Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 97
Offentligt

NatioNal haNdliNgsplaNfor demeNsiNdsatseN

socialmiNisteriet, iNdeNrigs- og suNdhedsmiNisteriet, fiNaNsmiNisteriet, Kl og daNsKe regioNer

udgivet af:socialministeriet og indenrigs- og sundhedsministerietdecember 2010fotos: colourbox, istockphoto, mikal schlosser ogmichael daugaard.lay-out og produktion: silkeborg Bogtrykoplag: 250isBN: 978-87-7546-175-2 (trykt udgave)isBN: 978-87-7546-176-9 (online-udgave)publikationen kan bestilles hossocialministerietholmens Kanal 221060 København Ke-post: [email protected]

NatioNal haNdliNgsplaNfor demeNsiNdsatseN

iNdhold:1. iNdledNiNg .........................................................................................................................................................................42. arBejdsgruppeN om eN NatioNal haNdliNgsplaN for demeNsiNdsatseN ...................63. iNdsatsområder i haNdliNgsplaNeN ...........................................................................................................7indsatsområde 1: organisering og samarbejde .................................................................................................9indsatsområde 2: diagnosticering ........................................................................................................................... 11indsatsområde 3: den socialfaglige indsats....................................................................................................... 12indsatsområde 4: jura og demens ............................................................................................................................. 15indsatsområde 5: pårørendesamarbejde ............................................................................................................ 17indsatsområde 6: uddannelse .................................................................................................................................... 20indsatsområde 7: forskning og oplysning........................................................................................................... 214. arBejdet med haNdliNgsplaNeN................................................................................................................... 23

1. iNdledNiNgdemens er en sygdom, som indebærer sær-lige udfordringer i sammenligning med an-dre sygdomme, både for den, som får syg-dommen, for de pårørende og for de medar-bejdere, som yder behandling og pleje.Betegnelsen demens dækker over en rækkediagnoser, men fælles gælder, at demens-sygdomme er karakteriseret ved en svæk-kelse af hjernens funktioner. dette betyder,at helt almindelige funktioner som at huske,opfatte og kommunikere med omverdensvinder med tiden. en person med demensvil gradvist få sværere ved at tage vare på siteget liv, og det vil i langt de fleste tilfældevære givet, at personen før eller siden får etbetydeligt behov for støtte og hjælp.samtidig er demens blevet betegnet som’de pårørendes sygdom’. det skyldes, at syg-dommen ofte også indebærer mærkbareforandringer i hverdagen for fx ægtefællentil en person med demens.den sundheds- og socialfaglige indsats overfor personer med demens kan have en højkompleksitet og skal anskues på tværs afsektorer. samtidig følger der en række eti-ske dilemmaer med demens, som stillersærlige krav til tilrettelæggelsen af indsat-sen. svære hensyn mellem omsorg og selv-bestemmelse skal ofte balanceres, så denrette behandling og pleje kan finde sted. atarbejde med personer med demens kræverderfor stor faglighed, foruden en stor indle-velsesevne og tålmodighed.arbejdet med demens fylder meget i regio-ner og kommuner, og der har i en årrækkevære fokus på at styrke demensindsatsen.den nationale handlingsplan for demen-sindsatsen skal bygge oven på tidligere ini-tiativer og sikre, at de senere års kvalitets-løft på området får bedst mulig effekt, atde eksisterende ressourcer anvendes bedstmuligt, og at området kommer skridtet vi-dere.

National handlingsplan for demensindsatsen 5

NatioNal haNdliNgsplaN for demeNsiNdsatseN

Antal personer med demens i Danmark

det skønnes, at der i dag er ca. 80.000 personer med demens i danmark.demens kan ramme i alle aldre, men hyppigheden stiger med alderen. det anslås, atmere end en femtedel af de danskere, som lever til 85-års-alderen eller længere, vil få endemenssygdom.en beregningsteknisk fremskrivning indikerer, at der kan ske op til en fordobling af an-tallet af personer med demens indenfor en periode på 25-30 år.

Større initiativer som har styrket demensindsatsen

Både social-, sundheds- og plejeboligområdet har gennemgået større reformer, somblandt andet har haft indflydelse på demensindsatsen. inden for demensområdet spe-cifikt er der ligeledes sket en væsentlig udvikling indenfor de seneste 10 år.

Større initiativer:

• området for plejeboliger til ældre og handicappede har været genstand for engennemgribende reformering. i den forbindelse er etableret en lang række nyeboliger til ældre og handicappede, mens andre har gennemgået renoveringer.• den generelle indsats over for ældre medicinske patienter er blevet styrket, og sam-arbejdet mellem regioner og kommuner på sundhedsområdet er blevet styrket medsundhedsaftalerne.• lovgivning, som er relevant for demensområdet, herunder reglerne om magtanven-delse i serviceloven, er blevet revideret af flere omgange med henblik på at skabe debedst mulige rammer for tilrettelæggelsen af indsatsen.• siden 2003 er der, foruden det generelle løft af ældreområdet, øremærket ca. 140 mio.kr. i finanslove til specifikke demensinitiativer af såvel social- som sundhedsfagligkarakter.• forskningen i demenssygdomme er blevet styrket ved oprettelsen af NationaltVidenscenter for demens som et udviklingsprojekt i perioden 2007-2011.

6 National handlingsplan for demensindsatsen

2. arBejdsgruppeN om eNNatioNal haNdliNgsplaN fordemeNsiNdsatseNdenne handlingsplan er udarbejdet afen arbejdsgruppe sammensat af repræ-sentanter fra socialministeriet (formand),finansministeriet, indenrigs- og sundheds-ministeriet, Kl og danske regioner.arbejdsgruppen blev nedsat i januar 2010som opfølgning på aftalen om finansloven for2010 mellem regeringen og dansk folkeparti.arbejdsgruppen har ifølge kommissorietfølgende opgave:“med henblik på at opnå bedst mulig effektaf de igangsatte initiativer og understøtteen styrket koordination på området ned-sættes en arbejdsgruppe, der har til formålat udarbejde en national handlingsplan omdemens, der skal foreligge i efteråret 2010.arbejdsgruppen skal i forbindelse medhandlingsplanen:• beskrive ansvarsfordelingen på demens-området i danmark,• gøre status for udvalgte tidligere iværk-satte initiativer,• pege på muligheder for at forbedre koordi-nationen indenfor de eksisterende rammer,• indsamle viden ift. nyere forskning ogkvalitetsudvikling på området,• afdække mulighederne for anvendelse afny teknologi,• afdække området for uddannelse og me-todeudvikling på demensområdet,• afdække forhold vedrørende pårørende-samarbejde og information,• redegøre for lovgivningsmæssige rammer,• indsamle erfaringer med udenlandskehandlingsplaner og• fremlægge konkrete forslag til forbedrin-ger for demente.arbejdsgruppen vil have fokus på mulighe-der for at tilrettelægge den eksisterendeindsats i kommuner og regioner mere hen-sigtsmæssigt inden for de eksisterende øko-nomiske rammer.”

3. iNdsatsområder i haNdliNgsplaNeNhandlingsplanen beskriver arbejdsgruppensvurdering af udfordringerne på demensområ-det i dag og afgiver anbefalinger til, hvordanindsatsen på området kan fremmes.som baggrund for handlingsplanen har ar-bejdsgruppen udarbejdet en ’Kortlægning afdemensområdet i danmark 2010’, der beskri-ver indsatsen på demensområdet, som dentegner sig i dag. Kortlægningen er baseret påeksisterende viden på demensområdet, her-under nyere forskning samt praksis i kommu-nerne og regioner. Kortlægningen udgør såle-des det faglige afsæt for handlingsplanen ogkan findes på www.sm.dk og www.im.dk.

Handlingsplanens grundpiller

arbejdsgruppen peger på i alt syv områdervedrørende demens, hvor der i dag er udfor-dringer, og hvor demensindsatsen med for-del kan udvikles yderligere. disse er:

• Organisering og samarbejde

Diagnosticering

Den socialfaglige indsats

Jura og demens

Pårørendesamarbejde

Uddannelse

Forskning og oplysning

National handlingsplan for demensindsatsen 7

NatioNal haNdliNgsplaN for demeNsiNdsatseN

de syv indsatsområder udgør hver centraledele i behandlings- og plejeindsatsen over forpersoner med demens. hvert indsatsområdeskal altså ses som delelementer med henblik

på at opnå en sammenhængende og effektivindsats. det er helhedsorienteringen, somskal sikre det gode demensforløb.

En historie om det gode demensforløb – hele vejen

emmy havde godt bemærket, at hendes mand steen langsomt havde forandret sig. hanhavde i stigende grad svært ved at huske almindelige hverdagsting, blev nemt rastløsog var blevet indadvendt. efter et besøg hos parrets læge, som havde mistanke om,at steen havde en demenssygdom, blev de henvist til en hukommelsesklinik. her blevsteen udredt og fik stillet en diagnose: alzheimers sygdom. han fik også ordineret me-dicin. emmy kunne mærke, at medicinen hjalp, og at steen blev mere nærværende igen.emmy og steen indrettede deres hverdag efter de nye forhold. Kommunens demenskoordi-nator besøgte parret i deres hjem, og det blev i fællesskab besluttet, at steen tre dage omugen skulle komme i dagcenteret skovhuset, som blev drevet i samarbejde mellem kommu-nen og frivillige. på den måde kunne steen få en hverdag fuld af meningsfulde aktiviteter,og emmy kunne få et pusterum. emmy blev også tilknyttet den lokale alzheimerforeningspårørendegruppe, hvor hun havde stor gavn af at møde ligestillede og skabte gode kontakter.steen havde altid været en aktiv mand. i den tidlige fase af sygdommen var det derforen stor glæde for ham, at han stadig kunne gå ture i området omkring parrets hjem. frakommunen og i samarbejde med demenskoordinatoren fik de bevilget et gps-system,som steen kunne have i lommen. Visheden om, at steen kunne findes igen, hvis hanskulle fare vild, betød meget for emmy. det betød også meget for emmys oplevelse aftryghed, at hun fortsat kunne henvende sig til hukommelsesklinikken med spørgsmålvedrørende steens sygdom og medicinering.emmy og steen havde tidligere fået bevilget hjælp til rengøring i deres hjem. efter nogleår med demenssygdommen, hvor steens tilstand i stigende grad var svækket, fik de nuogså bevilget hjælp til den pleje af steen, som emmy ikke selv var i stand til at klare.steen havde gode dage, men også mindre gode dage. det blev, som sygdommen skredfrem, klart, at emmy havde brug for aflastning i længere perioder. steen fik derfor etmidlertidigt ophold i en aflastningsbolig på plejecenteret engly, som lå tæt på parretshjem. senere i sygdomsforløbet blev det sammen med kommunen efter dialog med de-menskoordinatoren besluttet, at steen skulle have en fast bolig på engly. emmy varglad for, at hun allerede havde et godt forhold til medarbejderne på stedet fra tiden,hvor steen var i aflastning. det gjorde overgangen lettere.emmy besøgte steen flere gange om ugen i de tre år, han boede på engly, og hun deltog iarrangementer sammen med de andre beboere. steen livede især op, når der var sang ellermusik på afdelingen. medarbejderne talte med emmy om, hvorfor det i steens sidste leveåri særlige tilfælde var nødvendigt for dem at søge tilladelse til at handle mod steens vilje, foreksempel når han nægtede bad. for det meste var steen dog fortsat glad og positiv.da steen døde, havde han levet med sin demenssygdom i otte år. emmy priste sig lykke-lig for, at de også fik de år sammen, og at de – trods sygdommen – forløb under tryggeog værdige omstændigheder.

8 National handlingsplan for demensindsatsen

Historien om Emmy og Steen illustrerer, hvordan et koordineret og sammenhængendeforløb med demens kan se ud. Emmy og Steen får den rigtige hjælp på det rigtige tids-punkt, og de er aldrig i tvivl om, hvor de kan søge støtte og rådgivning. Det skyldes bl.a.,at Steen får stillet en demensdiagnose og af den grund kan modtage en målrettet ind-sats. Kommunens demenskoordinator følger parret fra start til slut og udgør på denmåde ’den røde tråd’ i forløbet. Parret kan også løbende henvende sig på hukommel-sesklinikken med spørgsmål om behandlingen og andre forhold omkring sygdommen.Forløbet er i det hele taget kendetegnet ved, at alle parter arbejder sammen, og at derer en høj grad af viden og information tilstede for Emmy og Steen gennem alle sygdom-mens faser.

indsatsområde 1:organisering og samarbejdeindsatsen på demensområdet inddragermange forskellige aktører og går på tværs afflere sektorer. for at opnå et sammenhæn-gende patient- og plejeforløb er det derforvæsentligt, at der sker en høj grad af sam-arbejde og etableres en klar ansvarsforde-ling mellem aktørerne på demensområdetpå tværs af primær- og sekundærsektor. deter derudover afgørende, at samarbejdetformaliseres, så personen med demens ogde pårørende har klarhed over, hvor de kanhenvende sig om hjælp og behandling, oghvem der har ansvaret for at yde den nød-vendige indsats.

National handlingsplan for demensindsatsen 9

NatioNal haNdliNgsplaN for demeNsiNdsatseN

Overordnede organisatoriske rammer for samarbejde på demensområdet

de primære rammer for samarbejdet på demensområdet udgøres i dag af samarbejds-modellen, sundhedsaftaler og forløbsprogrammer.

Samarbejdsmodellen

samarbejdsmodellen er et redskab til at strukturere samarbejdet mellem de relevanteaktører på demensområdet og har blandt andet fokus på fastlæggelse af målsætningerfor samarbejdet, organisering og rollefordeling. samarbejdsmodellen blev oprindeligtudviklet i de tidligere amter forud for kommunalreformen, men organiseringen på de-mensområdet er i vidt omfang fortsat struktureret omkring modellen.

Sundhedsaftaler

som led i kommunalreformen blev det besluttet, at regioner og kommuner skal indgåsundhedsaftaler, som fastsætter rammer og målsætninger for samarbejdet mellemparterne på en række indsatsområder inden for sundhedsområdet. som en del af sund-hedsaftalen kan regionen og kommunen udarbejde og implementere forløbsprogram-mer, herunder et forløbsprogram for demens.

Forløbsprogrammer

et forløbsprogram er en beskrivelse af den samlede tværfaglige, tværsektorielle ogkoordinerede indsats for en given kronisk sygdom. forløbsprogrammet skal sikre an-vendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, en præcisbeskrivelse af opgavefordelingen samt koordinering og kommunikation mellem alleinvolverede parter.

de fem regioner er hver blevet tildelt 700.000kr. i perioden 2010-2011 til udvikling af dettværsektorielle og tværfaglige samarbejdepå demensområdet.arbejdsgruppen kan konstatere, at alle re-gioner har igangsat initiativer i forhold til atopnå en styrket koordinering på demensom-rådet efter kommunalreformen. der er dogstor variation mellem regionerne i forholdtil, hvordan de har valgt at systematisere ogtilrettelægge indsatsen og samarbejdet mel-lem de involverede parter. arbejdsgruppenfinder det på den baggrund vigtigt, at dersikres en vis ensartethed i organiseringen afudredning, behandling, opfølgning og plejeaf personer med demens, der kan medvirketil at sikre samme høje kvalitet i demensind-satsen på tværs af landet.endelig kan arbejdsgruppen konstatere,at det i relation til selve udredningen er

væsentligt med fokus på samarbejdet mel-lem de lægefaglige specialer. udredningenaf demenssygdomme kræver specialvideninden for både specialerne neurologi, psy-kiatri og geriatri. i den sammenhæng er detcentralt, at specialerne samarbejder, og atden interne organisering på sygehusene un-derstøtter dette samarbejde.

Forløbsprogrammer

det er kendetegnende for mange kroniskesygdomme, at der er væsentlige udfordrin-ger forbundet med at skabe sammenhæn-gende patient- og plejeforløb, da indsatsener langvarig og involverer mange aktører ibåde primær- og sekundærsektor.forløbsprogrammer er et redskab, der kanmedvirke til at sikre en ensartet høj kvalitetog systematik i demensindsatsen på tværs afregioner og kommuner. forløbsprogrammerer et stadig mere udbredt redskab på områ-

10 National handlingsplan for demensindsatsen

det for kroniske sygdomme og dermed ogsået redskab, der er kendt af de involveredeaktører på tværs af indsatser, og som giveraktørerne en fælles forståelsesramme.sundhedsstyrelsen har udviklet en generiskmodel for forløbsprogrammer for kroniskesygdomme, der giver en overordnet rammefor indholdet i forløbsprogrammer. i for-løbsprogrammer gives en præcis beskrivel-se af opgavefordelingen samt koordineringog kommunikation mellem alle de involve-rede parter. et forløbsprogram skal sikre, atsundhedsvæsenet - med patienten og de på-rørende i centrum og på tværs af sektorer -tilgodeser relevante sundhedsfaglige og so-ciale behov i sygdomsforløbet, hvor almenpraksis, sygehuse og det kommunale social-og sundhedsvæsen indgår i et tværfagligt,tværsektorielt og integreret samarbejde.

det er væsentligt, at et forløbsprogram fordemens sikrer sammenhæng og kommu-nikation samt tager højde for de særligeudfordringer, der er knyttet til demensind-satsen. en demenssygdom er kronisk ogfremadskridende. det betyder, at tilstandenhos personen med demens over en årrækkevil blive stadig forværret, og at der løbendekommer nye former for symptomer, socialeog personlige problemstillinger samt hel-bredsmæssige komplikationer.en demenssygdom bevirker samtidig, atden enkelte gradvist får vanskeligere ved attage vare på sig selv, erkende og udtrykkeegne behov samt bidrage til den nødvendi-ge kommunikation i indsatsen. det stiller altsammen særlige krav til den organisering,der bygges op omkring et demensforløb.

De fem regioners brug af forløbsprogrammer for demens

region Nordjylland har udviklet et forløbsprogram for demens, som implementeresi 2010. region hovedstaden forventer at have et færdigt forløbsprogram for demens iløbet af 2010. region syddanmark arbejder på en samarbejdsaftale på demensområdet.aftalen forventes at komme til at indeholder mange af de samme elementer som etforløbsprogram. i region midtjylland og i region sjælland er der ikke planer om udar-bejdet et forløbsprogram for demens.

Arbejdsgruppen anbefaler, at alle regionerne prioriterer at anvende et forløbspro-

gram som rammen for demensindsatsen, og at forløbsprogrammerne inddrager og

viderefører de gode erfaringer fra samarbejdsmodellerne.

arbejdsgruppen anbefaler forløbsprogram-mer frem for samarbejdsmodeller, fordiforløbsprogrammer også udgør rammenfor samarbejdet i forhold til andre kroniskesygdomme og således kendes af en bredmedarbejdergruppe i såvel regioner somkommuner.

forløbsprogrammerne bør baseres påsundhedsstyrelsensgeneriskemodelfor forløbsprogrammer for kronisk syg-dom, men med respekt for de særligebehov, som personer med demens har.forløbsprogrammerne bør desuden indskri-ves i sundhedsaftalerne.

National handlingsplan for demensindsatsen 11

NatioNal haNdliNgsplaN for demeNsiNdsatseN

indsatsområde 2: diagnosticeringde diagnostiske muligheder har gennem enlængere årrække været under udvikling pådemensområdet, og der findes nu en bredvifte af muligheder for at stille specifikkedemensdiagnoser med henblik på valg afbehandling og støtte. en specifik diagnosekan være vigtig for tilrettelæggelse og mål-retning af behandlings- og plejeindsatsen.for demenssygdomme omfatter behand-lingstilbuddet dels behandling med nyerespecifikke lægemidler mod demens og delsintensiv psyko-social støtte.det er i dag ikke muligt at kurere demens,men der er ved nogle demenstilstande mu-lighed for at tilbyde behandling, der foren periode kan udskyde eller forsinke denfremadskridende forringelse af funktioner.siden midten af 1990’erne er der sket enmarkant stigning i antallet af personer,der får stillet en demensdiagnose, hvilketformodentlig skyldes, at læger og sygeple-jersker er blevet mere opmærksomme pådemens og bedre til at stille diagnosen. detskønnes, at omkring en tredjedel af alle per-soner, der lever med en demenssygdom, fårstillet en egentlig demensdiagnose. til trodsfor en øget diagnosticering får op imod treud af fire dog en uspecifik demensdiagnoseuden angivelse af, hvilken demenssygdomder er tale om.

12 National handlingsplan for demensindsatsen

arbejdsgruppen kan på den baggrund kon-statere, at der eksisterer en udfordring i atsikre udredning og korrekt diagnostik tilpersoner med demens. der ligger endvidereen udfordring i at sikre en ensartet kvaliteti udredning, diagnosticering og behandlingi hele landet. et vigtigt redskab i den sam-

menhæng er kliniske retningslinjer. Kliniskeretningslinjer kan være med til at under-støtte en evidensbaseret indsats af ensartetkvalitet på tværs af landet, sammenhæn-gende patientforløb samt videndeling påtværs af sektorer og faggrupper.

Kliniske retningslinjer

Kliniske retningslinjer er beskrivelser, der har fokus på anbefalinger for den sund-hedsfaglige indsats. de er baseret på international evidens, i det omfang sådan findes.Kliniske retningslinjer er således et sundhedsfagligt værktøj, der kan støtte sundheds-fagligt personale i at tage kliniske beslutninger i forhold til behandlingen af en konkretpatient.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der i regi af Sundhedsstyrelsen udarbejdes tværfag-

lige kliniske retningslinjer for udredning, behandling og kontrol af demens.

arbejdsgruppen finder det herudover vig-tigt, at der er fokus på kvalitetsudvikling,dokumentation og monitorering af demen-sindsatsen med det formål at styrke videns-udviklingen. et redskab, der har fokus påmonitorering og kvalitetsudvikling, er klini-ske kvalitetsdatabaser.en klinisk kvalitetsdatabase er et register, somindeholder data på målbare indikatorer, dertager udgangspunkt i det enkelte patientfor-løb. indikatorerne fortæller hver for sig om en-kelte dele af et patientforløb, så aktørerne kanse, hvor i behandlingen der eventuelt bør skeforbedringer. tilsammen kan indikatorernegive et billede af den samlede kvalitet i densundhedsfaglige behandling. der eksisterer idag over 50 kliniske databaser.

i region hovedstaden er der etableret oggodkendt en regional klinisk kvalitetsdata-base for demensudredning.som opfølgning på aftalen om regionernesøkonomi for 2011 igangsættes en analyseaf de kliniske databaser, der belyser orga-nisering af området med henblik på at sikrebedst mulig tilgængelighed af data samtunderstøtte en hensigtsmæssig anvendelseaf ressourcerne. den kliniske database ved-rørende demensudredning og en eventueludbredelse heraf vil kunne indgå i den sam-lede analyse på området. analysen forven-tes færdig primo 2011.

Arbejdsgruppen anbefaler, at mulighederne for en udbredelse af den regionale

kliniske database på demensområdet til alle regioner indgår i analysen om kliniske

kvalitetsdatabaser.

National handlingsplan for demensindsatsen 13

NatioNal haNdliNgsplaN for demeNsiNdsatseN

indsatsområde 3:den socialfaglige indsatsforuden den sundhedsfaglige indsats er derofte behov for betydelig pleje og omsorg overfor personer med demens. i den kommunalesektor udføres denne i eget hjem eller i pleje-boliger, hvor personer med demens typiskudgør en stor andel af beboerne. i sundheds-sektoren ydes plejeopgaven eksempelvisi forbindelse med plejen af personer meddemens, som er indlagt på et sygehus.

Viden om socialfaglige tiltag og metoder

Kommunerne anvender en meget bred vifteaf forskellige socialfaglige indsatser og me-toder i arbejdet med personer med demens.der arbejdes eksempelvis med analyse afadfærds- og reaktionsmønstre hos personermed demens, ligesom erindringer og indsigti livshistorien er elementer, som indgår i for-skellige metoder på demensområdet.i mange kommuner opleves de socialfagligeindsatser både af medarbejdere, personermed demens og pårørende at have en posi-tiv effekt, blandt andet i forhold til at undgåbrugen af magt. arbejdsgruppen kan dogkonstatere, at der i dag er stor variation ibrugen af de forskellige socialfaglige indsat-ser på tværs af landet, og at der ikke sker entilstrækkelig videnopsamling og systema-tisk koordinering af erfaringer på området.

14 National handlingsplan for demensindsatsen

Arbejdsgruppen anbefaler, at der i højere grad opsøges og samles viden om brugen

af forskellige socialfaglige indsatser, samt at der sker en forøget systematisk koor-

dinering af erfaringer med indsatserne.

arbejdet med at sikre mere systematisk vi-denopsamling og koordinering kan eksem-pelvis ske i regi af servicestyrelsen. desudenbør kommuner såvel som regioner medvirketil en øget videndeling på området.

Velfærdsteknologi på demensområdet

der er i dag udviklet en længere række af tek-nologier, som kan bidrage til at skabe størreuafhængighed, selvhjulpenhed og forbedresikkerheden for personer med demens samtstyrke livskvaliteten for både personer meddemens og for de pårørende. teknologiernekan endvidere aflaste medarbejdere og un-derstøtte såvel pleje- og omsorgsindsatsensom den sundhedsfaglige indsats. endeligkan brug af teknologi betyde, at der i denenkelte kommune eller region kan frigøresressourcer fra fx tunge plejeopgaver, derkan bruges andre steder.det er vigtigt, at der sker en generel udbre-delse af teknologierne, herunder at kom-munerne har kendskab til de teknologiskehjælpemidler, som kan være relevante atvisitere til for personer med demens. det erligeledes væsentligt, at der tænkes på tværs

af social- og sundhedsområdet i forhold tilanvendelse og udvikling af teknologier.derudover bør såvel personer med demenssom de pårørende have viden om de forskel-lige teknologier på markedet, så de ogsåsom forbrugere har mulighed for selv at an-skaffe teknologierne. til eksempel kan næv-nes, at der i 2010 er åbnet et teknologibiblio-tek i odense, hvor personer med demens ogderes familier kan blive introduceret til ogafprøve nye teknologier. formålet er at gøredet nemmere i alle faser af demenssygdom-me at få adgang til viden om teknologi samtsikre, at personer med demens kan væretrygge ved at tage teknologien i anvendelse.arbejdsgruppen finder det væsentligt, atder er et stærkt fokus på fortsat udvikling,afprøvning og implementering af tekno-logier på demensområdet. det kan blandtandet ske i regi af allerede etablerede fora,hvor der er afsat betydelige midler til ud-vikling, afprøvning og implementering afteknologier på velfærdsområdet, herunderogså specifikt på demensområdet.

Eksempler på fora til udvikling og afprøvning af velfærdsteknologier

ABT-fonden (Anvendt Borgernær Teknologi)aBt-fonden blev oprettet i 2008 og støtter projekter, der giver målbare effektiviserings-gevinster i det offentlige ved at gøre arbejdsopgaver overflødige eller lettere at løse.der er afsat 3 mia. kr. til medfinansiering af investeringer i ny teknologi og nye arbejds-og organisationsformer i perioden 2009-2015.Projekt ’Demens i hjemmet’projektet skal gennem brugerdreven innovation udvikle teknologier til personer meddemens, som bor i eget hjem. der er afsat 9 mio. kr. til projektet, som er igangsat i 2010og løber over tre år. formålet er blandt andet at sikre, at personen med demens kanblive længst muligt i eget hjem med størst mulig livskvalitet.

National handlingsplan for demensindsatsen 15

NatioNal haNdliNgsplaN for demeNsiNdsatseN

Arbejdsgruppen anbefaler et stærkt fokus på tværgående og forpligtende samarbej-

de om udvikling og udbredelse af velfærdsteknologi på demensområdet, herunder i

regi af ABT-fonden og andre sammenhænge.

Personer med demens med

udadreagerende adfærd

erfaringsmæssigt er der blandt gruppen afpersoner med demens en andel, som lideraf adfærdsforstyrrelser i større eller mindreomfang. symptomerne på adfærdsforstyr-relser kan omfatte hyperaktivitet, nedsattehæmninger og udadreagerende adfærd,herunder verbal eller fysisk aggression.adfærdsforstyrrelser hos personer med

demens kan medføre svære situationer forden pågældende selv, for de pårørende ogfor plejepersonalet. det er ofte graden afadfærdsforstyrrelser, som er udslagsgiven-de for, hvorvidt flytning fra eget hjem til ple-jebolig er nødvendig. i plejeboligcentre kanenkelte beboere med svære adfærdsforstyr-relser skabe megen uro på en afdeling ogudgøre en mærkbar belastning for omgivel-serne, herunder de andre beboere.

Sager vedr. personer med demens med adfærdsforstyrrelser

personer med demens med meget svære adfærdsforstyrrelser udgør i antal en lille an-del af personer med demens i kommunerne, men er en gruppe, som kan være betydeligtressourcekrævende. til eksempel kan nævnes, at sager vedrørende denne gruppe an-talsmæssigt er blandt de ti typer af sager, som den nationale videns- og specialrådgiv-ningsorganisation Viso hyppigst yder rådgivning om.

generelt arbejder kommunerne allerede idag målrettet for at kunne imødekommeudfordringerne med personer med de-mens med svære adfærdsforstyrrelser.arbejdsgruppen konstaterer dog, at der

er behov for at opnå yderligere viden om,hvorledes denne gruppes behov imødekom-mes mest hensigtsmæssigt med henblik påat støtte og styrke kommunernes igangvæ-rende indsats på området.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der gennemføres metodeudvikling og -afprøvning i

forhold til den faglige og organisatoriske indsats over for personer med demens

med svære adfærdsforstyrrelser.

arbejdet vil eksempelvis kunne forankres i servicestyrelsen.

16 National handlingsplan for demensindsatsen

indsatsområde 4: jura og demensen demenssygdom indebærer, at perso-nen med demens ikke altid er i stand til atkende eller udtrykke egne behov. det kanderfor være vanskeligt at få en person meddemens til at give et gyldigt samtykke - ogdermed indvillige i at en indsats udføres, fxet bad eller en sundhedsfaglig behandlingsom at rense et sår.det er vigtigt, at den indsats, som foreta-ges over for personer med demens, udføresmed værdighed og respekt for den enkelte.personen med demens skal så vidt muligtudøve sin selvbestemmelsesret, samtidigmed at medarbejderne har de rette rammertil at kunne yde den bedst mulige social- ogsundhedsfaglige indsats og efterleve derespligt til at yde omsorg og behandling.en person med demens kan udarbejde etplejetestamente for at tilkendegive ønskerfor den fremtidige pleje og omsorg, mensvedkommende stadig er i stand til dette.Kommunen er efter serviceloven forpligtettil så vidt muligt at respektere disse ønsker.efter værgemålsloven kan en psykisk svæk-ket person, såsom en person med demens,endvidere få beskikket en værge til at vare-tage økonomiske eller personlige forhold.hverken et økonomisk eller et personligtværgemål kan dog fratage en person meddemens hans eller hendes selvbestemmel-se og handleevne på det personlige plan.Værgen kan heller ikke træffe beslutningom, at der må eller ikke må anvendes magtover for en person med demens.i serviceloven findes regler, som giver kom-munen mulighed for i særlige tilfælde attillade magtanvendelse og andre indgreb iselvbestemmelsesretten, hvis dette er nød-vendigt for at varetage omsorgen for enperson, som er psykisk svækket. det kan fxvære en person med demens, som nægter atfå børstet tænder eller komme i bad, og hvordet ikke med andre tiltag har været muligtat afhjælpe situationen. der kan også givestilladelse til fx fastholdelse eller tilbagefø-relse til boligen, hvis der er risiko for person-skade.

National handlingsplan for demensindsatsen 17

NatioNal haNdliNgsplaN for demeNsiNdsatseN

Øget mulighed for brug af GPS

på baggrund af de eksisterende erfaringer med regelsættet er reglerne om magtan-vendelse efter serviceloven revideret med virkning fra 1. juli 2010. i den forbindelse erblandt andet mulighederne for at anvende alarm- og pejlesystemer, såsom fx gps, overfor personer med demens blevet lempet. med lovændringen er det i højere grad blevetmuligt for en person med demens at bevare bevægelsesfriheden samtidig med, at på-rørende og medarbejdere opnår forøget tryghed.

Udbredelse af kendskabet til muligheden

for at udforme et plejetestamente

en person med demens bør være med til attage stilling til fremtiden. indflydelsen kangøres gældende ved, at personen med de-

mens udformer et plejetestamente, og deter vigtigt, at personer med demens og derespårørende modtager information om mulig-hederne for at udforme et plejetestamente istarten af sygdomsforløbet.

Arbejdsgruppen anbefaler, at kendskabet til muligheden for at udforme et plejete-

stamente udbredes.

Oplysning om regler om magtanvendelse i

serviceloven

arbejdsgruppen konstaterer, at der i for-bindelse med indsatsen over for personermed demens kan være tale om svære etiskedilemmaer, og at medarbejdere i konkretesituationer kan finde det udfordrende atskulle agere i balancefeltet mellem hensy-net til selvbestemmelsesretten på den eneside og pligten til at yde omsorg på den an-den. desuden kan pårørende til personer

med demens have vanskeligt ved at forstå,at medarbejdere kun i særlige tilfælde ef-ter serviceloven må anvende magt overforeksempelvis en forælder med demens. derkan for eksempel være pårørende, som harsvært ved at forstå, at det ikke er tilladt atlåse døren hos en person med demens i enplejebolig, uden at vedkommende har givetsamtykke til det. der er derfor behov for in-formation om reglerne i serviceloven til allede berørte parter.

Arbejdsgruppen anbefaler, at kommuner, regioner og stat har fokus på at sikre en

klar formidling af mulighederne for tilladt brug af magtanvendelse over for perso-

ner med demens.

Behov for øgede muligheder for sundheds-

faglig behandling uden samtykke i sund-

hedsloven

hovedreglen i sundhedsloven er, at det ikkeer tilladt at udøve sundhedsfaglig behand-ling uden samtykke. i modsætning til, hvadder gælder på servicelovens område, eksi-sterer der altså ikke i dag generelle regler,der giver adgang til indgreb i selvbestem- 18 National handlingsplan for demensindsatsen

melsesretten i forbindelse med sundheds-faglig behandling på somatiske afdelinger(afdelinger for fysiske lidelser) eller andresteder uden for psykiatrien, såsom i plejebo-liger. ifølge psykiatriloven kan psykiatriskepatienter – til forskel fra ikke-psykiatriskepatienter – i visse tilfælde og under vissebetingelser indlægges og behandles udensamtykke.

den sundhedsfaglige behandling af perso-ner, som er psykisk svækkede, såsom perso-ner med demens, sker i det daglige typisk isammenhæng med den almindelige plejeog omsorg. dette gælder både på sygehuseog i eget hjem eller plejebolig. der kan væretale om udskiftning af forbinding og rens-ning af sår samtidig med hjælp til personligpleje, ligesom medicin ofte udleveres sam-men med maden.da personer med fremskreden demens idag oftest bor i en kommunal plejebolig - ogikke er psykiatriske patienter - kan psykia-trilovens undtagelser i forhold til kravet omsamtykke i forhold til sundhedsfaglig be-handling ikke finde anvendelse. det sammegælder, når disse personer opholder sig påsygehusafdelinger, som ikke er psykiatriske.arbejdsgruppen konstaterer, at dette i kon-krete situationer kan være problematisk,hvis personer med demens modsætter sigbehandlingen.eksempler på behandlinger, som personenmed demens kan have modstand over for,er at få taget en blodprøve eller at tage sinmedicin. andre eksempler, hvor behand-

ling ikke kan foretages, fordi der ikke kanopnås samtykke, kan være, hvis en personmed demens falder og brækker en arm, oguden behandling vil få nedsat bevægelig-hed og smerte, eller diabetiske fodsår, somubehandlet kan føre til koldbrand og am-putation. med andre ord er der ofte tale omelementær sundhedsbehandling, der ikkekan anses som voldsomme indgreb, og somendog ofte er smertefri og helt uden bivirk-ninger.arbejdsgruppen er opmærksom på, at sund-hedspersonalet efter den gældende lovgiv-ning i visse situationer må afstå fra behand-ling, som personer uden demens i en normalsituation helt uden betænkeligheder elleruden større overvejelser ellers ville havegivet samtykke til. problemerne er knyttettil aktuelle - men ikke øjeblikkelige og/ellerlivstruende - behandlingsbehov, der ikkekan blive imødekommet, fordi personenmed demens på grund af manglende indsigti egen helbredstilstand i ord eller handlingmodsætter sig, selv om undladelse af be-handling kan resultere i større gener ellerkomplikationer for den enkelte.

Arbejdsgruppen anbefaler, at det overvejes, at der i relation til sundhedsloven

gives øgede muligheder for behandling af varigt inhabile patienter herunder perso-

ner med demens, som i ord eller handling giver udtryk for modstand mod behandlin-

gen, og som ikke selv er i stand til at overskue konsekvenserne af modstanden.

indsatsområde 5: pårørendesamarbejdedet er ikke kun personen med demens, deroplever betydelige forandringer i hverda-gen i forbindelse med udviklingen af endemenssygdom, men også de nærmestepårørende. efterhånden som sygdommenudvikler sig, vil samlivet ændre karakter.personen med demens vil efterhånden få etstigende behov for hjælp til dagligdagensgøremål, forholdet til omverdenen kan æn-dre sig og den pårørende må konstant væreopmærksom for at sikre, at der ikke opståruhensigtsmæssige situationer.rigtig mange pårørende yder i dag en betyde-lig og vigtig omsorgsindsats over for personermed demens. opgaven som omsorgsgiver kanimidlertid være både fysisk og psykisk bela-stende for den pårørende. alligevel ønskerlangt de fleste pårørende at hjælpe personenmed demens så længe som muligt i eget hjem.

National handlingsplan for demensindsatsen 19

NatioNal haNdliNgsplaN for demeNsiNdsatseN

Belastning af de pårørende

pårørende til personer med demens har en højere forekomst af depression, flere soma-tiske (fysiske) sygdomme og højere dødelighed end andre. det kan derfor være vigtigtmed en tidlig indsats i form af støtte og rådgivning til pårørende.

arbejdsgruppen finder det væsentligt, at på-rørende til personer med demens anerken-des for den vigtige indsats, de yder, og harnem adgang til tilbud om hjælp.samtidig kan arbejdsgruppen konstatere, atder i dag findes en meget bred vifte af tilbudom støtte og rådgivning, dag- og aktivitets-tilbud samt afløsning og aflastning til per-soner med demens og deres pårørende. deter væsentligt, at disse tilbud er målrettededen enkelte families behov og gives fra ettidligt tidspunkt i sygdomsforløbet.

desuden er det ifølge arbejdsgruppen vig-tigt, at personer med demens og deres på-rørende har let adgang til information omog overblik over de kommunale tilbud pådemensområdet. i den henseende spillerde kommunale demenskoordinatorer (el-ler demenskonsulenter) en væsentlig rolle.stort set alle kommuner har i dag ansat de-menskoordinatorer, hvis opgave bl.a. beståri at være videnspersoner på demensområ-det og sikre en målrettet formidling af kom-munens tilbud på området til personer meddemens og deres pårørende.

20 National handlingsplan for demensindsatsen

en stor del af de pårørende til personer meddemens ønsker at indgå i pårørendegrup-per, hvor de kan mødes med ligestillede ogfå støtte og rådgivning. det er derfor ogsåpositivt, at op mod 90 pct. af kommunernei dag tilbyder pårørendegrupper til eksem-pelvis ægtefæller eller børn af personermed demens.

Afløsning og aflastning

i forhold til pårørendes efterspørgsel efterstøtte i form af afløsning og aflastning teg-

ner der sig et mindre klart billede af de på-rørendes behov. pårørendeorganisationerpå demensområdet og ældreorganisationerhar i flere sammenhænge tilkendegivet, atder er et behov for mere afløsning i egethjem og flere aflastningspladser på de-mensområdet. der findes imidlertid ingenstørre undersøgelser af pårørendes behovi forhold til afløsning og aflastning. en min-dre undersøgelse indikerer, at pårørendekun i mindre grad efterspørger denne formfor støtte.

Kommunens forpligtigelser

Kommunerne har i dag pligt til at tilbyde afløsning i eget hjem eller aflastning til pårø-rende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, herunderpersoner med demens. disse tilbud ydes efter en konkret og individuel vurdering afbehovet for hjælp.i dag er det alene 55 pct. af kommunerne, der tilbyder særlige døgnaflastningspladser,mens de øvrige kommuner tilbyder døgnaflastning i traditionelle aflastningsboliger.72 pct. af kommunerne tilbyder pårørende afløsning i eget hjem i større eller mindreomfang.arbejdsgruppen anerkender, at det for pårø-rende til personer med demens er afgøren-de at vide, hvordan de kan få støtte i formaf afløsning eller aflastning, hvis de eksem-pelvis bliver syge eller bare har brug for etpusterum.der er imidlertid ikke nok viden om, hvilkebehov pårørende har i forhold til afløsningog aflastning, og hvordan hjælpen tilrette-lægges mest hensigtsmæssigt. erfaringerfra kommunerne peger på, at pårørende kanvære tilbageholdende med at efterspørgebl.a. døgnaflastning, eksempelvis fordi per-sonen med demens modsætter sig, bliverurolig eller har svært ved at falde til i hjem-met efter aflastning. samtidig tyder erfarin-ger på, at en gradvis introduktion af hjælpi form af afløsning og aflastning kan væreforbundet med større tilfredshed hos bådepersonen med demens og de pårørende.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der gennemføres en nærmere undersøgelse af pårø-

rendes behov med hensyn til afløsning og aflastning med henblik på at bistå kom-

munerne i prioriteringen og tilrettelæggelsen af indsatsen over for pårørende.

Nye partnerskaber

frivillige sociale organisationer og pårø-rendeorganisationer (alzheimerforeningen,Ældre sagen m.v.) spiller i dag en stor rollepå demensområdet, herunder i forhold til

indsatsen over for pårørende. de frivilligetilbud kan eksempelvis medvirke til etable-ring af netværk mellem bl.a. pårørende ogtil udvikling af gode og nytænkende dag- ogaflastningstilbud på demensområdet.National handlingsplan for demensindsatsen 21

NatioNal haNdliNgsplaN for demeNsiNdsatseN

Større initiativer på området

Civilsamfundsstrategisom det fremgår af regeringens arbejdsprogram ’danmark 2020 – viden, vækst, vel-stand, velfærd’ fra 2010 ønsker regeringen at styrke de hidtidige indsatser på områdetfor frivilligt socialt arbejde. regeringen har fremlagt en national civilsamfundsstrategimed henblik på at sikre en systematisk inddragelse af civilsamfundet og frivillige orga-nisationer i arbejdet med socialt udsatte grupper.ODA (Organisering af Dagtilbuds- og Aflastningsindsatsen)oda-projektet blev iværksat i 2004. som led i projektet har udvalgte kommuner i sam-arbejde med deres lokale frivillige organisationer udviklet en ’redskabskasse’, der skalmedvirke til at skabe koordinerede dagtilbud og aflastningsløsninger til personer meddemens og deres pårørende. de udviklede redskaber er afprøvet og evalueret og kanfindes på servicestyrelsens hjemmeside www.servicestyrelsen.dk.DAISY (Dansk Alzheimers Interventions Undersøgelse)i perioden 2004 til 2010 er der gennemført en stor videnskabelig undersøgelse af støtte-og rådgivningsindsatsen over for personer med demens og deres pårørende. som ledi undersøgelsen er der udviklet en rådgivningsmodel med konkrete redskaber til brugfor tilrettelæggelsen af støtte- og rådgivningsforløb. servicestyrelsen har i 2010 udgiveten pjece, som trin for trin beskriver, hvordan kommunerne kan bruge redskaberne i råd-givningsmodellen i praksis, og som kan findes på hjemmesiden www.servicestyrelsen.dk

selvom frivillige yder en stor og vigtig ind-sats over for personer med demens, måarbejdsgruppen konstatere, at der kan ek-sistere barrierer i forhold til frivillige tiltagover for netop denne gruppe. det skyldes, atgruppen af personer med demens kan havesærlige pleje- og omsorgsbehov, udadreage-rende adfærd m.v., og at der derfor i visse si-tuationer vil være behov for professionellemedarbejderes kompetencer. det er på denbaggrund væsentligt, at den frivillige ind-sats koordineres med den indsats, der ydesaf professionelle i kommunerne.

det er bl.a. som følge heraf arbejdsgruppensopfattelse, at samarbejdet mellem kommu-ner og frivillige organisationer om udviklingaf dag- og aflastningstilbud på demensområ-det bør styrkes. der er i dag udviklet en mo-del, oda-modellen, til støtte af koordineringog sammenhæng mellem den frivillige ogden kommunale indsats på demensområdet.fokus bør i fremtiden være på indholdet i dag-og aflastningstilbuddene på demensområ-det. gode dag- og aflastningstilbud kan bådebidrage til at skabe en meningsfuld hverdagfor personer med demens og fungere som envigtig aflastning af de pårørende.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der fremadrettet sættes fokus på at fremme partner-

skaber mellem kommuner og frivillige organisationer med henblik på udvikling og

forbedring af dag- og aflastningstilbud på demensområdet.

22 National handlingsplan for demensindsatsen

indsatsområde 6: uddannelsedet er vigtigt, at medarbejdere på sygehu-se, i kommuner og almen praksis er fagligtklædt på til at håndtere udfordringernemed demens. den mentale svækkelse, somen demenssygdom indebærer, stiller sær-lige krav til såvel behandling som pleje.der har i de senere år været fokus på beho-vet for at skabe bedre generelle rammer forfaglighed i den offentlige sektor og på op-kvalificering på demensområdet specifikt.i 2007 blev der indgået en trepartsaftaleom bedre rammer for rekruttering af med-arbejdere til den offentlige sektor og forudvikling af medarbejderes kompetencer.trepartsaftalen indeholdt en længere rækkeinitiativer målrettet medarbejdergrupper iregioner og kommuner. derudover er der pådemensområdet udviklet flere nye uddan-nelsestilbud, herunder arbejdsmarkedsud-dannelser og tilbud i regi af bl.a. NationaltVidenscenter for demens.

National handlingsplan for demensindsatsen 23

NatioNal haNdliNgsplaN for demeNsiNdsatseN

Fokus på faglighed

Trepartsaftaletrepartsaftalen fra 2007 indeholdt initiativer målrettet medarbejdergrupper i regionerog kommuner, som også kommer personer med demens til gode, herunder:• flere pladser på social- og sundhedsuddannelserne samt opkvalificering af blandtandet denne gruppe.• generelt løft i kompetenceudvikling og efteruddannelsestilbud for offentlige med-arbejdere.• indsatser til forbedringer af arbejdsmiljøet i den offentlige sektor og nedbringelse afsygefravær.Arbejdsmarkedsuddannelserder er siden 2003 oprettet fem nye arbejdsmarkedsuddannelser, der sigter på arbejdetmed personer med demens. uddannelserne er bl.a. målrettet social- og sundhedsas-sistenter, social- og sundhedshjælpere og ufaglærte beskæftiget med pleje og omsorg.Andre efteruddannelsestilbud om demensNationalt Videnscenter for demens og servicestyrelsen har i de senere år udbudt enrække nye tilbud om efter- og videreuddannelse målrettet medarbejdere i regioner ogkommuner på demensområdet.

social- og sundhedshjælpere og -assistenter,sygeplejersker og læger udgør nogle af demest centrale faggrupper på demensområ-det. en gennemgang af det faglige indholdi grunduddannelserne for disse faggrupperviser, at viden om demens og demensrelate-rede problemstillinger indgår i begrænset

omfang i grunduddannelserne. der er dogbetydelig variation på tværs af uddannel-sesinstitutionerne på de tre grunduddan-nelser, og en del af de studerende tilegnersig viden om demens i løbet af praktikperio-der og i den kliniske undervisning.

Mere fokus på demens i social- og sundhedsuddannelsen

det faglige indhold i social- og sundhedsuddannelsen fastlægges i vidt omfang af etfagligt udvalg, som er nedsat af arbejdsmarkedets parter. inden udgangen af 2010 for-ventes det faglige udvalg at foreslå et øget fokus på demens i social- og sundhedsud-dannelsen. det er væsentligt, at netop denne faggruppe har fokus på demens, da enstor del af gruppen vil komme til at beskæftige sig med demensområdet. i dag skønnesdet eksempelvis, at 25 pct. af alle hjemmehjælpsmodtagere har demens, og at 2/3 afbeboerne på landets plejecentre har demens.

Viden om demens tilegnes i høj grad på job-bet og gennem efter- og videreuddannelse.det er arbejdsgruppens generelle indtryk,at der i dag eksisterer et stort og varieret

udbud af efter- og videreuddannelser forsåvel socialfagligt som sundhedsfagligt per-sonale. en meget stor del af medarbejdernepå området modtager efter- og videreud-

24 National handlingsplan for demensindsatsen

dannelse i større eller mindre omfang, ogder anvendes i dag betydelige ressourcer påefter- og videreuddannelse. det er samtidigarbejdsgruppens vurdering, at de mange

tilbud om efter- og videreuddannelse på de-mensområdet med fordel vil kunne anven-des både mere målrettet og mere strategisk.

Arbejdsgruppen anbefaler, at såvel kommuner som regioner løbende har fokus på

at sikre en mere målrettet og strategisk anvendelse af efter- og videreuddannel-

serne på demensområdet, herunder at der samarbejdes om efter- og videreuddan-

nelsestilbud, der går på tværs af medarbejdere på sygehuse, i almen praksis

og kommuner.

indsatsområde 7: forskning og oplysningi danmark er væsentlige forskningsinitia-tiver i gang på demensområdet, og danskeforskere har bidraget betydeligt til interna-tional forskning inden for alzheimers syg-dom og andre demenssygdomme. en bety-delig andel af den sundhedsfaglige forsk-ning er forankret i Nationalt Videnscenterfor demens, men også andre institutionerhar foretaget eller foretager forsknings-projekter på demensområdet i danmark, fxsyddansk universitet m.fl.

National handlingsplan for demensindsatsen 25

NatioNal haNdliNgsplaN for demeNsiNdsatseN

Nationalt Videnscenter for Demens

Nationalt Videnscenter for demens (NVd) blev etableret i september 2007 som et ud-viklingsprojekt i perioden 2007-2011 med støtte fra satspuljemidler og sygekasserneshelsefond. formålet med NVd er dels at styrke og koordinere den sundhedsfagligeforskning i forhold til udviklingen af konkrete sundhedsfaglige behandlings- og plejetil-bud på demensområdet, dels at sikre en fast forankret vidensspredning og formidlingtil regioner og kommuner til gavn for behandling, pleje og rådgivning af personer meddemens og deres pårørende.

Forskning og formidling på

demensområdet

en videreudvikling af den sundheds- ogsocialfaglige indsats på demensområdetforudsætter, at indsatserne fortsat søges vi-denskabeligt vurderet og belyst.det er endvidere væsentligt, at resultaterneaf den forskning, som finder sted på de-

mensområdet, formidles til de aktører, sombeskæftiger sig med demensproblematik-ker. derved kan den nye viden finde anven-delse og bidrage til en styrkelse af området.det drejer sig både om problematikker ved-rørende demens, som er egnet til grund-forskning, samt problematikker, som er eg-net til mere praktisk anvendt forskning.

Arbejdsgruppen anbefaler, at det prioriteres at videreføre Nationalt Videnscenter

for Demens længere end til 2011.

Oplysning om demens til befolkningen

demens rammer en stor del af den danskebefolkning. enten i kraft af, at man selv fåren demenssygdom eller i kraft af, at éns på-rørende udvikler demens. det er vigtigt, atbefolkningen er oplyst om sygdommen ogdens konsekvenser. dette kan bidrage til, atde berørte ved, hvordan de skal forholde sig

til sygdommen, og hvor de skal henvendesig for at få den rette hjælp.der er tidligere iværksat større oplysnings-tiltag på demensområdet. denne indsatskan med fordel fortsættes og eventuelt mål-rettes mod særlige grupper, eksempelvis iforhold til at styrke den tidlige indsats.

Oplysningskampagne om demens ’Tænk hvis…’

for at medvirke til at sprede information og dermed øge samfundets generelle bevidst-hed om demens afviklede servicestyrelsen i 2004 kampagnen ”tænk hvis…”, som inde-bar en landsdækkende oplysningsindsats og en række landsdækkende temaaftener omdemens til borgere, som har sygdommen tæt inde på livet. i alt deltog ca. 3.000 menne-sker på de i alt 24 temaaftener.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der iværksættes en oplysningsindsats om demens.

26 National handlingsplan for demensindsatsen

4. arBejdet med haNdliNgsplaNeNi arbejdet med handlingsplanen og den kort-lægning, der ligger bag, har en række eks-perter og interessenter på demensområdetløbende bidraget. der har været afholdt tretemamøder, hvor arbejdsgruppen har drøf-tet emnerne a) forebyggelse, udredning ogbehandling, b) organisering og samarbejdeog c) pleje og omsorg samt pårørendesam-arbejde med eksperter og interessenter pådemensområdet. på temamøderne har føl-gende eksperter og interessenter bidragetved blandt andet at pege på udfordringerog løsninger på demensområdet:• Nationalt Videnscenter for demens, v.professor gunhild Valdemar og overlægepeter johannsen• alzheimerforeningen, v. formand annearndal og direktør Nis peter Nissen• demenskoordinatorer i danmark, v. for-mand ane eckermann, næstformandgitte Kirkegaard og faglig sekretærmarianne lundsgaard• dansk selskab for almen medicin, v. prak-tiserende læge jørgen peter Ærthøj• region hovedstaden, v. konst. projekt-chef Bettina skovgaard• silkeborg Kommune, v. udviklingskonsu-lent line folsgaard petersen• juridisk ekspert på demensområdet, lek-tor susanne B. holmder har desuden været afholdt mødermed de faglige organisationer foa –fag og arbejde, dansk sygeplejeråd ogpraktiserende lægers organisation. endelighar arbejdet med den nationale handlings-plan for demensindsatsen været drøftet pået møde i Ældreforum, hvor bl.a. ældreorga-nisationerne Ældre sagen, danske Ældrerådog Ældremobiliseringen er repræsenteret.

National handlingsplan for demensindsatsen 27