SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 71: Henvendelse af 23/11-2010 fra Dansk hørecenter vedr. reform af tilskuddet til høreapparater

Reform af tilskuddet tilhøreapparaterEt forslag fra Dansk HøreCenterForetræde i Folketingets Sundhedsudvalgden 24. november 2010ved direktør Niels Lodman og Niels Jørgen Langkilde

Dansk HøreCenter•Danmarks største kæde af høreklinikker med 21afdelinger•Første klinik åbnet i 1994•Vi har foretaget store investeringer og har efterringere år haft overskud de seneste tre år•Vi uddanner selv vores elever og giver dem garantifor praktikplads

Udviklingen i befolkningenshørelseAntallet af personer med høreproblemer stiger. Det samme gørantallet af høreapparatsbrugere. Det skyldes, at-Befolkningen bliver ældre, og de ældre udgør en stigendeandel af befolkningen-Teknologien er blevet bedre, så flere kan hjælpes bedre-Danske GN Resound revolutionerede markedet med ”Air” i2004. Mange flere kunne hjælpes herefter-Flere i den arbejdsdygtige alder er afhængige af en godhørelse på jobbet-Støjproblemerne er massive, og det giver et stigende antalhøreskader-Ca. 350.000 bruger høreapparat i dag-Sundhedsstyrelsen oplyste i 2009, at der er ca. 500.000personer med hørenedsættelse. Høreforeningen siger ”opmod 800.000”-Sundhedsstyrelsen mener, at halvdelen af alle over 75 århar høreproblemer

Vigtig dansk industriDanmark har tre af de seks ledende industrier på områdetDet er-Oticon-GN Resound-WidexTilsammen har de ca. 42 pct. af verdensmarkedet.England havde for få år tilbage 55 fabrikker. I dag har de ingen. Desatsede på billige høreapparater. De danske satser på kvalitet oginnovationIndustrielt er branchen unik set med danske øjneDanmark er et af de billigste land med høreapparater for brugerne iEuropa på grund af den hårde konkurrence

Tilskudsordningens historie1. juli 2000Tilskudsordningen blev indført af alle partier i Folketingetundtagen Enhedslisten efter henstilling fra Konkurrencestyrelsen.Beløbet på 3.000 kr. dækkede kun høreapparat. Formål:nedbringelse af ventetiden1. juli 2002Behandlingsgarantien indføres på sygehusbehandlinger, menhøreapparatsområdet holdes udenfor, og i stedet bliver tilskuddeti 2002 sat op fra 3.132 til 5.000 kr. for nu også at skulle dækkeundersøgelser, behandling, kontrol, justeringer mm. (L62 – alleundtagen Enhedslisten stemmer for)1. januar 2011Hvis L28 vedtages, så nedsættes tilskuddet 10 pct. svarende til ca.600 kr. med den fejlagtige begrundelse, at priserne påhøreapparater er faldende

Problemer med ”Vejledningen omhøreapparatsbehandling”Loven om borgernes frie valg står over ”Vejledning omhøreapparatsbehandling”Sundhedsstyrelsens ”Vejledningen om høreapparatsbehandling”fra 3. marts 2009 indskrænker borgernes frie valg til et uhyrebegrænset frekvensområde. Dette har næppe været lovgiverneshensigtVejledningen er udformet uden inddragelse af de privatehøreklinikker. Vi vil gerne inddrages i udarbejdelse af en nyvejledningTinnitus behandles bl.a. med høreapparater på såvel de offentligesom på de private klinikker

Det offentlige system er dyrestRigsrevisionens ”Notat til Statsrevisorerne om tilskud tilprivat høreapparatbehandling”, november 2010:S.2:”11. I 2007 gennemførte Finansministeriet sammen medSocialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministerietanalyser af tilskudsordningen med henblik på en eventueljustering af ordningen.Konklusionen på ministeriernes analyse var, at den gennem-snitlige samlede udgift til høreapparatsbehandling i detoffentlige var større end udgiften til tilskuddet til behandling iprivat regi.”Hvorfor skal kun de billigste rammes af besparelserne i L28?

Tilskuddets størrelseI dag kan brugerne få 6.230 kr. pr. høreapparat i tilskudI Dansk HøreCenters brugerkreds betyder det, at 27 pct. fåralle udgifter dækket ved tilskuddet73 pct. vælger løsninger med en egenbetaling fra noglefå hundrede kroner til over 10.000 kr.

Hvorfor vælger brugerne enprivat klinik?De vigtigste grunde til at mange brugere vælger os er:-------Man kan komme til med få dages ventetidVi har lokaler tæt ved brugerneVi bliver anbefalet af nuværende brugereBrugerne kommer igenBrugeren har frit valg af løsningPersonlig betjening og serviceVi er synlige og informerer via annoncering

Er det nødvendigt at annoncere?Hvis vi ikke annoncerer, så får vi meget færre brugere.Under 1 pct. af brugerne henvises direkte fra ørelægerI hvidbogen fra Landsforeningen Bedre Hørelse blev det iforudset i 1999, at 8 pct. af omsætningen skulle anvendestil annoncering. Det er også dagens niveau

Hvad ville der ske uden annoncering?Nogle vil så gå til det offentlige, hvor det er dyrere forsamfundet, men helt gratis for borgerneNogle ville gå til ørelægerne, som for mangesvedkommende selv udleverer høreapparater med tilskudAndre ville leve med handicappet

Frit valg er en stor succes forbrugerneOrdningen har været en stor succes for brugerne. Sidendet blev muligt, er der udleveret i alt ca. 300.000 høre-apparater under tilskudsordningenIngen behøver at stå på ventelisteDet giver bedre serviceDet giver mere lokal behandlingDet tilgodeser ”udkantsdanmark”Konkurrencen betyder, at alle gør det bedst muligt

Ingen snyder sig til ethøreapparatStort problem for mange pårørende at hørehandicappedeikke vil have høreapparat--Det er stadig stigmatiserendeDet tager ca. 7 år fra handicappet er føleligt, til enborger går til høreklinik eller ørelæge første gangOplysning kan forkorte ”betænkningstiden”, men deter fortsat langt fra ”moderne” at bruge høreapparat

Hvem tjener penge påhøreapparater?--Virksomhederne, som producerer demØrelægerne, som har egen klinik. Når brugerne opsøgerørelægen for at få en henvisning, så prøver nogle ørelæger atsælge høreapparater og henvise til sig selv. De har ingenudgifter til markedsføring, og personalet og undersøgelser,som er betalt af det offentlige kan genbruges. Ørelægerne får1200-1500 kr. for en konsultation og henvisning. Ørelægernehar meget store overskudsgrader. Noget lignende kendes ikkefra alment praktiserende læger. De sælger f.eks. ikke medicin iventeværelsetKlinikkerne - nogle tjener penge, andre taber penge - og de erenten blevet nedlagt eller opkøbt. Der er hård konkurrence, ogder ingen brancheorganisation

Modellen i dagBorgerhøreklinik og får høreundersøgelseørelægegentager høreundersøgelsen fra klinikkenhøreklinik/sygehusklinikModellen betyder----Samme undersøgelse to gange to forskellige stederHøjtlønnede læger, som vi har for få af, bruges til renerutineopgaverStore besparelsesmulighederHalvdelen af ørelægerne har økonomiske interesser i atudlevere høreapparater

Ny model side 1:Ved normale høretab:BorgerHøreklinik, hvor høreapparat udleveres(For at sikre at brugerne får den rigtige løsning, skalhøreapparater afprøves inden tilskud udbetales)

Ny model side 2:Området kan organiseres statsligt eller regionalt, hvisstørre effektivitet ønskesDet ville give de forskningstunge danske virksomhederen konkurrencefordel, hvis man opsamlede al viden i ensamlet databaseSamlet database vil give langt bedre overblik overområdet - økonomi og effekt af høreapparater

L 28 side 1I betænkningen vil Dansk HøreCenter anbefale, at mankommer med en tilkendegivelse af om de private klinikker- Skal anbefale ringere apparater (konsekvens: mulighedfor flere skuffeapparater og ringere muligheder forborgerne)?- Skal opgive at udlevere apparater med fire års garanti ogi stedet følge købeloven (konsekvens: kommunerne fårflere regninger på reparation)?- Skal motivere flere til at betale en del af regningen selv?

L 28 side 2Prisudviklingen på de offentlige klinikker:2002 pris Amgros inkl. moms 3.132 kr. (ekskl. behandling)2009 pris Amgros inkl. moms 4.375 kr. (ekskl. behandling)Det er en stigning på 41,1 pct.

Prisudviklingen de private klinikker:2002 pris inkl. moms og behandling 5.000 kr.2009 pris inkl. moms og behandling 6.010 kr.Det er en prisstigning på 20,2 pct.