opgives.Eksemplet er relevant i forhold til havnelovens § 10, stk. 3 og 4,hvor hav-neaktieselskabet generelt er forhindret i at medvirke tilrederidrift, også selvom denne er afgrænset til aktiviteter mel-lem havnen selv og en eller flere samarbejdshavne.ADP A/S vil videreudvikle ”tørhavn” iTaulov TransportcenterMange aktiviteter i de danske havne er knyttet til landevejs- ogbanetransport. For at udnytte havnearealerne bedre kan mangehavne med fordel etablere et landtransportcenter i det nære op-land eller samarbejde med et eksisterende transportcenter. Menhavneloven sætter begrænsninger.Associated Danish Ports A/S (ADP) driver tre havne. Selska-bet vil gerne indgå i Taulov Kombiterminal med de erfaringerog det materiel, man har i selskabet. ADP har de økonomiskeressourcer til langfristede investeringer i bygninger og materiel.Det internationale transportfirma HUPAC har vist interesse i atsamarbejde om en kombineret våd- og tørhavn.Deltagelse i Taulov Kombiterminal vil gøre det muligt at anvende

selskabets samlede recourcer som eks. kranførere, havnearbej-dere, administrativt personale og materiel endnu bedre. Mu-lighederne for mere intermodal transport forbedres, og meregods kan flyttes fra vej til sø og bane. Det vil give en bedre ogbilligere service til kunderne.Planen har været drøftet med Transportministeriet, men er hen-lagt efter råd fra ADP’s advokat med henvisning det forhold, atTaulov Transportcenter ligger uden for Fredericia Havns areal.Ønsket om at kunne etablere transport- og logistikrelateredeaktiviteter uden for havnens areal og uden for kommunegræns-en støder mod havnelovens § 10.

selv deltager i ejerskabet og driften af energianlæggene. Detskyldes, at energiproduktion ikke er en lovlig havneaktivitet jf.havneloven.Hanstholm Havn har stor opbakning fra lokalområdet og En-ergiforsyningsselskabet Thy-Mors Energi er med på idéen omproduktion af strøm på havnens moler.Hanstholm Havn er blot én havn af flere, der har et ønske omat kunne deltage i ejerskab og drift af anlæg til energiproduk-tion. Arealer og ydermoler på mange danske havne er ideelleat placere vindmøller på. Derfor er Danmarks Naturfrednings-forening også positive over havnens velvillighed til at deltage ienergiprojekter.Hanstholm Havn har i øjeblikket sendt vindmølleprojektet i ud-bud.Samdrift mellem havne på SydfynDer er i havne en lang række drifts- og vedligeholdelsesop-gaver, der varetages fra søsiden. Der skal pejles og renses op,bøjer og fyr samt bolværker skal tilses og vedligeholdes, derskal brydes is, der skal tages trosser og lodser skal sejles til ogfra skibe. Alle opgaver skal kunne løses for, at skibe kan anløbede mindre havne i det Sydfynske Ø-hav.Mange havne har derfor havnebåde, som udnyttes i større ellermindre omfang. Andre har ingen båd. Særlig i mindre havnekan det være svært at få økonomi i sådanne faciliteter. Samtidigkan det være vanskeligt at tiltrække nye kunder og havnevirk-somheder, fordi markedet er for småt. Men en havn uden enudbyder af trosseservices, eller hvor det skal rekvireres langvejsfra, bliver urentabel og uinteressant at anløbe, fordi omkostnin-gerne bliver uforholdsmæssigt store. Samtidig er der en livligfærgetrafik, som er afhængig af gode besejlingsforhold. Ovenikommer, at staten pålægger havnene flere og flere driftsmæs-sige opgaver – både praktisk og administrativt i form af ind-beretninger etc.Flere havne i området overvejer at gå sammen i et driftsselskab,der kan varetage disse nødvendige støttefunktioner.Havne bør derfor have lov at pulje disse opgaver, så drift ogvedligehold kan optimeres. Flere havne skal have mulighedenfor at investere i en havnebåd i fællesskab, sådan at opgaverne

Hanstholms Havn vil deltage i anlæg tilbølge- og vindenergiHanstholm Havn har et stort ønske om at være energi-neutralhavn med fokus på vind – og bølgeenergi. Det er et mål, athavnen kan forsyne sig selv og havnens kunder med grøn en-ergi. Havnens oplagte geografiske beliggenhed er utvivlsomfantastisk til energi-produktionsanlæg, da Hanstholm Havn lig-ger ved vestkysten, hvor vinden blæser kraftigst.I forbindelse med opførelsen af nye ydermoler tilbyder Han-stholm Havn, at der kan bygges vindmøller og bølgeturbineri og på de nye moler. Ideen er, at den strøm, der produceres ianlæggene, først og fremmest skal komme havnen og havnenskunder til gode, mens overskudsstrømmen skal være med til atforsyne byen. Den nuværende havnelov tillader ikke, at havnen

kan varetages i de samarbejdende havne. Herudover skal dervære en mulighed for at byde på drift og vedligeholdelse i andrehavne i området fuldstændig som andre udbydere, hvorved enfornuftig markedspris sikres.Varetagelse af infrastrukturelle opgaver som led i kommunensalmindelige opgavevaretagelse skal udstrækkes til også at om-fatte et samarbejde, hvor de nødvendige hjælpefunktioner kanudføres i et driftssamarbejde mellem flere havne.Etablering af pipe-line fra Faaborg Havn– understøttelse af det lokale erhvervslivFaaborg Havn er en kommunal erhvervshavn, der har somprimært mål at servicere og styrke det lokale erhvervsliv. Der-med bidrager havnen ikke bare til aktivitet og beskæftigelse ihavnen, men også til at styrke lokale virksomheder.En af disse innovative virksomheder er Øko-Tech Energi A/S.Øko-Tech A/S er en dansk virksomhed, der siden 1999 har ar-bejdet med bio-olier, især vegetabilske olier baseret på rapsolie.Forretningsområdet er delt i Øko-Tech Bio-olie, der varetagerbrug af bio-olier til fyringsformål og biogas, samt Øko-TechMiljøteknik der varetager brug af bio-olie på andre områder,især omkring miljø og natur. Øko-Tech har 14 ansatte og om-satte sidste år for 130 millioner kroner.Råvarerne kommer i dag via havnen i Amsterdam. Tidligere

blev det kørt med tankbiler, men nu kommer olien med skibtil Faaborg. Herfra køres de sidste 3 kilometer op til virksom-hedens tankanlæg. Tankanlægget blev sidste år udvidet til syvstore tanke, der i alt kan rumme 12 millioner liter bioolie. Detgør det til det største af sin art i hele Skandinavien. Det er for-ventningen, at produktionen skal stige til det dobbelte i løbet afnogle år.I løbet af et vinterdøgn kører 8-12 tankbiler i pendulfart mellemterminalanlægget i Faaborg industrikvarter og havnen, hvor ettankskib tømmes for 2400 tons bioolie. Det tager godt et døgnat tømme skibet. Håndteringen fra skib via bil til tank er dyr.For at optimere transporten og mindske trafikken gennem byen,overvejer havn og virksomhed etablering af en pipe-line. Enmulighed er, at parterne deler investeringen i forholdet 50/50.Havnen skal købes ud af samarbejdet efter en kortere årrække,når virksomheden er godt i gang.Den kommunale havn har jf. havneloven ikke mulighed for atinvolvere sig i et forpligtende og økonomisk samarbejde medprivate virksomheder.Hvide Sande Havns deltagelse i isværkHvide Sande Isværk A/S henvendte sig i 2008 til Hvide SandeHavn i håbet om, at havnen ville indgå i et samarbejde ellerhelt overtage driften af isværket. Isværket havde økonomiskeproblemer, og man var ikke sikker på, at det kunne overleve.Isværkets problemer skyldes, at mange fiskefartøjer og fiskeek-sportører i dag selv kan producere is. Hvide Sande Isværk A/Ser ejet af fiskerne og er en vital del af fiskerihavnen.Hvide Sande Havn er en selvstyrehavn. Havnen overvejede atdeltage i isværkets drift. Der kunne være samdriftsfordele, somkunne gøre driften rentabel og øge serviceniveauet. Samtidigkunne det medføre besparelser på lønudgifter bl.a. ved tilkaldom natten. Et velfungerende isanlæg er en absolut nødven-dighed for en fiskerihavn. Alligevel var havnen tøvende, bl.a.fordi et sådant driftssamarbejde ikke kan etableres uden sær-skilt tilladelse fra Transportministeriet. Hvide Sande Isværk A/Småtte løse de akutte problemer ved at sætte prisen op på isen,til fortrydelse for de mange fiskere, der er afhængig af isen.Et af Hvide Sande Havns mål et at støtte og servicerer fiskerne

og det lokale erhvervsliv bedst muligt. Havnen har 60 hjem-hørende fiskefartøjer og landinger af fisk for 130 mio. kr. i2009. Derfor er fiskerihavnen helt afhængig af at kunne tilbydede fornødne faciliteter til landing, håndtering og bearbejdningaf fisk. Deltagelse i samarbejder med havnens virksomheder erderfor en naturlig del af havnens virke.Eksemplet er relevant i forhold til havnelovens § 9, stk. 5 og 6hvor havnen kun i særlige tilfælde kan få adgang til at foreståhavnerelateret operatørvirksomhed enten selv eller i samarbe-jde med private virksomheder.Aalborg Stevedore Company A/SAalborg Havn A/S samarbejder til stadighed med havnensøvrige virksomheder om at sikre tilstrækkelig udbud og kapac-itet til godshåndtering på havnen. I Aalborg er der lang traditionfor, at sådanne opgaver løses i et tæt samarbejde.I 1991 dannede Royal Artic Line A/S og Aalborg Havn A/S etfælles terminalselskab, Artic Container Operation A/S (ACO).ACO’s opgaver var at stå for alle Container Freight Station ogContainer Yard opgaver i forbindelse med containerterminalen,herunder også Grønlandstrafikken. Da ACO i 2010 fusionerermed mæglervirksomhed Royal Arctic Linjeagentur A/S, skullesamarbejdet med Aalborg Havn A/S finde en ny form, fordiAalborg Havn A/S ifølge Havneloven ikke må deltage i mægler-virksomhed.Resultatet blev, at Aalborg Havn A/S udtrådte af ACO, ogparterne i stedet omdannede Aalborg Stevedore Company A/S(ASC) med 70 % ejerandel til Royal Artic Logistics A/S – det nyeterminal og mægler selskab og 30 % ejerandel til Aalborg HavnA/S. I det gode samarbejdes navn har Aalborg Havn A/S postensom bestyrelsesformand.Selskabet udfører typiske stevedore serviceydelser indenfor last-ning/losning, lagerhotel, godshåndtering og logistik. Omsæt-ning i 2009 var 20 mio. kr., og selskabet har ca. 20 fastansatte.Det tidligere løsarbejdersystem i Aalborg blev i 2008 erstattetaf fastansættelse i netop ASC. Ansættelsen af havnearbejdernesikrer havnens brugere størst mulig fleksibilitet og kompetence.Denne fleksibilitet og øgede kompetence er meget vigtig for ef-fektiv betjening af produktionsvirksomheder på havnen.Royal Artic Logistics A/S og Aalborg Havn A/S samarbejder

også i selskaberne Aalborg Toldoplag A/S og Nordjysk Kom-biterminal A/S. I sidstnævnte selskab indgår desuden DanskeFragtmænd A/S som medejer.Aalborg Havn A/S har lignende forpligtende samarbejder medblandt andet Aalborg Portland A/S, Vattenfall A/S, Samtank A/S,Statoil A/S samt en række aktører indenfor tankmarkedet.Havnelovens begrænsede virkefelt for havne er en stadig ud-fordring, når samarbejde skal etableres, og når det udvikler sig.Aktuelt søger Aalborg Havn A/S at opnå tilladelse til at investerei bygninger og selskab til godshåndtering i Grønland. Ansøg-ningen behandles i Indenrigsministeriet.Aalborg Havn A/S har valgt at være skattepligtig af alle aktiv-iteter.Eksemplet er relevant i forhold til havnelovens § 10 om helt el-ler delvist kommunalt ejet aktieselskab. Særlig afgrænsningen istk. 3 til havnerelateret operatørvirksomhed er for afgrænsendei forhold til markedets integration af alle transportydelser. Virke-feltet bør udbredes til transport- og logistikrelateret virksomhed.Afgrænsningen i § 10, stk. 2 hvor formålet for havneaktieselska-bet er afgrænset til alene at videreudvikle og drive havne be-liggende i den pågældende kommune er for snæver i forhold tiludvikling af havnen, hvor der kan være brug for investeringerf.eks. i udlandet.

Odense Havns deltagelse i transportcenteri Tietgenbyen.Odense Havn undersøgte for 2 år siden, om havnen kunnedeltage i etableringen af et transportcenter i erhvervsområdetTietgenbyen, som er det erhvervsområde ved Motorvej E20, derligger tættest på havnen. Formålet er at byggemodne facilitetertil og sammen med havnens kunder.Transportministeriet afslog en tilladelse med henvisning til entolkning af Havnelovens § 9, stk. 5, om at havnens aktiviteterkun må ske på havnens tilstødende landarealer.Odense Havn er stadig interesseret i at deltage i et transport-center ved Tietgenbyen. Tietgenbyen og Odense Havn er direkteforbundet af Ring 3/Kertemindevej, og mange kunder ønsker,at havnen kan tilbyde faciliteter til transportører tæt ved mo-torvejen. Tietgenbyen er ligesom Odense Havn udpeget somdeltager i forsøget med modulvogntog. Det understreger erh-vervsområdets centrale placering i fremtidens transportmønster.Havnen vil understøtte virksomhederne både på havnen og ioplandet, så samspillet mellem landdelen af et transportcenterog havnedelen kan udvikle muligheder for at konsolidere godsmellem forskellige transportformer. Ideen er, at transportcen-teret kan tilbyde transportørerne overvåget parkering, opma-gasinering og pakhus mv.Odense Havn bakkes op af Odense Kommune. Kommunenfinder, at det er oplagt, at havnen får lov at benytte sin viden, såområdet kan udvikles til gavn for såvel Odense som hele Fynserhvervsliv.Odense Havn håber derfor på, at en kommende lovrevision in-deholder en ændring, så havnen kan investere uden for havnensmatrikel. Det er også et ønske fra Odense Havn at kunne delt-age i driften af transportcentret, gerne i samarbejde med an-dre aktører. For at havnen skal kunne det, skal den nuværendehavnelov ændres, så havnen må udfører transportrelateredeaktiviteter i stedet for kun havnerelaterede aktiviteter.Odense Havns deltagelse i skrotning af boreplatformeOdense Havn, H.J. Hansen Genvindingsindustri og Fayard A/Sindledte i efteråret 2010 et samarbejde om at kortlægge mu-lighederne for skrotning af boreplatforme på Lindø-terminalen.

Projektet kan være med til at øge beskæftigelse og eksport lokaltog nationalt. Samtidig sætter projektet miljøet i højsædet, dade unikke faciliteter i Odense er med til at sikre en miljørigtigskrotning.Skrotning af udtjente off-shore installationer skal ske miljømæs-sigt forsvarligt og helst i en havn eller værft i Nordsø- og Kat-tegatområdet af hensyn til transportafstand. Det er samtidig af-gørende, at den rigtige viden og de rigtige faciliteter er tilstede.Tilstrækkelig vanddybde, mega-kraner, dokfaciliteter og on-shore infrastruktur er alle faciliteter, der findes på Lindø-temi-nalen. Boreplatforme i størrelsen 25 etager og 15.000 tons kanderfor gå ind i havnen for at blive ophugget på en miljørigtigog forsvarlig måde. Projektet kan blive landets største på gen-vinding, og markedspotentialet er stort. Alene i de nordiskefarvande eksisterer der op mod 600 off-shore enheder, som pået tidspunkt skal genvindes.

Projektet skal være et joint venture projekt, hvor Odense Havnog de 2 private aktører deltager for egen regning og risiko. Somhavneloven er formuleret kan Odense Havn som selvstyrehavnalene indgå i det forberedende arbejde og dermed være partpå omkostningssiden. I det øjeblik projektet bliver konkret, ogder opstår mulighed for indtjening, skal havnen udtræde af sa-marbejdet.Køge Havns deltagelse i en kombiterminalDer har i flere år været arbejdet for at få en kombiterminal vedKøge. Projektet er blevet undersøgt og byrådet, havnen og erh-vervslivet ser stadig store muligheder i projektet. En kombitermi-

nal giver mulighed for at omlade containere og trailere fra banetil vej og omvendt. Målet er at effektivisere håndteringen af god-stransport og fremme intermodal transport. Derved styrkes mu-lighederne for at mere gods kan komme væk fra vejen og overpå banen. En kombiterminal ved Køge skaber på den måde enmiljøgevinst og gavner beskæftigelsen lokalt og regionalt.Køge Havn ser muligheder i, hvis en kombiterminal med tidenkommer til at ligge ved Køge. Havnen er specialist i at udviklearealer og servicere transportører via salg af ydelser. Derfor vilKøge Havn tage del i projektet om en kombiterminal igennemet samarbejde med private samarbejdspartnere. Havnelovenbegrænser dog mulighederne for havnens deltagelse indenfor transportrelaterede services. Det hænger sammen med, athavnen kun må udføre havnerelateret aktiviteter og at aktiv-iteterne kun må ske på havnens tilstødende arealer jf. havnelov-ens § 9, stk. 5Skandinavisk Transport Center (STC) ligger i Køge og har godadgang til Køge Havn. Derfor er Køge en oplagt placering foren terminal. Meget tyder da også på, at Køge kan blive et endnumere afgørende transportknudepunkt i fremtiden, særligt da detfra Christiansborg er besluttet, at Danmarks spornet skal ud-vides med et nyt dobbeltspor, den såkaldte Nybygningsløsning,der skal gå via Køge.Køge Havns oprettelse og deltagelsei en ro-ro terminalKøge Havn udvides i de kommende år med 40 ha areal. Iforbindelse med udvidelsen, er det på tegnebrættet at udvikleyderligere et nyt havneareal på 25 ha til eksklusivt brug foren ro-ro terminal. Der er i øjeblikket ved at blive udarbejdet

lokalplan samt VVM for denne. Tanken er, at Køge Havn sam-men med en eller flere private investorer udvikler arealet, sådet kan bruges specifikt til ro-ro-trafik rettet mod Østersøen. Pånuværende tidspunkt er der allerede en del ro-ro transporter påKøge Havn. Hvis havnen udvikler en terminal specifikt til om-ladning, losning og lastning af de mange transporter er håbet,at det vil tiltrække flere transporter. Køge Havn forventer, at ar-ealudvidelsen af havnen realiserer en fordobling af godsomsæt-ningen i de kommende år.Køge Havn er en kommunal selvstyrehavn, der har udviklet sigkraftigt i de seneste år. Havnen har en ideel beliggenhed medadgang til Baltikum og Østersøen og tæt på det danske motor-vejsnet. Derfor ligger færgeruten til Bornholm nu også i Køge,hvor mange tusinde tons gods samt passagerer hver år trans-porteres til og fra øen.Havnens ledelses- og markedsføringssamarbejde med Skandi-navisk Transport Center (STC), der ligger lige ved motorvej E20,gør Køge til et logistikknudepunkt for transporter på Sjælland.Og alt tyder på, at flere transporter vil slå sin vej forbi Køge ifremtiden, ikke mindst når havnens og transportcenterets areal-er udvides i de kommende år. Ligesom Femern forbindelsen ogNybygningsløsningen på jernbane nettet uden tvivl giver Køgeyderligere muligheder.Havneloven sætter sine grænser for Køge Havns deltagelse i ak-tiviteter i forbindelse med en ro-ro terminal. Ifølge havnelovenmå havnen ikke deltage i terminaldrift og rederivirksomhed jf.§ 9, stk. 5 og 6.