Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 79
Offentligt
Hjertepatienters brug ogoplevelse af rehabilitering2010
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
KolofonForfattere:Mette Bøgelund,Casper MønstedDato: 15.10.2010
Om Incentive PartnersAnalyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl-per vores kunder med at nå deres mål.Opskriften lyder: god service, erfaring og godt håndværk tilsatevnen til at lytte, når vores kunder taler.Vi arbejder blandt andet med samfundsøkonomi, sundhedsøko-nomi, brugerundersøgelser og markedsanalyser.
KontaktIncentive PartnersBirkerød Kongevej 137 EDK-3460 Birkerød(+45) 2916 1223[email protected]incentivepartners.dk
2/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
Indholdsfortegnelse122.12.233.13.23.33.43.53.63.744.155.15.25.35.45.566.16.26.378SammenfatningIndledningUndersøgelsens formålHvad er hjerterehabilitering?ResultaterHvor mange hjertepatienter har fået rehabilitering?Information under indlæggelsenVentetidViden om forløbTryghed ved udskrivelseTilfredshed med rehabiliteringFokus på fysisk genoptræningUdvikling siden sidste undersøgelseUdvikling i resultaterResultater for regionerRegion HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandMetodeUdvikling af spørgeskemaAnalysemetodePatienter i undersøgelsenLitteraturBilag: Spørgeskema4777991415161718202324252628303234363636363941
3/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
1 SammenfatningHjerteforeningen har i foråret 2010 bedt Incentive Partners om at gennemføre en spørgeskemaundersø-gelse blandt hjertepatienter, der i 2009 har været indlagt med svær hjertesygdom og derfor har et for-ventet stort behov for rehabilitering. 5.220 ud af de 8.860 udtrukne patienter, svarende til 59%, hardeltaget i undersøgelsen (se afsnit 6.3 for detaljer om patienterne i undersøgelsen). Formålet med un-dersøgelsen er at kortlægge hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering. Analysen viser, at:Kun hver fjerde får tilbud om fuld rehabiliteringKun hver fjerde hjertepatient får tilbud om fuld rehabilitering, og kun 13% deltager i fuld rehabilitering.Halvdelen får tilbudt delvis eller fuld rehabilitering, mens kun 36% deltager i delvis eller fuld rehabilite-ring. 64% af hjertepatienterne får altså ingen, meget begrænset eller begrænset rehabilitering.Hjertepatienters rehabiliteringsniveauAndel, der har fået tilbud om27%23%23%17%13%24%23%Andel, der har deltaget i
18%13%
19%
Ingen
Meget Begrænsetbegrænset
Delvis
Fuld
Ingen
Meget Begrænsetbegrænset
Delvis
Fuld
Rehabilitering
Rehabilitering
Flest får tilbud om kontrol af medicinsk behandling, færrest får tilbud om psykosocial rehabilitering72% af hjertepatienterne får tilbudt kontrol af medicinsk behandling, og næsten alle tager imod tilbud-det. 2 ud af 3 bliver tilbudt fysisk genoptræning og rådgivning om kost, og halvdelen af alle hjertepati-enter deltager. 1 ud af 3 tilbydes psykosocial rehabilitering, og kun 1 ud af 6 deltager.
4/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
Tilbud om og deltagelse i de enkelte rehabiliteringstyper
Har brugt/vil bruge tilbud om...Kontrol af min medicinske behandling
Har fået tilbud om...68%72%
Fysisk træningRådgivning om hjerterigtig kostUndervisning i sygdomsforståelsePsykisk støtte til mig selv19%32%35%43%
52%55%
66%65%
Psykosocial rehabiliteringsamlet:32% har fået tilbuddet16% har deltaget
Psykisk støtte til mine pårørende
13%
29%
Tilbud om og deltagelse i rehabilitering afhænger af en række sociodemografiske faktorerEn række faktorer har betydning for, i hvor høj grad patienter bliver tilbudt og deltager i fuld eller del-vis rehabilitering. Analysen viser, at:Kvinder får tilbudt mindre rehabilitering end mændÆldre får tilbudt mindre rehabilitering end yngreEnlige får tilbudt mindre rehabilitering end patienter, der bor sammen med en partnerPatienter uden uddannelse får tilbudt mindre rehabilitering end patienter med uddannelse.
Derudover er der regionale forskelle på rehabilitering. Flest bliver tilbudt rehabilitering i Region Syd-danmark og i Region Nordjylland, og færrest får tilbuddet i Region Hovedstaden.Flertallet begynder rehabilitering inden 5 uger efter udskrivelsen60% af de patienter, der har deltaget i rehabilitering, begynder rehabiliteringen inden 5 uger efter ud-skrivelsen. Hver femte patient må imidlertid vente 9 uger eller mere. Bliver ventetiden længere end 5uger, mener mere end halvdelen, at ventetiden er for lang.Viden om rehabilitering giver tryghedViden om rehabilitering betyder meget for trygheden ved udskrivelse. Blandt de trygge patienter er derlangt flere, der ved hvor og hvornår rehabiliteringen skal foregå, og hvilken rehabilitering de skal have,end blandt de utrygge.Tilfredshed med rehabilitering3 ud af 4 er generelt tilfredse med deres rehabilitering, mens hver tiende patient er overvejende util-freds eller meget utilfreds med deres samlede rehabiliteringsforløb. Mænd er tilsyneladende mere til-fredse end kvinder, men analysen viser, at dette resultat skyldes, at mænd får flere tilbud og deltagerhyppigere i rehabilitering. Den største andel af tilfredse patienter findes blandt dem, der får tilbudtpsykosocial rehabilitering.
5/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
Fysisk genoptræning2 ud af 3 bliver tilbudt fysisk genoptræning og rådgivning om kost, og halvdelen af alle hjertepatienterdeltager. Halvdelen af dem, der ikke får tilbudt fysisk genoptræning, ville gerne have haft det. Under-søgelsen finder en positiv sammenhæng mellem at have deltaget i fysisk genoptræning, og hvor ofteman dyrker motion.
6/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
2
Indledning
Hjertesygdom er det sygdomsområde, der er årsag til flest indlæggelser og sengedage i Danmark. Mindst300.000 personer lever med hjertekarsygdom. Hvert år indlægges mere end 125.000 voksne danskeremed hjertekarsygdom. De tegner sig for 145.000 indlæggelser, da der er en del genindlæggelser, ogmere end 400.000 sengedage om året. En stor del af de personer, som lever med hjertekarsygdom, haralvorlige fysiske, psykiske og sociale følger af sygdommen [1].Hjerteforeningen anbefaler, at alle patienter, der indlægges med hjertesygdom, vurderes individueltmed henblik på et individuelt tilbud om hjerterehabilitering. Hjerteforeningen mener, at alle patientermed behov bør have adgang til et sammenhængende tilbud om hjerterehabilitering af høj kvalitet, uan-set om de enkelte ydelser tilbydes på sygehus, i kommunekommunalt regi, i almen praksis eller i andetregi.
2.1
Undersøgelsens formål
Hjerteforeningens formål med undersøgelsen er at få kortlagt hjertepatienters brug og oplevelse af re-habilitering. I undersøgelsen deltager patienter med en så svær hjertesygdom, at de må forventes athave et lægefagligt begrundet behov for rehabilitering. I afsnit 6.3 beskrives diagnosekoder og øvrigerespondentkarakteristika.Mere konkret er formålet med undersøgelsen at:Undersøge, hvor mange patienter der får tilbud om rehabilitering, og hvilke typer af rehabilite-ring de tilbydesUndersøge, hvor mange patienter der deltager i de forskellige tilbudIdentificere, hvilke sociodemografiske faktorer der har betydning for den rehabilitering, patien-terne bliver tilbudt og deltager iKortlægge, hvor tilfredse patienterne er, og hvad der har betydning for tilfredshedenSammenligne udviklingen med sidste årTegne et billede af rehabiliteringen i de enkelte regioner.
På baggrund af de fakta, der lægges frem i undersøgelsen, vil fagfolk og politikere kunne træffe merekvalificerede valg vedrørende hjertepatienters rehabilitering i dagens Danmark.Hjerteforeningen har bidraget til undersøgelsen med ønsker til spørgsmål i spørgeskemaet og udvælgel-se af patienter (diagnosekoder). Incentive Partners har analyseret data, udarbejdet rapporten og dragetdens konklusioner. Dataindsamlingen er sket i samarbejde med UNI∙C.
2.2
Hvad er hjerterehabilitering?
Typer af rehabiliteringHjertepatienterne er blevet spurgt, om de har fået tilbud om og har deltaget i følgende former forrehabilitering:
7/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
Rådgivning om rygestopKontrol af medicinsk behandlingRådgivning om hjerterigtig kostPsykisk støtte til sig selvPsykisk støtte til deres pårørendeUndervisning i sygdomsforståelseFysisk træning (motion).
Elementerne er valgt ud fra anbefalinger fra Dansk Cardiologisk Selskab[5].I analysen har vi grupperetelementerne i 4 typer af rehabilitering, der hver især er vigtige for, hvordan hjertepatienter klarer sigefter udskrivelse. Grupperne er defineret i Figur 1. Rådgivning om rygestop er ikke inkluderet i nogletyper af rehabilitering, da det kun er relevant for de patienter, der ryger. Rådgivning om rygestopbehandles særskilt i afsnit 3.1.Figur 1Typer af rehabilitering i undersøgelsenMedicinsk kontrol• Kontrol af minmedicinske behandlingFysisk genoptræning• Fysisk træning(motion)Kost• Rådgivning omhjerterigtig kost
Psykosocialrehabilitering• Psykisk støtte til migselv• Psykisk støtte til minepårørende• Undervisning isygdomsforståelse• Patienterne skal havedeltaget i 2 ud af 3 afovenstående tilbud forat have deltaget ipsykosocialrehabilitering
Samlet rehabiliteringsniveauOvenstående inddeling giver et detaljeret billede af, hvilke rehabiliteringstilbud patienterne får og del-tager i. For at skabe overblik over den samlede rehabiliteringsstandard i Danmark er der defineret etsamlet mål for patientens rehabiliteringsniveau. Det samlede rehabiliteringsniveau er defineret ud fra,hvor mange typer af rehabilitering den enkelte patient møder. Det giver anledning til 5 niveauer forrehabilitering:Figur 2Definition af rehabiliteringsniveauMeget begrænsetrehabilitering• 1 ud af 4 typeraf rehabiliteringBegrænsetrehabilitering• 2 ud af 4 typeraf rehabiliteringDelvisrehabilitering• 3 ud af 4 typeraf rehabilitering
Ingenrehabilitering• 0 ud af 4 typeraf rehabilitering
Fuld rehabilitering• 4 ud af 4 typeraf rehabilitering
8/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
3 ResultaterI dette afsnit præsenteres undersøgelsens resultater.
3.1
Hvor mange hjertepatienter har fået rehabilitering?
Kun hver fjerde får tilbud om fuld rehabiliteringUndersøgelsen viser, at kun 27% får tilbudt fuld rehabilitering, og at kun 13% benytter sig af det. Det eraltså mindre end halvdelen, der benytter sig af tilbud om fuld rehabilitering, jf. Figur 3. Det kunne tydepå, at tilbuddene ikke er tilstrækkeligt relevante for patienterne, eller at vigtigheden af rehabiliteringikke i tilstrækkeligt omfang er blevet formidlet til patienterne.Halvdelen får tilbudt delvis eller fuld rehabilitering, mens kun 36% deltager i delvis eller fuld rehabilite-ring. 2 ud af 3 hjertepatienter får altså ingen, meget begrænset eller begrænset rehabilitering.Figur 3Hjertepatienters rehabiliteringsniveauAndel, der har deltaget i27%23%23%17%13%24%23%
Andel, der har fået tilbud om
18%13%
19%
Ingen
Meget Begrænsetbegrænset
Delvis
Fuld
Ingen
Meget Begrænsetbegrænset
Delvis
Fuld
Rehabilitering
Rehabilitering
Note: Ikke alle deltager i alle de tilbud, de har fået, hvorfor andelen, der deltager i eksempelvis begrænsetrehabilitering, kan overstige andelen, der har fået dette tilbud.
Medicinsk kontrol er mest udbredt, mens kun få får tilbudt psykosocial rehabiliteringAf Figur 4 fremgår det, at 72% af hjertepatienterne får tilbudt kontrol af medicinsk behandling, og næ-sten alle tager imod tilbuddet. 2 ud af 3 bliver tilbudt fysisk genoptræning og rådgivning om kost, menkun ca. halvdelen af alle patienter tager imod tilbuddet.
9/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
Figur 4
Tilbud om og deltagelse i de enkelte rehabiliteringstyper
Har brugt/vil bruge tilbud om ...Kontrol af min medicinske behandling
Har fået tilbud om ...68%72%
Fysisk træningRådgivning om hjerterigtig kostUndervisning i sygdomsforståelsePsykisk støtte til mig selv19%32%35%43%
52%55%
66%65%
Psykosocial rehabiliteringsamlet:32% har fået tilbuddet16% har deltaget
Psykisk støtte til mine pårørende
13%
29%
Den mindste andel af både tilbud og deltagelse findes inden for psykosocial rehabilitering, som define-ret i afsnit 2.2. 1 ud af 3 tilbydes psykosocial rehabilitering, og kun 1 ud af 6 deltager. Den lave delta-gelse i de psykosociale tilbud er således den primære årsag til forskellen mellem andelen, der får tilbudom, og andelen, der deltager i fuld rehabilitering.1 ud af 3 bliver undervist i sygdomsforståelse, der dermed er det mest udbredte element i psykosocialrehabilitering. 19% modtager psykisk støtte til sig selv, og kun 13% af patienterne har pårørende, dermodtager psykisk støtte.8 ud af 10 rygere får information om betydningen af rygning, men kun få deltager i rygestoptilbudRygning er sammen med forkert kost og fysisk inaktivitet en af de væsentligste risikofaktorer for hjerte-sygdom [1]. Det er derfor særligt vigtigt, at rygere får information om betydningen af rygning og mulig-hed for at deltage i rygestoptilbud.Figur 5Information om rygning og tilbud om rådgivning om rygestop
Andel af rygere, der ...Er blevet informeret om betydningen af rygningHar fået tilbud om rådgivning om rygestop64%83%
Blandt de respondenter, der ryger, har 8 ud af 10 fået information om betydningen af rygning. 6 ud af10 har ved udskrivelse fået tilbud om rådgivning om rygestop, hvoraf lidt over halvdelen har taget imodtilbuddet.Årsager til at fravælge tilbud om rehabiliteringI undersøgelsen har patienterne haft mulighed for at angive årsagerne til, at de ikke har deltaget i denrehabilitering, som de er blevet tilbudt. Vi kan se af kommentarerne, at årsagerne fx kan være, at det
10/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
ikke føles relevant, eller at man ikke kan deltage af praktiske, psykiske eller fysiske årsager. Fx skriveren respondent:Både rygestop og fysisk træning ligger i dagtimerne, og det passer ekstremt dårligt med et al-mindeligt fuldtidsjob. Når man har været sygemeldt i en periode, så er det ikke særlig smart og-så at skulle bede om fri til rygestop og motion.Hjerteforeningens erfaring er, at patienter ofte tilkendegiver, at deres manglede deltagelse skyldespraktiske omstændigheder. Fx at træning og undervisning ligger i arbejdstiden, langt væk mv. Denmanglende deltagelse i rehabiliteringstilbud kan således være en indikation af, at rehabiliteringen ikkeer tilrettelagt efter patientens behov og muligheder.
11/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
Hvilke patienter får rehabilitering?I Figur 6 ses det, hvilke sociodemografiske faktorer der er afgørende for, i hvor høj grad man som pati-ent får tilbudt og deltager i fuld eller delvis rehabilitering.Figur 6Hvilke patienter får tilbud om og deltager i fuld eller delvis rehabilitering?
Andel, der får tilbud om, og andel, der deltager i fuldeller delvis rehabiliteringMændKøn
Deltagelse39%29%42%
Tilbud55%
Kvinder
Alder
> 67 år< 67 årBor sammen med partnerBor alene29%
33%39%39%
47%55%54%45%
Samliv
NordjyllandSyddanmarkRegion
42%41%38%
55%56%51%
SjællandMidtjylland
35%30%36%40%
52%45%51%54%
HovedstadenVideregående udd.Kortvarig udd. eller faglært
Uddannelse
Ingen erhvervsuddannelse
30%Gns. deltagelse36%
46%Gns. tilbud51%
De vigtigste konklusioner nævnes nedenfor.Kvinder får mindre rehabilitering end mændKun 29% af kvinderne deltager i fuld eller delvis rehabilitering. Det er 10 procentpoint færre end blandtmændene. Den ringere deltagelse blandt kvinder skyldes i langt overvejende grad, at kun 42% blivertilbudt fuld eller delvis rehabilitering, mens det tilsvarende tal for mænd er 55%.Færre ældre får rehabilitering33% af de ældre over 67 år deltager i delvis eller fuld rehabilitering, mens det for patienter på 67 åreller yngre patienter gælder for 39%.12/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
Patienter, der bor sammen med partner, får mere rehabiliteringSamlivsstatus er et af de vigtigste parametre for, om patienter deltager i fuld eller delvis rehabilitering.Patienter, der bor sammen med en partner, får i højere grad tilbud om rehabilitering og deltager ogsåhyppigere i den rehabilitering, de bliver tilbudt, end enlige. Således er det kun 29% af de enlige, derdeltager i fuld eller delvis rehabilitering, men det gælder for 39% af dem, der bor sammen med en part-ner. En forklaring kan være, at partneren hjælper med at spørge ind til forskellige muligheder for reha-bilitering, ligesom en partner kan hjælpe med praktiske forhold såsom transport og støtte til at deltagei rehabiliteringstilbud.Rehabilitering afhænger af bopælFlest patienter tilbydes fuld eller delvis rehabilitering i Region Nordjylland (55%) og i Region Syddanmark(56%), mens færrest får tilsvarende tilbud i Region Hovedstaden (45%). Se kapitel 5 for en detaljeretgennemgang af de enkelte regioner.Figur 7 viser kommunernes fordeling, med hensyn til hvor stor en andel der får tilbudt fuld eller delvisrehabilitering. Tilbuddene gives af både sygehuse og kommuner. Det ses, at bor man i Nordsjællandeller på Lolland eller Falster, er det mindre sandsynligt, at man får tilbudt fuld eller delvis rehabilite-ring, end hvis man bor i fx Sønderjylland.Figur 7Fuld eller delvis rehabilitering efter bopæl
Note: Landsgennemsnittet for, hvor stor en andel der får tilbudt fuld eller delvis rehabilitering, er 51%.Kommuner med under 30 respondenter er ikke medtaget.
Patienter uden erhvervsuddannelse får tilbudt mindre rehabiliteringKun 46% af patienterne uden erhvervsuddannelse får tilbud om fuld eller delvis rehabilitering, og kun30% deltager.Rehabilitering blandt beskæftigedeOm patienterne er beskæftigede eller ej, har ingen betydning for, i hvilket omfang de får tilbudt ellerdeltager i rehabilitering. 36% af de adspurgte i undersøgelsen er beskæftigede.
13/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
Hvor foregår rehabiliteringen?De patienter, der har deltaget i rehabilitering, er også blevet spurgt, hvor den er foregået. Mere endhalvdelen svarer, at rehabiliteringen har fundet sted på sygehuset, mens ca. hver femte har deltaget irehabilitering i kommunalt regi og endnu færre hos egen læge.Figur 8Rehabiliteringen foregår primært på sygehuset
Hvor har du deltaget i rehabilitering, efter du kom hjem fra sygehuset?På et sygehusI kommunen*Hos min egen lægeAndet**11%16%21%57%
* Fx på et genoptræningscenter, et sundhedscenter, i hjemmeplejen mv.** I en patientforening, hos en praktiserende speciallæge, på et plejehjem eller andre steder.Note: Tallene summerer op til mere end 100%, da hver respondent havde mulighed for at sætte flere krydser.
3.2
Information under indlæggelsen
Der er en vis spredning i, hvor meget information patienterne får under deres indlæggelse. Såledesmodtager 86% af patienterne information om deres medicinske behandling. Mere end 2 ud af 3 modtagerinformation om fysisk aktivitet, rygning og hjerterigtig kost. På det psykosociale område er informatio-nen under indlæggelsen mere begrænset, idet 1 ud af 3 informeres om betydningen af psykisk støtte tildem selv, og kun hver femte informeres om betydningen af psykisk støtte til de pårørende, jf. Figur 9.Figur 9Information under indlæggelsen
Andel, der under indlæggelsen blev informeret om betydningen af:
Medicinsk behandlingFysisk aktivitetRygningHjerterigtig kostPsykisk støtte til sig selv31%
86%74%72%67%
Psykisk støtte til pårørende
22%
14/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
3.3
VentetidFigur 10Hver femte patient venter 9 uger ellermere på, at rehabilitering påbegyndes
I dette afsnit fokuseres udelukkende på de pati-enter, der har deltaget i rehabilitering.60% påbegynder rehabilitering inden for 5 ugerefter udskrivelse. Hver femte patient må imid-lertid vente 9 uger eller mere.
37%23%20%
Der er en klar sammenhæng mellem ventetids-længden og patienternes oplevelse af venteti-den. I Figur 11 ses det, at jo længere ventetidener, før rehabilitering påbegyndes, jo flere pati-enter synes, at det er for lang tid. Blandt dem,der kun har ventet 0-2 uger, synes 94%, at det er0-2 uger3-5 uger
20%
6-8 uger
9 uger ellermere
en passende ventetid. 40% har ventet 6 uger el-ler mere, og 61% af dem synes, at det er for lang tid. 20% har ventet 9uger eller mere, og heraf synes 73%, at det er for længe. Deraf kan man udlede, at de fleste patienterforetrækker en ventetid under 6 uger, men at 40% faktisk venter længere end det.Mønsteret er omtrent det samme for mænd og kvinder, og ventetiden i sig selv afhænger ikke systema-tisk af køn.Figur 11Sammenhæng mellem ventetid og oplevelse af ventetidHvordan oplevede du ventetiden, fra du kom hjem fra sygehuset,til din rehabilitering startede?For langHvor mange ugergik der, fra dukom hjem frasygehuset, til dinrehabiliteringstartede?0-2 uger3-5 uger5%19%49%Passende94%80%50%For kort2%1%1%
6-8 uger
9 uger eller mere0%
73%
26%
1%100%
Figur 12 viser ventetiden i Danmarks regioner. Ventetiden er kortest i Region Syddanmark, hvor 27% på-begynder rehabilitering inden for 2 uger efter udskrivelse, og 2 ud af 3 patienter har påbegyndt rehabili-tering inden for de første 5 uger efter udskrivelse. Dog er der stadig 14%, der venter 9 uger eller længe-re. Region Hovedstaden har den største andel, der venter 9 uger eller længere, nemlig op mod hverfjerde patient.
15/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
Figur 12
Ventetid fordelt på regionHvor mange uger gik der, fra du kom hjem fra sygehuset, til din rehabilitering startede?0-2 uger3-5 uger6-8 uger9 uger eller mere
Region SyddanmarkRegion SjællandRegion Midtjylland
27%23%22%38%34%
42%19%22%
17%
14%
20%22%24%
Region HovedstadenRegion Nordjylland0%
21%20%
35%35%
20%23%
23%100%
3.4
Viden om forløbViden om rehabilitering fordelt på køn
Figur 13
Da jeg blev udskrevet fra sygehuset, vidste jeg:Hvor jeg skulle henvende mig, hvis jeg havde behovfor hjælp i forbindelse med min hjertesygdom
Mænd
Kvinder72%65%
Hvilken rehabilitering, jeg skulle gennemgå
61%49%
Hvor jeg skulle påbegynde min rehabilitering
57%45%43%33%
Hvornår jeg skulle påbegynde min rehabilitering
Figur 13 viser andelen af hhv. mænd og kvinder, der ved udskrivelse ved, hvor de skal henvende sig,hvilken rehabilitering de skal gennemgå, og hvor og hvornår de skal påbegynde rehabilitering. Mænd vedgenerelt mere end kvinder om deres efterfølgende rehabiliteringsforløb, når de bliver udskrevet. Stør-stedelen af både kvindelige og mandlige patienter ved, hvor de kan henvende sig med spørgsmål omderes hjertesygdom. Kun halvdelen af de kvindelige patienter ved, hvilken rehabilitering de skal gen-nemgå, og under halvdelen ved, hvor og hvornår de skal påbegynde rehabilitering.
16/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
3.5
Tryghed ved udskrivelseFigur 14Tryghed ved udskrivelse
Kvinder er generelt mere utrygge, når de skalhjem fra sygehuset, end mænd er.Ældre patienter (>67 år) er markant tryggereend yngre, ligesom det at bo sammen med enpartner øger sandsynligheden for at føle sigtryg ved udskrivelse.Viden om rehabiliteringsforløbet betyder me-get for trygheden ved udskrivelse.Der er en klar sammenhæng mellem patien-ternes tryghed ved udskrivelsen, og hvor me-get de ved om deres efterfølgende rehabilite-ringsforløb.MegettrygTrygHverkentryg ellerutrygUtryg12%
40%34%26%30%
MændKvinder
22%18%
9%3%
6%
Megetutryg
Figur 15 viser, at mellem 67% og 74% af de patienter, der har viden om rehabiliteringsforløbet, føler sigtrygge. Blandt de patienter, der ikke har viden om forløbet, er under halvdelen trygge. Ved at informerekan man således skabe større tryghed for patienterne.Figur 15Viden om forløb giver tryghedVidsteVidste ikke74%
Andel af trygge patienter, der vidste hhv. ikke vidste:Hvornår jeg skulle påbegynde min rehabilitering
49%71%46%
Hvor jeg skulle påbegynde min rehabilitering
Hvilken rehabilitering, jeg skulle gennemgåHvor jeg skulle henvende mig, hvis jeg havde behovfor hjælp i forbindelse med min hjertesygdom
71%43%
67%42%
Andel af trygge patienter
17/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
3.6
Tilfredshed med rehabiliteringTilfredshed med rehabilitering41%
Figur 16
Figur 17
Rehabiliteringsdeltagelse og tilfredshed
Rehabiliteringsdeltagelse
34%
Fuld
93%
15%5%5%
Delvis
86%
Meget tilfreds
Hverken/eller
Meget utilfreds
Overvejendetilfreds
Overvejendeutilfreds
Begrænset
72%
Megetbegrænset
59%
Andel,derertilfredseI spørgeskemaet bliver der spurgt, hvor tilfredse patienterne er med deres rehabiliteringsforløb alt i alt.Samlet er 75% af respondenterne tilfredse med deres rehabilitering. Hver tiende patient er overvejendeutilfreds eller meget utilfreds med sit samlede rehabiliteringsforløb.Blandt mænd er en større andel meget tilfredse (35%) end blandt kvinder (31%). Det skyldes, at kvindergenerelt får færre tilbud og har en væsentlig lavere deltagelse i rehabilitering end mænd, jf. Figur 6.Tager man højde for forskel i deltagelse, er der ingen signifikant forskel på mænd og kvinderstilfredshed. Det ses af Figur 17, at tilfredsheden er større, jo mere rehabilitering man har deltaget i.Figur 18Sammenhæng mellem deltagelse og tilfredshedHar brugt tilbudPsykisk støtte til mig selvHar ikke brugt/ikke fået tilbud
68%71%64%54%
91%91%
Psykisk støtte til mine pårørendeUndervisning i sygdomsforståelseFysisk træning
88%84%82%
Rådgivning om hjerterigtig kostKontrol af medicinsk behandlingRådgivning om rygestop
59%55%
81%78%67%Andel, der er tilfredse
Figur 18 viser, at det gælder for alle elementer, at deltagelse er forbundet med en langt større andel aftilfredse patienter. Den største andel af tilfredse patienter findes blandt dem, der har taget imod tilbudom psykisk støtte enten til sig selv eller pårørende, hvor 91% er tilfredse med deres samlede rehabilite-ring.
18/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
Det mest afgørende for tilfredshed er deltagelse i psykosocial rehabilitering og fysisk træning, dereftermedicinsk kontrol og kostvejledning. Det har stor betydning for tilfredsheden, hvor meget man ved ud-skrivelsen ved om sit forløb. Hvis patienterne er velinformerede om deres rehabiliteringsforløb1, er dettre gange mere sandsynligt, at de er tilfredse, end hvis de ikke er velinformerede.Endvidere er tilfredsheden alt andet lige større for ældre patienter (>67 år).Figur 19 viser, at der er størst tilfredshed i Region Syddanmark, derefter kommer Region Nordjylland ogRegion Midtjylland. Mindst tilfredshed er der i Region Sjælland og Region Hovedstaden.
Figur 19
Tilfredshed i regionerne
Region SyddanmarkRegion NordjyllandRegion Midtjylland77%
81%79%
Region SjællandRegion Hovedstaden69%
72%Andel, der er tilfredse
1
Her defineret ved, at man ved hvilken rehabilitering man skal påbegynde, og hvor og hvornår man skal henvende sigved spørgsmål.
19/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
3.7
Fokus på fysisk genoptræning
Generel tilfredshed med fysisk genoptræning2 ud af 3 bliver tilbudt fysisk genoptræning og rådgivning om kost, og halvdelen af alle hjertepatienterdeltager. 55% af dem, der ikke får tilbudt fysisk genoptræning, ville gerne have haft det. Patienterne ergenerelt tilfredse. Således svarer 42%, at de er meget tilfredse, og 41%, at de er tilfredse, jf. Figur 20.Figur 20 Tilfredshed med fysisk genoptræningAndel af respondenterMeget tilfredsOvervejendetilfredsHverken/eller11%3%3%
Figur 21 Mål med fysisk genoptræningAndel, der svarer, at det er meget vigtigt eller vigtigt:At komme i god formAt forstå og kende sin kropsgrænserAt prøve forskellige formerfor motion84%
42%41%
82%
63%
OvervejendeutilfredsMeget utilfreds
At blive tvunget til at dyrkemotionAt være sammen medandre hjertepatienter
46%
32%
Patienterne ønsker at komme i god form og at kende deres egne grænserI undersøgelsen er patienterne blevet spurgt om, hvad den fysiske genoptræning bør målrettes mod.Som det fremgår af Figur 21, er de vigtigste elementer ved fysisk genoptræning at komme i god form ogat forstå og kende sin krops grænser. Men det er også vigtigt at prøve forskellige former for motion.Dette er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser på området [2].Sammenhæng mellem fysisk genoptræning og motion15 % af de adspurgte dyrker i dag motion mere end 5 gange om ugen. 29% dyrker motion 3-5 gange omugen, og 38% motionerer 1-2 gange om ugen. De resterende 17% dyrker motion mindre end 3 gange ommåneden.
20/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
Figur 22 Hjertepatienters motion
Mere end 5 gange om ugen3-5 gange om ugen1-2 gange om ugen1-3 gange om månedenMindre end 1 gang om måneden6%11%
15%29%38%
Andel af respondenterFor patienter, der dyrker motion højst 5 gange om ugen, er der en signifikant positiv sammenhæng mel-lem at deltage i fysisk genoptræning, og hvor ofte man dyrker motion i dag. Dette indikerer, at fysiskgenoptræning ikke kun hjælper patienterne i perioden umiddelbart efter indlæggelsen, men også ermed til at fastholde patienternes fokus på motion senere hen. Det skal dog bemærkes, at undersøgelsenikke kan klarlægge den præcise årsagssammenhæng, og det er derfor også muligt, at kausaliteten gården anden vej.Halvdelen af patienterne venter mere end 6 uger på fysisk genoptræningFor næsten halvdelen af patienterne gik der mere end 6 uger, fra de kom hjem fra sygehuset, til depåbegyndte et tilbud om fysisk træning, jf. Figur 23. Patienterne ønsker imidlertid at begynde på denfysiske genoptræning hurtigt. Halvdelen af de patienter, der har ventet 6-8 uger, synes således, at ven-tetiden er for lang, og blandt dem, der har ventet i 9 uger eller mere, gælder det for 3 ud af 4 patien-ter. Dette stemmer overens med tidligere undersøgelser, der viser, at mange efterlyser en hurtig startpå fysisk træning, så de kan få afklaret, hvordan og hvor meget de kan belaste deres krop [2].En respondent skriver:”Deter helt klart et problem, at der er så lang ventetid på fysisk træning. De fleste, jeg varsammen med, er begyndt at arbejde igen, og så kan det være et problem at få tilpasset hverda-gen. Udbyttet ville også være større, hvis man kom hurtigere i gang. Det er i sygdomsperioden,der er behov for at møde andre ligesindede.”
21/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
Figur 23 Ventetid på fysisk genoptræning35%
Figur 24 Aldersfordeling ved fysisk genoptræningDeltagelse48%61%57%54%52%41%72%68%66%66%Tilbud
Alder24%
70+ år60-69 år50-59 år40-49 år
22%18%
0-2 uger
3-5 uger
6-8 uger
9 uger ellermere
<40 år
Ventetid på fysisk genoptræning
Deltagelsen i fysisk genoptræning er størst blandt de 40-70-årigeMere end halvdelen af patienterne i aldersgruppen 40-70 år deltager i fysisk genoptræning. Deltagelsener ringere blandt patienter under 40 år og over 70 år. Ca. 2 ud af 3 tilbydes fysisk genoptræning, dog erandelen en smule mindre blandt patienter over 70 år, jf. Figur 24.Kvinder og enlige deltager mindre i fysisk genoptræningUndersøgelsen viser, at fysisk genoptræning ikke adskiller sig fra rehabilitering generelt, med hensyn tilhvilke faktorer der afgør sandsynligheden for at få tilbud og for at deltage. Således er sandsynlighedenmindre for kvinder, enlige og patienter uden uddannelse.Størstedelen af tilbuddene kommer fra kommuner og sygehuseIfølge de adspurgte står kommuner og sygehuse for 97% af tilbuddene, mens kun 3% har modtaget tilbudfra andre, herunder patientforeninger.
22/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
4 Udvikling siden sidste undersøgelseHjerteforeningen udgav i 2009 rapporten ”Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering” [3], somer baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt hjertepatienter, der havde været indlagt i perioden1. juli 2007–31. januar 2008.Denne undersøgelse har samme formål som den tidligere undersøgelse, nemlig at afdække hjertepatien-ters brug og oplevelse af rehabilitering.Hjerteforeningen har imidlertid ønsket at ændre undersøgelsen på en række områder:For det første har inkluderingen af fysisk genoptræning gjort det nødvendigt at omformulererehabiliteringsniveauerne, jf. afsnit 2.2.For det andet var det vigtigt som sidste år at kortlægge de tilbud, hjertepatienterne havdedel-tageti. Hjerteforeningen ønskede dog i år at lægge vægt på, hvilketilbudpatienterne havdemodtaget.For det tredje blev nogle spørgsmål og formuleringer ændret på baggrund af erfaringerne medog patienternes tilbagemelding på sidste års undersøgelse.Endelig var det vigtigt for Hjerteforeningen at sikre, at dette års undersøgelse kun omfatter pa-tienter med en så alvorlig sygdom, at et fuldt rehabiliteringsforløb er relevant. Det blev gjortmed hjælp fra en erfaren kardiolog, der udpegede de præcise diagnosekoder til udtrækket fraSundhedsstyrelsen. Det er således kun de mest rehabiliteringskrævende patienter, der er inklu-deret i undersøgelsen.På grund af de nævnte ændringer kan kun visse af resultaterne i denne rapport sammenlignes med sid-ste års resultater. Sammenligningen af hovedresultaterne beskrives i næste afsnit.
23/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
4.1
Udvikling i resultater
Med de ovennævnte ændringer i metoden in mente kan udviklingen i tilbud om de enkelte rehabilite-ringselementer ses i Figur 25.Figur 25Udvikling i andel, der får tilbud om rehabilitering
Andel, der har fået tilbud om:Kontrol af min medicinske behandlingRådgvining om hjerterigtig kostUndervisning i sygdomsforståelsePsykisk støtte til mig selvPsykisk støtte til mine pårørende
2009/10
2007/0866%
75%
54%24%17%12%
68%
46%37%31%
Figuren viser, at andelen, der får tilbud om de forskellige typer af rehabilitering, generelt er steget. Detgælder alle 5 typer af rehabilitering.Flere får rehabilitering end i 2007/08Hvis man ser bort fra fysisk genoptræning, er det muligt at konstruere en inddeling, der svarer til sidsteårs undersøgelse. Sammenligningen viser, at andelen, der deltager i fuld rehabilitering (2009-definition2), er steget fra 3% sidste år til 9% i år, mens andelen, der slet ikke deltager i rehabilitering, eruændret på ca. en femtedel af patienterne. Dog må man tage forbehold for, at der i denne undersøgel-se er strengere krav til graden af hjertesygdom for de udtrukne patienter, jf. kapitel , hvilket kan væremed til at forklare den større andel, der får fuld rehabilitering.Stadig stor forskel på mænd og kvinderKvinder får ifølge begge undersøgelser færre rehabiliteringstilbud, deltager i mindre rehabilitering, ermindre tilfredse og dårligere informeret om forløbet end mænd.Stadig få tilbud om og deltagelse i psykosocial rehabiliteringPsykisk støtte til patienterne selv og deres pårørende samt undervisning i sygdomsforståelse halter sta-dig bagud i forhold til de andre rehabiliteringstilbud, men det er på dette område, der er sket den stør-ste forbedring siden 2007/08. Således er andelen, der får tilbudt psykisk støtte til sig selv eller sine på-rørende, mere end fordoblet.
2
Dvs. deltog i 5 følgende tilbud: kontrol af medicinsk behandling, rådgivning om hjerterigtig kost, psykisk støtte tilsig selv, psykisk støtte til deres pårørende og undervisning i sygdomsforståelse.
24/45
5 Resultater for regionerI det følgende gives et overblik over, hvad der karakteriserer respondenterne fra hver region samt ud-valgte hovedresultater. Overordnet tegner der sig et billede af, at Region Nordjylland og Region Syd-danmark klarer sig bedst, og Region Hovedstaden dårligst, når det gælder rehabiliteringstilbud. Detgælder også, når vi tager højde for forskellene i socioøkonomiske faktorer som køn, alder og uddannel-se. I Figur 26 ses regionernes fordeling i forhold til landsgennemsnittet, med hensyn til hvor stor en an-del af respondenterne der har fået tilbudt delvis eller fuld rehabilitering.Figur 26Hvor er der flest, der får tilbudt fuld eller delvis rehabilitering?
Note: Landsgennemsnittet for, hvor stor en andel der får tilbudt fuld eller delvis rehabilitering, er 51 %.”Tæt pålandsgennemsnit” betegner intervallet �5% omkring dette. Region Nordjylland og Region Syddanmark er signifikantbedre end landsgennemsnittet. Region Hovedstaden er signifikant dårligere end Region Nordjylland og RegionSyddanmark.
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
5.1
Region HovedstadenRegion Ho-vedstadenHelelandet8.8605.22059%
Repræsentativitet
Antal patienter i regionenAntal patienter i undersøgelsenSvarprocent
2.6781.53057%
PatienterFigur 27 KønFigur 28 Alder
44%31%17%7%0%<301%30-3940-4950-5960-69Alder70+
Kvinde36%Mand64%
Figur 29 Uddannelse
Figur 30 Samlivsstatus
Lang videregående…Mellemlang videregående…
14%18%
Kort videregåendeFaglærtKortvarig uddannelseEt eller flere kortere kurser …
10%33%4%6%15%
Boralene33%Borsammenmedpartner67%
Ingen erhvervsuddannelse
26/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
ResultaterFigur 31 Tilbud om rehabiliteringFigur 32 Deltagelse i rehabilitering
Region Hovedstaden
Landsgennemsnit
Region Hovedstaden
Landsgennemsnit
22%20%15%20%
26%
24%
23%
21%
20%
9%
Ingen
Meget Begrænsetbegrænset
Delvis
Fuld
Ingen
Rehabilitering
Meget Begrænsetbegrænset
Delvis
Fuld
Rehabilitering
Figur 33 Tilbud om og deltagelse i samlet rehabilitering
DeltagelseMedicinsk behandlingFysisk genoptræningRådgivning om kostPsykosocial rehabilitering13%28%45%
Tilbud65%59%51%61%68%
Figur 34 VentetidGenerel rehabilitering9 uger eller mereFysisk genoptræning24%
Figur 35 TilfredshedGenerel rehabiliteringFysisk genoptræning27%37%
Meget tilfreds
35%20%21%35%29%Overvejende utilfredsOvervejende tilfredsHverken/eller7%3%6%5%17%12%
6-8 uger
42%42%
3-5 uger21%16%
0-2 uger
Meget utilfreds
Ventetid
27/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
5.2
Region SjællandRegion Sjæl-landHelelandet8.8605.22059%
Repræsentativitet
Antal patienter i regionenAntal patienter i undersøgelsenSvarprocent
1.56093460%
PatienterFigur 36 KønFigur 37 Alder
41%Kvinde30%
35%
Mand70%
15%8%1%30-3940-4950-5960-69Alder70+
0%<30
Figur 38 Uddannelse
Figur 39 Samlivsstatus
Lang videregående…Mellemlang videregående…
5%15%
Kort videregåendeFaglærtKortvarig uddannelseEt eller flere kortere kurser …
11%38%4%8%19%
Boralene26%Borsammenmedpartner74%
Ingen erhvervsuddannelse
28/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
ResultaterFigur 40 Tilbud om rehabiliteringFigur 41 Deltagelse i rehabilitering
Region Sjælland
Landsgennemsnit23%
Region Sjælland
Landsgennemsnit
28%21%
25%
24%
18%12%
19%
17%13%
Ingen
Meget Begrænsetbegrænset
Delvis
Fuld
Ingen
Rehabilitering
Meget Begrænsetbegrænset
Delvis
Fuld
Rehabilitering
Figur 42 Tilbud om og deltagelse i samlet rehabilitering
DeltagelseMedicinsk behandlingFysisk genoptræningRådgivning om kostPsykosocial rehabilitering17%32%
Tilbud71%51%58%65%66%74%
Figur 43 VentetidGenerel rehabilitering9 uger eller mereFysisk genoptræning20%22%
Figur 44 TilfredshedGenerel rehabiliteringFysisk genoptræning28%39%
Meget tilfredsOvervejende tilfredsHverken/ellerOvervejende utilfreds6%5%4%4%18%12%
6-8 uger
19%24%38%39%23%
44%40%
3-5 uger
0-2 uger
15%
Meget utilfreds
Ventetid
29/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
5.3
Region SyddanmarkRegion Syd-danmarkHelelandet8.8605.22059%
Repræsentativitet
Antal patienter i regionenAntal patienter i undersøgelsenSvarprocent
1.8431.15863%
PatienterFigur 45 KønFigur 46 Alder
46%
Kvinde30%17%6%
32%
Mand70%
0%<30
0%30-3940-4950-5960-69Alder70+
Figur 47 Uddannelse
Figur 48 Samlivsstatus
Lang videregående…Mellemlang videregående…
5%15%
Kort videregåendeFaglærtKortvarig uddannelseEt eller flere kortere kurser …
9%37%4%10%21%
Boralene29%Borsammenmedpartner71%
Ingen erhvervsuddannelse
30/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
ResultaterFigur 49 Tilbud om rehabiliteringFigur 50 Deltagelse i rehabilitering
Region Syddanmark
Landsgennemsnit32%
Region Syddanmark
Landsgennemsnit
24%16%
22%14%
23%
26%
18%
10%
15%
Ingen
Meget Begrænsetbegrænset
Delvis
Fuld
Ingen
Rehabilitering
Meget Begrænsetbegrænset
Delvis
Fuld
Rehabilitering
Figur 51 Tilbud om og deltagelse i samlet rehabilitering
DeltagelseMedicinsk behandlingFysisk genoptræningRådgivning om kostPsykosocial rehabilitering18%
Tilbud71%61%57%36%68%75%74%
Figur 52 VentetidGenerel rehabilitering9 uger eller mereFysisk genoptræning14%15%
Figur 53 TilfredshedGenerel rehabiliteringFysisk genoptræning41%47%
Meget tilfredsOvervejende tilfredsHverken/ellerOvervejende utilfreds3%2%4%1%13%9%
6-8 uger
17%19%42%40%27%26%
40%41%
3-5 uger
0-2 uger
Meget utilfreds
Ventetid
31/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
5.4
Region MidtjyllandRegion Midt-jyllandHelelandet8.8605.22059%
Repræsentativitet
Antal patienter i regionenAntal patienter i undersøgelsenSvarprocent
1.8941.09458%
PatienterFigur 54 KønFigur 55 Alder
44%
Kvinde32%Mand68%0%<3016%6%
33%
0%30-3940-4950-5960-69Alder70+
Figur 56 Uddannelse
Figur 57 Samlivsstatus
Lang videregående…Mellemlang videregående…
5%14%
Kort videregåendeFaglærtKortvarig uddannelseEt eller flere kortere kurser …
11%38%2%8%22%
Boralene30%Borsammenmedpartner70%
Ingen erhvervsuddannelse
32/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
ResultaterFigur 58 Tilbud om rehabiliteringFigur 59 Deltagelse i rehabilitering
Region Midtjylland
Landsgennemsnit28%
Region Midtjylland
Landsgennemsnit
25%19%18%
22%
25%
23%
13%
16%12%
Ingen
Meget Begrænsetbegrænset
Delvis
Fuld
Ingen
Rehabilitering
Meget Begrænsetbegrænset
Delvis
Fuld
Rehabilitering
Figur 60 Tilbud om og deltagelse i samlet rehabilitering
DeltagelseMedicinsk behandlingFysisk genoptræningRådgivning om kostPsykosocial rehabilitering16%33%
Tilbud64%53%55%69%69%66%
Figur 61 VentetidGenerel rehabilitering9 uger eller mereFysisk genoptræning22%
Figur 62 TilfredshedGenerel rehabiliteringFysisk genoptræning38%42%
Meget tilfreds
28%22%23%34%32%22%17%Overvejende tilfredsHverken/ellerOvervejende utilfreds4%3%4%2%15%12%
6-8 uger
39%40%
3-5 uger
0-2 uger
Meget utilfreds
Ventetid
33/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
5.5
Region NordjyllandRegion Nord-jyllandHelelandet8.8605.22059%
Repræsentativitet
Antal patienter i regionenAntal patienter i undersøgelsenSvarprocent
88550457%
PatienterFigur 63 KønFigur 64 Alder
41%Kvinde33%20%
30%
Mand67%0%<30
8%
2%30-3940-4950-5960-69Alder70+
Figur 65 Uddannelse
Figur 66 Samlivsstatus
Lang videregående…Mellemlang videregående…
6%15%
Kort videregåendeFaglærtKortvarig uddannelseEt eller flere kortere kurser …
6%38%4%11%20%
Boralene29%Borsammenmedpartner71%
Ingen erhvervsuddannelse
34/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
ResultaterFigur 67 Tilbud om rehabiliteringFigur 68 Deltagelse i rehabilitering
Region Nordjylland
Landsgennemsnit
Region Nordjylland
Landsgennemsnit
31%24%16%11%19%14%21%23%23%18%
Ingen
Meget Begrænsetbegrænset
Delvis
Fuld
Ingen
Rehabilitering
Meget Begrænsetbegrænset
Delvis
Fuld
Rehabilitering
Figur 69 Tilbud om og deltagelse i samlet rehabilitering
DeltagelseMedicinsk behandlingFysisk genoptræningRådgivning om kostPsykosocial rehabilitering22%36%
Tilbud71%56%62%69%68%74%
Figur 70 VentetidFysisk genoptræning9 uger eller mereGenerel rehabilitering22%23%
Figur 71 TilfredshedGenerel rehabiliteringFysisk genoptræning38%45%
Meget tilfredsOvervejende tilfredsHverken/ellerOvervejende utilfreds5%2%5%2%12%11%
6-8 uger
25%23%33%35%20%20%
41%39%
3-5 uger
0-2 uger
Meget utilfreds
Ventetid
35/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering
6 Metode6.1Udvikling af spørgeskema
Spørgeskemaet er formuleret med udgangspunkt i spørgeskemaet fra den lignende foregåendeundersøgelse udført af Dansk Sundhedsinstitut for Hjerteforeningen i 2009 [3].Som beskrevet i kapitel 4 er der dog sket en tilpasning af skemaet i tæt dialog med Hjertefor-eningen. Det anvendte spørgeskema er vedlagt som bilag 1.Inden udsendelsen blev spørgeskemaet valideret af 10 hjertepatienter. Det sikrede, at spørgsmå-lene er formuleret forståeligt, og at patienterne forstår hensigten med spørgsmålene og er istand til at besvare dem.
6.2
Analysemetode
Rapportens analyser består dels af figurer, der viser andele fordelt på svarkategorier, dels affigurer, der viser sammenhænge mellem flere spørgsmål eller spørgsmål og baggrundsvariable. Vihar benyttet logistisk regression til at undersøge, hvilke parametre der driver sammenhængenmellem variablene. Vi benytter et signifikansniveau på 5% og afrapporterer kun signifikante sam-menhænge. De vigtigste sammenhænge afrapporteres i figurer eller beskrives i teksten. Figurer-ne i rapporten udtrykker de svar, patienterne har givet på de stillede spørgsmål. Lignende frem-gangsmåder benyttes i andre patientundersøgelser [4].
6.3
Patienter i undersøgelsen
Hvem er udtrukket til undersøgelsen?Undersøgelsen er baseret på et udtræk af hjertepatienter fra Landspatientregistret (LPR). Ud-trækket omfatter alle patienter med nedenstående diagnosekoder i perioden 1. januar 2009–31.december 2009. Dette omfatter 8.860 personer. Diagnosekoderne er udvalgt efter rådgivning fraen erfaren kardiolog.Tabel 1 viser fordelingen af patienter på de udvalgte diagnosekoder. Det ses, at fordelingen pådiagnosekoder blandt respondenterne er meget tæt på at være identisk med fordelingen blandtalle de udtrukne patienter. Dvs., at respondenterne er repræsentative for den samlede populati-on af indlagte med disse diagnoser.
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
Tabel 1: Fordeling på diagnosekoderKodeDI200DI200BDI200CDI210BDI211DI211ADI211BDI213DI214DI219TekstUstabil angina pectorisUstabil angina pectoris (alene klinisk vurderet)Ustabil angina pectoris (med dokumenteret iskæmi)ST-elevations-AMI, anteriort med Q-taks-udviklingQ-tak AMI, inferiort/posteriortNon-ST-elevations-AMI, inferiort/posteriort med Q-taks-udviklingST-elevations-AMI, inferiort/posteriort med Q-taks-udviklingST-elevations-AMI, non-Q-takNon-ST-elevations-AMI, non-Q-takAkut myokardieinfarkt (AMI uden specifikation)Respondenter22%1%1%3%3%1%3%10 %32%25%100%Hele udtrækket22%1%1%3%3%1%3%10%32%25%100%
DataindsamlingDataindsamlingen er udført af UNI∙C i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Spørgeskemaet blevsendt til de udtrukne patienter i papirform, men med mulighed for at besvare skemaet elektro-nisk.RepræsentativitetSkemaet er sendt til 8.860 personer.5.586 hjertepatienter har besvaret spørgeskemaet. Følgende besvarelser er imidlertid ikke med-taget i analysen:33 respondenter har besvaret skemaet både i papirform og via internettet. Kun besva-relsen med færrest manglende svar er medtaget i analysen.129 blanke besvarelser.204 besvarelser, hvor spørgsmålet om, hvilke rehabiliteringstilbud patienten har fået,ikke er besvaret.
Analysen er baseret på de resterende 5.220 besvarelser. Den samlede relevante svarprocent bli-ver dermed 59%. Denne svarprocent må betragtes som yderst tilfredsstillende. Til sammenligningvar svarprocenten i ”Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser” (LUP) i 2009 54%.Af Tabel 2 fremgår det, at fordelingen af respondenterne på køn, alder og region er stort setidentisk med populationen. Resultaterne afspejler efter alt at dømme således hjertepatienterstilbud om og deltagelse i rehabilitering i 2009.
37/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
Tabel 2: Fordelingen af respondenter sammenlignet med populationenRespondenterKønKvindeMandAlder<30 år30-39 år40-49 år50-59 år60-69 år70+ årRegionRegion NordjyllandRegion MidtjyllandRegion SyddanmarkRegion HovedstadenRegion Sjælland10%21%22%29%18%10%21%21%30%18%0%1%6%16%32%45%0%1%8%17%28%46%33%67%35%65%Hele udtrækket
38/45.
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
7 Litteratur[1] Hjertekarrehabilitering efter strukturreformen.2007. København: Sekretariat for netværk af forebyggende sygehuse i Danmark og hjerteforenin-gen.[2] Fysisk træning efter hjertekarsygdom — hvad oplever patienterne?April 2010. Hjerteforeningen.[3] Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering.Februar 2009. Dansk sundhedsinstitut og Hjerteforeningen.[4] Enheden for Brugerundersøgelser: Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser(LUP), København 2009.[5] Dansk Cardiologisk Selskab: Minimumskompetencer for hjerterehabilitering — et holdningspa-pir fra Dansk Cardiologisk Selskab. Oktober 2008.
39/45
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
40/45.
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010
8 Bilag: Spørgeskema
41/45
SPØRGESKEMA TIL PATIENTER, DER HAR VÆRET INDLAGT MED HJERTESYGDOM
Spørgeskemaet besvares ved at sætte kryds ved det svar, der passer bedst på dig.Udfyld venligst skemaet tydeligt og med kuglepen, da svarene bliver aflæst af en maskine.
1. Da jeg var indlagt på sygehuset, blev jeg informeret om betydningen af:Sæt ét kryds i hver linjeRygning……………….....................................................................Fysisk aktivitet…….……….............................................................Psykisk støtte til mig selv……….....................................................Psykisk støtte til mine pårørende....................................................Hjerterigtig kost………………….....................................................Medicinsk behandling…..……….....................................................2. Da jeg blev udskrevet fra sygehuset, vidste jeg:Sæt ét kryds i hver linjeHvilken rehabilitering, jeg skulle gennemgå....................................Hvor jeg skulle påbegynde min rehabilitering..................................Hvornår jeg skulle påbegynde min rehabilitering............................Hvor jeg skulle henvende mig, hvis jeg havde behov for hjælp iforbindelse med min hjertesygdom.................................................JaNejHusker ikkeJaNejHusker ikke
3. Da jeg blev udskrevet fra sygehuset, havde jeg fået tilbud om efterfølgende at få:Sæt ét kryds i hver linjeRådgivning om rygestop................................…….Kontrol af min medicinske behandling....................Rådgivning om hjerterigtig kost………...…............Psykisk støtte til mig selv…………….…................Psykisk støtte til mine pårørende………................Undervisning i sygdomsforståelse.........................Fysisk træning (motion)..........................................Ja, og jeg harbrugt/vil brugetilbuddetJa, men jegønsker ikke atbruge tilbuddetNejJeg rygerikke
Skriv evt. årsager til, at du ikke har deltaget i den rehabilitering, som du er blevet tilbudt:___________________________________________________________________________4. Hvor tryg følte du dig, da du skulle hjem fra sygehuset?Meget trygTrygHverken tryg eller utryg
(Kunét kryds)UtrygMeget utryg
Løbenr.: «lbnr»
Side 1 af 4
5. Hvis du kunne vælge at få ét tilbud, som du ikke allerede har fået, hvad skulle det så være?(Kun ét kryds)Rådgivning om rygestop….................................................................…….............Kontrol af min medicinske behandling..................................................….…..........Rådgivning om hjerterigtig kost…………................................................................Psykisk støtte til mig selv......……...........................................................................Psykisk støtte til mine pårørende……..................................................……............Undervisning i sygdomsforståelse..........................................................................Fysisk træning (motion)...........................................................................................Ikke noget……........................................................................................................
Vi vil nu bede dig om at svare på nogle spørgsmål omdit rehabiliteringsforløb, efter du kom hjem fra sygehuset.Gå videre til spørgsmål 11 (næste side), hvis du ikke har deltaget i rehabilitering.6. Har du deltaget i rehabilitering efter du kom hjem fra sygehuset følgende steder?Sæt kryds ud for de steder, hvor du har deltaget i rehabiliteringHos min egen læge................................................................................................Hos en praktiserende speciallæge.........................................................................På et sygehus.................……….............................................................................I en patientforening................................................................................................I kommunen (fx genoptræningscenter, sundhedscenter, hjemmeplejen mv.)......På et plejehjem.........…..……….............................................................................Andre steder...........................................................................................................
7. Hvor mange uger gik der, fra du kom hjem fra sygehuset, til din rehabilitering startede?(Kunét kryds)0 til 2 uger3 til 5 uger6 til 8 uger9 uger eller mere
8. Hvordan oplevede du ventetiden, fra du kom hjem fra sygehuset, til din rehabiliteringstartede?(Kunét kryds)For langPassendeFor kort
9. Har dine pårørende fået tilbud om at være med til din rehabilitering?(Kunét kryds)Ja, og de harværet medJa, men de harikke været medNejJeg har ingenpårørende
10. Hvor tilfreds er du alt i alt med din rehabilitering, efter du blev udskrevet fra sygehuset?(Kunét kryds)Meget tilfredsOvervejende tilfredsHverken/ellerOvervejende utilfredsMeget utilfreds
Løbenr.: «lbnr»
Side 2 af 4
Vi vil nu bede dig besvare nogle spørgsmål omdeltagelse i tilbud om fysisk træning efter din indlæggelse.
11. Fik du tilbud om at deltage i fysisk træning efter din indlæggelse?(Sætet eller flere krydser)Ja, fra sygehus og/eller kommune......……....………………………………….…...........Ja, fra andre (fx en patientforening)......…………..........................................................Nej, jeg fik ikke tilbuddet, men ville gerne have haft det................................................Nej, jeg fik ikke tilbuddet og var heller ikke interesseret................................................12. Benyttede du et tilbud om at deltage i fysisk træning?(Sætet eller flere krydser)Ja, jeg benyttede et tilbud fra sygehus eller kommune..........……................................Ja, jeg benyttede et andet tilbud (fx fra en patientforening)...........................................Nej................…..……………………….………................................................................Hvis du ikke fik og benyttede et tilbud om fysisk træningfra kommune eller sygehus, så gå videre til spørgsmål 16.13. Hvor mange uger gik der, fra du kom hjem fra sygehuset, til du påbegyndte et tilbud omfysisk træning?(Kunét kryds)0 til 2 uger3 til 5 uger6 til 8 uger9 uger eller mere
14. Hvordan oplevede du ventetiden, fra du kom hjem fra sygehuset, til du påbegyndte ettilbud om fysisk træning?(Kunét kryds)For langPassendeFor kort
(Kunét kryds)Meget utilfreds
15. Hvor tilfreds er du alt i alt med det eller de motionstilbud, du har deltaget i?Meget tilfredsOvervejende tilfredsHverken/ellerOvervejende utilfreds
(Kunét kryds)1-2 gange om ugen
16. Hvor ofte dyrker du motion?Mere end 5 gangeom ugen
3-5 gange om ugen
1-3 gange om måneden
Mindre end 1 gangom måneden
Løbenr.: «lbnr»
Side 3 af 4
17. Hvor vigtigt er det for dig, at tilbud om fysisk træning målrettes så du:Sæt ét kryds i hver linjeKommer i god form………….................................Er sammen med andre hjertepatienter..................Forstår og kender din krops grænser....................Prøver forskellige former for motion......................Bliver tvunget til at dyrke motion……....................Forebygger, at du bliver syg igen..........................MegetvigtigtVigtigtHverken/ellerMindrevigtigtIkkevigtigt
Til sidst vil vi bede dig svare på nogle spørgsmål vedrørendeuddannelse, beskæftigelse og samlivsstatus. Vælg det svar, der passer bedst.
18. Hvilken erhvervsuddannelse er den længst varende, du har gennemført?Ingen erhvervsuddannelse……………………..…………………………………….............Et eller flere kortere kurser (specialarbejderkurser, arbejdsmarkedskurser m.v.)...........Kortvarig uddannelse (indtil 1 år med bøger)...…………..………………………………...Faglært inden for håndværk, handel, kontor m.v. (lærlinge- eller EFG-uddannelse)......Kortere videregående uddannelse, under 3 år, evt. kombineret med praktiskuddannelse (fx social- og sundhedsassistent, tekniker, merkonom)......…………....Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 år (fx folkeskolelærer, journalist,socialrådgiver, fysioterapeut, sygeplejerske)...................................................................Lang videregående uddannelse, mere end 4 år (fx civilingeniør, cand.mag., læge,psykolog)..........................................................................................................................19. Hvad var din beskæftigelsesstatus, da du blev syg?Jeg var i beskæftigelse (fuld- eller deltidsbeskæftiget) ….....……………………………...Jeg var ledig, men stod til rådighed for arbejdsmarkedet (fx i aktivering, på dagpenge).Jeg stod ikke til rådighed for arbejdsmarkedet (fx på pension, efterløn, revalidering)…..20. Hvad er din samlivsstatus?Bor sammen med partner (gift, registreret partnerskab, samlevende) ….……………….Bor alene (uden samlever)……….…………………………………………………………....
(Kunét kryds)
(Kunét kryds)
(Kunét kryds)
Læs venligst skemaet igennem og kontroller,
at du har svaret på alle spørgsmål.
Returnér derefter skemaet i vedlagte svarkuvert. Portoen er betalt.
Tak for din medvirken!
Løbenr.: «lbnr»
Side 4 af 4
