Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 87
Offentligt
Århus, 9. nov. 2009
Kære medlemmer af Region MidtI maj måned i år vedtog Folketinget en ændring af Sundhedsloven - lov nr. 529 af 12. juni 2009, der bl.a.handler om hjemtransport af afdøde, der bliver overflyttet til en specialafdeling og dør der. – For de 0 – 18årige fik loven tilbagevirkende kraft gældende fra 1. jan. 2007, da amterne ophørte med at eksistere. For alleandre gælder loven fra 1. jan. 2010. For os er det af stor betydning, at afdøde nu også betragtes sommennesker, der er omfattet af de ydelser, vores offentlige sundhedsvæsens har - uanset hvor i Danmark dubor, uanset din sociale baggrund og uanset de vedtagne politiske beslutninger om en øget specialisering påvores offentlige hospitaler.Kort fortalt:Vi er 4 bedsteforældre, der har oplevet, at vores nyfødte barnebarn i sep. 2007 blev overflyttet med enredningshelikopter fra Skejby Sygehus til Rigshospitalet, hvor hun døde 3 dage gammel. Som vi tidligere hargivet udtryk for over for jer, så var hele forløbet i det offentlige sundhedssystem og med det involveredesundhedspersonale på alle måder prisværdigt og flot. – Efter vores barnebarns død fandt vi ud af, at vi selvskulle betale for hjemtransporten – et beløb, der helt præcis er på 6.900 kr. Det gjorde ondt, rigtig ondt, og iaug. 2008 skrev vi til jer og bad om, at denne problemstilling blev taget op i de forskellige politiske fora, I er.– Vi var derfor særdeles tilfredse med, at Folketinget vedtog loven den 6. maj 2009. Ingen andre vil fremoverkomme i den umenneskelige situation, som det vitterlig var for os.Vores barnebarn er omfattet af loven, og i forbindelse med dækningen af udgifterne til hendes hjemtransport,er vi desværre løbet ind i problemstillinger, som vi ønsker, I skal kende til og forhåbentlig gøre ”noget” ved.Overordnet handler dette om, at der eret brist fra lov til praksis,og det kan ingen naturligvis være tjent med.Samtidig er vi nu – 2 år efter vores barnebarns død – så meget på afstand af sorgen, at vi synes, vi haroverskud til at følge denne sag ”helt til dørs”, så andre ikke kommer i den situation, vi har været i. Sompårørende, der netop har mistet et barn, er disse resurser naturligvis slet ikke til stede.Denne henvendelse drejer sig om sagsbehandlingen i Region Midt. Vi ved naturligvis ikke, hvordan deøvrige regioner har løst denne opgave, siden loven blev vedtaget; men vi vælger at sende en mail til alle deinstanser, der i aug. 2008 fik vores første henvendelse. - Vores sagsbehandling i Region Midt har desværreværet præget af manglende viden, fejlagtige afslag og en mangel på praksis i disse sager. Dette er på ingenmåde en kritik af de medarbejdere i regionen, vi har været i kontakt med. De har formentlig handlet ud fraden viden, de har haft.Vores erfaringer er som følger:2 måneder efter lovens vedtagelse kontaktede vi Patientkontoret for at få at vide, hvordan vi skulle forholdeos med vores regning. Både Patientkontoret og en jurist i regionen afviste, at der var kommet en ny lov. 3måneder efter vedtagelsen af loven, afviste Befordringskontoret det samme. Alle 3 steder oplyste vi omlovens tilblivelse, nummer osv.Hvis ikke vi tilfældigvis kendte til denne lov, og hvis ikke vi havde været vedholdende, havde vi formentligaccepteret det første afslag, og dermed ikke fået den rettighed, vi som borgere nu har.Det rejser følgende spørgsmål:I det øjeblik en lov er vedtaget i Folketinget, og skal implementeres i fx Region Midt:-Hvem har ansvaret for at informere de medarbejdere, der får henvendelserne fra borgerne, såsidstnævnte får de korrekte svar?-Hvilket kontor i Region Midt skal borgerne henvende sig til i forbindelse med disse udgifter?Patientkontoret, Befordringskontoret eller et helt tredje kontor?(Jf. sundhedsministerens kommentarer i debatten forud for lovens vedtagelse)Gad vide, hvor mange andre borgere, der har fået et afslag, fordi hverken borgerne selv eller de relevantemedarbejdere på kontorer i regionerne kendte til denne lov? Vi fik oplyst, at Befordringskontoret havde haft ialt 2 henvendelser om hjemtransport, og at man i jan. 2009 havde sendt et svar til de pågældende
1
mennesker i jan. 2009. Eftersom vi jo også har henvendt os til regionen, og eftersom vi ikke er blandt de 2og heller ikke har modtaget noget brev, er antallet af henvendelser altså større end 2 – formentlig en delstørre.Borgere, der har henvendt sig telefonisk til regionen, siden loven blev vedtaget, er formentlig heller ikke erregistreret. Disse borgere kan meget vel ha` fået samme fejlagtige afslag, som vi fik på hele 3 kontorer.-Som en konsekvens heraf, mener vi, at regionen må påtage sig ansvaret for at forsøge at finde frem tildisse mennesker – fx via medierne
Når det er regionens ansvar at sørge for denne hjemtransport, vil det så ikke være naturligt også at orientereom den på regionens hjemmeside, så fx de mennesker, der har en forkert svar, kan få behandlet deres sagigen? Det vil samtidig oplyse om loven til de familier, der med tilbagevirkende kraft har ret til at få udbetalttransportomkostninger fra 1. jan. 2007. - På Regionens hjemmeside er der fx specifikke oplysninger om, atman kan få tilskud til kørsel til og fra et hospital, hvor man modtager behandling, hvis man fx man bor mere50 km væk osv.; men vi kan ikke finde noget om loven om hjemtransport af afdøde – heller ikke i den lillefolder om befordring, man kan downloade, og som er gyldig fra okt. 2009.http://www.rm.dk/sundhed/vejledning+til+patienter/befordring. Hvis vi tager fejl, vil vi naturligvis gerne vide,hvor på hjemmesiden, det står. - Vi er opmærksomme på, at der på regionens hjemmeside er links tilwww.retsinformation.dk/ og www.sundhed.dk/, hvor loven omtales, og at den også omtales på såvelministeriets som Folketingets hjemmeside.I forbindelse med at orientere korrekt, opfordrer vi derfor regionen til at skrive præcise oplysningerpå
hjemmesiden; men det er ikke nok, for det vil nemlig hverken tilgodese de næsten 10 % af borgere i detteland, der er funktionelle analfabeter, eller de borgere, der ikke kan betjene en pc. Dertil kommer den gruppemedborgere fra andre lande, der af mange forskellige grunde har bosat sig i Danmark, og som kunbehersker det danske sprog i begrænset omfang.De praktiserende læger og bedemændene er formentlig de grupper, der har været tættest på de familier, dersiden 1. jan. 2007 har mistet børn og unge. Kunne de praktiserende læger og bedemændene inddrages i atfinde frem til og orientere de relevante familier, de kender til? Evt. ved at udlevere et ansøgningsskema, somborgerne så selv formidler videre til regionen? Ved at involvere de praktiserende læger og bedemænd, villeman kunne sikre, at danskere med begrænsede resurser også får mulighed for at få deres ret til dækning aftransportudgifter.Som nævnt har vores sagsbehandling været forvirrende og præget af modsatrettede beskeder, hvilket til envis grad vel er forståeligt, når medarbejderne først fik kendskab til loven efter vores henvendelse. – Statuspå vores sag er nu, at bedemanden elektronisk har sendt regningen til Befordringskontoret, som så skalbetale bedemanden inden 19.nov. 2009. - Hvis denne aftale mellem bedemanden og regionen fremoverbliver til gængs praksis, er den god, fordi den skåner de pårørende, der netop har mistet, og som derfor påingen måde har overskud til at ordne den slags.
Der er imidlertid et tidsproblem:I lovens § 5 stk. 3 står der:”Anmodningom hjemtransport af den afdøde efter reglerne i denne bestemmelse skal fremsættes forregionsrådet inden den afdøde hjemtransporteres.”----Hvem skal henvende sig? Og til hvilket kontor?Er det de pårørende, der er i sorg, og som måske knap nok kan ta’ vare på sig selv? Det er vist hverkenrealistisk eller menneskeligt.Er det specialafdelingen, hvor patienten døde, og hvor dødsattesten er udfærdiget?Er det bedemanden?
2
Ud fra vores personlige erfaringer og under hensyn til ovenstående vil vi foreslå følgende praksis fremover:------at den behandlende læge på specialafdelingen under den afsluttende samtale med de pårørende, ogsåorienterer de pårørende om retten til hjemtransport.Hospitalet sender dernæst rutinemæssigt besked (i loven udtrykt ved ”anmodning”) til regionen.Lægens underskrift på dødsattesten og hospitalets henvendelse til regionen er regionens garanti for, atreglerne for overflytning til en specialafdeling og retten til at blive transporteret hjem på regionensregning er opfyldt.Når de pårørende og bedemanden aftaler vedr. begravelse/bisættelse, træffes også aftale omhjemtransport fra specialafdelingen.Bedemanden træffer den praktiske aftale med hospitalet.Regningen for transporten sendes direkte fra bedemanden til regionen.
Ved at vælge en sådan praksis, opnår man:---At der er en automatik i det praktiske og formelle forløb omkring en hjemtransport, og atde pårørende
skånes
for at blive involveret med flere myndigheder i denne proces, der efter loven jo skal finde sted,før
afdøde transporteres hjem.At regionen får den fornødne dokumentation for, at reglerne for hjemtransport er overholdt.At bureaukratiet i regionen er reduceret, hvilket må kunne betyde en hurtigere sagsbehandling iregionen.
På vegne af de 4 bedsteforældreLis Jensen, Søren Schmidt Jensen og Hans VassardBente Vassard[email protected]
Denne mail er sendt til:SundhedsministerenFolketingets SundhedsudvalgDanske Regioner – SundhedsudvalgetRegion Midt – de enkelte medlemmer og medlemmer af SundhedskoordinationsudvalgetHospitalsledelsen, Skejby SygehusDorthe Laustsen – Rådmand for sundhed og omsorg i Århus KommuneJes Reinholdt – Behandlende overlæge ved RigshospitaletKirsten Brosbøl, folketingsmedlem
3
