TRU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 143: Udkast til forslag til lov om anlæg af nordlig omfartsvej ved Næstved

Lov om anlæg af Nordlig Omfartsvej ved Næstved§ 1.Transportministeren bemyndiges til1) at anlægge en hovedlandevej nord om Næstved fra Slagelsevej til Køgevej.2) at nedklassificere den nuværende hovedlandevej 151 (rute 14), Næstved - Ringsted, mellemdet sydlige rampekryds ved omfartsvejens tilslutning til Ringstedgade og afslutningen af dennuværende hovedlandevej 151ved Enggårdsvej til kommunevej og3) at nedklassificere den nuværende hovedlandevej 614 (rute 54), Næstved - Rønnede, mellemtilslutningen af den nordlige omfartsvej ved Køgevej og den nuværende afslutning af hovedlan-devej 614 umiddelbart øst for rundkørslen ved Køgevej/Øverup Allé til kommunevej.Stk. 2.Strækninger, der skal henholdsvis anlægges og nedklassificeres, fremgår af lovens bi-lag 1.§ 2.Transportministeren kan i særlige tilfælde efter anmodning fra ejeren ekspropriere en ejen-dom, der berøres særligt indgribende af det i loven nævnte projekt, før tidspunktet for de ordi-nære ekspropriationer.Stk. 2.Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i lov om frem-gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.Stk. 3.Udgifter til ledningsomlægninger afholdes over anlægsbudgettet, bortset fra følgendetilfælde, hvor udgiften, med mindre andet er aftalt, afholdes af ledningsejerne:Omlægninger, hvor ledningen er placeret efter gæsteprincippet.Fordyrelser af anlægsprojektet som følge af afværgeforanstaltninger for at sikre lednin-gens placering, hvor denne er placeret efter gæsteprincippet.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Lovforslagets hovedindhold og baggrund1.1 Hovedindhold1.2 Baggrund2. Supplerende VVM-undersøgelse3. Lovforslagets indhold4. Beskrivelse af vejanlægget4.1 Funktion og kvalitet4.2 Tværprofil4.3 Linjeføring og tilslutninger4.4 Sideanlæg4.5 Lokalvejnet og stier4.6 Faunapassager og hegning4.7 Erstatningsnatur4.8 Støjreducerende foranstaltninger4.9 Vejudstyr og beplantning4.10 Vejafvanding4.11 Naboarealer5. Trafikale konsekvenser6. Trafiksikkerhed7. Plan- og beskyttelsesforhold8. Alternativer9. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige9.1 Anlægs- og samfundsøkonomi9.2 Konsekvenser for Vejdirektoratet10. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet11. Miljømæssige konsekvenser11.1 Arealindgreb og barrierevirkning11.2 Støj, luft og klima11.3 Natur, landskab og fortidsminder11.4 Friluftsliv11.5 Overfladevand og grundvand11.6 Ressourceforbrug11.7 Forurenet jord12. Administrative konsekvenser for borgerne13. Forholdet til EU-retten14. Høring over lovforslaget15. Sammenfattende skema

1. Lovforslagets hovedindhold og baggrund1.1 HovedindholdLovforslaget indeholder en bemyndigelse til transportministeren til at anlægge en omfartsvejnord om Næstved fra Vestre Ringvej/Slagelsevej til Køgevej (jf. bilag 1), herunder etablering afen højbro over Susådalen. Vejen anlægges som en 2+1 motortrafikvej, der bliver ca. 7 km lang.Lovforslaget indeholder endvidere en bemyndigelse til at nedklassificere den nuværende hoved-landevej 151 (rute 14), Næstved – Ringsted, mellem det sydlige rampekryds ved omfartsvejenstilslutning til Ringstedgade og afslutningen af den nuværende hovedlandevej 151ved Enggårds-vej til kommunevej og at nedklassificere den nuværende hovedlandevej 614 (rute 54), Næstved– Rønnede, mellem tilslutningen af den nordlige omfartsvej ved Køgevej og den nuværende af-slutning af hovedlandevej 614 umiddelbart øst for rundkørslen ved Køgevej/Øverup Allé tilkommunevej.Lovforslaget er et led i udmøntningen af aftalen af 2. december 2009 mellem regeringen (Ven-stre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Fol-keparti og Liberal Alliance om ”Bedre veje mv.” og aftalen af 26. november 2010 mellem rege-ringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socia-listisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om ”Bedre mobilitet”.Med en omfartsvej nord om Næstved vil man forbedre forholdene for den regionale trafik i om-rådet og det lokale trafikmiljø i Næstved by. Ved etablering af en nordlig omfartsvej ved Næst-ved vil den nuværende østlige ringvej i Næstved (Østre Ringvej) blive aflastet, og der vil bliveskabt en direkte forbindelse mellem statsvejene til Slagelse, Ringsted og Rønnede.Næstved Nordlige Omfartsvej har et samlet anlægsbudget på 680,6 mio. kr. og forventes atkunne ibrugtages senest i år 2016.1. 2 BaggrundDet tidligere Storstrøms Amt vedtog i december 2006 regionplantillæg nr. 6 til Storstrøms Amtsregionplan 2005–2017 med henblik på anlæg af en nordlig, østlig og sydlig omfartsvej vedNæstved. I forbindelse med kommunalreformen påtog staten sig ansvaret for den videre plan-lægning af den nordlige omfartsvej, mens Næstved Kommune påtog sig ansvaret for den videreplanlægning af den østlige og sydlige del af omfartsvejsprojektet.

2. VVM-undersøgelse, konsolidering og supplerende VVM-undersøgelseVVM-redegørelsen for en nordlig omfartsvej ved Næstved, der blev udarbejdet af det tidligereStorstrøms Amt i 2005- 2006, omfattede en ca. 7 km lang omfartsvej planlagt som en 2+1 mo-tortrafikvej forberedt til udbygning til 4 spor. VVM-redegørelsen omfattede en nordlig omfarts-vej, en østlig og sydlig fordelingsvej samt mindre ”bynære fordelingsveje”. For den nordligeomfartsvej blev undersøgt en linjeføring nord om Humlebjerget samt en linjeføring syd omHumlebjerget. Amtsrådet godkendte den 20. december 2006 endeligt regionplantillægget for an-læg af omfartsvejene ved Næstved, herunder valg af den nordlige linjeføring som hovedforslagfor den nordlige omfartsvej. Den sydlige linjeføring blev fravalgt af amtet bl.a. som følge af på-virkning af naturskovspartierne ved Humlebjerg og vandhuller syd for Humlebjerg.

Det fremgår af aftalen om ”En grøn transportpolitik” af 29. januar 2009, mellem regeringen(Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SocialistiskFolkeparti, Det radikale Venstre og Liberal Alliance, at Vejdirektoratet skal konsolidere det afStorstrøms Amt planlagte projekt for en nordlig omfartsvej ved Næstved.Konsolideringen blev gennemført i 2009 og omfattede en teknisk, miljømæssig og økonomiskgennemgang af det foreliggende projekt. Konsolideringen er sammenfattet i rapporten ”Nordligomfartsvej, Næstved – konsolidering af VVM-redegørelse - september 2009”.I forbindelse med Vejdirektoratets konsolidering blev foreslået nogle ændringer af det amtsligeprojekt, hvoraf de væsentligste er:Ændret normaltværsnit og sti i eget tracéTilslutningsanlæg ved Fensmarkvej udgårÆndret udformning af fordelingsanlæg ved KøgevejÆndret udformning ved passagen af Susåen og Ringstedbanen (passage på en højbro istedet for en lavbro, der samtidig var ført under banen)

Det fremgår af aftalen om ”Bedre veje mv.” af 2. december 2009, mellem regeringen (Venstreog Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkepartiog Liberal Alliance, at der skal anlægges en nordlig omfartsvej ved Næstved som en 2+1 motor-trafikvej med en højbro over Susåen og med de øvrige ovenfor nævnte ændringer til det amtsli-ge projekt.Da krydsningen med en højbro over Susåen ikke indgik i amtets regionplantillæg, blev det i af-talen af 2. december 2009 endvidere besluttet, at der i 2010 skulle foretages en supplerendeVVM-undersøgelse for højbroen over Susåen.Den supplerende VVM-undersøgelse blev gennemført i 2010 og er sammenfattet i rapporten”Nordlig omfartsvej ved Næstved – supplerende VVM-undersøgelse, rapport 365, 2010” ogdesuden dokumenteret i den tekniske rapport ”Omfartsvej nord om Næstved, teknisk rapport -juni 2010.” Begge rapporter er tilgængelige på Vejdirektoratets hjemmeside. Projektet har væretdrøftet med Miljøcenter Roskilde og Næstved Kommune.Det eksterne rådgivningsfirma Capacent har gennemført en ekstern kvalitetssikring af projektetfor Transportministeriet.I forlængelse af den supplerende VVM-undersøgelse og den offentlige høring heraf, blev det fo-reslået at ændre udformningen af tilslutningsanlægget ved Ringstedgade fra et ”B-anlæg” til et”hankeanlæg”. Det fremgår af aftalen om ”Bedre mobilitet” af 26. november 2010, at Vejdirek-toratet vil være særligt opmærksom på den endelige udformning af rampekrydsene ved Ring-stedgade. Den endelige udformning afgøres i detailprojekteringsfasen.Miljøcenter Roskilde vurderer, at der ikke er behov for yderligere undersøgelser inden projek-tets igangsættelse.

3. Lovforslagets indholdPå baggrund af det konsoliderede projekt, den supplerende VVM-undersøgelse og aftalerne af 2.december 2009 om ”Bedre veje mv.” og af 26. november 2010 om ”Bedre mobilitet” foreslås, attransportministeren bemyndiges til at anlægge en ca. 7 km lang 2+1 motortrafikvej nord omNæstved fra Slagelsevej til Køgevej. Strækningen fremgår af lovens bilag 1. Vejen anlægges ihovedtræk svarende til det af Storstrøms Amt tidligere planlagte projekt. Projektet gennemføresdog med de af Vejdirektoratet anbefalede ændringer, nemlig et ændret tværprofil, en ændret ud-formning af fordelerringen ved Køgevej, fjernelse af et tilslutningsanlæg ved Fensmarksvejsamt med anlæg af en højbro over Susåen og jernbanen Ringsted-Vordingborg i stedet for enlavbro over Susåen. Tilslutningsanlægget ved Ringstedgade anlægges som et hankeanlæg.Endvidere foreslås en bemyndigelse af transportministeren til at nedklassificere den nuværendehovedlandevej 151 (rute 14), Næstved – Ringsted, mellem det sydlige rampekryds ved omfarts-vejens tilslutning til Ringstedgade og afslutningen af den nuværende hovedlandevej 151 vedEnggårdsvej samt den nuværende hovedlandevej 614 (rute 54), Næstved – Rønnede, mellem til-slutningen af den nordlige omfartsvej ved Køgevej og afslutningen af den nuværende hovedlan-devej 614 umiddelbart øst for rundkørslen ved Køgevej/Øverup Allé til kommuneveje.Endelig foreslås en bemyndigelse af transportministeren til i særlige tilfælde at fremrykke eks-propriation af ejendomme, der berøres særligt indgribende ved anlæg af omfartsvejen.4. Beskrivelse af vejanlægget4.1 Funktion og kvalitetOmfartsvejen anlægges som en 2+1 motortrafikvej, som indpasses i det omgivende miljø oglandskab på en æstetisk og miljømæssigt afbalanceret måde, og som har høj trafiksikkerheds-mæssig standard. Omfartsvejen forventes at have en tilladt hastighed på 90 km/t. Dog forventesden tilladte hastighed at blive 80 km/t på den østligste del af strækning hen mod krydset vedKøgevej.4.2 TværprofilOmfartsvejen anlægges som en 2+1-sporet motortrafikvej med en bredde på 19 m. Tværprofiletbestår af 3 kørespor a 3,5 m, 1 overkørbar midterrabat på 1,5 m, 2 kantbaner a 0,5 m samt 2yderrabatter a 3 m.4.3 Linjeføring og tilslutningerDen overordnede linjeføring fremgår af lovens bilag 1.Omfartsvejen tilsluttes i vest den eksisterende rundkørsel ved Vestre Ringvej/Slagelsevej.Fra rundkørslen krydser omfartsvejen Ladbyvej ved indkørslen til Beredskabsstyrelsens øvel-sesterræn.Videre mod øst krydser omfartsvejen den nu nedlagte Slagelsebane. Omfartsvejen passerer dennordlige kant af Humlebjerget og krydser Susåen og jernbanen Ringsted-Vordingborg via enhøjbro. Broen bliver knap 200 m lang og får en højde på 12-13 m.Øst for broen etableres et nyt tilslutningsanlæg med tilslutning til Ringstedgade. Tilslutningsan-lægget udføres som et såkaldt hankeanlæg, hvis endelige udformning afgøres i detailprojekte-ringsfasen.

Sorøvej forlægges mod nord og føres under jernbanen, hvorfor der skal etableres en ny banebro.Den forlagte Sorøvej tilsluttes Ringstedgade.Øst for Ringstedgade krydser omfartsvejen Vridsløsevej, og øst herfor passerer omfartsvejenover Fensmarkvej.Omfartsvejen afsluttes ved Køgevej lige syd for DR’s sendestation. Her anlægges en fordeler-ring over omfartsvejen, hvor den planlagte nye østlige omfartsvej samt Køgevejs vestlige grentilsluttes, og hvor omfartsvejen tilsluttes med to par ramper. Fra fordelerringen etableres en vej-gren mod Fensmark. Indtil Næstved Kommune anlægger en evt. ny vej til Fensmark benyttesvejstykket som adgangsvej til DR’s sendestation samt to andre ejendomme.4.4 SideanlægDer etableres ingen sideanlæg (rastepladser) eller buslommer på strækningen.4.5 Lokalvejnet og stierLadbyvej føres over omfartsvejen på en ny bro. Den nedlagte Slagelsebane er planlagt ombyg-get til en dobbeltrettet sti, der passerer under omfartsvejen. Vridsløsevej føres over omfartsvejenpå en ny bro.Fensmarkvej afbrydes nord for omfartsvejen, føres under omfartsvejen og tilsluttes igen syd foromfartsvejen ad et nyt vejstykke syd for og parallelt med omfartsvejen. Anlæg af en evt. forbin-delse mod syd til den eksisterende Øverup Allé sker på foranledning af Næstved Kommune.Jeshøjvej afbrydes ved omfartsvejen og Kalsagervej føres under omfartsvejen.Der er langs hele omfartsvejen planlagt en dobbeltrettet fællessti. Langs Slagelsevejs nordsidefindes en dobbeltrettet fællessti, hvis længdeprofil er forberedt til at passere den nye vej i en un-derføring. Omfartsvejens dobbeltrettede fællessti tilsluttes denne sti og forløber langs vejenssydside.Den nye dobbeltrettede sti føres med over højbroen, Ringstedbanen og Ringstedgade, men føl-ger derefter igen sit eget tracé gennem tilslutningsanlægget ved Ringstedgade, hvor der etable-res tilslutning til de krydsende stier. Der etableres også tilslutning til Fensmarkvej. Den dobbelt-rettede stiforbindelse fortsætter frem til fordelerringen ved Køgevej. Ved fordelerringen splittesden dobbeltrettede sti op og forbindes til eksisterende enkeltrettede stier langs Køgevej.Endelig fastlæggelse af ændringer i det lokale vejnet og stisystem vil ske i detailprojekteringsfa-sen og i forbindelse med ekspropriationskommissionens behandling.4.6 Faunapassager og hegningDer anlægges 3 faunapassager. Der opsættes paddehegn på to lokaliteter. Der opsættes vildt-hegn langs vejen i de områder, hvor der er færdsel af vildt og i øvrigt, hvor der kan være en tra-fiksikkerhedsmæssig risiko for påkørsel af dyr.4.7 ErstatningsnaturOmfartsvejen forventes ikke at påvirke fredsskovsarealer.Der påregnes anlagt ca. 12 erstatningsbiotoper og kompensationsvandhuller.

Den endelige placering og udformning af erstatningsnatur fastlægges i forbindelse med detail-projekteringen i dialog med Naturstyrelsen.4.8 Støjreducerende foranstaltningerStøjforholdene blev analyseret i Storstrøms Amts VVM-undersøgelse. I forbindelse med Vejdi-rektoratets konsolidering i 2009 blev der foretaget nye støjberegninger med den nye fællesnor-diske støjberegningsmodel Nord2000. I den supplerende VVM-undersøgelse fra 2010 blev dergennemført nye støjberegninger af effekten af at etablere en højbro over Susåen.Omfartsvejen anlægges med støjreducerende asfalt. Derudover monteres 2 m høje støjskærmepå begge sider af selve højbroen over Susåen. Skærmene er ca. 200 m lange.Den endelige fastlæggelse af støjafskærmningens omfang og udformning fastlægges i detailpro-jekteringsfasen.Der vil forekomme støjgener under anlægsfasen, primært fra transport- og entreprenørmaskiner,men i en kort periode også fra nedramning af træpæle til midlertidige fundamenter til højbroen iSusådalen.Støjgenerne vil blive søgt minimeret ved at yde tilskud til facadeisolering til især enkeltliggendesærligt støjbelastede ejendomme. Tilskuddets størrelse afhænger af støjbelastningen. Ved boli-ger med en støjbelastning på mere end 73 dB (decibel) ydes tilskud på 90 % af omkostningen tilfacadeisolering, ved et støjniveau i størrelsesordnen 68-73 dB ydes tilskud på 75 %, og ved etstøjniveau i størrelsesordnen 63-68 dB ydes tilskud på 50 %. Det maksimale beløb pr. bolig erpr. 3. kvartal 2010 fastsat til 116.020 kr. inkl. moms (byggeomkostningsindeks for boliger 121,92010). Hvilke boliger der vil blive tilbudt tilskud til støjisolering, fastlægges i selve detailpro-jekteringsfasen.4.9 Vejudstyr og beplantningOmfartsvejen udstyres med vejtavler, autoværn og kantpæle. Afmærkning på kørebanen vil bli-ve udført med reflekterende afmærkning.Der etableres ikke vejbelysning langs vejen, da strækningen er beliggende i åbent land, men deropsættes vejbelysning i alle rundkørsler og signalanlæg. Ligeledes etableres belysning i allestiunderføringer.Skråninger og øvrige vejarealer beplantes, hvor det findes hensigtsmæssigt i forhold til trafik-sikkerhed, æstetik og naturhensyn.4.10 VejafvandingDer etableres grøfter og trug langs vejen. Vejvandet ledes via dræn til regnvandsbassiner, deretableres med dykkede afløb, hvilket betyder at regnvandsbassinet har olieudskillerfunktion oglukkemekanismer, der kan tilbageholde forurenende stoffer og kontrollere udløbet af vand-mængden til det omgivende miljø. Der er planlagt 4 regnvandsbassiner, hvoraf de 2 bassiner erserieforbundet, før udledning sker til Susåen vest for den nye højbro. Hvor vejanlæg og bassinerplaceres i områder med drikkevandsinteresser, vil der blive udført tiltag til beskyttelse mod ned-sivning af vejvand. Dette gælder lokalt ved vejens start og afslutning.Endelig placering og udformning af afvandingen fastlægges i forbindelse med detailprojekterin-gen.

4.11 NaboarealerDen nordlige omfartsvej ved Næstved anlægges primært på markarealer i randområdet mellembyzone syd for omfartsvejen og landbrugszone nord for. På den vestligste del af strækningenpasserer omfartsvejen syd for Ladby og mellem boligområdet Ganges Bro og skovarealet Hum-lebjerg. På den østlige del af strækningen passerer omfartsvejen syd for bebyggelsen Vridsløseog Øverup Huse.5. Trafikale konsekvenserDet er ved hjælp af en trafikmodel beregnet, at der på strækningen fra Slagelsevej til Ringsted-gade vil være en årsdøgntrafik på ca. 15.000 biler i døgnet i 2030, mens der på strækningen fraRingstedgade til Køgevej vil være en årsdøgntrafik på ca. 7.800. Det er i trafikberegningerneforudsat, at den østlige og sydlige omfartsvej også er anlagt.Anlæg af omfartsvejen vil medføre tidsbesparelser for de trafikanter, der vil benytte den nyeomfartsvej. Anlæg af omfartsvejen vil medføre mindre trafikarbejde gennem Næstved by, idettrafikken mellem Slagelse (rute 22) og Rønnede (rute 54) ikke længere skal køre en omvej gen-nem Næstved by. Det samme gælder fra Ringstedgade (rute 14) mod Rønnede og omvendt. An-lægget af omfartsvejen vil medføre en stigning i det samlede trafikarbejde.6. TrafiksikkerhedAnlæg af omfartsvejen nord om Næstved vil samlet set forbedre trafiksikkerheden, da den nyeomfartsvej er mere sikker end de eksisterende veje, som aflastes.7. Plan- og beskyttelsesforholdProjektet berører blandt andet et område, hvor der forekommer arter, der er opført på EF-habitatdirektivets bilag IV. EF-habitatdirektivet forpligter Danmark til at træffe de nødvendigeforanstaltninger til at indføre en beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de ar-ter, som er listet på EF-habitatdirektivets bilag IV, også uden for de egentlige habitatområder.Beskyttelsen betyder bl.a. forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af arternes udbredelses-områder.De bilag IV-arter, der kan blive påvirket af omfartsvejen, er markfirben, flere arter af flagermus,stor vandsalamander og spidssnuet frø. Der indgår en række afværgeforanstaltninger i projektet,som vil sikre, at den økologiske funktionalitet af yngle- og rastepladser bliver opretholdt for bi-lag IV-arter.Selve Susåen med de nærmeste omgivelser samt mose og sø langs Vasegrøften fra Ganges Brotil Slagmose udgør en del af EF-habitatområde nr. 194 – Suså med Tystrup Bavelse Sø ogSlagmosen (Natura2000 område). I projektområdet er udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde nr. 194 knyttet til selve åløbene.De arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget, og som er registreret eller formodes atforekomme i Susåen og Vasegrøften, er de 2 fiskearter pigsmerling og bæklampret samt natur-typerne ”vandløb med vandplanter” og ”bræmmer med høje urter” samt sumpvindelsnegl. For-lægningen af Sorøvej vil berøre kanten af Natura2000-området med de 2 naturtyper rigkær ogkalk overdrev som findes i området.Der er derfor ved tilrettelæggelsen af arbejdet fundet løsninger, der i VVM-undersøgelsen ervurderet at påvirke miljøet mindst muligt. Samlet set vurderes det i VVM-undersøgelsen for an-

lægs- og driftsfasen, at projektet ikke vil påvirke gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyperpå udpegningsgrundlaget i EF-habitatområdet.Da det oprindeligt planlagte vejanlæg med Regionplantillæggets vedtagelse i 2006 har været endel af den efterfølgende planlægning for kommunen, forventes der ikke væsentlige planmæssigeændringer, der kan komme i konflikt med vejanlægget.Der er dog i 2007 udarbejdet en skovrejsningsplan for Vridsløse Statsskov. I planen er der tagethensyn til vejanlægget, der gennemskærer skoven. Det vurderes i VVM-undersøgelsen på dennebaggrund, at der ikke vil være konflikt mellem vejanlægget og skovrejsningen. Der udlæggesikke erstatningsskov ved gennemskæringen af Vridsløse Statsskov.Næstved Kommune har også udlagt nyt lavbundsareal syd for Vridsløse med henblik på at åbneog restaurere flere vandløb. Planerne er endnu ikke eksakte, men kommunen har oplyst, at ud-pegningen ikke vil være til hinder for, at vejanlægget kan etableres. Det betyder dog, at der evt.skal indarbejdes nye passager til vandløb i vejanlægget på den pågældende strækning. Dette vilblive drøftet med Næstved Kommune i den videre detailprojektering. Det vurderes derfor iVVM-undersøgelsen, at vejanlægget ikke vil være i konflikt med nogle af de vedtagne lokalpla-ner.Der vil generelt blive indarbejdet foranstaltninger til sikring af grundvandets kvalitet i forbin-delse med detailprojekteringen.De konkrete tilladelser og dispensationer, der er nødvendige for anlæggets gennemførelse, vilblive søgt løbende i forbindelse med projekteringen af anlægget.Næstved Kommune har meddelt, at kommunen er indstillet på at give de nødvendige tilladelseri medfør af planloven, naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, vandløbsloven og muse-umsloven til at gennemføre projektet.Miljøcenter Roskilde har meddelt sin principgodkendelse af projektet med en række bemærk-ninger, der fremgår af høringsnotatet efter den offentlige høring (8. juli – 2. september 2010) afden supplerende VVM-redegørelse. Der vil i den kommende detailprojekteringsfase blive tagethensyn til Miljøcentrets bemærkninger. Dette gælder blandt andet det endelige omfang og pla-cering af erstatningsnatur.

Anlægsoverslaget er opgjort på fire niveauer: Fysikoverslag, basisoverslag, ankerbudget (pro-jektbevilling) og samlet anlægsbudget (totaludgift).Fysikoverslaget er udarbejdet ved hjælp af Vejdirektoratets overslagssystem. Det vil sige, at deter baseret på teoretiske mængder fra det foreliggende skitseprojekt og enhedspriser og erfaringerfra de seneste, sammenlignelige anlægsarbejder.Fysikoverslaget er behæftet med usikkerhed, da udgifter til bl.a. ekspropriationer, jordarbejderog asfaltarbejder ikke kan beregnes præcist på forhånd. Projektets detaljerede udformning,mængder m.v. kendes først på et senere tidspunkt, ligesom udviklingen i priserne på ejendoms-markedet og konjunktur- og konkurrencesituationen på licitationstidspunktet er af væsentlig be-tydning for anlægsudgifternes endelige størrelse.I henhold til principperne for ny anlægsbudgettering har det eksterne rådgivningsfirma Capacentfor Transportministeriet gennemført en ekstern kvalitetssikring, som har omfattet en vurderingaf Vejdirektoratets økonomiske overslag, risikostyring og samfundsøkonomiske analyse samtprojektorganisering og udbudsstrategi. Den eksterne kvalitetssikring har ikke afdækket væsent-lige fejl eller mangler i Vejdirektoratets beregninger og metode for opgørelse af anlægsoverslagm.m.Der er på den baggrund udarbejdet et basisoverslag for omfartsvejen på 523,6 mio. kr. i 2011-priser (vejindeks 169,7). I overslaget indgår udgifter til etablering af anlægget, arealerhvervelse,projektering, tilsyn og administration, men ikke moms.I henhold til retningslinjerne for ny anlægsbudgettering vil projektbevillingen på finansloven(ankerbudgettet) være basisoverslaget tillagt 10 %, dvs. 575,9 mio. kr. Ved indbudgettering påfinansloven afsættes yderligere en central reserve på 20 % i Transportministeriet. Det samledeanlægsbudget vil således være 680,6 mio. kr., jf. tabel 1 nedenfor.Tabel 1: Basisoverslag, ankerbudget og samlet anlægsbudget. Prisniveau 2011 og vejindeks169,7.BasisoverslagAnkerbudgetSamlet anlægsbudgetMio. kr.(basisoverslag + 10 pct.)(basisoverslag + 30 pct.)Mio. kr.Mio. kr.523,5575,9680,6Projektets omkostninger og fordele for samfundet er opgjort i henhold til Transportministerietsmanual for samfundsøkonomisk analyse. På baggrund af disse opgørelser er beregnet en internrente for projektet.Den interne rente er den rente, som opnås med den investerede kapital, når alle fordele og om-kostninger opgøres over den samlede projektperiode. Den interne rente skal mindst svare til densamfundsøkonomiske kalkulationsrente på 5 %, for at projektet har et positivt samfundsøkono-misk afkast. Det bemærkes, at en række miljøeffekter, herunder barrierevirkning, tab af natur-værdier og støj i naturområder samt arealindgreb ved anlægsprojekter, ikke værdisættes i densamfundsøkonomiske analyse. Herudover er der i forbindelse med Vejdirektoratets konsolide-ring ikke gennemført beregning og værdisætning af luftforurening bortset fra CO2.

9.2 Konsekvenser for VejdirektoratetArbejdet forestås af Vejdirektoratet og har således primært økonomiske og administrative kon-sekvenser for Vejdirektoratet i forbindelse med anlæg og drift.Arbejdet med at beskrive anlægget i et detailprojekt, som kan danne baggrund for udbud, udfø-res af Vejdirektoratet i samarbejde med eksterne rådgivningsfirmaer.Vejdirektoratet og dets bygherrerådgivere fører tilsyn med entreprenørernes arbejde for at sikre,at arbejdet leveres i overensstemmelse med den aftalte kvalitet, tidsplan og pris. Herudover skalprojektforløbet styres, kontrolleres, dokumenteres og evalueres, og den nødvendige informationformidles til trafikanter og naboer. Trafikafviklingen skal overvåges, og trafiksikkerhedsmæssi-ge indsatser skal gennemføres. Vejdirektoratet vil løbende undersøge og afprøve mulighedernefor anvendelse af nye metoder og ny teknologi med henblik på at optimere projektet trafiksik-kerhedsmæssigt, miljømæssigt og økonomisk.Af den samlede udgift er der til projektering, tilsyn og administration budgetteret med 17 % foranlæg af omfartsvejen. De 17 % er forudsat fordelt med 4,6 % til lønninger til Vejdirektoratetseget personale, ca. 7,4 % til eksterne rådgivere og ca. 5,0 % til øvrige driftsudgifter.Vejdirektoratets projektbevilling til anlæg af Nordlige Omfartsvej ved Næstved på 575,9 mio.kr. optages på finanslovens § 28.21.20. Anlæg af hovedlandeveje mv. (Anlægsbev.) og den cen-

trale reserve på 104,7 mio. kr., svarende til 20 % af basisoverslaget, optages på finanslovens§ 28.11.13. Anlægsreserve (Anlægsbev.).10. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetAnlæg af Næstved Nordlige Omfartsvej vil forbedre trafikafviklingen i og omkring Næstved ogreducerer derved transportudgifterne for erhvervslivet. Det vil forbedre virksomhedernes mulig-heder for at have et effektivt samspil med kunder, underleverandører og samarbejdspartnere.I anlægsfasen skønnes der at være en direkte og indirekte beskæftigelse på ca. 400 mandår.De afledte økonomiske konsekvenser vil primært være sparet tid og sparede kørselsomkostnin-ger. Den sparede tid for erhvervssegmentet har en værdi i størrelsesordenen 57 mio. kr. (prisni-veau 2010, markedspriser) i åbningsåret 2016. Der vil være ekstra kørselsomkostninger på 3mio. kr. Besparelsen vil efterfølgende være stigende i takt med væksten i trafikken.For så vidt angår de strukturelle økonomiske virkninger for erhvervslivet kan nævnes, at en for-bedret fremkommelighed normalt forventes at give positive effekter for erhvervslivet. I den for-bindelse er det også af væsentlig betydning, at en del af de tidsbesparelser, der ikke direkte kanhenføres til erhvervstrafik, og dermed som afledt økonomisk effekt, kan henføres til trafik mel-lem bolig og arbejdssted, som giver erhvervslivet en positiv effekt i form af fordele for de ansat-te.11. Miljømæssige konsekvenserI det konsoliderede projekt samt den supplerende VVM-undersøgelse af projektet er redegjortfor de forventede miljømæssige konsekvenser af vejanlægget. Konsekvenserne er resumeret ne-denfor.11.1 Arealindgreb og barrierevirkningAnlæg af omfartsvejen vil fortrinsvis berøre åbne områder i landzone.Arealer der ejes af Næstved Kommune stilles vederlagsfrit til rådighed for projektet. Der for-ventes eksproprieret 50 - 55 ha. til vejanlægget, hvoraf Næstved Kommune ejer ca. halvdelen.Ekspropriationen vil berøre ca. 15 ejendomme. Det er anslået, at 2 ejendomme forventes total-eksproprieret.For at gennemføre anlægsarbejderne er det nødvendigt at disponere over arbejdsarealer. Størrel-sen af disse arealer vurderes til ca. 10 ha. Arealerne reetableres og afleveres efter endt brug til-bage til ejerne.Omfanget af ekspropriationer vil blive fastlagt endeligt af ekspropriationskommissionen, derskal godkende projektet ved en besigtigelsesforretning. Alle ekspropriationer gennemføres efterreglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendt-gørelse nr. 1161 af 20. november 2008.Vejens barrierevirkning vil ikke være væsentlig, da alle skærende veje og stier enten oprethol-des eller omlægges i fornødent omfang.11.2 Støj, luft og klima

Der foreligger støjberegninger både fra det konsoliderede projekt og fra den supplerende VVM-undersøgelse. Eksisterende støjafskærmning er medregnet i beregningerne. De anvendte trafik-tal er den beregnede trafik for 2030, med fuld udbygning af også den østlige og sydlige om-fartsvej.Støjberegningerne omfatter de væsentligste veje i det undersøgte område, ligesom eksisterendestøjafskærmning er medtaget.Omfartsvejen vil overordnet medføre, at en del af trafikstøjen i Næstved by flyttes ud på om-fartsvejen. Dermed opnås generelt en støjmæssig aflastning af boliger i Næstved. Til gengældvil der i det åbne land omkring byen optræde trafikstøj, hvor der ikke tidligere har været støj ivæsentligt omfang.I Storstrøms Amts oprindelige VVM-redegørelse (der dækker alle tre omfartsveje) fremgår det,at antallet af støjbelastede boliger samlet set bliver mindre end i den situation, hvor der ikke bli-ver etableret nye veje. Bag ændringerne kan ligge betydelige omfordelinger af støjen. Nogle bo-liger vil blive udsat for mindre støj, mens andre får mere støj.Antallet af boliger med en støjbelastning over Miljøministeriets vejledende grænseværdi forstøjbelastede boliger på 58 dB (decibel) er beregnet for den nordlige omfartsvej og det berørtevejnet i forbindelse med Vejdirektoratets konsolidering. Der er ingen sammenhængende bolig-områder, som vil live belastet med mere end 58 dB, men der er 3-4 enkeltliggende ejendommepå den sydvestlige side af Sorøvej, som vil blive støjbelastet med mere end 58 dB fra det nyevejanlæg. Nogle af disse ejendomme vil få en lavere støjbelastning fra Sorøvej, fordi denne vejpå strækningen nærmest Ringstedgade forlægges mod nordøst. Boliger længere mod nordvest iGanges Bro udsættes først og fremmest for støj fra Sorøvej.Der vil blive opsat 2 m høje støjskærme langs hele højbroen. Der anvendes støjreducerende be-lægning på hele strækningen.I VVM-undersøgelsen vurderes det overordnet, at omfartsvejen giver en bedre luftkvalitet forbeboerne i Næstved by, idet anlæg af omfartsvejen reducerer trafikken inde i byen.Vejdirektoratet forventer en lille stigning i emissioner af forurenende stoffer. Etablering af ennordlig omfartsvej ved Næstved vil indebære en forøgelse af trafikarbejdet og dermed energi-forbrug og emissioner. Den forventede stigning i kørehastigheden kan isoleret set også medførestigning i emissioner, mens det vil trække i den anden retning, at hastigheden på omfartsvejenmå forventes at være mere jævn end på de nuværende vejalternativer. Der forventes såledesmindre stigninger i de samlede emissioner men også positive effekter af, at trafikarbejde flyttesfra by til land. Det vurderes i VVM-undersøgelsen, at CO2-udledningen vil øges med ca. 2.000ton pr. år. Omfartsvejen medfører samlet set en omfordeling af emissionerne, hvorved der opnåsen reduktion af emissionerne i byområder, der modsvares af lidt større stigninger i det åbneland. Da omfartsvejen forløber i det åbne land med gode spredningsbetingelser, vurderes det iVVM-undersøgelsen, at luftforureningskoncentrationerne vil være langt under de vejledendegrænseværdier.11.3 Natur, landskab og fortidsminder

Miljøkonsekvenserne ved anlægsprojektet er vurderet i det konsoliderede projekt samt den sup-plerende VVM-undersøgelse. Anlægsarbejdet skal delvist foregå i et område beskyttet af Natur-beskyttelseslovens § 3 og EF-habitatdirektivet.Selve Susåen med de nærmeste omgivelser samt mose og sø langs Vasegrøften fra Ganges Brotil Slagmose udgør en del af EF-habitatområde nr. 194 – Suså med Tystrup Bavelse Sø ogSlagmosen. I projektområdet er udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde nr. 194 knyttet tilselve å-løbene.De arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget, og som er registreret eller formodes atforekomme i Susåen og Vasegrøften, er de 2 fiskearter pigsmerling og bæklampret samt natur-typerne ”vandløb med vandplanter” og ”bræmmer med høje urter” samt sumpvindelsnegl. For-lægningen af Sorøvej vil berøre kanten af Natura2000-området med de 2 naturtyper rigkær ogkalk overdrev samt område med sumpvindelsnegl beliggende tæt på.Herudover er der registreret forekomst af markfirben, flere arter af flagermus, stor vandsala-mander og spidssnuet frø, der er opført på EF-habitatdirektivets bilag IV. Der er i forbindelsemed konsolideringen af projektet gennemført supplerende feltundersøgelser af områdets flager-mus. Det har medført, at der vil være fokus på tidlig gennemførelse af afværgeforanstaltningerfor at opnå bedst effekt. Træfældning søges reduceret til et minimum, og evt. brug af belysningved natarbejde i nærheden af flyveruter begrænses mest muligt. Der etableres efter behov ”hop-overs” i form af beplantning så tidligt som muligt i projektforløbet.Der er derfor ved tilrettelæggelsen af arbejdet fundet løsninger, der i VVM-undersøgelsen vur-deres at påvirke miljøet mindst muligt. Samlet set vurderes det i VVM-undersøgelsen for an-lægs- og driftsfasen, at den økologiske funktionalitet for bilag IV-arterne kan opretholdes, og atprojektet ikke vil påvirke gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper på udpegningsgrundla-get i EF-habitatområdet. Det er i VVM-undersøgelsen vurderet, at projektet vil medføre midler-tidige påvirkninger af de beskyttede naturtyper i anlægsfasen, men at områderne genoprettes na-turligt, eller ved midlertidig pleje, ved anlægsfasens ophør.Vejdirektoratet vil i forbindelse med projektet opstille et overvågningsprogram for Natura2000-området for den strækning, der krydser Susåen.I programmet vil der ske overvågning af projektets påvirkninger af naturforholdene under og ef-ter anlægsperioden med fokus på effekter af afværgeforanstaltninger for arter og naturtyper påudpegningsgrundlaget samt bilag IV-arter. Overvågningsprogrammet vil også omfatte en tids-plan for overvågning, som maksimalt vil vare 5 år, efter anlægget er taget i brug. MiljøcenterNykøbing Falster, Naturstyrelsen og Næstved Kommune vil blive inddraget i det videre arbejdemed overvågningsprogrammet.Der er ingen registrerede fortidsminder på linjeføringen vest for Humlebjerg, men landskabethar potentiale til at rumme bosættelser fra bondestenalder, bronzealder eller jernalder, hvorforman kan forvente at støde på sådanne. I engområdet øst for Humlebjerg og Suså passeres enfredet høj, men udenfor dens 100 meters beskyttelseszone. Vejbyggeri på strækningen kan må-ske støde på overpløjede gravhøje.

Ladby er udpeget til bevaringsværdig helhed, bl.a. på grund af sit velbevarede landsbymiljø ogde tilhørende omgivelser. Linjeføringen gennemskærer en række diger, hvilket betyder, at ud-skiftningsstrukturen i disse områder påvirkes.Ved Ladby og Vridsløse er der formodninger om fortidsminder i form af broer eller vad vedomfartsvejen. Ved Vridsløse er der en ødekirke og et kulturarvsareal sydvest for byen. Det er iVVM-undersøgelsen vurderet, at omfartsvejen ikke påvirker disse.Inden anlægsarbejdet går i gang, vil Næstved Museum foretage en arkæologisk forundersøgelsepå de arealer, der berøres af vejanlægget. Omkostningerne hertil afholdes af anlægsbevillingen.11.4 FriluftslivAnlæg af højbroen berører friluftslivet i og omkring Susådalen, der vil blive påvirket af støj ogarbejdstrafik i anlægsperioden. Rastepladsen for kanoer nord for broen samt kanosejlads på Su-såen kan i store træk opretholdes under (og efter) anlægsarbejderne. Eventuelle spærringer afkanosejlads vil blive søgt tilrettelagt udenfor sæsonen eller i givet fald i så korte perioder sommuligt.Næstved Kommunes ”Grøn plan 2009 – 2021” angiver at området syd og nord for Ganges Broer udpeget som grøn kile. Projektet vil ikke være til hindring for dette.11.5 Overfladevand og grundvandVejvand opsamles og føres via ledninger og grøfter til regnvandsbassiner, hvor urenheder bund-fældes, og afstrømningen reguleres, inden vandet føres videre til det nærmeste vandløb el lign.Alle regnvandsbassiner etableres med dykkede afløb, dvs. at regnvandsbassinet har olieudskil-lerfunktion og lukkemekanismer, der kan tilbageholde forurenede stoffer.Vejvandet vil pga. etablering af regnvandsbassiner ikke medføre væsentlige skader i vandløbe-ne, hverken i form af erosion eller forurening. Skulle der ske et uheld på vejen, der f.eks. medfø-rer olieudslip, vil olien kunne opsamles fra regnvandsbassinet, inden den løber ud i vandløbet.Udledning af renset vejvand vil ske til Susåen og tilføres de nedstrøms beliggende EF-habitatområder. På baggrund af beregninger af den forøgede mængde vejvand der tilføres EF-habitatområderne er det i VVM-undersøgelsen vurderet, at Susåens vandføring er tilstrækkeligtil, at der ikke vil blive udledt tungmetaller i koncentrationer i udløbspunktet, der overskrider defastsatte kvalitetskrav. Herudover sker en fortynding gennem vandløbssystemet, hvorfor det iVVM-undersøgelsen vurderes, at naturtyper og arter på udpegningsområdet ikke vil tage skadeaf udledning af tungmetaller i vejvand i de størrelsesordener, der udledes.Linjeføringen berører to områder med særlige drikkevandsinteresser med indsatsområde til be-skyttelse af grundvandet. Desuden findes en enkelt indvindingsboring med beskyttelseszone,som påvirkes af projektet. Der skal i forbindelse med anlægsarbejdet tages de nødvendige for-holdsregler for at sikre dette.11.6 RessourceforbrugForbrug af råstoffer er opgjort på baggrund af et skitseprojekt for vej, bro og afvanding.Forbruget omfatter ca. 45.000 tons ny asfalt og 100.000 m3 stabilgrus og bundsikring. Til bro-erne påregnes et forbrug på ca. 10.000 m3 beton.Asfalt og grus fra opbrydning af de eksisterende veje genbruges i videst mulige udstrækning.

11.7 Forurenet jordHele området nord for Næstved er blevet områdeklassificeret som følge af byudviklingsplaner.Det betyder, at der kræves analyser af jorden, hvis denne skal bortskaffes. På baggrund af op-lysninger om, at forurening kun findes i nye veje og ved jernbanestrækninger forventes det ikke,at man vil finde jordforurening andre steder på strækningen i åbent land.Forurenet rabatjord langs de eksisterende veje, som skal fjernes ved tilslutningerne til omfarts-vejen, vil som udgangspunkt indgå i vejanlægget.Håndtering af jord vil ske på en måde, så eventuelle konflikter i anlægs- og driftsfasen minime-res. Ved arbejde i forurenet jord skal jorden bortskaffes eller indbygges i projektet efter særligeregler i henhold til gældende lovgivning og bestemmelser.

12. Administrative konsekvenser for borgerneDet færdige anlæg vil samlet set forbedre trafik- og miljøforholdene for borgerne i området. An-lægget berører direkte og indirekte en række mennesker bl.a. i form af ekspropriationer og generi forbindelse med anlægsarbejderne.Vejdirektoratet lægger vægt på at holde tæt kontakt til grundejere i hele anlægsperioden. I detvidere forløb i anlægsprocessen vil ejere og brugere af de berørte ejendomme blive orienteret di-rekte dels ved breve fra Vejdirektoratet og ekspropriationsmyndighederne om anlægsarbejder-nes tidsplan og fremdrift, dels ved personlig kontakt til ejere og brugere og ved afholdelse afmøder med grundejerforeninger m.v. Borgerne har endvidere mulighed for at holde sig løbendeorienteret om anlægsarbejdet på www.vejdirektoratet.dk.

13. Forholdet til EU-rettenDe gennemførte miljøundersøgelser og høringer opfylder kravene i Rådets direktiv 85/337/EØFaf 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøetmed senere ændringer (VVM-direktivet) (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for deltagelse i for-bindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring afRådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang tilklage og domstolsprøvelse (EF Tidende 2003 nr. L 156, side 17).Påvirkninger af Fuglebeskyttelses- og habitatområder (Natura 2000-områder) i henhold til Rå-dets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer(Fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1) og Rådets direktiv 92/43/EØFaf 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer (Ha-bitatdirektivet) (EF-Tidende 1995 nr. L 1, side 135) er beskrevet i forbindelse med miljøvurde-ringen i den supplerende VVM-undersøgelse. I 11.3 er beskrevet oplæg til et overvågningspro-gram, der iværksættes for at overvåge tilstand og påvirkning af ovennævnte områder.14. Høring over lovforslaget[Lovforslaget har været i høring hos Næstved Kommune, Region Sjælland, Danmarks Natur-fredningsforening, Dansk Erhverv, DI Transport, Dansk Transport og Logistik (DTL), Movia ogForenede Danske Motorejere (FDM).]

den nordlige omfartsvej ved Køgevej og den nuværende afslutning af hovedlandevej 614 umid-delbart øst for rundkørslen ved Køgevej/Øverup Allé til kommunevej.Der henvises til de almindelige bemærkninger og lovforslagets bilag 1.Til § 2Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at transportministeren i særlige tilfælde efteranmodning fra ejeren kan ekspropriere en ejendom, der berøres særligt indgribende af projektet,før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer. Endvidere foreslås i stk. 2, at erstatningen fast-sættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i lov om fremgangsmåden ved ekspro-priation vedrørende fast ejendom.De ordinære ekspropriationer til vejanlægget vil ske med hjemmel i vejlovens § 43 og efter reg-lerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgø-relse nr. 1161 af 20. november 2008. Ekspropriationerne ledes af Kommissarius ved StatensEkspropriationer på Øerne.De ordinære ekspropriationer til vejanlæg af denne type kan normalt forventes gennemført 1½-3år efter vedtagelsen af en anlægslov, da ekspropriationerne først kan gennemføres, når Vejdirek-toratet har udarbejdet et detailprojekt, og ekspropriationskommissionen har afholdt de nødven-dige besigtigelser og godkendt projektet.Med forslaget vil transportministeren som nævnt få hjemmel til i særlige tilfælde at fremrykkeekspropriationstidspunktet for ejendomme, der berøres særligt indgribende af projektet. Ved"særligt indgribende" sigtes almindeligvis til en situation, hvor det vurderes, at der er stor sand-synlighed for, at den pågældende ejendom vil blive totaleksproprieret i forbindelse med projek-tet. Selv om kravet om, at ejendommen skal berøres særligt indgribende af omfartsvejsplanerne,er opfyldt, skal også betingelsen om, at der skal være tale om et særligt tilfælde være opfyldt,førend transportministeren kan ekspropriere de pågældende ejendomme på et tidspunkt forudfor de ordinære ekspropriationer. Som eksempler på særlige tilfælde kan nævnes, at en fremryk-ket ekspropriation kan afværge væsentlige økonomiske konsekvenser, eller at ejendommen øn-skes overtaget af særlige personlige årsager, herunder sygdom, alder, familieforøgelse eller an-dre sociale forhold. Forventede ændringer i ejendomspriserne kan ikke i sig selv anses for atudgøre en væsentlig økonomisk konsekvens.Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indebærer, at udgifter til ledningsomlægninger afholdesover anlægsbudgettet bortset fra de tilfælde, hvor ledningen er placeret efter gæsteprincippet. Ide tilfælde, hvor ledningen er placeret efter gæsteprincippet, indebærer betalingsforpligtelsendesuden, at ledningsejeren skal betale for den eventuelle fordyrelse af anlægsprojektet, der kanhenføres til, at anlægsmyndigheden af hensyn til ledningsejeren har valgt en for ledningsejerenbilligere løsning til sikring af ledningsejerens ledninger, set i forhold til udgiften til en traditio-nel og sædvanlig flytning af ledningsejerens ledninger.