TRU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 15: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om trafiksikkerhed

Grund- og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens meddelelse tilEuropa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg ogRegionsudvalget - ”På vej mod et europæisk trafiksikkerhedsområ-de: politiske retningslinjer for trafiksikkerheden for 2011-2020”KOM (2010) 389Notatet er fremsendt parallelt til Folketingets Europaudvalg, og FolketingetsTrafikudvalg.ResuméKommissionen har den 20. juli 2010 offentliggjort en meddelelse om politiskeretningslinjer for trafiksikkerhed for 2011-2020. I meddelelsen formulererKommissionen en række overordnede forslag, der skal medvirke til at halvereantallet af dræbte i trafikken mellem 2010 og 2020I meddelelsen fremlægges der syv strategiske målsætningsområder, der skaldanne rammerne for en europæisk trafiksikkerhedsindsats frem mod 2020.1. Baggrund og indholdKommissionen peger i meddelelsen på trafiksikkerhed som et vigtigt sam-fundsmæssigt emne og fremhæver, at over 35.000 mistede livet og 1,5 mio. på-drog sig skader på vejene i EU i 2009. Kommissionen bemærker, at der er op-nået væsentlige resultater under trafiksikkerhedshandlingsplanen gældende for2001 til 2010, men at der er behov for en fortsat indsats.I meddelelsen anfører Kommissionen en målsætning om at halvere antallet aftrafikdræbte i EU frem mod 2020 med udgangspunkt i ulykkestallene for 2010,der i sagens natur endnu ikke er kendte. Kommissionen opfordrer medlems-landene til at bidrage til at nå målsætningen gennem fokus på de særlige pro-blematikker, der gør sig gældende i de enkelte lande og via udveksling af erfa-ringer landene imellem.Kommissionen bemærker, at det ikke er muligt at fastsætte en målsætning forreduktion i antallet af tilskadekomne, idet der ikke eksisterer en fælles definiti-on af alvorlige og lettere tilskadekomne. Når der er opnået tilstrækkeligt frem-skridt på området, vil Kommissionen ligeledes tilføje en målsætning for reduk-tion i antallet af tilskadekomne.

2. Gældende dansk ret og meddelelsens konsekvenser herforMeddelelsen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark, men af-ledte initiativer indenfor fællesskabslovgivningen kan senere få lovgivnings-mæssig betydning.3. HøringMeddelelsen er sendt i høring i EU-specialudvalget for transport med hørings-frist den 27. august 2010.Kommunernes Landsforening, Dansk Erhverv, Danmarks AutomobilforhandlerForening samt Danmarks Rederiforening har oplyst at de ingen bemærkningerhar til meddelelsen.Derudover er der kommet følgende høringssvar:Ældre Sagen:”Ældre Sagen hilser det velkomment, at der udstikkes rammer for trafiksikker-hedsarbejdet i EU-regi frem mod 2020.Som nævnt i udspillet er det vigtigt fortsat at arbejde for trafiksikkerhed, hvil-ket Ældre Sagen støtter bl.a. gennem sit engagement under the European RoadSafety Charter for derigennem at bidrage som aktør i det civile samfund. Vi hil-

ser således udspillets principper velkomne, herunder også det om en integrerettilgang.I forhold til det første strategiske mål ”Improve education and training of roadusers” bør det nævnes under pkt. ”post-licence training”, at træning ikke blotskal undersøges, men også skal udføres. Ifølge de Regionale Færdselssikker-hedsudvalgs nylige udspil om bilistkurser for ældre fremgår det, at deltagelse ibilistkurser reducerer antallet af ulykker. Ældre Sagen har i samarbejde medDansk Kørerlærer Union i gennem flere år afholdt sådanne kurser.Under mål nr. 7 ”Protect vulnerable road users” er ældre mennesker fremhævetsom en af målgrupperne, hvilket vi hilser velkomment. Derfor er det vigtigt, atdet også adresseres under de definerede handlinger, ”actions”, således at detindskydes på følgende måde i sætningen: ”Member States should develop in-formation, communication and dialogue between road users such as represen-tatives of vulnerable elderly people and with the competent authorities.””DI Transport:”DI Transport er som udgangspunkt positivt indstillet over for Kommissionensmeddelelse om trafiksikkerhed. Det kan i den forbindelse oplyses, at DI Trans-port har underskrevet EU’s charter for trafiksikkerhed.DI Transport er enig i, at der er et behov for et tættere samarbejde i EU om tra-fiksikkerhed herunder i forhold til håndhævelsen af reglerne. Tilsvarende vir-ker det fornuftig med en tættere udveksling af erfaringer i forhold til indretningaf veje og infrastruktur og andre sikkerhedsmæssige initiativer.I forhold til de konkrete tekniske forslag, så mener DI Transport, at tekniskekrav til køretøjer som fx alkohollåse eller fartbegrænsere skal udformes på EU-niveau, så der er ensartede krav til køretøjer. Tilsvarende gør sig gældende iforhold til transport i byer, hvor det er uhensigtsmæssigt med forskellige tekni-ske krav til køretøjer afhængigt af hvilken by, der køres ind i. Sådanne krav vilunfair konkurrencesituation mellem virksomheder, der kører regelmæssigt el-ler kun lejlighedsvis ind i byen.Et eventuelt EU-krav om hastighedsbegrænsere på varebiler vil have en rækkekonsekvenser for trafikafviklingen i Danmark, da en række privatpersoner pga.det danske afgiftssystem kører rundt i varebiler til privatbrug. En kopi af reg-lerne om hastighedsbegrænsere på 90 km/t som gælder for lastbiler vil derforsandsynligvis føre til øgede forskelle i hastighederne på motorveje og med til-hørende risiko for øget trængsel.DI Transport er som udgangspunkt positivt indstillet overfor fælles EU-reglerom alkolåse på nye erhvervskøretøjer, såfremt omkostningerne kan holdes pået fornuftigt niveau. Enkelte danske virksomheder har af egen drift monteretalkolåse på deres vognpark.

I forhold til krav om eftermontering af teknisk udstyr så er det ofte dyrere endmontering på nye køretøjer. Generelt bør omkostninger stå mål med effekten afinitiativerne, da der samfundsøkonomisk kan være større gevinster ved at om-bygge veje, hvor man får mest sikkerhed for pengene.”International Transport Danmark:”ITD har modtaget EU-Kommissionens trafiksikkerhedsprogram for 2011-2020 i høring. ITD, der repræsenterer godstransporterhvervet, takker for mu-ligheden for at komme med bemærkninger.EU-Kommissionen har den 20. juli 2010 vedtaget et ambitiøst trafiksikker-hedsprogram, der sigter mod at halvere antallet af trafikulykker i Europa i løbetaf de næste 10 år. Programmet omfatter en række initiativer, både europæiskeog nationale, der fokuserer på at forbedre blandt andet køretøjssikkerheden,infrastrukturen og trafikanternes adfærd.Initiativer, der har til formål at forebygge trafikulykker, har i mange år haft højprioritet i godstransporterhvervet. ITD glæder sig derfor over EU-Kommissionens udspil, hvis forslag på flere områder er i tråd med vejtrans-porterhvervets trafiksikkerhedsmæssige engagement. Kommissionens plan erganske vist ambitiøs, men den er i vid udstrækning også realistisk. Planen kræ-ver et effektivt samarbejde mellem myndigheder, politikere og erhvervslivet, ogselvom ikke alle forslag kan accepteres af ITD, udgør Kommissionens udspil etgodt grundlag for de kommende års konkrete tiltag.Med hensyn til programmets fokusområder bemærker ITD følgende.Forbedret sikkerhedsudstyr i køretøjerEU-Kommissionen lægger op til en række foranstaltninger vedrørende ”aktivt”sikkerhedsudstyr i køretøjer. Blandt andet lægges der op til at gøre udstyr somelektronisk stabilitetskontrol, lane departure warning, automatiske nødbrem-sesystemer mv. obligatoriske for blandt andet lastbiler.ITD er enig i, at ”aktivt” sikkerhedsudstyr – såvel som passivt sikkerhedsudstyr– er vigtige redskaber til fremme af trafiksikkerheden. Før udstyr gøres obliga-torisk, finder ITD det dog vigtigt, at effekten af det enkelte udstyr er tilstrække-ligt dokumenteret. Krav om ekstra udstyr i køretøjet bør følges af økonomiskeincitamenter – ligesom økonomiske incitamenter før et eventuelt krav kan ba-ne vej for udbredelsen af mere sikre køretøjer.I mange sammenhænge er det meningsfyldt at skabe fælles EU-regler om tek-niske standarder for køretøjsteknologier, men det kan også være nyttigt, hvisder gælder de samme tekniske regler på verdensplan. Med fælles internationaletekniske forskrifter inden for rammerne af FN / ECE vil det være muligt athandle køretøjer, der opfylder reglerne, på det globale marked.

Sikrere vejinfrastrukturITD mener, at der skal investeres løbende i infrastrukturen så den understøtterden transportvækst, der udgør fundamentet for vækst og jobskabelse i EU. Derskal i den henseende være konstant fokus på tilstrækkelig vejkapacitet og på atreducere/eliminere risikoen for trafikulykker.ITD er enig i, at der skal tages hensyn til sikkerhedskrav i planlægnings-,forprojekterings- og projekteringsfasen, når der etableres infrastrukturer – og-så at der kræves sikkerhedsvisioner for infrastrukturer, identificering af såkald-te ”sorte pletter” og kontrolforanstaltninger.Relateret til nationale/lokale ulykkesstatistikker bør en passende del af finan-sieringen gå til at sikre/fremme trafiksikkerheden. Dog afviser ITD, at der påforhånd øremærkes en bestemt andel hertil.Fremme af moderne teknologiUdbredelsen af ITS vil kunne yde et væsentligt bidrag til mere effektive, miljø-venlige og sikre afviklinger af transporter.Effekten af ITS vil efter ITD’s overbevisning styrkes, hvis de elektroniske op-lysninger, der udveksles, er forståelige for alle trafikanter i EU. I den henseendeer der derfor behov for ensartede tekniske specifikationer for signaludstyr, va-riable skilte og til at kommunikere information elektronisk. Ligeledes er derbehov for at udvikle tekniske specifikationer for en digital beskrivelse af vejnet-tet.Udviklingen og driften af effektive ITS-systemer kræver samarbejde på tværs afsystemer og myndigheder. Der er derfor behov for at oprette ensartede prin-cipper for integration, datatilgængelighed mv.Ensartede europæiske ITS-løsninger, der bidrager til sikkerheds - og miljø-mæssige – fordele, bør fremmes hurtigst muligt. Der skal lægges vægt på har-moniserede ITS-løsninger, som kan operere på tværs af køretøjer, infrastruktu-rer og medlemsstater.ITD hilser eCall systemet velkommen, også til lastbiler. Systemet bør indføresaf frivillighedens vej enten som standardmonteret ekstraudstyr eller som ef-termonteret udstyr. ITD har desuden en forventning om, at eCall-bokse fritagesfor afgifter.Bedre uddannelse og skoling af trafikanterUndersøgelser har vist at 80-90 % af alle trafikulykker skyldes menneskeligefejl. Trafikanternes adfærd er med andre ord alfa og omega for større trafiksik-kerhed.

Målrettet indsats for tilskadekommendeITD kan tilslutte sig, at der fastlægges fælles definitioner for alvorligt og letteretilskadekomne, så der kan opstilles fælles EU-mål. De fastsatte mål skal værerealistiske og opnåelige. Det glæder ITD, at EU-Kommissionen vil udvikle enomfattende strategi for foranstaltninger vedrørende tilskadekomne i trafikkenog førstehjælp.En trafikulykke kan have store menneskelige omkostninger – både fysisk ogpsykisk. ITD opfordrer til, at der tages initiativ til foranstaltninger, der kanhjælpe de involverede personer videre efter en tragisk hændelse. F.eks. er ITDved at kigge på en ”kollegahjælp-model” efter svensk og norsk forbillede, hvorlastbilchauffører, der har været udsat for en ulykke eller nær-ved-ulykke fårmulighed for at tale om hændelsen med en kollega fra erhvervet – en kollega,der er uddannet i krisehåndtering.GenereltITD vil understreger betydningen af en effektiv udveksling af gode erfaringer ogBest Practice på tværs af medlemsstater vedr. trafiksikkerhed. En sådan ud-veksling kan sikre mere målrettede forebyggelsesindsatser og en hurtigere ud-bredelse af løsninger.

Godstransporterhvervet har i mange år – frivilligt - arbejdet aktivt for at øgetrafiksikkerheden. Mange transportvirksomheder har i dag en formulerettransportpolitik, der er med til at skabe opmærksomhed og bevidsthed om det,der er farligt i trafikken. De pågældende virksomheder arbejder for, at dereschauffører passer på sig selv og andre i trafikken. ITD mener at der bør ske enevaluering og udbredelse af de gode erfaringer der herigennem er opnået (fx er-faringerne fra blandt andet EU’s Road Safety Charter).ITD står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.”DTL:”DTL finder generelt Kommissionens strategi for trafiksikkerhedsarbejdet rele-vant og generelt dækkende for bestræbelserne i medlemslandene på at ned-bringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. DTL er helt enig i sigtetmed, at en trafikant i sin adfærd skal koncentrere sig mere om trafikanterne,der er ”blødere” end trafikanten selv. Særligt den udtrykte større fokus på til-skadekomne i trafikken hilses velkomment, da antallet af tilskadekomne kosterhele samfundet enorme summer hver eneste dag.Meddelelsen nævner i en kort passus The European Road Safety Charter som etgodt eksempel på de forpligtelser, som alle aktører i medlemslandene påtagersig. DTL savner, at Kommissionen sætter sig for at kortlægge de erfaringer,som de respektive aktører har gjort sig ud fra deres initiativer siden 2001. Detteer i allerhøjeste grad relevant for, hvordan man i Fællesskabet kan udvikle tra-fiksikkerhedsadfærden i fremtiden. Adfærden i trafikken er nøglen til størresikkerhed!DTL savner også mere fokus på, at man særligt inden for erhvervstrafikken gørmere ud af, at der hos transportkøbere af person- og godstransportydelser kanopfostres en trafiksikkerhedskultur i form af, at man stiller krav til transport-udbyderen om at have en decideret trafiksikkerhedspolitik eller at kunne do-kumentere, at trafiksikkerhed er en del af virksomhedens Corporate Social Re-sponsibilty. Kommissionen burde efter DTLs opfattelse særligt arbejde for, atoffentlige myndigheder i medlemsstaterne ved brug af transportydelser fra pri-vate virksomheder stiller krav om, at transportudbyderne har et givent fokus påtrafiksikkerhed i virksomheden. I den forbindelse kunne Fællesskabets institu-tioner selv også passende have bestræbelser om, at de transportvirksomheder,der arbejder for Fællesskabet, har en betinget trafiksikkerhedspolitik indarbej-det i deres daglige arbejde.DTL skal endelig advare imod, at de i meddelelsen anførte teknologiske løsnin-ger bliver prioriteret for højt på listen over effektive tiltag for at undgå ulykker.Der er ingen tvivl om, at bilindustrien arbejder på højtryk for at få teknologientil at nedbringe antallet af trafikulykker. Men der skal advares mod, at tankerom obligatorisk retrofitting af forskellige teknologiske opfindelser er vejen fremtil en større trafiksikkerhed. Adfærden og holdningen hos den enkelte trafikant

er stadig efter DTLs opfattelse af den helt afgørende betydning. Samtidig er re-trofitting erfaringsmæssigt en særdeles bekostelig ting, og særligt erhvervs-transporten vil økonomisk skulle lide betragteligt under sådanne krav, uden atder angiveligt vil være hverken kommercielle eller samfundsmæssige dokumen-terbare effekter af dette.Afslutningsvis hilser DTL Kommissionens erkendelse velkommen omkring demanglende data og viden om hvad der forårsager ulykker og den fokus Kom-missionen vil sætte på at forbedre denne situation i de kommende år. Dermedvil man på EU niveau både få en bedre viden om hvorvidt indsatsen for merefærdselssikkerhed anvender de rigtige midler. Kommissionens forslag om atudvikle rolle for European Road Safety Observatory på det område kan DTLkun tilslutte sig. Som den eneste transportform har vejtransporten ikke et EU-agentur for sikkerhed, hvilket vi finder kritisabelt. En større rolle for the Ob-servatory kan rette op på denne mangel.”4. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske og administrative konse-kvenser af meddelelsenMeddelelsen skønnes ikke at have statsfinansielle eller administrative konse-kvenser for Danmark.Samfundsøkonomisk vil der være gevinster forbundet med, at antallet af trafik-ulykker sænkes. Omvendt kan der potentielt være statsfinansielle eller admini-strative udgifter forbundet med afledte initiativer indenfor fællesskabslovgiv-ningen som følge af meddelelsen.5. NærhedsprincippetNærhedsprincippet er ikke relevant, da der er tale om en meddelelse.6. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er enig med Kommissionen i, at trafiksikkerhed er et vigtigt sam-fundsmæssigt anliggende, og regeringen er overordnet set positivt indstilletover for initiativer, der kan bidrage til at forbedre færdselssikkerheden. Samti-dig er regeringen dog også af den opfattelse, at trafiksikkerhed overvejende eret nationalt anliggende, hvilket dog ikke er til hinder for, at der samarbejdes påeuropæisk plan, eller at der på udvalgte områder gennemføres europæisk regu-lering. Dette gør sig særligt gældende på det køretøjstekniske område, hvor ar-bejdet med krav til køretøjer og udviklingen af fælles standarder for sikker-hedsudstyr er forankret i EU-regi.Regeringen er i den forbindelse enig med Kommissionen i, at tiltag på områdeti overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet bør gennemføres på det mesthensigtsmæssige niveau og med de mest egnede midler.

Regeringen kan i øvrigt tilslutte sig Kommissionens fokus på en integreret til-gang til trafiksikkerhed på tværs af politikområder.Regeringen kan endvidere tilslutte sig Kommissionens målsætning om at hal-vere antallet af dræbte i trafikken i EU fra 2010 til 2020, men understregersamtidig at der er tale om en samlet målsætning for hele fællesskabet. Regerin-gen er enig med Kommissionen i, at medlemsstaterne bør bidrage til dennemålsætning under hensyntagen til deres særlige udgangsposition, behov ogomstændigheder.Regeringen er overordnet set enig i de strategiske målsætningsområder, somKommissionen har valgt at prioritere, hvilket er følgende områder: forbedret ud-

dannelse og skoling af trafikanterne, styrket håndhævelse af færdselsreglerne,sikrere vejinfrastruktur, sikrere køretøjer, fremme af brugen af moderne tekno-logi til at øge trafiksikkerheden, forbedring af beredskabstjenesterne og assi-stancen til tilskadekomne efter ulykker samt beskyttelse af sårbare trafikanter.Kommissionen fremhæver under de syv strategiske målsætningsområder enrække emner, hvor der vil kunne fremsættes konkrete forslag. Regeringen vilforholde sig til de konkrete forslag, når og hvis de bliver fremsat. Helt overord-net kan der dog om de enkelte initiativer peges på følgende:1. Forbedret uddannelse og skoling af trafikanterneRegeringen er på baggrund af, at kørekort anerkendes gensidigt medlemssta-terne imellem, umiddelbart positivt indstillet over for fastsættelse af fælles mi-nimumskrav med hensyn til køreuddannelsen og kørelærere. Dette kan bl.a.medvirke til at sikre et højere sikkerhedsniveau i forbindelse med grænseover-skridende transport.Regeringen er derimod meget skeptisk overfor at lade øvelseskørsel, hvor køre-eleven ledsages af en ikke-professionel ledsager, indgå i køreuddannelsen. Re-geringen mener, at køreuddannelsen bør varetages af professionelle undervise-re, der afvikler undervisningen i køretøjer, der er særligt indrettet hertil.2. Styrket håndhævelse af færdselsreglerneRegeringen er enig i, at håndhævelse og kontrol med overholdelsen af reglerspiller en vigtig rolle i forhold til at opnå et fald i antallet af dræbte og tilskade-komne i trafikken. Regeringen støtter i den forbindelse idéen om opstilling afnationale handlingsplaner og kontrolmål, men er samtidig af den opfattelse, atopstilling af sådanne planer og mål bør være et nationalt anliggende.Med hensyn til grænseoverskridende retshåndhævelse på trafiksikkerhedsom-rådet lægger regeringen vægt på, at eventuel EU-regulering har en merværdi.

Endvidere er det afgørende for regeringen, at sådanne forslag holder sig indenfor de juridiske grænser opstillet i traktaterne.Regeringen kan umiddelbart ikke tilslutte sig en generel indførelse af hastig-hedsbegrænsere i lette erhvervskøretøjer.Det er ligeledes regeringens holdning, at en generel indførelse af alkolåse i kø-retøjer, der kører erhvervskørsel, herunder skolebusser, bør ske ad frivillighe-dens vej. Regeringen er ikke bekendt med, at spritkørsel i skolebusser udgør etproblem i Danmark.3. Sikrere vejinfrastrukturRegeringen tilslutter sig Kommissionens fokus på sikker vejinfrastruktur, her-under indsatsen for sikkerheden på det transeuropæiske vejnet. Regeringenlægger samtidig vægt på, at beslutninger vedrørende udformningen af det se-kundære vejnet bør være et nationalt anliggende.4. Sikrere køretøjerGenerelt er regeringen positivt indstillet overfor skærpede og bedre fælles reg-ler på det køretøjstekniske område, og regeringen hilser det velkomment, atKommissionen vil fremsætte forslag til at forbedre sikkerhedsudstyret på mo-torcykler og el-biler. Harmonisering af sikkerhedsudstyr for el-biler kan gavneudbredelsen af el-biler, idet bilfabrikanterne vil være mere tilbøjelige til at in-vestere udviklingsmidler i el-biler, hvis disse kan afsættes på lige vilkår i heleEU-området.Regeringen er som udgangspunkt også positivt indstillet overfor et initiativ omharmonisering af bilsyn under forudsætning af, at sikkerhedsniveauet i Dan-mark ikke forringes. Vognmandsbranchen har tidligere tilkendegivet et ønskeom harmonisering af bilsyn. Harmonisering af bilsyn åbner for mulighed for, atet køretøj kan synes i det land, den erhvervsdrivende eller borgeren primærtfærdes i, uagtet i hvilket land virksomheden eller borgeren har registreret køre-tøjet.5. Fremme brugen af moderne teknologi til at øge trafiksikkerhedenRegeringen tilslutter sig Kommissionens overordnede målsætning om at an-vende teknologi til at forbedre trafiksikkerheden. Regeringen mener dog sam-tidig, at der bør udføres samfundsøkonomiske beregninger for initiativer om-kring teknologi i køretøjer eller forbundet med infrastrukturen for på den mådeat skabe grundlag for en vurdering af initiativernes rentabilitet.For så vidt angår eCall har Danmark tiltrådt Memorandum of Understandingom eCall og arbejder pt. på en implementeringsplan.

6. Forbedring af beredskabstjenesterne og assistance til tilskadekomne efterulykkerDanmark vil forholde sig nærmere til dette, når Kommissionen melder merekonkret ud om initiativet. Initiativet vil formodentligt primært høre underSundhedsministeriet.7. Beskyttelse af sårbare trafikanterRegeringen tilslutter sig, at det er vigtigt med en særlig indsats overfor sårbaretrafikanter. For så vidt angår forslaget om, at bilsyn også skal gælde motorcyk-ler, er der i dag ingen dokumentation for, at periodisk syn af motorcykler harnogen effekt på trafiksikkerheden. Regeringen vil dog se åbent på de argumen-ter, der vil blive fremlagt af Kommissionen.Om de øvrige initiativer tilslutter regeringen sig Kommissionens forslag om envidereudvikling af den fælles database for ulykkesstatistik, CARE, men under-streger samtidig at en større harmonisering heraf ikke må gå ud over ulykkes-statikkens nationale anvendelsesmuligheder i den nationale trafiksikkerheds-indsats.Regeringen tilslutter sig desuden Kommissionens forslag om at udveksle erfa-ringer omkring tekniske undersøgelser af trafikulykker, men lægger vægt på atmedlemslandene beholder muligheden for at udføre tekniske undersøgelser aftrafikulykker i overensstemmelse med national praksis.7. Generelle forventninger til andre landes holdningerMeddelelsen har endnu ikke været behandlet i Rådets arbejdsgruppe, og der erendnu ikke kendskab til andre landes holdninger til den foreslåede handlings-plan.8. Europa-Parlamentets udtalelserParlamentets holdning foreligger endnu ikke.9. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgMeddelelsen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.