TRU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 294: DSB's årsrapport 2011

Trafikudvalget 2010-11 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 294
Offentligt

DSB ÅrSrapport2010

Indhold

46141821313334434452586375VirksomhedsoplysningerAdresseDSBSølvgade 401349 København Ktlf. 70 13 14 15www.dsb.dkCVr nr. 25050053HjemstedskommuneKøbenhavnEjerforholdDSB er en selvstændigoffentlig virksomhedejet af transportmini-sterietRevisionDeloitteStatsautoriseretrevisionsaktieselskabKpMGStatsautoriseretrevisionspartnerselskabrigsrevisionenBankNordea

Et udfordrende år for DSBEt godt kerneprodukt er det vigtigsteDSB’s internationale aktiviteterMed dygtighed ind i fremtidenSamfundsansvar er en naturlig del af DSBÅrsregnskabHoved- og nøgletalFinansiel beretningForventninger til fremtidenpåtegningerGod selskabsledelserisiciÅrsregnskabresultatopgørelseandre hovedtalDelregnskaberØvrige oplysningerBestyrelse og koncernledelseKort

102105107108112

DSB Årsrapport 2010Udgiver:DSB, Sølvgade 40, 1349 København KRedaktionsansvarlig:Merete ruagerJournalist:Merete thorøeGrafisk design:Visuel Kommunikation, DSB MarketingFoto:DSB’s Billedarkiv

DSB Årsrapport 2010

Et udfordrende år for DSB

Et udfordrende år for DSBDen altoverskyggende sag i forbindelse med DSB’s regnskabsaf-læggelse har drejet sig om den økonomiske situation i DSBFirstØresund og relationerne mellem DSB som modervirksomhed ogDSBFirst. I revisorernes erklæring om udført forvaltningsrevisioner der afgivet et forbehold, som retter sig specifikt mod samhand-len mellem DSB og DSBFirst Øresund, herunder overdragelsen afvedligeholdelsesaktiviteterne til DSB Vedligehold A/S. Forbeholdetførte til, at bestyrelsen så sig nødsaget til at afskedige den admini-strerende direktør.Efterfølgende har statens advokat, Kammeradvokaten, vurderetsagen. Kammeradvokatens vurdering er, at der kan være tale omulovlig statsstøtte i forholdet mellem DSB og DSBFirst Øresund.Under hensyntagen til Kammeradvokatens vurdering, og denpressede økonomi i DSBFirst, der nu er konstateret, er der i DSB’sårsregnskab for 2010 indregnet nedskrivninger og hensættelserpå i alt 725 mio. kr. til imødegåelse af forventede tab relateret tilDSBFirst Øresund samt mulige tilbagebetalingskrav i forbindelsemed statsstøtte m.v.Det skal understreges, at nedskrivningerne og hensættelsernedels er foretaget på baggrund af Kammeradvokatens vurderingog dels en foreløbig analyse af den økonomiske situation i DSBFirstØresund, og at beløbet er baseret på en overordnet vurdering afmulige konsekvenser. Der er således væsentlig usikkerhed vedrø-rende de foreløbigt indregnede hensættelser. Opgørelsen på i alt725 mio. kr. kan således vise sig at afvige markant i både positivog negativ retning. Revisorernes revisionspåtegning på koncern-og årsregnskabet indeholder grundet den væsentlige usikkerhedet forbehold for fuldstændighed samt størrelsen af de indregnedenedskrivninger og hensættelser til tab vedrørende DSBFirst Øre-sund.DSB’s resultat før skat udgør således i 2010 et underskud på 551mio. kr. Korrigeret for nedskrivninger og hensættelse udgør resul-tatet 173 mio. kr. svarende til et fald på 287 mio. kr.København, den 13. april 2011Resultatet er i 2010 desuden påvirket af fratrædelsesomkostningeri størrelsesordenen 140 mio. kr. Herudover er resultatet påvirket afbetydelige omkostninger for at opretholde et acceptabelt servi-ceniveau for vores kunder både i forbindelse med sporarbejder,herunder sporspærringer på S-togsnettet, og i forbindelse meddet hårde vintervejr såvel først som sidst på året. Hertil kommeromkostninger til kundeforbedrende tiltag samt underskuddet iDSBFirst.Status ved årsrapportens fremlæggelse er, at DSB’s ledelse harigangsat en tilbundsgående analyse af DSBFirst’s økonomi ogrevision af selskabets forretningsplan. Herudover vil DSB i løbet afde kommende måneder finde en bedre og mere holdbar model fortogdriften på Kystbanen og i Sydsverige.Der foregår herudover en række juridiske og økonomiske undersø-gelser af forhold relateret til DSBFirst.Resultatet understreger vigtigheden af, at DSB fremadrettet har etstærkt fokus på en løbende effektivisering af forretningen og påprofitabel vækst.Det samlede antal kunder i 2010 udgjorde 198 millioner, hvilket er7 millioner flere end året før svarende til en vækst på 4 procent.

Klaus PedersenKonstitueretadministrerende direktør

Mogens GranborgBestyrelsesformand

DSB Årsrapport 2010

Et godt kerneprodukt

Et godt kerneprodukt er detvigtigsteKvaliteten af kerneproduktet er afgørende for kundernes til-fredshed. Tilfredse kunder er DSB’s bedste platform for vækst.Vi skal derfor gøre vores yderste for at levere god kvalitet. Hvereneste dag!Kunden er DSB’s vigtigste dommer. Hvis ikke kunderne er tilfredsemed kvaliteten, vælger de os fra eller undlader at vælge os til. Fårde til gengæld en god oplevelse med toget, kommer de igen. Vived fra vores mange kundeundersøgelser, at høj præcision, rele-vant og pålidelig trafikinformation, en god service samt tryghedog sikkerhed er det vigtigste for vores kunder. Hvis ikke kvalitetenaf vores kerneprodukt er i top på de parametre, kan vi lancereuendeligt mange forbedringer og servicetiltag, uden at det skaberflere eller mere tilfredse kunder. Derfor har vi et konstant fokus påvores kerneprodukt.

til at køre og ankomme præcist. Samarbejdet udmøntes i en bredvifte af projekter, der alle har til formål at hente dyrebare sekun-der, hvor det er muligt.En meget lang række faktorer spiller ind på, om tog afgår ogankommer til tiden. Med præcisionsmanifestet forpligter DSB ogBanedanmark sig til at tænke præcision ind i alle beslutninger ogarbejder nu i fællesskab hen mod det ambitiøse mål om mere endat halvere det antal sekunder, som kunderne i gennemsnit bliverforsinkede. Målet for 2010 var, at kunder i fjern- og regionaltoghøjst måtte være 200 sekunder forsinkede ved ankomst pr. rejse.Det mål blev desværre ikke opfyldt på grund af det usædvanlighårde vintervejr i både starten og slutningen af året, og årets resul-tat blev 238 sekunders forsinkelse. Dette tal skal være reducerettil 100 sekunder i 2020. også S-togs forsinkelser skal mere endhalveres, så kunderne i 2020 højst må være 50 sekunder forsin-kede pr. rejse. I 2010 var S-togskunder i gennemsnit 106 sekunderforsinkede.Generelt har DSB i 2010 investeret massivt i forbedring af grund-produktet, og omkostningerne i forbindelse med det hårde vinter-vejr har været betydelige.

Præcision skal gennemsyre alle ledtog til tiden er det, vores kunder vægter allerhøjest, og præcisionhar de seneste år været højt placeret på DSB’s dagsorden. Blandtmange andre tiltag har vi ændret vores interne mål for forsinkelserfra procentvise tog, der er forsinkede, til antal sekunder, kunderneer forsinkede. Det betyder, at vi nu medregner alle forsinkelser fraførste sekund. I relation til trafikkontrakten med transportmini-steriet måler vi dog fortsat i procent. DSB’s interne slogan ”Hvertsekund tæller – og skal tælles” slår fast med syvtommerssøm, atpræcision skal gennemsyre samtlige aktiviteter i servicekæden. Fåsekunders forsinkelse kan hurtigt blive til minutter, og forsinkelserskaber ofte en dominoeffekt på andre tog. ambitionen er, at DSB’spræcision skal ligge i Europas top 3 i 2020.Blandt de mange nye tiltag sidder de medarbejdere, der disponerermateriellet i forbindelse med nedbrud og uregelmæssigheder i tra-fikken, nu sammen med dem, der styrer trafikken. Det giver bedreog hurtigere beslutninger.Tæt samarbejde med Banedanmarktransportministeren satte i foråret 2010 forøget fokus på regu-laritet på banenettet med etablering af en rettidighedsorganisa-tion under ledelse af Banedanmarks direktør Jesper Hansen meddeltagelse fra Banedanmark, trafikstyrelsen og DSB. Etableringenaf rettidighedsorganisationen skaber forbedrede rammer for etkoordineret arbejde med at forbedre præcisionen. DSB og Ba-nedanmark har i forlængelse heraf underskrevet et fælles ”præcisi-onsmanifest” i juni 2010, som har sat yderligere fokus på at få tog

Sekunder, der batter14 nyoprettede præcisionsgrupper bidrager til at få rettidigheden ivejret over hele landet. Grupperne har generelt fokus på at for-bedre kommunikationen på tværs af faggrupper og på at strammeprocedurer og arbejdsgange op ud fra devisen, at hvert sekundtæller. Grupperne har eksempelvis fået indført en mere fleksibelbenyttelse af sporene i Århus, så tog ikke skal holde og vente på atkomme ind på stationen. Ved udgangen af 2010 var der etableretpræcisionsgrupper i Næstved, Århus, Kalundborg, Fredericia, aal-borg, København H, odense, Struer-Herning, Nykøbing F, Esbjerg-Herning, roskilde, Helsingør, Kastrup og Østerport-Helgoland.

Åbne øjne og ører på perronenEn ny enhed, operativ Service, opererer på perronerne på Køben-havn H, Københavns Lufthavn Kastrup og Århus H, hvor de har tætføling med trafikken og hurtigt kan følge op på uforudsete situa-tioner. Fra perronen assisterer de både kunderne, driftscentralen,kommandoposten samt tog- og lokomotivførere. operativ Servicesikrer eksempelvis, at kunderne er fordelt og placeret hensigtsmæs-sigt på perronen og træffer i samarbejde med driftscentralen lokale,trafikale beslutninger, der medvirker til at få togene af sted til tiden.

DSB Årsrapport 2010

Et godt kerneproduktt

Et godt kerneprodukt

Antal forsinkelser i procent af samtlige afgange for fjern-og regionaltogprocent

Antal forsinkelser i procent af samtlige afgange for S-tog

Klar og entydig trafikinformationDSB’s trafikinformationsstrategi, Info2010, er ved at blive ført ud ilivet. Fokus har i første omgang været at skabe et godt fundamentfor trafikinformationen. Datasiden har udgjort en stor udfordring,fordi DSB’s og Banedanmarks respektive systemer tidligere i vissesituationer har genereret forskellige antal forsinkelsesminutter tilskærmene på henholdsvis stationen og perronerne. Nu er syste-merne blevet kørt sammen og processerne tilrettelagt, så informa-tionen kommer bedst muligt ud til kunderne. I løbet af 2011 vil endel manuelle processer blive gjort elektroniske, hvilket vil forbedredatakvaliteten yderligere. Vi har desuden udviklet et målstyrings-værktøj, så det er muligt at se, om kunderne er blevet informeret,og hvordan det er gjort.

procent

2520151050Jan2009

2520151050FebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDecJanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDec

2010

Mål i trafikkontrakt

2009

2010

Mål i trafikkontrakt

på trods af positive tendenser i 2010 var antallet af forsinkelserfor året som helhed for både fjern- og regionaltog samt for S-togpræget af det kraftige vintervejr i årets første og sidste måneder.For fjern- og regionaltogene var antallet af forsinkelser 10,3 pro-cent i 2010. Fjern- og regionaltogene har således i 2010 haft flereforsinkelser end de fastsatte mål i trafikkontrakten. på trods afdet ekstraordinært hårde vintervejr i både starten og slutningen afåret svarer det dog til en fremgang på 0,9 procentpoint i forholdtil 2009. Fremgangen skyldes blandt andet færre materielfejl samtmindre sporarbejde. pålideligheden, som er et udtryk for andelenaf tog, der idriftsættes som planlagt, var 97,6 procent i 2010 mod98,2 procent i 2009.I S-tog var antallet af forsinkelser 6,0 procent i 2010 sammen-lignet med 4,3 procent i 2009. Udviklingen skyldes forsinkelserforårsaget af den hårde vinter først og sidst på året. Endvidere vardriften sommeren igennem præget af de omfattende sporarbejderpå Nordbanen. på trods af det hårde vintervejr levede S-tog op tilkravet i trafikkontrakten.pålideligheden var 95,9 procent i 2010 mod 97,0 i 2009.

Kunderne værdsætter forbedringerSelve kommunikationen til kunderne er også kommet under lup.Under overskriften Klar Besked samarbejder vi med Banedanmarkom et fælles kommunikationskoncept med det mål, at vi skal råd-give kunderne klart. Vi skal guide kunderne – ikke blot konstatereet problem, men så vidt muligt også anvise en løsning. Informatio-nen skal tydeligt fortælle, hvad konsekvenserne er for kunderne.Herudover skal medarbejderne være nærværende og personlige ideres kommunikation.tilfredsheden med trafikinformationen, når togene ikke kører tiltiden, er generelt blevet bedre. Eksempelvis har de fem parametre,der bliver målt via det panel, der repræsenterer et bredt udsnit afdanskerne, alle fået et nyk opad. Én parameter går ud på, om kun-derne oplever, at der bag trafikinformationen er mennesker, somtænker på deres situation. Her er vurderingen, på en skala fra 1-10,steget fra 4,9 i 3. kvartal 2009 til 5,4 i 3. kvartal 2010.Informationsstrategien har også medført et strategisk samarbejdei hovedstadsområdet mellem DSB, Movia og Metro. Her er deri første omgang fokus på at sikre en god og sammenhængendeinformation på trafikknudepunkterne. De første pilotprojektergennemføres på Flintholm Station i 2011 og på Nørreport Station iperioden frem til den afsluttede ombygning i 2014. Med samarbej-det tages der et væsentligt skridt i retning af en fælles løsning fortrafikinformation for aktørerne i hovedstadsområdet og dermedmod at guide kunden gennem hele rejsen.

God service gør en forskelDet er kunderne, DSB lever af. Derfor gør vi os umage for at ydeen god service i alle led – at give kunderne ’det lille ekstra’, som deikke har bedt om, men som får dem til at føle sig godt tilpas. Med

DSB Årsrapport 2010

Et godt kerneprodukt

inspiration både fra DSB’s internationale virke og internationaleservicevirksomheder har vi i løbet af de sidste to år implementereten servicekultur, ’We Move You’, der understøtter udviklingen fratransportvirksomhed til servicevirksomhed. Kernen i ’We MoveYou’ er, at kunderne skal føle sig som velkomne gæster, og at allemedarbejdere i alle situationer bestræber sig på at gøre det atrejse med toget til en god oplevelse.Den nye servicekultur har båret frugt, og vurderingen af den hjælpog service, kunderne får fra personalet, er steget entydigt. Eksem-pelvis er vurderingen af togpersonalet i fjern- og regionaltog stegetfra 6,6 i 3. kvartal 2009 til 7,4 i 4. kvartal 2010. I samme periode ervurderingen af salgspersonalet øget fra 6,6 til 7,1.opbygningen af servicekulturen er sket gennem målrettet træningog uddannelse - i første omgang af medarbejdere med kunde-kontakt. Siden har også ledere og medarbejdere på værkstederneog i back-office funktioner gennemgået uddannelsesforløbet, såogså disse medarbejdere har fokus på at yde en service, der gørfrontmedarbejderne i stand til at gøre en forskel for kunden. Vedudgangen af 2010 havde næsten samtlige medarbejdere gen-nemgået uddannelsesforløbet. DSB deler gerne ud af erfaringernemed udviklingen af servicekulturen og har været efterspurgt somoplægsholder af virksomheder i for eksempel Belgien, Norge ogJapan samt af postDanmark og Københavns Lufthavne.

Da DSB har stor fordel af, at Natteravnene kommer forbi statio-nerne på deres runder, er det også naturligt at give dem mulighedfor at kunne følge en gruppe unge med toget. I begyndelsen af2010 sponserede DSB desuden reklamefolie på to S-tog for at gøreopmærksom på Natteravnene og støtte deres hvervekampagne.

Øget tryghed på S-banenDSB’s overvågningscentral i Servicecenter S-tog har siden efteråret2009 bidraget til at øge trygheden for kunder og medarbejdere påS-togsnettet. Via 1.200 kameraer fordelt på alle S-togsstationerholder overvågningscentralen øje med, hvad der foregår på sta-tioner og i Kort & Godt- samt 7-Eleven-butikker. Fra centralen kander kaldes direkte op til S-togsrevisorer, lokomotivførere og devagter, der er placeret på udvalgte stationer på Køge Bugt-banen –og omvendt. Desuden kan overvågningscentralen alarmere politietved eksempelvis hærværk og røverier og give dem et signalementmed det samme.

Kampagne mod lommetyveDSB, Banedanmark, Movia og Metro har iværksat en fælles oplys-ningskampagne, der rådgiver kunderne om, hvordan man undgår atblive bestjålet af lommetyve.

We Move YouHæder til fodboldguiderEksempler på konkrete serviceforbedringer:ƒ togpersonalet står ved dørene til toget for at tage imod kun-derne – og hjælper dem videre på rejsen ved uregelmæssighederi trafikken.ƒ Salgsmedarbejdere giver ekstra information ved sporarbejde oghjælper kunderne ved automater og kundepc’ere.ƒ Nye servicekuponer giver personalet på perronerne mulighedfor at overraske kunderne positivt – eksempelvis med et stykkechokolade og en kop kaffe.DSB’s 42 fodboldguider, det vil sige frivillige togførere med etsærligt kursus i konflikthåndtering og fankultur, formår at håndtereproblemer med voldsomme fodboldfans, så der i dag stort set ikkeer vold, trusler og hærværk i fodboldtogene. Indsatsen har givetfodboldguiderne hædrende omtale ved LIVafondens prisuddeling i2010. LIVafonden rådgiver om konfliktløsning.

Rene linjerEn god rengørings- og vedligeholdelsesstandard bidrager tiloplevelsen af tryghed på stationerne. Derfor har DSB suppleretden daglige rengøring med en mere tilbundsgående indsats på enrække større stationer på S-banen. Foreløbig har stationerne Hel-lerup, Nørreport, Valby, Vanløse, Lyngby, Nordhavn, Svanemøllen,Langgade og Vesterport fået en omfattende make-over i form afoprydning, hovedrengøring, maling og forbedret belysning.

Natteravne skaber tryghedDSB har løbende fokus på at øge kundernes oplevelse af tryghed,og vi har eksempelvis gennem flere år arbejdet tæt sammen medNatteravnene, som i kraft af deres meget synlige tilstedeværelseog gode dialog med unge mennesker bidrager positivt til tryghedenbåde på stationer og i tog. Hidtil har Natteravnene kunnet køregratis med S-toget og med DSBFirsts tog fredag og lørdag nat. Iefteråret 2010 blev ordningen udvidet til at omfatte alle DSB’s tog.

DSB Årsrapport 2010

Et godt kerneprodukt

Fornyet kamp mod graffitiBanedanmark udliciterede i 2010 graffitiafrensningen på en langrække stationer landet over, og et nyoprettet DSB-team vandtkontrakten. I løbet af 2010 fjernede graffiti-teamet ca. 77.000 m�graffiti – svarende til mere end 10 fodboldbaner – fra vægge, trap-per og tunneler på mere end 70 stationer.

I DSB har vi et sikkerhedsledelsessystem, der beskriver de sikker-hedsstyrende aktiviteter, som blandt andet omfatter procedurerfor godkendelse og vedligeholdelse af materiel, uddannelse af per-sonale, opfølgning på sikkerhedsmæssige hændelser etc. Systemeter certificeret af trafikstyrelsen, som - i lighed med vores egneauditører - løbende fører tilsyn med DSB. I 2010 blev certificerin-gen af sikkerhedsledelsessystemet udvidet, så det også omfatterDSB’s infrastruktur. DSB er hermed fuldt ud certificeret.

Sikkerhed frem for altDet er DSB’s væsentligste forpligtelse at sikre, at vores mangekunder kommer sikkert frem og tilbage hver dag - og at DSB er ensikker arbejdsplads for vores mange medarbejdere. I sammenlig-ning med andre transportformer er jernbanen meget sikker, idetantallet af alvorlige personulykker på jernbanen ligger på ca. ensjettedel af niveauet for vejtrafikken. Sikkerhedsniveauet er altsåallerede højt, men vi bestræber os fortsat på at gøre det endnuhøjere.Certificeret af Trafikstyrelsentrafikstyrelsen har fastlagt det nationale måltal for sikkerheds-niveauet i Danmark til maksimalt 0,3 alvorlige personulykker pr.million togkilometer. DSB overholder til fulde dette mål – både i2009 og i 2010 havde vi kun 0,1 alvorlige personulykker pr. milliontogkilometer.

Høj sikkerhedsbevidsthedSikkerheden i DSB bygger på sikkerhedsrobust teknologi med flerebarrierer mod ulykker, og den teknologiske udvikling resulterer ien fortsat forbedring af sikkerheden. Vi har eksempelvis sikret alletogsæt mod at begynde at køre, før togets døre er lukkede.Vores medarbejdere har en meget høj sikkerhedsbevidsthed, og i2010 påbegyndte vi et sikkerhedskulturprogram for på systema-tisk vis at dele erfaringer. Forudseenhed og opmærksomhed ernøgleord i bestræbelserne på at fastholde og om muligt forbedresikkerheden yderligere.I 2010 trådte der nye EU-regler i kraft for gennemførelse af sik-kerhedsvurderinger (Common Safety Methods). Vi er i færd medat indføre disse metoder og gennemførte i 2010 en række internekurser i de nye metoder for sikkerhedsvurderinger.

Personulykker på vej ogbane 1999-2008antal pr. mio. km

1211109876543210VejBaneKilde: Sikkerhedsrapport for jernbanen 2009

DSB Årsrapport 2010

DSB’s internationale aktiviteter

DSB’s internationaleaktiviteterDSB i SverigeDSB har siden 2002 haft ansvaret for driften af roslagsbanan iStockholm. I 2009 kom Øresundstrafikken til, som DSB driver sam-men med FirstGroup plc. I december 2010 startede yderligere tooperationer og i oktober 2010 vandt DSB udbuddet på Upptåget,der omfatter regional- og pendlertogtrafik omkring Uppsala nordfor Stockholm. Drifstart på denne operation er juni 2011.Roslagsbananroslagsbanan er et pendlernet, som forbinder det centrale Stock-holm med de nordøstlige forstæder. trafikken køres af roslagstågaB, som ejes af DSB (60 procent) og Svenska tågkompaniet (40procent). roslagståg aB overtog driften i januar 2003, og i 2008blev kontrakten forlænget i yderligere fem år frem til januar 2013.roslagståg aB varetager den daglige togdrift og on board servicesamt vedligeholdelsen af stationerne på strækningen. I 2008 over-tog roslagståg aB desuden vedligeholdelsen af materiellet.Antal rejsende pr. år:10,0 mio.Antal togkm pr. år:2,8 mio.Strækningslængde:65 kmAntal ansatte:261Antal stationer:38Hovedkontor:Stockholm

KrösatågKrösatåg er et regionalt tognetværk, der forbinder Jönköping medHalmstad i vest og oskarshamn i øst. trafikken køres af DSB Små-land aB, som er en helejet tilknyttet virksomhed af DSB Sverige aB.Kontrakten omfatter drift af regionaltogtrafikken inkl. on board ser-vice og rengøring. DSB Småland overtog driften 10. december 2010.Antal rejsende pr. år:1,2 mio.Antal togkm pr. år:2,1 mio.Strækningslængde:544 kmAntal ansatte:70Antal stationer:48Hovedkontor:Linköping

Den svenske ØresundstrafikÖresundstrafiken blev etableret ved Øresundsbroens åbning i 2000og forbinder i dag trafikken mellem Helsingør og København viaMalmö med de svenske regionaltogstrækninger mod Göteborg,Kalmar og Karlskrona. I januar 2009 overtog DSBFirst, som ejes afDSB (70 procent) og britiske FirstGroup (30 procent), den dagligedrift, der også omfatter on board service samt vedligeholdelse afmateriellet.Antal rejsende pr. år:36 mio.Antal togkm pr. år:11,6 mio.Strækningslængde:662 kmAntal ansatte:550Antal stationer:42Hovedkontor:Malmö

VästtrafikI 2009 vandt DSBFirst Väst aB udbuddet af regional- og pend-lertogtrafikken i og omkring Sveriges næststørste by, Göteborg.trafikken udgør det største transportsystem i Göteborg-områdetog består af i alt 11 linjer, der forbinder Göteborg med de omkring-liggende byer. DSBFirst Väst aB, der ejes af DSB (70 procent) ogbritiske FirstGroup (30 procent), overtog driften i december 2010og er ansvarlig for rengøring af togene, on board service samtvedligeholdelse af dele af materiellet.Antal rejsende pr. år:15,0 mio.Antal togkm pr. år:8,0 mio.Strækningslængde:972 kmAntal ansatte:317Antal stationer:98Hovedkontor:Göteborg

UpptågetUpptåget omfatter regional- og pendlertrafik omkring Uppsalanord for Stockholm. trafikken strækker sig fra Upplands Väsbyvia arlanda lufthavnen til Uppsala og Gävle. DSB Uppland aB, derer en helejet tilknyttet virksomhed af DSB Sverige aB, overtagerdriften i juni 2011 og får dermed ansvaret for den daglige drift, onboard service, rengøring samt let vedligeholdelse.Antal rejsende pr. år:4,2 mio.Antal togkm pr. år:3,1 mio. (2,8 mio. togkm fra 2013)Strækningslængde:157 kmAntal ansatte:60Antal stationer:16Hovedkontor:tierp

DSB Årsrapport 2010

DSB’s internationale aktiviteter

DSB i TysklandI slutningen af 2009 etablerede DSB sig i tyskland med kontor iDüsseldorf. Købet af halvdelen af det tyske operatørselskab VIaSGmbH i marts 2010 var udgangspunktet for de tyske aktiviteter.Det er ratH/ruhrtalbahn, der ejer de øvrige 50 procent af VIaSGmbH.VIaS GmbH har to togoperationer i Frankfurt-området: odenwald-bahn og rheingau.Västtra kAntal rejsendepr. år: 15,0 mio.Antal togkmpr. år: 8,0 mio.Strækningslængde:972 kmUpptågetAntal rejsendepr. år: 4,2 mio.Antal togkmpr. år: 3,1 mio.(2,8 mio. fra 2013)Strækningslængde:157 km

Odenwaldbahnodenwaldbahn er et regionalt trafiknetværk, som består af i altfem linjer. De kører igennem den sydlige del af delstaten Hessenog den nordlige del af delstaten Baden-Württemberg. trafikken ersiden 2005 blevet kørt af VIaS GmbH, som også varetager rengø-ringen og vedligeholdelsen af togene samt on board service.Antal rejsende pr. år:2,0 mio.Antal tog km pr. år:2,0 mio.Strækningslængde:185 kmAntal ansatte:60Antal stationer:33Hovedkontor:Michelstadt - mellem Frankfurt og Mannheim.

RoslagsbananAntal rejsendepr. år: 10,0 mio.Antal togkmpr. år: 2,8 mio.Stræknings-længde: 65 km

KrösatågAntal rejsendepr. år: 1,2 mio.Antal togkmpr. år: 2,1 mio.Stræknings-længde: 544 km

Den svenskeØresundstra kAntal rejsendepr. år: 36,0 mio.Antal togkmpr. år: 11,6 mio.Strækningslængde:662 km

RheingauI 2008 vandt VIaS GmbH udbuddet af rheingau, der kører mellemFrankfurt, Wiesbaden og Koblenz. VIaS overtog driften i december2010 og er ansvarlig for trafik- og omløbsplanlægning, on boardservice, rengøring samt vedligeholdelse af togene.Antal rejsende pr. år:2,0 mio.Antal tog km pr. år:2,1 mio.Strækningslængde:149 kmAntal ansatte:72Antal stationer:27Hovedkontor:Griesheim ved Frankfurt am MainRheingauAntal rejsendepr. år: 2 mio.Antal tog kmpr. år: 2,1 mio.Strækningslængde:149 kmOdenwaldbahnAntal rejsendepr. år: 2 mio.Antal tog kmpr. år: 2,0 mio.Strækningslængde:185 km

DSB Årsrapport 2010

Med dygtighed ind i fremtiden

Med dygtighed ind i fremtidenAt være konkurrencedygtig er i høj grad et spørgsmål om fagligdygtighed. Og da udvikling af den enkelte medarbejder er ens-betydende med udvikling af DSB, investerer vi målrettet i voresmedarbejderes dygtighed.’Med dygtighed ind i fremtiden’. Det er den overordnede filosofii DSB’s Hr-strategi, hvor omdrejningspunktet er, hvordan mangearer en stor, kommerciel servicevirksomhed til både at leveredet optimale produkt og den optimale kundeservice. Det kræver endynamisk og handlekraftig organisation og ikke mindst dygtighedpå alle niveauer samt et stort engagement hos alle medarbejdere isamtlige led i DSB’s omfattende værdikæde.Vi forventer os meget af vores medarbejdere. til gengæld har vi enambition om at være én af Danmarks bedste arbejdspladser. Deter vigtigt, at vi både kan tiltrække, udvikle og fastholde de heltrigtige medarbejdere. Derfor prioriterer vi gode forhold for medar-bejderne højt, både når det gælder udvikling og uddannelse, trivselog arbejdsmiljø. DSB er en fleksibel og rummelig arbejds-plads, ogvi ser mangfoldighed som et afgørende konkurrence-parameter ifremtiden.Vores Hr-strategi udstikker retningen for Hr-indsatsen og ernaturligvis koblet direkte til DSB’s overordnede forretningsstrategi,så vores organisation, ledere og medarbejdere udvikler sig indenfor rammerne af vores forretningsmæssige mål.

32 flyveklare talenterVi arbejder strategisk med at udvikle og fastholde DSB’s talent-masse. Gennem det sidste halvandet år har 32 udvalgte talenter fraforskellige dele af DSB deltaget i et intensivt talentudviklingsforløbtæt koblet til Sporskifte2010. I december 2010 afsluttede de 32såkaldte ’High potentials’ deres program. Flere af deltagerne havdeallerede undervejs i programmet fået enten øget ansvar eller nyeposter i organisationen.

Indsats for ordblinde og læsesvageLæsefærdighed er grundlaget for efter- og videreuddannelse og forat kunne imødekomme de krav, som arbejdspladsen stiller. Derforhar 84 håndværkere og stationsbetjente deltaget i et pilotprojekt,hvor de fik undervisning i dansk og It. Med projektet opnår DSBøget kvalitet og kompetenceløft, og hos medarbejderne øgestrivslen og selvsikkerheden. Målet er at overføre erfaringerne tilandre medarbejdergrupper i DSB. projektet er støttet af treparts-midler fra forhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedetsparter.

Fraværet falderI 2008 satte vi os for at reducere sygefraværet med 20 procent.Udgangspunktet var et fravær på 12,8 dage pr. medarbejder i2007, og målet er, at det skal falde til 10,2 dage i 2011. Vi harskabt nye rammer for håndtering af fravær og har haft fokus påden ledelsesmæssige indsats. Det har medført, at fraværet i 2010er nede på 10,6 dage pr. medarbejder svarende til 4,6 procent.Fraværet i DSB er imidlertid stadig relativt højt sammenlignet meddet øvrige danske arbejdsmarked, og i 2011 vil vi formulere nyemål for de kommende års indsats.

Certifikat for godt arbejdsmiljøGennem de seneste år har DSB arbejdet målrettet på at indføre etambitiøst ledelsessystem for arbejdsmiljø i alle enheder i hele or-ganisationen. I november 2010 blev DSB – som én blandt ganske fåvirksomheder i Danmark – fuldt arbejdsmiljøcertificeret og har fåettildelt det internationalt anerkendte certifikat for arbejdsmiljøle-delse oHSaS 18001:2008. Det betyder, at alle medarbejdere nuer omfattet af et ledelsessystem, der systematisk følger op på allearbejdsmiljøforhold – fysiske såvel som psykiske. DSB vil stadigarbejde for at forbedre arbejdsmiljøet yderligere, og vores uvildigeauditører følger løbende op på implementering af eksempelvis nyelovkrav.

Gratis sved på pandenI starten af 2010 tilbød vi at betale medarbejdernes medlemskabaf en fitnesskæde. Det tilbud har mere end 900 medarbejdereforeløbig taget imod. For at øge motivationen til at træne krævervi, at medarbejderne skal træne mindst én gang om ugen for at fåmedlemskortet betalt. og det virker! Ifølge fitnesskæden trænerDSB’s ansatte samlet set mere end gennemsnittet.

DSB Årsrapport 2010

Med dygtighed ind i fremtiden

CSr og Miljø

Mangfoldighed som aktivEn mangfoldig medarbejderskare skaber dynamik på arbejdsplads-en og er et godt udgangspunkt for at drive en innovativ forretning.Desuden har vi et samfundsansvar og skal være med til at sikre, atmennesker uanset baggrund kan få arbejde.I efteråret 2010 vedtog DSB som led i den overordnede Hr-strategien ny mangfoldighedsstrategi, der skal bidrage til at understøtteog fremme mangfoldigheden. Strategien fokuserer bredt på bådekøn, alder, etnisk oprindelse, religion, helbred og handicap samtseksuel orientering.

Samfundsansvar er ennaturlig del af DSBDSB ønsker at tage et aktivt medansvar for samfundsmæssigeudfordringer. Ansvarlighed over for vores kunder, medarbejde-re, samfund og vores fælles klode er en integreret del af DSB’sforretning og drift.DSB arbejder med fem overordnede dimensioner i CSr-arbejdet:Miljø og klima, Kunder, Medarbejdere, Leverandører samt Samfundog etik. I 2010 har vi fokuseret CSr-indsatsen på tre udvalgte stra-tegiske satsningsområder på tværs af de fem dimensioner.De udvalgte områder er Miljø og klima, Integration på arbejdsmar-kedet samt Humanitær ansvarlighed.

Hvem er vi i DSB?I starten af 2010 udkom DSB’s første deciderede medarbejderregn-skab. Med udgangspunkt i regnskabet kan vi eksempelvis i god tidplanlægge rekruttering af nye medarbejdere og yderligere fokuserede personalepolitiske initiativer. Medarbejderregnskabet udkom-mer fremover én gang om året.Udpluk af medarbejderfakta:ƒ Den typiske medarbejder er mand, 44 år, arbejder i Københavnog i togproduktion (enhed med lokomotivførere).ƒ Den typiske leder er mand og 45 år.ƒ personaleomsætningen i 2010 var på 9,1 procent.ƒ 30 procent af medarbejderne er kvinder, mens det gælder 33procent af lederne.ƒ Medarbejderne havde en gennemsnitlig fraværsprocent på 4,6 i2010.ƒ antallet af anmeldelsespligtige arbejdsskader er faldet fra 365 i2009 til 346 i 2010. Det er et fald på 5,2 procent.

Samfundog

tik

Rejse medomtankeamKunde

kli

Lev

Medarbejdere

ndørernrae

Miljø og klima:Vi tager ejerskab for løbende miljø- og klimafor-bedringer af togprodukter og driften af vores virksomhed. Vi ermiljømæssigt innovative i forhold til togprodukterne.Kunder:Kunderne skal opleve det som miljørigtigt, trygt og lige tilat tage toget, bruge vores stationer og komme i dialog med DSB.Kunderne skal opleve, at vi tager ansvar for dem.Medarbejdere:DSB skal være en attraktiv arbejdsplads, hvormangfoldighed betragtes som en styrke. Vi vil understøtte mang-foldighedsarbejde som en samfundsbevidst handling. Vi vil aktivtsikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø.Leverandører:Vi vil proaktivt sikre og udvikle en ansvarlig sam-handel med vores leverandører og forretningsforbindelser.

Miljøog

DSB Årsrapport 2010

CSr og Miljø

Samfund og etik:DSB skal være en aktiv medspiller i samfundetog konstant udvikle og arbejde med CSr. Vi skal stille de sammekrav til os selv, som vi stiller til vores forretningsforbindelser, og viskal sikre, at vi lever op til dem.Samfundsansvar i fremtidenCSr-arbejdet de kommende år bygger videre på den vifte af ind-satser, der er i gang. arbejdet vil være karakteriseret ved, at det ertil gavn for både DSB og det omkringliggende samfund.For en virksomhed som DSB, der er i kontakt med store dele afbefolkningen hver dag, er der mange steder at tage fat, når derarbejdes med samfundsansvar. Derfor fokuseres indsatsen i 2011ligesom i 2010 på humanitær ansvarlighed, integration på arbejds-markedet samt miljø og klima. Endvidere tilføjes ”orden i egethus”, der konkret handler om at udbrede et sæt af etiske regler ogetablere en whistleblowerfunktion.Der vil i 2011 være mere fokus på at få kortlagt relevante CSr-interessenter og komme i konstruktiv dialog med dem, og DSB’skunder vil opleve en højere grad af kommunikation af CSr-aktivi-teter.

Den seneste miljøplan ’Miljøplan 2004-2010’ indeholdt en langrække mål for DSB’s væsentligste miljøpåvirkning og et overord-net mål om at reducere miljøbelastningen fra luftforureningen pr.personkilometer med 30 procent fra 2004 til 2010. Dette mål blevallerede nået i 2008.DSB’s miljøarbejde i 2010 har omfattet alle de væsentligste miljø-påvirkninger. Vores indsats og resultater er beskrevet i Miljørap-port 2010, som findes på www.dsb.dk.Udvikling i el- og dieselforbrug pr. personkmDSB’s samlede CO2-udledningpr. personkmIndeksUdvikling i el- og dieselforbrug pr.personkm 2005-2010Vi har siden 2005 opnået en reduktioni energiforbruget pr. personkilometerpå 11 procent for dieseldrevne togog på 3 procent for eldrevne tog.Energiforbruget er reduceret gennemmere energieffektiv kørsel, optimeretkapacitetstilpasning og mindre tekniskeændringer. Stigningen i energiforbrugeti 2010 skyldes primært, at den koldevinter med 22 procent flere graddagei 2010 end i 2009 krævede et størreenergiforbrug til opvarmning af togene.For S-tog betød det fx en stigning ienergiforbruget til opvarmning på 25procent.

Indeks

1009080706050403020100Dieseldrevetmateriel2005200620072008

1009080706050403020100200520062007200820092010Eldrevetmateriel20092010

Udvikling i DSB’s CO2-udledning fratog pr. personkm 2005-2010Vi har opnået en reduktion af CO2-udledning pr. personkilometer på 50procent siden 2005. Reduktionen eropnået gennem energibesparelser ogved at købe dokumenteret CO2 neutralstrøm gennem RECs beviser.

I 2008 underskrev DSB United Nations Global Compact (UNGC). Detbetyder, at DSB har forpligtet sig til at arbejde med de 10 principperi Global Compact og desuden til at udarbejde en årlig rapport omCommunication on Progress (CoP-rapport). DSB har udarbejdet enCoP-rapport for 2009, som findes på www.dsb.dk.

Ny miljø- og klimastrategi i 2011DSB arbejder i øjeblikket på en ny strategi for miljø- og klimaind-satsen. Det overordnede mål er, at vores energiforbrug skal væreCO2-neutralti 2030, men vi har herudover defineret en række mål-sætninger, der tilsammen udtrykker DSB’s tolkning af miljømæssigbæredygtighed. Den nye miljø- og klimastrategi dækker de sammemiljømæssige fokusområder som tidligere strategier og er dermeden naturlig forlængelse af den systematiske indsats, der har drevetmiljøarbejdet siden 1992.Vores fem overordnede målsætninger er:ƒ Vi sætter mål og følger systematisk op på indsats og resultater.ƒ Vi reducerer løbende spild og miljøpåvirkning fra vores produk-tion.ƒ Vi vil løbende ibrugtage renere energi- og teknologiløsninger.ƒ Vi vil sikre, at miljøhensyn er en beslutningsparameter, når vikøber ind, planlægger og gennemfører projekter.ƒ Vi vil gå i dialog med vores interessenter og løbende kommuni-kere om vores indsats og resultater.DSB Årsrapport 2010

Miljø og klimaDSB har siden 1992 arbejdet systematisk med at begrænse påvirk-ningen af miljøet. Vi medvirker desuden aktivt til en reduktion aftransportsektorens samlede klimapåvirkning. DSB har som lang-sigtet mål at bliveCO2-neutrali 2030, mens det på mellemlangsigt er målet at halvere voresCO2-udledningpr. personkilometer iperioden fra 2005 til 2020.

DSB Årsrapport 2010

CSr og Miljø

De store udfordringer er dels at reducere energiforbruget, dels atfinde vedvarende energikilder til både el-, diesel- og varmeforbru-get.Med hensyn til elforbruget samarbejder DSB med el-leverandørerog NGo’ere om at finde løsninger, der sikrer, at leverancen af el le-ver op til branchedeklarationen om el-produkter. Målsætningen erat finde løsninger, der sikrer, at DSB’s køb af strøm reelt påvirkerudbygningen af vedvarende energi.Hvad angår varmeforbruget forventer DSB, at den danske fjernvar-meproduktion i løbet af de næste to årtier udelukkende vil værebaseret på vedvarende energikilder – som Klimakommissionenanbefaler. Hermed vil cirka 80 procent af DSB’s varmeforbrug væredækket af enCO2neutral varmekilde. For de resterende 20 procentvil DSB ved ombygning, større renoveringer og nybygning benyttevarmeløsninger baseret på vedvarende energikilder.DSB forventer, at en større del af togdriften vil blive elektrificeret,hvilket vil have stor betydning for vores dieselforbrug. Vi regnerdog med, at der i 2030 stadig vil være strækninger, der ikke erelektrificerede, og hvor vi skal finde erstatninger for diesel sombrændstof. Biobrændsel kunne være et alternativ, men DSB evalue-rer løbende alle tekniske og økonomiske muligheder for udfasningaf diesel inden 2030, og vi forventer at lægge os fast på en strategii 2015.

KlimapartnerskabDSB har indgået et Klimapartnerskab med DoNG Energy, hvor vi i2010 har identificeret et besparelsespotentiale på ca. 7 GWh – sva-rende til en besparelse på ca. 6 procent af energiforbruget i DSB’sbygninger. projekterne igangsættes i 2011.

Miljø-idéer fra kunderI første halvdel af 2010 indbød DSB via vores hjemmeside og an-noncer på Facebook kunderne til at komme med gode miljø-idéer.Vi modtog i alt 323 forslag. Heraf var en række forslag tekniskbetonede, andre lå uden for DSB’s indflydelse som eksempelviselektrificering af jernbanenettet, og nogle forslag var vi alleredeselv i gang med at undersøge. Flere kunder foreslog affaldssor-tering i togene og forbedring af materiellet for at undgå røg påperronerne.

Et grønt knudepunktalbertslund Station er som led i et særligt klimapartnerskab mel-lem DSB og albertslund Kommune blevet et grønt knudepunkt ogfungerer som en slags miljølaboratorium, hvor forskellige ideerprøves af. Vi har blandt andet testet forskellige lyskilder som LEDog Long Life lysstofrør. Som led i samarbejdet har DSB og alberts-lund Kommune desuden indgået en erhvervskortaftale, kommunenhar oprettet en miljøbutik i de tidligere kiosklokaler og cykelparke-ringen er blevet udvidet.

KurveknækkeraftaleI 2006 indgik DSB en såkaldt kurveknækkeraftale med Elspare-fonden (nu Center for Energibesparelser). Ifølge aftalen skulle DSBspare i alt 10 procent af elforbruget til togdrift og øvrige aktivite-ter opgjort pr. personkilometer i perioden 2006-2010. Besparelsenved udgangen af 2010 var på 7 procent.

Medarbejder-Green Team19 medarbejdere fordelt over hele landet fungerer som DSB’s Greenteam. Et engageret netværk, der på frivillig basis tager ansvar for atudpege spild og for at reducere det. En portal på intranettet samleridéer fra samtlige medarbejdere, og det har blandt andet resulte-ret i en ordning, så gamle skærmbriller indsamles og returneres tilleverandøren. portalen indeholder desuden en markedsplads, hvorafdelinger og medarbejdere kan tilbyde overskydende genstande ogmaterialer til genbrug i andre afdelinger og privat.

Energibesparelser i togDSB har udviklet en elektronisk køreguide, GreenSpeed, der gørdet muligt at køre mere energieffektivt. Systemet tages i brugi andet halvår af 2011, og besparelsespotentialet er op mod 10procent.

DSB Årsrapport 2010

CSr og Miljø

UIC-erklæring om bæredygtighedI 2010 underskrev DSB International Union of railways (UIC) De-claration on Sustainable mobility and transport. Deklarationen erUIC’s tolkning af United Nations Global Compact. Underskrivelsenaf UIC’s deklaration er en bekræftelse og en støtte til UIC’s arbejdefor at skabe opmærksomhed om toget som en bæredygtig trans-portform.

det mål ikke kunnet realiseres. For 2011 er målet fire ansatte fraHighFive.DSB samarbejder også med ’Specialisterne’ om at få personer medautisme ud på arbejdsmarkedet. En medarbejder med autisme eransat i flexjob i DSB It, mens en anden er i arbejdsevneafklaringmed mulighed for efterfølgende ansættelse. For 2011 er målet attre kollegaer er ansat gennem Specialisterne.Som en af de første danske virksomheder oprettede DSB i efter-året 2010 et netværk for bøsser, lesbiske, biseksuelle og trans-seksuelle medarbejdere. Netværket har pt. 26 medlemmer, somdebatterer forebyggelse af mobning og chikane, afholder socialearrangementer mv.Kvinder i ledelseDSB har i 2010 arbejdet målrettet med at øge andelen af kvin-delige ledere, og i foråret underskrev vi Ligestillingsministerietscharter for flere kvinder i ledelse. Ved udgangen af 2011 er detDSB’s mål at have minimum 30 procent kvindelige chefer og lederepå alle niveauer. Der er blevet oprettet et netværk for kvindeligeledere i virksomheden, og på det første møde i september 2010deltog mere end 2/3 af DSB’s kvindelige ledere.

KunderEn god dialog med kunderne er afgørende for, at de er tilfredse ogføler sig trygge i forbindelse med deres rejse. I DSB har vi iværksaten række tiltag og services som sikrer, at vi hele tiden har en tætføling med vores kunders behov og problemstillinger. af konkretetiltag i 2010 som har øget trygheden for kunderne kan nævnes“Natteravne skaber tryghed”, ”Øget tryghed på S-banen” og”Kampen mod lommetyve". For tiltag der skal sikre en endnu meremiljørigtig rejse henvises til miljøafsnittet.I 2011 vil vi styrke dialogen med vores kunder, blandt andet vedat etablere en ’kundernes ambassadør’-funktion, som skal være enuafhængig klageinstans. Kundeambassadøren vil ud over at be-handle klager også kunne tage sager op af egen drift.

Kvinder i ledelse

MedarbejdereI 2010 har der under CSr-dimensionen ‘Medarbejdere’ været fokuspå mangfoldighed, sundhed og arbejdsmiljø. Under afsnittet ”Meddygtighed ind i fremtiden” er indsatsen i forhold til arbejdsmiljø ogsundhed uddybet.Vores overordnede mål for mangfoldighed er at være blandt deførende virksomheder i Danmark i kampen om arbejdskraften ogat være hver enkelt medarbejders foretrukne arbejdsplads. Et afdelmålene er at afspejle samfundet på de seks mangfoldigheds-parametre (køn, seksuel orientering, alder, religion, helbred oghandicap og etnisk oprindelse). I 2010 har vi særligt haft fokus påflere kvinder i ledelse og integration af personer med autisme ogunge på kanten af arbejdsmarkedet.Integration på arbejdsmarkedetVia et samarbejde med HighFive, der har til formål at skabe jobtil unge, som ellers kan have svært ved at komme ind på arbejds-markedet, har DSB ansat tre unge mænd med plettet straffeat-test. Målet for 2010 var at igangsætte 10 jobtræningsforløb, menda HighFive har haft svært ved at sende egnede kandidater, har

procent

50403020100Top2009

2010

Mellem

1.linje

I alt

DSB Årsrapport 2010

CSr og Miljø

LeverandørerDSB har en Code of Conduct som alle leverandører gøres op-mærksom på, når de indgår aftaler med DSB. Code of Conducter vores politik for, hvordan vi samarbejder med leverandører ogforeskriver, hvilke forventninger vi har til vores leverandører. Heraffremgår også, at vi har tilsluttet os FN’s Global Compact og for-venter, at vores leverandører – uanset om de har tilsluttet sig ellerej – også handler i overensstemmelse med disse grundlæggendeprincipper.I 2010 har DSB forberedt opfølgning på leverandører. Det betyder,at alle leverandører er blevet kategoriseret i 5 grupper, og der erforetaget en screening af leverandørporteføljen med henblik på atvurdere risikoprofilen af leverandørporteføljen. I 2011 går DSB udog undersøger, i hvor høj grad rammeaftaleleverandører lever optil vores Code of Conduct, som omfatter CSr, miljø og arbejdsmil-jø. Vurderingen foretages ud fra forskellige kriterier afhængigt af,hvilken type leverandør, der undersøges. Efterfølgende vil DSB gå idialog med leverandører, der ikke lever op til vores krav.Undersøgelsen var oprindelig planlagt til at foregå i 2010, men iforbindelse med arbejdsmiljøcertificeringen blev vi opmærksommepå, at undersøgelsesmetoden for leverandører kunne forbedres.Vi valgte at foretage denne forbedring for at være mest muligt ef-fektive.Fremadrettet skal alle potentielle rammeaftaleleverandører be-svare spørgsmål omkring Code of Conduct, herunder CSr, miljøog arbejdsmiljø. Hermed kan vi forholde os til, hvilket fokus voresleverandører har på disse punkter, inden vi indgår en aftale.

Danskernes vurderingaf, at DSB ”støtter godeformål”Indeks

Danskernes vurdering af,at DSB ”har en positivindflydelse på samfundet”Indeks

4020092010

En hånd til Eritreas jernbaneI 2010 centraliserede og omlagde DSB værkstedsfaciliteterne iDanmark, og det faldt derfor naturligt at engagere sig i det pri-vate hjælpeprojekt ”Hjælp til Eritreas jernbane”. DSB bidrog medi alt godt 17 tons brugt værktøj og jernbaneudstyr, der var blevetoverflødigt på grund af omlægningen af værkstederne. Udstyret,der omfattede alt lige fra sikkerhedssko til sporopsætningsudstyr,ankom til Eritrea i december 2010.

Samfund og etikHumanitær ansvarlighedDSB har i 2010 valgt at bidrage til at skabe bedre vilkår for udvalg-te udsatte grupper både i Danmark og i udlandet. Vi vil gerneopleves som en socialt ansvarlig virksomhed, og vi måler på, omdanskerne oplever, at DSB er en virksomhed, der støtter gode for-mål og har en positiv indflydelse på samfundet.på flere måder har vores medarbejderes initiativ og indsats væretuvurderlig. Eksempelvis var 200 medarbejdere i januar 2010 udepå DSB’s stationer og samlede i alt 333.643 kr. ind til DanmarksIndsamling 2010, der støttede kvinder i afrika og det katastrofe-ramte Haiti. Herudover bidrog DSB til Danmarks Indsamling 2010ved at indsætte et særtog, hvor alle indtægter gik ubeskåret tilindsamlingen. på den måde bidrog DSB med 250.000 kr. til Dan-marksindsamlingen.

Samarbejde med Børns VilkårDSB har mange kundegrupper med særlige behov. Børn, der benyt-ter børneguiden, er én af dem. DSB’s børneguide bringer børn trygtgennem landet – ofte skilsmissebørn på vej mellem forældrene.I slutningen af 2010 indgik vi et strategisk samarbejde med BørnsVilkår. Børns Vilkår hjælper og støtter børn, der har vanskeligevilkår. Støtten sker gennem Børnetelefonen.

DSB Årsrapport 2010

CSr og Miljø

ÅrsregnskabHoved- og nøgletal

Tilbud til socialt udsattepå Københavns Hovedbanegård har der i en årrække været dagligeudfordringer med socialt udsatte. Derfor indgik DSB i april 2010et samarbejde med Hjemløseenheden, Mændenes hjem, En varmseng, reden, Gadejuristerne, café DUGNaD, Sundhedsrummet ogpolitiet. Formålet var at finde bedre løsninger for de socialt udsat-te, og det har nu givet DSB’s medarbejdere mulighed for at vise desocialt udsatte hen til en af hjælpeorganisationerne frem for blotat vise dem væk fra Hovedbanegården. For DSB har samarbejdetbetydet en reduktion i antallet af arbejdsskader i form af vold ogtrusler.

Operation DagsværkDSB var igen i 2010 vært for 600 gymnasieelever som led i opera-tion Dagsværk. Eleverne var ambassadører for adfærdskampagnen:Giv plads – det giver overskud. operation Dagsværk støttede i2010 et uddannelsesprojekt for flygtningebørn i Burma.

Hoved- og nøgletal

Overskud fra DHL-stafetEfter DHL-stafetten blev den overskydende mad fra DSB’s telt givettil værestedet Kofoeds Skole. I samarbejde med Sparta blev derindsamlet flasker, og flaskepanten gik til Læger uden grænser.

Etisk ansvarlighedVi har vedtaget et sæt etiske regler, der skal sikre, at vi selv leverop til de krav, vi stiller til vores omverden. reglerne beskriverblandt andet håndtering af gaver og valg af samarbejdspartnere.I 2010 har vi besluttet at oprette en whistleblowerfunktion, der vilgive medarbejderne mulighed for anonymt at indberette mistankeom eventuelle overtrædelser af etisk forretningsadfærd og øko-nomisk kriminalitet. Funktionen forventes etableret i løbet af 1.halvår 2011, se endvidere afsnit om "God selskabsledelse".I 2011 vil vi udbrede de etiske regler i virksomheden og indarbejdedem i eksisterende politikker. Endvidere vil kendskabet til whistle-blowerfunktionen blive udbredt.

DSB Årsrapport 2010

Hoved- og nøgletalRelativeændringer2009-2010

DSB-koncernenResultatopgørelse i mio. kr.PassagerindtægterIndtægter fra trafikkontrakterSalg af kioskvarer mv.Salg af reparation og vedligeholdelse af togmateriel mv.Udlejning af togmaterielNettoomsætningAndre driftsindtægter mv.*)Indtægter i altOmkostninger i altResultat før af- og nedskrivningerAf- og nedskrivningerResultat af primær driftFinansielle poster nettoResultat før skatÅrets resultatBalance i mio. kr.BalancesumAnlægsaktiverOmsætningsaktiverEgenkapital i altMinoritetsinteresserHensatte forpligtelserLangfristede gældsforpligtelserKortfristede gældsforpligtelserRentebærende gæld, nettoPengestrøm i mio. kr.Pengestrømme - driftsaktivitetPengestrømme - investeringsaktivitet- heraf investering i materielle anlægsaktiverPengestrømme - finansieringsaktivitetLikvider ultimoNøgletalIndtjeningsgrad (EBITDA-margin)Overskudsgrad (EBIT-margin)Egenkapitalforrentning (ROE)Afkast af investeret kapital efter skat (ROIC efter skat)GearingSoliditetsgradRentedækningYderligere oplysningerGennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigedeAntal togrejser (tus. rejser) **)Antal togkilometer (tus. togkm)

2006

2007

2008

2009

2010

4.2644.342928259259.81884710.6657.7922.8731.4921.381-3731.008726

4.3914.247902253259.81886610.6847.9402.7441.4441.300-446854767

4.5414.130901258169.8461.12810.9748.3262.6481.3621.286-545741558

4.2234.4538661511749.8671.01310.8808.6852.1951.347848-388460341

4.3294.55087313718710.0761.32011.3969.8581.5381.639-101-450-551-574

2,5%2,2%0,8%-9,3%7,5%2,1%30,3%4,7%13,5%-29,9%21,7%-111,9%16,0%-219,8%-268,3%

24.64521.6752.9707.77172.03910.6964.13210.628

24.77821.8712.9077.89892.1149.5475.21010.993

24.53021.9322.5987.343202.0918.8116.26511.900

25.70721.9783.7297.348152.0718.0368.23711.873

25.77623.1522.6246.61312.49910.3426.32112.029

0,3%5,3%-29,6%-10,0%-93,3%20,7%28,7%-23,3%1,3%

2.121-1.691-1.863-4511.217

1.905-1.500-1.719-968654

942-1.185-1.529-428-17

1.667-1.248-1.240-865-463

2.258-2.244-2.442133-316

35,5%-79,8%-96,9%115,4%31,7%

29,314,19,45,53,731,53,3

27,913,29,85,94,031,92,7

26,913,17,35,14,530,02,3

22,28,64,63,35,428,61,8

15,3-1,0-8,2-1,27,825,70,0

-31,1%-111,6%-278,3%-136,4%44,4%-10,1%--

9.207166.39558.375

9.196168.93056.730

9.229175.63258.777

9.308191.26870.013

9.449198.23474.140

1,5%3,6%5,9%

*) Andre driftsindtægter mv. indeholder Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver samt Andre driftsindtægter.**) Antal kunder i 2009 er, i forhold til tidligere offentliggjorte tal, reguleret som følge af ny model for opgørelsen af antal rejser.

NøgletalsdefinitionerNøgletal og benævnelser er udarbejdet i overensstemmelse med ‘Anbefalinger & Nøgletal 2010’ fra Den Danske Finansanalytikerforening.Indtjeningsgrad (EBITDA-margin) = resultat før af- og nedskrivninger x 100 / nettoomsætningOverskudsgrad (EBIT-margin) = resultat af primær drift x 100 / nettoomsætningEgenkapitalforrentning (ROE) = årets resultat x 100 / gennemsnitlig egenkapital i altAfkast af investeret kapital efter skat (ROIC efter skat) = resultat af primær drift efter skat (NOPLAT) x 100 / (gennemsnitlig egenka-pital i alt + gennemsnitlig rentebærende gæld)Gearing = netto rentebærende gæld / resultat før af- og nedskrivningerSoliditetsgrad = egenkapital i alt x 100 / balancesumRentedækning = (resultat af primær drift + finansielle indtægter) / finansielle omkostninger

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabFinansiel beretning

Finansiel beretningKoncernens resultat før skat udgjorde i 2010et underskud på 551 mio. kr. Det negativeresultat skyldes, at DSB i forlængelse af kam-meradvokatens vurdering af statsstøtteretligeproblemstillinger i forholdet mellem DSB ogDSBFirst Øresund samt DSB’s forventningom et betydeligt driftsunderskud i DSBFirstØresund i 2011 har foretaget en revurdering afværdiansættelsen af de enkelte selskaber i for-retningsområdet DSBFirst Øresund. Dette harresulteret i, at der er foretaget nedskrivningeraf materielle anlægsaktiver og tilgodehaven-der m.v. samt indregnet hensatte forpligtelsertil imødegåelse af estimerede fremtidige tabpå trafikkontrakter m.v herunder garantier,samt eventuelle tilbagebetalingskrav i forbin-delse med statsstøtte. Den samlede resultat-påvirkning udgør 725 mio. kr. før skat.Korrigeres der for disse nedskrivninger oghensættelser udgør resultatet 173 mio. kr.(460 mio. kr.) i 2010, hvilket er 127 mio. kr.mindre end det forventede, jf. delårsrappor-ten 1.-3. kvartal 2010. Denne afvigelse er enkonsekvens af det hårde vintervejr i novemberog december i 2010, som har medført øgedeomkostninger. DSB har derudover af forsigtig-hedshensyn besluttet ikke at gennemføre den idelårsrapporten for 1.-3. kvartal 2010 omtalteforlængelse af brugstiden for togmateriel.Resultatet er i 2010 påvirket af fratrædelses-omkostninger i størrelsesordenen 140 mio. kr.Herudover er resultatet påvirket af betydeligeomkostninger for at opretholde et acceptabeltserviceniveau for vores kunder både i forbin-delse med sporarbejder, herunder sporspær-ringer på S-togsnettet, og i forbindelse meddet hårde vintervejr, såvel først som sidst pååret. Hertil kommer omkostninger til andrekundeforbedrende tiltag. Endelig er der øgedeomkostninger som følge af de nye internatio-nale operationer, samt i DSBFirst Øresund somfølge af den nye køreplan og den målrettedeindsats for at forbedre rettidigheden. Koncer-nens resultat er dog også påvirket af en rækkepositive faktorer, herunder indtægter vedrø-rende rentekompensation og rabatter somfølge af forliget med AnsaldoBreda vedrøren-de IC4 og IC2 leveringen samt øgede gevinsterved salg af fast ejendom.Nettoomsætningen er steget med 3 procentI 2010 var nettoomsætningen i DSB-koncernen10.076 mio. kr. (9.867 mio. kr.).Passagerindtægterne udgjorde 4.329 mio. kr.(4.223 mio. kr.), hvilket er 106 mio. kr. mereend i 2009. Udviklingen skyldes primært væksti antallet af kunder, blandt andet som følgeaf et stærkt kunde- og markedsfokus i såvelS-tog som i Fjern- & Regionaltog. Hertil kom-mer flere internationale rejser som følge afaskeskyen i april samt flere kunder som følgeaf vintervejret, primært på S-togsnettet. Ind-tægterne er dog påvirket af en lavere gennem-snitlig billetpris i Fjern- & Regionaltog, hvilketblandt andet skyldes en stigende efterspørgselefter rabatterede produkter.Indtægter fra trafikkontrakter er steget med97 mio. kr. sammenlignet med 2009 og ud-gjorde 4.550 mio. kr. (4.453 mio. kr.). Stig-ningen skyldes primært aktivitetsudvidelser iSydsverige og erhvervelsen af det tyske ope-ratørselskab VIAS. Korrigeret for disse forholder der et fald i indtægter fra trafikkontrakter.Faldet kan henføres til de forudsætningerom effektiviseringer i virksomheden, som erindarbejdet i de med den danske stat indgåedetrafikkontrakter. Effektiviseringerne medføreren løbende reduktion i indtægterne over kon-traktperioden. Reduktionen gælder for såvelFjern- & Regionaltog som for S-tog.Salg af kioskvarer mv. er steget med 1 procenti forhold til 2009 og udgjorde 873 mio. kr. (866mio. kr.).Salg af reparation og vedligeholdelse af tog-materiel mv. udgjorde 137 mio. kr. (151 mio.kr.).

Tabel 1: Udvikling i omkostninger

Beløb i mio. kr.Omkostninger i alt - 2009Hensættelse til imødegåelse af eventuelt regnskabsmæssigt tab vedrørende DSBFirst Øresund1pris- og lønudviklingafskedigelsesomkostningerIndregning af nye operationerMoms, herunder engangsposter i 2009 og ændrede momsregleromkostninger som følge af det hårde vintervejr2Eget arbejde, herunder hjemtagning af IC4-opgradering mv.KøreplansudvidelserSporarbejderEffektiviseringer i relation til Sporskifte2010Øvrige, herunder kunde- og rettidighedstiltag mv.Omkostninger i alt - 201012

8.68543015014011010075606050-1301289.858

Udover det regnskabsmæssige tab på driftsomkostningerne belastes regnskabet endvidere på de øvrige artsgrupper.Vintervejret belaster regnskabet for 2010 med yderligere 10 mio. kr. i mistede passagerindtægter som følge af rejsetidsgarantien.

Udlejning af togmateriel udgjorde 187 mio.kr. (174 mio. kr.), svarende til en stigning på 13mio. kr. Udviklingen kan henføres til udlejningaf nyanskaffede Øresundstogsæt til Trafiksty-relsen.Andre driftsindtægter mv. udgjorde 1.320 mio.kr. (1.013 mio. kr.). Stigningen på 307 mio. kr.skyldes hovedsageligt en stigning i ’Arbejdeudført for egen regning’ på 117 mio. kr. pri-mært som følge af IC4- opgradering og storeeftersyn mv. (modsvares af tilsvarende om-kostninger). Hertil kommer indregnet rabatpå 121 mio. kr. i 2010 ved køb af reservedelefra AnsaldoBreda og øgede gevinster på i alt90 mio. kr. ved salg af fast ejendom. En del afgevinsten ved salg af fast ejendom bruges tiletablering af nye parkeringspladser til cyklerog biler ved togstationerne. Dette er en del afaftalen med Transportministeriet om ”En grøntransportpolitik”.

Udvikling i grundproduktetOmkostninger i alt udgjorde 9.858 mio. kr.(8.685 mio. kr.). Stigningen på 1.173 mio. kr.skyldes især hensættelse til imødegåelse afeventuelt regnskabsmæssigt tab vedrørendeDSBFirst Øresund, den generelle pris- oglønudvikling, fratrædelsesomkostninger iforbindelse med reduktioner i antallet afadministrative stillinger og omkostninger tilde nye operationer, som DSB har overtagetdriften af. Herudover er resultatet påvirket afbetydelige omkostninger for at opretholde etacceptabelt serviceniveau for vores kunderbåde i forbindelse med sporarbejder, herundersporspærringer på S-togsnettet, og i forbin-delse med det hårde vintervejr, såvel førstsom sidst på året. Hertil kommer omkostnin-ger til forbedringer af grundproduktet samtandre kundeforbedrende tiltag både i Fjern- &Regionaltog, S-tog og i DSBFirst Øresund.Endvidere er omkostningerne påvirket af en

Tabel 2: ProduktivitetVækstAbs.3244309

2010antal togkm. pr. medarbejderantal togrejser pr. medarbejderomkostninger pr. togkilometer7.84620.979133

20097.52220.549124

Pct.4%2%7%

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabFinansiel beretning

Tabel 3: Antal kunderVækstAbs.1.8871.246484195-38-2475.3426.982-4.3822.6001.6001.9128456.95711.339

Udvikling i antal kunder201049.38925.71514.4258.37087925.62984.897159.9158.098168.0131.60038.888-10.267198.234190.13620096

af kunder i DSBFirst i Danmark er faldet med1 procent.Fjern- & RegionaltogFjern- & Regionaltog havde 49,4 mio. kunder i2010, hvilket er en stigning på 1,9 mio. eller 4procent i forhold til 2009. Udviklingen skyldesblandt andet et bedre grundprodukt, herun-der generel bedre rettidighed, information ogrengøring samt et stærkt kunde- og markeds-fokus drevet af indførsel af et nyt servicekon-cept. Dette viser sig blandt andet i Orangeog WildCard, yderligere understøttet af enrække nye produktlanceringer som eksem-pelvis NonStop Lyn (Aarhus - København),loyalitetsprogrammet +more og Familiebil-letten samt en ambitiøs salgsindsats i forholdtil pendlere. Derved er en stor del af pendler-kunderne blevet fastholdt trods udviklingeni ledigheden. Erhvervsmarkedet er primærtblevet tiltrukket af DSB 1´ samt webportalenWork+, og fritidsmarkedet af Orange.I 2010 var der en kundevækst på henholdsvis5 og 3 procent for Øst og Vest. I begge områ-der har fritidssegmentet haft vækst drevet afOrange og Familiebilletten. I Øst kan vækstenisær tilskrives et øget antal kunder i erhvervs-og pendlersegmenterne, mens væksten i Vestogså skyldes flere kunder i ungdomssegmen-tet, blandt andet på grund af uddannelseskortog ungdomsbilletter.S-togS-tog har, på de strækninger, der ikke harværet berørt af sporarbejder, haft en kun-devækst på 7 procent svarende til 5,3 mio.kunder sammenlignet med 2009. Vækstenskyldes et stærkt kunde- og markedsfokus,herunder de positive effekter af Gratis Cy-kel, Shopping-søndage samt nye billettyper,eksempelvis successen med SMS-billet, samtabonnementskort introduceret til erhvervs-livet gennem netportalen Work+. Samtidighar introduktionen af natkørsel med S-togbidraget positivt til væksten.På S-togsnettet blev der i hele 2010 gen-nemført omfattende sporarbejder, herunderprimært på Nordbanen og City.DSB Årsrapport 2010

1.000 kunderFjern- & regionaltogØstVestØst/Vest over StorebæltØvrigeDSBFirst i Danmark1,2S-tog (korrigeret)3Kunder i Danmark i alt (korrigeret)3Korrektion sporspærringKunder i Danmark i altKunder i Tyskland4i altKunder i Sverige5i altEliminering5Antal kunder i altAntal kunder i alt (korrigeret)31

Pct.4%5%3%2%-4%-1%7%5%-33%2%-5%8%4%6%

47.50224.46913.9418.17591725.87679.555152.93312.480165.413-36.967-11.112191.268178.788

Antal kunder i DSB-koncernenI forhold til 2009 er det samlede antal kunderi DSB-koncernen steget med 7,0 mio., hvilketsvarer til en stigning på 4 procent. Stigningenskyldes erhvervelsen af det tyske operatør-selskab VIAS, de nye svenske operationersamt flere kunder i fjern- og regionaltogstra-fikken og i S-togs-trafikken.På det danske marked steg antallet af kun-der med 5 procent. Hermed har DSB mereend opfyldt målene i Sporskifte2010. Med envækst, korrigeret for sporspærringer, på godt5 procent i 2. halvår 2010 er de nye kundemål,der blev fastlagt i sommeren 2010, samtidigmere end opfyldt.Udvikling i persontrafikken i DanmarkMarkedet for persontransport har i en langperiode været påvirket af den økonomiskeafmatning samt udviklingen i ledigheden ogprivatforbruget.Vejdirektoratet har i deres seneste målingopgjort, at den landsdækkende biltrafik i2010 gik tilbage med godt 1 procent i forholdtil 2009. I 2010 var det samlede antal rejser(tog, fly, bil og bus) over Storebælt uændret iforhold til 2009.Antal bilpassager på Storebæltsbroen gik til-bage med 3 procent, mens antal togrejsendeover Storebælt gik frem med 2 procent. DSB’smarkedsandel over Storebælt er på i alt 26procent i 2010, sammenlignet med 25 procenti 2009.I et stagnerende marked har både Fjern- &Regionaltog og S-tog haft en positiv kunde-vækst i 2010.Antal kunder i DanmarkDet samlede antal kunder i Danmark er i2010 steget med 5 procent i forhold til 2009(korrigeret for sporspærringer). Væksten kanhenføres til en historisk høj kundevækst ifjern- og regionaltogstrafikken på 4 procentog en vækst på 7 procent for S-tog. Antallet

Inklusive rejser på den danske del af Kystbanen samt rejser over Øresund i perioden 1.-10. januar 2009. Disse rejser var oprindeligtindeholdt i rejserne for Fjern- & regionaltog.antal kunder i 2010 er baseret på en foreløbig opgørelse.Eksklusive kunder i de perioder og på de strækninger, hvor der har været sporspærringer. Ved sporspærringer forstås her, atmindst et spor er lukket, og at der i en del af perioden har været totalspærret. Eksklusive korrektioner for sporspærringer udgørkundevæksten i S-tog isoleret set 1 procent.rejser med det tyske operatørselskab VIaS indgår fra 1. april 2010 med 100 procent i antal kunder for DSB-koncernen. IKoncernregnskabet indgår VIaS pro-rata med 50 procent.Kunder, som kører på tværs af landegrænser, indgår i antal kunder i hvert land. I den samlede opgørelse for DSB-koncernenelimineres for det antal kunder, som ingen på- og afstigning har under rejsen.antal kunder i 2009 er i forhold til tidligere offentliggjorte tal reguleret som følge af ny model for opgørelsen af antal rejser.

stigning i de direkte henførbare omkostningertil eget arbejde, herunder hjemtagning af IC4opgradering og engangsposter vedrørendemoms. Modsat tæller effektiviseringer indenfor de administrative funktioner samt øvrigebesparelser.De ovennævnte omkostninger til forbedringeraf grundproduktet følger blandt andet som endel af forliget med AnsaldoBreda i 2009. Deter aftalt med Transportministeriet, at i alt 0,5mia. kr. af den samlede kompensation, overen årrække, anvendes til at hæve kvaliteten aftogproduktet gennem en rettidighedsplan forFjern- & Regionaltog.Antal medarbejdereDet gennemsnitlige antal fuldtidsbeskæftigedevar 9.449 i 2010, hvilket er en stigning på 141medarbejdere i forhold til 2009. Stigningen

skyldes primært opstart af nye operationer iSverige og Tyskland, samt en styrket indsatsfor at forbedre grundproduktet og rettidig-heden. Omvendt har Kort & Godt reduceretantallet af medarbejdere i forhold til sidste år.ProduktivitetAntal togkilometer per medarbejder er stegetmed 4 procent til 7.846, mens antal togrejserper medarbejder er steget med 2 procent til20.979.Omkostninger per togkilometer er steget med7 procent fra 124 kr. til 133 kr. i 2010, hvilketisær er drevet af hensættelsene vedrørendeDSBFirst Øresund.

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabFinansiel beretning

DSBFirst i DanmarkI august 2010 fik kunderne en ny og forbedretkøreplan, hvilket, sammen med betydeligeinvesteringer i grundproduktet har medførten stigning i den kundeoplevede rettidighed.Som følge af dette særlige fokus opnåedeDSBFirst i oktober og november en kunde-rettidighed på ca. 90 procent. En usædvanlighård start på vinteren og indkøringsvanskelig-heder for Citytunnelen i Malmø medførte dogefterfølgende et fald i den kundeoplevederettidighed i december.DSBFirst’s danske operatørrettidighed var på97,9 procent i 3. kvartal 2010 og på 98,4 pro-cent i 4. kvartal 2010. Samtidig var den sven-ske operatørrettidighed på ca. 99,9 procent i2010. DSBFirst i Danmark har haft en mindretilbagegang i antal kunder på 1 procent i 2010.Antal kunder i udlandetDet samlede antal internationale kunder stegmed 3,5 mio. i 2010 i forhold til 2009, sva-rende til en fremgang på 10 procent.SverigeDSB’s aktiviteter i Sverige består af rejser iden svenske del af DSBFirst, øvrige rejsendetil Sverige, Roslagsbanan i Stockholmsområ-det samt regional- og pendlertogstrafikken iGöteborg og togdriften omkring Jönköping.Strategisk er Øresundsregionen vigtig forDSB, og DSB anser Sverige som sit andethjemmemarked.

DSBFirst Øresund ejes i fællesskab med voresbritiske partner FirstGroup.DSB har i 2010 vundet udbuddet om regio-naltogstrafikken Upptåget i Uppsala-områdetnord for Stockholm med driftsstart i juni 2011.I Sverige har der i 2010 været 39 mio. kunder,hvilket svarer til en vækst på 5 procent.TysklandDSB’s aktiviteter i Tyskland består af rejsermed det tyske operatørselskab VIAS. Siden2005 har VIAS drevet Odenwaldbahn i Frank-furt am Main-området.Fra december 2010 driver VIAS også Rheingaustrækningen fra Frankfurt am Main til Kob-lenz. VIAS har siden 1. april 2010 haft i alt 1,6mio. kunder. VIAS ejes i fællesskab med vorestyske partner RATH GmbH.

pladsbilletter. Hertil kommer flere interna-tionale rejser som følge af askeskyen i april.Omvendt er indtægterne negativt påvirketaf en lavere gennemsnitlig billetpris, hvilketblandt andet skyldes stigende efterspørgselefter rabatterede produkter samt færre langerejser.Indtægter fra den med staten indgåedetrafikkontrakt er faldet med 11 mio. kr. el-ler 1 procent i forhold til 2009 (1.147 mio.kr.). Udviklingen er primært en konsekvensaf de forudsætninger om effektiviseringer ivirksomheden, som er indarbejdet i trafik-kontrakten, og som medfører en reduktion iindtægterne over kontraktperioden.Indtægter fra togservice udgjorde 47 mio. kr.(51 mio. kr.), svarende til et fald på 4 mio. kr.Salg af reparation og vedligeholdelse af tog-materiel udgjorde 279 mio. kr. (273 mio. kr.).Udlejning af togmateriel er steget med 13mio. kr. og udgjorde 187 mio. kr. (174 mio. kr.).Udviklingen kan henføres til udlejning af nyan-skaffede Øresundstogsæt til Trafikstyrelsen.Resultat før af- og nedskrivninger steg med 62mio. kr. og udgjorde 857 mio. kr. (795 mio. kr.).Udviklingen skyldes primært den indregnedekompensation fra AnsaldoBreda (rabat vedkøb af reservedele), delvist modvirket af øgedeomkostninger som følge af det hårde vinter-vejr, sporarbejder og en fortsat øget indsats pårettidighed og kundeforbedrende tiltag.Den samlede produktion udgjorde 37,9 mio.togkilometer i 2010, hvilket er en stigning påTabel 5 : S-tog

1,0 mio. togkilometer eller 3 procent. Produk-tionsstigningen kan primært henføres til udvi-delsen med NonStop Lyn (Aarhus-København)og den udvidede drift mellem Østerport ogRoskilde.S-togNettoomsætningen i S-tog faldt med 26 mio.kr. svarende til 1 procent.Passagerindtægterne udgjorde 1.097 mio.kr. (1.077 mio. kr.) i 2010, hvilket svarer til envækst på 20 mio. kr. Passagerindtægterne erpositivt påvirket af en højere gennemsnitsprissamt et øget antal kunder på trods af betyde-lige sporarbejder i 2010.Indtægter fra den med staten indgåede trafik-kontrakt er reduceret med 46 mio. kr. til 1.281mio. kr. (1.327 mio. kr.).Resultat før af- og nedskrivninger udgjorde1.006 mio. kr. (1.073 mio. kr.). Faldet på 67mio. kr. skyldes blandt andet øgede om-kostninger som følge af det hårde vintervejr,omkostninger i forbindelse med de omfat-tende sporarbejder og det øgede fokus påkundeforbedrende tiltag.Produktionen, opgjort som antal togkilome-ter, er faldet med 5 procent på grund af spor-spærringer i forbindelse med de omfattendesporarbejder i 2010.Kort & GodtNettoomsætningen i Kort & Godt er stegetmed 7 mio. kr.Salg af kioskvarer mv. udgjorde 825 mio. kr.

ForretningsområderFjern- & RegionaltogNettoomsætningen i Fjern- & Regionaltog ersteget med 89 mio. kr. i forhold til 2009.Passager- og rejsebureauindtægterne udgjor-de i alt 3.244 mio. kr. (3.159 mio. kr.), hvilketudgør en stigning på 85 mio. kr. Stigningenskyldes primært væksten i antallet af kunder,blandt andet som følge af et stærkt kunde-og markedsfokus, samt øgede indtægter fra

Tabel 4: Fjern- & RegionaltogVækstAbs.8985-11-4613621,01.009

Beløb i mio. kr.Nettoomsætningpassager- og rejsebureauindtægterIndtægter fra trafikkontraktIndtægter fra togserviceSalg af reparation og vedligeholdelse aftogmaterielUdlejning af togmaterielresultat før af- og nedskrivningerIndtjeningsgradantal togkm (1.000 km)

20104.8933.2441.1364727918785717,537.925

20094.8043.1591.1475127317479516,536.916

Pct.2%3%-1%-8%2%7%8%6%3%

Beløb i mio. kr.NettoomsætningpassagerindtægterIndtægter fra trafikkontraktresultat før af- og nedskrivningerIndtjeningsgradantal togkm (1.000 km)

20102.3781.0971.2811.00642,314.661

20092.4041.0771.3271.07344,615.471

VækstAbs.-2620-46-67-2,3-810

Pct.-1%2%-3%-6%-5%-5%

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabFinansiel beretning

Tabel 6: Kort & GodtVækstAbs.710-3313,1

Beløb i mio. kr.NettoomsætningSalg af kioskvarer mv.ProvisionsindtægterResultat før af- og nedskrivningerIndtjeningsgrad

2010992825167212,1

2009985815170-10-1,0

Pct.1%1%-2%--

Det skal understreges, at nedskrivningerne oghensættelserne er foretaget på baggrund afKammeradvokatens vurdering og en fore-løbig analyse af den økonomiske situation iDSBFirst Øresund, og at beløbet på de 725mio. kr. før skat er baseret på en overordnetvurdering af mulige konsekvenser.Der er således væsentlig regnskabsmæssigusikkerhed vedrørende de indregnede ned-skrivninger og hensættelser, herunder særligttilbagebetalingskrav vedrørende statsstøttesamt tabsgivende trafikkontrakter m.v.Opgørelsen på i alt 725 mio. kr. kan såledesvise sig at afvige markant i både positiv ognegativ retning.Nettoomsætningen i DSBFirst Øresund er i2010 steget med 57 mio. kr.Indtægter fra trafikkontrakter udgjorde 749mio. kr. (682 mio. kr.), hvilket er en stigningpå 67 mio. kr. i forhold til 2009. Udviklingenskyldes produktionsudvidelser, primært på desvenske strækninger, samt effekten af forbed-ret rettidighed.Resultat før af- og nedskrivninger udgør etunderskud på 145 mio. kr. Ultimo 2010 over-førte DSBFirst selskabets vedligeholdelses-aktiviteter til DSB Vedligehold A/S. Avancenvedrørende den koncerninterne overførseludgør 73 mio. kr., og er indtægtsført i DSB-First under andre driftsindtægter i 2010 vedbrug af overtagelsesmetoden. Avancen erelimineret i koncernregnskabet for DSB. Re-guleret for denne avance udgør resultatet føraf- og nedskrivninger i DSBFirst et underskudpå 218 mio. kr.

Stigningen skyldes primært nedskrivninger afmaterielle anlægsaktiver vedrørende DSBFirstØresund, ibrugtagning af togmateriel samtafskrivninger på øget tungt vedligehold afegne tog.Større investeringerDSB har i 2010 investeret 2.464 mio. kr. (1.354mio. kr.). Stigningen skyldes primært størreinvesteringer i IC4- og Øresundstogsæt samtmere tungt vedligehold af egne tog.Finansielle omkostningerI 2010 udgjorde de finansielle poster nettoen omkostning på 450 mio. kr. (388 mio. kr.).Stigningen på 62 mio. kr. skyldes dels et faldi indtægter vedrørende rentekompensationsom følge af forliget med AnsaldoBreda (62mio. kr. i 2010 og 145 mio. kr. i 2009), delvistopvejet af et lavere renteniveau.Udvikling i nøgletalleneSærligt hensættelserne vedrørende DSBFirstØresund samt fratrædelsesomkostningerne i2010 har påvirket udviklingen i nøgletallenenegativt i forhold til 2009. Indtjeningsgradener således faldet fra 22,2 til 15,3 og over-skudsgraden fra 8,6 til -1,0. Egenkapitalfor-rentningen er faldet fra 4,6 til -8,2.Afkast af investeret kapital efter skat (ROICefter skat) er -1,2 i 2010, hvilket er 4,5 pro-centpoint mindre end i 2009.Gearing udgør 7,8 i 2010, hvilket er en stig-ning på 2,4 procentpoint i forhold til 2009.Soliditetsgraden var pr. 31. december 2010på 25,7. Faldet på 2,9 procentpoint skyldesudviklingen i egenkapitalen.Rentedækningen udgør 0,0 i 2010 sammen-lignet med 1,8 i 2009.

(815 mio. kr.), hvilket er en forbedring på 10mio. kr. i forhold til 2009.Provisionsindtægterne er faldet med 3 mio.kr. og udgjorde 167 mio. kr. (170 mio. kr.) i2010. Faldet skyldes en ændring af det strate-giske kundefokus, således at en større andelaf billetsalget foretages via online medier.Resultat før af- og nedskrivninger er stegetmed 31 mio. kr. i forhold til 2009. Udviklin-gen skyldes primært omkostningstilpasnin-ger samt effekten af konverteringen af Kort& Godt butikker til 7-Eleven. Omkring 80butikker i Kort & Godt er planlagt til at indgåi 7-Eleven konceptet. Ved udgangen af 2010var i alt 25 Kort & Godt-butikker blevet om-dannet til 7-Eleven butikker.DSBFirst Øresund1DSBFirst Øresund er i en alvorlig økonomisksituation, idet forretningsområdets udvikling i2010 ikke har levet op til det forventede meddriftsunderskud til følge. Det er nu konstateretat denne udvikling er fortsat med driftsunder-skud i de første måneder af 2011. DSB`s ledelsehar derfor igangsat en tilbundsgående analyseaf DSBFirst Øresunds økonomi og en revision1

af forretningsplanen. Der foregår herudover enrække juridiske og økonomiske undersøgelseraf forhold relateret til DSBFirst Øresund. Detforventes nu, at DSBFirst Øresund vil realisereet større driftsunderskud i 2011.Kammeradvokaten fremlagde den 9. april2011 for DSB’s bestyrelse sin vurdering afstatsstøtteretlige problemstillinger i forholdetmellem DSB og DSBFirst Øresund. Efterføl-gende er modtaget notat af 13.april 2011. Iforlængelse heraf sammenholdt med DSB’sforventning om et betydeligt driftsunderskudi DSBFirst Øresund i 2011, har DSB foretageten revurdering af værdiansættelsen af de en-kelte selskaber i forretningsområdet DSBFirstØresund. Dette har resulteret i, at der er fore-taget nedskrivninger af materielle anlægsak-tiver og tilgodehavender m.v. samt indregnethensatte forpligtelser til estimerede fremti-dige tab på trafikkontrakter m.v. samt even-tuelle tilbagebetalingskrav i forbindelse medstatsstøtte. Den samlede resultatpåvirkningrelateret til DSBFirst Øresund af disse forholdudgør en omkostning på ialt 725 mio. kr. førskat, hvoraf 194 mio. kr. påvirker resultat føraf- og nedskrivninger i DSBFirst Øresund.

DSBFirst Øresund er et forretningsområde, der består af selskaberne DSBFirst ApS, DSBFirst Danmark A/S og DSBFirst AB

Tabel 7: DSBFirst ØresundVækstAbs.5767-10-139-15,8

Beløb i mio. kr.NettoomsætningIndtægter fra trafikkontrakterØvrig nettoomsætningResultat før af- og nedskrivningerIndtjeningsgrad

2010880749131-145-16,5

2009823682141-6-0,7

Pct.7%10%-7%--

Af- og nedskrivninger,finansielle poster ognøgletalAfskrivningerAf- og nedskrivninger er steget med 292 mio.kr. og udgjorde 1.639 mio. kr. (1.347 mio. kr.).

BalanceposterBalancesummen er stegetKoncernens balancesum udgjorde 25.776 mio.kr. pr. 31. december 2010 i forhold til 25.707DSB Årsrapport 2010

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabFinansiel beretning

mio. kr. ultimo 2009, hvilket er en stigning på69 mio. kr. Stigningen skyldes primært øgedeinvesteringer i togmateriel.Egenkapitalen udgjorde 6.613 mio. kr., hvilketer 735 mio. kr. mindre end ultimo 2009. Ud-viklingen skyldes det regnskabsmæssige tabvedrørende DSBFirst Øresund.Hensatte forpligtelser er steget fra 2.071mio. kr. ultimo 2009 til 2.499 mio. kr. pr. 31.december 2010. Stigningen på 428 mio. kr.skyldes hensættelser til tabsgivende trafik-kontrakter, herunder garantier, vedrørendeDSBFirst Øresund.Den samlede gæld er pr. 31. december 2010på 16.663 mio. kr., hvilket er 390 mio. kr.mere end ultimo 2009.Udbytte til TransportministerietBestyrelsen indstiller, at udbytte til Trans-portministeriet for 2010 fastsættes til 300mio. kr. som udgør det beløb, der er aftaltmellem Transportministeriet og DSB i forlæn-gelse af fremlæggelsen af Finanslovsforslagetfor 2011.

en kontraktreguleringsmekanisme (claw back)i trafikkontrakten om offentlig servicetrafikudført i perioden 2005-2014. Tillægskon-trakten er gældende fra 1. januar 2010 og tilTrafikkontraktens udløb i 2014.DSB indgik den 20. januar 2011 aftale med Re-gion Midtjylland om, at DSB overtager driftenaf Odderbanen.I forlængelse af bestyrelsens behandling afårsregnskabet den 17. marts 2010 blev DSB’sadministrerende direktør afskediget ogØkonomidirektør Klaus Pedersen udpeget tilKonstitueret administrerende direktør. PeterChristensen er udpeget til Konstitueret øko-nomidirektør.Den 8. april 2011 meddelte Ulrik Salmon-sen, at han ønskede at trække sig fra DSB’sbestyrelse. Han afløses af Preben SteenholdtPedersen.Endvidere fik bestyrelsen på ekstraordinærtbestyrelsesmøde den 9. april 2011 mundtligtforelagt Kammeradvokatens foreløbige vur-dering af den undersøgelse og efterfølgendenotat af 13.april, som Transportministeriethar bedt om. Kammeradvokaten vurderer, atder er statsstøtteretlige problemstillinger iforholdet mellem DSB og DSB First Øresund.På baggrund af denne vurdering, og den pres-sede økonomi i DSBFirst Øresund, er der iDSB’s årsregnskab for 2010 indregnet ned-skrivninger og hensættelser til imødegåelseaf forventede tab i DSBFirst Øresund og tilba-gebetalingskrav i forbindelse med statsstøttem.v. på i alt 725 mio. kr.

Forventninger til fremtidenDSB vil fortsat tilpasse og effektivisere virk-somheden, så der til stadighed er ressourcertil at forbedre togproduktet for at gøre detmere attraktivt at være kunde hos DSB, menogså for at imødekomme de økonomiske kravi trafikkontrakterne. Vi vil således sikre enbæredygtig økonomisk udvikling for virk-somheden. Der vil i 2011 blive gennemført enrække aktiviteter målrettet mod kunderne.Eksempelvis køreplansudvidelser, Gratiscykel med S-toget, Gratis kørsel på shoppingsøndage, forbedring af de digitale salgska-naler samt forbedret tryghed og sikkerhedpå blandt andet stationerne. Bæredygtighedi økonomien opnås blandt andet gennemeffekten i 2011 af de afskedigelser af admi-nistrative medarbejdere, der blev foretaget i2010, samt en kontinuerlig indsats for at øgeeffektiviteten i forretningen og forbedre DSB’skonkurrenceevne.Hertil og for yderligere at kunne fokuserepå kerneproduktet og forbedre konkurren-ceevnen udskiller DSB og DSB S-tog vedli-geholdelsesaktiviteterne og samler dem i etselvstændigt selskab, DSB Vedligehold A/S.Dermed sikres fokus på udførelsen af denneopgave, som har afgørende betydning for to-genes rettidighed. Selskabet begyndte driftenpr. 1. januar 2011.Forventninger til 2011Således er DSB i 2011 på vej mod nye ambi-tiøse mål. Den nye strategi skal, sammen medde tiltag og målsætninger som Transportmi-nisteren og DSB præsenterede i september2010, sætte rammerne for udviklingen afDSB’s fremtidige forretning. Det overordnedemål er at fordoble antallet af togkunder i Dan-mark frem mod 2030. Som en del af dennestrategi, og i lighed med det nye vedligehol-delsesselskab, forventes stationsaktiviteternei 2011 udskilt i et selvstændigt selskab.Resultat før skat forventes i 2011 at blive istørrelsesordenen 300 mio. kr., eksklusiveomkostninger til eventuelle restruktureringerog eventuel regulering af hensættelse til tabvedrørende DSBFirst Øresund, sammenlignetmed -551 mio. kr. i 2010. Forventningen errevurderet og nedjusteret i forhold til tidligereudmelding den 18. marts 2011 som følge afudviklingen i DSBFirst Øresund.Forventningen til resultatet for 2011 er påvir-ket af en positiv udvikling i antallet af kunderi både S-tog og Fjern- & Regionaltog. Væk-sten er understøttet af en række planlagtekunde- og produkttiltag. Herunder en udvi-det køreplan med blandt andet en udvidelseaf den succesfulde introduktion af NonstopLyn (København-Århus). Forventningen tilresultatet i 2011 er dertil positivt påvirketaf den løbende effektivisering af virksom-heden, helårseffekten af effektiviseringer iSporskifte2010 regi. De stigende passager-indtægter, samt effekten af effektivisering-erne, modsvares delvist af stigende omkost-ninger til blandt andet produktionsudvidelserog energiomkostninger.For fjern- og regionaltogstrafikken forventesen stigning i produktionsomfanget sammen-lignet med 2010. Denne produktionsstigningskyldes primært udvidelse af Nonstop Lyn(København-Århus) samt hurtigere morgentogmellem Sønderborg og København.På S-togsnettet er produktionsomfanget i 2011lidt større end niveauet i 2010, hvilket hoved-saglig skyldes de omfattende sporarbejder i2010 samt flere S-tog til Shopping-søndage.For både fjern- og regionaltogstrafikken og S-togstrafikken forventes en generelt forbedretrettidighed i 2011.I forbindelse med finanslovsforhandlingernefor 2011 er det aftalt, at DSB skal bidrage med300 mio. kr., uden at det skal forringe servi-cen eller forhøje billetprisen. Efterfølgende erdet besluttet, at de 300 mio. kr. er en del afudbyttebetalingen i 2011.

Begivenheder indtruffetefter 31. december 2010I forlængelse af EU-Kommisionens afgørelseaf sagen mod den danske stat, der afviser, atder har været ydet ulovlig statsstøtte til DSB iforbindelse med de hidtidige trafikkontrakter,har DSB og Transportministeriet den 3. marts2011 indgået tillægskontrakt om etablering af

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabPåtegninger

ÅrsregnskabIntern revisions påtegning

PåtegningerLedelsespåtegningBestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2010for DSB.Der er væsentlig usikkerhed vedrørende de indregnede nedskrivninger og hensæt-telser på i alt 725 mio. kr. før skat relateret til DSBFirst Øresund. Opgørelsen afde 725 mio. kr. er baseret på en række forudsætninger og antagelser. Det faktiskeudfald kan vise sig at afvige markant i såvel positiv som negativ retning fra detforeløbigt estimerede.Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven, danske regn-skabsvejledninger og lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og omDSB S-tog A/S. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, såledesat årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og modervirksomhedensaktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet afkoncernens og modervirksomhedens aktiviteter og koncernens pengestrømme forregnskabsåret 1. januar - 31. december 2010.Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisenderedegørelse for udviklingen i koncernens og modervirksomhedens aktiviteter ogøkonomiske forhold, årets resultat og koncernens og modervirksomhedens finan-sielle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerheds-faktorer, som koncernen og modervirksomheden står over for.Årsrapporten indstilles til virksomhedsmødets godkendelse.København, den 13. april 2011

Til bestyrelsenVi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for den selvstændige offent-lige virksomhed DSB for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 side 64-101Koncernregnskabet og årsregnskabet omfatter anvendt regnskabspraksis, resultat-opgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter for såvel koncernen som mo-dervirksomheden samt pengestrømsopgørelse for koncernen. Koncernregnskabetog årsregnskabet aflægges efter årsregnskabslovens bestemmelser for klasse Dvirksomheder, danske regnskabsvejledninger og lov om den selvstændige offent-lige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S.Ledelsens ansvarLedelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og et års-regnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabslo-vens bestemmelser for klasse D virksomheder, danske regnskabsvejledninger oglov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S. Detteansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontrol-ler, der er relevante for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og et års-regnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uansetom fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af enhensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som errimelige efter omstændighederne.Revisors ansvar og den udførte revisionVores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet og årsregnska-bet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelsemed danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiskekrav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad afsikkerhed for, at koncernregnskabet og årsregnskabet ikke indeholder væsentligfejlinformation.En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og op-lysninger, der er anført i koncernregnskabet og årsregnskabet. De valgte handlin-ger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentligfejlinformation i koncernregnskabet og årsregnskabet, uanset om fejlinformatio-nen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor internekontroller, der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af etkoncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblikpå at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, menikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedensinterne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsenanvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabs-mæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af kon-cernregnskabet og årsregnskabet.Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnetsom grundlag for vores konklusion med forbehold.

I direktionenKlaus PedersenKonsitueretadministrerende direktør

I bestyrelsen

Mogens GranborgFormand

annette SadolinNæstformand

Lars andersen

Lotte Littau Kjærgaard

Lilian Merete Mogensen

Jens Iwer petersen

andreas Hasle

Flemming rasmussen

preben Steenholt pedersen(indtrådt den 8. april 2011)

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabIntern revisions påtegning

ÅrsregnskabDe uafhængige revisorers påtegninger

ForbeholdSom omtalt i ledelsesberetningens afsnit om DSBFirst Øresund (DSBFirst ApS,DSBFirst Danmark A/S og DSB First Sverige AB) samt note 31 er der indregnet ned-skrivninger og hensættelser til tab på i alt 725 mio. kr. før skat. Der er væsentligusikkerhed vedrørende særligt tilbagebetalingskrav for statsstøtte samt konse-kvenser af tabsgivende trafikkontrakter.Opgørelsen af de indregnede nedskrivninger og hensættelser til tab vedrørendeDSBFirst Øresund på i alt 725 mio.kr. før skat er baseret på en række forudsætnin-ger og antagelser. Det faktiske udfald kan vise sig at afvige markant i såvel positivsom negativ retning fra det foreløbigt estimerede. Vi tager derfor forbehold forfuldstændighed samt størrelsen af de indregnede nedskrivninger og hensættelsertil tab vedrørende DSBFirst Øresund.KonklusionDet er vores opfattelse, bortset fra den mulige virkning af det i forbeholdet anførte,at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernensog modervirksomhedens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december2010 samt af resultatet af koncernens og modervirksomhedens aktiviteter og kon-cernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 i overens-stemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse D virksomheder, dan-ske regnskabsvejledninger og lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSBog om DSB S-tog A/S.Udtalelse om ledelsesberetningenLedelsen har ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder en ret-visende redegørelse i overensstemmelse med oplysningskravene i årsregnskabslo-ven og lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S.Revisionen har ikke omfattet ledelsesberetningen, men vi har i henhold til årsregn-skabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere hand-linger i tillæg til den gennemførte revision af koncernregnskabet og årsregnskabet.Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningener i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet.

Nærværende revisionspåtegning træder i stedet for den tidligere offentliggjorterevisionspåtegning som gengivet i bilag til DSB’s årsregnskabsmeddelelse for 2010dateret 18. marts 2011.

Til transportministerenPåtegning på årsregnskabVi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for den selvstændige offent-lige virksomhed DSB for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 side 64-101omfattende anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapital-opgørelse og noter for såvel koncernen som modervirksomheden samt penge-strømsopgørelse for koncernen. Koncernregnskabet og årsregnskabet aflæggesefter årsregnskabslovens bestemmelser for klasse D virksomheder, danske regn-skabsvejledninger og lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og omDSB S-tog A/S.Ledelsens ansvarLedelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og et års-regnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabs-lovens bestemmelser for klasse D virksomheder, danske regnskabsvejledningerog lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S.Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af internekontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og etårsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uansetom fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af enhensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, somer rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at dedispositioner, der er omfattet af koncernregnskabet og årsregnskabet, er i over-ensstemmelse med Trafikkontrakten, love og andre forskrifter samt med indgåedeaftaler og sædvanlig praksis.Revisors ansvar og den udførte revisionVores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet og årsregnska-bet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelsemed danske revisionsstandarder og god offentlig revisionsskik, jf. lov om revisio-nen af statens regnskaber mv. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiskekrav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad afsikkerhed for, at koncernregnskabet og årsregnskabet ikke indeholder væsentligfejlinformation.En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplys-ninger, der er anført i koncernregnskabet og årsregnskabet. De valgte handlingerafhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fej-linformation i koncernregnskabet og årsregnskabet, uanset om fejlinformationenskyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kon-troller, der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af et kon-cernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på atudforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikkemed det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedensDSB Årsrapport 2010

København, den 13. april 2011

Intern revisionMichael Ravbjerg LundgaardRevisionschef

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabDe uafhængige revisorers påtegninger

interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledel-sen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regn-skabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation afkoncernregnskabet og årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurderingaf, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter,at de dispositioner, der er omfattet af koncernregnskabet og årsregnskabet, er ioverensstemmelse med Trafikkontrakten, love og andre forskrifter samt indgåedeaftaler og sædvanlig praksis.Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnetsom grundlag for vores konklusion med forbehold.ForbeholdSom omtalt i ledelsesberetningens afsnit om DSBFirst Øresund (DSBFirst ApS,DSBFirst Danmark A/S og DSB First Sverige AB) samt note 31 er der indregnetnedskrivninger og hensættelser til tab på i alt 725 mio. kr. før skat. Der er væ-sentlig usikkerhed vedrørende særligt tilbagebetalingskrav for statsstøtte samtkonsekvenser af tabsgivende trafikkontrakter.Opgørelsen af de indregnede nedskrivninger og hensættelser til tab vedrørendeDSBFirst Øresund på i alt 725 mio.kr. før skat er baseret på en række forudsætnin-ger og antagelser. Det faktiske udfald kan vise sig at afvige markant i såvel positivsom negativ retning fra det foreløbigt estimerede. Vi tager derfor forbehold forfuldstændighed samt størrelsen af de indregnede nedskrivninger og hensættelsertil tab vedrørende DSBFirst Øresund.KonklusionDet er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet, bortset fra denmulige virkning af det i forbeholdet anførte, giver et retvisende billede af koncer-nens og modervirksomhedens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. de-cember 2010 samt af resultatet af koncernens og modervirksomhedens aktiviteterog koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse D virk-somheder, danske regnskabsvejledninger og lov om den selvstændige offentligevirksomhed DSB og om DSB S-tog A/S. Det er ligeledes vores opfattelse, at der eretableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de disposi-tioner, der er omfattet af koncernregnskabet og årsregnskabet, er i overensstem-melse med Trafikkontrakten, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler ogsædvanlig praksis.Udtalelse om ledelsesberetningenLedelsen har ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder enretvisende redegørelse i overensstemmelse med oplysningskravene i årsregn-skabsloven og lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSBS-tog A/S.Revisionen har ikke omfattet ledelsesberetningen, men vi har i henhold til års-regnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligerehandlinger i tillæg til den gennemførte revision af koncernregnskabet og årsregn-skabet.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetnin-gen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet.

København, den 13. april 2011

KPMGStatsautoriseret Revisionspartnerselskab

Rigsrevisionen

Kurt GimsingStatsaut. revisor

Torben BenderStatsaut. revisor

Henrik OtboRigsrevisor

Anne AagaardKontorchef

DeloitteStatsautoriseret Revisionsaktieselskab

Erik Holst Jørgensenstatsaut. revisor

Kim Mückestatsaut. revisor

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabDe uafhængige revisorers erklæring - Forvaltningsrevision

Til transportministerenErklæring om udført forvaltningsrevisionI forbindelse med den finansielle revision af DSB’s koncernregnskab og årsregn-skab for 1. januar – 31. december 2010 har vi for modervirksomheden DSB foreta-get en vurdering af, hvorvidt der for udvalgte områder er taget skyldige økono-miske hensyn ved forvaltningen af DSB, og at oplysningerne i årsregnskabet ogledelsesberetningen om mål og resultater er dokumenterede og dækkende formodervirksomheden DSB’s virksomhed i 2010.Ledelsens ansvarDSB’s ledelse har ansvaret for, at der etableres retningslinjer og procedurer, dersikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltning af DSB, og atoplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om mål og resultater erdokumenterede og dækkende for modervirksomheden DSB’s virksomhed i 2010.Revisors ansvar og den udførte forvaltningsrevisionI overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. lov om revision af sta-tens regnskaber mv., har vi for udvalgte forvaltningsområder undersøgt, om DSBhar etableret forretningsgange, der understøtter en økonomisk hensigtsmæssigforvaltning. Vi har endvidere stikprøvevist gennemgået DSB’s rapportering i års-regnskabet og ledelsesberetningen om mål og resultater for modervirksomhedenDSB. Vores arbejde er udført med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for,at forvaltningen på de udvalgte områder er varetaget på en økonomisk hensigts-mæssig måde, og at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen ommål og resultater er dokumenterede og dækkende for modervirksomheden DSB’svirksomhed i 2010.ForbeholdVed den udførte forvaltningsrevision er det vores opfattelse, at DSB’s håndteringaf samhandelen med DSBFirst og overdragelsen af vedligeholdelse af togsæt påHelgoland ikke er sket med tilstrækkelig forståelse og behørig hensyntagen til desærlige krav, der er for konkurrenceudsatte aktiviteter, herunder behovet for atudarbejde nødvendig dokumentation for transaktionerne forud for samhandelen.Vi skal særligt gøre opmærksom på overdragelsen af kontraktrettigheder om ved-ligeholdelse af togsæt på Helgoland fra DSBFirst til DSB Vedligehold A/S. Vi finderderfor, at det ikke kan dokumenteres, at DSB’s håndtering af de konkurrence-udsatte aktiviteter har været korrekt.På den baggrund tager vi forbehold for, at DSB’s forvaltning af samhandelen medDSBFirst og overdragelsen af vedligeholdelse af togsæt på Helgoland i regnskabs-året 1. januar - 31. december 2010, er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssigmåde.KonklusionBortset fra det i forbeholdet anførte er vi ved den udførte forvaltningsrevisionikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at for-valtningen i regnskabsåret 1. januar – 31. december 2010 på de områder vi i øvrigthar undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, eller at

oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om mål og resultater ikkeer dokumenterede og dækkende for modervirksomheden DSB’s virksomhed i2010.

København, den13. april2011

KPMGStatsautoriseret Revisionspartnerselskab

Rigsrevisionen

Kurt GimsingStatsaut. revisor

Torben BenderStatsaut. revisor

Henrik OtboRigsrevisor

Anne AagaardKontorchef

DeloitteStatsautoriseret Revisionsaktieselskab

Erik Holst Jørgensenstatsaut. revisor

Kim Mückestatsaut. revisor

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabGod selskabsledelse

God selskabsledelseDSB tilstræber, at de mål, virksomhedenstyres efter, og de overordnede principperog strukturer, der regulerer samspillet mel-lem ejer, ledelsesorganer og virksomhedensøvrige interessenter, til enhver tid lever op tilanbefalingerne for god selskabsledelse. DSBinformerer om holdninger og aktiviteter ved-rørende selskabsledelse i årsrapportenog på virksomhedens hjemmeside.anbefalingerne fra Komitéen for god sel-skabsledelse har til formål at skabe gennem-sigtighed i selskabernes ledelsesforhold oger bygget op om ’følg eller forklar-princippet’.I april 2010 præsenterede komitéen sinereviderede anbefalinger, som NaSDaQ oMXCopenhagen efterfølgende i maj 2010 beslut-tede at implementere, så anbefalingerne gæl-der for regnskabsår, der begynder 1. januar2010 eller senere.Som følge af at DSB er en selvstændig of-fentlig virksomhed, og ikke er et aktieselskab,er der dele af anbefalingerne, hvis formål ogsigte ikke vurderes at være relevante for DSB.Det gælder eksempelvis en række anbefalin-ger, som retter sig mod forholdet til en bredgruppe af ejere i børsnoterede selskaber.Dette vedrører anbefalingerne om udøvelseaf ejerskab og kommunikation med ejernesamt anbefalingerne om forberedelse afgeneralforsamlingen, herunder indkaldelseog afgivelse af fuldmagt. Endvidere er anbe-falingerne om information om aktier, optionerog warrants ejet af bestyrelsesmedlemmerneikke relevante.DSB’s ledelse gennemgår årligt anbefalinger-ne for god selskabsledelse og vurderer i denforbindelse, om der er behov for tilpasningeraf DSB’s styrings- og ledelsesprincipper.Ejerskab og lovgivningDSB er en selvstændig offentlig virksomhedog dermed fuldt statsejet. transportmini-steren udfylder rollen som ejer og udøversit ejerskab på grundlag af principperne iudgivelsen ”Staten som aktionær (2004)”.DSB’s bestyrelse overvåger virksomhedensresultater, ledelse og organisation på vegneaf transportministeren, mens direktionen hardet daglige ansvar for driften.DSB er ligesom andre virksomheder, der erhelt eller delvist ejet af staten, underlagt sel-skabsloven og årsregnskabsloven. Herudoverudgør ministeransvarlighedsloven, lov omden selvstændige offentlige virksomhed DSBog om DSB S-tog a/S (”DSB-loven”) og andenrelevant lovgivning det juridiske grundlagfor tilsynet med og styringen af DSB. DSB’sformål, ledelse og opgaver er reguleret i DSB-loven. DSB udarbejder årsrapport i henholdtil årsregnskabsloven, danske regnskabsvej-ledninger og DSB-loven. Herudover skal DSBudarbejde delregnskaber, som er underlagtregnskabsreglementet for DSB, og i tilknyt-ning hertil konkurrenceretlige vilkår for DSB.Lovgivningen, vedtægterne, bestyrelsensforretningsorden og direktionsinstruksenafspejler DSB’s ansvar for, som samfundsejetvirksomhed, at udøve god selskabsledelse ialle henseender.Åbenhed og kommunikationDSB tilsigter, at dialogen mellem virksom-heden og interessenterne (ejer, kunder, med-arbejdere og samarbejdspartnere) er så åbenog bred som mulig, samt at kommunikationener så let og effektiv som mulig. DSB har envedtaget og offentliggjort koncernkommu-nikationspolitik, som redegør detaljeret forretningslinjerne for DSB’s kommunikationsåvel internt som eksternt. Kommunikations-politikken redegør desuden for DSB’s værdi-grundlag, og dermed inden for hvilke rammervirksomheden kan kommunikere med interneog eksterne interessenter.Med henblik på at forbedre kundeservicenog styrke dialogen med kunderne er det be-sluttet, at der skal etableres en ’kundernes

ambassadør’-funktion, som skal være en uaf-hængig klageinstans. Kundeambassadøren vilud over at behandle klager også kunne tagesager op af egen drift. Kundeambassadørenvil halvårligt aflevere en statusrapport tilDSB’s ledelse. Funktionen forventes etablereti løbet af 1. halvår 2011.I årsrapporten redegør DSB for sine aktivite-ter i forhold til bæredygtig udvikling, herun-der miljø og socialt ansvar. Der udarbejdesårligt en separat miljørapport, ligesom DSB’smiljøstrategi er offentliggjort på virksomhe-dens hjemmeside.DSB har i 2010 desuden besluttet at opretteen whistleblowerfunktion, der vil give medar-bejderne mulighed for anonymt at indberettemistanker om eventuelle overtrædelser afetisk forretningsadfærd og økonomisk krimi-nalitet. Ved årets udgang havde DSB indsendtansøgning om tilladelse til oprettelse til Da-tatilsynet. Funktionen forventes etablereti løbet af 1. halvår 2011.VirksomhedsmødetVirksomhedens øverste organ, virksomheds-mødet, svarer til generalforsamlingen i etaktieselskab.transportministeren sidestilles med en eneaktio-nær og udøver på virksomhedsmødet de sammebeføjelser, som efter aktieselskabsloven ogårsregnskabsloven tilkommer aktionærer.på virksomhedsmødet deltager transportmi-nisteren, bestyrelsen, direktionen og DSB’srevisorer. Virksomhedsmødet ledes af endirigent, som udpeges af transportministeren.Mødet er åbent for pressen.Virksomhedens vedtægter kan ændres aftransportministeren efter forhandling medbestyrelsen. Vedtægtsændringer sker formeltpå virksomhedsmødet.Årsrapporten, som godkendes på det ordinæ-re virksomhedsmøde inden udgangen af aprilmåned, suppleres i overensstemmelse medregnskabsreglementet med delregnskaber

for virksomhedens hovedforretningsområder,opgjort i overensstemmelse med de konkur-renceretlige retningslinjer.Bestyrelsens sammensætningDSB ledes af en bestyrelse på ni medlem-mer – pt. tre kvinder og seks mænd. trans-portministeren vælger seks af medlemmerne,de øvrige tre er valgt af medarbejderne jf.nedenfor. Formanden må ikke udføre hvervfor DSB, der ikke er en naturlig del af hvervetsom bestyrelsesformand, bortset fra enkelt-stående opgaver, som den pågældende bliverbedt om at udføre for og af bestyrelsen.Bestyrelsesmedlemmerne vælges normalt foren periode af to år. Genvalg kan finde sted.transportministeren kan til enhver tid på etvirksomhedsmøde afsætte de medlemmer,ministeren har valgt.De medlemmer, som ministeren vælger, skalvælges ud fra samfunds-, ledelses- og for-retningsmæssige hensyn, så bestyrelsensom helhed repræsenterer indsigt i trafikaleforhold. Statsansatte, der er underlagt mini-sterinstruktion, kan ikke sidde i bestyrelsen.DSB er i den sammenhæng ligestillet med etstatsligt aktieselskab.Medarbejderne vælger i overensstemmelsemed selskabslovens bestemmelser om valgaf medarbejderrepræsentation tre medlem-mer til bestyrelsen.transportministeren vælger på virksomheds-mødet formand og næstformand, som udgørformandskabet. Som de øvrige bestyrelses-medlemmer valgt på virksomhedsmødet kanformandskabet ikke være ansat i virksomhe-den. Formandskabets arbejde er reguleret afbestyrelsens forretningsorden.Der er ikke fastsat en aldersgrænse for besty-relsesmedlemmer i DSB’s vedtægter.Bestyrelsen er bredt sammensat af personermed viden om transportsektoren samt øko-nomiske, internationale udviklings- og ledel-sesmæssige kompetencer. I DSB’s bestyrelseDSB Årsrapport 2010

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabGod selskabsledelse

har medlemmerne i 2011 følgende ancien-nitet:2 medlemmer har siddet 1 år2 medlemmer har siddet 2 år1 medlem har siddet 8 år1 medlem har siddet 9 år3 medlemmer har siddet 12 årBestyrelsens opgaver og ansvarBestyrelsen ansætter og afskediger virksom-hedens direktion og fastsætter ansættelses-vilkår, herunder vederlag for direktionen.Bestyrelsen modtager regelmæssigt regn-skabsmæssige oplysninger, budgetter og an-dre væsentlige oplysninger fra direktionen tilbelysning af virksomhedens og dens tilknyt-tede virksomheders udvikling. Bestyrelsengennemgår perioderegnskaber og budgettersamt afvigelser herfra. Bestyrelsen behandleri løbet af året følgende emner:ƒ Gennemgang af årsrapport og regnskabs-meddelelse.ƒ Mindst én gang årligt tages der stilling til,om DSB’s organisation, herunder navnlig omDSB’s bogholderi- og regnskabsfunktion,

den interne kontrol og it-organisationen erbetryggende, samt hvilke kontrolprocedu-rer, der er fastlagt for at sikre imod misbrug.ƒ Én gang om året foretages indstilling tiltransportministeren om valg af den stats-autoriserede revisor på virksomhedsmødet.ƒ Én gang om året gennemgås DSB-koncer-nens forsikringsforhold, herunder hvorle-des forsikringsdækningen er tilvejebragt ioverensstemmelse med den af bestyrelsengodkendte forsikringspolitik.ƒ Én gang om året godkendes budgettetfor næste år samt budgetprognose for deefterfølgende to regnskabsår.ƒ Hvert kvartal gennemgås kvartalsrapporten,der som minimum skal indeholde oplysningom DSB’s likviditet, finansieringsforhold,passagerudvikling, regularitet og andre rele-vante kvalitetsmål, væsentlige dispositioner,pengestrømme og særlige risici.DSB har ikke nedsat bestyrelseskomitéer, dadet vurderes hensigtsmæssigt, at alle besty-relsens medlemmer deltager i alle opgaver.

Bestyrelsens uddannelsesmæssige kompetencerMogens Granborg1971:1975:Annette Sadolin1979:1979:Lars Andersen1986:2005-2006:Lilian Mogensen1986:1994:Cand.Mag. i tysk og informationsvidenskab, Århus UniversitetBifag i psykologi, aalborg UniversitetCand.politLederuddannelseCand jur.Columbia University Special Law programCivilingeniørErhvervsforsker og HD i Finansiering

Lotte Littau Kjærgaard1990:1992:Kontorassistentakademiøkonom i afsætning og økonomistyring

Jens Iwer Petersen1975:Andreas Hasle1985:2008:Bachelor i dansk og filmvidenskabExecutive MBaCand.merc.

Flemming Rasmussen1971:Håndværkeruddannelse

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabGod selskabsledelse

BestyrelsesmøderDer afholdes minimum fire bestyrelsesmøderom året. I 2010 blev der afholdt fem ordinæreog tre ekstraordinære bestyrelsesmøder. I2011 er der planlagt seks ordinære bestyrel-sesmøder samt et bestyrelsesseminar. Herud-over foretager bestyrelsen én gang om åreten faglig rejse.på bestyrelsesmøderne behandler bestyrel-sen alle forhold vedrørende DSB’s overord-nede udvikling. på hvert møde fremlæggesrevisionsprotokollen, og enhver protokoltil-førsel gennemgås og underskrives af samtligebestyrelsesmedlemmer.EvalueringBestyrelsen gennemfører årligt en evaluering,hvor bestyrelsens arbejde, resultater og sam-mensætning samt samarbejdet med direk-tionen evalueres. Den samlede bestyrelsevurderer, i hvilket omfang tidligere fastlagtestrategiske målsætninger og planer er blevetrealiseret. Evalueringen forestås af bestyrel-sesformanden ved personlige samtaler medbestyrelsens medlemmer. resultatet af evalu-eringen drøftes i den samlede bestyrelse.DirektionenDirektionen er ansvarlig for DSB’s dagligeledelse, herunder at bogføringen sker underiagttagelse af lovgivningens regler herom, ogat formueforvaltningen sker på en betryg-gende måde.Ved instruks fastsætter bestyrelsen de nær-mere retningslinjer for direktionen, herunderretningslinjer for arbejdsfordelingen mellembestyrelse og direktion og direktionens kom-petence i beløbsmæssig henseende. Instruk-sen forelægges transportministeren til god-kendelse.Direktionens løn og bonus fremgår af note 6i årsregnskabet.Direktionens medlemmer kan ikke uden for-udgående aftale med bestyrelsen påtage sigandre hverv, som ikke tilgodeser virksomhe-dens interesser.

Bestyrelsens formand og næstformand erforpligtet til at orientere transportministerenom sager af væsentlig betydning. Denne ori-entering sker blandt andet på kvartalsmøder,hvor ministeren orienteres om forhold, somkan have væsentlig økonomisk betydning el-ler politisk interesse. på møderne orienteresder også om forsikringsdækningen i virksom-heden og dens tilknyttede virksomheder, her-under størrelsen af selvrisiko for de enkelteforsikringer.Endelig forelægges transportministeren del-regnskaber udarbejdet i henhold til de kon-kurrenceretlige retningslinjer.Investeringeraf DSB-loven og DSB’s vedtægter fremgårdet, at såfremt DSB eller DSB’s tilknyttedevirksomheder ønsker at foretage investe-ringer, som overstiger en beløbsmæssiggrænse på 100 mio. kr., skal de forelæggesFolketingets Finansudvalg til godkendelse.Beløbsgrænsen fremgår af virksomhedensvedtægter og kan ændres efter forelæggelsefor finansudvalget. DSB’s udlandsaktiviteterreguleres i vedtægternes § 5.Lånrammer for virksomhedens og dens tilknyt-tede virksomheders optagelse af lån til såveldrifts- som investeringsformål fastsættesifølge DSB-loven af transportministeren.rammerne for lån til investeringsformål god-kendes af Folketingets Finansudvalg.De gældende rammer for lån til driftsformålog principperne for optagelse af lån til inve-steringsformål fremgår af vedtægterne.RevisionDSB’s årsregnskaber revideres efter års-regnskabslovens bestemmelser af mindst énstatsautoriseret revisor og af rigsrevisor. Denstatsautoriserede revisor vælges af trans-portministeren på virksomhedsmødet efterindstilling fra bestyrelsen. Valget gælder forét år ad gangen. Genvalg kan finde sted.rigsrevisor og den statsautoriserede revisorreviderer DSB’s regnskaber efter reglerne i

lov om revision af statens regnskaber m.m.Ved årsregnskabets aflæggelse skal denstatsautoriserede revisor afgive en erklæringom, hvorvidt kravene i regnskabsreglemen-tet og de konkurrenceretlige retningslinjer eroverholdt.DSB har tillige en intern revision, som også erintern revision for DSB’s danske 100 procentejede tilknyttede virksomheder. Chefen forIntern revision er ansat direkte af bestyrelsen.

Seneste meddelelser sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen04.03.201025.03.201013.04.201027.05.201011.06.201031.08.201029.11.2010Meddelelse om større samarbejdskontraktIndsendelse af meddelelse om årsrapportIndsendelse af indkaldelse til virksomhedsmødeIndsendelse af meddelelse om kvartalsregnskabIndsendelse af referat af virksomhedsmødeIndsendelse af meddelelse om halvårsregnskabIndsendelse af meddelelse om 3. kvartalsregnskab

Finanskalender 201127.04.2011Virksomhedsmøde

Forventet offentliggørelse af delårsrapporter:25.05.201122.08.201117.11.20111. kvartalHalvårsrapport3. kvartal

DSB’s publikationerÅrsregnskabsmeddelelse og årsrapport for 2010 findes på www.dsb.dkDSB Årsrapport 2010

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabRisici

RisikostyringRisikostyringen i DSB er under udvikling itakt med, at DSB gennemgår en omfattendeudvikling mod en moderne og mere interna-tional servicevirksomhed.God risikostyring kan understøtte, at DSB nårsine mål. Vi arbejder derfor kontinuerligt medat identificere, vurdere og måle de risici, somer afledt af forretningsmæssige aktiviteter.Risici kan både betyde uønskede hændelsermed negativ effekt som følge, men det kanogså betyde, at der opstår nye forretnings-muligheder.DSB har gennem mange år arbejdet foku-seret med jernbanesikkerhed og styring afde risici, der er forbundet med at køre tog.Denne risikostyring er i dag en velfungerendedel af forretningen. Det er derfor meget sik-kert at køre med tog. Selv om sikkerhedener i orden, fortsætter DSB, i samarbejde medmyndighederne, med konstant at fokusere påhøj sikkerhed.Tendenser i samfundet kan også have storindflydelse på de risici, DSB står overfor. Erder større samfundsmæssig forståelse for fxmere miljørigtige transportløsninger, er detvigtigt at udvikle produkter og services, derunderstøtter dette.

at den betaling, DSB hidtil har modtaget, er ioverensstemmelse med statsstøttereglerneog således ikke er ulovlig.Det er endnu usikkert, om en af eller beggede klagende parter vil anlægge sag ved EF-Domstolen mod Kommissionen med påstandom, at afgørelsen skal ændres. DSB er fortsataf den klare opfattelse, at den modtagne be-taling ikke har været ulovlig statsstøtte.DSBFirst ØresundDSBFirst Øresund står i en alvorlig økonomisksituation, idet selskabets udvikling i 2010 ikkehar levet op til det forventede med driftsunder-skud til følge. Det er nu konstateret at denneudvikling er fortsat i de første måneder af 2011.DSB`s ledelse har derfor igangsat en tilbunds-gående analyse af selskabets økonomi og re-vision af forretningsplanen. Der er herudoverigangsat en række juridiske og økonomiskeundersøgelser af forhold relateret til DSBFirstØresund.Efterfølgende har statens advokat, Kam-meradvokaten, vurderet sagen. Kammerad-vokatens vurdering er, at der kan være taleom ulovlig statsstøtte. På baggrund af dennevurdering, og den pressede økonomi i DSB-FirstØresund, er der i DSB’s årsregnskab for2010 indregnet nedskrivninger og hensæt-telser på i alt 725 mio. kr. til imødegåelse afforventede tab i DSBFirst, tilbagebetalings-krav i forbindelse med statsstøtte m.v.Det skal understreges, at nedskrivningerne oghensættelserne er foretaget på baggrund afKammeradvokatens vurdering og en foreløbiganalyse af den økonomiske situation i DSBFirstØresund, og at beløbet er baseret på en over-ordnet vurdering af mulige konsekvenser. Derer således usikkerhed vedrørende de foreløbigtindregnede hensættelser. De faktiske tab kansåledes afvige markant i både positiv og nega-tiv retning.DSB’s bestyrelse og ledelse vil nu drøftesituationen med DSB First, First Group og tra-fikkøberne med henblik på snarest muligt og

inden for de kommende måneder – når sagener belyst i sin helhed - at finde en løsning

Operationelle risiciSikkerhedDSB arbejder på alle markeder under jernba-nesikkerhedsmæssige regler og godkendelser.Der føres tilsyn med de sikkerhedsmæssigeforhold, og desuden opretholdes planer forberedskabsarbejdet bl.a. indenfor trygheds-,krise-, og terrorberedskab. En grundig opfølg-ning og en god risikoforebyggende proces er ennødvendig forudsætning for, at DSB fortsat be-tragtes som en sikker og ansvarlig togoperatør.RettidighedRettidighed er et vigtigt element i det pro-dukt, som DSB sælger. Hvis ikke kunden kanstole på at komme frem til tiden, reduceresværdien af DSB’s ydelser. Det er derfor utro-ligt vigtigt, at DSB har identificeret og ageretpå de risici, der kan påvirke rettidigheden.Mange faktorer, som både er inden for oguden for DSB’s kontrol, spiller ind. At fakto-rerne er uden for DSB’s kontrol betyder dogikke, at de altid er uden for DSB’s indflydel-sessfære. En fremtrædende risiko er tilstede-værelsen af det nødvendige personale til atkunne få togene frem. Vi er derfor opmærk-somme på alle faktorer, der kan sætte størreeller mindre dele af driftspersonalet ud affunktion – for eksempel strejker eller influen-zaepidemier. Men vi er også bevidste om, atder ligger en mulighed i, at et handlekraftigtog serviceminded personale kan være med tilat gøre ’det lille ekstra’, som understøtter enstørre rettidighed.RejsekortetRejsekortet er under udvikling til erstatning afde eksisterende billet- og kortsystemer i Dan-mark. DSB indgår i samarbejdet om udviklingaf systemet via delejerskab af Rejsekort A/S.Projektet er forsinket i forhold til de oprinde-lige planer med ca. 3 år. Dermed får kundernesenere end forventet glæde af systemet, ogder er yderligere omkostninger forbundethermed bl.a. til fortsat vedligeholdelse afeksisterende systemer.DSB Årsrapport 2010

MarkedsrisiciKonkurrenceDSB’s primære konkurrent er, udover andretogoperatører, de individuelle transportfor-mer som bil og fly. DSB betragter de øvrigekollektive transportformer (fx metro og bus),som komplementære, og risikominimeringeni forhold til disse består i til stadighed at ud-bygge og sikre et optimalt samarbejde og eneffektiv koordinering til kundernes bedste.En række forhold i specielt den samfunds-mæssige udvikling kan påvirke, hvilkentransportform der foretrækkes. DSB øn-sker at være et reelt alternativ til de øvrigetransportformer og er derfor især fokuseretpå rettidighed, udvikling af nye produkter,servicekoncepter mv. Vi forsøger også attiltrække nye kunder via forskellige prisstra-tegier. Blandt andet er Orange-billetter blevetet meget populært produkt. Der er ogsåindgået aftale med forskellige virksomhederog kommuner, så Erhvervskortet, bliver etmedarbejdertilbud. Vi forsøger også at styreudbud af specielle rabat-produkter, så der eren god balance mellem lavere billetpriser ogkundetilgang.Klagesager ved Europa-KommissionenSom omtalt i årsrapporten for 2009 trafEuropa-Kommissionen den 24. februar 2010afgørelse om de to klagesager, hvori dendanske stat blev beskyldt for at have ydetulovlig statsstøtte til DSB gennem for højkontraktbetaling for DSB’s trafikkontrakter.Kommissionen, der behandlede de to klage-sager sammen, konkluderede i sin afgørelse,

MakrorisiciDSB har gennem den seneste lavkonjunkturoplevet en fremgang i passagertallene tiltrods for, at forventningen er, at færre perso-ner skal transporteres. Fremgangen vurderesat være sket på bekostning af biltrafikken ogsom følge af et stadig bedre serviceudbud.Danmark begynder igen at gå lysere makro-økonomiske tider i møde, og DSB er opmærk-som på, at der i den udvikling ligger en risikofor, at bilen igen vælges til. Derfor ligger deren vigtig opgave i at fastholde de kunder, derallerede har skiftet til togtrafikken. En gene-rel fremgang i økonomien vil medføre en øgetmobilisering af befolkningen – både i privatog erhvervsmæssig henseende. I den mobili-sering er der en unik mulighed for at sikre, attoget bliver det foretrukne transportmiddelog dermed øge passagertallene.

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabRisici

DSB foretager hvert år en samlet nedskriv-ningstest for kapitalandelen og de tilknyt-tede følgeinvesteringer, idet de foretagneinvesteringer har en sådan art og karakter, atde ikke kan anvendes separat. Nedskrivnings-testen foretages efter retningslinjerne forudviklingsprojekter. Nedskrivningstesten forden samlede investering foretages på basisaf de seneste prognoser for rejsekortet og dedirekte følgeinvesteringer i rejsekortteknolo-gien. Disse prognoser baseres på forventedefremtidige driftsindtægter og -omkostningertil rejsekortet, øgede billetindtægter, be-sparelser, forventede yderligere investerin-ger og øvrige effekter. Værdiansættelsen afinvesteringen i rejsekortet er forbundet medvæsentlige skøn, der primært knytter sig tilden fremtidige økonomi i rejsekort a/S og deforventede effekter for DSB. Nedskrivnings-testen har i 2010 ikke medført behov for ned-skrivning af vores investering i rejsekortet.MaterielEn anden risiko er, hvis materiellet ikke erkøreklart, når der er behov for det. Denrisiko forsøger vi at minimere ved at samleal vedligeholdelse i DSB i ét selskab. Hermedhåber vi at opnå at gøre materiellet hurtigeretilgængeligt gennem mere ensartede og ef-fektive processer.SporarbejderEndelig er der en fremtrædende risiko i formaf de kommende års sporarbejder. DSB S-togudførte et stort forberedelsesarbejde i forbin-delse med sporarbejdet mellem Svanemøllenog Hillerød hen over sommeren 2010. Spor-arbejder kan ikke undgå at være til gene forkunder og ansatte. En god risikostyring i formaf forberedelse og handlekraft har dog vist sigat have en effekt i form af færre mistede kun-der under arbejdet og en hurtig tilbagevendenaf de kunder, der valgte en anden transport-form under sporarbejdet. Det er fortsat vigtigtmed tæt koordinering mellem DSB og samar-bejdspartnere ved kommende sporarbejder.EffektiviseringEffektivisering af virksomheden er en nødven-dighed, for at styrke DSB’s konkurrenceevne,

og for at DSB fremadrettet kan sikre de res-sourcer, der skal til, for at holde det store fo-kus på at styrke kundens positive oplevelse.Det er med andre ord en del af den transfor-mation, som vi gennemgår for at blive kun-dernes naturlige valg. Effektiviseringen kanmedføre omstruktureringer og færre ansatte.Det er nødvendigt løbende at sikre mereeffektive processer. Det er vigtigt, at DSBkonstant har fokus på de risici, der er i for-bindelse med forandringen af virksomheden,herunder implementering af nye processer,der sikrer understøttelse af den kundevendteforretningsdel. I disse processer skal det til-lige sikres, at gode og dygtige medarbejderefastholdes, og at der tilføres nye kompeten-cer i takt med de stigende krav.Finansielle risiciI forbindelse med den løbende drift ogfinansiering er virksomheden påvirket afudviklingen og prissætningen i de finansiellemarkeder. Der henvises til note 26, hvor definansielle risici samt den regnskabsmæssigebehandling er detaljeret beskrevet.overordnet arbejdes der ud fra en godkendtfinansiel strategi, der afstikker rammerne forden finansielle styring. DSB ønsker at fremståmed en kreditkvalitet, der sikrer råderum tilden fremtidige drift og ønskede investeringer.Politiske risiciGrundlaget for DSB’s forretning ligger i gæl-dende lov og øvrige betingelser udstukket aftransportministeriet. Den fremtidige udviklingvil derfor i høj grad være bestemt af ejerenvia de besluttede prioriteringer og valg. DSBarbejder i Danmark under en 10-årige kon-trakt med transportministeriet. Hvad angården internationale trafik under kontraktermed udbudsmyndigheder for en fast årrække.En ændret holdning hos udbydere af trafik vilpåvirke DSB’s evne til fortsat at udvikle for-retningen og kan herunder påvirke virksomhe-dens kreditværdighed. Markant ændrede vilkårved forlængelse af nuværende kontrakter viltilsvarende have indflydelse på forretningen.Der kan opstå øgede muligheder for at bydepå trafik og/eller indføres forskellige incita-

menter for øget anvendelse af kollektiv trafik.Interne kontroller og risikostyring vedrø-rende regnskabsaflæggelsesprocessenDSB’s risikostyring og interne kontroller ved-rørende regnskabsaflæggelsen er tilrettelagtmed henblik påƒ aflæggelse af et internt regnskab, der givermulighed for at måle og følge op på kon-cernens præstation samtƒ aflæggelse af et eksternt regnskab, der eri overensstemmelse med årsregnskabslo-vens bestemmelser for klasse D virksom-heder, danske regnskabsvejledninger og lovom den selvstændige offentlige virksomhedDSB og om DSB S-tog a/S.DSB’s interne kontroller og risikostyrings-systemer opdateres løbende og er udformetmed henblik på at sikre en pålidelig regn-skabsaflæggelse og økonomisk effektiviteti driftsaktiviteterne samt overholdelse afrelevant lovgivning og anden regulering.opgaver og ansvar for DSB’s bestyrelse ogdirektion, bl.a. i forbindelse med regnskabsaf-læggelse, kontrol og risikovurdering, fremgåraf afsnittet om god selskabsledelse på side 79.De interne kontroller og risikostyringssy-stemer omfatter tillige de data, der gives iårsrapporten vedrørende samfunds- og miljø-mæssige forhold.Den organisatoriske struktur og de interneretningslinjer udgør kontrolmiljøet. DSB’s be-styrelse og direktion har fastlagt og godkendten række politikker og retningslinjer inden forvæsentlige områder i relation til den internerisikostyring og regnskabsaflæggelse. Somsupplement til bestyrelsens og direktionensvurdering af risici, foretager virksomhedensinterne revision som led i deres revision uaf-hængige gennemgange af effektiviteten i detinterne kontrolmiljø.revisionen har i sin erklæring om forvalt-ningsrevision taget forbehold for DSB’s hånd-

tering af samhandlen med DSBFirstog over-dragelsen af vedligeholdelsesaktiviteter fraDSBFirst til DSB Vedligehold a/S, jf. side 50.DSB’s ledelse har taget forbeholdet til efter-retning, og har iværksat en række initiativertil sikring af, at de rejste problemstillingerløses.KontrolsystemetFormålet med kontrolaktiviteterne er atsikre, at de af ledelsen udstukne mål, politik-ker, manualer, procedurer mv. opfyldes samtforhindre, opdage og korrigere eventuellefejl og uregelmæssigheder. aktiviteterne erintegreret i DSB’s regnskabs- og rapporte-ringsprocedurer og omfatter bl.a. procedurerfor attestation, autorisation, godkendelse,afstemning, analyser af resultater, adskillelseaf uforenelige funktioner, kontroller ved-rørende it-applikationer samt de generelleit-kontroller.Der er etableret procedurer, som skal sikre, atDSB til stadighed overholder relevant lovgiv-ning og andre regulativer i forbindelse medregnskabsaflæggelsen.DSB opretholder informations- og kommuni-kationspolitikker og –systemer med henblikpå at fastlægge kravene til den finansielle rap-portering og for at sikre, at regnskabsaflæg-gelsen er korrekt og fuldstændig. Gældendepolitikker og rapporteringsinstrukser gennem-gås regelmæssigt og opdateres efter behov.OvervågningDSB anvender et omfattende økonomi- ograpporteringssystem til overvågning af virk-somhedens resultater. Ledelsen har etableretformelle procedurer for økonomirapporte-ring. afrapportering om DSB’s økonomiskeforhold indgår som faste punkter på allebestyrelsesmøder.overholdelse af de udstukne retningslinjerfor regnskabsaflæggelsen overvåges løbende,og der er etableret procedurer, som sikrer, ateventuelle fejl og mangler i de rapporterededata kommunikeres til og rettes af de berørteenheder.DSB Årsrapport 2010

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabRisici

Både Intern revision, rigsrevisionen og de påvirksomhedsmødet valgte statsautoriserederevisorer rapporterer eventuelle væsentligesvagheder i de interne kontrolsystemer iforbindelse med regnskabsaflæggelsesproce-duren i revisionsprotokollater til bestyrelsen.Mindre væsentlige forhold rapporteres i ma-nagement letters til koncernledelsen. DSB føl-ger løbende op på, at eventuelle rapporteredesvagheder i de interne kontroller afhjælpes.

Årsregnskab

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabAnvendt regnskabspraksis

Anvendt regnskabspraksisÅrsrapporten for den selvstændige offentligevirksomhed DSB er aflagt i overensstemmelsemed årsregnskabslovens bestemmelser forklasse D virksomheder, danske regnskabsvej-ledninger og lov om den selvstændige offent-lige virksomhed DSB og om DSB S-tog a/S.Årsrapporten er aflagt efter samme regn-skabspraksis som for 2009.Generelt om indregning og målingregnskabet er udarbejdet med udgangspunkti det historiske kostprisprincip.aktiver indregnes i balancen, når det er sand-synligt, at fremtidige økonomiske fordelevil tilflyde koncernen, og aktivets værdi kanmåles pålideligt.Forpligtelser indregnes i balancen, når dersom følge af en tidligere begivenhed forelig-ger en retslig eller faktisk forpligtelse, ogdet er sandsynligt, at fremtidige økonomiskefordele vil fragå koncernen, og forpligtelsensværdi kan måles pålideligt.Ved første indregning måles aktiver og for-pligtelser til kostpris. Efterfølgende målesaktiver og forpligtelser som beskrevet forhver enkelt regnskabspost nedenfor.Visse finansielle aktiver og forpligtelser målestil amortiseret kostpris, hvorved der indreg-nes en konstant effektiv rente over løbetiden.amortiseret kostpris opgøres som oprindeligkostpris med fradrag af eventuelle afdragsamt tillæg/fradrag af den akkumuleredeamortisering af forskellen mellem kostpris ognominelt beløb.Ved indregning og måling tages hensyn tilgevinster, tab og risici, der fremkommer, in-den årsrapporten aflægges, og som be- ellerafkræfter forhold, der eksisterede på balan-cedagen.Indtægter indregnes i resultatopgørelsen itakt med, at de indtjenes. I indtægter indreg-nes værdireguleringer af finansielle aktiverog forpligtelser, der måles til dagsværdi elleramortiseret kostpris. Endvidere indregnesomkostninger, der er afholdt for at opnå åretsindtjening, herunder af- og nedskrivninger,hensatte forpligtelser samt tilbageførsler somfølge af ændrede regnskabsmæssige skøn.Som målevaluta benyttes danske kroner. alleandre valutaer anses som fremmed valuta.KoncernregnskabetKoncernregnskabet omfatter modervirksom-heden DSB samt tilknyttede virksomheder,hvori DSB-koncernen råder over mere end 50procent af stemmerettighederne. Virksom-heder, der ikke er tilknyttede virksomheder,men i hvilke DSB-koncernen besidder 20procent eller mere af stemmerettighederneog udøver en betydelig indflydelse på dendriftsmæssige og finansielle ledelse, betrag-tes som associerede virksomheder.Virksomheder, der ejes og drives sammenmed andre, og hvor parterne i fællesskabudøver bestemmende indflydelse (jointventures), konsolideres pro rata, hvorved deenkelte regnskabsposter medregnes i forholdtil ejerandelen.Koncernregnskabet udarbejdes som et sam-mendrag af modervirksomhedens, de tilknyt-tede og associerede samt pro rata konsolide-rede virksomheders regnskaber opgjort efterkoncernens regnskabspraksis. regnskabspo-ster med ensartet indhold sammenlæggesog efterfølgende elimineres koncerninterneindtægter og omkostninger, koncerninternemellemværender og udbytter samt koncernin-terne fortjenester og tab.Ved erhvervelse af nye virksomheder an-vendes overtagelsesmetoden, hvorefter denyerhvervede virksomheders identificerede

aktiver og forpligtelser måles til dagsværdipå erhvervelsestidspunktet. Der hensættestil dækning af omkostninger ved besluttedeog offentliggjorte omstruktureringer i denerhvervede virksomhed i forbindelse medanskaffelsen. Der tages hensyn til skatteef-fekten af de foretagne omvurderinger.positive forskelsbeløb (goodwill) mellemkostpris og dagsværdi af overtagne identifice-rede aktiver og forpligtelser, inklusive hen-satte forpligtelser til omstrukturering, ind-regnes under immaterielle anlægsaktiver ogafskrives systematisk over resultatopgørelsenefter en individuel vurdering af den økono-miske levetid, dog maksimalt 20 år. Negativeforskelsbeløb (negativ goodwill), der mod-svarer en forventet ugunstig udvikling i depågældende virksomheder, indregnes i balan-cen under hensatte forpligtelser og indregnesi resultatopgørelsen i takt med, at tabene el-ler omkostningerne realiseres, eller overførestil andre hensatte forpligtelser efterhåndensom forpligtelserne bliver aktuelle og kanopgøres med rimelig sikkerhed.Goodwill og negativ goodwill fra erhvervedevirksomheder kan reguleres indtil udgangenaf året efter anskaffelsen.DSB’s kapitalandele i tilknyttede virksomhe-der udlignes med de tilknyttede virksomhe-ders regnskabsmæssige indre værdi på over-tagelsestidspunktet (past equity-metoden).De tilknyttede virksomheders årsregnskaber,der anvendes til brug for konsolideringen, ud-arbejdes i overensstemmelse med koncernensregnskabspraksis.Kapitalandele i associerede virksomhedermåles efter den indre værdis metode til denforholdsmæssigt ejede andel af virksomhe-dens egenkapital. Koncerninterne fortjenesterog tab elimineres forholdsmæssigt. Den for-holdsmæssigt ejede andel af de associeredevirksomheders resultater efter skat medtagesi resultatopgørelsen.DSB’s kapitalandele i pro rata konsolideredevirksomheder måles efter den indre værdis

metode. Koncernens andel af joint venture-virksomhedernes indtægter og omkostninger,aktiver og forpligtelser indregnes linje forlinje i koncernregnskabet.Nyerhvervede virksomheder medtages ikoncernregnskabet fra anskaffelsestidspunk-tet, og solgte eller afviklede virksomhedermedtages indtil afhændelses- eller afviklings-tidspunktet.Sammenligningstal korrigeres ikke for nyer-hvervede, solgte og afviklede virksomhedereller aktiviteter.Fortjenester eller tab ved afhændelse ellerafvikling af tilknyttede og associerede virk-somheder opgøres som forskellen mellemsalgs- eller afviklingssummen og den regn-skabsmæssige værdi af nettoaktiverne påsalgstidspunktet inklusive ikke afskrevetgoodwill samt forventede omkostninger tilsalg eller afvikling.I koncernregnskabet indregnes de tilknyttedevirksomheders regnskabsposter 100 procent.Minoritetsinteressernes forholdsmæssigeandel af de tilknyttede virksomheders resul-tat og egenkapital indregnes som særskilteposter under resultatopgørelse og balance.Omregning af fremmed valutatransaktioner i fremmed valuta omregnesved første indregning til transaktionsdagenskurs. Valutakursforskelle, der opstår mellemtransaktionsdagens kurs og kursen på beta-lingsdagen, indregnes i resultatopgørelsenunder Finansielle poster.tilgodehavender, gældsforpligtelser og andremonetære poster i fremmed valuta, som ikkeer afregnet på balancedagen, omregnes tilbalancedagens valutakurs. Forskellen mellembalancedagens kurs og kursen på tidspunktetfor tilgodehavendets eller gældsforpligtelsenserhvervelse eller indregning i seneste årsrap-port indregnes i resultatopgørelsen underFinansielle poster.

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabAnvendt regnskabspraksis

Ved indregning af udenlandske tilknyttede,associerede og pro rata konsolideredevirksomheder i fremmed valuta betragtesdisse som selvstændige enheder, hvor resul-tatopgørelsen omregnes til gennemsnitligevalutakurser, og balanceposterne omregnestil balancedagens valutakurser. Kursforskelle,opstået ved omregning af udenlandske til-knyttede virksomheders egenkapital vedårets begyndelse til balancedagens valuta-kurser samt ved omregning af resultatop-gørelser fra gennemsnitskurser til balance-dagens valutakurser, indregnes direkte påegenkapitalen.Afledte finansielle instrumenterafledte finansielle instrumenter indregnesførste gang i balancen til kostpris og må-les efterfølgende til dagsværdi. positive ognegative ændringer i dagsværdier af afledtefinansielle instrumenter indregnes som tilgo-dehavende eller gældsforpligtelse.Ændringer i dagsværdi af afledte finansielleinstrumenter, der er klassificeret som ogopfylder betingelserne for sikring af dagsvær-dien af et indregnet aktiv eller en indregnetforpligtelse, indregnes i resultatopgørelsensammen med ændringer i dagsværdien af detsikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse.Ændringer i dagsværdi af afledte finansielleinstrumenter, der er klassificeret som og op-fylder betingelserne for sikring af fremtidigetransaktioner, indregnes direkte på egenka-pitalen. Ved realisation af det sikrede over-føres indtægter og omkostninger vedrørendesådanne sikringstransaktioner fra egenkapita-len og indregnes i samme regnskabspost somdet sikrede.For afledte finansielle instrumenter, som ikkeopfylder betingelserne for behandling somsikringsinstrumenter, indregnes ændringer idagsværdi løbende i resultatopgørelsen.

ResultatopgørelsenNettoomsætningpassagerindtægter indregnes på transport-tidspunktet. Der foretages reservation forværdien af solgt rejsehjemmel, der ikke erbenyttet/udløbet på balancetidspunktet. ra-batter i forbindelse med salget og udbetalin-ger vedrørende rejsetidsgarantiordningernefratrækkes i nettoomsætningen.Indtægter fra trafikkontrakter indregnes overde perioder, de vedrører, når indtægten kanopgøres pålideligt og forventes modtaget.Indtægter vedrørende tjenesteydelser indreg-nes i takt med, at tjenesteydelserne leveres.Indregningskriteriet for øvrige varer er, nårlevering og risikoovergang har fundet sted.Andre driftsindtægterandre driftsindtægter indeholder indtægteraf sekundær karakter i forhold til jernbane-virksomheden, herunder erstatningsbeløb,når de kan opgøres pålideligt og forventesmodtaget.MerværdiafgiftDSB har delvis fradragsret for indgåendemoms, idet koncernen både har momspligtigeog momsfrie aktiviteter. Den ikke fradragsbe-rettigede andel af indgående moms indgår iresultatopgørelsen og i balancens poster.Omkostninger til råvarer og hjælpe-materialeromkostninger til råvarer og hjælpematerialerindeholder årets køb samt årets ændring ibeholdningen af råvarer og hjælpematerialersamt varer til videresalg i kiosker og togser-vice mv.Andre eksterne omkostningerandre eksterne omkostninger indeholder ho-vedsagelig omkostninger af primær karakter iforhold til jernbanevirksomheden.Personaleomkostningerpersonaleomkostninger indeholder lønninger,

vederlag, pensionsbidrag og øvrige persona-leudgifter til virksomhedens ansatte, herunderdirektion og bestyrelse. DSB indbetaler pen-sionsbidrag for statstjenestemænd til staten,som har pensionsforpligtelsen. pensionsfor-pligtelsen for øvrige medarbejdere er afdæk-ket i bidragsbaserede pensionsordninger.Resultat i tilknyttede og associeredevirksomhederI modervirksomhedens resultatopgørelseindregnes den forholdsmæssige andel af deenkelte tilknyttede virksomheders resultatefter skat og efter eliminering af koncern-interne fortjenester og tab samt fradrag afafskrivning på goodwill.I modervirksomhedens og koncernens resul-tatopgørelse indregnes den forholdsmæssigeandel af de associerede virksomheders resul-tat efter skat og efter eliminering af koncern-interne fortjenester og tab samt fradrag afafskrivning på goodwill.Finansielle posterFinansielle poster omfatter renteindtægterog -omkostninger, kursgevinster og -tab ved-rørende værdipapirer, gældsforpligtelser ogtransaktioner i fremmed valuta samt amorti-sering af finansielle aktiver og forpligtelser.Skat af årets resultatDSB er omfattet af de danske regler omtvungen sambeskatning af koncernens dan-ske tilknyttede virksomheder. De tilknyttedevirksomheder indgår i sambeskatningen fradet tidspunkt, hvor de indgår i konsolide-ringen i koncernregnskabet, og frem til dettidspunkt, hvor de udgår af konsolideringen.DSB er administrationsselskab for sambeskat-ningen og betaler som følge heraf al selskabs-skat til skattemyndighederne.Den aktuelle danske selskabsskat fordelesved afregning af sambeskatningsbidrag mel-lem de sambeskattede virksomheder i forholdtil deres skattepligtige indkomster. I tilknyt-ning hertil modtager virksomheder med skat-temæssigt underskud sambeskatningsbidragfra de virksomheder, der har kunnet anvende

disse underskud til nedsættelse af eget skat-temæssigt overskud (fuld fordeling).Årets skat består af årets aktuelle selskabs-skat, årets sambeskatningsbidrag og forskyd-ning i udskudt skat, herunder forskydningersom følge af ændret skattelovgivning eller-sats. Årets skat indregnes i resultatopgørel-sen med den del, der kan henføres til åretsresultat, og direkte på egenkapitalen med dendel, der kan henføres til posteringer direktepå egenkapitalen.

BalancenImmaterielle anlægsaktiverImmaterielle anlægsaktiver omfatter udvik-lingsprojekter, herunder software, og erhver-vede rettigheder.Kostprisen for udviklingsprojekter omfatteromkostninger, herunder gager og afskrivnin-ger, der direkte og indirekte kan henføres tilvirksomhedens udviklingsaktiviteter.Udviklingsprojekter, der er klart defineret ogidentificeret, hvor den tekniske udnyttelses-grad, tilstrækkelige ressourcer og et poten-tielt fremtidigt marked eller udviklingsmulig-hed i virksomheden kan påvises, og hvor deter hensigten at fremstille, markedsføre elleranvende projektet, indregnes som immate-rielle anlægsaktiver, såfremt kostprisen kanopgøres pålideligt, og der er tilstrækkeligsikkerhed for, at den fremtidige indtjening kandække produktions-, salgs- og administrativeomkostninger samt selve udviklingsomkost-ningerne. Øvrige udviklingsomkostningerindregnes som omkostninger i resultatop-gørelsen, efterhånden som omkostningerneafholdes.rente- og låneomkostninger på lån til finan-siering af udviklingsprojekter indregnes i kost-prisen, såfremt de vedrører udviklingsperio-den. alle øvrige finansieringsomkostningerindregnes i resultatopgørelsen.

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabAnvendt regnskabspraksis

Udviklingsprojekter måles til kostpris medfradrag af akkumulerede afskrivninger eller tilgenindvindingsværdi, såfremt denne er lavere.Erhvervede rettigheder i form af trafikkon-trakter måles til amortiseret kostpris medfradrag af akkumulerede af- og nedskrivnin-ger.Færdiggjorte udviklingsprojekter afskriveslineært over den forventede brugstid.Erhvervede rettigheder afskrives lineært overden resterende kontraktperiode.De forventede brugstider er:Udviklingsprojekter,herunder softwarerettigheder

indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar tilbrug. For egenfremstillede aktiver omfatterkostprisen direkte og indirekte omkostningertil materialer, komponenter, underleverandø-rer og løn.Forudbetalinger på endnu ikke leverede ma-terielle anlægsaktiver aktiveres.offentlige tilskud til investeringer modregnesi kostprisen på de aktiver, der ydes tilskud til.rente- og låneomkostninger på lån til finan-siering af fremstilling af materielle anlægsak-tiver, herunder forudbetalinger, indregnes ikostprisen, såfremt de vedrører fremstillings-perioden. alle øvrige finansieringsomkostnin-ger indregnes i resultatopgørelsen.Materielle anlægsaktiver afskrives lineærtover den forventede brugstid.De forventede brugstider er:GrundeBygningerInstallationertransportmaterielDriftsmateriel, inventarog andet udstyrafskrives ikke30 - 60 år15 år2 - 25 år3 - 20 år

separat aktiv med en kortere brugstid ogderved afskrivningsperiode.omkostninger til større vedligeholdelsesefter-syn indregnes separat og afskrives over brugs-tiden, dvs. perioden frem til næste eftersyn.Fortjenester eller tab ved afhændelse ellerskrotning af materielle anlægsaktiver opgøressom forskellen mellem salgspris, med fradragaf nedtagelses-, salgs- og reetableringsom-kostninger, og den regnskabsmæssige værdipå salgs- eller skrotningstidspunktet. Fortje-nester eller tab indregnes i resultatopgørel-sen under andre driftsindtægter eller andreeksterne omkostninger.Finansielle anlægsaktiverKapitalandele i tilknyttede, associerede ogpro rata konsoliderede virksomheder målesefter den indre værdis metode (equity-meto-den). Dette indebærer, at kapitalandele målestil den forholdsmæssige andel af virksomhe-dernes regnskabsmæssige indre værdi opgjortefter modervirksomhedens regnskabspraksismed fradrag eller tillæg af urealiserede kon-cerninterne fortjenester og tab.Nettoopskrivning af kapitalandele i tilknyt-tede og associerede virksomheder overføresunder egenkapitalen til reserve for nettoop-skrivning efter den indre værdis metode i detomfang, den regnskabsmæssige værdi over-stiger kostprisen.Lån til associerede virksomheder måles tilamortiseret kostpris.andre kapitalandele måles til dagsværdi. Kanen dagsværdi ikke måles pålideligt, måleskapitalandelen til kostpris. alle dagsværdire-guleringer indregnes i resultatopgørelsen.andre tilgodehavender måles til amortiseretkostpris.Nedskrivning af anlægsaktiverDen regnskabsmæssige værdi af anlægs-aktiver gennemgås årligt for at afgøre, omder er indikation af værdiforringelse udover

det, som udtrykkes ved afskrivning. Er dettetilfældet gennemføres nedskrivningstest fordet pågældende aktiv eller gruppe af aktivertil afgørelse af om genindvindingsværdien erlavere end den regnskabsmæssige værdi, ogder nedskrives til denne lavere genindvin-dingsværdi.Varebeholdningerolie til fremføring og reservedele måles tilkostpris opgjort efter gennemsnitsmetoden.Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen medtillæg af hjemtagelsesomkostninger og even-tuelle forarbejdningsomkostninger samt an-dre omkostninger, der direkte eller indirektekan henføres til varebeholdningen.Kioskvarer mv. måles til kostpris, opgjortefter FIFo-metoden. Kostprisen omfatteranskaffelsesprisen med tillæg af hjemtagel-sesomkostninger.Ukurante varebeholdninger nedskrives tilnettorealisationsværdi, hvis denne er lavereend kostprisen. Nettorealisationsværdien forvarebeholdninger opgøres som salgssum medfradrag af færdiggørelsesomkostninger ogomkostninger, der afholdes for at effektueresalget og fastsættes under hensyntagen tilomsættelighed, ukurans og udvikling i for-ventet salgspris.Tilgodehavendertilgodehavender måles til amortiseret kost-pris, der sædvanligvis svarer til nominel vær-di. Der foretages nedskrivning til imødegåelseaf tab, hvor der vurderes at være indtruffet enobjektiv indikation på, at et tilgodehavendeeller en portefølje af tilgodehavender erværdiforringet. Hvis der foreligger en objektivindikation på, at et individuelt tilgodehavendeer værdiforringet, foretages nedskrivning påindividuelt niveau.tilgodehavender, hvorpå der ikke foreliggeren objektiv indikation på værdiforringelsepå individuelt niveau, vurderes på portefølje-niveau for objektiv indikation for værdiforrin-gelse. De objektive indikatorer, som anvendesfor porteføljer, er fastsat baseret på histori-ske tabserfaringer.DSB Årsrapport 2010

3 - 5 år5 - 10 år

anskaffelser i regnskabsåret afskrives for-holdsmæssigt efter tidspunktet for ibrugtag-ning.Fortjenester og tab ved afhændelse opgø-res som forskellen mellem salgsprisen medfradrag af salgsomkostninger og den regn-skabsmæssige værdi på salgstidspunktet.Fortjenester eller tab indregnes i resultatop-gørelsen under andre driftsindtægter ellerandre eksterne omkostninger.Materielle anlægsaktiverGrunde og bygninger måles til kostpris medfradrag af akkumulerede af- og nedskrivnin-ger.transportmateriel samt Driftsmateriel, inven-tar og andet udstyr måles til kostpris med fra-drag af akkumulerede af- og nedskrivninger.Materielle anlægsaktiver under udførelse ogforudbetalinger måles til kostpris.Værdiforøgende forandringer og forbedringerpå materielle anlægsaktiver indregnes somaktiv.Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samtomkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen

afskrivningsgrundlaget opgøres under hen-syntagen til aktivets scrapværdi og reduceresmed eventuelle nedskrivninger. afskrivnings-metoder og brugstider revurderes årligt.Scrapværdien fastsættes på anskaffelsestids-punktet.Ved ændring i afskrivningsperioden ellerscrapværdien indregnes virkningen for af-skrivninger fremadrettet som en ændringi regnskabsmæssige skøn.anskaffelser i regnskabsåret afskrives for-holdsmæssigt efter tidspunktet for ibrug-tagning.Ved den oprindelige anskaffelse af det ma-terielle anlægsaktiv tages der hensyn til denkortere brugstid af en del af aktivet, hvorfordenne del allerede på anskaffelsestidspunk-tet, regnskabsmæssigt behandles som et

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabAnvendt regnskabspraksis

Nedskrivninger opgøres som forskellen mel-lem den regnskabsmæssige værdi af tilgode-havender og de forventede pengestrømme,herunder realisationsværdi af eventuellemodtagne sikkerhedsstillelser.Periodeafgrænsningsposterperiodeafgrænsningsposter indregnet underaktiver omfatter afholdte omkostninger, somvedrører efterfølgende regnskabsår. periode-afgrænsningsposter måles til kostpris.Egenkapitalreserve for nettoopskrivning efter indre vær-di omfatter nettoopskrivning af kapitalandelei tilknyttede og associerede virksomheder iforhold til kostpris.Udbytte indregnes som en forpligtelse påtidspunktet for vedtagelse på det ordinærevirksomhedsmøde (deklareringstidspunktet).Det foreslåede udbytte for regnskabsåretvises som en særskilt post under egenkapi-talen.Hensatte forpligtelserHensatte forpligtelser indregnes, når DSBsom følge af en begivenhed indtruffet senestpå balancedagen har en retslig eller faktiskforpligtelse, og det er sandsynligt, at dermå afgives økonomiske fordele for at indfriforpligtelsen.Hensatte forpligtelser indregnes og målessom de bedste skøn over det beløb, hvormedforpligtelserne forventes at kunne indfries.Hensatte forpligtelser med forventet for-faldstid ud over et år fra balancedagen målestil tilbagediskonteret værdi.Andre hensatte forpligtelserandre hensatte forpligtelser omfatter pri-mært forventede omkostninger til omstruk-tureringer, herunder intern jobformidling,rådighedsløn og pension.Selskabsskat og udskudt skataktuelle skatteforpligtelser og tilgode-havende aktuel skat indregnes i balancensom beregnet skat af årets skattepligtige

indkomst, reguleret for skat af tidligere årsskattepligtige indkomster og for betalteacontoskatter.Skyldige og tilgodehavende sambeskatnings-bidrag indregnes i balancen under mellemvæ-render med tilknyttede virksomheder.Udskudt skat måles efter den balanceori-enterede gældsmetode af alle midlertidigeforskelle mellem regnskabsmæssig og skatte-mæssig værdi af aktiver og forpligtelser.Der indregnes dog ikke udskudt skat afmidlertidige forskelle vedrørende skattemæs-sigt ikke-afskrivningsberettiget goodwill ogkontorejendomme samt andre poster, hvormidlertidige forskelle - bortset fra virksom-hedsovertagelser - er opstået på anskaffel-sestidspunktet uden at have effekt på resultateller skattepligtig indkomst. I de tilfælde,hvor opgørelse af skatteværdien kan foreta-ges efter forskellige beskatningsregler, målesudskudt skat på grundlag af den af ledelsenplanlagte anvendelse af aktivet henholdsvisafvikling af forpligtelsen.Udskudte skatteaktiver, herunder værdienaf fremførselsberettigede skattemæssigeunderskud og nettofinansieringsomkost-ninger, indregnes under andre langfristedeaktiver med den værdi, hvortil de forventesat blive anvendt, enten ved udligning i skataf fremtidig indtjening eller ved modregning iudskudte skatteforpligtelser inden for sammejuridiske skatteenhed og jurisdiktion.Der foretages regulering af udskudt skatvedrørende foretagne elimineringer af ureali-serede koncerninterne fortjenester og tab.Udskudt skat måles på grundlag af de skat-teregler og skattesatser i de respektive lande,der med balancedagens lovgivning vil væregældende, når den udskudte skat forventesudløst som aktuel skat.Efter sambeskatningsreglerne overtager DSBsom administrationsselskab hæftelsen for detilknyttede virksomheders selskabsskatterover for skattemyndighederne i takt med de

tilknyttede virksomheders betaling af sambe-skatningsbidrag.GældsforpligtelserGældsforpligtelser indregnes ved låneopta-gelse til det modtagne provenu efter fradragaf afholdte transaktionsomkostninger. Iefterfølgende perioder måles de finansielleforpligtelser til amortiseret kostpris svarendetil den kapitaliserede værdi ved anvendelseaf den effektive rente, således at forskellenmellem provenuet og den nominelle værdiindregnes i resultatopgørelsen over låneperi-oden som en finansiel omkostning ved anven-delse af den effektive rentes metode.andre finansielle gældsforpligtelser, somomfatter gæld til leverandører samt tilknyt-tede og associerede virksomheder, måles tilamortiseret kostpris, der sædvanligvis svarertil nominel værdi.Ikke finansielle gældsforpligtelser måles tilamortiseret kostpris.Periodeafgrænsningsposterperiodeafgrænsningsposter indregnet un-der gældsforpligtelser omfatter modtagnebetalinger vedrørende indtægter i de efterføl-gende år. periodeafgrænsningsposter målestil kostpris.Eventualaktiver, eventualforpligtelser ogandre økonomiske forpligtelserEventualaktiver, eventualforpligtelser ogandre økonomiske forpligtelser omfatterforhold eller situationer, der eksisterer påbalancetidspunktet, men hvis regnskabsmæs-sige virkning ikke kan opgøres endeligt, førudfaldet af en eller flere usikre fremtidigebegivenheder bliver kendt.DSB’s forpligtelse til regulering af pensions-bidrag for tjenestemænd og ansatte på tjene-stemandslignende vilkår indbetalt til statener en ydelsesbaseret ordning. Forpligtelsenopgøres til kapitalværdi ved en aktuarmæs-sig beregning ud fra relevante forudsætningeromkring rente, inflation, forventet pensions-alder, lønudvikling og dødelighed (projected

Unit Credit-metode). Ved den aktuarmæssigeopgørelse af kapitalværdi sker periodiseringaf allerede ydede lønstigninger over denforventede resterende ansættelsesperiode(optjeningsperioden).Der sker indregning som forpligtelse, såfremtopgørelsen viser, at det er sandsynligt, atder påhviler DSB en forpligtelse, og dennekan opgøres pålideligt. I resultatopgørelsenindregnes årets ændring i den aktuarmæssigtopgjorte forpligtelse til regulering af pen-sionsbidrag samt de i året optjente a contopensionsbidrag, der indbetales til staten.

Pengestrømsopgørelsepengestrømsopgørelsen for koncernenpræsenteres efter den indirekte metode medudgangspunkt i resultat af primær drift.pengestrømsopgørelsen viser pengestrømmefordelt på drifts-, investerings- og finan-sieringsaktivitet for året samt koncernenslikvider ved årets begyndelse og slutning. Derer ikke udarbejdet særskilt pengestrømsop-gørelse for modervirksomheden, da denneer indeholdt i pengestrømsopgørelsen forkoncernen.Pengestrømme fra driftsaktivitetpengestrømme fra driftsaktivitet opgøressom resultat af primær drift reguleret forikke-likvide driftsposter, betalte finansielleposter, betalte selskabsskatter samt ændringi driftskapitalen. Driftskapitalen udgøres afomsætningsaktiver fratrukket Kortfristedegældsforpligtelser eksklusive de poster, derindgår i det likvide beredskab. Ændringer idriftskapitalen reguleres for bevægelser udenlikviditetseffekt.Pengestrømme til investeringsaktivitetpengestrømme til investeringsaktivitet om-fatter køb og salg mv. af anlægsaktiver.Pengestrømme fra finansieringsaktivitetpengestrømme fra finansieringsaktivitet om-fatter provenu ved optagelse af lån, indfrielseog afdrag på gældsforpligtelser, aktiverederenter samt modtaget og betalt udbytte.DSB Årsrapport 2010

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabAnvendt regnskabspraksis

LikviderLikvider omfatter likvide beholdninger ogkortfristede værdipapirer med ubetydeligkursrisiko med fradrag af kortfristede gælds-forpligtelser til kreditinstitutter mv.SegmentoplysningerDer afgives segmentoplysninger for forret-ningssegmenter, svarende til opdelingen ivæsentlige juridiske enheder. Segmentoplys-ningerne følger koncernens regnskabspraksis,risici og interne ledelsesrapportering.

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabResultatopgørelseModervirksomhed20092010NoteBeløb i mio. kr.Indtægter5.9283487106.9865.9824878097.27821NettoomsætningArbejde udført for egen regning og opført under aktiverAndre driftsindtægterIndtægter i altOmkostninger7472.2872.8585.8921.0947383568012.8243.0296.654624858-234734,56Omkostninger til råvarer og hjælpematerialerAndre eksterne omkostningerPersonaleomkostningerOmkostninger i altResultat før af- og nedskrivningerAf- og nedskrivninger af immaterielle og materielle anlægsaktiverResultat af primær driftFinansielle poster149020429954410-144096317-365-5991264367343-293-26-573891011Resultat efter skat i tilknyttede virksomhederResultat efter skat i associerede virksomhederFinansielle indtægterFinansielle omkostningerFinansielle poster i altResultat før skatSkatSkat af årets resultatRegulering af skat vedrørende tidligere årSkat i altÅrets resultatÅrets resultat fordeles således:DSBMinoritetsinteresserÅrets resultat-573-1-574343-234121223-5741172119341--493539-450-551--5218601-3884601.7353.4754.6489.8581.5381.639-1011.6312.7424.3128.6852.1951.34784810.07663868211.3969.86752149210.880Koncern20102009

Modervirksomhedens resultat foreslås anvendt således:Udbytte til TransportministerietOverført til egenkapitalen:- Nettoopskrivning efter den indre værdis metodeOverført fra frie reserver fra egenkapitalen:- Overført resultatI alt-652-573-221300

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabBalance - AktiverModervirksomhed20092010Note13-18832220-178100278143.6623.6491.0553.30211.6683.6494.4381.0283.59512.710152.949014-172793.21415.1021883.178015-1713633.72716.71517216Beløb i mio. kr.Immaterielle anlægsaktiverRettighederFærdiggjorte udviklingsprojekterUdviklingsprojekter under udførelseImmaterielle anlægsaktiver i altMaterielle anlægsaktiverGrunde og bygningerTransportmaterielDriftsmateriel, inventar og andet udstyrAnlægsaktiver under udførelse og forudbetalingerMaterielle anlægsaktiver i altFinansielle anlægsaktiverKapitalandele i tilknyttede virksomhederKapitalandele i associerede virksomhederAnsvarlig lånekapital i tilknyttet virksomhedAnsvarlig lånekapital i associeret virksomhedAndre kapitalandeleAndre tilgodehavenderFinansielle anlægsaktiver i altAnlægsaktiver i altVarebeholdningerTilgodehavender285593-2.1421913.211123.41118.513262961-5482221.99362.17118.8861718Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelserTilgodehavender hos tilknyttede virksomhederTilgodehavender hos associerede virksomhederAndre tilgodehavenderPeriodeafgrænsningsposterTilgodehavender i altLikvide beholdningerOmsætningsaktiver i altAktiver i alt460-391.1922381.9292912.62425.776574--2.3631993.1361543.72925.707-80-23117149998123.152404-83-22417211058921.9784395.57711.0181.3893.80221.7865.55410.6061.4713.53521.16654231100385-191322232010Koncern2009

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabBalance - PassiverModervirksomhed20092010NoteBeløb i mio. kr.Egenkapital4.7611.0171.4121587.348-7.3484.7617897633006.613-6.61319Ansvarlig kapitalNettoopskrivning efter den indre værdis metodeOverført resultatForeslået udbytteEgenkapital i altMinoritetsinteresserEgenkapital og minoritetsinteresser i altHensatte forpligtelser-595398993-8583701.228233.513-893.6026.868-1006.968202122Negativ goodwillAndre hensatte forpligtelserUdskudte skatteforpligtelserHensatte forpligtelser i altLangfristede gældsforpligtelserLangfristede lånAnsvarlig lånekapitalØvrige langfristede gældsforpligtelserLangfristede gældsforpligtelser i altKortfristede gældsforpligtelser1.7441.291617504351.3661.0136.57010.17218.51329650607609391.6494944.07711.04518.886242523Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelserKortfristede lånKreditinstitutterLeverandørgældGæld til tilknyttede virksomhederAnden gældPeriodeafgrænsningsposterKortfristede gældsforpligtelser i altGældsforpligtelser i altPassiver i alt1.163650607865-2.3716656.32116.66325.7762.4541.291617709-1.9981.1688.23716.27325.70710.057627910.3427.33366978.036-1.0761.4232.499-6541.4172.0714.76101.5523006.61316.6144.76102.4291587.348157.3632010Koncern2009

14262728293031

Sikkerhedsstillelser, pantsætninger og offentlige tilskudFinansielle risici og finansielle instrumenter for koncernenEventualaktiver, eventualforpligtelser og andre økonomiske forpligtelserNærtstående parterSegmentoplysninger - primært segmentRegnskabsmæssig behandling af kompensation fra AnsaldoBreda S.p.A.Væsentlig regnskabsmæssig usikkerhed vedrørende nedskrivninger og hensættelser relateret tilDSBFirst Øresund

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabEgenkapitalopgørelse

Beløb i mio. kr.ModervirksomhedAnsvarligkapitalEgenkapital pr. 1. januar 2009Betalt udbytteÅrets resultatValutakursregulering vedr. tilknyttede virksomhederVærdiregulering af sikringsinstrumenter, primoVærdiregulering af sikringsinstrumenter, ultimoEgenkapitalbevægelse i tilknyttede virksomheder *Egenkapital pr. 31. december 2009Betalt udbytteÅrets resultatValutakursregulering vedr. tilknyttede virksomhederVærdiregulering af sikringsinstrumenter, primoVærdiregulering af sikringsinstrumenter, ultimoEgenkapitalbevægelse i tilknyttede virksomheder *Egenkapital pr. 31. december 20104.761------4.761------4.761Nettoopskriv-ning efter denindre værdismetode918-825--121.017--22110---17789

Overførtresultat1.300-103-271-262-1.412--652-262-259-763

Foreslåetudbytte364-364158----158-158300----300

Egenkapitali alt7.343-3643435271-262127.348-158-57310262-259-176.613

* Egenkapitalbevægelse i tilknyttede virksomheder består væsentligst af værdiregulering af sikringsinstrumenter i DSB S-tog a/s.

KoncernAnsvarligkapitalEgenkapital pr. 1. januar 2009Betalt udbytteÅrets resultatValutakursregulering vedr. tilknyttede virksomhederVærdiregulering af sikringsinstrumenter, primoVærdiregulering af sikringsinstrumenter, ultimoEgenkapital pr. 31. december 2009Betalt udbytteÅrets resultatValutakursregulering vedr. tilknyttede virksomhederVærdiregulering af sikringsinstrumenter, primoVærdiregulering af sikringsinstrumenter, ultimoEgenkapital pr. 31. december 20104.761-----4.761-----4.761

Nettoopskriv-ning efter denindre værdismetode0-0---0-0---0

Overførtresultat2.218-1833388-3632.429--87421363-3871.552

Foreslåetudbytte364-364158---158-158300---300

Egenkapitali alt7.343-3643413388-3637.348-158-57421363-3876.613

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabPengestrømsopgørelseKoncernBeløb i mio. kr.Resultat af primær driftRegulering for ikke-likvide driftsposter mv.Af- og nedskrivninger af immaterielle og materielle anlægsaktiverÆndring i negativ goodwill og andre hensatte forpligtelser, nettoGevinst ved salg af immaterielle og materielle anlægsaktiver, nettoFinansielle poster, betaltSelskabsskat, betaltPengestrømme fra driftsaktivitet før ændring i driftskapitalÆndring i driftskapitalen:Ændring i tilgodehavenderÆndring i varebeholdningerÆndring i leverandørgæld og anden gæld mv.Pengestrømme fra driftsaktivitet i altKøb af immaterielle og materielle anlægsaktiver, ekskl. aktiverede renterSalg af immaterielle og materielle anlægsaktiver mv.Indskud af ansvarlig lånekapital i associeret virksomhedPengestrømme til investeringsaktivitet i altProvenu ved optagelse af langfristede lånProvenu ved optagelse af kortfristede lånIndfrielse og afdrag på langfristede lånIndfrielse og afdrag på kortfristede lånAktiverede renterModtaget udbytteBetalt udbyttePengestrømme fra finansieringsaktivitet i altÆndring i likvider i altLikvider 1. januarLikvider 31. december92235-682.258-2.457220-7-2.2443.085250-2.476-536-345-161133147-463-316-809-599531.667-1.302106-52-1.2481.658936-1.215-1.88205-367-865-446-17-4631.639422-146-436-91.3691.347-132-48-429-41.5822010-1012009848

Likvider kan specificeres således:Likvide beholdningerKreditinstitutterPengestrømsopgørelsen kan ikke direkte udledes af resultatopgørelse og balance.291-607154-617

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabNoter til årsregnskabetModervirksomhed20092010Note12.821-3343.1552.2755.430512731745.9282.957-2823.2392.2315.470472781875.982Beløb i mio. kr.NettoomsætningFordeling på forretningsområder:Fjern- og regionaltogS-togØvrigePassagerindtægter i altIndtægter fra trafikkontrakterTogdrift i altSalg af kioskvarer mv.Salg af reparation og vedligeholdelse af togmateriel mv.Udlejning af togmaterielI alt2.9571.0163564.3294.5508.87987313718710.0762.8219904124.2234.4538.6768661511749.867Koncern20102009

Passagerindtægterne i modervirksomheden indeholder kontrolafgifter på 10 mio. kr. (2009: 11 mio.kr.). I koncernen udgør beløbet 50 mio. kr. (2009: 57 mio. kr.).2166405047101675958380934812372974749727826801440033335732119611067-11913372-12.287424499347327242157732681142371-2.824Andre driftsindtægterUdlejning og forpagtningGevinst ved salg af immaterielle og materielle anlægsaktiverØvrigeI altOmkostninger til råvarer og hjælpematerialerEnergiomkostningerReservedele mv.Forbrug af kioskvarer mv.I altAndre eksterne omkostningerInfrastrukturafgifterIkke afløftningsberettiget momsReparation, vedligeholdelse og rengøring mv.AdministrationsomkostningerKonsulenthonorarer mv.Leje af togmateriel mv.Køb af transportTabsgivende kontrakterProvisioner trafikselskaberTab ved salg af immaterielle og materielle anlægsaktiverØvrige eksterne omkostningerTilbageførsel af Andre hensatte forpligtelserI alt604560424446272157134429307413-13.4755494364334172068179-3417493-32.7426644576141.7356263826231.63115615337368217165256492

DSB Årsrapport 2010

Årsregnskab

Modervirksomhed20092010Note5Beløb i mio. kr.Honorarer til eksterne revisorer valgt på virksomhedsmødeLovpligtig revision:-1,00,61,11,00,4DeloitteKPMGRigsrevisionenAndre erklæringsopgaver med sikkerhed:-1,10,30,6DeloitteKPMGSkatte- og momsmæssig rådgivning:-3,40,52,5DeloitteKPMGAndre ydelser:-4,310,48,71,917,0DeloitteKPMGI altHonorarerne er inklusive den ikke afløftningsberettigede moms.62.466380122.8582.613404123.029PersonaleomkostningerLønninger og gagerPensionerAndre omkostninger til social sikringI alt

Koncern20102009

1,81,50,4

-3,10,6

0,30,7

-1,4

0,52,7

-3,7

9,17,624,6

-5,414,2

4.024547774.648

3.779506274.312

Bestyrelseshonorar udgør i alt 1,8 mio. kr. (2009: 1,8 mio. kr.). Heraf til formand 0,5 mio. kr.(2009: 0,5 mio. kr.), næstformand 0,3 mio. kr. (2009: 0,3 mio. kr.) og øvrige medlemmer hver 0,2mio. kr. (2009: 0,2 mio. kr.).Fast gage til administrerende direktør udgør i alt 4,0 mio. kr. (2009: 3,7 mio. kr.). Resultatløn m.v.til administrerende direktør udgør i alt 0,7 mio. kr. (2009: 0,6 mio. kr.). Resultatløn kan ikke over-stige 25 procent af den faste gage. I 2010 er der endvidere opgjort en særlig bonus på 1,0 mio. kr.,som er opnået som følge af opfyldelse af mål angivet i ny direktørkontrakt.Fratrædelsesgodtgørelse for direktion og ledende medarbejdere i forbindelse med opsigelse fraDSB’s side, som ikke skyldes misligholdelse eller lignende fra den ansattes side, overstiger ikke12 måneders løn. For de tjenestemandsansatte gælder de generelle bestemmelser i henhold tiltjenestemandsloven.For statstjenestemænd udgiftsføres pensionsbidrag til staten, der udgør 19,6 procent for DSB og 19,4procent for DSB S-tog a/s af den pensionsgivende løn. Herudover udgiftsføres pensionsbidrag i hen-hold til kollektive og individuelle aftaler med øvrige medarbejdere. Der henvises i øvrigt til note 27.5.9745.947Gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigede9.4499.308

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabNoter til årsregnskabetModervirksomhed20092010 Note7-29-153398158738-38431624431728588199-50149-84-60-1449000000100-16473320420-637696Beløb i mio. kr.Af- og nedskrivninger af immaterielle og materielle anlægsaktiverRettighederFærdiggjorte udviklingsprojekterUdviklingsprojekter under udførelseGrunde og bygningerTransportmaterielDriftsmateriel, inventar og andet udstyrI altResultat efter skat i tilknyttede virksomhederResultat før skat i tilknyttede virksomhederSkat i tilknyttede virksomhederResultat efter skat i tilknyttede virksomhederResultat efter skat i associerede virksomhederResultat før skat i associerede virksomhederSkat i associerede virksomhederResultat efter skat i associerede virksomhederFinansielle indtægterRenter af mellemværender med tilknyttede virksomhederRenter af mellemværender med associerede virksomhederRenter af bankindeståender, obligationer mv.UdbytteValutakursgevinster mv.I alt-66471693-11167733218-62-4-72-5------343432311.0502691.639030-2198622361.347Koncern20102009

Der er i 2010 indregnet 62 mio. kr. (2009: 145 mio. kr.) i rentekompensation fra AnsaldoBreda S.p.A.1127029299317031712064643670-29-293-26Finansielle omkostningerRenter af lån, gæld til kreditinstitutter mv.Valutakurstab mv.I altSkatBeregnet skat af årets resultatÆndring i udskudt skat vedrørende årets resultatSkat af årets resultatRegulering af skat vedrørende tidligere år mv.Skat i altAfstemning af skatteprocent25%1%26%0-6%0%-6%0Skat af årets resultatRegulering af skat vedrørende tidligere år mv.Effektiv skatteprocent for åretBetalt skat i året3%0%3%925%1%26%402121223011711721194974253953566601

DSB Årsrapport 2010

Årsregnskab

Note13

Beløb i mio. kr.Immaterielle anlægsaktiverModervirksomhedImmaterielleFærdiggjorte Udviklingsprojekter anlægsaktiverudviklingsprojekterunder udførelsei alt28742-15314-99-38-431-136178188-4310032143-32142-3131914211-15457-99-38-431-179278220

Kostpris pr. 1. januar 2010Årets tilgangOverførtÅrets afgangKostpris pr. 31. december 2010Af- og nedskrivninger pr. 1. januar 2010Årets afskrivningerÅrets nedskrivningerÅrets afgangAf- og nedskrivninger pr. 31. december 2010Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2010Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2009

Koncern

ImmaterielleFærdiggjorte Udviklingsprojekter anlægsaktiverRettigheder udviklingsprojekterunder udførelsei alt-05729304255-1557-0-3375-1020-43-431-354--144231191-4310032143-149-3832325024817-15575-1020-46-431-190385223

Kostpris pr. 1. januar 2010ValutakursreguleringÅrets tilgangOverførtÅrets afgangKostpris pr. 31. december 2010Af- og nedskrivninger pr. 1. januar 2010ValutakursreguleringÅrets afskrivningerÅrets nedskrivningerÅrets afgangAf- og nedskrivninger pr. 31. december 2010Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2010Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2009

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabNoter til årsregnskabetNote14Beløb i mio. kr.Materielle anlægsaktiverModervirksomhedDrifts-materiel,inventarog andetudstyr2.483-150164-732.559-1.428-17269-1.5311.0281.05513.5953.302263.5951.963-1.670Anlægsak-tiver underudførelse ogforudbeta-linger3.302

Grunde ogbygningerKostpris pr. 1. januar 2010Regulering vedrørende momsÅrets tilgangOverførtÅrets afgangKostpris pr. 31. december 2010Af- og nedskrivninger pr. 1. januar 2010Årets afskrivningerÅrets afgangAf- og nedskrivninger pr. 31. december 2010Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2010Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2009I kostprisen indgår aktiverede renter medDer er ikke modtaget offentlige tilskud til anlægsinvesteringer.5.360-711166-375.493-1.698-16216-1.8443.6493.6620

Transport-materiel8.172-9701.329-1789.226-4.523-443178-4.7884.4383.64947

Materielleanlægs-aktiveri alt19.317-1191.974-11-28820.873-7.649-777263-8.16312.71011.66874

I forbindelse med finansiering af nye togsæt på 76 mio. EUR er der stillet sikkerhed i Transportmateriel til en regnskabsmæs-sig værdi på 355 mio. kr.Forudbetalinger på ikke leveret jernbanemateriel indgår i den regnskabsmæssige værdi med 2.246 mio. kr. (2009: 2.859mio. kr.):LeverandørAnsaldoBreda S.p.A.AnsaldoBreda S.p.A.BombardierSiemensI altMaterielIC4-togsætIC2-togsætØresunds-togsætDesiro-togsætmio. kr.1.75140855322.246

DSB Årsrapport 2010

Årsregnskab

Note14(fortsat)

Beløb i mio. kr.Materielle anlægsaktiverKoncernDrifts-materiel,inventarog andetudstyr3.347-1524213-943.457-1.8761-257-1278-2.0681.3891.47123.8023.535293.8022.426-2.159Anlægsak-tiver underudførelse ogforudbeta-linger3.535

Grunde ogbygningerKostpris pr. 1. januar 2010Regulering vedrørende momsValutakursreguleringÅrets tilgangOverførtÅrets afgangKostpris pr. 31. december 2010Af- og nedskrivninger pr. 1. januar 2010ValutakursreguleringÅrets afskrivningerÅrets nedskrivningerÅrets afgangAf- og nedskrivninger pr. 31. december 2010Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2010Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2009I kostprisen indgår aktiverede renter medDer er ikke modtaget offentlige tilskud til anlægsinvesteringer.25-2.4675.5775.5540-23111296-698.044-2.2617.815-9

Transport-materiel18.766-175511.633-25419.976-8.160-2-936-114254-8.95811.01810.606245

Materielleanlægs-aktiveri alt33.463-19972.442-17-41735.279-12.297-3-1.424-126357-13.49321.78621.166276

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabNoter til årsregnskabetNote15Beløb i mio. kr.Finansielle anlægsaktiverModervirksomhedKapital-andele itilknyttedevirksom-hederKostpris pr. 1. januar 2010ValutakursreguleringÅrets tilgangÅrets afgangKostpris pr. 31. december 2010Værdireguleringer pr. 1. januar 2010ValutakursreguleringÅrets resultatEgenkapitalbevægelserModtaget udbytteØvrige reguleringerVærdireguleringer pr. 31. december 2010Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2010Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 20091.9325140-72.0701.0176-144-28-773341.1083.1782.9490001514-117117236379000151720-11419-135363Kapital-andelei asso-cieredevirksom-heder0Ansvarliglåneka-pital itilknyttetvirksom-hed14

AndreAndrekapital- tilgode-andele havender17279

Finan-sielleanlægs-aktiveri alt2.1975560-1422.6201.0175-144-28-773341.1073.7273.214

DSB har en put option på salg til DB Mobility Logistics AG af kapitalandelen i DB Schenker Rail GmbH til DSB’s anskaffelses-værdi indtil den 16. december 2011.

DSB Årsrapport 2010

Årsregnskab

Note15(fortsat)

Beløb i mio. kr.Finansielle anlægsaktiverKapitalandele i tilknyttede virksomheder:NavnDSB S-tog a/sDSB Ejendomsudvikling A/SKort & Godt A/SDSB S-tog a/sPublic Arkitekter A/SEjendomsudvikling A/SDSB Vedligehold A/SKort & Godt A/SDSB Rejsekort A/S *)Public Arkitekter A/SDSBFirst Danmark A/S **)DSB Vedligehold A/SDSBFirst ApSDSB Rejsekort A/S *) A/S **)- DSBFirst DanmarkDSBFirst Danmark A/S **)- DSBFirst Sverige ABDSBFirst ApS- DSBFirst Väst AB- DSBFirst Danmark A/S **)CENTOUR A/S- DSBFirst Sverige ABAktieselskabet af 26. oktober 2010- DSBFirst Väst ABDSB Århus Nærbane A/SCENTOUR A/SDSB Sverige ABAktieselskabet af 26. oktober 2010- DSB Mälerdalen ABDSB Lille Syd A/S- Roslagståg ABDSB Sverige AB Stockholm AB- T-banebolaget- DSB Train Maintenance ABMälerdalen AB- DSB Uppland ABRoslagståg AB- DSB Småland ABT-banebolaget Stockholm AB- DSB Train Maintenance ABDSB Norge AS- DSB Uppland ABDSB UK Ltd.- DSB Småland ABDSB Deutschland GmbH- VIASÖstergötland ABDSB GmbH ***)DSB Norge AS- VIAS II GmbHDSB UKDN2011 GmbH ***)- VIAS Ltd.DSB Deutschland GmbH- VIAS RB47 GmbH- VIAS GmbHBSD ApSVIAS II GmbHI-alt- VIAS DN2011 GmbHHjemstedDanmarkDanmarkDanmarkDanmarkDanmarkDanmarkDanmarkDanmarkDanmarkSverigeSverigeDanmarkDanmarkDanmarkSverigeSverigeSverigeSverigeSverigeSverigeSverigeNorgeEnglandTysklandTysklandTysklandTysklandTysklandDanmarkEjerandel100%100%Hjemsted100%Danmark100%Danmark100%Danmark50%Danmark75%Danmark70%Danmark25%Danmark100%Danmark100%Danmark51%Sverige100%Sverige100%Danmark100%Danmark100%Danmark60%Sverige50%Sverige100%Sverige100%Sverige100%Sverige100%Sverige100%Sverige100%Sverige50%Norge100%England50%Tyskland100%Tyskland100%TysklandTysklandAndel af indre værdiAndel af indre værdiSelskabskapital500 mio. DKK100 mio. DKKEjerandel5 mio. DKKSelskabskapital100% 1 mio. DKK500 mio. DKK100% mio. DKK100 mio. DKK5,5100% mio. DKK25100%666.666 DKK5 mio. DKK1 mio. DKKModervirksomhed2010Moder-1.920virk-somhed9752010251.9491097565255610065056-0--14--0-0-10480-1-48-----3-1-74-3-1-73--0-3.178-

100% mio. DKK 5,5 mio. DKK1050%666.666 DKK 25 mio. DKK75% mio. SEK666.666 DKK1070%100.000 SEK 10 mio. DKK25%500.000 DKK666.666 DKK100%500.000 DKK 10 mio. SEK100%500.000 DKK 100.000 SEK51% 5 mio. SEK500.000 DKK100% 1 mio. SEK500.000 DKK100% mio. SEK500.000 DKK12,5100%100.000 SEK100%100.000 SEK5 mio. SEK1 mio. SEK

60%12,5 mio. SEK100.000 SEK50%100.000 SEK 100.000 SEK100%100.000 NOK 100.000 SEK100%40.000 GBP 100.000 SEK100%25.000 EUR 100.000 SEK100%25.000 EUR100%100.000 NOK25.000 EUR100%25.000 EUR 40.000 GBP100%25.000 EUR 25.000 EUR50%125.000 DKK 25.000 EUR100%50%25.000 EUR25.000 EUR

-RB47 GmbHTyskland100%*) VIASDen tilknyttede virksomhed DSB S-tog a/s ejer de resterende 50 procent af selskabskapitalen i 25.000 EURDSB Rejsekort A/S. -BSD ApSDanmark100%125.000 DKK0**)DSB ejer direkte 75 procent og indirekte 17,5 procent svarende til en samlet ejerandel på 92,5 procent. Direkte ejer-I alt3.192andel på 75 procent giver ikke ret til udbytte eller likvidationsprovenu, hvorfor DSB regnskabsmæssigt vurderes athave en ejerandel på 70 procent.*) Den tilknyttede virksomhed DSB S-tog a/s ejer de resterende 50 procent af selskabskapitalen i DSB Rejsekort A/S.***) Indregnes efter principperne for pro rata konsolidering.**) DSB ejer direkte 75% og indirekte 17,5% svarende til en samlet ejerandel på 92,5%.

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabNoter til årsregnskabet

Note15(fortsat)

Beløb i mio. kr.Finansielle anlægsaktiverKapitalandele i associerede virksomheder:NavnNavnRejsekort A/SRejseplanen A/SRejseplanen A/SI altSel- Moder-Moder-Selskabs- virksomhedskabs- virksom- KoncernHjemsted HjemstedEjerandel Ejerandel kapitalkapital hed 200920092009Danmark Danmark50,1% *) 52,0% *)30.753 t.DKK29.723t.DKKDanmark48,4%1.032,8 t.DKKDanmark48,4%1.032,8t.DKK-0000-80008080

I alt*) DSB Rejsekort A/S har ikke bestemmende indflydelse.*) DSB har ikke bestemmende indflydelse.KoncernKoncernKostpris pr. 1. januar 2010Årets tilgangÅrets afgangKostpris pr. 31. december 2010Kostpris pr. 1. januar 2010Årets tilgangVærdireguleringer pr. 1. januar 2010Årets afgangValutakursreguleringKostpris pr. 31. december 2010Årets resultatVærdireguleringer pr. 31. december 2010Værdireguleringer pr. 1. januar 2010ValutakursreguleringRegnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2010Årets resultatRegnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2009Værdireguleringer pr. 31. december 2010Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2010Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 200998-15-3-18-158083231-3224-188083270224171172017217298Kapitalandelei associeredevirksomheder98

AnsvarliglånekapitalAndre Finansiellei associeret Ansvarlig Andretilgode-anlægs-virksomhed låneka-Kapital-kapitalandelehavender aktiver i altFinan-andele224ipital iAndreAndresielle172110604associe-7associeretkapi-til- anlægs-600607rede virk- virksom-talan- godeha-aktiver-211-211somhederheddelevenderi alt2311724991.0009822446270-1004991100-1172172110600-211499604646-15-211-11.039-3-19-150981-3589-184991101.021589

DSB Årsrapport 2010

Årsregnskab

Modervirksomhed20092010Note1673113218822147317217506274571.1522.14221212148176548Beløb i mio. kr.VarebeholdningerOlie til fremføringReservedeleKioskvarer mv.I altAndre tilgodehavenderTilgodehavender vedrørende salg af ejendommeTilgodehavender vedrørende passagerindtægter og kontraktbetalingDagsværdi af sikringsinstrumenterØvrige tilgodehavenderI alt

Koncern20102009

2232161404

7330066439

366721745801.192

506394591.3592.363

En del af Tilgodehavender vedrørende salg af ejendomme er sikret på deponeringskonti.18601311919812422219PeriodeafgrænsningsposterForudbetalte omkostninger mv.Forudbetalt løn og pensionsbidrag (tjenestemænd)I altMinoritetsinteresserMinoritetsinteresser pr. 1. januarValutakursreguleringerAndel af årets resultatUdbytte til minoritetsinteresserMinoritetsinteresser pr. 31. december20----------Negativ goodwillNegativ goodwill pr. 1. januarOverført til Andre hensatte forpligtelserAnvendtTilbageførtNegativ goodwill pr. 31. december-----3-20-1-15-10-1-31200-2-31511412423868131199

Den negative goodwill blev indregnet i overensstemmelse med lov om den selvstændige offentligevirksomhed DSB og om DSB S-tog A/S.

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabNoter til årsregnskabet

Note21

Beløb i mio. kr.Andre hensatte forpligtelserAndrehensatteforpligtel-ser i alt

Omstruk-tureringModervirksomhedAndre hensatte forpligtelser pr. 1. januar 2010HensatAnvendtTilbageførtAndre hensatte forpligtelser pr. 31. december 2010KoncernAndre hensatte forpligtelser pr. 1. januar 2010HensatAnvendtTilbageførtAndre hensatte forpligtelser pr. 31. december 2010547108-106-854151192-99-7497

Selskabs- TabsgivendeØvrigedannelsekontrakter forpligtelser

6-15

-268

7817-7

595377-107-7858

268

6-15

-422

10118-9-2

654548-116-101.076

422

108

Omstrukturering vedrører primært forpligtelser vedrørende overtallige tjenestemænd. Forpligtelsen forventes væsentligstrealiseret over de næste 10-15 år.Selskabsdannelse dækker omkostninger i forbindelse med dannelsen af den selvstændige offentlige virksomhed DSB ogstiftelse af DSB S-tog a/s. Omkostningerne omfatter matrikulering af grunde mv. Forpligtelserne forventes realiseret indenfor det næste år.Tabsgivende kontrakter vedrører hensættelser til tab på trafikkontrakter i DSBFirst Øresund.Øvrige forpligtelser omfatter erstatningsforpligtelser mv. og forventes indfriet inden for de næste 15 år.Modervirksomhed20092010 Note22314-186423983982--29-1370Beløb i mio. kr.Udskudte skatteforpligtelserUdskudte skatteforpligtelser pr. 1. januarRegulering vedrørende tidligere årÆndring i udskudt skat vedrørende overdragelse af aktivitetÆndring i udskudt skat vedrørende årets resultatÆndring vedrørende sikringsinstrumenterUdskudte skatteforpligtelser pr. 31. decemberUdskudt skat vedrører:4458639-15172-76-1163984273431-148-90-75-124370Immaterielle anlægsaktiverMaterielle anlægsaktiverOmsætningsaktiverAndre hensatte forpligtelserKortfristede gældsforpligtelserSkattemæssigt underskudFremførbare nettofinansieringsomkostningerUdskudte skatteforpligtelser pr. 31. december231.98670-166-91-250-1491.423441.92978-17872-290-2381.4171.417-7-21-81.4231.305-4-10881.417Koncern20102009

DSB Årsrapport 2010

Årsregnskab

Modervirksomhed20092010Note23Beløb i mio. kr.Langfristede gældsforpligtelserI koncernen udgør den regnskabsmæssige værdi af Langfristede lån11.052 mio. kr. (2009: 9.545 mio. kr.). Heraf forfalder 995 mio. kr. i 2011(2009: 2.212 mio. kr.), som derfor er optaget som kortfristet gældsfor-pligtelse.I modervirksomheden udgør den regnskabsmæssige værdi af Langfri-stede lån 6.897 mio. kr. (2009: 5.067 mio. kr.). Heraf forfalder 29 mio.kr. i 2011 (2009: 1.554 mio. kr.), som derfor er optaget som kortfristetgældsforpligtelse.Alle valutalån (ekskl. EUR-lån) er omlagt til danske kroner via valuta-swaps. Disse indregnes i regnskabet under Øvrige langfristede gælds-forpligtelser og udgør for koncernen 446 mio. kr. pr. 31. december 2010(2009: 939 mio. kr.). Heraf forfalder 167 mio. kr i 2011 (2009: 242 mio.kr.), som derfor er optaget som kortfristet gældsforpligtelse.For modervirksomheden udgør den regnskabsmæssige værdi af Øvrigelangfristede gældsforpligtelser 100 mio. kr. (2009: 279 mio. kr. ). Herafforfalder 0 mio. kr. i 2011 (2009: 190 mio. kr.), som derfor er optagetsom kortfristet gældsforpligtelse.Den samlede hovedstol efter omlægning til DKK for koncernen udgør11.039 mio. kr. (2009: 10.497 mio. kr.).Den samlede hovedstol efter omlægning til DKK for modervirksomhedenudgør 6.631 mio. kr. (2009 : 5.364 mio. kr.).I koncernen og modervirksomheden er 3.131 mio. kr. af gældsporteføljenoptaget uden statsgaranti (2009: 2.139 mio. kr.). De resterende lån er allegaranteret af den danske stat, hvortil der betales garantiprovision.Ansvarlig lånekapital udgør 6 mio. kr. (2009: 6 mio. kr.). Ansvarlig låne-kapital forfalder mere end fem år efter regnskabsårets udløb.Den samlede hovedstol efter omlægning til DKK forfalder i følgende perioder:1.8172.1611.3865.3645.067293.9302.6726.6316.897245414563691.3665774935791.64925117728241.01312577292494Indenfor 1 årÅr 1-5Efter 5 årHovedstol efter omlægning til DKKRegnskabsmæssig værdi pr. 31. decemberAnden gældSkyldige lønrelaterede poster mm.Dagsværdi af sikringsinstrumenterØvrig gældI altPeriodeafgrænsningsposterSolgt, men ikke benyttet rejsehjemmelFinansielle instrumenterØvrigeI alt

Koncern20102009

1.1666.3643.51511.04511.058

2.5445.0152.94410.5039.551

8187567972.371

7556915521.998

226146293665

2101368221.168

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabNoter til årsregnskabetNote26Beløb i mio. kr.Finansielle ricisi og finansielle instrumenter for koncernenDSB-koncernen er som følge af sin drift, investeringer og finansiering eksponeret over for ændringer i rente-, råvare- og valu-takursrisici. Koncernens finansielle styring retter sig mod styring af de hertil knyttede finansielle risici.De overordnede rammer for den finansielle risikostyring er fastlagt i koncernens finansielle politik, som er godkendt af besty-relsen. DSB-koncernen har centraliseret styringen af de finansielle risici. Den finansielle strategi omfatter koncernens likvidi-tets-, finansierings-, rente-, råvarepris-, valutakurs- og kreditrisici i relation til finansielle modparter. Strategien fastlæggerdesuden en beskrivelse af godkendte finansielle instrumenter og risikorammer.Det er koncernens politik ikke at foretage spekulation i finansielle risici.DSB-koncernen anvender et finansstyringssystem til styring af finansielle positioner relateret til finansielle instrumenter mv.Ledelsen overvåger løbende koncernens risikoeksponering.Der er ingen væsentlige ændringer i koncernens risikoeksponering eller risikostyring sammenholdt med 2009.LikviditetsrisiciDet er koncernens strategi i forbindelse med optagelse af lån at sikre størst mulig fleksibilitet gennem spredning af låneopta-gelsen på forfalds- og genforhandlingstidspunkter samt modparter under hensyntagen til prissætning. Koncernens likviditets-reserve består af likvide midler samt mulighed for træk på bankfaciliteter. Det er koncernens målsætning til hver en tid at haveen likviditetsreserve, der modsvarer udviklingen i det godkendte budgetårs forventede nettogæld tillagt 200 mio. kr., dogminimum 1,0 mia. kr.Koncernen har pr. 31. december 2010 indgået aftaler om uudnyttede bekræftede bankfaciliteter på 2.872 mio. kr. (2009:3.372 mio. kr.) med udløb i perioden 2011-2014 (2009: 3.372 mio. kr. med udløb i perioden 2010-2014).Koncernens indgåede finansielle forpligtelser forfalder som følger:Kontraktligepengestrømmei alt

Regnskabs-mæssig værdiPr. 31. december 2010Ikke-afledte finansielle instrumenterLangfristede lån - ekskl. kort delKortfristet del af langfristede lånKortfristede lånKreditinstitutterLeverandørgældIkke-afledte finansielle instrumenter i altAfledte finansielle instrumenterRente- og valutaswapsAndre finansielle instrumenterAfledte finansielle instrumenter i altFinansielle instrumenter i alt546-1852813.70210.05799565060786513.174

Inden for 1 år

År 1 - 5

Efter 5 år

12.6301.02765160786515.780

3021.0276516078653.452

7.48400007.484

4.84400004.844

974-1695816.738

330-223083.760

22562317.715

41904195.263

DSB Årsrapport 2010

Årsregnskab

Note26(fortsat)

Beløb i mio. kr.Finansielle ricisi og finansielle instrumenter for koncernenKontraktligepengestrømmei alt

Regnskabs-mæssig værdiPr. 31. december 2009Ikke-afledte finansielle instrumenterLangfristede lån - ekskl. kort delKortfristet del af langfristede lånKortfristede lånKreditinstitutterLeverandørgældIkke-afledte finansielle instrumenter i altAfledte finansielle instrumenterRente- og valutaswapsAndre finansielle instrumenterAfledte finansielle instrumenter i altFinansielle instrumenter i altForudsætninger for forfaldsanalyse:1.0162911.30713.4697.4122.1331.29161770912.162

Inden for 1 år

År 1 - 5

Efter 5 år

9.7312.2861.35961770914.702

2182.2861.3596177095.189

6.33900006.339

3.17400003.174

1.1272781.40516.107

642623265.515

863148777.216

20022023.376

¶ Alle aftaler vedrørende finansielle instrumenter, der er indgået pr. 31. december 2010 (2009), er medtaget i analysen.¶ Alle pengestrømme er udiskonterede, men inklusive estimerede rentebetalinger baseret på de nuværende markedsforhold.¶ Pengestrømme fra afledte finansielle instrumenter præsenteres brutto, medmindre modparten har ret eller forpligtelse til at2afregnenetto.¶ Udenlandsk valuta er konverteret til DKK ved benyttelse af Danmarks Nationalbanks valutakurser pr. 31. december 20101(2009).MarkedsrisiciRenterisiciKoncernen er som følge af finansieringsaktiviteter eksponeret for udsving i renteniveauet i såvel Danmark som udlandet. Denprimære renteeksponering i forbindelse med finansiering er relateret til udsving i CIBOR, LIBOR, NIBOR, EURIBOR og STIBOR.Det er koncernens strategi at omlægge alle lån, således at koncernens renterisici kun foreligger i CIBOR og EURIBOR. Renteri-sici afdækkes normalt ved indgåelse af renteswaps, hvor variabelt forrentede lån omlægges til en fast rente. Koncernen opnårderved gennem anvendelse af derivater den ønskede renteeksponering på sine finansielle forpligtelser.Koncernens likvide midler er placeret på anfordring.I henhold til den finansielle strategi skal DSB-koncernen have en 12 måneders rentefølsomhed på maksimalt 50 mio. kr., envarighed på gældsporteføljen på mellem to og syv år samt minimum 50 procent af gældsporteføljen med fast rente.I overensstemmelse med koncernens risikopolitik udgjorde den vægtede gennemsnitlige varighed på koncernens nettogæld pr.31. december 2010 4,7 år (2009: 3,3 år). Koncernen har omlagt 72 procent af de netto finansielle forpligtelser til fast rente pr.31. december 2010 (2009: 70 procent). Koncernens variabelt forrentede gæld bliver løbende rentetilpasset over året. Næsterentetilpasning er den 6. januar 2011.Ændring i dagsværdierEn stigning i renteniveauet på en procent p.a. i forhold til balancedagens renteniveau ville alt andet lige have haft en samletpositiv hypotetisk indvirkning på resultatet før skat på 5 mio. kr. (2009: 15 mio. kr.) og på egenkapitalen før skat på 178 mio.kr. (2009: 287 mio. kr.). Et fald i renteniveauet ville have haft en tilsvarende negativ indvirkning.Variabelt forrentede aktiver og forpligtelserFor koncernens variabelt forrentede likvider, gæld og derivater ville en stigning i renteniveauet på en procent p.a. i forhold tilbalancedagens renteniveau alt andet lige have haft en hypotetisk negativ indvirkning på årets resultat før skat og egenkapitalfør skat på 35 mio. kr. (2009: 35 mio. kr.). Et fald i renteniveauet ville have haft en tilsvarende positiv indvirkning.

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabNoter til årsregnskabetNote26(fortsat)Forudsætninger for følsomhedsanalyse:¶Baseret på indregnede finansielle aktiver og forpligtelser pr. 31. december 2010 (2009).¶ Den forventede følsomhed er beregnet efter en parallelforskydning i renteniveauet på balancedagen med et procentpoint.RåvareprisrisiciDSB-koncernen anvender i driften olie og el, som udsætter koncernen for prisrisici ved udsving i henholdsvis olie-og elpri-sen. Det er koncernens politik at afdække prisrisikoen på råvarer helt eller delvist for en given periode. I henhold til DSB-koncernens finansielle strategi skal minimum 50 procent af budgetåret være afdækket. 100 procent af energiprisrisikoen kandesuden afdækkes 24 måneder frem og 50 procent op til fem år frem. I forbindelse med budaktiviteter kan der afdækkes optil 100 procent. Afdækning foretages ved indgåelse af råvareprisswapaftaler. Pr. 31. december 2010 er der foretaget følgendeafdækninger af elforbruget: 59 procent for 2011, 25 procent for 2012, 18 procent for 2013 og 12 procent for 2014 (2009: 62procent for 2010, 36 procent for 2011, 19 procent for 2012, 13 procent for 2013 og 9 procent for 2014). Tilsvarende er derafdækket 90 procent af olieforbruget for 2011 (2009: 64 procent for 2010 og 13 procent for 2011).DSB’s tilknyttede virksomheder kan afdække deres energiprisrisici ved indgåelse af interne handler med DSB’s Group Finance.Group Finance kan herefter afdække koncernens åbne energiprisrisici ved modsatrettede handler i de finansielle markeder.De afledte finansielle instrumenters indvirkning på resultatopgørelse og egenkapital ved sandsynlige udsving i råvarepriserne:NominelFølsomhedHypotetiskindvirkningpå resultatfør skat00Hypotetiskindvirkningpå egen-kapital førskat2311Beløb i mio. kr.Finansielle ricisi og finansielle instrumenter for koncernen

ForventetråvareforbrugPr. 31. december 2010Råvare - olieRåvare - elPr. 31. december 2009Råvare - olieRåvare - elForudsætninger for følsomhedsanalyse:55.018 tons432.600 mWh56.652 tons464.927 mWh

Råvareaftaler49.200 tons235.392 mWh

Sandsynligændring ienergipris10%10%

45.000 tons306.672 mWh

10%10%

1611

¶Finansielle instrumenter, som er indregnet pr. 31. december 2010 (2009).¶Baseret på alle indgåede kontrakter pr. 31. december 2010 (2009).ValutakursrisiciDSB-koncernen er eksponeret for valutakursudsving primært som følge af låneoptagelse i andre valutaer end koncernensfunktionelle valuta. I overensstemmelse med koncernens strategi afdækkes valutakursrisici på indregnede finansielle aktiverog forpligtelser, således at mindst 75 procent af risikoen er i DKK. Herudover må der kun være risiko i EUR samt andre valu-taer, hvis de indgår i de tilknyttede virksomheders finansiering eller afdækning af eksponering fra tilknyttede virksomheder.Fremtidigt cash flow i valuta opgøres for de kommende 12 måneder. Heraf afdækkes i gennemsnit 4-8 måneder.Koncernens væsentligste valutakurseksponering relaterer sig til lånoptagelser i GBP, EUR, USD, NOK, JPY og SEK. Valutakurs-risici afdækkes ved brug af afledte finansielle instrumenter, valutaswaps. På baggrund af disse valutakursafdækninger er DSB-koncernen ikke eksponeret over for betydelige valutakursrisici på finansieringsområdet ved regnskabsaflæggelsen.DSB-koncernens valutakursrisici i forbindelse med driften relaterer sig primært til koncernens olieforbrug. Virksomhedensandre valutakursrisici i forbindelse med samhandel med internationale modparter er begrænsede. Ved investeringer i materielkan der dog til tider forekomme væsentlige valutakursrisici, der kan afdækkes efter vurdering af DSB’s Group Finance.DSB-koncernen har opstartet togdrift i udlandet gennem lokale tilknyttede virksomheder. Ved at indgå interne valutahandlermed DSB’s Group Finance kan de tilknyttede virksomheders væsentligste valutakursrisici i forhold til deres funktionelle valutaafdækkes. DSB’s Group Finance kan herefter afdække koncernens åbne valutakurseksponeringer ved modsatrettede handler ide finansielle markeder.DSB har egenkapital-investeringer i udenlandske tilknyttede virksomheder, hvis nettoaktiver er påvirket af valutakursudsvingved omregning til DKK i koncernregnskabet. Denne translationsrisiko bliver ikke opfattet som en valutakursrisiko og er derforikke medtaget i følsomhedsberegningerne.

DSB Årsrapport 2010

Årsregnskab

Note26(fortsat)

Beløb i mio. kr.Finansielle ricisi og finansielle instrumenter for koncernen

Den hypotetiske indvirkning på årets resultat og egenkapital på grund af følsomhed ved ændringer i valutakurser er følgende:Nominel position i lokal valutaAfledtefinansielleinstrumentertil sikring affremtidigepengestrømme2.9503043.5309023.000500Følsomhed i DKKHypotetiskindvirkningpå egen-kapitalfør skat41161180050

Likvider ogtilgodehaven-der i altPr. 31. december 2010NOKUSDSEKGBPJPYCHFEUR9-113100-11

Finansielleforpligtelser(ikke afledte)-2.951-310-3.565-90-23.000-50-141

I alt8-79600-1-140

Ændring ivalutakurs10,0%10,0%10,0%10,0%10,0%10,0%0,5%

Hypotetiskindvirkningpå resultatfør skat1-48000-5

Pr. 31. december 2009NOKUSDSEKGBPJPYCHFEUR0015230-1-11-4.568-546-1.325-98-3.000-50-1394.5685411.305983.0005000-513230-1-15010,0%10,0%10,0%10,0%10,0%10,0%0,5%0-310300-6482180050

Forudsætninger for følsomhedsanalyse:¶Uændret pris- og renteniveau.¶ Finansielle instrumenter indregnet pr. 31. december 2010 (2009).KreditrisiciKoncernens kreditrisici knytter sig dels til tilgodehavender og likvide beholdninger dels til afledte finansielle instrumenter medpositiv dagsværdi indregnet under Tilgodehavender.Det er koncernens politik, at alle større kunder og andre samarbejdspartnere løbende kreditvurderes. Kreditrammerne fast-sættes på baggrund af kundernes og modparternes kreditværdighed.I henhold til koncernens finansielle politik må afledte finansielle instrumenter kun indgås med modparter med en long termrating på mindst A-/A3 fra S&P/Moody’s. Såfremt en eksisterende modpart opnår en lavere rating end tilladt skal engagemen-tet afvikles uden unødigt ophold.Koncernen har ikke væsentlige risici vedrørende enkelte private kunder eller samarbejdspartnere. Koncernen har historisk sethaft relativt små tab som følge af manglende betalinger fra kunder eller modparter.

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabNoter til årsregnskabetNote26(fortsat)Beløb i mio. kr.Finansielle ricisi og finansielle instrumenter for koncernen

Aldersopdeling af tilgodehavender:Værdi pr.31.12.2010Tilgodehavender fra salg afvarer ogtjenesteydelser ekskl. kontrolafgifterTilgodehavender vedr. afledte finansiellekontrakterLikviditetsoverskudAnsvarlig lånekapital i associeretvirksomhedTilgodehavender hos associeredevirksomhederAndre tilgodehavenderTilgodehavender vedr. salg af ejendomme18667329123139652366Modtagnesikkerheder0140000082Ned-skrivning33000000ForfaldstidspunktIndenfor1 årÅr 1 - 5Efter 5 år1534029103965236604200000002130283000

Forudsætninger for forfaldsanalysen:¶Alle pengestrømme er udiskonterede og inkl. estimerede rentebetalinger baseret på de nuværende markedsforhold.Der er ingen forfaldne tilgodehavender vedrørende afledte finansielle kontrakter pr. 31. december 2010 og 2009.Tilgodehavender fra afledte finansielle instrumenter er fordelt på seks modparter, hvoraf det største tilgodehavende udgør219 mio. kr.DSB-koncernen har i henhold til kontrakter med finansielle modparter modregningsadgang mellem finansielle aftaler medsamme modpart. I tabellen fremgår koncernens bruttotilgodehavender. Tilgodehavender fra afledte finansielle instrumenter,likviditetsoverskud og deponeringer udgør pr. 31. december 2010 i alt 1.046 mio. kr. (2009: 807 mio. kr.). Såfremt koncer-nens modregningsadgang mellem finansielle aftaler med finansielle modparter indregnes udgør tilgodehavender fra disse treposter pr. 31. december 2010 i stedet 248 mio. kr. ( 2009: 168 mio. kr.).DSBFirst og udbudsmyndighederne i Sverige, Öresundståg, har underskrevet en hensigtserklæring relateret til krav, som DSBFirsthar rejst mod udbudsmyndighederne i Sverige. Den endelige aftale omkring kravet udestår. Der er usikkerhed forbundet med detendelige resultat af forhandlingerne. Med udgangspunkt i en juridisk vurdering har DSB fundet det rimeligt at indtægtsføre 1 mio.kr. i 2010, således at de samlede indtægtsførte krav i 2009 og 2010 udgør 37 mio. kr. De samlede krav mod Öresundståg udgøret væsentligt større beløb.Koncernen har ikke modtaget sikkerhed vedrørende Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser.Metoder og forudsætninger for opgørelsen af dagsværdierAfledte finansielle instrumenterRåvare-, rente- og valutaswaps værdiansættes efter nutidsværdiberegning ved tilbagediskonteret cashflow baseret på rele-vante observerbare markedsrenter, priser og valutakurser.Alle finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi i balancen klassificeres efter et dagsværdihierarki med tre niveauer.I dette klassificeres finansielle instrumenter efter den anvendte metode til beregning af dagsværdi. Dagsværdien kan såledesvære opgjort på baggrund af noterede priser på aktive markeder (niveau 1), observerbare input (niveau 2) og ikke observer-bare input (niveau 3). Alle DSB-koncernens finansielle instrumenter opgjort til dagsværdi i balancen er beregnet efter obser-verbare input, svarende til niveau 2 i dagsværdihierarkiet.Øvrige finansielle instrumenterFinansielle instrumenter vedrørende salg og køb af varer mv. med kort kredittid vurderes at have en dagsværdi svarende tilden regnskabsmæssige værdi.Regnskabsmæssig sikringKoncernen anvender afledte finansielle instrumenter alene til dækning af finansielle risici fra finansielle instrumenter ogdriftsaktivitet. Koncernens finansielle styring retter sig således alene mod styring og reduktion af de finansielle risici, der er endirekte følge af koncernens drift, investeringer og finansiering.Sikring af pengestrømmeKoncernen anvender rente- og valutaswaps til at afdække risici relateret til variabiliteten i pengestrømme som følge af udsvingi renteniveau og valutakurser.Til afdækning af variabiliteten af pengestrømme forårsaget af udsving i råvarepriser anvender koncernen råvareprisswapaftaler.

DSB Årsrapport 2010

Årsregnskab

Note26(fortsat)

Beløb i mio. kr.Finansielle ricisi og finansielle instrumenter for koncernen

Den effektive del af de udestående råvarepris-, valuta- og renteswapaftalers dagsværdi pr. 31. december 2010, som anven-des til og opfylder betingelserne for regnskabsmæssig sikring af fremtidige transaktioner, indregnes direkte på egenkapitalen,indtil de sikrede transaktioner realiseres og dermed indregnes i resultatopgørelsen.Regnskabsmæssig sikring:

Beregningsmæssighovedstol

Værdiregulering ind-regnet på egenkapital

Dagsværdi

Restløbetid

Pr. 31. december 2010Valutakurs- og renterisiciUSDGBPNOKEURValutakurs- og renterisici i altValutakursrisiciSEKJPYCHFNOKValutakursrisici i altRåvareprisrisiciElprisOlieprisRåvareprisrisici i altPr. 31. december 2009Valutakurs- og renterisiciUSDGBPNOKEURValutakurs- og renterisici i altValutakursrisiciSEKJPYCHFNOKValutakursrisici i altRåvareprisrisiciElprisOlieprisRåvareprisrisici i alt

1.7058495728954.021

-110-32-14-60-216

-251-258-11-60-580

0-8 år0-5 år0-2 år0-3 år

2.9191.5842992.2407.042

-61-1591-119-338

92-9347-442

0-4 år0-40 år0-5 år0-6 år

9836134

122537

0-4 år0-1 år

3.3418071.8338936.874

-174-45-27-40-286

-122-310-235-40-707

0-9 år0-6 år0-3 år0-3 år

9431692502.2523.614

29-13-3-193-180

-12-47-6-190-255

0-5 år0-7 år0-6 år0-7 år

12234156

-8-14-22

0-5 år0-2 år

De sikrede pengestrømme forventes realiseret og vil påvirke resultatopgørelsen over følgende antal år:USDNOKSEKJPYGBPCHFRenteElprisOliepris20100-8 år0-6 år0-4 år0-40 år0-5 år0-5 år0-8 år0-4 år0-1 år20090-9 år0-7 år0-5 år0-7 år0-6 år0-6 år0-9 år0-5 år0-2 år

Alle finansielle instrumenter, der indgår i pengestrømssikringer, effektivitetstestes.Ineffektivitet for pengestrømssikring for rente- og valutaswaps indregnet i resultatopgørelsen for 2010 udgør 0 mio. kr. (2009:-2 mio. kr.). Ineffektivitet for pengestrømssikringer for råvareprisswapaftaler indregnet i resultatopgørelsen for 2010 er på 0mio. kr. (2009: 0 mio. kr.).

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabNoter til årsregnskabetModervirksomhed20092010Note274969.5832.5113759.2641.565Beløb i mio. kr.Eventualaktiver, eventualforpligtelser og andre økonomiske forpligtelserEventualaktiverEventualforpligtelserAndre økonomiske forpligtelser3759.3021.6234969.5912.923Koncern20102009

Eventualaktiver er afledt af forlig med AnsaldoBreda S.p.A. DSB modtager ifølge forliget en rabatved fremtidige køb af reservedele og ydelser fra AnsaldoBreda. Ultimo 2010 udestår i alt 375 mio.kr. (2009: 496 mio. kr.). Det er umiddelbart ledelsens forventning, at rabatten vil kunne realiseres.Idet aktivets eksistens er afhængigt af fremtidige usikre begivenheder, sker indtægtsførsel dogførst i takt med fremtidige køb af reservedele og ydelser fra AnsaldoBreda. Der henvises i øvrigt tilnote 30.I eventualforpligtelser indgår væsentligst omkostninger i forbindelse med forpligtelser efter tjene-stemandslovens § 32 om ventepenge eller rådighedsløn, som påhviler DSB jf. lov om den selvstæn-dige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S. Den maksimale forpligtelse hertil udgør8.043 mio. kr. (2009: 8.235 mio. kr.) for statstjenestemænd ansat i DSB.DSB indbetaler løbende et pensionsbidrag for tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignendevilkår til staten opgjort som en procentdel af den pensionsgivende løn til dækning af statens pen-sionsforpligtelse vedrørende tjenestemænd. Ved pensionering overtager staten endeligt pensions-forpligtelsen. Bidragsprocenten for de løbende pensionsbidrag er baseret på forudsætninger omrente, inflation, forventet pensionsalder, lønudvikling og dødelighed. Afvigelser fra disse forud-sætninger kan medføre en efterregulering af bidragene i form af en yderligere betaling til eller frastaten på pensioneringstidspunktet.En aktuarmæssig opgørelse af kapitalværdien pr. 31. december 2010 ud fra hidtil anvendte forud-sætninger viser, at der ikke forventes en væsentlig efterreguleringsforpligtelse for DSB vedrørendesåvel allerede pensionerede, fortsat ansatte tjenestemænd som ansatte på tjenestemandslignendevilkår. Der er usikkerhed ved fastsættelse af forudsætningerne til brug for beregning af kapital-værdi, ligesom der er usikkerheder forbundet med fastlæggelse af principper for regulering afpensionsbidrag. Der pågår drøftelser med Personalestyrelsen om de anvendte principper og for-udsætninger. Udfaldet af drøftelserne kan påvirke opgørelsen af den aktuarmæssige kapitalværdivæsentligt og dermed størrelsen af en eventuel efterregulering af de indbetalte pensionsbidrag.Det er DSB’s vurdering, at der ved opgørelsen af kapitalværdien og efterreguleringerne pr. 31.december 2010 er anvendt rimelige og realistiske forudsætninger.I eventualforpligtelser indgår garantier på i alt 299 mio. kr. (2009: 315 mio. kr.) for DSB’s tilknyt-tede virksomheder. Dette består af driftsgarantier over for de udbydende myndigheder samtgarantistillelse over for leasinggiver i forbindelse med aftale om leasing af tog.Den samlede forpligtelse vedrørende leje af togmateriel udgør 526 mio. kr. (2009: 686 mio. kr.),hvoraf 217 mio. kr. forfalder i 2011 og 309 mio. kr. i årene 2012-2014.DSB har service- og vedligeholdelsesforpligtelser samt købs- og salgsforpligtelser som led i dennormale virksomhedsdrift.Andre økonomiske forpligtelser består primært af kontrakter vedrørende investeringer i materielleanlægsaktiver. Købsforpligtelsen på IC2- og IC4-togsæt er pr. 31. december 2010 opgjort til i alt1.059 mio. kr. (2009: 1.459 mio kr.).Koncernens danske virksomheder hæfter solidarisk for skat af koncernens sambeskattede indkomsttil og med 2004. Når DSB som administrationsselskab modtager betaling fra sambeskattede virk-somheder i koncernen, overtager DSB hæftelsen herfor.Der foreligger mellem DSB og minoritetsanpartshaveren i DSBFirst ApS en aftale om, at DSB erforpligtet til at erhverve minoritetsanpartshaverens anparter, såfremt minoritetsanpartshaverenønsker at sælge sine anparter i perioden frem til primo 2012. Der er usikkerhed forbundet medforpligtelsens karakter og værdien af optionen ved en eventuel udnyttelse.DSB, DSB S-tog a/s, Kort & Godt A/S, DSB Ejendomsudvikling A/S, Public Arkitekter A/S, DSBVedligehold A/S og Aktieselskabet af 26. oktober 2010 er fællesregistreret i relation til moms oglønsumsafgift, og hæfter solidarisk for betaling af virksomhedernes samlede moms- og lønsumsaf-giftstilsvar.DSB er part i et mindre antal verserende sager. Udfaldet af disse sager forventes ikke hverken en-keltvis eller samlet at have væsentlig betydning for virksomhedens finansielle stilling.

DSB Årsrapport 2010

Årsregnskab

KoncernNote28Beløb i mio. kr.Nærtstående parterTransportministerietBestyrelse og direktionGrundlag100 procent ejerLedelseskontrol20102009

DSB-koncernens transaktioner med Transportministeriet og herunder tilhørende styrelser og institutioner (primært Trafik-styrelsen og Banedanmark) består af:IndtægterIndtægter fra trafikkontrakterBonus vedrørende trafikkontrakterTrafikindtægterUdlejning samt salg af reparation, varer og tjenesteydelser i øvrigtOmkostninger mv.InfrastrukturafgifterRettidighedsbonus til BanedanmarkGarantiprovision til den danske statDe ovenfor angivne indkøb af ydelser er inklusive den ikke afløftningsberettigede del af købsmomsen.Transaktioner med nærtstående parter er gennemført på markedsmæssige vilkår, herunder på basis af omkostningsforde-ling. Transaktionerne er oplyst som følge af deres særlige karakter.664112644-123.8931071923.986-8171

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabNoter til årsregnskabetNote29Beløb i mio. kr.Segmentoplysninger - primært segmentSegmentoplysninger afgives for forretningssegmenter, svarende til opdelingen i væsentlige juridiske enheder. I Øvrige ind-går øvrige tilknyttede og associerede virksomheder.I DSB-koncernen er der foretaget eliminering for interne transaktioner.DSB2010NettoomsætningIndtægter i altOmkostninger i altResultat før af- og nedskrivningerAf- og nedskrivningerResultat af primær driftFinansielle poster i altResultat før skatÅrets resultatAnlægsaktiverOmsætningsaktiverAktiver i altEgenkapitalMinoritetsinteresserHensatte forpligtelserLangfristede gældsforpligtelserKortfristede gældsforpligtelserPassiver i alt2009NettoomsætningIndtægter i altOmkostninger i altResultat før af- og nedskrivningerAf- og nedskrivningerResultat af primær driftFinansielle poster i altResultat før skatÅrets resultatAnlægsaktiverOmsætningsaktiverAktiver i altEgenkapitalMinoritetsinteresserHensatte forpligtelserLangfristede gældsforpligtelserKortfristede gældsforpligtelserPassiver i alt5.9286.9865.8921.0947383565441034315.1023.41118.5137.348-9933.6026.57018.5132.4042.6131.5401.073579494-2872071548.5956009.1951.883-1.1083.8192.3859.1951.9862.1792.1532630-4-6-10-91.2723541.6261.12515-5204711.6269.86710.8808.6852.1951.347848-38846034121.9783.72925.7077.348152.0718.0368.23725.7075.9827.2786.654624858-234-365-599-57316.3922.49418.8866.613-1.2286.9684.07718.8862.3782.5611.5551.006593413-2241891438.4138249.2371.921-1.0933.3712.8529.2372.1732.5812.601-20188-208-12-220-2421.3137902.1031.0070157-9392.10310.07611.3969.8581.5381.639-101-450-551-57423.1522.62425.7766.61312.49910.3426.32125.776DSB S-tog a/sØvrigeDSB-koncernen

100

DSB Årsrapport 2010

Årsregnskab

Note30Regnskabsmæssig behandling af kompensation fra AnsaldoBreda S.p.A.Kompensationen i forbindelse med aftalen om leverance af IC4- og IC2-togsæt udgør i alt 2.250 mio. kr. Heraf er 1.750mio. kr. modtaget kontant i perioden 2005 til 2010. De resterende 500 mio. kr. modtages som rabat ved fremtidige køb afreservedele og ydelser fra AnsaldoBreda.Kompensationen er fordelt på renter af forudbetalinger, reduktion af den aftalte købesum og anden kompensation ud fraen af ledelsen fastlagt regnskabsmæssig fordelingsmodel. Renter af forudbetalinger udgør i alt 505 mio. kr. dækkendeperioden fra 2005 til 2012. Reduktion af den aftalte købesum dækker kompensation for færdiggørelsesomkostninger ogmeromkostninger på i alt 1.245 mio. kr. Det resterende beløb på 500 mio. kr. indtægtsføres i takt med fremtidige køb afreservedele og ydelser fra AnsaldoBreda.Ultimo 2010 indgår periodiserede renter i balancen med i alt 48 mio. kr. (2009: 110 mio. kr.) og periodisering vedrørendemeromkostninger i perioden frem til endelig levering med i alt 237 mio. kr. (2009: 512 mio. kr.). Der indgår endvidere kom-pensation for færdiggørelsesomkostninger, som er modregnet i kostprisen for aktiverne. Den samlede positive driftspåvirk-ning (renter og anden kompensation) udgør i 2010 i alt 183 mio. kr. (2009: 150 mio. kr.).31Væsentlig regnskabsmæssig usikkerhed vedrørende nedskrivninger og hensættelser relateret til DSBFirst ØresundDSBFirst Øresund (DSBFirst ApS, DSBFirst Danmark A/S og DSBFirst Sverige AB) er i en alvorlig økonomisk situation, idetforretningsområdets udvikling i 2010 ikke har levet op til det forventede. Resultat før af- og nedskrivninger i DSBFirstØresund, korrigeret for avance ved overførsel af vedligeholdelsesaktiviteterne på Helgoland samt foretagne nedskrivnin-ger og hensættelser udgør i 2010 et resultat før af- og nedskrivninger (driftsresultat) på -24 mio. kr. sammenlignet med -6mio. kr. i 2009. Det er nu konstateret, at denne udvikling er fortsat med betydelige driftsunderskud i de første måneder af2011.DSB`s ledelse har derfor igangsat en tilbundsgående analyse af DSBFirst Øresunds økonomi og revision af forretnings-planen. Der foregår herudover en række juridiske og økonomiske undersøgelser af forhold relateret til DSBFirst. Detforventes nu, at DSBFirst Øresund vil realisere et større driftsunderskud i 2011 i forhold til oprindeligt budget for 2011,som viste overskud.Kammeradvokaten har fremlagt sin foreløbige vurdering af statsstøtteretlige problemstillinger i forholdet mellem DSB ogDSBFirst. I forlængelse heraf samt DSB’s forventning om et betydeligt driftsunderskud i DSBFirst Øresund i 2011, har DSBvurderet aktiver og forpligtelser mv. relateret til forretningsområdet DSBFirst Øresund. Dette har resulteret i, at der erforetaget nedskrivninger af materielle anlægsaktiver og tilgodehavender mv. ligesom der er indregnet hensatte forplig-telser til estimerede fremtidige tab på trafikkontrakter mv. og forventede tilbagebetalingskrav i forbindelse med stats-støtte. Den samlede resultatpåvirkning relateret til DSBFirst Øresund af disse forhold udgør en udgift i såvel koncern sommodervirksomhed på i alt 725 mio. kr. før skat.Nedskrivningerne og hensættelserne er foretaget på baggrund af Kammeradvokatens foreløbige vurderinger og den fore-løbige analyse af den økonomiske situation i DSBFirst Øresund. De indregnede nedskrivninger og hensættelser på i alt 725mio.kr. før skat er baseret på en overordnet vurdering af mulige konsekvenser.Der er således væsentlig regnskabsmæssig usikkerhed vedrørende de indregnede nedskrivninger og hensættelser, herun-der særligt tilbagebetalingskrav vedrørende statsstøtte samt tabsgivende trafikkontrakter mv.De faktiske tab vil blandt andet være påvirket af udfaldet af kommende drøftelser med trafikkøberne, FirstGroup ogTransportministeriets dialog med Europa-Kommissionen. Udfaldet af disse drøftelser vil i væsentligt omfang kunne på-virke de indregnede hensættelser til tab i såvel positiv som negativ retning.

DSB Årsrapport 2010

101

ÅrsregnskabAndre hovedtal2006Antal kunder (tus)ØstVestØst - VestØvrige1)2)

2007

2008

2009

2010

36.40113.5377.9398.31166.18890.407--9.800---166.395

37.06013.9258.10310.33569.42389.052--10.455---168.930

24.83914.0088.2931.01648.15690.94325.647--10.886---175.632

24.46913.9418.17591747.50292.03525.87625.895-11.11211.072---191.268

25.71514.4258.37087949.38992.99525.62928.145-10.26710.038706351.600198.234

Fjern- og regionaltogstrafikS-tog, inkl. Lille Nord (2006)DSBFirst Øresund DKDSBFirst Øresund SEElimineringerRoslagsbananKrösatågVIAS4)3)3)

Västtrafik

Togrejser i alt

Note 1: Øvrige er inkl. Øresundstrafik (2006-2007), IC Bornholm og International.Note 2: I 2006-2007 er den del af Øresundstrafikken som vedrører Kyst- og Kastrupbanen mv. indregnet i fjern- og regionaltog øst.Note 3: Driften blev overtaget per 12. december 2010.Note 4: Fra 1. april 2010.

Personkm (mio.)Fjern- og regionaltogstrafikS-tog, inkl. Lille Nord (2006)DSBFirst Øresund DKDSBFirst Øresund SERoslagsbananKrösatågVIAS2)1)1)

4.5271.126--117---5.770

4.6351.080--125---5.840

4.0091.084750-131---5.974

4.1201.0975311.393132---7.273

4.2701.1175061.329127319347.405

Västtrafik

Personkm i altNote 1: Driften blev overtaget per 12. december 2010.Note 2: Fra 1. april 2010.

Kørsel (tus. togkm)Fjern- og regionaltogstrafikS-tog, inkl. Lille Nord (2006)DSBFirst Øresund DKDSBFirst Øresund SERoslagsbananKrösatågVIAS2)1)1)

40.63115.538--2.206---58.375

39.32814.947--2.455---56.730

36.81215.2864.362-2.317---58.777

36.91615.4714.50710.7192.400---70.013

37.92514.6614.70811.6082.8241205241.77074.140

Västtrafik

Togkm i altNote 1: Driften blev overtaget per 12. december 2010.Note 2: Fra 1. april 2010.

102

DSB Årsrapport 2010

Årsregnskab

2006Materiel i drift1)IC3-togsætIC4-togsætIR4-togsætØresunds-togsætMR-togsætLeasede Desiro-togsætLeasede ICE-TDDSBFirst, Øresunds-togsætDSBFirst, IR4-togsætDiesellokomotiver - MEEllokomotiver (EA)S-tog (togsæt)3)Nye S-tog (togsæt)4)ML/FL (togsæt)Lejede Roslagståg (togsæt)Krösatåg - DieseltogsætVästtrafik - EltogsætVIASRangerlokomotiver/traktorerLejede dobbeltdækkervognePersonvogneLiggevogne2)

2007

2008

2009

2010

96-44246412---361251191229---14671368

96344246512---366-119-29---14671228

9684424651210--356-119-33---14671278

96162416512138420356-119-33---1411260-

96332416512139120366-119-3315604316112--

Note 1: Materielbeholdning, som indgår i DSB-koncernens løbende drift ultimo året. Dvs. ekskl. udlejede MR-togsæt.Note 2: AntalIC4-togsæt leveret fra AnsaldoBreda.Note 3: Omregnet til firevognstogsæt.Note 4: Omregnet til ottevognstogsæt.

Antal betjente jernbanestationer- Fjerntogsstationer, inkl. fællesstationer- Fjerntogsstationer i Danmark med sæsonstop- Stationer i udlandet med sæsonstop- S-tog inkl. fællesstationer og Lille Nord- S-togs stationer i alt (Lille Nord ikke indregnet)- S-tog fællesstationer med fjern- og regionaltogene- S-tog inkl. Lille Nord og ekskl. fællesstationer- Stationer i Sverige betjent af Roslagsbanan- Stationer i Sverige betjent af DSBFirst- Stationer i Sverige betjent af Krösatåg- Stationer i Sverige betjent af Västtrafik- Stationer i Tyskland betjent af VIAS

3061604239085-108039----

3011604238585-107539----

287160498585-107539----

310155--8585-9763841---

520155--8585-9763842489863

Km bane som betjenes af DSB i DanmarkKm bane som betjenes af DSB i SverigeKm bane som betjenes af DSB i Tyskland

1.730141-

1.711141-

1.688792-

1.6682.301979

DSB Årsrapport 2010

103

ÅrsregnskabAndre hovedtal2006Gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigedeDSB- heraf sociale kapitelDSB S-tog a/s- heraf sociale kapitel1)1)

2007

2008

2009

2010

6.7441661.88525195-191192-----9.207

6.8461681.82922159-170192-----9.196

6.4341491.335159342919523497----9.229

5.9741291.367198393292418783---9.308

5.9471171.3391573816492611.0363414619.449

Kort & Godt A/S (tidligere DSB Detail A/S)- heraf sociale kapitelDSB Sverige ABRoslagståg ABDSBFirst Danmark A/S og DSBFIrst Sverige AB- heraf sociale kapitelKrösatåg3)Västtrafik3)VIAS4)DSB-koncernen i alt1)1)

Note 1: Det sociale kapitel omfatter ordninger såsom fleksjob, skånejob, revalidering, delpension og -efterløn, som blev indført i 1996med henblik på at fremme beskæftigelsen på det statslige arbejdsmarked for personer med nedsat arbejdsevne i Danmark.Note 2: Der var mellem 2007 og 2008 en større organisationsændring, som blandt andet flyttede medarbejdere fra DSB og DSB S-tog a/sover i Kort & Godt A/S.Note 3: Driften blev overtaget per 12. december 2010.Note 4: Fra 1. april 2010.

104

DSB Årsrapport 2010

ÅrsregnskabDelregnskaberI henhold til Regnskabsreglementet og de Konkurrenceretlige vil-kår for DSB, udstedt af Transportministeriet, skal DSB udarbejdedelregnskaber for sine hovedforretningsområder i en aggregeretform. Der udarbejdes delregnskaber for modervirksomhedenfor hovedforretningsområderne ”Jernbanepassagertrafik udførtsom offentlig service efter forhandlet kontrakt” svarende tilaktiviteterne under trafikkontrakten med Transportministeriet og”Konkurrenceudsatte aktiviteter”.Delregnskaberne udarbejdes efter en tilpasset full-cost-forde-lings-metode, hvor der anvendes ”Activity Based Costing”-meto-der som fordelingsprincip for indtægter og udgifter.Principper og metoder for indtægts- og omkostningsfordelingenskal baseres på det enkelte produkts træk på det samlede kapaci-tetsapparat. Opstillingen af regnskaber på hovedforretningsom-råder skal ske dels på baggrund af registreringer af indtægter ogomkostninger, dels på baggrund af nøgletalsfordelinger baseretpå statistiske data.DSB’s regnskab fordelt på hovedforretningsområder fremgår afomstående delregnskaber. Det fremgår af disse, at DSB har etoverskud inklusive indtægter fra trafikkontrakt og før skat på 175mio. kr. inden for Jernbanepassagertrafik udført som offentligservice efter forhandlet kontrakt, og et underskud på 714 mio. kr.før skat for Konkurrenceudsatte aktiviteter.I henhold til Regnskabsreglementets § 9 stk. 7 skal DSB’s stats-autoriserede revisor over for DSB afgive erklæring om, hvorvidtde anvendte principper og metoder i delregnskaberne for 2010er i overensstemmelse med kravene i Regnskabsreglementets § 9stk. 1-6.I henhold til Regnskabsreglementets § 12 stk. 5 skal DSB’s stats-autoriserede revisor afgive en særskilt erklæring om, hvorvidtDSB’s regnskabsførelse og forretningsvirksomhed er sket i hen-hold til bestemmelserne i Regnskabsreglementet og i de Konkur-renceretlige vilkår for DSB.Disse delregnskaber er derfor ikke omfattet af revisionspåtegnin-gerne på DSB’s årsrapport.Med hensyn til de anførte oplysningskrav i afsnit 2.5 i de Konkur-renceretlige vilkår for DSB om hensatte forpligtelser, balance ogegenkapitalbevægelsers udvikling og fordeling henvises der til deøvrige regnskabsopstillinger.

DSB Årsrapport 2010

105

ÅrsregnskabDelregnskaberJernbane-passagertrafikudført somoffentlig serviceefter forhandletkontrakt

Beløb i mio. kr.Nettoomsætning ekskl. indtægter fratrafikkontraktIndtægter fra trafikkontraktArbejde udført for egen regning og opførtunder aktiverAndre driftsindtægterIndtægter i altOmkostninger til råvarer og hjælpematerialerAndre eksterne omkostningerPersonaleomkostningerTilbageførsel af hensatte forpligtelserOmkostningeri altAf- og nedskrivninger af immaterielle ogmaterielle anlægsaktiverResultat af primær driftFinansielle poster i alt*Resultat før skatÅrets resultat*

Konkurrence-udsatteaktiviteter

DSB moder-virksomhedi alt

Akkumuleret2006-2010Konkurrence-udsatteaktiviteter

3.2222.2714874436.4236362.2512.75405.641

4890036685516557327501.013

3.7112.2714878097.2788012.8243.02906.654

2.136022.2084.3461.1891.4971.164-13.849

66411857175-38

194-352-362-714-535

858-234-305-539-573

512-15-548-563-423

I modervirksomheden DSB indregnes resultat i tilknyttede og associerede virksomheder efter skat. Skatten fordeles med 47 mio.kr. til Jernbanepassagertrafik udført som offentlig service efter forhandlet kontrakt og 13 mio. kr. til Konkurrenceudsatte aktivi-teter.

106

DSB Årsrapport 2010

Øvrige oplysninger

DSB Årsrapport 2010

107

Øvrige oplysninger

DSB’s bestyrelse

DSB’s koncernledelse

Mogens GranborgBestyrelsesformand

Annette SadolinNæstformand

Lotte Littau Kjærgaard

Klaus PedersenKonstitueretadministrerende direktør

Mogens JønckKommerciel direktør

Frank OlesenDirektør, Fjern- & regionaltog

Jens Iwer PetersenAndreas Hasle

Lars AndersenFlemming Rasmussen

Lilian MogensenGert FrostPreben Steenholt Pedersen(indtrådt den 8. april 2011)administrerende direktør,DSB S-tog

Lone LindsbyDirektør, Hr & organisation

Peter ChristensenKonstitueret økonomidirektør

108

DSB Årsrapport 2010

109

Øvrige oplysninger

DSB’s bestyrelseBestyrelsen og medlemmernes ledelseshverv i danskeog udenlandske erhvervsdrivende virksomheder

DSB’s direktionDSB’s direktion og medlemmernes ledelseshverv i danskeog udenlandske erhvervsdrivende virksomheder

Mogens GranborgBestyrelsesformand. Medlem af besty-relsen for Folketeatret. Formand foratV (akademiet for de tekniske Vid-enskabers Finansråd). Indtrådt i DSB’sbestyrelse den 27. maj 2002.Annette SadolinNæstformand. Board of Management,GF Frankona rückversicherungs-ak-tiengesellschaft, München. Formandfor bestyrelsen i Østre Gasværkteater. Næstformand i bestyrelsen iDansk Standard. Bestyrelsesmedlemi DSV, topdanmark Forsikring a/S,Skodsborg Kurhotel og Spa a/S, NyCarlsberg Glyptotek, Lindab Inter-national aB, Sverige og i ratos aB,Sverige. Indtrådt i DSB’s bestyrelseden 28. april 2009.Lars AndersenDirektør i arbejderbevægelsens Er-hvervsråd. Bestyrelsesmedlem i In-dustripension Holding a/S, Industrienspensionsforsikring a/S og i arbejder-nes Landsbank a/S. Indtrådt i DSB’sbestyrelse den 25. juni 1999.Lilian MogensenDirektør i atp for forretningsudvikling,marketing, kundeservice, Hr/Kommu-nikation og intern service. Bestyrelses-medlem i Summit Consulting. Indtrådt iDSB’s bestyrelse den 28. april 2009.Lotte Littau Kjærgaardadm. direktør og medejer af Crea-tiv Company a/S, Creativ CompanyHolding a/S, Creativ Company aS,Norge og Creativ Company Sverige aB.Bestyrelsesmedlem i aKoN - arbejds-miljøkonsulenterne a/S, Nordvestjysk,arbejdsmiljøfond og

Nordvestjysk Lederforum.Indtrådt i DSB’s bestyrelse den 27.april 2010.Jens Iwer PetersenDirektør for JIp Invest apS. og JIpFinans apS. Bestyrelsesformand forFDE Fonden. Næstformand i trygheds-Gruppen smba. Bestyrelsesmedlem iNordea Liv & pension, Livsforsikrings-selskab a/S og i H. p. therkelsen a/Spadborg. repræsentantskabsmedlemi tryghedsGruppen smba og i Sydbanka/S. Indtrådt i DSB’s bestyrelse den 27.april 2010.Andreas Hasletrafikinspektør. Formand for HK trafik& Jernbane. Bestyrelsesformand i tSaSIa Holding. Bestyrelsesmedlemi Dan Kantine Service a/S og i DanEjendomsservice a/S. Indtrådt i DSB’sbestyrelse den 25. juni 1999.Flemming RasmussenHåndværker. Landsformand i Fo-Jern-banedrift. Næstformand i Dansk MetalÅrhus og i Dan Kantine Service a/S.Bestyrelsesmedlem i Dan Ejendoms-service a/S. Indtrådt i DSB’s bestyrelseden 27. maj 2003.Preben Steenholt PedersenIndtrådt i DSB’s bestyrelse d. 8. april2011.

Klaus Pedersen ,Konstitueret administrerende direktør.Bestyrelsesformand i Føroya tele.Bestyrelsesmedlem i DSB Vedligeholda/S.

DSB’skoncernledelseMogens JønckKommerciel direktør.Bestyrelsesformand i Kort & Godt a/S,public arkitekter, DSB Småland aB,DSBFirst Väst og i DSB Mälardalen aB.Næstformand i rejsekort a/S. Besty-relsesmedlem i DSB rejsekort a/S,roslagståg, Nørrebro Bryghus a/S og iBaldersbrønde Bryggeri a/S.Frank OlesenDirektør for Fjern- & regionaltog.Bestyrelsesmedlem i DSB Vedligeholda/SLone LindsbyDirektør for Hr & organisation.Bestyrelsesmedlem i DanmarksJernbanemuseum.Gert Frostadm. direktør i DSB S-tog a/s.Bestyrelsesformand i rejseplanena/S, pack tech a/S og i Jens Holst a/S.Bestyrelsesmedlem i DSB Vedligeholda/S, DSB rejsekort a/S, Mp3 a/S og ia/S a. p. BotvedPeter ChristensenKonstitueret økonomidirektørBestyrelsesformand i Engelbjerg-gaardgruppen a/S. Bestyrelsesmedlemi DSBFirst apS, DSB Sverige aB og iDSB train Maintenance

110

DSB Årsrapport 2010

111

Øvrige oplysninger

Tog i Danmark, Sverige og Tyskland

S-tog i København

GävleUpptåget(juni 2011)

UppsalaTil 2013

KårstaÖsterskärNäsbyparkStockholm

UpplandsVäsby

ÅmålTöreboda

Roslagsbanen

Strömstad

Västtra k

Trollhättan

JönköpingNässjöHultsfredVetlandaKrösatåg

HillerødHolteFarumFrederikssundKlampenborg

GöteborgFrederikshavn

Borås

OskarshamnKalmar

Struer

VarbergHalmstadÅrhusHelsingørKøben-havnMalmöØresundstra kken

Helsingborg

Karlskrona

EsbjergDSB fjern- og regionaltog

Odense

Hellerup

YstadFlensburgNykøbing F

HamburgDSB’s int. tra k

Østerport

Berlin

Høje Taastrup

København H

EllebjergRheingau

KoblenzFrankfurt (M)HanauOdenwaldbahn

RüdesheimDarmstadt

Eberbach

Solrød StrandKøge

112

DSB Årsrapport 2010

113