Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 73
Offentligt
920058_0001.png
Bent Gottlieb b½ilag: Hvorfor skal så mange hørehæmmede narres?
Vedbæk 20.11.2010Kære formand Søren Dalmark og næstformand Ole MatthesenDet alt høje tilskud er hovedårsagen til at ældre hørehæmmede hvert år bondefanges til at købehøreapparater, som de ikke får glæde af. Tilskuddet giver private høreklinikker mulighed for atreklamere aggressivt og for at aflønne audiologiassistenter så fyrsteligt, at de bliver en mangelvare idet offentlige system, hvor ventetiden så ikke bliver bragt ned. Det var ellers intentionen.Høreforeningen kunne tage ansvaret for at spare ca. 15.000 borgere hvert eneste år for mangeskuffelser ved at informere om høreapparattilvænning i dag- og ugeblade, så disse ældrehørehæmmede ikke falder for de flotte reklamer om ”gratis høreapparat inden jul” og heller ikkelader sig lokke til at betale 12 til 14.000 kr. for avancerede høreapparater, som alligevel ender iskrivebordskuffen. Ofte er et høreapparat ikke et ønske fra den behandlede, men fra de pårørende.De kom ikke til ørelæge, før de faldt for de lovende annoncer. Ørelægen kunne ellers have beroligetdem med, at de fleste med sindsro kunne vente både 5 til 10 år, fordi de uden høreapparater sagtensklarer 90 % af de daglige situationer, og så er motivationen selvsagt ringe. Det høje tilskud betyder,at der ofres over 100 millioner kr. på bristede illusioner til ingen verdens nytte. Penge der ellerskunne være brugt til oplysning og undervisning på vore offentlige høreinstitutter. (3 timersundervisning til 15.000 aldershørehæmmede ville maksimalt koste 40 millioner kr.).Hørehæmmede fristes til at tro, at prisen bestemmer resultatet, men selv med en høj pris skal delære at overhøre støjen for at kunne høre. Politikkerne kunne problemløst halvere eller skære 2000kr. af tilskuddet på de 6.200 kr. Det ville betyde en årlig besparelse på næsten 180 millioner. Manburde af hensyn til genopretningsplanen kun få tilskud til 1 høreapparat og ikke 2. Det ville værepædagogisk fuldt forsvarligt, fordi ældre ofte kun bruger et apparat.(Så er man kun halvdøv). Iøvrigt kan nutidens høreapparater nemt holde i både 5 og 6 år. En ombytning hvert 4. år er rent frås.Ældre hørehæmmede er adskillige år om at tage sig sammen til at søge om tilskud. 4 ugersventetidsgaranti virker i underkanten. Et par måneder ville være mere rimeligt,(men naturligvis ikkeet år). Udgifterne til ca. 65.000 høreapparater i det offentlige tilpasset af 90 medarbejdere var i 2009ca. 260 millioner, mens udgifterne til 69.800 i det private var ca.420 millioner - tilpasset af 190medarbejder. Det private tilbud er altså klart dyrere og mere ineffektivt.Som det forhåbentlig er fremgået af ovenstående har høreforeningen naturligvis ansvaret for de15.000 ældre hørehæmmede, der hvert år tages ved næsen og foreningen burde derfor have aktuelleplaner om foretræde for Folketingets Socialudvalgmed intentioner om tilskuddets størrelse,derødelægger så meget for rigtig mange borgere. ”Jo,Høreforeningen har aktier i den etableredetilskudsordning”,for foreningen skal tage vare på alle hørehæmmede.Med venlig hilsenBent Gottlieb