SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 69: Notat vedr. offentlig høring om lov om røgfri miljøer den 11. oktober 2010, indenrigs- og sundhedsministeren

Generelle kommentarerHoldninger til rygelovenKommentarerne til rygeloven går overordnet i to retninger. Generelt blev der udtrykt tilfredshed med ogopbakning til lov om røgfri miljøer og lovens formål. I tilknytning hertil blev det bemærket, at rygelovengenerelt er blevet positivt modtaget i befolkningen, ligesom implementeringen heraf er sket hurtigere endventet.Som en sidegevinst fandt enkelte, at rygeloven, der skal beskytte mod ufrivillig passiv rygning, også har hafteffekt i forhold til at skabe debat om og ændre den generelle holdning til rygning. Samtidig har rygeloven enpositiv effekt på sundheden ved at reducere udsættelsen for passiv rygning.Modsat blev der også udtrykt bekymring for den manglende opmærksomhed på de utilsigtede problemer, derfølger af rygeloven, såsom stigmatisering.Frihed og personligt valgDer var ikke enighed om frihedsbegrebet og statens opgave i forhold til rygning. En række kommentareranførte, at rygeloven sikrer retten til frihed for røg, og pegede på, at rygeloven giver flertallet, herunderallergikere og ikke-rygerne, øget råderum og frihed til at bevæge sig i det offentlige rum uden røg. Der ersåledes mulighed for at vælge passiv rygning fra. Omvendt pegede andre på, at den enkelte med rygelovenfratages retten til selv at vælge, ligesom flere også gav udtryk for, at rygeloven begrænser rygernes frihed.Mens en enkelt kommentar nævnte, at der fortsat er mange kronisk syge, for hvem udsættelse for passivrygning medfører forringet livskvalitet og forringet levetid, f.eks. diabetikere, pegede en anden på, at der erbehov for mere forskning om passiv rygnings betydning.Der efterlyses et mere nuanceret billede på rygeområdet - hvor man belyser de områder, hvor loven ikkerammer eller rammer for hårdt.

StigmatiseringFlere fremhævede, at generelle forbud medfører stigmatisering af rygere, herunder at mennesker med fåressourcer rammes særligt hårdt. Det foreslås, at rygemiljøer udendørs gøres mere attraktive, således atrygerne ikke udstilles og stigmatiseres.Modsat pegede flere på, at det omvendt er stigmatiserende, at ikke alle omfattes af rygeloven, herunder at deter en form for stigmatisering, at visse grupper, herunder socialt udsatte, udsættes mere for tobaksforurenetluft end andre.Lovens undtagelsesbestemmelserFlere udtrykte ønske om mere gennemskuelige og enkle regler og/eller en mere restriktiv lovgivning vedafskaffelse af en eller flere undtagelser, f.eks. muligheden for rygekabiner og rygerum, eller ved et totaltrygeforbud indendørs, herunder på små værtshuse på under 40m2. I tilknytning hertil nævnes det bl.a., atlovens undtagelser ikke støtter lovens formål, samt at eventuelle undtagelser skal have et klart formål ioverensstemmelse med lovens formål.Omvendt pegede enkelte på, at der fortsat bør være dispensation på nogle områder, herunder at der også skalvære plads til personer, der ikke ønsker at stoppe med at ryge.HåndhævelseEn enkelt fremførte, at håndhævelse kan være et problem.Rygning på udendørs arealerEnkelte nævnte muligheden for at udstrække rygeloven til også at omfatte offentlige udearealer, fx strøget,zoo, tivoli, perroner mv.Omvendt fremhævede andre behovet for lokalt at etablere større rummelighed/fleksibilitet overfor rygere vedat etablere bedre, ikke-stigmatiserende udendørs rygeforhold, f.eks. overdækkede rygeområder.Passiv rygning i privat hjemEn enkelt kommentar nævnte, at der vil være en begrænsning i effekten af lov om røgfri miljøer, så længeden ikke omfatter private hjem, herunder at der er stor social skævhed i udsættelsen for passiv rygning, dabørn fra socialt udsatte familier i langt højere grad udsættes for røg i hjemmet.Hertil kommer, at en kommentar anførte, at Evaluering om lov om røgfri miljøer viser, at en meget storprocentdel af børn og unge fortsat er udsat for passiv rygning, hvorfor der bør sættes ind over for børn ogunge dels gennem lovgivning, dels gennem tilbud om afvænning.Bemærkning: Af Evaluering om lov om røgfri miljøer fremgår bl.a.: ”Loven om røgfri miljøer regulerer ikkerygning i private hjem, men der er fra 2006 sket en reduktion i udsættelsen for passiv rygning i private hjem.Da der kun er tal fra året før loven trådte i kraft, kan det ikke vurderes, hvorvidt det er loven, der harpåvirket den passive rygning i hjemmet. Andelen af hjem med regler, der ikke tillod rygning, er steget fra enfjerdedel til en tredjedel i perioden 2005 – 2008. Der er tilsyneladende ingen markante ændringer iudviklingen som følge af lovens ikrafttræden i 2007.

Der har været en udvikling, hvor unge fra 2002 til 2008 i mindre og mindre grad udsættes for passiv rygningi skoler, uddannelsesinstitutioner, idrætsklubber, sportshaller og i hjemmet. Der var dog i 2008 fortsat enstor andel, der både hjemme (22-25 %) og i skolen/uddannelsesinstitutionen angiver, at de er udsat forpassiv rygning, men den daglige udsættelse viser en faldende tendens”.Endvidere fremgår det, at ”udsættelsen for passiv rygning i hjemmet blandt børn under fem år er lav”.Således er andelen af børn under 5 år, der ikke er udsat for passiv rygning i hjemmet faldet fra 83 pct. i 2006til 92 pct. i 2008, mens andelen, der dagligt er udsat for passiv rygning i hjemmet er faldet fra 6 pct. i 2006til 4. pct. i 2008.Evidens, forskning og ny teknologiFlere fandt, at der er behov for at stille tekniske krav til rygekabiner og deres udsugning for at beskytteyderligere mod partikler fra røgen. bedre teknologi nævnes som en mulig løsning på svære problemstillingeri forhold til rygning i private hjem på plejehjem, opholdssteder, institutioner mv., hvor der blandt andet ogsåer ansat personale. En enkelt spørger, om robotteknologi muligvis kunne være en del af løsningen.En enkelt fremhævede, at forskningsresultaterne i forhold til konsekvenser af passiv rygning, dvs. folk derdør som følge af passiv rygning, blandes sammen med forskningsresultater for andelen, der dør af aktivrygning.

Specifikke kommentarer§ 6, stk. 2 og 3 (rygning på indendørs arbejdspladser)Det er ikke tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser, jf. § 4.Stk. 2. Det kan besluttes, at det er tilladt at ryge i arbejdslokaliteter, der alene tjener som arbejdsplads for énperson ad gangen.Stk. 3. Det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted.Overordnet fandt flere, at loven har været effektiv, har gjort det nemmere for arbejdsgivere at begrænsepassiv rygning, beskytter arbejdstagere overfor arbejdsgivere, der ikke vil indføre rygeforbud, og medførerstørre frihed fra røg, fordi man ikke i så høj grad er udsat for tobak på arbejdspladsen.Dog fremhæves det også, at rygeloven kan influere negativt på det sociale miljø på arbejdspladsen. Såledespegede enkelte på, at rygning fungerer som et åndehul i arbejdstiden, mens andre pegede på, at folk, derryger, bruger lang tid på rygepauserne.Synspunkterne går således overordnet i to retninger. En række kommentarer finder, at lovens § 6, stk.2, somtillader rygning i arbejdslokaliteter, der alene tjener som arbejdsplads for én person, bør fjernes, så det ikkelængere vil være muligt at ryge på enkeltmandskontorer, da røg/partikler bl.a. siver ud i tilstødende rum.Enkelte pegede på, at § 6, stk. 3, der giver mulighed for at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygningkan finde sted, ikke beskytter rengøringspersonale. Der ønskes således en forenkling af rygeloven ved atfjerne undtagelserne. Det nævnes bl.a., at det er Folketingets ansvar at stramme loven, så befolkningen ikkebliver udsat for tobaksforurenet luft. Det bør ikke overlades til lokale politikere eller arbejdspladser.

Omvendt pegede andre på, at arbejdsmarkedets parter selv ønsker at regulere rygepolitikker, og dermed ikkeønsker en stramning af rygeloven i forhold til arbejdspladser, herunder yderligere central lovgivning medhenblik på at regulere arbejdsforhold på området.Konkret blev det nævnt, at det er fint, at folk ikke kan tvinges i aktivering på rygeværtshuse.§ 7, stk. 1 og 2 (børneinstitutioner, skoler, opholdssteder og lign institutioner mv.)På børneinstitutioner, skoler, opholdssteder og lignende, der fortrinsvist har optaget børn og unge under 16år, er det ikke tilladt for børn og unge samt elever at ryge på institutionens område.Stk. 2. For døgninstitutioner, opholdssteder, kostskoler, efterskoler og lignende, der fortrinsvist har optagetunge i 15-16 års alderen og derover, og som også fungerer som bolig for de unge, kan det besluttes, at det ertilladt, at de unge ryger i rygerum og på deres egne værelser.En række kommentarer fandt, at der er behov for øget fokus i forhold til børn og unge i daginstitutioner og iskolevæsenet, herunder på efterskoler, bl.a. for at undgå, at børn og unge begynder at ryge og for, at deeksponeres for rygning.Der rettes blandt andet fokus på supplerende initiativer, som eksempelvis at sætte sundhedsfremme pådagsordnen i undervisningen samt samarbejde ved behov med sundhedsplejersker og andrefagprofessionelle, f.eks. i forbindelse med tilbud om rygestop til lærere og elever, der ryger.§ 9 (uddannelsesinstitutioner)På udannelsesinstitutioner, der ikke er omfattet af § 7, kan det besluttes, at elever og studerende må ryge ilokaler, som er stillet til rådighed som studieplads og kun benyttes af én elev eller studerende ad gangen.Stk. 2. Det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor elever og studerende må ryge.Enkelte fandt, at der med fordel kan indføres totalt rygeforbud på matriklen på alle uddannelsesinstitutioner.§ 10 (sygehuse og lignende institutioner) og § 11 (plejehjem, døgninstitutioner, botilbud og lignendeinstitutioner)§ 10. Sygehuse og lignende institutioner kan i ganske særlige tilfælde tillade patienter og pårørende at ryge.§ 11. På Plejehjem, døgninstitutioner, botilbud og lignende institutioner kan den enkelte beboer beslutte, omder må ryges i det værelse eller den bolig, der tjener som den pågældendes private bolig.Stk. 2. Det kan pålægges beboere ikke at ryge i værelset eller boligen i det tidsrum, hvor personalet opholdersig dér.Flere nævnte spørgsmålet om privat-lignende hjem (plejehjem, psykiatrien osv.) som et område, der er sværtat løse fra centralt hold, da personalet bør kunne færdes uden at blive udsat for passiv rygning, mens beboereomvendt bør have lov til at ryge i eget hjem. Mens et synspunkt eksempelvis peger på, at det virker hårdt,hvis plejehjemspersonale ikke kan tage en smøg med beboerne, går et andet synspunkt på, at mange der borpå plejehjem, er så dårlige, at de ikke finder det forsvarligt at lade dem ryge på plejehjemmet. Konkret lyderet forslag, at der installeres udluftning i eksempelvis 20 procent af plejeboligerne.

Enkelte fandt således, at man bør fjerne undtagelserne på hospitaler, psykiatriske afdelinger, plejeboligermv., herunder at det er et problem, at der kan ryges foran bl.a. indgangspartier på sygehuse mv. Omvendtfandt flere, at der skal tages særligt hensyn til psykisk syge, ældre mv., herunder at rygeloven har medførtreduceret råderum og en øget stigmatisering. Opmærksomheden rettes på utilsigtede konsekvenser afrygeloven, f.eks. når rygeloven får konsekvenser for mennesker, der har andre og større problemer, men somikke kommer i behandling på grund af presset ved ikke at kunne ryge. Det gælder f.eks. gravidestofmisbrugere, der ikke indlægges for behandling af deres misbrug, fordi de ikke kan lade være med at ryge.Endvidere ønskes det, at rygeforholdene for patienterne generelt forbedres, herunder for at undgå at patienterstår udenfor og ryger. I tilknytning hertil nævnes blandt andet, at det er et problem, at mange kommuner ogregioner har indført strammere regler end lov om røgfri miljøer, hvor man ikke tager tilstrækkeligt hensyn tilf.eks. ældre eller psykisk syge.§ 13 (væresteder, varmestuer og lign. tilbud til socialt udsatte).§ 13. I væresteder, varmestuer og lignende tilbud til socialt udsatte, hvor der kun er ét opholdsrum forbrugerne, kan det besluttes, at rygning er tilladt.Enkelte fandt ikke, at væresteder skal være undtaget rygeloven. Det fremhæves dels, at det er udtryk formisforstået omsorg, dels at folk, der arbejder på væresteder også skal beskyttes af rygeloven. En kommentargør opmærksom på, at man har gode erfaringer fra udlandet (USA) med rygeforbud på væresteder for socialtudsatte.Flere andre udtrykte ønske om, at der fortsat skal være fleksibilitet, herunder at der skal tages særlige hensyntil socialt udsatte og psykisk syge.§ 18 (indendørs lokaliteter hvortil offentligheden har adgang)I indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang, er det ikke tilladt at ryge, jf. § 4.Enkelte pegede på, at sociale miljøer for ældre enten har ændret sig eller er forsvundet, herunder eksempelvisat bankohaller, der overholder rygereglerne, oplever markant tilbagegang i forhold til steder, der ikkeoverholder reglerne.§ 21 (Serveringssteder)Det er ikke tilladt at ryge indendørs på serveringssteder, jf. § 4.Stk. 2. Ved et serveringssted forstås en lokalitet med servering af mad eller drikkevarer til indtagelse på ellerved salgsstedet.Stk. 3. Det kan besluttes at indrette rygerum eller rygekabiner, hvor rygning kan finde sted.Stk. 4. Der må ikke serveres eller medbringes mad eller drikkevarer i rygerum eller rygekabiner påserveringssteder. Det enkelte serveringssted kan dog tillade, at gæsterne selv medbringer drikkevarer irygerum og rygekabiner.Enkelte fremhævede det som et problem, at restauratører eller værtshusholdere ikke selv kan vælge, om dermå ryges på serveringsstedet, ligesom der fortsat kan være rygere, der gerne vil have muligheden for at ryge

på restauranter. Omvendt fandt en kommentar rygeforbuddet på serveringssteder positivt, idet bestemmelsenhar betydet, at det er blevet meget mere behageligt og sikkert for ikke-rygere at gå ud.Hertil kom et synspunkt om, at rygeloven giver en økonomisk negativ konsekvens for kiosker mv., idettobakssalget falder som følge af rygeloven, mens et andets synspunkt fremførte, at selvom flereserveringssteder oplevede en lille fremgang i antallet af kunder, er der samlet set sket en tilbagegang forbranchen på ca. 5 procent. I den forbindelse henvises der til, at man i evaluering af loven om røgfri miljøeralene har spurgt 15-17 restauratører. Modsat anføres, at det er samfundets økonomi, som belastes af rygere.Bemærkning: ”Af evalueringen fremgår: Der er fra 2004 til 2008 sket en stigning i omsætningen irestaurant- og værtshusbranchen. I cafebranchen skete der ligeledes en stigning fra august 2004 til august2007, men efter lovens ikrafttræden er der sket et mindre fald i cafebranchen på 4 pct. svarende til 75millioner. Det kan dog ikke vurderes, om det er en direkte konsekvens af loven”.§ 22 (små værtshuse og udskænkningssteder)§ 22. Det kan besluttes, at rygning er tilladt indendørs på små værtshuse og udskænkningssteder,1) der har alkoholbevilling,2) hvor der ikke serveres egentlig mad,3) hvor serveringsarealet er under 40 m2, og4)hvor der er borde og stole på serveringsarealet.Stk. 2. Små værtshuse og udskænkningssteder, der befinder sig under samme tag som et andet serveringssted,er omfattet af stk. 1, hvis der er selvstændig indgang til værtshuset fra gaden, og hvis det for publikumfremstår som et selvstændigt værtshus.En række kommentarer ønskede om, at undtagelsesbestemmelsen for små værtshuse under 40 m2fjernet. Dernævnes bl.a. behovet for en forenkling af loven, at undtagelsesbestemmelsen har virket konkurrence-forvridende, at udsættelsen for passiv rygning bør være større her end i store lokaler med rygerum, og at deter en ulempe, at små værtshuse er undtaget, hvor netop de mest udsatte grupper kan findes.En enkelt kommentar henviste til, at der kan være afledte effekter af et forbud mod rygning på værtshuse,såsom rygning på gaden, som kan være til skade for forbipasserende.PerspektiveringNedenfor anføres konkrete forslag til nationale og lokale tiltag, der rækker ud over lov om røgfri miljøer, ogsom blev noteret under drøftelser ved deltagerbordene under den offentlige høring om lov om røgfri miljøerafholdt den 11. oktober 2010 på Axelborg i København:1) Rådgivning, kampagner og støtte til rygeophør:Faste midler til den nationale stoplinje (dansk telefonrådgivning).Kompetenceudvikling i forhold til samtale om rygning med borgere og bedre muligheder for at enhver,der har behov for rådgivning vedrørende rygning, kan få rådgivning tilpasset ham/hende.

Få dagligdagens aktører til at handle aktivt for at begrænse røg - få sundhedspersonalet mere på banenover for unge eller særligt udsatte grupper.Gravide skal støttes bedre til ophør, så fosteret også beskyttes mod passiv rygning, dog med respekt forkvinden som individ.Flere midler til kampagner som virker.Midler til en informationsindsats målrettet arbejdspladser for at formidle, at denne lov ikke handler om atfå rygerne til at holde op med at ryge, men at det er en arbejdsmiljølov, der skal sikre modtobaksforurenet luft.Kampagner om alle de fordele, der er ved helt at forbyde rygning i arbejdstiden, men det er på denenkelte arbejdsplads, man skal tage beslutningen.2) Diverse:Forskningsmidler til alternativ produktion af tobaksrøg og til innovation i forhold til alternative tiltag tilrygeforbud, herunder udsugning, elektroniske cigaretter mv.Nye regler for andre tobaksformer, f.eks. ved legalisering af snus. Hvorfor ikke tillade snus, når det er enform for tobaksbrug, der ikke generer omgivelserne?Lovgivning skal suppleres af andre tiltag, fx tilbud om nikotinprodukter og gratis rygestoppræparater påf.eks. væresteder, dog med opfølgning og andre tilbud, der kan være med til give mindre passiv rygningpå værestedet.Prisen på tobak bør stige. DSI har lavet en beregning for Hjerteforeningen, som viser, at hvis man hæverpriserne på tobak, påvirker det især børnenes rygedebut frem for at få ældre til at holde op med at ryge.Håndhævelse af salget til under 18 år. Branchen oplyser, at loven ikke bliver håndhævet. Hvorfor tilføresder ikke ressourcer til at håndhæve loven om, at man ikke må sælge tobak til børn under 18 år?