Manglende sammenhæng mellem behandling og betaling ihøreapparatbehandlingSiden kommunalreformen har dansk høreapparatbehandling lidt under manglende sammenhængmellem behandling og betaling. Tidligere lå både behandling, administration og betaling hosamterne, men efter kommunalreformen er denne sammenhæng ophævet, så regionerne eransvarlige for behandlingen, mens betalingen for høreapparaterne lander hos kommunerne, derikke har mulighed for at påvirke området. Kommunerne betaler ligeledes for tilskud til privatkøb af høreapparat.Det har skabt to sammenhængende problemer, der påvirker kommunernes økonomi og borgernesmulighed for at få den rette høreapparatbehandling.

1) Ventetid på offentlige audiologiske afdelinger øger kommunale udgifter

Før

Amterne

stod forbehandling medhøreapparat og forudbetaling af tilskud til købaf høreapparat ved privatforhandler.

Nu

Offentlig behandling:

Regionerne

varetagerhøreapparatbehandling påde offentlige audiologiskeafdelinger.

Regionerne

betaler forlønomkostninger mv. påoffentlig audiologiskafdeling.

Kommunerne

betaler forHøreapparater (igennemsnit 3.500 kr. pr.apparat).

Privat køb med offentlige

tilskud:

Kommunerne

betaler fortilskud til køb afhøreapparat ved privatforhandler (6.230 kr. pr.apparat).

Konsekvens

Besparelser i

regionen

betyder øgede ventelisterog dermed øgede udgifter i

kommunerne,

fordi flereborgere køber dereshøreapparat ved en privatforhandler for at undgåventetid.

Kommunernes

gennemsnitlige merpris foret privat købt høreapparater på ca. 2.700 kr.Hvis

regionerne

ansættermere personale på deaudiologiske afdelinger,bliver flere borgerebehandlet her. Dermedstiger

regionernes

udgifter, og

kommunens

udgifter falder.

2) Kommunal sagsbehandlingstid forsinker behandlingen

Før:

Amterne

stod forbehandling medhøreapparat og forudbetaling af tilskud til købaf høreapparat ved privatforhandler. Der var ingenkommunal sagsbehandling.

Nu:

Kommunerne

har udgiftertil høreapparater, meningen indflydelse påbehandlingen, der er styretaf

regionerne

og afhængeraf regionernes prioriteringaf audiologisk personale.

Konsekvens:

For at få overblik overudgifter tilhøreapparatbehandling harflere

kommuner

indført enadministrativ praksis, derforsinker borgerenshøreapparatbehandling.

Høreforeningen bliver jævnligt kontaktet af sagsbehandlere, der har svært ved at gennemskuereglerne på høreapparatområdet og af borgere, der oplever, at de er kommet i klemme ikommunens sagsbehandling.I sommeren 2009 afviste Tårnby Kommune således at betale tilskud til borgere medaldersbetinget høretab. Dette blev erklæret ulovligt af Statsforvaltningen Hovedstaden, ogTårnby Kommune bøjede sig efterfølgende for afgørelsen. Lignende situationer findes i flere aflandets kommuner, hvor forsinkende bureaukratiske procedurer gør processen yderligerebesværlig for borgere med behov for behandling af høretab.Også i medierne har der været debat om kommunernes udgifter, senest denne sommer, hvorflere medier med Jyllandsposten i spidsen kunne berette om kommuner, der var utilfredse medden nuværende ordning.Høreforeningen foreslår, at høreapparatbehandlingen bliver flyttet fra kommunerne og samletunder én myndighed, så unødige administrative procedurer bliver afskaffet.