Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2007, s. 90-92.2. Regeringen indgik i oktober 2006 ”Aftale om trafik for 2007” (trafikaftalen). Aftalen indebaren 8-årig rammeaftale for perioden 2007-2014 og afsatte yderligere 4,7 mia. kr. til genopret-ning af jernbaneinfrastrukturen. Ifølge aftalen skulle efterslæbet på sporvedligeholdelse væ-re afviklet i 2009, og efterslæbet på fornyelse skal være afviklet ved udgangen af 2014.3. Jeg har valgt at følge op på udviklingen i sagen nu, da Banedanmark har gennemført fle-re forandringsprojekter og ved udgangen af 2010 er halvvejs i aftaleperioden.Rigsrevisionens opfølgning er baseret på møder og brevveksling med Transportministerietog Banedanmark. Rigsrevisionen har derudover gennemgået materiale fra Transportmini-steriet og Banedanmark.

II. Styrkelsen af Banedanmarks økonomi- og projektstyring

Økonomistyring

4. Statsrevisorerne anførte i deres bemærkning til beretningen, at antallet af problematiskeøkonomi- og projektstyringssager i Banedanmark ikke faldt i perioden 2006-2007.5. Anlægsprojekter på vej- og baneområdet, der vedtages ved anlægslov og/eller indarbej-des med en selvstændig projektbevilling på finansloven for 2007 og fremefter, skal i henholdtil Akt 16 24/10 2006 overholde nye budgetteringsprincipper, der samlet omtales som ny an-lægsbudgettering. Ny anlægsbudgettering betyder bl.a., at Banedanmark skal dokumentereændringer i forhold til basisoverslaget for projektet, hvilket vil medføre, at fordyrelser i projek-tet bliver indmeldt på et tidligere tidspunkt, og at der stilles krav om systematisk risikovurde-ring. Fornyelses- og vedligeholdelsesprojekter er ikke omfattet af ny anlægsbudgettering,

jf. Akt 16 24/10 2006, men i forbindelse med fornyelsesprojekter arbejder Banedanmarkmed en tilpasset form for ny anlægsbudgettering.Rigsrevisionens opfølgning viser bl.a., at Banedanmark fortsat arbejder på at få implemen-teret en tilpasset form for ny anlægsbudgettering i forhold til fornyelsesprojekter. Banedan-mark arbejdede i 2010 med at få klarlagt de informationer, der er nødvendige for at kunneafrapportere som forudsat i henhold til ny anlægsbudgettering. Herudover har Banedanmarkarbejdet med at få implementeret og forankret de nye processer og værktøjer for ny anlægs-budgettering i Banedanmarks organisation.Transportministeriet har oplyst, at for at vurdere effekten af Banedanmarks arbejde med nyanlægsbudgettering vil der i 1. halvår 2011 blive gennemført en evaluering af, om brugen afny anlægsbudgettering har resulteret i større budgetsikkerhed.6. Transportministeriet har oplyst, at Banedanmarks økonomistyring er væsentligt forbedret,men at departementet fortsat ikke er fuldt tilfreds med økonomistyringen. Bl.a. er det konsta-teret, at økonomistyringen i forbindelse med nogle konkrete projekter ikke har været tilfreds-stillende.7. Rigsrevisionens opfølgning til brug for dette notat viser, at Banedanmark ikke har imple-menteret en tilpasset form for ny anlægsbudgettering fuldt ud. Rigsrevisionens opfølgning vi-ser desuden, at nogle projekter er blevet dyrere end forventet, og disse fordyrelser er meldtsent til Transportministeriet.8. Jeg må konstatere, at Banedanmarks økonomistyring fortsat kan forbedres, idet nogleaf Banedanmarks projekter stadigvæk bliver dyrere end forventet, og fordyrelserne blivermeldt sent til Transportministeriet.Effektivisering9. Rigsrevisionen gennemgik i beretning om genopretning om jernbaneinfrastrukturen Ba-nedanmarks metoder til at opgøre effektiviseringen. Banedanmark anvender 2 målemeto-der for at dokumentere, at der er effektiviseret gennemsnitligt 2 % årligt. Metoderne supple-rer hinanden, og målene i begge metoder skal være opfyldt, for at Banedanmark har doku-menteret effektiviseringen. Den ene metode omfatter overholdelse af finanslovsbevillingen(finanslovsmetoden) i perioden 2007-2014, og den anden metode er en intern beregning(den interne metode), som viser, at effektiviseringen ikke blot er en besparelse påantalletellerindholdetaf projekter, der er gennemført for finanslovsbevillingerne, men en besparel-se påprisenpå de projekter, der er gennemført. Rigsrevisionen vurderede i beretningen, atBanedanmarks metode til at opgøre effektivisering var forbedret.Rigsrevisionens opfølgning viser, at Banedanmark anvender den interne metode.10. Banedanmark skulle ifølge trafikaftalen udmønte en gennemsnitlig årlig effektiviseringpå 2 % i perioden 2007-2014. Det svarer til ca. 62 mio. kr. om året og i alt ca. 500 mio. kr.for hele den 8-årige rammeperiode. Effektiviseringen var forudsat gennemført inden for be-villingerne til drift samt fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet.11. Banedanmarks effektivisering udgjorde ¶1,2 % i 2009, svarende til ¶42,9 mio. kr., ogBanedanmark havde dermed effektiviseret gennemsnitligt 1,4 % pr. år, svarende til 119mio. kr. i perioden 2007-2009.Banedanmark skal derfor effektivisere for gennemsnitligt 2,4 % om året i perioden 2010-2014, svarende til ca. 76 mio. kr. om året, for at indhente den manglende effektivisering.Banedanmark har oplyst, at effektiviseringen i 2009 var negativ på grund af en række en-gangsinvesteringer i bl.a. it-projekter og økonomistyringssystemet SAP. Banedanmark for-venter, at investeringerne bidrager positivt til effektiviseringen i de kommende år.

Projektstyring

12. Beretningen viste, at Banedanmark i strategiplanen ”Styr på banen, Strategiplan 2006-2009” havde udpeget en række af de udfordringer, som Banedanmark stod over for i tilknyt-ning til at udmønte trafikaftalen.Strategiplanen er udmøntet som et strategiprojekt opdelt i de 3 indsatsområder: ”Styr på pro-cesserne”, ”Styr på performance” og ”Styr på aktiverne”. Strategiprojektet er fulgt af en føl-gegruppe med deltagelse af Transportministeriet, Finansministeriet og Banedanmark, somhar holdt 12 møder.Transportministeriet har oplyst, at følgegruppen på sit sidste møde aftalte, at der medio 2011skal være en opfølgning for at sikre, at Banedanmark har gennemført de planlagte initiativerfor 2010.13. Rigsrevisionens opfølgning viser, at Banedanmark i det væsentligste har fulgt tidsplanenfor udmøntningen af det samlede strategiprojekt.Opfølgningen viser videre, at Banedanmark har gennemgået alle hoved- og kerneprocesser,herunder klarlagt rolle- og ansvarsfordelinger, som ultimo 2009 blev indarbejdet i et ledelses-system benævnt Tracé. Procesbeskrivelserne i Tracé opdateres løbende, og Tracé er intro-duceret for alle medarbejdere, som er testet i deres kendskab til systemet og dets indhold.Endvidere bliver der løbende foretaget ledervurderinger, og der er iværksat et udviklingspro-gram for Banedanmarks ledere.14. Det fremgik af Banedanmarks resultatkontrakt for 2007-2014, at Banedanmark i 2009ville gennemføre en ekstern auditering af de gennemgåede processer.Banedanmark har oplyst, at Banedanmark har gennemført en præaudit af ledelsessystemet,som blev ISO-certificeret i 2010. Formålet med ISO-certificeringen var bl.a. at undersøge,om de nedskrevne processer blev brugt og virkede. Banedanmark har i forbindelse med ar-bejdet med at formulere en ny strategiplan gennemført en analyse af, om de overordnedemål i strategiplanen ”Styr på banen, Strategiplan 2006-2009” var nået. Analysen baseredesig på interviews med bl.a. Transportministeriets departement, samtlige togoperatører samtde 23 øverste direktører og chefer i Banedanmark.Analysen viste, at de interviewede vurderede, at Banedanmark har opfyldt de centrale målpå de 2 strategiske indsatsområder ”Styr på processerne” og ”Styr på performance” og harnået de fastsatte mål på det strategiske indsatsområde ”Styr på aktiverne”.15. Transportministeriet har oplyst, at det er departementets opfattelse, at der med følge-gruppens opfølgning medio 2011, den gennemførte ISO-certificering og den evaluering, derogså er foretaget gennem opfølgning på resultatkontraktens mål, samlet set er gennemførten evaluering, der er relevant i forhold til projektets omfang.16. Banedanmark har oplyst, at der i 2010 er fokuseret på konsolidering af strategiprojektet.Banedanmark har videre oplyst, at Banedanmark i 2010 har igangsat et nyt projekt, ”Styrpå projekterne”. Formålet med projektet er at forbedre styringen af fornyelses- og vedligehol-delsesprojekterne i forhold til risikostyring, evaluering og økonomistyring, herunder økonomi-styringens sammenhæng til en tilpasset form for ny anlægsbudgettering. Projektstyring vilfortsat være et tema i den nye strategiplan.17. Rigsrevisionens opfølgning viser, at Banedanmark umiddelbart efter afslutningen af stra-tegiprojektet ”Styr på banen, Strategiplan 2006-2009” satte projektet ”Styr på projekterne”i gang. Banedanmarks arbejde med at forbedre projektstyringen vil fortsætte med den nyestrategiplan. Rigsrevisionens opfølgning viser, at siden temaet fortsat indgår i en strategi-plan, er der tale om grundlæggende forhold, som Banedanmark fortsat skal arbejde med,og ikke kun mindre justeringer.

18. Jeg kan samlet konstatere, at Transportministeriet, Finansministeriet og Banedanmarkarbejder på at professionalisere Banedanmarks organisation, herunder økonomi- og projekt-styringen.Det er min opfattelse, at der ikke har været en tilfredsstillende fremdrift med at forbedre Ba-nedanmarks økonomi- og projektstyring og i at nå målene for effektivisering. Nogle af Bane-danmarks projekter bliver fortsat dyrere end forventet, og en tilpasset form for ny anlægsbud-gettering er endnu ikke implementeret fuldt ud. Projektstyringen er fortsat ikke på plads, idetBanedanmark stadig har behov for at have et særligt fokus på denne.Jeg finder, at der fortsat er behov for fokus på Banedanmarks økonomi- og projektstyring,så Banedanmark kan håndtere udmøntningen af trafikaftalen.Jeg vil fortsat følge Banedanmarks økonomi- og projektstyring.

III. Opgørelsen af efterslæbet

19. Beretningen viste, at Banedanmarks opgørelse af og viden om efterslæbet inden forvedligeholdelse og fornyelse var usikker.Et anlæg er i efterslæb, når den forventede teknisk-økonomiske levetid er overskredet. Ba-nedanmark arbejder med efterslæb på henholdsvis vedligeholdelse og fornyelse. Vedlige-holdelse omfatter løbende udbedring af slid og skader på anlægselementerne og udskift-ning af komponenter, så anlægselementerne beholder den funktionelle tilstand. Fornyelseomfatter aktiviteter, der fører til, at anlægselementernes vedligeholdelsesomkostninger ned-bringes væsentligt eller forlænger anlægselementernes levetid.20. Banedanmark opgjorde i beslutningsgrundlaget bag trafikaftalen det samlede økonomi-ske efterslæb inden for vedligeholdelse og fornyelse – fordelt på de 8 fagområder, som Ba-nedanmark opdeler jernbaneinfrastrukturen i – til ca. 9 mia. kr. Efterslæbet var størst indenfor spor, som blev opgjort til ca. 6,3 mia. kr., svarende til 70 % af det samlede efterslæb, ogbroer, som blev opgjort til ca. 1,9 mia. kr., svarende til 21 %. De resterende ca. 0,8 mia. kr.,svarende til 9 %, omfattede efterslæb inden for kørestrøm, stærkstrøm, tele/it mv., bygnin-ger, vej & plads samt forst.Ny analyse i efteråret 200821. Banedanmark iværksatte i efteråret 2008 en analyse med henblik på en samlet vurde-ring af forudsætningerne fra trafikaftalen, herunder om de overordnede rammer fortsat sva-rede til det forventede behov.Analysen blev afrapporteret i ”Status på aftale om trafik for 2007” (forår 2009) og viste, atder var en række væsentlige ændringer inden for fagene spor, broer samt dræn og afvan-ding.22. Analysen af spor viste, at skinnernes restlevetid viste sig at være undervurderet, dvs.at der var en længere restlevetid på en række strækninger end tidligere antaget. Banedan-mark har derfor udskudt fornyelsen af 7 strækninger svarende til 196 kilometer sporfornyel-se til efter udløbet af rammeperioden. 4 af disse strækninger forventes at blive sporfornyeti henholdsvis 2015 og 2016.Banedanmark konstaterede, at behovet på ballast og underbund var undervurderet i flereaf de store sporprojekter i forhold til det, der var forudsat ved aftalens indgåelse, da de sto-re sporfornyelsesprojekter, som blev gennemført i 2007 og 2008, havde væsentlige aktivi-tetsudvidelser og dermed var blevet dyrere. Det reelle efterslæb på disse strækninger varstørre end ventet, fordi ballast- og underbundsarbejder var undervurderet, og skinnernesrestlevetid var overvurderet. Det betød en fordyrelse på 55 mio. kr. i 2007 og 243 mio. kr. i2008.

Banedanmark har oplyst, at det er vanskeligt at opgøre efterslæbet på ballast og under-bund, da kendskabet til en stræknings efterslæb typisk først vil fremgå, når projektet er iprojekteringsfasen. Det større aktivitetsomfang, der skal til på en række strækninger, bliveropvejet af, at en række strækninger kan udskydes til efter aftaleperioden.Banedanmark forventer fortsat at afvikle efterslæbet for sporfornyelse inden for rammeperio-den, men at der ikke vil være fuld geografisk og metodemæssig overensstemmelse meddet, som fremgik af beslutningsgrundlaget for indgåelse af trafikaftalen.23. Transportministeriet har oplyst, at der er sat et arbejde i gang med at udvikle en ny mo-del til at analysere vedligeholdelses- og fornyelsesbehovet på sporene. Departementet for-venter, at modellen vil indeholde en række forbedringer i forhold til den nuværende model,bl.a. i forhold til optimering og prioritering af vedligeholdelses- og fornyelsesarbejder.24. Analysen af broer viste, at der var delt ejerskab med kommunerne på 56 broer. Det be-tød, at der kunne frigøres 143 mio. kr., fordi udgifterne til vedligeholdelse og fornyelse pådisse broer skulle deles med kommunerne. Analysen viste videre, at der fx gennem bedreplanlægning og mere effektive sporspærringer kunne frigøres 257 mio. kr., så der samletkunne frigøres 400 mio. kr. (143 mio. kr. + 257 mio. kr.) fordelt med 200 mio. kr. fra vedlige-holdelse og 200 mio. kr. fra fornyelse.Banedanmark har oplyst, at broanlægsregistret Danbro nu er opdateret, så der er fuld klar-hed over antallet af og tilstanden på de broer, som Banedanmark ejer. De frigjorte midlerfra broerne overføres til vedligeholdelse af spor samt afvikling af efterslæb på dræn og af-vanding.25. Analysen af dræn og afvanding viste et merbehov på knap 200 mio. kr. ud over et for-udsat behov på 100 mio. kr. Merbehovet bliver dækket ved at overføre de frigjorte midlerfra broområdet.Banedanmark har oplyst, at det ikke er muligt at forny alle anlægselementer inden for drænog afvanding som forudsat i trafikaftalen. Det betyder, at visse anlægselementer ud fra engennemsnitsbetragtning vil have overskredet deres teknisk-økonomiske levetid ved udgan-gen af 2014. Indsatsen vil fremover blive fokuseret på efterslæb med betydning for kanalre-gularitet og sikkerhed.26. Banedanmark har udmøntet trafikaftalen for fornyelse i 3-årige rullende planer, der vi-ser periodens planlagte fornyelsesopgaver.Rigsrevisionens opfølgning viser, at Banedanmark 2 gange årligt udarbejder en risikoana-lyse, hvis formål er at afdække, hvilke risikofaktorer der er forbundet med at afvikle perio-dens planlagte fornyelsesopgaver. Banedanmark afrapporterer analysen til Transportmini-steriet i ”Risikoanalyse af fornyelsesplanen”, hvor den samlede risiko for fornyelsesplanenog de identificerede risikofaktorer beskrives.

Ny model for vedligeholdelse27. Beretningen viste, at Banedanmark ikke havde udarbejdet en egentlig plan for afviklingaf vedligeholdelsesefterslæbet.Rigsrevisionens opfølgning viser, at Banedanmark efterfølgende udarbejdede udførelses-planer for vedligeholdelse, som angav, hvilke aktiviteter der skulle iværksættes, fordelt påfagområder. Banedanmark har herudover siden 2008 arbejdet med at udvikle en ny vedlige-holdelsesmodel, som skal opfylde følgende 3 overordnede formål:•••dokumentere og øge vidensgrundlaget med hensyn til sammenhængen mellem tilstandog vedligeholdelsesaktiviteteropstille og følge op på målepunkter, så udviklingen i tilstanden kan følges bedreforbedre planlægningen af Banedanmarks vedligeholdelsesaktiviteter og medvirke til enforebyggende vedligeholdelsesindsats.

28. Banedanmark gennemførte i 2009 en test og efterfølgende en evaluering af modellen.Banedanmark vurderede i den forbindelse, at der er opstillet en model, som kan anvendestil løbende at følge op på vedligeholdelsestilstanden, og som udgør et grundlag for at prio-ritere vedligeholdelsesindsatsen. Modellen skal fra 2010 danne grundlag for afrapporterin-gen af jernbanens vedligeholdelsesmæssige stand. Der er dog stadig udfordringer i tilknyt-ning til modellen, hvorfor en ny proces for prioritering af vedligeholdelsesindsatsen planlæg-ges implementeret i 2011.Status for afviklingen af efterslæb på vedligeholdelse og fornyelse29. Det fremgik af trafikaftalen, at Banedanmark skulle indhente efterslæbet på vedligehol-delse ved udgangen af 2009 og på fornyelse inden udgangen af 2014.30. Efterslæbet på vedligeholdelse af spor blev i beslutningsgrundlaget for trafikaftalen op-gjort til 150 mio. kr. Banedanmark genberegnede i 2007 det økonomiske efterslæb for ved-ligeholdelse af spor til 297 mio. kr. (prisniveau 2007). Det svarede til 316 mio. kr. i prisniveau2009. Rigsrevisionens opfølgning viser, at Banedanmark indhentede efterslæbet ved udgan-gen af 2009.31. Efterslæbet på fornyelse skulle samlet for alle fag være reduceret med 35 % ved udgan-gen af 2009. Rigsrevisionens opfølgning viser, at Banedanmark nåede reduktionsmålet.32. Jeg kan konstatere, at Banedanmark efter trafikaftalen har revurderet opgørelsen af ved-ligeholdelsesefterslæbet. Jeg finder det tilfredsstillende, at målene i perioden 2007-2009 forafvikling af vedligeholdelsesefterslæbet er indfriet.Jeg kan konstatere, at Banedanmark både har over- og undervurderet restlevetiden på skin-nerne og undervurderet fornyelsesbehovet i tilknytning til ballast og underbund, men at Ba-nedanmark forventer at afvikle det resterende efterslæb på fornyelse inden for rammeperio-den.Jeg må konstatere, at Banedanmarks opgørelse af og viden om fornyelsesefterslæbet sta-dig er behæftet med betydelig usikkerhed, idet Banedanmark fortsat ikke har en tilstrække-lig sikker dokumentation til at kunne opgøre fornyelsesbehovet. Det er derfor væsentligt, atTransportministeriet og Banedanmark fremmer udviklingen af en ny model til at analyserefornyelses- og vedligeholdelsesbehovet på sporene.Jeg vil fortsat følge udviklingen i Banedanmarks afvikling af efterslæbet på fornyelse.

IV. Integrationen af Banedanmarks økonomistyringssystem SAP og Asset Manage-

ment Systemet (AMS)

33. Beretningen viste, at der ikke var konkrete planer om at koble AMS til økonomistyrings-systemet SAP, og at AMS ikke gav et dækkende overblik over tilstanden af Banedanmarksanlægselementer.34. Transportministeren oplyste i redegørelsen til beretningen, at Banedanmark havde af-sluttet en strategianalyse, som viste, at der burde ske en integration af AMS og SAP. Bane-danmark ville gennemføre integrationen frem mod 2010.Integration af SAP og AMS35. Banedanmarks bestyrelse traf i 2008 beslutning om at udvikle AMS med henblik på atoverføre data fra AMS til et vedligeholdelsesmodul i SAP. Formålet med vedligeholdelses-modulet i SAP er, at det skal bruges til at prioritere tilstandsprojekter og anvendes til spor-analyse, som kan give svar på, hvor og hvornår der er behov for vedligeholdelse eller forny-else af skinner mv.36. Banedanmark har oplyst, at vedligeholdelsesmodulet i SAP forventes fuldt implemente-ret i januar 2011. SAP er det system, som Banedanmark fremover vil anvende til styring ogplanlægning af anlægs- og fornyelsesaktiviteter, hvorimod AMS fortsat skal fungere som etdecideret anlægsregister, fordi det leverer data til en række andre systemer foruden SAP.Overblik over stam- og tilstandsdata37. Det fremgik af beretningen, at Banedanmark havde oplyst, at AMS ved udgangen af juni2007 indeholdt de kritiske og ikke-kritiske stamdata, der var nødvendige for udførelsen afvirksomhedens daglige drift. Banedanmark oplyste desuden, at indsamlingen og indlæggel-sen af tilstandsdata endnu ikke var afsluttet.Rigsrevisionens opfølgning viser, at Banedanmark herefter udarbejdede en plan for indsam-ling og indlæggelse af tilstandsdata. Opfølgningen viser videre, at Banedanmark i 2008 i for-bindelse med udarbejdelsen af Banedanmarks infrastrukturbalance blev opmærksom på, at10 % af aktiverne ikke var opført i AMS.Transportministeriet og Banedanmark forventer, at indsamlingen og indlæggelsen af alle re-levante stam- og tilstandsdata i AMS færdiggøres i løbet af 2010, bortset fra ”Stræknings-afvanding”, som forventes indsamlet og indlagt i AMS i 2015.38. Jeg kan konstatere, at Banedanmark har valgt at anvende et vedligeholdelsesmodul iSAP til at foretage en fremadrettet styring af jernbaneinfrastrukturen, og at alle relevantestam- og tilstandsdata færdiggøres og indlægges i AMS i løbet af 2010, bortset fra ”Stræk-ningsafvanding”, som forventes indsamlet og indlagt i AMS i 2015.Jeg finder Banedanmarks tiltag tilfredsstillende og betragter punktet som afsluttet.

V. Transportministeriets tilsyn med Banedanmark

Styrkelsen af Banedanmarks økonomi- og projektstyring43. Jeg kan samlet konstatere, at Transportministeriet, Finansministeriet og Banedanmarkarbejder på at professionalisere Banedanmarks organisation, herunder økonomi- og projekt-styringen.Det er min opfattelse, at der ikke har været en tilfredsstillende fremdrift med at forbedre Ba-nedanmarks økonomi- og projektstyring og i at nå målene for effektivisering. Nogle af Bane-danmarks projekter bliver fortsat dyrere end forventet, og en tilpasset form for ny anlægsbud-gettering er endnu ikke implementeret fuldt ud. Projektstyringen er fortsat ikke på plads, idetBanedanmark stadig har behov for at have et særligt fokus på denne.Jeg finder, at der fortsat er behov for fokus på Banedanmarks økonomi- og projektstyring,så Banedanmark kan håndtere udmøntningen af trafikaftalen.Jeg vil fortsat følge Banedanmarks økonomi- og projektstyring.Opgørelsen af efterslæbet44. Jeg kan konstatere, at Banedanmark efter trafikaftalen har revurderet opgørelsen af ved-ligeholdelsesefterslæbet. Jeg finder det tilfredsstillende, at målene i perioden 2007-2009 forafvikling af vedligeholdelsesefterslæbet er indfriet.Jeg kan konstatere, at Banedanmark både har over- og undervurderet restlevetiden på skin-nerne og undervurderet fornyelsesbehovet i tilknytning til ballast og underbund, men at Ba-nedanmark forventer at afvikle det resterende efterslæb på fornyelse inden for rammeperio-den.Jeg må konstatere, at Banedanmarks opgørelse af og viden om fornyelsesefterslæbet sta-dig er behæftet med betydelig usikkerhed, idet Banedanmark fortsat ikke har en tilstrække-lig sikker dokumentation til at kunne opgøre fornyelsesbehovet. Det er derfor væsentligt, atTransportministeriet og Banedanmark fremmer udviklingen af en ny model til at analyserefornyelses- og vedligeholdelsesbehovet på sporene.Jeg vil fortsat følge udviklingen i Banedanmarks afvikling af efterslæbet på fornyelse.Integrationen af Banedanmarks økonomistyringssystem SAP og Asset Management Syste-met (AMS)45. Jeg kan konstatere, at Banedanmark har valgt at anvende et vedligeholdelsesmodul iSAP til at foretage en fremadrettet styring af jernbaneinfrastrukturen, og at alle relevantestam- og tilstandsdata færdiggøres og indlægges i AMS i løbet af 2010, bortset fra ”Stræk-ningsafvanding”, som forventes indsamlet og indlagt i AMS i 2015.Jeg finder Banedanmarks tiltag tilfredsstillende og betragter punktet som afsluttet.Transportministeriets tilsyn med Banedanmark46. Jeg finder det tilfredsstillende, at Transportministeriet fortsat fører et intensivt tilsyn medBanedanmark. Jeg betragter punktet som afsluttet.

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om genopretning af jernbaneinfrastrukturen

(beretning nr. 9/2007)

I.

Indledning

II.

Styrkelsen af Banedanmarks økonomi- og projektstyring

Økonomistyring

Projektstyring

III.

Opgørelsen af efterslæbet

IV. Integrationen af Banedanmarks økonomistyringssystem SAP og Asset Manage-

ment Systemet (AMS)

V.

Transportministeriets tilsyn med Banedanmark

VI.

Sammenfatning