TRU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 152: Forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje og lov om private fællesveje (ophængning af valgplakater).

1.IndledningLovforslaget tilgodeser et ønske om, at de opstillingsberettigede partier og deres kandidater får rettil at ophænge valgplakater på offentlige veje og private fællesveje uden at skulle søge omforudgående tilladelse for hver enkelt valgplakat.Lovforslaget er endvidere et led i regeringens målsætning om at forenkle og tydeliggørelovgivningen og gennemføre administrative lettelser.I 2005 nedsatte Transportministeriet en arbejdsgruppe, kaldet Valgplakatgruppen, for at få afdækketmulighederne for at fastsætte retningslinjer for ophængning af valgplakater på offentlige vejesarealer med henblik på at sikre en mere ensartet praksis mellem landets vejbestyrelser.Valgplakatgruppen, der har bestået af medarbejdere fra Transportministeriet, Vejdirektoratet ogkommunale medarbejdere udpeget af KL og Amtsrådsforeningen, bad i starten af 2007 alleopstillingsberettigede folketingspartier om bemærkninger til udkast af november 2006 til’Standardvilkår for ophængning af valgplakater på vejareal i forbindelse med offentlige valg,folkeafstemninger og lignende’.På baggrund af udtalelser fra 5 af 8 opstillingsberettigede partier og fra KL har Valgplakatgruppenudarbejdet et nyt udkast af april 2009 for ’Standardvilkår for ophængning af valgplakater på1

vejareal i forbindelse med offentlige valg, folkeafstemninger og lignende’.Parallelt med dette arbejde har Valgplakatgruppen overvejet mulighederne for at fastsætte bindenderegler for ophængning af valgplakater.Under høringen af partierne kom det frem, at de foretrak bindende regler for, hvor der ikke måtteophænges valgplakater med henblik på at ensrette retstilstanden blandt landets vejbestyrelser ogsåledes gøre det lettere for ophængerne af valgplakater.2. Gældende ret2.1.VejlovenSpørgsmålet om ophængning af valgplakater på offentlige veje er i dag reguleret i § 102, stk. 1 og2, i lov om offentlige veje (Vejloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 893 af 9. september 2009, somændret ved lov 553 af 26. maj 2010.På en offentlig vej må der ikke ophænges valgplakater uden vejbestyrelsens tilladelse, jf. Vejlovens§ 102, stk. 1.Hvis nogen hænger valgplakater op uden vejbestyrelsens tilladelse, og den pågældende ikkeefterkommer påbud om at fjerne disse, er vejbestyrelsen berettiget til for den pågældendes regningat fjerne det anbragte. Er det anbragte til ulempe for færdslen er vejbestyrelsen, og i påtrængendetilfælde politiet, berettiget til uden forudgående påbud at fjerne det anbragte for den pågældendesregning. Det fremgår af Vejlovens § 102, stk. 2.I forbindelse med administrationen af disse regler skal vejbestyrelsen varetage almene,offentligretlige hensyn, navnlig vejtekniske og færdselsmæssige (især trafiksikkerhedsmæssige)hensyn.Disse bestemmelser giver vejbestyrelsen ret til at træffe skønsmæssige afgørelser. Det er fastantaget, at vejbestyrelsen kan fastsætte saglige vilkår i forbindelse med skønsmæssige afgørelser.For eksempel kan vejbestyrelsen fastsætte vilkår om placering af plakaterne, ophængningsmåde ogtidsmæssig afgrænsning af tilladelsen i forbindelse med meddelelse af tilladelsen.Valgplakatgruppens udkast til standardvilkår for ophængning af valgplakater var tænkt som enhjælp til at fastsætte relevante saglige vilkår for tilladelserne.Vejdirektoratet har i november 2006 offentliggjort standardvilkår for ophængning af valgplakaterpå vejareal i forbindelse med afholdelse af offentlige valg, folkeafstemninger og lignende. Disseretningslinjer lægges til grund for mange kommunale vejbestyrelsers administration på området.Under henvisning til disse standardvilkår gives der kun undtagelsesvist tilladelse til ophængning afvalgplakater uden for tættere bebygget område afmærket med byzonetavlen E55.2.2. PrivatvejslovenOphængning af valgplakater på private fællesveje er reguleret i lov om private fællesveje.

Spørgsmålet om ophængning af valgplakater på private fællesveje i byer og bymæssige områder er idag reguleret i § 49, stk.1 og 2, i privatvejsloven, lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008, somsenest er ændret ved lov nr. 1537 af 21. december 2010.I henhold til denne bestemmelse må der ikke ophænges valgplakater på private fællesveje i byer ogbymæssige områder uden kommunalbestyrelsens offentligretlige tilladelse. Kommunalbestyrelsenkan meddele afslag, hvis almene, offentligretlige hensyn, først og fremmesttrafiksikkerhedsmæssige hensyn, taler imod en tilladelse.Den, der får kommunens tilladelse, vil kun kunne udnytte denne og hænge valgplakaten op, hvisvedkommende har ret hertil i henhold til aftalen med vejens ejer.I den nye privatvejslov, lov. Nr. 1537 af 21. december 2010, der træder i kraft 1. januar 2012,videreføres denne retstilstand i bestemmelsen i § 66, stk.1.Med dette lovforslag ændres den gældende retstilstand, således at der indføres en parallelbestemmelse svarende til forslaget om ændring af lov om offentlige veje med henblik på atophængning af valgplakater på private fællesveje i byer og bymæssige områder kan ske eftersamme principper som for offentlige veje.Særlig hensyntagen til de politisk-demokratiske processerDet er fast antaget, at vejbestyrelsen som en offentlig myndighed har en særlig pligt til at sikre, atde politisk-demokratiske processer kan udfolde sig, bl.a. ved offentlige meningstilkendegivelser oglignende, især i forbindelse med valg. Dette er bl.a. fastslået i en redegørelse af 9. maj 1978 (FOB1977.435) fra Folketingets Ombudsmand om en plancheudstilling med politiske tilkendegivelser pået torv i bycentrum.De politiske og borgerlige rettigheder, der er sikret i Grundloven, Den Europæiske Unions charterom grundlæggende rettigheder (2000/C 364/01) og i Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tion, skal derfor indgå med en særlig vægt i vejbestyrelsens vurdering, og disse hensyn bør kunvige, når hensynene til den offentlige orden og borgernes liv og helbred tilsiger dette.Det bemærkes, at der ikke gælder et kvotesystem for så vidt angår ophængning af valgplakater.Vejbestyrelsen kan således ikke indføre kvotesystemer med henblik på, hvor mange valgplakaterhenholdsvis det enkelte parti eller kandidat må ophænge.2.3. FærdselslovenI henhold til § 99, stk. 2, i Færdselsloven, lovbekendtgørelse nr. 1320 af 28. november 2010, somændret ved lov nr. 1338 af 19. december 2008 og lov nr. 716 af 25. juni 2010, må skilte, opslag,lysindretninger og lignende ikke anbringes på eller i forbindelse med den af transportministerenfastsatte autoriserede afmærkning, jf. Færdselslovens § 95, stk. 1.Genstande, herunder skilte, omfattet af stk. 2, der kan ses fra vej, kan af politiet forlanges fjernet,hvis de har lighed med den autoriserede afmærkning eller de i øvrigt kan virke vildledende ellervære til ulempe for færdslen, jf. Færdselslovens § 99, stk. 3.Bestemmelserne i Færdselslovens § 99, stk. 3, giver således politiet kompetence til at gribe ind overfor valgplakater ophængt på eller ved vejarealet, som er til ulempe for færdslen, bl.a. hvis de vurde-res at bortlede opmærksomheden fra færdslen på vejen.

2.4. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 828 af 25. november 1998 om valgagitationIfølge denne bekendtgørelse må valgplakater o.lign. kun ophænges på offentlig gade, vej eller pladsmed ejerens skriftlige tilladelse, jf. § 1, stk. 1. Enhver påmaling i valgagitatorisk øjemed på eller udtil offentlig gade, vej eller plads er forbudt, jf. § 2. Tilsvarende gælder brug af højttalere ellerlignende i valgagitatorisk øjemed uden for områder, hvor lovlige valgmøder afholdes, jf. § 3, stk.1.Det er tilladt at anvende køretøjer med valgplakater. Politiet kan dog konkret forbyde dette, hvis detmedfører fare for brud på den offentlige orden, jf. § 3, stk. 4.Det bemærkes, at indførelsen af bestemmelser der indebærer, at der ikke længere skal søges omtilladelse til ophængning af valgplakater medfører, at der skal foretages visse justeringer ibekendtgørelse nr. 828 af 25. november 1998 om valgagitation. Det fremgår af de foreslåedebestemmelser § 103 a i lov om offentlige veje og § 66 a i privatvejsloven, at der ved valgplakaterforstås valgagitatoriske meddelelser på en vejrbestandig plade, der ikke er større end 0,8 m2.Valgagitatorisk materiale der ikke falder ind under denne defination, f.eks. højtalere eller plakaterog bannere større end 0,8 m2, er således stadig omfattet af bekendtgørelse nr. 828 af 25. november1998 om valgagitation.2.5. NaturbeskyttelseslovenI henhold til § 21, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009,som ændret ved lov nr. 1383 af 21. december 2009, lov nr. 1519 af 27. december 2009 og lov nr.484 af 11. maj 2010, må der ikke anbringes plakater, afbildninger, fritstående skilte, lysreklamer ogandre indretninger i reklame- og propagandaøjemed i det åbne land.Dette forbud gælder bl.a. ikke for trafikpropaganda godkendt af Rådet for Større Færdselssikkerhed(nu Rådet for Sikker Trafik), eller plakater, der opsættes i forbindelse med folketingsvalg, valg tilkommunale eller andre offentlige råd eller folkeafstemninger, jf. § 21, stk. 2, nr. 3 og 4.3. Lovforslagets udformning3.1. AnvendelsesområdeLovforslaget ændrer den nuværende ordning efter Vejlovens § 102, stk. 1, som bygger på, at derskal indhentes tilladelse fra vejbestyrelsen til ophængning af valgplakater. Endvidere ændrerlovforslaget på ordningen efter Privatvejsloven § 66, stk.1, som indebærer, atkommunalbestyrelsens godkendelse skal foreligge forinden ophængning af valgplakater. I stedetforeslås indført særlige bestemmelser om valgplakater, som sikrer, at valgplakater kan hænges oppå vejarealet uden forudgående tilladelse undtagen i situationer, hvor det ud fra entrafiksikkerhedsmæssig betragtning anses for betænkeligt at tillade plakaterne ophængt.Bestemmelsen vedrører ophængning af valgplakater i forbindelse med folketingsvalg, kommunaleog regionale valg, valg til Europa-Parlamentet, folkeafstemninger og andre valg, der afholdes påoffentligretligt grundlag, jf. lovforslagets § 103 a, stk.2, og § 66 a, stk.2. Der er således ikke taleom, at lovforslaget indskrænker eller udvider det nuværende anvendelsesområde for § 102 iVejloven eller § 66 i Privatvejsloven for så vidt angår de situationer, der ligger ud over ophængningaf valgplakater, som defineret i lovforslagets § 103 a og 66 a.Vejnettet i Danmark består af ca. 73.800 km offentlige veje og ca. 24.000 km private fællesveje.Hertil kommer en række rent private veje. Af de offentlige veje bestyres ca. 3.800 km af staten ogca. 70.000 km af kommunerne.

Der foreligger ikke oplysninger om antallet af tilladelser eller antallet ophængte valgplakater ved desenest afholdte valg.I lighed med den gældende ordning i Vejlovens § 102, stk. 1, regulerer forslaget til nye bestemmel-ser i § 103 a alene ophængning af valgplakater på vejarealet, dvs. det areal, som vejbestyrelsen rå-der over og anvender eller kan anvende til færdselsformål. I almindelighed vil dette svare til detareal, der er udskilt i matriklen som vejareal.Lovforslagets § 103 a og § 103 b og § 66 a og § 66 b finder kun anvendelse på valgplakater, såledessom de er defineret i forslagets § 103 a, stk. 1 og 66 a, stk.1., hvilket svarer til en traditionelvalgplakat.3.2.Vejloven:Bestemmelsen hjemler en umiddelbar ret for partier og kandidater til at ophænge valgplakater iforbindelse med folketingsvalg, kommunale og regionale valg, valg til Europa-Parlamentet,folkeafstemninger og andre valg, der afholdes på offentligretligt grundlag. Partiernes ogkandidaternes interesse i at kunne føre en tilfredsstillende valgkampagne tilgodeses medbestemmelsen, og indebærer en administrativ lettelse for partierne og kandidaterne.Bestemmelsen tilgodeser endvidere også vejbestyrelserne, idet disse ikke længere skal behandleansøgninger om tilladelse til ophængning af valgplakater.Bestemmelsen medfører desuden en udvidelse i forhold til tidligere praksis af det tidsrum i hvilketvalgplakater kan ophænges. Valgplakater kan således ophænges allerede fra den fjerde lørdag førvalgdagen til 8 dage efter valgdagen. Ved folketingsvalg må ophængningen af valgplakater dogtidligst ske 24 timer efter valgets udskrivelse.Bestemmelsen regulerer deslige hvor valgplakater må ophænges. Valgplakater må såledesophænges på master til vejbelysningen, vejtræer, hegn, master til brug for elforsyning samtindretninger fæstnet i jorden, der har til formål at fremvise valgplakater.Bestemmelsen regulerer endvidere i hvilke konkrete situationer, der ikke må hænges valgplakaterop i. Hensynet til trafiksikkerhed, hensigtsmæssige oversigtsforhold, personsikkerhed ogforsyningssikkerhed er baggrunden for bestemmelsen.Det fremgår yderligere af bestemmelsen, at en ophængt valgplakat skal være forsynet med navn,adresse og telefonnummer på den fysiske eller juridiske person, der har iværksatvalgplakatophængningen. Bestemmelsen er indsat af hensyn til at sikre, at vejbestyrelsen kankomme i kontakt med dem, som har iværksat ophængningen.Lovforslaget indebærer desuden, at der opereres med et 24 timers påbud. I tilfælde af atvalgplakater er ophængt i strid med § 103 a, stk. 3-5, skal vejbestyrelsen meddele et påbud til denfysiske eller juridiske person, der fremgår af § 103 b. Vedkommende har således 24 timer til atnedtage valgplakaten.Lovforslaget opererer desuden med, at de udgifter som vejbestyrelsen eller politiet måtte have iforbindelse med nedtagning af valgplakater, herunder udgifter til udbedring af mulige opståetskader, betales af ophængeren. I tilfælde af at man f.eks. ikke kan identificere ophængeren, kan

udgiften pålægges enten den fysiske eller juridiske person, som har iværksat ophængningen ellervedkommende der agiteres for på valgplakaten.3.3.Privatvejsloven:Der indføres lignende parallelle bestemmelser i lov om private fællesveje. Som nævntindledningsvis skal kommunalbestyrelsens godkendelse foreligge i tilfælde af, at man som kandidateller parti ønsker at ophænge en valgplakat. Om modtageren af tilladelsen kan udnytte denne oghænge sine plakater op, er et privatretligt anliggende mellem modtageren af tilladelsen og ejeren afden pågældende vej og vejstrækning. Private fællesveje er således både offentligretligt ogprivatretligt reguleret i modsætning til offentlige veje, der alene er offentligretligt reguleret.Hensynet til, at der i de to lovgivninger opereres med så ensartede regler som muligt taler såledesfor, at der indføres lignende parallelle bestemmelser i lov om private fællesveje. Det skal desudenbemærkes, at det for en valgplakatsophænger er svært at vurdere, om vedkommende er på enoffentlig vej eller en privat fællesvej.Indførelsen af bestemmelsen i § 66 a indebærer, at der ikke længere skal søges om godkendelse hoskommunalbestyrelsen til at ophænge en valgplakat. Endvidere skal den der ønsker at ophænge envalgplakat ikke længere have grundejerens tilladelse til at benytte tilladelsen frakommunalbestyrelsen.Henset til at bestemmelsen udvider, hvornår der kan ageres på en anden persons ejendom, erbestemmelsen i lov om private fællesveje indskrænket flere steder i forhold til den parallellebestemmelse i lov om offentlige veje. Valgplakater kan således alene ophænges på master tilvejbelysning og master til brug for elforsyning. Der kan dermed ikke ophænges valgplakater påhegn, i vejtræer og der kan endvidere ikke fæstnes indretninger i jorden, der har til formål atfremvise valgplakater. Det bemærkes i forlængelse heraf, at vejbelysning som sådan er en del afvejens udstyr og tjener et offentligt formål.I tilfælde af at der i strid med bestemmelsen ophænges valgplakater på hegn, træer eller fæstnesindretninger i jorden, der har til formål at fremvise valgplakater, falder dette tilbage på privatretligeprincipper og regulering, og er således ikke reguleret med denne bestemmelse.Bestemmelsen findes at være af mindre indgribende karakter og intensitet, bl.a. henset til, atvalgkampagner foregår i en afgrænset, og på forhånd kendt, tidsperiode. Endvidere taler hensynetfor, at der i forbindelse med afholdelse af valg, er tilfredsstillende muligheder for ophængning afvalgplakater, og at partier og kandidater ikke skal bruge tidsmæssige ressourcer på at søge omtilladelse hertil. Som bemærket kan det også være vanskeligt at vurdere for envalgplakatsophænger, om der er tale om en offentlig vej eller en privat fællesvej. Hensynet til enensartet regulering taler også for, at der indføres en parallel bestemmelse i lov om privatefællesveje, dog med visse indskrænkninger af hensyn til grundejernes interesse i at der medbestemmelsen ageres på privat ejendom.Bestemmelsen i lov om private fællesveje er som nævnt bygget op efter samme system, sombestemmelsen i lov om offentlige veje. Det er således inden for det samme tidsmæssige rum atvalgplakater må ophænges, samt i forbindelse med den samme type valg. For så vidt angår de stederhvor valgplakater ikke må ophænges, er der dog en forskel, henset til at der er forskel på karakteren

af offentlige veje og private fællesveje. Det er således ikke relevant at tale om motorveje ogmotortrafikveje i forbindelse med private fællesveje.Bestemmelsen i lov om private fællesveje er endvidere bygget op efter de samme principper, som §103 b i lov om offentlige veje, jf. § 66 b. Valgplakaterne skal således være forsynet med navn,adresse og telefonnummer på den fysiske eller juridiske person, der har iværksatvalgplakatophægningen. Desuden opereres der deslige med et påbud på 24 timer i forhold til atnedtage valgplakater ophængt i strid med bestemmelserne, samt at udgifter til nedtagning ogudbedring af skader betales af ophængeren, dog med mulighed for at pålægge den fysiske ellerjuridiske person, der har iværksat ophængningen, eller den der agiteres for på valgplakaten,udgiften.For så vidt angår lov om private fællesveje, jf. lov nr. 1537 af 21. december 2010, fremgår det afikræftrædelsesbestemmelsen i § 101, at loven træder i kraft den 1. januar 2012. I § 3 i nærværendelov er det fastsat, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Det bemærkes dogspecifikt, at § 66 i lov om private fællesveje, jf. lov nr. 1537 af 21. december 2010, først træder ikraft fra den 1. januar 2012. I de tilfælde hvor en konkret situation ikke er omfattet af denforeslåede § 66a og b, vil det således være § 49, i lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008, somreguleringen falder tilbage på til og med ikraftrædelsesbestemmelsen i § 101 i lov nr. 1537 af 21.december 2012 træder i kraft.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget forventes at medføre en administrativ lettelse for de offentlige vejbestyrelser, dels iform af færre sager hvor vejbestyrelsen skal tage stilling til en konkret ophængning/opstilling, dels iform af forenklede procedurer i tilfælde af tilsidesættelse af reglerne.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget forventes at medføre administrative og økonomiske lettelser i mindre omfang.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.9. Høring[Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer:Kommunernes Landsforening, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunal Vejteknisk Forening,Danske Regioner, de til valg til Folketinget opstillingsberettigede partier, FDM, Rådet for Sikker

Det foreslås, at der indsættes en ny overskriftValgplakater på vejareali kap. 11 i lov om offentligeveje efter § 103 med henblik på at tydeliggøre, at de følgende bestemmelser §§ 103a og 103b erspecialbestemmelserne om valgplakater. Endvidere foreslås det, at der indsættes en ny overskriftValgplakater på vejareali kap.10 i lov om private fællesveje efter § 66 ligeledes med henblik på attydeliggøre, at de følgende bestemmelser §§ 66 a og 66 b er specialbestemmelser om valgplakater.Som nævnt indledningsvis regulerer forslaget til nye bestemmelser i § 103 a alene ophængning afvalgplakater på vejarealet, dvs. det areal, som vejbestyrelsen råder over og anvender eller kananvende til færdselsformål. I almindelighed vil dette svare til det areal, der er udskilt i matriklensom vejareal.I § 103 a, stk.1 defineres de plakater, som er omfattet af bestemmelserne i § 103 a og § 103 b,størrelsesmæssig svarende til den almindeligt anvendte reklamestørrelse og pladestørrelse, derkendes fra valg til offentlige forsamlinger, folkeafstemninger m.m. En parallel bestemmelse erindført i § 66 a, stk.1, i lov om private fællesveje.Skulle der konkret være ønske om at ophænge valgplakater større end 0,8 m2, bannere og variablevalgplakater, herunder skærme, med levende tekst og billeder, skal der søges om vejbestyrelsenstilladelse hertil efter vejlovens § 102, stk. 1.Vejbestyrelsen vil i denne forbindelse især skulle varetage hensynet til trafiksikkerheden.De færdselssikkerhedsmæssige forhold vil især indgå med stor vægt i forbindelse med variablevalgplakater, herunder skærme med levende tekst og billeder. Disse ”levende” former for at skabeinteresse for det politiske budskab vurderes i højere grad end ved almindelige valgplakater at fjernetrafikanternes opmærksomhed fra trafikken på vejen.Store bannerreklamer på stilladser vil fortsat kunne hænges op efter en konkret tilladelse fravejbestyrelsen, jf. vejlovens § 102, stk. 1. Henset til at der er tale om en valgperiode, som pågår i etbestemt afgrænset tidsrum, vil vejbestyrelsen skulle behandle anmodningen om tilladelse tilophængning af valgplakater efter § 102 i vejloven inden for kort tid, således at formålet medanmodningen kan realiseres.For så vidt angår privatvejsloven vil kommunalbestyrelsens godkendelse skulle foreligge i detilfælde, hvor der ønskes ophæng valgagitatorisk materiale, som ikke falder under definationen i §66 a, stk.1. Endvidere skal kommunalbestyrelsen før den meddeler godkendelse forhandle medpolitiet, jf. § 66, stk.2. Der henvises endvidere til § 49, stk.1 i lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj2008, for så vidt angår anvendelse heraf før den 1. januar 2012.Det har hidtil været praksis, at valgplakater måtte hænge i perioden 3 uger før valgdatoen til 5 dageefter valgdatoen. Med henblik på at give mulighed for ophængning i weekenderne, hvor trafikkenpå vejene er mindre intensiv og dermed udgør en mindre fare for ophængerne, foreslås det i § 103 a,stk. 2, at valgplakater må hænge i perioden fra den fjerde lørdag før valgdagen til 8 dage eftervalgdagen. En parallel bestemmelse er indsat i § 66 a, stk. 2, i lov om private fællesveje.

Denne tidsafgrænsning er fastsat på baggrund af en afvejning af hensynet til færdselssikkerheden,den demokratiske proces, risikoen for hærværk mod valgplakaterne og vind- og vejrs indvirkning påvalgplakatens ophængning i ophængningsperioden. Endvidere sikres ophængerne en weekend til atnedtage valgplakater efter valgets afholdelse.Endvidere fremgår det af § 103 a, stk. 2, i lov om offentlige veje, og § 66 a, stk.2, i lov om privatefællesveje, at for så vidt angår folketingsvalg, må valgplakater tidligst ophænges 24 timer eftervalgets udskrivelse. Bestemmelsen er sat ind af hensyn til, at den konkrete dato for afholdelse affolketingsvalg ikke er kendt, før valget er udskrevet. For at give partierne mulighed for at forberedeophængningen, foreslås det, at der ved folketingsvalg tidligst må ophænges valgplakater 24 timerefter valgets udskrivelse.Valghandlinger, der er omfattet af bestemmelsen, er valg der afholdes på et offentligretligtgrundlag. Således er valg til menighedsråd også omfattet. Valg til forsamlinger og bestyrelsernedsat på privatretligt grundlag er således ikke omfattet. I disse tilfælde gælder bestemmelsen ivejlovens § 102 og privatvejsloven § 66, jf. § 49 i lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008 for såvidt angår tidsrummet før den 1. januar 2012.I medfør af § 103 a, stk. 3, i lov om offentlige veje, vil valgplakater, således som de er defineret iforslagets § 103 a, stk. 1., i praksis skulle hænges op i master til vejbelysning, vejtræer, hegn,master til brug for elforsyning samt indretninger der har til formål at fremvise valgplakater. Eteksempel på en til formålet anbragt indretning er en indretning, der anbringes i jorden med en pindeller lignende. Det bemærkes, at i forbindelse med nedtagning af valgplakater, som netop erfastgjort til en pind eller et spyd fæstnet i jorden, er det ikke alene valgplakaten som skal fjernes,men også spydet, pinden, stroppen mv.Dette vil ikke medføre en reduktion i lovlige ophængningsmuligheder i forhold til hidtidig praksis.Flere steder tilhører masterne til vejbelysningen det elforsyningsselskab, som leverer strømmen tilanlæggene. Det er efter forslaget ikke nødvendigt at indhente masteejerens tilladelse tilophængningen. I overvejelserne er indgået dels den relativt korte periode, som valgplakaterne måhænges op, dels at vejbelysningen er en del af vejens udstyr og som sådan helt underlagtvejbestyrelsens kompetence, dels at offentlige veje er en del af det offentlige rum, hvor detparlamentariske demokrati skal kunne udfolde sig med skyldig hensyntagen til isærtrafiksikkerheden og trafikafviklingen. Endvidere vurderes masteejernes interesser varetaget vedforbuddet i forslagets § 103 a, stk. 3, nr. 10 hvori det fremgår, at valgplakater ikke må ophænges påen sådan måde, at valgplakten kan medføre skader på eller ændringer af vejtræer eller master tilvejbelysning, hegn og indretninger til forsyningsvirksomhed . Det vil således ikke være tilladt atsømme, nagle eller skrue valgplakater op i træerne, ligesom der heller ikke må saves eller beskæresfor at kunne hænge valgplakater op.Det er endvidere en betingelse for ophængning af valgplakater efter § 103 a, stk. 4, at valgplakaterophænges forsvarligt og på en sådan måde, at de ikke dækker for autoriseret afmærkning, herunderfærdselstavler, vejvisningstavler eller lignende vejudstyr. Valgplakaterne må ikke forhindrehensigtsmæssige oversigtsforhold eller i øvrigt udgøre en fare for trafiksikkerheden. Formålet medbestemmelsen er at sikre, at trafikanternes udsyn ikke forringes, således at trafikanter kan orienteresig forsvarligt i trafikken. Efter Færdselslovens § 95, stk.1 fastsætter transportministerenbestemmelser om udformningen og betydningen af færdselstavler mv., såkaldt autoriseret

vejafmærkning. Dette er sket ved vejafmærkningsbekendtgørelsen.Bestemmelsen i privatvejslovens § 66 a, stk. 3, er udarbejdet anderledes af hensyn til, at privatefællesveje, modsat offentlige veje, også er privatretligt reguleret. Efter § 66 a, stk. 3, kan der aleneophænges valgplakater på master til vejbelysning og master til brug for elforsyning. Der kandermed ikke ophænges valgplakater på hegn, i vejtræer og der kan endvidere ikke fæstnesindretninger i jorden, der har til formål at fremvise valgplakater. Disse forbud er fastsat netop afhensyn til grundejerens interesse.Det er endvidere en betingelse for ophængning af valgplakater efter § 66 a, stk. 4, at valgplakaterophænges forsvarligt og på en sådan måde, at de ikke dækker for lovlig etableret afmærkning,herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende udstyr.Bestemmelsen i § 103 a, stk. 5, i lov om offentlige veje og § 66 a, stk. 5, i lov om private fællesveje,opregner de tilfælde, hvor der ikke må ophænges valgplakater. Bestemmelserne er fastsat ud fra ethensyn til trafiksikkerheden og et hensyn til valgplakatsophængerne, som skal færdes på vejarealet iforbindelse med ophængningen og nedtagningen. Det bemærkes, at der er forskel på henholdsvis §103 a, stk. 5, i lov om offentlige veje, og § 66 a, stk. 5, i lov om private fællesveje, henset til at derer forskel på karakteren af en offentlig vej og en privat fællesvej.Opregningen er et udtryk for, at færdselssikkerhedsmæssige hensyn generelt gør det betænkeligt atophænge og nedtage valgplakater på de nævnte steder. Forslaget vurderes ikke at reducere det antalkilometer offentlige veje og private fællesveje, hvor valgplakater herefter i praksis vil kunneophænges.Forbuddet i forslagets § 103 a, stk. 5, nr. 1, i lov om offentlige veje, imod at ophænge valgplakaterpå motorveje og motortrafikveje er først og fremmest en konsekvens af den høje lovlige hastighedpå disse vejtyper. Såvel ophængningen som nedtagningen af valgplakaterne på disse veje, somkonsekvenserne af selv meget kort tids uopmærksomhed på færdslen på vejen, indebærer en højrisiko for alvorlige personskader og længerevarende afbrydelser af centrale dele afvejinfrastrukturen. Af samme årsag gives der efter den gældende vejlovs § 102, stk. 1, ikketilladelser til ophængning på motorveje og motortrafikveje.Forbuddet i forslagets § 103 a, stk. 5, nr. 2 og 3, i lov om offentlige veje, er et udtryk for, at detskønnes at være forsvarligt ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt at ophænge og nedtagevalgplakater i midterrabatter på veje, hvor den tilladte hastighed er 60 km/t eller derunder, forudsatat der udvises forsigtighed ved færdslen på tværs af vejen. Dette gælder også opsætning på trådhegni midterrabatter.Ophængning af valgplakater i midterrabatten på vejstrækninger med midlertidighastighedsnedsættelse til 60 km/t eller derunder, fx i forbindelse med vejarbejde, er dog omfattet afforbuddet.Der sker mange alvorlige ulykker i forbindelse med vejkryds på landevejene, hvor trafikanterneikke er opmærksomme på muligheden for færdsel fra de mindre betydende veje, ligesomtrafikanterne fra de mindre betydende veje undervurderer hastighederne på landevejen. Det erderfor vigtigt at sikre, at oversigtsforholdene ikke forringes ved ophængning af valgplakater. Derforfastslår bestemmelsen i § 103 a, stk. 5, nr. 4, i lov om offentlige veje, at der ikke kan ophænges

valgplakater nærmere end 100 meter fra vejkryds uden for bymæssigt område afgrænset vedoplysningstavlen E55.Ved oplysningstavle E55 angives de områder, hvor Færdselslovens regler for tættere bebyggetområde gælder. Tavlen E55 fremgår af bekendtgørelse om vejafmærkning, jf. bekendtgørelse nr.784 af 6. juli 2006.Med forbuddet i § 103 a, stk. 5, nr. 5, i lov om offentlige veje, ønskes hensynet til trafiksikkerhedentilgodeset. Valgplakater må således ikke ophænges på samme indretning som autoriseretafmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende vejudstyr.Forbuddet i § 103 a, stk. 5, nr. 6, i lov om offentlige veje, er fastsat ud fra et hensyn tilforsyningssikkerheden og hensynet til de personer, som skal ophænge og nedtage valgplakater.Forbuddene i forslagets § 103 a, stk. 5, nr. 7-8, i lov om offentlige veje, er fastsat af hensyn tiltrafikanterne på vejen herunder cyklister, og deres muligheder for at benytte vejen uden at kommetil skade. Valgplakater, der ophænges langs vejen, må efter nr. 7 ikke ophænges nærmere end 0,5meter fra kørebanekant eller 0,3 meter fra cykelstikant målt fra nærmeste kant af valgplakaten. Forså vidt angår nr. 8 bemærkes det, at valgplakater ikke må ophænges lavere end 2,3 m direkte overfortov eller cykelsti målt fra nederste kant af valgplakaten. Dette er af hensyn til cyklister oggående, der skal passere under valgplakater, der hænger direkte over fortovet eller cykelstien. For såvidt angår konstruktioner, der er fæstnet lodret i jorden, og hvor valgplakaten hænges på selve denlodrette konstruktion, vil valgplakaten ikke hænge direkte over fortov eller cykelsti, og kravet i nr. 8finder dermed ikke anvendelse.Forbuddet i forslagets § 103 a, stk. 5, nr. 9, i lov om offentlige veje, skal tilgodesevalgplakatophængernes sikkerhed og hensynet til at undgå brud på forsyningssikkerheden.Forbuddet i forslagets § 103 a, stk. 5, nr. 10, i lov om offentlige veje, skal tjene til at undgå skaderpå vejtræer og vejens konstruktioner, jf. § 103 a, stk. 3.For så vidt angår de parallelle bestemmelser i § 66 a, stk. 5, pkt. 1-8, i lov om private fællesveje,henvises der til de beskrevne bestemmelser oven for, idet det er de samme hensyn der her gør siggældende. Det bemærkes i forlængelse heraf, at det ikke er relevant at inddrage motorveje ogmotortrafikveje for så vidt angår private fællesveje.Bestemmelsen i § 103 b, stk. 1, i lov om offentlige veje, fastslår, at en ophængt valgplakat skal væreforsynet med letlæselige og vejrbestandige oplysninger om navn, adresse og telefonnummer på denfysiske eller juridiske person, der har iværksat valgplakatophængningen. I tilfælde af at der er taleom en juridisk person, skal oplysningerne endvidere suppleres med oplysning om navn, adresse ogtelefonnummer på en fysisk person, der repræsenterer den juridiske person. Disse oplysninger harbl.a. til formål at sikre, at vejbestyrelser har en mulighed for at komme i kontakt med dem, som hariværksat ophængningen og således gøre opmærksom på, når valgplakater er ophængt i strid medbestemmelserne.Valgplakater, der er ophængt i strid med § 103 a, stk. 3-5, i lov om offentlige veje, skal nedtagesinden for 24 timer efter, at vejbestyrelsen har meddelt dette til den fysiske eller juridiske personnævnt i stk.1, 1.pkt., eller den fysiske person nævnt i stk.1, 2. pkt.

Der gives således et påbud fra vejbestyrelsen på 24 timer, i hvilket tidsrum valgplakaterne kan tagesned med henblik på ophængning i overensstemmelse med bestemmelserne.Det følger af § 103 b, stk. 3, at vejbestyrelsen kan nedtage valgplakater, som ikke er nedtaget indenfor den i stk. 2 nævnte 24 timers frist, eller som er ophængt uden for det i § 103 a, stk. 2, nævntetidsrum. Endvidere kan vejbestyrelsen nedtage valgplakater, som er ophængt i strid med § 103 a,stk. 3-5, og som ikke indeholder de i stk.1 krævede oplysninger, jf. ovenfor.Valgplakater, der udgør en umiddelbar og konkret fare for trafiksikkerheden kan dog nedtagesstraks ved vejbestyrelsens eller politiets foranstaltning. Det følger af § 103 b, stk. 4. Bestemmelsentilgodeser hensynet til trafiksikkerhed, idet der kan være behov for, at vejbestyrelsen har mulighedfor at agere hurtigt og nedtage en valgplakat, hvis der er et trafiksikkerhedsmæssigt behov herfor.Efter nedtagning af valgplakat skal enten vejbestyrelsen eller politiet umiddelbart rette henvendelsetil den fysiske eller juridiske person, der er nævnt i § 103 b, stk.1, 1. pkt., eller til den fysiske personnævnt i stk.1, 2. pkt, med anmodning om at valgplakaten afhentes. Det følger af § 103 b, stk. 5.Med henblik på at reducere vejbestyrelsernes udgifter til opbevaring af valgplakater, der er fjernet,fordi de var ophængt i strid med reglerne, og for at motivere til afhentning af disse, begrænsesvejbestyrelsens pligt til at opbevare valgplakaterne i op til 6 måneder efter valgdatoen. Herefter kande destrueres.Vejbestyrelsens eller politiets udgifter efter § 103 b, stk. 3 til 5, i lov om offentlige veje, samtudgifter til udbedring af skader på vejtræer og indretninger, betales af ophængeren, jf. § 103 b, stk.6. I de tilfælde hvor det viser sig umuligt at pålægge ophængeren udgifterne hertil, f. eks. veddødsfald, konkurs eller fordi vedkommende ikke kan identificeres, kan den fysiske eller juridiskeperson nævnt i § 103 b, stk.1, 1. pkt, pålægges at afholde disse udgifter, medmindre denne kansandsynliggøre, at ophængningen ikke er sket på den pågældendes foranledning..Såfremtvalgplakaten ikke indeholder de i stk.1 krævede oplysninger, kan den fysiske eller juridiske person,der er anført på valgplakaten, ligeledes pålægges at afholde disse udgifter, medmindre denpågældende kan sandsynliggøre, at ophængningen ikke er sket på den pågældendes foranledning.Vejbestyrelsen kan vælge at undlade at opkræve udgifterne hos ophængeren, hvis omkostningerneved opkrævningen ikke står mål med udgifternes størrelse.Bestemmelserne er ikke til hinder for, at vejbestyrelsen indgår aftaler med partierne/kandidaterneom, at vejbestyrelsen mod betaling forestår ophængning/nedtagning af valgplakater, i det omfangvejbestyrelsen i øvrigt har hjemmel hertil.Det bemærkes, at overtrædelse af bestemmelsen i § 103 b, i lov om offentlige veje, ikke foreslåsstrafbelagt. Dog må det anses at være i kandidatens eller partiets egen interesse at opfylde kravet i §103 b, idet det medfører de fordele, der fremgår af lovforslaget, herunder meddelelse fravejbestyrelsen om nedtagning af valgplakat, varsel på 24 timer samt henvendelse fra vejbestyrelsenom at valgplakaten kan afhentes.Det bemærkes yderligere, at oplysningen om navn, adresse og telefonnummer efter § 103 b ikkenødvendigvis skal fremgå af valgplakatens forside. Oplysningen kan således fremgå på en mærkatfæstnet på bagsiden af valgplakaten.

Allerede fordi valgplakaterne kun ophænges i en kortere periode, og fordi reglerne om hvor der ikkemå ophænges valgplakater er klare, skønnes der ikke at være retssikkerhedsmæssigebetænkeligheder ved at afskære muligheden for at indbringe vejbestyrelsens afgørelser til højereadministrativ myndighed, jf. § 103 b, stk. 7. Det bemærkes, at afgørelser efter stk. 6 godt kanindbringes for højere administrativ myndighed. Kommunernes afgørelser kan således indbringes forVejdirektoratet, jf. 4 i lov om offentlige veje og § 2, stk. 2 i lov om offentlige veje, ogVejdirektoratets afgørelser kan indbringes for Transportministeriet.For så vidt angår de parallelle bestemmelser i § 66 b, stk. 1-7, i lov om private fællesveje, henvisesder til de beskrevne bestemmelser oven for.