SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 68: Status for udvalget om det præhospitale akutberedskabs arbejde

Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 68
Offentligt

STATUS FOR UDVALGET OM DETPRÆHOSPITALE AKUTBERED-SKABS ARBEJDEBilag 1. Beskrivelse af regionernesindsats og planer på detpræhospitale område

Udvalget om det præhospitale akutberedskabNovember 2010

Indholdsfortegnelse1. Indledning og sammenfatning................................................................................. 31.1. Sammenfatning og tværgående temaer.............................................................. 52. Region Hovedstaden .............................................................................................. 192.1. Akutsygehusstrukturen i Region Hovedstaden ................................................. 192.3. Alarmcentral, vagtcentral og disponering .......................................................... 202.4. Ambulanceberedskab og præhospitale ordninger ............................................ 212.5. Nære tilbud/skadeklinikker m.v. ........................................................................ 252.6. Særlige ordninger, herunder i udkantsområder ................................................ 26Bilag 1. Region Hovedstadens ambulanceberedskaber .......................................... 273. Region Sjælland...................................................................................................... 283.1. Akutsygehusstrukturen i Region Sjælland ........................................................ 283.2. Status for planlægning på det præhospitale område ........................................ 283.3. Alarmcentral, vagtcentral og disponering .......................................................... 283.4. Ambulanceberedskab og præhospitale ordninger ............................................ 303.5. Nære tilbud/skadeklinikker m.v. ........................................................................ 35Bilag 1. Ambulanceberedskab i Region Sjælland .................................................... 374. Region Syddanmark ............................................................................................... 404.1. Akutsygehusstrukturen i Region Syddanmark .................................................. 404.2. Status for planlægningen på det præhospitale område .................................... 404.3. Alarmcentral, vagtcentral og disponering .......................................................... 404.4. Ambulanceberedskab og præhospitale ordninger ............................................ 414.5. Nære tilbud/skadeklinikker m.v. ........................................................................ 494.6. Særlig ordninger, herunder i udkantsområder .................................................. 505. Region Midtjylland .................................................................................................. 515.1. Akutsygehusstrukturen i Region Midtjylland ..................................................... 515.2. Status for planlægning på det præhospitale område ........................................ 515.3. Alarmcentral, vagtcentral og disponering .......................................................... 515.4. Ambulanceberedskab og præhospitale ordninger ............................................ 535.5. Nære tilbud/skadesklinikker m.v. ...................................................................... 615.6. Særlig indsats, herunder i udkantsområder ...................................................... 62Bilag 1. Region Midtjyllands præhospitale dækning ................................................ 64Bilag 2. Kort over ambulanceberedskaber – dagtid ................................................. 65Bilag 3. Kort over ambulanceberedskaber – uden for dagtid ................................... 65Bilag 4. Udnyttelsesgrader for ambulanceberedskaber og enheder til liggendebefordring ................................................................................................................. 666. Region Nordjylland ................................................................................................. 706.1. Akutsygehusstrukturen i Region Nordjylland .................................................... 706.2. Status for planlægning på det præhospitale område ........................................ 706.3. Alarmcentral, vagtcentral og disponering .......................................................... 706.4. Ambulanceberedskab og præhospitale ordninger ............................................ 716.5. Nære tilbud/skadeklinikker m.v. ........................................................................ 77Bilag 1. Dækningsområde for akutbiler og lægebil .................................................. 79

1. Indledning og sammenfatningFremover skal den specialiserede behandling og den akutte behandling samles på færre syge-huse. Det er nødvendigt for at sikre kvaliteten og de faglige standarder og for at sikre en optimalanvendelse af ressourcerne, herunder de personalemæssige ressourcer.På baggrund af de regionale sygehusplaner og regeringens investeringsudmeldinger i januar ogoktober 2009 er der sat adresser på de fremtidige sygehuse med fælles akutmodtagelse i Dan-mark, jf. kort 1.En fremtidig struktur med 21 akutsygehuse i Danmark stiller nye krav til den præhospitale ind-sats og de nære tilbud. Og selvom etableringen af den nye sygehusstruktur i praksis vil skeover en længere årrække i takt med, at de nye eller moderniserede sygehuse færdiggøres, erdet vigtigt, at planerne for den sideløbende udbygning på det præhospitale område tidligt bliverkonkrete, så befolkningens tryghed i forhold til at modtage hurtig hjælp og kvalificeret behand-ling sikres.Regionerne arbejder løbende på at styrke den præhospitale indsats, således at den understøt-ter den fremtidige sygehusstruktur, bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af planer for sundheds-beredskabet og den præhospitale indsats.Dette notat indeholder en beskrivelse af regionernes planer og initiativer på det præhospitaleområde. Beskrivelserne er for hver region struktureret i forhold til følgende temaer:••••Regionens planlagte akutsygehusstrukturStatus for planlægning på det præhospitale områdeAlarmcentral og vagtcentralAmbulanceberedskab og præhospitale ordninger (ambulancer, lægebiler, akutbiler, øv-rige præhospitale ordninger m.v.), herunder beskrivelse af den nuværende og den frem-tidige indsats samt responstiderTelemedicinNære tilbud/skadeklinikker m.v.

••

Beskrivelsen er baseret på bidrag og materiale indhentet fra regionerne, herunder regionaleplaner m.v., og har også været i afsluttende høring i regionerne.Det skal bemærkes, at der i kortlægningen ikke er taget stilling til, om de forskellige planer oginitiativer er i overensstemmelse med de sundhedsfaglige anbefalinger på området, herunderSundhedsstyrelsens anbefaling om, at al henvendelse til sygehusvæsenet bør være visiteret.Indledningsvist er lavet en kort sammenfatning.

Kort 1: De fremtidige sygehuse med fælles akutmodtagelse

Antal indbyggere pr. km20-5050-100100-150150-300300+Sygehus Vendsyssel, Hjørring

Bornholm Hospital

Sygehus Thy-Mors,Thisted

Nyt sygehus i Aalborg Øst

Herlev HospitalBispebjerg Hospital

Regionshospitalet ViborgRegionshospitalet Randers

Hvidovre Hospital

****

Nyt regionshospital i Gødstrup

Det Nye Universitetshospital i Århus

Regionshospitalet i Horsens

Hillerød Hospital

Holbæk *sygehus

Esbjerg Sygehus

Kolding Sygehus

Nyt Universitetshospital i Odense

Slagelse Sygehus

Køge Sygehus

Aabenraa Sygehus

Nykøbing F. Sygehus

1.1. Sammenfatning og tværgående temaerNedenfor gives en kort sammenfatning af de respektive regionale beskrivelser, ligesom en ræk-ke af de temaer, som går på tværs af de fem regioner, kort beskrives.1.1. 1. Alarmcentral og vagtcentralAlarmcentralOpkald til 112 går til en af de 8 alarmcentraler i Danmark. I 2006 var der en sundhedsfagligproblemstilling i 84 % af de oprettede sager på politiets alarmcentraler.Alarmcentralfunktionen varetages af en af politiets 7 alarmcentraler og i Storkøbenhavn af Kø-benhavns Brandvæsen, som hører under Københavns Kommune.Politiets 7 alarmcentraler er placeret på døgnbetjente hovedpolitistationer spredt rundt i landet:Ålborg, Århus, Viborg, Esbjerg, Odense, Slagelse og Hillerød. Politiets alarmcentral er et sam-menhængende netværk, hvor der automatisk stilles videre til næste alarmcentral, således atopkaldet bliver besvaret indenfor ca. 10 sekunder.Regionerne har i samarbejde udarbejdet en landsdækkende disponeringsvejledning (danskindeks for medicinsk nødbehandling), som skal erstatte de nuværende lokale vejledninger. Denlandsdækkende vejledning skal gøre det lettere at disponere opkald ved overløb og samarbejdemellem regionernes vagtcentraler og være med til at opnå samme kvalitet, hensigtsmæssiganvendelse af samtlige præhospitale ressourcer og et godt patientforløb, uanset hvorfra i landetman kalder 112.Regionale vagtcentraler med sundhedsfagligt personaleI forbindelse med ambulanceudbuddene i 2008/2009 hjemtog alle regioner ejerskabet til vagt-centralfunktionen, som tidligere har været varetaget af ambulanceentreprenørerne. Formålet erat sikre en optimal anvendelse af de præhospitale ressourcer. I perioden september 2009 tilapril 2010 har samtlige regioner således etableret egne AMK-vagtcentraler.I den forbindelse har samtlige regioner ansat eller planlægger at ansætte sundhedsfagligt per-sonale på vagtcentralerne, fx sygeplejersker eller ambulancebehandlere, ligesom der planlæg-ges indført ”gradueret respons”, jf. nedenstående og tabel 1.Tilsvarende har alle regioner samlet eller planlægger at samle vagtcentralfunktionen og AMKfunktionen (Akut Medicinsk Koordination). AMK varetager den koordinerende rolle for det opera-tive sundhedsberedskab i regionerne. Regionernes plan er at samtænke AMK med de øvrigeakutte funktioner på regionernes vagtcentral for derved at samle erfaring og ressourcer i enfælles organisatorisk og fysisk enhed.Regionerne har i fællesskab udarbejdet et elektronisk værktøj til beslutningsstøtte for vagtcen-tralerne.Nedenstående tabel 1 indeholder en sammenfattende beskrivelse af de regionale vagtcentraler.

Tabel 1: De regionale vagtcentraler/AMK-vagtcentralerOpgaverRegion Ho-vedstadenDisponering af ambulancekør-sel/akutbiler/lægebiler: Ja.Liggende patientbefordring: Ja.Siddende patientbefordring: Nej.Lægehelikopter: Ja.Rådgivning af borgere: Ja.AMK-funktioner: Nej.Andet:Bemanding (årsværk)Vagtcentralchef, sund-hedsfaglig leder, en lederaf de tekniske disponen-ter, sekretær. Aktuelt 26tekniske disponenter og14 sundhedsfaglige di-sponenter.Antal kørsler derdisponeres årligtI alt 244.000 kørsler.Fordelt på 194.000ambulanceopgaver(125.000 akutte am-bulanceture, 14.000akutlægebil og55.000 ikke akutteopgaver) og 50.000opgaver til syge-transport.I alt 498.000 kørsler.Fordelt på 106.000ambulancekørsler,19.000 kørsler medakutbil/lægebil og373.000 siddendepatienttransporter.

Region Sjæl-land

Disponering af ambulancekør-sel/akutbiler: Ja.Liggende patientbefordring: Ja.Siddende patientbefordring: Ja.Lægehelikopter: Ja.Rådgivning af borgere: Ja.AMK-funktioner: Ja.Andet: Nej.Disponering af ambulancekør-sel/akutbiler/lægebiler: Ja.Liggende patientbefordring: Ja.Siddende patientbefordring: Nej.Lægehelikopter: Ja.Rådgivning af borgere: Nej.AMK-funktioner: Ja (i forbindelsemed større hændelser).Andet: Nej.Disponering af ambulancekør-sel/akutbiler/lægebiler: Ja.Liggende patientbefordring: Ja.Siddende patientbefordring: Nej(varetages af kørselskontoret iHolstebro).Lægehelikopter: Ja (når forsøgs-ordningen i Karup tages i drift i2011).Rådgivning af borgere: Ja.AMK-funktioner: Ja.Andet: Nej.Disponering af ambulancekør-sel/akutbiler/lægebiler: Ja.Liggende patientbefordring: Ja.Siddende patientbefordring: Nej.Lægehelikopter: Nej.Rådgivning af borgere: Ja.AMK-funktioner: Ja.Andet: Nej.

Region Syd-danmark

Regionalt ansatte:Vagtcentralchef, 18 sy-geplejersker/ paramedi-cinere (ved fuld funktion),21 befordringskonsulen-ter.Ansat af operatørerne:Vagtcentralleder, 18tekniske disponenter.1 AMK, 18 tekniske di-sponenter. Falck haransvaret for bemandingmed tekniske disponen-ter.Der er endnu ikke ansatsundhedsfagligt persona-le.Vagtcentralleder, stedfor-træder, ½ sundhedsfagligleder (1 fra januar 2011),24,7 tekniske disponen-ter, 8,7 sundhedsfagligtpersonale (26,3 fra janu-ar 2011).

Ca. 150.000 kørsler.

Region Midt-jylland

I alt 175-185.00 kørs-ler.Fordelt påca. 150-160.000ambulancekørsler ogliggende patient-transporter, ca.22.000 kørsler medakutbil/lægebil samt3.000 øvrige kørsler.

Region Nord-jylland

15 årsværk til sundheds-faglige disponenter.Falck har ansvaret forbemanding med tekniskedisponenter - 13 års-værk. 2 årsværk til kørselD.

I alt 66.000 kørsler.Fordelt på 49.000kørsel A, B og C og17.100 kørsel D.

Indførelse af gradueret responsRegionerne er i færd med på landsplan at indføre et landsdækkende koncept for ”gradueretrespons”, sådan at indsatsen opdeles i kategorierne A – D:••••Kørsel A: (Udrykningskørsel) til akutte livstruende tilfælde.Kørsel B: (Ikke udrykningskørsel) til akutte, men ikke direkte livstruende tilfælde.Kørsel C: (Ikke udrykningskørsel) til ikke-akutte patienter, som kræver observation ellerbehandling under transport.Kørsel D: Ikke behandlingskrævende kørsler, hvor patienten skal ligge ned, men ikkehar brug for behandling eller observation.

Kørselskategori A-C hører under ambulanceberedskabet, mens kørsel D er liggende sygetrans-port.Formålet med ”gradueret respons” er at sikre, at indsatsen i højere grad end i dag målrettes denkonkrete skade eller sygdom. Det vil sige, at stærkt kvæstede eller alvorligt syge skal havehjælp af ambulance og eventuelt anden præhospital indsats indenfor kort tid, mens det til gen-gæld accepteres, at patienter i mindre alvorlige tilfælde venter længere, inden en ambulancenår frem. Gradueret respons sigter således på at optimere ressourceudnyttelsen og højne kvali-teten, så det sikres, at alle får kvalificeret hjælp, men at det altid er de mest akutte tilfælde, somfår den hurtigste hjælp.Sundhedsfaglig rådgivning ved opkald til 112Sundhedsstyrelsen afgav i juli 2009 en rapport om sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfa-sen1. Heri anbefales det at styrke den sundhedsfaglige kompetence i alarmeringsfasen samt atøge samarbejdet mellem alarmcentralerne og regionerne om den sundhedsfaglige opgaveløs-ning i alarmeringsfasen (rapportens anbefaling 2).I forlængelse af Sundhedsstyrelsens rapport har regionerne, Rigspolitiet og KøbenhavnsBrandvæsen (som driver alarmcentralen i Storkøbenhavn) indgået et samarbejde om indførelseaf en konkret model for håndtering af sundhedsfaglig rådgivning i forbindelse med opkald til112, jf. særskilt notat om sundhedsfaglig visitation og rådgivning ved opkald til 112 (bilag 2 tilstatussen).1.1.2. Ambulanceberedskab og præhospitale ordningerAmbulanceberedskabet udgør grundstammen i regionernes præhospitale indsats.Samtlige regioner har haft ambulancetjenesten i udbud i 2008/2009. De nye ambulancekontrak-ter er trådt i kraft henholdsvis den l. februar 2009 (Region Sjælland, område 1), 1. september2009 (Region Hovedstaden og Region Syddanmark), 1. december 2009 (Region Midtjylland), 1.februar 2010 (Region Sjælland, område 2-6) og 1. april 2010 (Region Nordjylland).Nedenstående tabel 2 indeholder en sammenfattende beskrivelser af regionernes ambulance-beredskaber. Det skal i den forbindelse bemærkes, at ambulancekørsel og sygetransport eradskilte funktioner i Region Hovedstaden, Region Midtjylland2, Region Nordjylland og Region

”Rapport om sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen”, Sundhedsstyrelsen, juli 2009.Der findes i Region Midtjylland og Region Hovedstaden særlige køretøjer og særligt personale til liggen-de sygetransport, men ambulancerne udfører også et antal liggende sygetransporter.

Syddanmark3og således varetages af forskellige køretøjer og personale, mens ambulancebe-redskabet også anvendes til sygetransport i Region Sjælland.Tabel 2: De regionale ambulanceberedskaberAntal ambulancebe-redskaber og rådig-hedstimer på døgn-basis47 ambulancebered-skaber, heraf 38 døgn-4bemandede og 9 del-døgnsbemandede.I alt 903 rådighedstimerpr. døgn.66 ambulancebered-skaber, heraf 33 døgn-bemandede og 33deldøgnsbemandede.Rådighedstimer pådøgnbasis kan ikkeoplyses.59 ambulancebered-skaber, heraf 56 døgn-bemandede og 3 del-døgnsbemandede.BemandingRegionale drifts-omkostninger(årligt)De samlede udgif-ter til akutbefor-dring og liggendetransport udgør458 mio. kr.De samlede udgif-ter til ambulance-beredskaber ogliggende transporter i 2011 budget-teret til 356,5 mio.kr.Forventede udgif-ter til ambulance-beredskab i 2010er 422 mio. kr.Antal ambu-lancestationer

Region Ho-vedstaden

12 af døgnberedska-berne er bemandetmed paramedicinerog assistent.

27 ambulance-stationer

Region Sjæl-land

Det planlægges atopgradere 8 ambu-lanceberedskabermed paramedicinere.

25 ambulance-stationer.

Region Syd-danmark

Region Midt-jylland

Region Nord-jylland

63 ambulancebered-skaber, heraf 47 døgn-bemandede, 15 dagbe-redskaber og 1 baby-ambulance.1304 rådighedstimer pådøgnbasis på hverda-ge, 1248 i weeken-5der/helligdage.34 ambulancebered-skaber, heraf 22 døgn-bemandede og 12deldøgnbemandede.

0 beredskaber erbemandet med para-medicinere.(Regionen har 7akutbiler med para-medicinere, disse er iturnus på ambulan-ceberedskaberne).Nogle beredskaber erbemandet med para-medicinere, mendette er ikke aftalt vedkontrakt, hvorforantallet er ukendt.

40 ambulance-stationer.

Forventede udgif-ter til ambulance-beredskab i 2010er ca. 397 mio. kr.Liggende befor-dring ca. 60 mio.6kr.

36 ambulance-stationer.

Regionen har 50paramedicinere, somudover at bemandeakutbiler også indgår iambulancetjenesten.

Udgifterne tilambulancetjene-sten var i 2009150,5 mio. kr.

25 ambulance-stationer.

Da Falck både varetager både D-kørsler samt ambulancekørsel, har Falck mulighed for at ”samdrifte”mellem ABC og D beredskaberne således, at der glidende kan ske videresendelse af D-kørsler til ABCberedskaberne.413 af de 38 døgnenheder er lavaktivitetsenheder, hvor den maksimale rådighedstid iht. kontrakten er 15timer.5Heraf kan op til 300 timer tilkøbes, hvis der er ekstraaktivitet for lavaktivitetsberedskaberne. Derudover erder 29 beredskaber til liggende sygetransport.6Der forventes variable udgifter til ambulancer og liggende befordring på ca. 2-3 procent af de angivneudgifter i 2010.

Forventede udgif-ter til ny kontrakter ca. 190 mio. kr.årligt.

Servicemål og responstider for ambulancekørselSamtlige regioner har fastlagt servicemål for ambulancekørslen i regionen, hvilket fremgår af derespektive beskrivelser.Tilsvarende opgør samtlige regioner responstider for ambulancekørsel.Responstid er i hele landet defineret som den tid, der går fra, en bestilling er modtaget på regi-onens vagtcentral, til en ambulance er fremme på adressen hos patienten. Responstider kanimidlertid opgøres på flere forskellige måder. Traditionelt har der i Danmark udelukkende væretanvendt en gennemsnitsværdi for alle kørsler. Denne siger dog ikke noget om fordelingen afkørslerne, herunder hvor mange der er ”sene”. Derfor er flere regioner begyndt at arbejde medmaksimale responstider og opgøre percentiler (fx 90 % percentil som viser, at 90 % af kørslernevar fremme indenfor x minutter), hvilket siger noget om yderpunkterne for de sene kørsler.Da de forskellige regioner opgør responstiderne på forskellig vis, har det ikke været muligt atopstille direkte sammenlignelige responstidsopgørelser for de nye ambulancekontrakter7. Ne-denfor er en oversigt over responstider for akut ambulancekørsel (kørsel A) efter de nye ambu-lancekontrakters ikrafttræden. Det skal understreges, at opgørelserne ikke er direkte sammen-lignelige, da de dels er opgjort forskelligt, dels omfatter forskellige tidsperioder. Der er fx såle-des typisk længere responstider om vinteren. Samlet viser opgørelsen dog, at mindst 90 % afambulancerne er fremme indenfor 15 minutter i samtlige regioner.Tabel 3: Oversigt over responstider for akut ambulancekørsel (kørsel A) efter de nye am-bulancekontrakters ikrafttrædenGennemsnitligresponstid (mi-nutter)6,33Andel fremmeindenfor 15minutter90 % percentil(minutter)10,2792,6 pct.7,993,2 pct13,78,3490,2 pct.18,598 % percentil(minutter)14,23

Region Hovedstaden(marts 2010)Region Sjælland(1/2-10 – 30/6-10)Region Syddanmark(1/9-09 – 31/3-10)Region Midtjylland(1/12-09 – 31/8-10)Region Nordjylland(1/5-10 – 31/7-10)

I forbindelse med udbuddene af ambulancekørsel i 2008-2009 er sket en vis differentiering mellem regio-nerne i den måde, ambulanceberedskabet er tilrettelagt på set i forhold til tidligere, hvor krav, vilkår mv. ivæsentligt omfang var fastlagt i en rammeaftale. Regionerne har således bl.a. valgt forskellige metoder tilopgørelse af responstider og fastlæggelse af responstidsmål. Dels fordi man har vægtet forskellige hensyn– herunder fx hensynet til at kunne sammenligne med tidligere responstidsopgørelser kontra hensynet tilat få mere gennemsigtige mål. Dels har responstidsmålene indgået i forhandlingerne med de enkelte en-treprenører og er fastlagt i ambulancekontrakterne og gælder dermed i kontrakternes løbetid.

Nedenstående tabel 4 viser, hvor stor en del af ambulancerne opgjort på de fem regioner, somvar fremme inden for 15 minutter i 2. halvår af 2009. Responstiderne i tabel 4 er sammenligneli-ge på tværs af regioner.Tabel 4: Andel akutte ambulancekørsler (kørsel 1), som var fremme indenfor 15 minutter,2. halvår 2009Antal kørsler i altAndel fremme indenfor 15minutter.

Region Hovedstaden224.06897,13Region Sjælland16.18392,7Region Syddanmark24.82394,1Region Midtjylland20.43091,7Region Nordjylland10.81286,92,3Hele landet96.31693,31) Responstiden er målt som den tid der går fra vagtcentralen modtager alarmmeldingen fra alarmcentra-len og til ambulancen er fremme.2) Ekskl. Københavns og Frederiksberg kommuner i perioden 1. juli – 31. august 2009.3) Ekskl. Roskilde og Lejre kommuner.

Som det fremgår af tabel 3 og tabel 4, er der stor forskel på de forskellige regioner. Tilsvarendedækker responstiderne for de enkelte regioner også over store variationer inden for de enkelteregioner, hvilket fremgår af de regionale beskrivelser. Udfordringen i landområderne er spredtgeografi med lange køreafstande og deraf følgende belastning af akutberedskaberne. I byom-råderne skyldes evt. lange responstider som oftest, at mange beredskaber er i anvendelse påsamme tid.Lægebiler og akutbiler m.v.Som supplement til ambulanceberedskabet har samtlige regioner en række lægebiler og akutbi-ler, som er udrykningskøretøjer, der har til formål at bringe specialkompetencer frem til patien-ten med henblik på at starte tidlig livreddende indsats på stedet og undervejs i ambulancen tilsygehuset. Akutbiler er typisk bemandet med sygeplejerske eller paramediciner. Lægebiler medlæge (typisk anæstesilæge) og ambulancebehandler. Hverken akutbiler eller lægebiler kantransportere patienter.Samtlige regioner har indenfor de seneste år udbygget eller planlagt at udbygge dækningenmed akutbiler og lægebiler, herunder opgraderet en række af de eksisterende ordninger til atvære døgndækkende. Det skal dog bemærkes, at Region Sjælland fra 1. februar 2011 ikke vilhave lægebiler, men et døgnberedskab af akutlæger, der kan rykke ud sammen med paramedi-cinere som KOOL (koordinerende læge).Den nuværende dækning med lægebiler og akutbiler fremgår af tabel 5 og 6 samt af kort 2.

Kort 2: Den nuværende dækning med lægebiler og akutbiler

*:: Døgnbemandet�Ikke døgnbemandet@: Lægehelikopter

AkutbilerLægebiler

Skagen

�

Hjørring

Frederikshavn

BrovstThisted

Aalborg

�

HillerødHals

�

FarsøHobroLemvig

SkiveViborgHolstebro

Herlev KøbenhavnKøbenhavnRanders

* *Hvidovre

�

Grenå

�

@Herning

Ringkøbing

***

Silkeborg

Århus

Tarm

Nykøbing Sjælland

�HorsensGrindstedKalundborg

Holbæk

�

SkærbækEsbjergRøddingHaderslevFaaborg

Kolding

Odense

�Slagelse*

BorupRingstedSorø

�

AabenraaSønderborg

Svendborg

1Vordingborg/Maribo Stege

�

@Niebüll

RudkøbingNakskov

SakskøbingVordingborg/Maribo1Rødby

�

Lægebilerne i Vordingborg og Maribo medbringer alternerede enten anæstesilæge (lægebil) eller anæ-stesisygeplejerske (akutbil).Anm.: Det skal generelt bemærkes, at det indgår i Region Sjællands akutplan, at de supplerende præ-hospitale enheder i form af akutbiler m.v. skal omplaceres, samt at lægebilerne skal udfases.

Tabel 5: Akutbiler i de fem regionerAntal og placeringRegion Hoved-stadenRegion Sjæl-8landIngen.8 + 29.BorupNykøbing Sj.KalundborgSorøStegeSakskøbingRødbyNakskovVordingborg/Maribo7RudkøbingHaderslevSønderborgSkærbækFaaborgGrindstedRødding5SkiveTarmRingkøbingHolstebroHerning8+1ThistedFrederikshavnHjørringHobroBrovstFarsøHalsSkagenAalborg (kl. 22.00-08.00)Kalundborg og Nakskov:Paramediciner.Nykøbing Sj: Sygeplejer-ske.Vordingborg/Maribo: Jf.note 9.Øvrige: Ambulancebe-handler.Budgetterede udgifter i2011: 30,5 mio.kr.BemandingRegionale driftsomkost-ninger (årligt)

Region Syd-danmark

Pr. 1. maj 2010 er alleakutbiler bemandet medparamediciner.

Estimeret udgifter i 2010er 27,2 mio. kr., dvs. ca. 4mio. kr. pr. akutbil.

Region Midtjyl-land

Region Nordjyl-land

Skive: Paramediciner oganæstesisygeplejerske idagtid på hverdage.Øvrige: Ambulancebe-handler og anæstesisyge-plejerske.Hals og Skagen: Ambu-lancebehandler.Øvrige: Paramediciner.

I alt 19,4 mio. kr. i 2009(fra 3,3 mio. kr. til 4,5 mio.kr. pr. akutbil).

I alt 24,5 mio. kr. i 200810(fra 1,8 mio. kr. til 3,9mio. kr. pr. akutbil).

Det indgår i Region Sjællands vedtagne rammer for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland, atde supplerende præhospitale enheder i form af akutbiler m.v. skal omplaceres under hensyn til den fremti-dige sygehusstruktur.9Akutbilerne i Vordingborg og Maribo medbringer alternerende enten anæstesilæge (lægebil) eller anæ-stesisygeplejerske (akutbil)10Det skal bemærkes, at den pågældende akutbil (Hals) alene kører i tidsrummet 15-22 på hverdage og 8-22 på weekender og helligdage.

Tabel 6: Lægebiler i de fem regionerAntal og placeringRegion Hoved-staden5Centrale Kbh. (2)HillerødHvidovreHerlev (fra oktober 2010)2+2 (jf. note 6)HolbækSlagelseVordingborg/Maribo5OdenseÅbenråSvendborgEsbjergKolding9ViborgSilkeborgHolstebroHerningLemvigÅrhusGrenåRandersHorsens (fra 1/9 2010)1AalborgOperationel driftstidAntal årlige kørsler er13.500.Regionale driftsomkost-ninger (årligt)En døgndækkende enhedkoster samlet 11 mio. kr.

Region Sjæl-11land

Region Syd-danmark

Kørsler pr. døgn:Odense: 11-13Esbjerg: 8-9Øvrige: 6-8

Estimeret til ca. 10 mio. kr.pr. lægebil i 2010 (4 mio.kr. til køretøj og chaufførog 6 mio. kr. til bemandingmed læger inkl. admini-stration).I alt 47,6 mio. kr. i 2009(fra 4,3 mio. kr. til 9,5 mio.kr. pr. lægebil).

Region Midtjyl-land

Region Nordjyl-land

Kørsler pr. døgn (jan.-maj2010):Viborg: 8,8Silkeborg: 5,9Holstebro: 1Herning: 1Lemvig: 1,8Århus: 14,4Grenå: 4,8Randers: 2,7 (kører pt. kunhverdage).Kørsler pr. døgn:11,7

4,7 mio. kr.

Øvrige præhospitale ordningerDerudover findes der i flere af regionerne en række øvrige præhospitale ordninger, som dækkerafgrænsede områder og fungerer som supplement.Region Syddanmark har fx en ordning bestående af tre praktiserende læger, en praktiserendeanæstesiolog og en ”vikarlægebil” med en speciallæge i anæstesiologi i Trekantsområdet og påVestfyn samt et samarbejde med militærlægebilen i Oksbøl, jf. afsnit 4.4.Region Midtjylland har en række lokale, afgrænsede præhospitale ordninger, herunder et sam-arbejde med Flyvestation Karup omkring Karup Udrykningsbil, en række udrykningslæger samten række hjemmesygeplejeskerordninger i den vestlige del af regionen, jf. afsnit 5.4.Region Nordjylland har igangsat et pilotprojekt med akuthjælpere. Der er udpeget to pilotområ-der, henholdsvis Øster Asells/Sillerslev på Sydmors og Vorupør/Stenbjerg ved vestkysten, jf.afsnit 6.4.

Det indgår i Region Sjællands vedtagne rammer for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland, atlægebilerne skal udfases.

LægehelikopterLægehelikoptere skal ses som supplement til den øvrige præhospitale indsats. Formålet er atsikre patienterne, særligt i udkantsområder, lægelig præhospital diagnostik og behandling oghurtig transport til specialiseret behandling.Danmark har kun begrænsede erfaringer med brug af lægehelikoptere.Siden 2005 har Region Syddanmark haft en aftale om grænseoverskridende lægehelikopterind-sats fra en lægehelikopter stationeret 15 km. syd for grænsen i Niebüll. Lægehelikopteren flyverca. 100 gange om året i Danmark, mest i det sydvestlige Jylland, men der kan trækkes på heli-kopteren i hele regionen.Den 1. maj 2010 er igangsat et forsøgsprojekt med lægehelikopter i Region Hovedstaden ogRegion Sjælland, som løber 1½ år. Lægehelikopteren har base i Ringsted og kan nå det mesteaf Sjælland indenfor 25 minutter.Derudover indgår det i regeringens aftale med Dansk Folkeparti om udmøntning af midler tilnære sundhedstilbud i udkantsområder og lægehelikopterordning, at der primo 2011 etableresyderligere en forsøgsordning med lægehelikopter med udgangspunkt fra Karup Lufthavn.Evalueringen af begge ordninger kan danne baggrund for anbefalinger om den fremtidige læ-gehelikopterordning i Danmark.1.1.3. TelemedicinAlle regioner anvender i dag telemedicin til hjertepatienter. Anvendelsen indebærer, at ambu-lancebehandlere kan sende hjertediagrammer (EKG) direkte til en hjertespecialist. Hjertelægenkan på baggrund heraf foretage fjerndiagnostik og fjernvisitation til et hjertecenter.Der eksisterer i dag 14 telemedicinske centre – 2 i hovedstadsområdet og 12 på Fyn og i Jyl-land.Kun i Region Nordjylland er ambulancer, akutbiler og lægebiler udstyret med elektronisk pati-entjournal (amPHI). Der er planlagt et fælles regionalt udbud i 2011/2012.Det telemedicinske område er et vigtigt udviklingsområde, som fremover vil spille en endnuvigtigere rolle i det præhospitale akutberedskab, hvilket understreges af, at flere regioner hariværksat udviklingsprojekter vedr. telemedicin.1.1.4. Nære tilbudSamtlige regioner har en række nære tilbud i form af fx skadeklinikker, som kan tage sig af min-dre komplicerede skader, til at understøtte såvel den nuværende som den kommende sygehus-struktur.I perioden frem til de nye fælles akutmodtagelser er etableret, vil der også fortsat være midlerti-dig akutmodtagelse på flere af de sygehuse, som ikke fremover skal være sygehus med fællesakutmodtagelse.Derudover er der i flere regioner planer om at etablere sundhedshuse, akuthuse m.v. i samar-bejde med de relevante kommuner. Disse sundheds- og akuthuse, som kan huse et antal prak-tiserende læger, vagtlægefunktioner, praktiserende speciallæger, andre ydere indenfor praksis-sektoren, kommunale funktioner m.v., har til formål at håndtere de mindre komplicerede syg-domstilfælde og skader, hvor det ikke er nødvendigt at tage til et specialiseret sygehus medfælles akutmodtagelse.

De nære sundhedstilbud og samarbejdet mellem regioner og kommuner på det akutte områdeer et af de elementer, som skal udvikles og udbygges yderligere over de kommende år i taktmed implementeringen af den nye sygehusstruktur.SkadeklinikkerSkadeklinikkerne kan – afhængig af bemanding og lægefaglig back-up – tage sig af mindreskader, fx større sår, der kræver lokalbedøvelse og færdigbehandling af ukomplicerede brud.Som basisbemanding har skadeklinikkerne typisk behandlersygeplejersker, som arbejder underlægeligt ansvar og med back-up fra praktiserende læge/lægevagt, nærsygehuse eller den fæl-les akutmodtagelse.Det er vigtigt, at der mellem skadeklinik og de fælles akutmodtagelser foreligger et samarbejdeom fordeling af specifikke beskrevne patientkategorier samt retningslinjer for behandling.Tabel 7: De regionale skadeklinikkerRegion HovedstadenRegion Sjælland12Placering-StegeFakseVordingborgNakskovRingstedKalundborgNykøbing Sj.GrindstedTønderHaderslevFredericiaMiddelfartSilkeborgRingkøbingGrenåSkiveDerudover er der planer omakuthus i Lemvig og akutklinik iHolstebro.FrederikshavnÅbningstider-9-208-159-209-208-228-228-22Typisk fra 8-22.

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Døgnåben8-228-228-22

Region Nordjylland

8.30-15.30

Det indgår i de vedtagne rammer for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland, at skadeklinikker-ne i Fakse, Ringsted, Stege og Vordingborg lukkes med baggrund i lav benyttelse. Skadeklinikken i Nykø-bing Sj. fortsætter i sommerperioden. Klinikkerne i Nakskov og Kalundborg bevares, og deres åbningstidændres til kl. 14-22 på hverdage og kl. 10-20 i weekend og helligdage.

Kort 3: Nære sundhedstilbud – skadeklinikker, akutklinikker, sundhedscentre m.v.Etableret*Planlagt etableret�

Frederikshavn

Lemvig

�

Skive

Holstebro

�

Grenå

Ringkøbing

Silkeborg

Nykøbing S.

GrindstedFredericia

Kalundborg

Middelfart

Ringsted

Haderslev

Fakse

VordingborgTønder

Stege

Nakskov

Anm.: Det skal bemærkes, at det indgår i de vedtagne rammer for den fremtidige akutte struktur i RegionSjælland, at skadeklinikkerne i Fakse, Ringsted, Stege og Vordingborg lukkes med baggrund i lav benyt-telse. Skadeklinikken i Nykøbing Sj. fortsætter i sommerperioden. Det indgår samtidig i Sygehusplan 2010,at sygehusene i Kalundborg, Nakskov, Fakse og Ringsted udvikles til sundhedscentre i samarbejde medde respektive kommuner i takt med, at sygehusaktiviteten udfases.

LægevagtenLægevagten, som er den organisation, som varetager almen praksis’ akutforpligtelse uden fornormal åbningstid, spiller en vigtig rolle i akutberedskabet og de nære sundhedstilbud. Jf. sær-skilt notat om lægevagten (statussens bilag 3).Den nuværende lægevagtsordning har i alt 65 konsultationssteder fordelt over hele landet, her-af 39 faste konsultationssteder og 26 ad hoc konsultationssteder, som kan åbnes ved behov iløbet af en vagt, jf. nedenstående kort 4.

Kort 4: Lægevagtskonsultationer i Danmark

Faste konsultationer*:: Ad hoc konsultationer�

Skagen

�

Hjørring

RønneFrederikshavn

BrønderslevBrovst

�

Thisted

Aalborg

Hillerød

Farsø

�LemvigHolstebro

SkiveViborg

Hobro

Randers

FrederiksbergGlostrupKøbenhavn SGrenå

�

** ** * **

Gentofte

HerlevKøbenhavn NV

�RingkøbingTarm

Herning

Silkeborg

Århus

HelsingørNykøbing Sjælland

�

HorsensGrindstedVarde

�

�SamsøKalundborg

Frederikssund

�

Esbjerg

Brørup

�

�Kolding�*MiddelfartHaderslev

VejleFredericia

�

Holbæk

Roskilde

Greve

�

Odense

�Ribe

Slagelse

�

AssensFaaborg

�

Ringe

�

�Nyborg�

Ringsted

�

Køge

Næstved

AabenraaTønder

�

Svendborg

Vordingborg

Sønderborg

�

RudkøbingNakskov

�

Stege

�

Nykøbing Falster

2. Region HovedstadenDer bor i alt 1,6 millioner mennesker i Region Hovedstaden. Det svarer til 30 pct. af landetsbefolkning. Regionen dækker i alt godt 2.561 km� eller 6 pct. af Danmarks samlede areal. Be-folkningstætheden i regionen er således ca. 5 gange højere end landsgennemsnittet.

2.1. Akutsygehusstrukturen i Region HovedstadenRegion Hovedstaden har 4 planlægningsområder: Nord, Midt, Byen, Syd, der hvert har et om-rådehospital, der har fælles akutmodtagelse, samt et eller flere nærhospitaler, der ligeledesvaretager visse patienttyper til akutbehandling. Hertil kommer Rigshospitalet, der varetager højtspecialiserede funktioner samt Bornholms Hospital med særstatus på grund af beliggenheden.Hvert planlægningsområde har et befolkningsunderlag på 310.000 - 460.000 indbyggere.På områdehospitalerne varetages akut behandling af kirurgiske og medicinske specialer, og deretableres en fælles akutmodtagelse, der fungerer som fælles indgang for akutte behandlings-krævende sygdomme og lidelser samt fødsler for hvert planlægningsområde. De fire område-hospitaler i regionen er:••••Hvidovre Hospital (Syd)Bispebjerg Hospital (Byen)Herlev Hospital (Midt)Hillerød Hospital (Nord)

Nærhospitalerne varetager medicinsk behandling og planlagte kirurgiske forløb, men ikke akutkirurgi. Nærhospitalerne har efter politisk beslutning fortsat mindre akutmodtagelser, der erdøgnåbne for selvhenvendelse. Det er dog i forbindelse med de kommende sygehusinvesterin-ger forudsat, at der indføres visitation i forhold til skadestuer. De 6 nærhospitaler i regionen er:••••••Glostrup Hospital (Syd)Amager Hospital (Syd)Frederiksberg Hospital (Byen)Gentofte Hospital (Midt)Helsingør Hospital (Nord)Frederikssund Hospital (Nord).

I en ny politisk aftale fra maj 2010 indgår det at nedlægge Frederiksberg Hospital, HelsingørHospital og Frederikssund Hospital. En ny hospitals- og psykiatriplan 2020 er under forberedel-se og kræver ny politisk vedtagelse i Regionsrådet.Rigshospitalet er et højt specialiseret sygehus med en række højt specialiseret funktioner, her-under traumecenter og varetager samtidig gynækologi, fødsler og behandling af børn for områ-det Byen. Bornholms Hospital varetager grundet geografien en akutfunktion med akutmodtagel-se, fødsler og intensivafdeling og er organisatorisk tilknyttet Rigshospitalet.

2.2. Status for planlægning på det præhospitale område”Præhospital indsats og sundhedsberedskab” i Region Hovedstaden blev godkendt af regions-rådet den 5. februar 2008.

Planen er en gennemgang af det eksisterende beredskab og indeholder 41 politiske anbefalin-ger til det videre planlægningsarbejde for at skabe en sammenhængende og forbedret akutind-sats for borgerne i regionen. En lang række af planens anbefalinger til fremtidig organisering erallerede gennemført eller er ved at blive implementeret.

2.3. Alarmcentral, vagtcentral og disponeringAlarmcentralI Region Hovedstaden findes to adskilte alarmcentraler, nemlig politiets alarmcentral i Hillerød,der hører under Rigspolitiet, og alarmcentralen i Storkøbenhavn, der hører under KøbenhavnsBrandvæsen og dermed Københavns Kommune. Alarmcentralen i Storkøbenhavn betjenerstørstedelen af regionens borgere, i alt 1,2 millioner. Politiets alarmcentral betjener den nordligedel af regionens samt Bornholm. Politiets alarmcentral i Hillerød er sammenhængende med detøvrige alarmcentralnet hos politiet.De to alarmcentraler er ikke bundet sammen elektronisk, men fungerer som to adskilte enheder,dog således at ved mange samtidige opkald til alarmcentralen i Storkøbenhavn vil disse auto-matisk blive viderestillet til en af politiets alarmcentraler.VagtcentralRegion Hovedstaden har pr. 1. september 2009 etableret egen regional vagtcentral. Vagtcen-tralen varetager al ambulancekørsel og liggende sygetransport i regionen, dvs. modtager bestil-ling, prioriterer og disponerer relevante køretøjer til opgaverne (både akutte og ikke akutte am-bulancekørsler, lægebilkørsel og liggende sygetransporter). Vagtcentralen har et samlet over-blik over de præhospitale ressourcer.Vagtcentralen modtager bestillinger, dels fra 112, dels fra hospitaler og lægevagten. Vagtcen-tralen modtager også direkte bestillinger og forespørgsler fra andre akutfunktioner samt myn-digheder.Vagtcentralfunktionen er fra april 2010 fysisk placeret i egne lokaler på Herlev Hospital.Vagtcentralpersonalet udgøres af erfarne tekniske disponenter, hvor hovedparten tidligere harværet ansat hos Falck. Vagtcentralens nuværende tekniske disponenter suppleres løbende i2010 med sundhedsfagligt personale i form af ambulancebehandlere, sygeplejersker og enlægelig vagthavende. Dette sker for at styrke den sundhedsfaglige beslutningskompetence ogmulighederne for direkte rådgivning af hospitalspersonale og senere borgere, når 112-opkaldviderestilles.Vagtcentralen er en nøglefunktion i regionens akutberedskab. Det overvejes at samle en rækkeakutte opgaver i en fælles fysisk og organisatorisk enhed i forbindelse med den fælles regionalevagtcentral. Opgaverne vil omfatte sundhedsfaglige 112-opkald, rådgivning af borgere, ambu-lancedisponering og koordination af sundhedsberedskab i samarbejde med Akut MedicinskKoordinationscenter (AMK) samt samarbejde med den telefoniske lægevagt.AMK varetager den koordinerende rolle for det operative sundhedsberedskab i regionen. Regi-onens plan er at samtænke AMK med de øvrige akutte funktioner på regionens vagtcentral, forderved at samle erfaring og ressourcer i en fælles organisatorisk og fysisk enhed.

Oversigt 1: Vagtcentralen i Region HovedstadenOpgaver/kompetenceVaretager al ambulancekørsel og liggende sygetransport iregionen, dvs. modtager bestilling, prioriterer og disponererrelevante køretøjer til opgaverne. Har et samlet overblikover de præhospitale ressourcer.AMK er beliggende på Rigshospitalet. AMK har kontakt tileksterne myndigheder og til regionens vagtcentral, men harikke ressourceoversigt eller direkte kontakt til ambulancer-ne. AMK har en oversigt over intensivkapaciteten på regio-nens hospitaler. I regionens plan for præhospital indsats ogsundhedsberedskab forudsættes det, at der sker en sam-ordning af AMK og andre akutfunktioner med regionensvagtcentral. Der er per august 2010 endnu ikke truffet be-slutning om en konkret løsning.1,6 millioner.Er etableret 1. september 2009 og fra april 2010 placeret iegne lokaler på Herlev Hospital.Vagtcentralchef, der er lægelig ansvarlig, samt en sund-hedsfaglig leder, en leder af de tekniske disponenter samten sekretær. Aktuelt 26 tekniske disponenter og 14 sund-hedsfaglige disponenter.Se ovenfor. Som lægelig back-up anvendes dels AMK-vagtberedskabet, dels lægerne på akutlægebilerne.Det sundhedsfaglige personale er primært sygeplejerskermed erfaring fra akutfunktioner, men også paramedicinereog ambulancebehandlere. Hovedparten er ansat på fuld tid,men enkelte ambulancebehandlere er ansat på deltid ogfungerer supplerende som ansat hos en ambulanceleve-randør, der har kontrakt med regionen. Alle tekniske dispo-nenter er fuldtidsansatte.

Sammenhæng med AMK

Dækning (befolkningsgrundlag)Etablering og placeringBemanding, årsværk

PersonalesammensætningIntegreret personaleanvendelse

Samarbejde på tværs af regionsgrænserRegion Hovedstaden samarbejder med Region Sjælland om dækning af grænseområderne. Depræhospitale enheder anvendes fleksibelt på tværs af regionsgrænserne, idet der efter aftalekan trækkes på nærmeste ambulance eller lægebil uanset regionsgrænsen.Region Hovedstaden har et formaliseret samarbejde med Region Skåne om gensidig assistan-ce ved større ulykker. Samarbejdet omfatter præhospital indsats samt intensive sengepladserog særlige patientgrupper.

2.4. Ambulanceberedskab og præhospitale ordningerNuværende indsatsAmbulanceberedskabAmbulancekørsel (kategori A-C) og liggende sygetransport (kategori D) er i Region Hovedsta-den to adskilte opgaver med det formål primært at reservere ambulancer til kørsel af patientermed behov for overvågning og behandling. I perioder med spidsbelastninger på sygetransport-kørsel disponeres ambulancer også til sygetransportture for at afhjælpe dette, når der er ledigkapacitet på ambulanceområdet. I det følgende fokuseres på ambulanceberedskabet.Ambulanceberedskabets dimensionering er fastlagt ud fra tidligere kørselsstatistik og udgøresaf i alt 47 ambulanceberedskaber fordelt på 38 døgnambulancer med 24 timers aktivitet og 9

ambulancer med 12 timers aktivitet. 12 af døgnberedskaberne er bemandet med en paramedi-ciner og en assistent. I alt har Region Hovedstaden udstyret 90 køretøjer, inklusiv reserveenhe-der og lægebiler.De ambulancer, der er bemandet med paramedicinere, supplerer det almindelige ambulancebe-redskab og skal fortrinsvis disponeres til de mest akutte opgaver. Samtidig skal de varetage enrække interhospitale transporter, hvor lægeledsagelse ikke er nødvendig.Der er i alt 280.000 ambulance- og sygetransportkørsler i regionen om året, hvoraf 130.000 erakutte ambulancekørsler. I alt findes 27 ambulancestationer i Region Hovedstaden.Efter udbuddet varetages selve ambulancekørslen af Falck (7 delaftaler), Frederiksberg Brand-væsen (1 delaftale) og Københavns Brandvæsen (1 delaftale). De nye ambulancekontraktertrådte i kraft 1. september 2009.Servicemål og responstider for ambulancekørselRegion Hovedstadens målsætning for responstider for akutte ambulancekørsler (kategori A) erdefineret som 6-8 minutter (medianværdi) for de enkelte områder. Den ”maksimale” responstid(90 pct. percentilen) er fastlagt til 13 minutter.Det tilstræbes, at responstiden for ambulancekørsel kategori B er, at 90 pct. af kørslerne erfremme senest efter 25 minutter.De faktiske responstider for Region Hovedstaden som helhed (kategori A) fremgår af nedenstå-ende tabel 8.Tabel 8: Responstider for ambulancekørsel med udrykning (kategori A) i Region Hoved-staden fordelt på månederSept. 09Okt. 09Nov. 09Dec. 09Jan. 10Feb. 10Mar. 10Antal4.5954.5724.7605.1215.0924.2124.708Median6,306,116,126,146,196,275,59Gennemsnit7,306,496,536,546,536,596,3390 % percentil11,4010,5811,1111,1111,0011,0410,2798 % percentil18,3816,0315,3316,3214,2715,0714,23

Det samlede mål om, at 90 % af kørslerne skal være fremme inden for 13 minutter er såledesopfyldt.Der er variation mellem de fire planlægningsområder. Den korteste responstid findes i det cen-trale København og Frederiksberg (planlægningsområde Byen), hvor responstiden er 5-6 minut-ter, mens de længste responstider finder i den nordlige del af regionen og er på 7-8 minutter.Tabel 9 viser 90 % percentilen for de fire planlægningsområder i marts 2010.Tabel 9:PlanlægningsområdeByenNordMidtSyd90 % percentil marts 20108,1312,0410,3610,07

Responstiden har samlet set været stabil og uændret over perioden 2008-2009, inklusiv perio-den efter 1. september 2009, hvor de nye ambulancekontrakter trådte i kraft. Der er imidlertidsket en udjævning af responstider i regionens forskellige kommuner.Lægebiler og akutbiler m.v.Region Hovedstaden har 4 lægebiler, som disponeres til akutte livstruende tilstande som sup-plement til ambulanceberedskabet. Lægebilen varetager lægelig behandling og præhospitalvisitation. Lægen fra lægebilen fungerer samtidig som regionens koordinerende læge (KOOL)ved større beredskabsmæssige hændelser og ulykker og varetager dermed regionens forplig-telse som indsatsleder i det samlede præhospitale beredskab.Lægebilerne er aktuelt placeret som følger:••••Det centrale København (planområdet Byen) (døgndækkende)Det centrale København (planområdet Byen) (kl. 8 – 20)Hillerød Hospital (planområde Nord) (døgndækkende)Vestegnen (planområde Syd, Hvidovre Hospital) (kl. 8 – 20)

Regionen ejer og driver selv alle lægebilerne. Lægebilerne har ca. 13.500 udrykninger årligt.Fremtidig indsatsAmbulanceberedskabetDe nye kontrakter er trådt i kraft den 1. december 2009, jf. ovenfor, og er gældende 6 år frem.Beskrivelsen for den nuværende indsats er således også dækkende for den fremtidige indsats.Lægebiler og akutbiler m.v.Som supplement til regionens nuværende 4 lægebiler etableres i oktober 2010 yderligere enlægebil med relation til planområde Midt (Herlev Hospital). Samtidig skal lægebilerne varetageopgaven med medledsagelse og overflytning af kritisk syge og akutte ustabile patienter mellemregionens hospitaler for derved at sikre en høj kvalitet og erfaring i disse forløb.Region Hovedstaden har ingen akutbiler forstået som enmandsbetjente udrykningskøretøjer.Oversigt 2: Ambulancer i Region HovedstadenAntal47 ambulanceberedskaber fordelt på 38 døgnambulancermed 24 timers aktivitet og 9 ambulancer med 12 timersaktivitet.27 ambulancestationer.Jf. bilag 1.Jf. tabel 8 og 9.Jf. bilag 1.Udnyttelsesgrad af ambulancer fordelt på planområder:Planområde Byen59,6 %Planområde Nord44,3 %Planområde Midt54,1 %Planområde Syd71,6 %Planområde Bornholm14,9 %12 af døgnberedskaberne bemandet med paramediciner ogassistent.Alle ambulancer og lægebiler har samme overvågningsud-styr Lifepack 15 til telemedicinsk transmission af data.De samlede udgifter til akutbefordring og liggende transportudgør 458 mio. kr.

PlaceringDækningResponstid (mål og faktiske responstider)Driftstid (tidsrum – dag/nat)Operationel driftstid

BemandingUdstyrRegionale driftsomkostninger (årligt)

Oversigt 3: Lægebiler i Region HovedstadenAntalPlacering4 (5 fra oktober 2010)Centrale København (2)Hillerød HospitalHvidovre HospitalHerlev Hospital (fra oktober 2010)Lægebilerne kører i hele regionen og flyttes rundt afhængigaf opgaverne.-Centrale København – døgndækkendeCentrale København – kl. 8-20Hillerød Hospital – døgndækkendeHvidovre Hospital – kl. 8-20Herlev Hospital – døgndækkendeAntal årlige kørsler er 13.500.Speciallæge i anæstesiologi samt en lægeassistent. Læ-geassisten er erfaren ambulancebehandler/paramediciner.Fremtidige lægeassistenter skal være paramedicinere.Lifepack 15 til telemedicinsk transmission af data.Omkostningerne er fordelt på flere hospitaler primært tillægelønninger, mens indkøb af biler, brændstof og udstyrdækkes centralt. En døgndækkende enhed er samlet 11mio. kr.

DækningResponstidDriftstid (tidsrum – dag/nat)

Operationel driftstidBemanding

UdstyrRegionale driftsomkostninger (årligt)

Oversigt 4: Øvrige køretøjer/moduler i Region HovedstadenAntal4-XL-ambulancer til transport af særligt store patienter og til”senge-transporter”En specialambulance til transport af for tidligt fødte.

LægehelikoptereRegion Hovedstaden og Region Sjælland har modtaget en donation fra TrygFonden til at etab-lere en forsøgsordning med en akutlægehelikopter i Region Sjælland og Region Hovedstaden.Forsøgsperioden løber fra 1. maj 2010 og 1½ år frem. Som led i donationen indgår en sund-hedsfaglig og samfundsøkonomisk evaluering og et tilhørende phd-forløb. Etablering og evalue-ring vil ske i samarbejde med de øvrige regioner og en national følgegruppe.Lægehelikopteren er bemandet med en pilot, en paramediciner, der er supplerende uddannetog trænet i navigation, kommunikation og flyteknik, samt en speciallæge i anæstesiologi. Regi-onerne stiller med lægelig kompetence, mens opgaven med at stille med helikopter, pilot ogbehandler varetages af Falck efter udbud.Lægehelikopteren har base centralt på Sjælland i Ringsted for at kunne nå alle yderområderinden for 25 minutter. Disponering af lægehelikopteren sker fra regionernes vagtcentraler og afsundhedsfagligt personale. De to vagtcentraler disponerer lægehelikopteren i eget område,men begge vagtcentraler har et fælles overblik.

Oversigt 5: Nuværende helikopterdækning i Region HovedstadenOperatørPlaceringGeografisk dækningResponstidFalck A/S.Ringsted.Region Sjælland og Region Hovedstaden undtagen Born-holm.Der findes endnu ikke responstidsopgørelser, men basen erplaceret således, at max flyvetid fra basen vil være 25 minut-ter til hele Sjælland.Dagtid, dvs. de lyse timer.En pilot, en ambulancebehandler, der er supplerende ud-dannet og trænet i navigation, kommunikation og flyteknik,samt en speciallæge i anæstesiologi.Alle omkostninger i forbindelse med prøveordningen erdækket af TrygFonden. Årlig driftsomkostning er budgetterettil godt 28 mio. kr.

Driftstid (tidsrum)Bemanding

Regionale omkostninger

Telemedicin m.v.Region Hovedstaden anvender i dag telemedicin til hjertepatienter. Alle ambulancer og akutlæ-gebiler kan via samme og nyt overvågnings- og bemandingsudstyr med tilhørende modem sen-de hjertediagrammer (EKG) direkte til en hjertespecialist på de to hospitaler med døgndækken-de invasiv kardiologi, dvs. Rigshospitalet eller Gentofte Hospital. På baggrund af de telemedi-cinske data og konference foretages diagnostik og visitation direkte til invasivt behandlingscen-ter eller til sygehus med fælles akutmodtagelse.Region Hovedstaden ønsker snarest etablering af en elektronisk ambulancejournal til den præ-hospitale indsats og udbygning af de telemedicinske muligheder inklusiv direkte kommunikationaf data til de fælles akutmodtagelser.Oversigt 6: Telemedicinske centre i Region HovedstadenAntalPlaceringDækningRegionale driftsomkostninger (årligt)2 (Rigshospitalet og Gentofte Hospitale)Rigshospitalet og Gentofte Hospital.Fælles dækning af hele regionen.Kan ikke umiddelbart opgøres.

2.5. Nære tilbud/skadeklinikker m.v.Akutmodtagelser på nærhospitalerneRegion Hovedstadens nærhospitaler (Glostrup, Amager, Frederiksberg, Gentofte, Helsingør ogFrederikssund) har fortsat en akutmodtagelse med åben adgang for selvhenvendere. Disseakutmodtagelser varetager almindelige medicinsk behandling og diagnostik og forventes atkunne færdigbehandle 85 pct. af alle selvhenvendere. Disse akutmodtagelser har således ikkepersonale eller tilgang til behandling og diagnostik i samme omfang som gældende for de fællesakutmodtagelser på områdehospitalerne. Kritisk syge patienter skal således til en akutmodta-gelse på et områdehospital.I henhold til aftale om ny hospitals- og psykiatriplan 2020, maj 2010, er det besluttet at nedlæg-ge Frederiksberg Hospital, Helsingør Hospital og Frederikssund Hospital.LægevagtskonsultationerI Region Hovedstaden har lægevagtsordningen 10 faste konsultationssteder:•Rønne

•••••••••

HelsingørFrederikssundHillerødHellerupHerlevKøbenhavn NVGlostrupFrederiksbergKøbenhavn S

Supplerende præhospitale ordningerI Region Hovedstaden findes der som supplement til det akutte beredskab nogle initiativer ogudviklingsprojekter, der skal understøtte det generelle akutte beredskab.•Nødbehandlerkoncept. I samarbejde med kommunale redningsberedskaber findes etnødbehandlerkoncept i den nordlige del af regionen. Region Hovedstaden ønskersammen med de øvrige regioner at standardisere de nuværende nødbehandleruddan-nelser og at afklare samarbejdsmulighederne. Dette arbejde er i gang i regi af de præ-hospitale ledere.Hjertestarter-netværket. Region Hovedstader har sammen med Københavns Kommu-ne, Frederiksberg Kommune, Hjerteforeningen og TrygFonden gennemført et projektmed registrering af hjertestartere på internettet (www.hjertestarter.dk). Projektet mulig-gør tidlig brug af hjertestarter, idet oplysninger er tilgængelige for alarmcentralen i Stor-københavn, når en borger ringer 112. Samtidig med at borgeren orienteres om, hvornærmeste hjertestarter findes, sker der en vejledning af borgeren for at øge forekom-sten af hjerte-lunge-redning givet af almindelige borgere.Ved dette projekt skabes sammenhæng i det akutte forløb mellem borger, alarmcentralog det professionelle ambulanceberedskab. Projektet er støttet af TrygFonden. Løsnin-gen er fra foråret 2010 gjort landsdækkende og indført på alle 112-alarmcentraler.

•

2.6. Særlige ordninger, herunder i udkantsområderBornholmBornholm har 42.000 indbygger og udgør næsten 600 km2. Bornholms beliggenhed og størrelsenødvendiggør en særlig løsning, idet der ikke er tilstrækkelig befolkningsunderlag til en fællesakutmodtagelse. Der vil på Bornholm fortsat være en akutfunktion, som kan modtage og stabili-sere patienter inden en eventuel overflytning til Rigshospitalet. Dette foregår i dag med forsva-rets helikoptere. Den præhospitale indsats på Bornholm er udbygget. I særlige tilfælde kan enlæge rekvireres fra Bornholms Hospital.Overflytning fra Bornholm til Rigshospitalet sker i dag med assistance fra Forsvarets rednings-helikopter. Der bygges i øjeblikket en helikopterlandingsplads ved Bornholms Hospital.Region Hovedstaden har som supplement til det akutte beredskab igangsat et initiativ på Born-holm, der skal understøtte det generelle akutte beredskab:•Bornholm redder liv. Bornholm redder liv er et projektsamarbejde mellem Region Ho-vedstaden, TrygFonden og TV2-Bornholm. Projektet har til formål at sætte fokus pålægfolks indsats gennem medierne, ved uddannelse i livreddende førstehjælp for der-med at øge chance for overlevelse ved pludselig uventet hjertestop. Til projektet erknyttet et phd-forløb, der skal vurdere effekten af en målrettet indsat, når borgere, virk-somheder, kommune og region inddrages for at øge overlevelsen ved pludselig hjerte-stop.

Bilag 1. Region Hovedstadens ambulanceberedskaber

Delaftale (Hospital)Paramed1 Hillerød-Frederikssund2 Helsingør3 Herlev4 Gentofte5 Glostrup6 Hvidovre7 Frederiksberg8 Bispebjerg9 Amager10 Bornholm2211111111Døgn N2001022210Døgn L XL Dag322100000210100101112021100111Reserve2121111211I alt:12585354756

I alt:

3. Region SjællandI Region Sjælland bor der ca. 820.000 indbyggere, hvilket svarer til ca. 15 pct. af Danmarksbefolkning. Regionen dækker i alt godt 7.000 km2 eller ca. 17 pct. af Danmarks samlede areal.Dermed er befolkningstætheden i regionen lavere end gennemsnittet.

3.1. Akutsygehusstrukturen i Region SjællandRegion Sjælland vedtog marts 2010 sin sygehusplan, som skal realiseres over en årrække fremimod 2020. Sygeplanen omfatter 4 akutsygehuse. Sygehusene i Roskilde og Næstved vil grad-vist blive udfaset som akutsygehuse og overgå til en funktion som elektive sygehuse, der skalvaretage en række planlagte behandlinger for hele regionen. De vil desuden have døgnåbneskadeklinikker.Sygehusstrukturen vil herefter bestå af følgende:••••••Køge Sygehus (hovedsygehus og akutsygehus)Holbæk Sygehus (akutsygehus)Slagelse Sygehus (akutsygehusNykøbing Falster Sygehus (akutsygehus)Roskilde Sygehus (elektivt sygehus)Næstved Sygehus (elektivt sygehus)

I dag modtages akutte patienter på følgende seks sygehuse (regionens to specialsygehuse iRoskilde og Næstved og de fire akutsygehuse i Holbæk, Køge, Slagelse og Nykøbing F) samt ibegrænset omfang i Nakskov og Kalundborg.

3.2. Status for planlægning på det præhospitale områdeI tilknytning til arbejdet med den nye sygehusstruktur har der været nedsat et udvalg, der havdetil opgave at belyse hele det præhospitale område – lægevagt, skadeklinikker, ambulancer,akutbiler, lægebiler og samspillet med sygehusenes akutmodtagelser og skadestuer mv. Udval-get skulle komme med forslag til fremtidig struktur og kapacitet på det præhospitale område.Udvalget afgav sin rapport til politisk behandling i slutningen af maj måned. På den baggrundvedtog regionsrådet maj 2010 beslutningsoplæg for rammerne for den fremtidige akutte strukturi Region Sjælland. Rammerne for den fremtidige akutte struktur har været sendt i høring hosSundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og regionens kommuner.De vedtagne rammer for den fremtidige akutte struktur danner grundlag for regionens Plan forSundhedsberedskabet og den præhospitale indsats, som efter den lovpligtige høring træder ikraft den 1. februar 2011.

3.3. Alarmcentral, vagtcentral og disponeringAlarmcentralDet er politiets alarmcentraler, som modtager alle 112-opkald. Region Sjælland dækkes primærtaf alarmcentralen i Slagelse.

Vagtcentral – AMK SjællandRegion Sjælland har pr. 1. februar 2010 etableret egen vagtcentral, som drives i et partnerskabmed Falck og Roskilde Brandvæsen, som har kontrakt på ambulancekørslen i regionen. Vagt-centralen har et samlet overblik over de præhospitale ressourcer og modtager bestilling, priori-terer og disponerer relevante køretøjer til opgaverne.Tidligere blev vagtcentralopgaven varetaget af de respektive ambulanceentreprenører, hvilketindebar, at regionen havde to vagtcentraler – Falcks i Holbæk og Roskilde Brandvæsens i Ros-kilde, som hver sendte egne ambulancer.Region Sjælland har på sin AMK-vagtcentral ansat sundhedsfaglige medarbejdere med henblikpå visitering af alarmopkald samt telefonisk rådgivning af den, der har kaldt 112. Fra 1. maj2010 vil den sundhedsfaglige visitation primært relatere sig til disponering af lægehelikopteren,men vil blive udvidet, når det besluttes at viderestille alle 112 opkald, der relaterer til regionenspræhospitale indsats, til vagtcentralen.13Vagtcentralen er integreret med den øvrige akutindsats, først og fremmest AMK, og er fysiskplaceret samme sted som AMK, dvs. i Præhospitalt Center på Slagelse Sygehus. Samme steder regionens befordringsservice, der tager sig af bestilling af planlagte siddende og liggendepatienttransporter, placeret. Der arbejdes endvidere på, at den tekniske disponering af den kø-rende lægevagt skal udføres af vagtcentralen i samarbejde med lægevagtens telefonvisitation.Dette vil muliggøre et samlet overblik over de præhospitale ressourcer og en sikring af, at denrette ressource disponeres med det samme.Oversigt 7: Vagtcentralen i Region SjællandOpgaver/kompetenceDisponerer alle præhospitale ressourcer i regionen samtalle siddende transporter, dvs. modtager bestilling, priorite-rer og disponerer relevante køretøjer.Har et samlet overblik over de præhospitale ressourcer.Vagtcentralen er integreret med AMK og fysisk placeretsamme sted.0,8 millionerEtableret 1. februar 2010 i Præhospitalt Center på SlagelseSygehus40Regionalt ansatte:1 vagtcentralchef18 sygeplejersker/paramedicinere (ved fuld funktion)21 befordringskonsulenterAnsat af operatørerne:1 vagtcentralleder18 tekniske disponenterI et vist omfang er etableret kombinationsstillinger mellemvagtcentralen og sygehusene eller ambulanceoperatører-ne.

Sammenhæng med AMKDækning (befolkningsgrundlag)Etablering og placeringBemanding, årsværkPersonalesammensætning

Integreret personaleanvendelse?

AMK Sjælland har eksisteret siden 1. april 2007 og er siden 1. januar 2009 sammenlagt medDet Præhospitale Center, som også omfatter vagtcentral og befordringsservice. AMK fungerersammen med vagtcentralen som en udvidet AMK, der dagligt i alle døgnets timer koordinererden præhospitale indsats, varetager konkret sundhedsfaglig vejledning og støtte til personale i

Jf. særskilt notat om sundhedsfaglig rådgivning i forbindelse med opkald til 112 (statussens bilag 2).

de præhospitale enheder og fungerer som dagligt kommunikations- og koordinationsled mellemden præhospitale indsats og det samlede sundhedsvæsen.Samarbejder på tværs af regionsgrænsen m.v.Region Sjælland samarbejder med Region Hovedstaden om dækning af grænseområderne. Depræhospitale enheder anvendes fleksibelt på tværs af regionsgrænserne, idet der efter aftalekan trækkes på nærmeste ambulance eller lægebil uanset regionsgrænsen.Desuden samarbejdes med Region Syddanmark om Storebæltsberedskabet.

3.4. Ambulanceberedskab og præhospitale ordningerNuværende indsatsDet følgende er en beskrivelse af den nuværende struktur. Denne ændres pr. 1. februar 2011som følge af vedtagelsen af den nye sygehusstruktur og rammerne for den fremtidige akuttestruktur i Region Sjælland.AmbulanceberedskabAmbulancetjenesten udfører både akut og planlagt ambulancekørsel (herunder liggende trans-port af patienter til/fra og mellem behandlingssteder). Alle ambulanceberedskaber er som mini-mum bemandet med en ambulanceassistent og en ambulancebehandler.Region Sjælland har i 2008/2009 haft ambulanceområdet i udbud. Regionen er opdelt i 6 geo-grafiske beredskabsområder. De ny ambulancekontrakter trådte i kraft 1. februar 2009 i område1 (Roskilde og Lejre kommuner) og 1. februar 2010 i de øvrige områder. Kontrakterne er 5-årige.Det er ifølge kontrakterne leverandørerne, der planlægger ambulanceberedskabets omfang ogplacering, således at servicemålene, jf. nedenstående, til enhver tid overholdes. Antallet af am-bulanceberedskaber og deres placering kan således ændres i løbet af kontraktperioden. Dervar pr. 1. februar 2010 66 ambulanceberedskaber i regionen, hvoraf nogle kun er aktive en delaf døgnet, jf. bilag 1 til kapitel 3.I 4 af beredskabsområderne er der stationeret en stor ambulance, der kan transportere en pati-ent i en hospitalsseng eller transportere tunge patienter på op til 250 kg.Servicemål og responstider for ambulancekørselRegion Sjælland har i kontrakterne fastlagt en række servicemål for ambulancedriften. De aftal-te servicemål indebærer et uændret serviceniveau i regionen, idet de svarer til, hvad der erpræsteret i de forskellige beredskabsområder i 2008. De anførte målopfyldelsesgrader opgørespå årsbasis.Bilag 1 til kapitel 3 indeholder en oversigt over de aftalte servicemål for kategori A-kørsler i hvertaf de 6 beredskabsområder. Servicemålene, som varierer fra beredskabsområde til bered-skabsområde, indebærer fx, at 95 pct. af de akutte ambulanceudrykninger i beredskabsområde2 skal have en responstid på under 15 minutter. I beredskabsområde 6 skal 83 pct. af de akutteambulanceudrykninger have en responstid på under 15 minutter. Det er iflg. kontrakterne såle-des, at den nærmeste ambulance skal disponeres til en kategori A kørsel, uanset hvilken opera-tør denne ambulance tilhører. Dette gælder iflg. aftale regionerne imellem også, hvis nærmesteambulance er fra en anden region.

Kontrakterne med ambulanceoperatørerne indeholder mulighed for, at regionen i løbet af kon-traktperioden kan tilkøbe optioner på to højere serviceniveauer:•Serviceniveau 2, som indebærer, at 90 pct. af de akutte ambulanceudrykninger (katego-ri A) skal have en responstid på under 15 minutter (opfyldes i dag i områderne 2, 4 og 5og indgår derfor i det aftalte servicemål for disse områder).Serviceniveau 3, som indebærer, at 95 pct. af de akutte ambulanceudrykninger (katego-ri A) skal have en responstid på under 15 minutter (opfyldes i dag i område 2 og indgårderfor i det aftalte servicemål for disse områder).

•

Tilkøb af optionerne på serviceniveau 3 i alle beredskabsområder vil indebære en merudgift på57 mio. kr. svarende til ca. 18 % af de samlede udgifter til akut ambulancekørsel og planlagtliggende patienttransport.Responstiderne fra de første 6 måneder under de nye ambulancekontrakter fremgår af neden-stående tabel samt mere detaljeret af bilag 1. De realiserede responstider er fra de første 6måneder under de nye ambulancekontrakter, der startede 1. februar 2010.Tabel 10: Responstider for akut ambulancekørsel (kørsel A) i Region Sjælland fra 1. fe-bruar til 30. juni 201014BeredskabsområdeAftalt servicemål – andelfremme indenfor 15 minut-ter90 %95 %87 %90 %91 %83 %Realiserede responstider –andel fremme indenfor 15minutter92 %97 %92 %94 %95 %90 %

1 – Roskilde og Lejre Kommuner2 – Køge, Greve og Solrød Kommuner3 – Holbæk, Odsherred og KalundborgKommuner4 – Slagelse, Sorø og Ringsted Kommu-ner5 – Næstved, Fakse og Stevns Kommu-ner6 – Lolland, Guldborgsund og Vording-borg Kommuner

Akutbiler og lægebiler mv.I tilslutning til ambulanceberedskabet er der under den nuværende struktur i alt 12 akut- oglægebiler mv., hvoraf de 5 ud over en niveau 2 redder (ambulancebehandler eller lægeassi-stent) eller niveau 3 redder (paramediciner) medfører en læge (lægebil) eller en sygeplejerske,jf. nedenstående tabel 11.

For område 1 og 2 indgår februar og marts ikke i opgørelsen, da de registrerede data for disse 2 måne-der ikke er valide pga. radioproblemer. Målopfyldelsen må forventes at være lavere på helårsbasis, da dererfaringsmæssigt er længere responstider i vinter- og sommermånederne.

Tabel 11: Placeringen og bemanding af de nuværende akutbiler og lægebiler.PlaceringBorupNykøbing Sj.HolbækKalundborgSorøSlagelseVordingborgStegeSakskøbingMariboRødbyNakskovDriftstid0-248-248-230-240-247-238-238-230-248-237.30-230-24Niveau 2-redderxxxxxxxxxxxNiveau 3-redderLægeSygeplejerske

xxxx½

Som det fremgår af skemaet findes der i Region Sjælland 2 lægebiler bemandet med anæstesi-læge og 1 akutbil bemandet med anæstesisygeplejerske. Akutbilerne i Vordingborg og Maribomedbringer alternerende enten en anæstesilæge eller en anæstesisygeplejerske.I Sygehusplan 2007 blev det fastslået, at hele regionen skal dækkes af akutbiler bemandet medparamedicinere. Der er i øjeblikket ikke uddannet et tilstrækkeligt antal paramedicinere til atdække samtlige regionens akutbiler, der derfor i stedet er bemandet med ambulancebehandleremed en særlig ekstra uddannelse. Men planen er, at akutbilerne fremtidigt skal være bemandetmed en paramediciner, som på lægelig delegering fra den præhospitale leder har fået tildeltdefinerede kompetencer til at vurdere og indlede behandling af akutte tilstande.Læge- og akutbilerne køres i dag af Falck, som driver og bemander bilerne med enten parame-dicinere (niveau 3) eller ambulancebehandlere/lægeassistenter (niveau 2). Lægerne og syge-plejerskerne er ansat i regionens lægebilfunktion, som er placeret i Præhospitalt Center.Fremtidig indsatsAmbulanceberedskabetAmbulancetjenesten har været i udbud i 2008 og 2009, og der er på baggrund heraf indgået 5-årige kontrakter som beskrevet ovenfor. Der forventes ikke væsentlige ændringer heri som følgeaf den nye sygehusstruktur.I henhold til de vedtagne rammer for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland, opgrade-res pr. 1. februar 2011 i alt 10 ambulanceberedskaber i Holbæk, Roskilde, Slagelse, Køge,Næstved og Nykøbing F med paramedicinere.Akutbiler m.v.I henhold til de vedtagne rammer for den fremtidige akutte struktur sker der pr. 1. februar 2011en ændring af den hidtidige akut- og lægebilsstruktur.I områder med mere end 20 minutters ambulancekørsel til nærmeste akutsygehus indsættesder som supplement til ambulancetjenesten døgndækkede akutbiler bemandet med paramedi-cinere, der kan iværksætte en hurtig livreddende og stabiliserende præhospital behandling in-den transport til akutsygehuset.Akutbiler er udrykningskøretøjer udstyret med moderne avanceret førstehjælpsudstyr til be-handling og en begrænset mængde medicin til brug i særlige akutte tilfælde. Akutbilerne indgår

i det samlede præhospitale beredskab, men kan i modsætning til en ambulance ikke transporte-re patienter.Når Sygehusplan 2010 er fuldt udbygget, vil regionen have 8 døgndækkede akutbiler med pa-ramediciner placeret i områder, hvor transporttiden med ambulance til nærmeste akutsygehusoverstiger 20 minutter. Ud fra dette kriterium stationeres der akutbiler i områderne omkringNykøbing Sj., Kalundborg, Roskilde, Næstved, Præstø, Stege, Maribo og Nakskov. Placeringenaf akutbiler muliggør, at en paramediciner kan nå frem inden for 15 minutter i områder medlange afstande til akutsygehus og i større byer uden akutsygehus.Så længe der fortsat er akutmodtagelse på sygehusene i Roskilde og Næstved, vil der i stedetfor akutbiler være ambulancer bemandet med paramediciner.Som konsekvens af den nye struktur, udfases de nuværende lægebiler og akutbiler bemandetmed sygeplejersker.Der etableres pr. 1. februar 2011 et døgndækket akutlægeberedskab i tilknytning til AMK-Vagtcentralen på Præhospitalt Center i Slagelse. Funktionen som KOOL (koordinerende lægepå skadestedet ved større ulykker) varetages af den vagthavende læge i AMK-Vagtcentralen,der har et udrykningskøretøj med paramediciner til sin rådighed.Oversigt 8: Ambulancer i Region SjællandAntalPlaceringDækningResponstid (mål og faktiske responstider)Driftstid (tidsrum – dag/nat)Operationel driftstidBemanding66 ambulanceberedskaber pr. 1. februar 2010.25 ambulancestationer, jf. bilag 1.Jf. bilag 1.Jf. tabel 10 og bilag 1.Jf. bilag 1.-Som minimum ambulancebehandler og ambulanceas-sistent.Det planlægges at opgradere 8 ambulanceberedskabermed paramedicinere.-De samlede udgifter til ambulanceberedskaber ogliggende transport er i 2011 budgetteret til 356,5 mio.kr. (ekskl. vagtcentral).

UdstyrRegionale driftsomkostninger (årligt)

Oversigt 9: Akutbiler i Region Sjælland (indtil 1. februar 2011)AntalPlacering8 + 215BorupNykøbing Sj.KalundborgSorøStegeSakskøbingRødbyNakskovVordingborg/Maribo--Jf. tabel 11.-Jf. tabel 11.-Budgetterede udgifter i 2011: 30,5 mio. kr.

DækningResponstidDriftstid (tidsrum – dag/nat)Operationel driftstidBemandingUdstyrRegionale driftsomkostninger (årligt)

Oversigt 10: Lægebiler i Region Sjælland (indtil 1. februar 2011)AntalPlacering2+2, jf. note 15.HolbækSlagelseVordingborg/Maribo--Holbæk – 8.00-23.00Slagelse – 7.00-23.00Vordingborg/Maribo – 8-00-23.00-Niveau 2 redder og anæstesilæge.--

DækningResponstidDriftstid (tidsrum – dag/nat)

Operationel driftstidBemandingUdstyrRegionale driftsomkostninger (årligt)

LægehelikoptereRegion Hovedstaden og Region Sjælland har modtaget en donation fra TrygFonden til at etab-lere en forsøgsordning med en akutlægehelikopter i Region Sjælland og Region Hovedstaden.Forsøgsperioden løber fra 1. maj 2010 og 1½ år frem. Som led i donationen indgår en sund-hedsfaglig og samfundsøkonomisk evaluering og et tilhørende phd-forløb. Denne forsøgsord-ning skal løbende evalueres. Etablering og evaluering vil ske i samarbejde med de øvrige regi-oner og en national følgegruppe.Lægehelikopteren er bemandet med en pilot, en paramediciner, der er supplerende uddannetog trænet i navigation, kommunikation og flyteknik, samt en speciallæge i anæstesiologi. Regi-onerne stiller med lægelig kompetence, mens operatøren, der er valgt efter EU-udbud, stillermed helikopter, pilot og paramediciner.Lægehelikopteren har base centralt på Sjælland i Ringsted for at kunne nå yderområderne in-denfor 25 minutter. Disponering af lægehelikopteren sker fra regionernes vagtcentraler.

Akutbilerne i Vordingborg og Maribo medbringer alternerende enten anæstesilæge (lægebil) eller anæ-stesisygeplejerske (akutbil)

Oversigt 11: Helikopterdækning i Region Sjælland - forsøgsordning fra 1. maj 2010 til 1.november 2011.OperatørPlaceringGeografisk dækningResponstidFalck-DRF Luftambulance A/S.Ringsted.Region Sjælland og Region Hovedstaden (bortsetfra Bornholm).Med et krav om mobiliseringstid (fra modtagelse afalarm til helikopteren er i luften) på max. 3 minuttervil akutlægen kunne være fremme ved patienten pået skadested inden for ca. 25 minutter.Døgnets lyse timer.En pilot, en paramediciner, der er supplerendeuddannet og trænet i navigation, kommunikation ogflyteknik, samt en speciallæge i anæstesiologi.Finansieret af donation fra TrygFonden. Årlig drifts-omkostning er budgetteret til godt 28 mio. kr.

Driftstid (tidsrum)Bemanding

Regionale omkostninger

TelemedicinRegion Sjælland anvender i dag telemedicin til hjertepatienter. Anvendelsen indebærer, at am-bulancebehandlere kan sende hjertediagrammer (EKG) direkte til en hjertespecialist. Hjertelæ-gen kan på baggrund heraf foretage fjerndiagnostik og fjernvisitation til et hjertecenter. Der erligeledes mulighed for at foretage direkte visitation af patienter med iskæmisk apopleksi til regi-onens trombolysecenter på Roskilde Sygehus.Som led i den nye akutstruktur nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentation fra ambulan-ceoperatørerne, akutafdelingerne og Præhospitalt Center med den opgave at udarbejde entelemedicinsk strategi for det samlede akutområde, med henblik på en optimal udnyttelse af deeksisterende og fremtidige teknologiske muligheder, herunder overførsel af billeder og præ-hospitale ultralydsundersøgelser. Arbejdsgruppen skal endvidere beskrive mulighederne fortelemedicinsk samarbejde med praksissektoren.Det planlægges sammen med de øvrige regioner at indføre en fælles elektronisk ambulance-journal for ambulancer og akutbiler med online forbindelse til akutsygehusene.

3.5. Nære tilbud/skadeklinikker m.v.Det følgende er en beskrivelse af den nuværende struktur.SkadeklinikkerDer er i dag skadeklinikker placeret i:•••••••Stege (åben kl. 9-20)Fakse (åben kl. 8-15)Vordingborg (åben kl. 9-20)Nakskov (åben kl. 9-20)Ringsted (åben kl. 8-22)Kalundborg (åben kl. 8-22)Nykøbing Sj. (åben kl. 8-22)

Borgere med akut opståede skader, som er mindre og ukomplicerede, kan henvende sig påskadeklinikkerne uden forudgående visitation. Det er i forbindelse med budgetaftalen for RegionSjælland for 2011 politisk vedtaget, at telefonvisitation og begrænset adgang til regionens akut-afdelinger, skadestuefunktioner og skadeklinikker igangsættes fra 1. oktober 2011.

Skadeklinikkerne er bemandet med behandlersygeplejersker, som kan tage sig af mindre ska-der. Behandlersygeplejerskerne er ansat på sygehusenes akutafdelinger og modtager lægeligsupervision herfra.I skadeklinikkerne kan behandles lette skader, som ikke kræver lægelig tilstedeværelse. Ad-gang til lægefaglig rådgivning og vurdering af fx røntgenbilleder er afgørende for, hvor stor enandel af de borgere, som henvender sig, der kan afsluttes i skadeklinikken. Den samlede aktivi-tet i 2009 var på ca. 15.500 besøg.Det indgår i de vedtagne rammer for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland, at skade-klinikkerne i Fakse, Ringsted, Stege og Vordingborg lukkes med baggrund i lav benyttelse.Skadeklinikken i Nykøbing Sj. fortsætter i sommerperioden.Klinikkerne i Nakskov og Kalundborg bevares, og deres åbningstid ændres til kl. 14-22 på hver-dage og kl. 10-20 i weekend og helligdage.LægevagtskonsultationerI Region Sjælland har lægevagtsordningen 13 konsultationssteder, heraf 10 faste konsultati-onssteder og 3 ad hoc konsultationssteder, der kan anvendes af den kørende lægevagt:•••••••••••••Nykøbing SjællandKalundborgHolbækSlagelseRoskildeGreve (ad hoc konsultation)KøgeRingsted (ad hoc konsultation)NæstvedVordinborgStege (ad hoc konsultation)NakskovNykøbing Falster

Samarbejde med kommuner, herunder etablering af sundhedscentreRegionen og kommunerne samarbejder i dag på en lang række områder inden for sundhed.Behandling af akut syge borgere er et område, som hidtil ikke har fået særligt fokus. Et tætteresamarbejde omkring akut behandling af patienter, som i forvejen behandles eller plejes i kom-munalt regi, vurderes at kunne være fordelagtigt både for det regionale og kommunale sund-hedssystem. Det indgår derfor i de vedtagne rammer for den fremtidige akutte struktur i RegionSjælland, at der igangsættes en dialog med regionens kommuner omkring det akutte område,herunder om mulighederne for etablering af særlige aftaler om akut behandling i regi af sund-hedsaftalerne.Det indgår også, at muligheden for at etablere et net af frivillige og nødbehandlere undersøges iet samarbejde med regionens kommuner.Herudover fortsættes samarbejdet med kommuner omkring etablering af sundhedscentre. ISygehusplan 2010 er det fastlagt, at sygehusene i Kalundborg, Nakskov, Faxe og Ringstedudvikles til sundhedscentre i samarbejde med de respektive kommuner i takt med, at sygehus-aktiviteten udfases.

Bilag 1. Ambulanceberedskab i Region SjællandNedenstående tabel 1-6 indeholder en oversigt over aftalte og realiserede servicemål for kate-gori A-kørsler i hvert af de 6 beredskabsområder. De realiserede responstider er fra de første 6måneder under de nye ambulancekontrakter, der startede 1. februar 2010. For område 1 og 2indgår februar og marts ikke i opgørelsen, da de registrerede data for disse 2 måneder ikke ervalide pga. radioproblemer.Tabellerne indeholder endvidere operatørernes oplysninger om antallet af ambulanceberedska-ber fordelt på døgn- og deldøgnsberedskaber og deres placering pr. 1. februar 2010. Det er iflg.kontrakterne ambulanceoperatørerne, der planlægger ambulanceberedskabets omfang og pla-cering, således at servicemålene til enhver tid overholdes. Antallet af ambulanceberedskaberog deres placering kan derfor ændres i løbet af kontraktperioden.Tabel 1: Beredskabsområde 1: Roskilde og Lejre kommunerKontrakt med Roskilde Brandvæsen 1.2.2009 – 31.1.2014.Responstider for akut ambulancekørsel Kategori A – aftalt og realiseret april-juli 2010Antal kørsler: 1269Mindre end 5 min.Mindre end 10 min.Mindre end 15 min.Mindre end 20 min.Aftalt30 %70%90%99%Realiseret27%68%92%99%

Ambulanceberedskaber og deres placering pr. 1.2.2010StationerRoskilde Brandstation,Gml.VindingevejDøgn3Deldøgn2

Tabel 2: Beredskabsområde 2: Køge, Greve og Solrød kommunerKontrakt med Roskilde Brandvæsen 1.2.2010 – 31.1.2015.Responstider for akut ambulancekørsel Kategori A – aftalt og realiseret april-juli 2010Antal kørsler: 1580Mindre end 5 min.Mindre end 10 min.Mindre end 15 min.Mindre end 20 min.Aftalt26 %80%95%97%Realiseret19%81%97%99%

Ambulanceberedskaber og deres placering pr. 1.2.2010StationerGreveKøgeDøgn22Deldøgn41

Tabel 3: Beredskabsområde 3: Holbæk, Odsherred og KalundborgKontrakt med Falck 1.2.2010 – 31.1.2015.Responstider for akut ambulancekørsel Kategori A – aftalt og realiseret februar-juli 2010Antal kørsler: 3897Mindre end 5 min.Mindre end 10 min.Mindre end 15 min.Mindre end 20 min.Aftalt25 %62%87%95%Realiseret28%68%92%98%

Ambulanceberedskaber og deres placering pr. 1.2.2010StationerNykøbing Sj.AsnæsHolbækKalundborgRuds VedbySnertingeDøgn112112Deldøgn

421

Tabel 4: Beredskabsområde 4: Slagelse, Sorø og RingstedKontrakt med Falck 1.2.2010 – 31.1.2015Responstider for akut ambulancekørsel Kategori A – aftalt og realiseret februar-juli 2010Antal kørsler: 2992Mindre end 5 min.Mindre end 10 min.Mindre end 15 min.Mindre end 20 min.Aftalt35%67%90%97%Realiseret39%73%94%99%

Ambulanceberedskaber og deres placering pr. 1.2.2010StationerRingstedSlagelseKorsørSkælskørDøgn2211Deldøgn13

Tabel 5: Beredskabsområde 5: Næstved, Fakse og StevnsKontrakt med Falck 1.2.2010 – 31.1.2015Responstider for akut ambulancekørsel Kategori A – aftalt og realiseret februar-juli 2010Antal kørsler: 2682Mindre end 5 min.Mindre end 10 min.Mindre end 15 min.Mindre end 20 min.Aftalt23 %70%91%97%Realiseret29%77%95%99%

Ambulanceberedskaber og deres placering pr. 1.2.2010StationerHaslevNæstvedNæstved SydHeddingeHårlevFakseDøgn12111Deldøgn

Tabel 6: Beredskabsområde 6: Lolland Guldborgsund og VordingborgKontrakt med Falck 1.2.2010 – 31.1.2015Responstider for akut ambulancekørsel Kategori A – aftalt og realiseret februar-juli 2010Antal kørsler: 4486Mindre end 5 min.Mindre end 10 min.Mindre end 15 min.Mindre end 20 min.Aftalt22%56%83%94%Realiseret23%61%90%97%

Ambulanceberedskaber og deres placering pr. 1.2.2010StationerPræstøStegeVordingborgNykøbing F.MariboNakskovDøgn11212Deldøgn23142

4. Region SyddanmarkDer er knap 1,2 mio. indbyggere i Region Syddanmark. Det svarer til lidt under 22 pct. af lan-dets befolkning. Regionen dækker godt 12.000 km2 - eller ca. 28 pct. af Danmarks samledeareal. Befolkningstætheden svarer til niveauet for Region Midtjylland.

4.1. Akutsygehusstrukturen i Region SyddanmarkI dag er der i Region Syddanmark 4 sygehusenheder med i alt 18 sygehuse.Der planlægges etableret 4 fælles akutmodtagelser på henholdsvis Esbjerg Sygehus, KoldingSygehus, Aabenraa Sygehus og Universitetshospitalet i Odense16.Derudover bliver Vejle Sygehus akutsygehus for visiterede medicinske patienter, ekskl. 112patienter.

4.2. Status for planlægningen på det præhospitale områdeRegion Syddanmarks sundhedsberedskabs- og præhospital plan er vedtaget af regionsrådetden 27. april 2009.

4.3. Alarmcentral, vagtcentral og disponeringAlarmcentralDet er politiets alarmcentral, som modtager alle 112-opkald. Region Syddanmark betjenes af deto alarmcentraler i Odense og Esbjerg.Alarmcentralerne og Region Syddanmark har i fællesskab udarbejdet en vejledning, somalarmoperatørerne i en vis udstrækning anvender som værktøj til at vurdere, hvilken form forhjælp patienten skal have. Alarmoperatørerne har mulighed for, efter at have rekvireret ambu-lance, at tale med anmelderen med henblik på yderligere oplysninger og eventuel rådgivningom fx førstehjælp via telefonen. Disse oplysninger videresendes via vagtcentralen til den af-sendte ambulance.AMK-vagtcentralRegion Syddanmark har pr. 1. september 2009 etableret egen vagtcentral på Odense Universi-tetshospital. Opgaven med at varetage den daglige drift af vagtcentralen, dvs. bemande medtekniske disponenter, har været i udbud. Falck vandt denne opgave.Vagtcentralen er en kombineret vagtcentral og AMK. Fra vagtcentralen disponeres ambulancer,ikke behandlingskrævende kørsler, akutbiler og lægebiler. AMK er koblet op til 112 og er desu-den elektronisk opkoblet til hospitalsklienter på akutsygehusene i regionen. Al kommunikationmellem AMK og sygehusene ved større hændelser foregår derfor elektronisk.16

Regionens strukturplan fra 2008 byggede på fem fælles akutmodtagelser i Aabenraa, Esbjerg, Kolding,Odense og Svendborg. Regeringen forudsatte imidlertid, på grundlag af udtalelser fra Sundhedsstyrelsenog regeringens ekspertpanel, med sit foreløbige tilsagn til OUH i januar 2009, at akutfunktionen på Fynsamles på det nye OUH. Regionen arbejder derfor på at tilpasse projektet for det nye OUH, så det er ioverensstemmelse med ekspertpanelets udmelding. Matriklen i Svendborg forventes omdannet til special-sygehus med modtagelse af visiterede, akutte medicinske patienter og visse elektive funktioner. Sagenforventes politisk behandlet i december 2010.

Systemet til at disponere bilerne er fortsat Falcks EVA 2000, som anvendes frem til regionerne ifællesskab har indkøbt og implementeret et nyt disponeringssystem.Region Syddanmark planlægger i lighed med de øvrige regioner at indføre sundhedsfagligtpersonale på vagtcentralen. Der er dog endnu ikke ansat sundhedsfagligt personale, da regio-nen har afventet en endelig tilkendegivelse fra Rigspolitiet om viderestilling af 112 opkald.Det er forventningen, at det sundhedsfaglige personale på vagtcentralen kan kvalificere vurde-ringen af, hvilken hjælp der er brug for. Det er således forventningen, at supplerende sundheds-faglig rådgivning på vagtcentralen vil sikre en mere effektiv disponering af ambulancer og af desupplerende ordninger.Oversigt 12: Vagtcentralen i Region SyddanmarkOpgaver/kompetenceDisponerer ambulancer, ikke behandlingskrævende kørs-ler, akutbiler og lægebiler, dvs. modtager bestilling, priori-terer og disponerer relevante køretøjer til opgaverne.Vagtcentralen har et samlet overblik over de præhospitaleressourcer.AMK funktionen er fysisk placeret sammen med vagtcen-tralen. Når AMK aktiveres bemandes funktionen med envagtcentraloperatør og en læge fra akutmodtagelsen påOUH. Vagtcentralen og AMK benytter to adskilte IT sy-stemer.1,2 millioner.Etableret den 1. september 2009 på OUH Odense Univer-sitetshospital.18.18 tekniske disponenter, 1 AMK.Når AMK aktiveres, er det en vagtcentraloperatør, dersammen med lægen betjener funktionen.

Sammenhæng med AMK

Dækning (befolkningsgrundlag)Etablering og placeringBemanding, årsværkPersonalesammensætningIntegreret personaleanvendelse?

Samarbejder over regionsgrænsen mv.Region Syddanmark samarbejder med de omkringliggende regioner og Tyskland om den præ-hospitale indsats. I grænseområdet mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland anven-des de præhospitale enheder fleksibelt over regionsgrænsen, så der trækkes på nærmesteambulance, akutbil eller lægebil uanset regionsgrænsen. Hvis det har betydning for patientensliv eller førlighed, køres borgere i Region Syddanmark til nærmeste relevante behandlingssteduanset regions-/landegrænse.Region Syddanmark samarbejder med vagtcentral, præhospitale operatører og sygehuse igrænseområdet og benytter tyske ambulancer, lægebiler og lægehelikoptere i den præhospitaleindsats i grænseområdet. Regionen har et konkret samarbejde med Tyskland om en lægeheli-kopter i Niebüll, jf. afsnit 4,4.Region Syddanmark samarbejder med Region Sjælland om Storebæltsberedskabet.Disse samarbejder over landegrænse og regionsgrænser vil regionen arbejde på at udbygge.

4.4. Ambulanceberedskab og præhospitale ordningerNuværende indsats

AmbulanceberedskabDet præhospital beredskab er primært baseret på ambulancetjenesten. Region Syddanmark harmed virkning pr. 1. september 2009 indgået aftale med Falck om ambulancekørsel. Denne kon-trakt er indgået for 4 år med mulighed for forlængelse i yderligere 2 år.I Region Syddanmark er ambulancekørsel og sygetransport adskilte funktioner. Således er der19 køretøjer (ST-biler eller ambulancer), der beskæftiger sig med ikke-behandlingskrævendetransport (D-kørsler). Da Falck både varetager både D-kørsler samt ambulancekørsel, har Falckmulighed for at ”samdrifte” mellem ABC og D beredskaberne således, at der glidende kan skevideresendelse af D-kørsler til ABC beredskaberne.Regionen er dækket af 59 ambulanceberedskaber fordelt i regionen på 40 stationer. Der er taleom 56 døgnberedskaber og 3 dagsberedskaber. I forhold til tidligere er der etableret nye ambu-lanceberedskaber i Billund, Løgumkloster og Tinglev. Derudover er dagsberedskabet i Vojensblevet opgraderet til et døgnberedskab. På kortet nedenfor er det illustreret, hvor de 59 bered-skaber er placeret.Ambulancerne er bemandet med ambulancebehandler og ambulanceassistent.Kort 5: Placering af ambulanceberedskaberne i Region Syddanmark

Region Syddanmark har indgået en aftale med det tyske firma DRF-Luftrettung om brug af læ-gehelikopteren i Niebüll. Lægehelikopteren er også illustreret på kortet.

Servicemål og responstider for ambulancekørselRegion Syddanmark har fastsat nedenstående servicemål for gennemsnitlige responstider påambulancedriften. Dette mål opgøres over samtlige ambulancekørsler med udrykning i løbet afkalenderåret, dvs. alle kørsler i kørselskategori A samt kørsler i kørselskategori B med udryk-ning17.••••Delområde Fyn: 7,9 min.Delområde Sydvestjylland: 8,6 min.Delområde Sønderjylland: 9,8 min.Delområde Trekantsområdet: 7,9 min.

Tabel 12: Responstider for akut ambulancekørsel i Region Syddanmark opgjort på kom-muner i perioden 1. september 2009 til 31. marts 2010.Antal opgaverAssensFåborg-MidtfynKertemindeLangelandNordfynNyborgOdenseSvendborgDelområde FynBillundEsbergFanøVardeVejenDelområde Sydvestjyl-landHaderslevSønderborgTønderÅbenråDelområde SønderjyllandFredericiaKoldingMiddelfartVejleDelområde Trekansomr.Region Syddanmark1.0431.1185633587867655.2581.46811.3595972.61321.0668395.1171.3911.9248861.1455.3461.4242.0259272.3716.74728.569Gns. responstid i mi-nutter8,59,49,011,49,37,56,47,17,68,26,52311,010,68,38,29,88,68,48,96,67,58,07,97,57,9Andel fremme inden-for 15 minutter93,790,593,668,489,393,599,498,095,492,696,2075,481,089,093,484,989,091,389,198,295,596,094,395,793,2

De realiserede gennemsnitlige responstider for Region Syddanmark er opgjort i ovenståendetabel 12.Grunden til, at responstiden opgøres for alle A kørsler samt de B kørsler, hvor der køres med udrykning,er, at disse kørsler svarer til det, Falck tidligere har betegnet kørsel 1, som netop dækker over alle akutteambulancekørsler, hvor der køres med udrykning. Det betyder, at Region Syddanmark kan sammenlignedet nuværende serviceniveau med det tidligere.17

Sammenlignes ovenstående med de realiserede gennemsnitlige responstider i 2008 kan næv-nes, at responstiden ved de fire tidligere kontrakter var 7,5 min. i det gamle Fyns Amt, 8,2 min. idet gamle Ribe Amt, 9,3 min. i det gamle Sønderjyllands Amt og 7,5 min. i det gamle Vejle Amt.I forhold til kørsel 2, hvilket efter den nye terminologi vil dække kørsel B uden udrykning, liggerde gennemsnitlige responstider meget stabilt på omkring 14 min. for hele Region Syddanmark.Responstiderne på ambulancekørsel skal ses i sammenhæng med øvrige præhospitale tiltag,som bl.a. eksisterer i de områder, der har den mindst gode ambulancebetjening.Lægebiler og akutbiler mv.Det bærende princip ved læge- og akutbiler er, at der bringes specialiseret ekspertise fremtil/mod patienten/skadestedet. Lægebilerne er bemandet med læger, typisk en anæstesiolog,mens akutbilerne bemandes med paramedicinere.Regionsrådet i Region Syddanmark har prioriteret, at der skal ske en udbygning af det præ-hospitale område, og at denne udbygning skal være gennemført forud for de strukturelle æn-dringer, der skal gennemføres på sygehusområdet. I nedenstående tabel 13 gøres status påden præhospitale udbygning.Tabel 13: Status for den præhospitale udbygning i Region Syddanmark.DatoPræhospitale ændringerStatusEtableret som planlagt.Etableret som planlagtEr sketEtableret som planlagtEtableret som planlagtEtableret som planlagtEtableret som planlagtEtableret som planlagtEtableret som planlagtEtableret som planlagtPlanlagt1. september 2009 Lægebilen i Svendborg, der har kørt i dag- og aftentimerne,gøres døgndækkende.1. september 2009 Døgndækkende lægebil i Esbjerg erstatter yderlægebil, derhar været tilmeldt vagtcentralen 50 % af årets timer.1. september 2009 Yderlægebilerne i Lunderskov og Gelsted stopper.1. september 2009 Etablering af døgndækkende akutbiler i Skærbæk og Faa-borg med paramedicinere.4. januar 20104. januar 20104. januar 20101.februar 20101. maj 20101. maj 20101. oktober 2011Lægebilen i Rødding i praksistiden nedlægges og erstattesaf en døgndækkende akutbil med paramediciner.Oprettelse af døgndækkende lægebil i Kolding.Oprettelse af døgndækkende akutbil med paramediciner iGrindsted.Ambulancebehandleren på akutbilen på Langeland erstat-tes af en paramediciner.Akutbilen i Sønderborg gøres døgndækkende og beman-des med paramediciner.Akutbilen i Haderslev, der kører i dag- og aftentimerne,bemandes med paramediciner.Akutbilen i Haderslev gøres døgndækkende.

Med ovennævnte udbygning kan den samlede dækning af læge- og akutbiler opgøres. Dette erillustreret i nedenstående kort 6.

Kort 6: Placering af akutbiler og lægebiler i Region Syddanmark

Det skal bemærkes, at lægebilerne i Odense, Svendborg, Kolding, Esbjerg og Åbenrå alle ertilknyttet og bemandet af de anæstesiologiske afdelinger på de pågældende sygehuse. Detbetyder, at alle regionens kommende akutsygehuse har tilknyttet en døgnbemandet lægebil.Som det fremgår af ovenstående kort, findes foruden de fem døgndækkede lægebiler en ord-ning bestående af tre praktiserende læger, en praktiserende anæstesiolog og en ”vikarlægebil”med en speciallæge i anæstesiologi i Trekantsområdet og på Vestfyn. Ordningen er frivillig,hvilket betyder, at lægerne melder til vagtcentralen, om han eller hun er til rådighed. Selvomlægerne generelt er tilmeldt det meste af døgnet, er ulempen ved ordningen, at man ikke kanvære sikker på, at den enkelte læge er til rådighed.Pr. 1. maj 2010 findes desuden 7 akutbiler alle bemandet med en paramediciner. Bortset fraakutbilen i Haderslev er alle akutbiler døgndækkende pr. 1. maj 2010.I forhold til akutbiler og lægebiler findes der ikke valide reponstidsopgørelser, idet der kun findesopgørelser for de enheder, som er betjent af Falck, dvs. ordningerne med ambulancelæger itrekantsområdet og Vestfyn og militærlægebilen i Oksbøl er ikke medregnet. Tabel 14 indehol-der responstider for enheder med Falck personale. Det skal samtidig bemærkes, at tabellen kundækker responstider for september 2009.

Tabel 14: Responstider for akut- og lægebiler betjent af Falck.KommuneMiddelfartAssensFaaborg-MidtfynKertemindeNyborgOdenseSvendborgNordfynsLangelandHaderslevBillundSønderborgTønderEsbjergFanøVardeVejenAabenraaKoldingSamletGennemsnitlig. responstid, sep.1813,413,314,216,87,49,515,113,210,927,911,61510,62217,61911,51311,7

Øvrige supplerende præhospitale ordningerDer er stationeret en babyambulance til kuvøsetransport i Odense. Den afhenter nyfødte børn ihele regionen. Ligeledes er der stationeret adipositasambulancer (også kaldet XL ambulancer) ihenholdsvis Odense og Kolding. Disse ambulancer kan håndtere patienter som vejer over 200kg.Inddragelse af øvrige beredskaberDer er etableret en række nødbehandlerordninger i det sydlige Jylland hovedsagelig af frivilligebrandværn og/eller det kommunale beredskab. Region Syddanmark er ikke involveret i driften,men har etableret uddannelsestilbud til nødbehandlere i samarbejde med kommunerne.Fremtidig indsatsAmbulanceberedskabSom det fremgår ovenfor har Region Syddanmark siden 1. september 2009 gennemført enudbygning af den præhospitale indsats med ambulancer. Af denne grund har Region Syddan-mark ikke aktuelle planer om en yderligere udbygning på dette område.Lægebiler og akutbiler mv.Som det fremgår ovenfor har Region Syddanmark siden 1. september 2009 gennemført enudbygning af den præhospitale indsats med læge- og akutbiler. Af denne grund har RegionSyddanmark ikke aktuelle planer om en yderligere udbygning på dette område.Det er Region Syddanmarks målsætning, at indsats af læge- og akutbiler skal finde sted indenfor maksimalt 15 - 20 minutter. Lægebilerne er placeret i områder med størst befolkningstæthedsåledes, at de med en køretid på 15-20 minutter kan nå den størst mulige del af befolkningen.Der pågår politiske drøftelser for så vidt angår den præhospitale dækning i Alssund- og Vardeområdet.

Oversigt 13: Ambulancer i Region SyddanmarkAntalPlaceringDækningResponstid (mål og faktiske responstider)Driftstid (tidsrum – dag/nat)Operationel driftstidBemandingUdstyrPt. 59 ambulanceberedskaber.40 ambulancestationer.Befolkningsgrundlag pr. station er ikke opgjort.Se tabel 12.56 døgnberedskaber og 3 dagberedskaber.IT systemet giver ikke mulighed for at måle den opera-tionelle driftstid pr. enhed.Ambulanceassistent (niveau 1) og ambulancebehand-ler (niveau 2).Alle ambulancer er udstyret med LifePack 12, somgiver mulighed for at sende EKG’er til sygehusenemhp. evt. viderevisitation til nærmeste trombolysecen-ter.Forventede udgifter til regionens ambulancer i 2010 er422 mio. (ekskl. vagtcentral og andre præhospitaleenheder).

Regionale driftsomkostninger (årligt)

Oversigt 14: Akutbiler i Region SyddanmarkAntalPlacering7RudkøbingHaderslevSønderborgSkærbækFaaborgGrindstedRøddingEn akutbil pr. station. Befolkningsgrundlag kendes ikke.Se tabel 14.Bortset fra akutbilen i Haderslev (dækket fra kl. 8.00 til22.00) er alle akutbiler døgndækkende fra 1. maj 2010.IT systemet giver ikke mulighed at opgøre den operati-onelle driftstid. Mange af akutbilerne er placeret i ud-kantsområder, hvilket betyder, at de ikke kører specieltmeget. Akutbilerne i Grindsted, Rødding, Rudkøbing ogFåborg kører således kun et par ture i døgnet, mensakutbilerne i Sønderborg og Haderslev kører lidt mere.Fra 1. maj 2010 er alle akutbiler bemandet med enparamediciner.-Estimat for udgifterne i 2010: 27,2 mio. kr., dvs. ca. 4mio. kr. pr. akutbil.

DækningResponstidDriftstid (tidsrum – dag/nat)Operationel driftstid

BemandingUdstyrRegionale driftsomkostninger (årligt)

Oversigt 15: Lægebiler (tilknyttet sygehusene) i Region SyddanmarkAntalPlacering5OdenseÅbenråSvendborgEsbjergKolding-Se tabel 14.Alle lægebiler er døgndækkende.Odense: 11-13 kørsler pr. døgn.Esbjerg: 8-9 kørsler pr. døgn.Øvrige: 6-8 kørsler pr. døgn.De fleste af lægerne er speciallæger i anæstesiologi,som forventes at have gennemført eller hurtigt gen-18nemføre relevante kurser .Chaufføren er som minimum en niveau 2 redder, somhar bestået et kursus som lægebilsassistent.-Estimat for udgifterne i 2010:Køretøj og chauffør: 20,2 mio. kr. for alle 5 lægebiler,dvs. ca. 4 mio. kr. pr. lægebil.Bemanding med læger inkl. administration: ca. 6 mio.kr. pr lægebil. I alt ca. 10 mio. kr. pr. lægebil.

DækningResponstidDriftstid (tidsrum – dag/nat)Operationel driftstid

Bemanding

UdstyrRegionale driftsomkostninger (årligt)

Oversigt 16: Eventuelt øvrige køretøjer/moduler i Region SyddanmarkAntalPlaceringAmbulancelæger i trekantsområdetAmbulancelæge på VestfynSamarbejde med militærlægebil i OksbølNødbehandlerordninger (kommunalt regi)Ikke opgjortIkke opgjortIkke opgjortIkke opgjort--Militærlægebilen og nødbehandlerordningerne finansie-res ikke af regionen.

DækningResponstidDriftstid (tidsrum – dag/nat)Operationel driftstidBemandingUdstyrRegionale driftsomkostninger (årligt)

LægehelikopterSiden 2005 har Region Syddanmark haft en aftale om grænseoverskridende lægehelikopterind-sats fra en lægehelikopter stationeret 15 km syd for grænsen i Niebüll. Lægehelikopteren flyverca. 100 gange om året i Danmark, mest i det sydvestlige Jylland, men der kan trækkes på læ-gehelikopteren i hele regionen.Regionsrådet har besluttet, at ordningen skal videreføres og indarbejdes i en fremtidig nationallægehelikopterordning.1. Kursus i præhospitale beredskab ”Lægeholdskursus”, 2. Kursus i medicinsk koordination, kommunika-tion og ledelse (”KOOL kursus”), 3. PreHospital Trauma Life Support (PHTLS), 4. Advanced Trauma LifeSupport (ATLS), 5. Advanced Life Support (ALS).18

Oversigt 17: Nuværende helikopterdækning i Region SyddanmarkOperatørPlaceringGeografisk dækningSamarbejdsaftale med Tyskland om helikopteren iNielbüll.NiebüllDe fleste indsatser er i Tønder Kommune og på Als.Der kan trækkes på lægehelikopteren i hele regio-nen.Lægehelikopteren kan hurtig tilbagelægge langeafstande i fugleflugtslinje.Dagtid.Pilot, læge og redder. Blandet tysk/dansk besæt-ningCa. 3 mio. kr. årligt i driftsudgifter fra dansk side.

ResponstidDriftstid (tidsrum)BemandingRegionale omkostninger

Telemedicin m.v.Region Syddanmark anvender i dag telemedicin til hjertepatienter. Anvendelsen indebærer, atambulancebehandlere kan sende hjertediagrammer (EKG) direkte til en hjertespecialist på sy-gehuset. Hjertelægen kan på baggrund heraf foretage fjerndiagnostik og fjernvisitation fx tilOUH. Der er ligeledes mulighed for at foretage direkte visitation af patienter med iskæmiskapopleksi til fx trombolysebehandling på Esbjerg sygehus eller OUH.Aktuelt er der 7 telemedicinske centre i Region Syddanmark: Odense, Svendborg, Fredericia,Kolding, Vejle, Haderslev og Esbjerg.Der skal på sigt indføres fælles elektronisk ambulancejournal for ambulancer og lægebiler medonline forbindelse til den fælles akutmodtagelse, integreret med sygehusenes EPJ.Oversigt 18: Telemedicinske centre i Region SyddanmarkAntalPlaceringDækningRegionale driftsomkostninger (årligt)7Odense, Svendborg, Fredericia, Kolding, Vejle,Haderslev og Esbjerg.Hele regionen.En del af sygehusenes afdelingsbudget – ikke til-gængeligt.

4.5. Nære tilbud/skadeklinikker m.v.Der er døgnåbne skadestuer på alle akutsygehuse med lægeligt beredskab. Det gælderSvendborg, Odense, Kolding, Aabenraa og Esbjerg samt også stadigvæk på Vejle Sygehus,hvor skadestuen på et tidspunkt ændrer status til døgnåben skadestuefunktion med lægeligbackup.Der er døgnåben skadestuefunktion med lægelig backup på sygehuset i Sønderborg.SkadeklinikkerDer er etableret sygeplejerskebetjente skadeklinikker på en række af de mindre sygehuse.Skadeklinikkerne er typisk åbne i tidsrummet 8 – 22 og er bemandet med behandlersygeplejer-sker, der har gennemgået en særlig uddannelse. Der er skadeklinikker i:•••GrindstedTønderHaderslev

••

FredericiaMiddelfart

LægevagtskonsultationerI Region Syddanmark har lægevagtsordningen 20 konsultationssteder, heraf 4 faste konsultati-onssteder og 16 ad hoc konsultationssteder, der åbnes efter behov. På Fanø og Ærø foregårvagtlægekonsultationerne hos en af lægerne på øen. Konsultationsstederne er:••••••••••••••••••••OdenseEsbjergKoldingAabenraaRudkøbing (ad hoc konsultation)Svendborg (ad hoc konsultation)Faaborg (ad hoc konsultation)Ringe (ad hoc konsultation)Nyborg (ad hoc konsultation)Assens (ad hoc konsultation)Middelfart (ad hoc konsultation)Fredericia (ad hoc konsultation)Vejle (ad hoc konsultation)Grindsted (ad hoc konsultation)Varde (ad hoc konsultation)Brørup (ad hoc konsultation)Ribe (ad hoc konsultation)Haderslev (ad hoc konsultation)Tønder (ad hoc konsultation)Sønderborg (ad hoc konsultation)

4.6. Særlig ordninger, herunder i udkantsområderPå Nordals driver Sønderborg Kommune en nødbehandlerbil, som kan yde avanceret første-hjælp og anvende hjertestarter.Tinglev-Bov-området dækkes også af lægebilen fra Åbenrå, lægebilen fra Flensborg og af heli-kopteren fra Nieböll. Blåbjerg-Blåvandshuk-området dækkes af lægebilen fra Oksbøl lejren.Region Syddanmark har 14 beboede småøer uden broforbindelse. Småøerne har en specielsituation, hvor der går forholdsvis lang tid, før udefrakommende præhospital indsats når frem.Derfor har førstehjælp og førstehjælpsudstyr en speciel værdi på de mindre øer med hensyn tillivs- og førlighedsreddende indsats.Regionen Syddanmark yder støtte til førstehjælpsuddannelse og førstehjælpsudstyr på de 14beboede småøer i regionen uden broforbindelse, hvor der kan mobiliseres et korps af egnedeførstehjælpere.På Ærø og Fanø er der ambulanceberedskaber med ambulance med ambulancebehandler ogambulanceassistent.Derudover benyttes forsvarets redningshelikoptere og lægehelikopteren i Niebüll som redskabtil forholdsvist hurtigt at kunne bringe en præhospital læge frem til en ø/udkantsområde og til attransportere akut kritisk syge fra øer/udkantsområder hurtigt frem til relevant sygehusbehand-ling.

5. Region MidtjyllandDer bor i alt ca. 1,25 millioner mennesker i Region Midtjylland. Det svarer til ca. 23 pct. af lan-dets befolkning. Regionen dækker i alt godt 13.000 km2 – eller godt 30 pct. af Danmarks sam-lede areal. Dermed er befolkningstætheden i regionen ca. � lavere end landsgennemsnittet ogsvarende til Region Syddanmark. Der er dog stor forskel på befolkningstætheden i regionen. Iden vestlige del af regionen er befolkningstætheden under halvdelen af niveauet i den østligedel (59 indbyggere pr. km2 i vest mod 139 indbyggere pr. km2 i den østlige del).

5.1. Akutsygehusstrukturen i Region MidtjyllandDet er besluttet, at der etableres 5 fælles akutmodtagelser på henholdsvis Regionshospitalet iViborg, Regionshospitalet i Randers, Regionshospitalet i Horsens, det nye regionshospital iGødstrup og det nye universitetshospital i Århus.Indtil opførelsen af et nyt hospital i Gødstrup og et nyt universitetshospital i Skejby modtagesder også akutte patienter på RH Holstebro, RH Herning og på Århus Sygehus. For så vidt angårmodtagelsen af akutte patienter på RH Herning og RH Holstebro er der udarbejdet et sæt speci-ficerede visitationsretningslinjer.Det er endvidere med Akutplanen besluttet, at Regionshospitalet Silkeborg fortsat skal modtagevisiterede akutte interne medicinske patienter og med etableringen af Center of Excellencegradvist konvertere den akutte aktivitet til elektiv aktivitet.

5.2. Status for planlægning på det præhospitale områdeRegion Midtjyllands sundhedsberedskabs- og præhospital plan blev godkendt af regionsrådetden 18. juni 2008. I oktober 2007 har Region Midtjylland vedtaget en Akutplan. Begge planer erdel af den samlede sundhedsplan for Region Midtjylland. I september 2009 har Det MidlertidigeUdvalg vedrørende Sundhedsberedskabs- og Præhospitalplan afgivet en betænkning.I maj 2010 har regionsrådet vedtaget en plan for akutberedskabet i Nordvestjylland.I efteråret 2010 gennemføres en evaluering af det præhospitale område.

5.3. Alarmcentral, vagtcentral og disponeringAlarmcentralDet er politiets alarmcentral, som modtager alle 112-opkald. Region Midtjylland dækkes afalarmcentralerne i Århus og Viborg. Politiets alarmcentraler betjenes af erfarne politiuddannedealarmoperatører, som har fået uddannelse i førstehjælp og basal sygdomslære.AMK-vagtcentralDer er i Region Midtjylland etableret en ny AMK-vagtcentral (Akut Medicinsk Koordination) den1. december 2009 samtidig med, at de nye ambulancekontrakter trådte i kraft. AMK-vagtcentralen vil fremover prioritere og afsende ambulancerne, både akutte og planlagte, lig-gende befordring samt akutbiler, lægebiler og andre udrykningsordninger. Formålet er at sikrepatienterne den rette behandling i rette tid og give borgerne mulighed for sundhedsfaglig råd-givning.

Oversigt 19: AMK-vagtcentralen i Region MidtjyllandOpgaver/kompetencePrioritere, beslutte og disponere afsendelse af ambulancer,både akutte og planlagte, liggende befordring samt akutbi-ler, lægebiler og andre udrykningsordninger. Har samletoverblik over de præhospitale ressourcer.Fusion mellem den hidtidige AMK og vagtcentralen, somtidligere har været udliciteret til Falck. Er udvidet medsundhedsfaglige kompetencer (sygeplejer-sker/paramedicinere/læger). AMK er fuldt integreret medvagtcentralen.1,25 millioner.Etableret 1. december 2009, placeret i lejede lokaler i År-hus.33,4 (51 fra januar 2011)Fordeling af årsværk: Tekniske disponenter (24,7), sund-hedsfagligt personale i form af sygeplejer-sker/paramediciner (8,7 (26,3 fra januar 2011)), vagtcen-tralleder (1), stedfortræder (1), Sundhedsfaglig leder (0,5 (1fra januar 2011)). Herudover er der tilknyttet speciallæge idagtid på hverdage. Endvidere vagtlag af AMK-læger, derfungerer som bagvagt for det sundhedsfaglige personale ivagttid.AMK-lægerne har primær ansættelse på regionens hospita-ler.

Sammenhæng med AMK

Dækning (befolkningsgrundlag)Etablering og placeringBemanding, årsværk (ekskl. ledelse)Personalesammensætning (inkl. ledelse)

Integreret personaleanvendelse?

AMK-vagtcentralen er en fusion mellem den hidtidige AMK og vagtcentralen, som Region Midt-jylland tidligere har haft udliciteret til Falck. Herudover er AMK-vagtcentralen udvidet med sund-hedsfaglige kompetencer (sygeplejersker/paramedicinere/læger), så man kan prioritere og gra-duere tildeling af præhospitale ressourcer på sundhedsfagligt grundlag. AMK er fuldt integreretmed vagtcentralen. AMK-lægen er bagvagt.AMK-vagtcentralen etableres i flere faser. I første fase, som trådte i kraft den 1. december2009, er der endnu ikke direkte adgang til 112-samtalerne, og der vil kun være én sundhedsfag-lig medarbejder på vagt ad gangen. Opgaven for den sundhedsfaglige medarbejder er såledesat screene opkald vedrørende ambulancer og liggende befordring og vejlede hospitalspersonaleog praktiserende læger, der bestiller ambulancer, samt at bistå med prioritering i akutte situatio-ner. Der vil også i et vist omfang være rådgivning af borgere.Først i næste fase – fra 1. februar 2011 – etableres der direkte indkobling på 112-samtalernevia konferencetelefon. Så vil borgere, der ringer 112, og som har brug for hjælp af sundheds-mæssig karakter, få direkte kontakt med sundhedsfagligt personale, der vurderer opkaldetshastegrad, tildeler præhospital indsats og giver sundhedsfaglig rådgivning.Præhospitalet har ansvaret for ambulancekontrakterne, liggende befordring, akutbilerne ogsupplerende ordninger til øer m.v. og er etableret organisatorisk på niveau med regionshospita-lerne. Ledelsen består af en driftschef og en lægelig chef.Samarbejde på tværs af regionsgrænserRegion Midtjylland samarbejder med Region Nordjylland og Region Syddanmark om dækningaf grænseområderne. De præhospitale enheder anvendes fleksibelt på tværs af regionsgræn-serne efter fastsatte aftaler.

5.4. Ambulanceberedskab og præhospitale ordningerNuværende indsatsAmbulanceberedskabAmbulanceberedskabet udgør grundstammen i regionens præhospitale indsats. I forbindelsemed ambulanceudbuddet og udbuddet af liggende sygetransport har Regionsrådet besluttet endækning med i alt 63 ambulanceberedskaber (23 døgnberedskaber, 24 lavaktivitetsberedska-ber, 15 dagberedskaber, 1 babyambulance)19og 29 enheder til liggende befordring.Udbudsrunden omfattede 8 delaftaler for ambulancetjenesten (Horsens, Djursland, Randers,Samsø, Holstebro, Herning, Århus og Viborg) og 5 delaftaler for den liggende sygetransport(Herning/Holstebro, Randers/Horsens, Viborg/Silkeborg, Århus A og Århus B).Udbuddet endte med, at Falck vandt samtlige delaftaler for den liggende sygetransport og defleste for ambulancetjenesten. Dertil kommer Samsø Redningskorps ApS, som vandt kontraktenfor Delaftale Samsø, og Responce A/S, som er et nyt ambulanceselskab og vandt kontraktenfor Delaftale Horsens. De nye ambulancekontrakter trådte i kraft den 1. december 2009.Herefter dækkes regionen af i alt 36 ambulancestationer mod 34 stationer tidligere. De nyestationer er placeret i Durup på Nordsalling samt i Hedensted.Region Midtjylland har foretaget en analyse, som viser, at det særligt er områderne omkringUlfborg, Husby, Videbæk, Haderup, Sønder Felding, Nørre Bork, Thyholm, Thyborøn, Møldrup,Havndal og Tørring, som har en længere afstand til en ambulancebase end 15 km. Før etable-ringen af en ambulancestation i Durup lå også Nordsalling uden for en 15 kilometers radius afen ambulancebase.I alt forventedes der inden den 1. december 2009 ca. 160.000 liggende befordringer om året iRegion Midtjylland, hvoraf mere end 2/3 er ambulancekørsler (kategori A, B og C). De i alt ca.160.000 liggende befordringer skønnedes at ville fordele sig med ca. 32.000 akutte, potentieltlivstruende (kategori A), 32.000 akutte, hastende men ikke livstruende (kategori B), 48.000 ikke-hastende ambulancekørsler (kategori C) og 48.000 ikke-behandlingskrævende liggende befor-dringer (kategori D), som kan køres i biler uden ambulancepersonale.Før overgangen til de nye ambulancekontrakter 1. december 2009 var der ca. 45.000 ambulan-cekørsler med udrykning årligt i regionen. Tidligere skete der ikke en hastegradsvurdering ikategori A-D. Derfor kan disse kørsler ikke direkte sammenholdes med de ovennævnte 32.000akutte, potentielt livstruende A-opgaver.Servicemål og responstider for ambulancekørselRegion Midtjylland har fastlagt en række servicemål for responstiden i regionen, jf. tabel 15.Servicemålene udtrykker målopfyldelsesgrader i pct. i forhold til maksimale responstider. Derealiserede responstider for regionen som helhed lever op til de fastsatte servicemål, hvilketogså fremgår af tabel 15.

Definition på de forskellige typer af beredskaber:•Døgnberedskab: Driftstid 24 timer i døgnet, ingen begrænsninger i opgavetid.•Lavaktivitetsberedskab: Driftstid 24 timer i døgnet, opgavetiden i tidsrummet 15.00-07.30 er mindreend 240 minutter.•Dagberedskab: Driftstid 12 timer i døgnet, ingen begrænsninger i opgavetid.•Dagberedskab: Driftstid 8 timer 5 dage ugentligt, ingen begrænsninger i opgavetid.

Tabel 15: Servicemål for ambulancekørselen i Region Midtjylland og realiserede re-sponstider i perioden 1. december 2009 til 31. august 2010KategoriA75 % er fremme indenfor92 % er fremme indenfor98 % er fremme indenfor60 % er fremme indenfor75 % er fremme indenforServicemål i minutter1015201520Faktisk responstid iminutter10,014,518,514,017,9

Tabel 16 viser responstiderne opgjort på kommuneniveau for kørsel A.Tabel 16: Responstider opgjort på kommuneniveau 1. december 2009 til 31. august 2010(kørsel A)KommuneHorsensHerningHolstebroLemvigStruerSyddjursNorddjursFavrskovOdderRandersSilkeborgSkanderborgÅrhusIkast-BrandeRingkøbing-SkjernHedenstedSkiveViborgSamsø20Region Midtjyl-landAntal opgaver1.7291.5731.2043834368318256564032.0231.6648265.8507319556999481.7258423.592Responstid(median)6,56,75,37,87,57,87,010,56,45,16,17,95,96,58,610,87,26,88,06,490 % af allekørsler12,313,815,015,915,414,814,915,716,011,412,514,410,313,716,116,116,615,110,013,795 % af allekørsler14,216,017,418,618,217,117,417,417,713,614,316,512,215,217,617,918,416,613,016,098 % af allekørsler16,718,620,122,720,620,020,120,619,716,717,019,114,518,019,820,621,518,917,018,5

Lægebiler og akutbiler m.v.Ambulanceberedskabet suppleres af forskellige præhospitale ordninger med det formål at brin-ge specialkompetencer frem til patienten. De supplerende ordninger baseres på akutbiler, derer bemandet med anæstesisygeplejerske eller paramediciner samt lægebiler, der er bemandetmed speciallæge og en redder, der fungerer som chauffør og assistent.I løbet af 2009 og 2010 er der sket en betydelig udvidelse af akutbildækning og lægebildækningi den centrale og vestlige del af regionen, således at der i dag er:

Tallene for Samsø er opgjort for perioden 1. januar til og med 30. juni 2010.

••••••••••

Lægebil i Viborg (etableret og døgndækkende fra 1/6-09)Lægebil i Silkeborg (døgndækkende fra 1/6-09)Lægebil i Holstebro (døgndækkende fra 1/9-09)Lægebil i Herning (døgndækkende fra 1/9-09)Lægebil i Lemvig (døgndækkende, konvertering fra sygeplejerske til lægebemanding fra1/9-09)Akutbil med sygeplejerske/paramediciner i Skive (etableret og døgndækkende fra 1/4-09)Akutbil med sygeplejerske i Tarm (døgndækkende)Akutbil med sygeplejerske i Ringkøbing (døgndækkende)Akutbil med sygeplejerske i Holstebro (døgndækkende)Akutbil med sygeplejerske i Herning (døgndækkende)

I den østlige del af regionen er status, at der er:••••Lægebil i Århus (døgndækkende)Lægebil i Grenå (døgndækkende)Lægebil i Randers (dagtid på hverdage)Lægebil i Horsens (etableret 1/9-10, kører dagtid på hverdage, udenfor dagtiden samt iweekender og på helligdage er bilen bemandet med paramediciner frem til kl. 18.45.Det er således hér valgt at henføre bilen som en lægebil)

Derudover overvejes udvidelse af bilerne i Randers og Horsens til døgndækning. Starttidspunk-tet er pt. ikke besluttet.Som det vil fremgå nedenfor, var de samlede udgifter til akut- og lægebilerne i 2009 ca. 67 mio.kr. Det samlede forventede udgiftsniveau til akut- og lægebilsordningerne i 2010 forventes atligge i størrelsesordenen ca. 77 mio. kr.Region Midtjyllands samlede præhospitale dækning er indtegnet på kort i bilag 1 til kapitel 5.Supplerende præhospitale ordningerI Region Midtjylland eksisterer desuden en række lokale afgrænsede præhospitale ordninger,som i de tidligere amter har suppleret ambulancetjenesten og den øvrige præhospitale indsats.•Udrykningslæger. Udrykningslæger er praktiserende læger, som rykker ud i bil. Der eraftale med en udrykningslæge, som primært rykker ud på Mols og Helgenæs. Der erdesuden to udrykningslæger på Samsø. Udrykningslægeordningerne i Juelsminde ogHedensted er ophørt pr. 31/8-10 og erstattet af lægebilen, der kører fra Horsens.Karup Udrykningsbil: Der er indgået samarbejde med Karup Flyvestation omkring KarupUdrykningsbil, som rykker ud med læge i dagtid og nødbehandler i vagttid i et afgræn-set område omkring Karup by og opland.Hjemmesygeplejerske-ordninger (112-ordninger): I den vestlige del af regionen er derindgået aftale med fire kommuner om, at vagtcentralen – på fastlagte sundhedsfagligekriterier – kan kalde en kommunal hjemmesygeplejerske. Aftalerne omfatter de tidligereThyborøn/Harboøre Kommune (nu Lemvig Kommune), Thyholm Kommune (nu StruerKommune), Ulfborg-Vemb Kommune (nu Holstebro Kommune) og Ikast Kommune (nuIkast-Brande Kommune).Inddragelse af øvrige beredskaber i den præhospitale indsats: Et projekt vedr. hjerte-startere i samarbejde med Århus Brandvæsen er foreløbigt videreført med henblik påen endelig stillingtagen.

•

De supplerende præhospitale ordninger er ligeledes indtegnet på kort i bilag 1 til kapitel 5.

Fremtidig indsatsAmbulanceberedskabDa de nye ambulancekontrakter er trådt i kraft i Region Midtjylland pr. 1. december 2009, erbeskrivelsen af den nuværende indsats for nærværende også dækkende for den fremtidigeindsats.Oversigt 20: Ambulancer i Region MidtjyllandAntalPlaceringDækning63 ambulanceberedskaber og 29 enheder til liggendebefordring.36 ambulancestationer.Se det vedlagte kort i bilag 1.Se de vedlagte kort i bilag 2 og bilag 3, som viser antalletaf ambulanceberedskaber henholdsvis i dagtid og udenfordagtid.Se tabel 15 og 16.Alle døgn- og lavaktivitetsberedskaber er døgndækkende,jf. bilag 2 og 3.Udnyttelsesprocenten varierer for de forskellige beredska-ber, jf. bilag 4.Ambulancebehandler og en ambulanceassistent. På enkel-te ambulancer kører også paramedicinere sammen medambulanceassistenter.Samtlige ambulancer og enheder til liggende befordring erudstyret efter gældende bekendtgørelse.Der anvendes telemedicinsk udstyr i ambulancerne(LP12).Ambulancer i alt: Ca. 397 mio. kr. forventes i 2010.Ambulancedøgnberedskab (24 timer/7d.): Godt 8 mio. kr.stk. årligt.Lavaktivitetsberedskab (24 timer/7 d.): Godt 6 mio. kr. stk.årligt.Ambulancedagberedskab (12 timer/7 d.): Godt 4 mio. kr.stk. årligt.Ambulanceberedskab (8 timer/5 d.): Ca. 2 mio. kr. stk.årligt.Liggende befordring i alt: Ca. 60 mio. kr. forventes i 2010.8 timers hverdagsenhed: Ca. 2 mio. kr. stk. årligt.15 timers hverdagsenhed: Ca. 3,5 mio. kr. stk. årligt.8 timers weekend/hellidagsenhed: Ca. 1 mio. kr. stk. årligt.Der forventes variable udgifter til ambulancer og liggendebefordring på ca. 2-3 procent af de angivne udgifter i 2010.

Responstid (mål og faktiske responstider)Driftstid (tidsrum – dag/nat)Operationel driftstidBemanding

Udstyr

Regionale driftsomkostninger (årligt)

Lægebiler og akutbiler m.v.Som det fremgår af ovenstående, er der i 2009 sket en betydelig udvidelse af akutbildækningenog lægebildækningen i den centrale og vestlige del af regionen.Planen er, at der skal udgå lægebiler primært fra de fem fremtidige akuthospitaler (Gødstrup,Viborg, Randers, Horsens og Århus), suppleret med akutbiler med anæstesisygeplejersker ogparamedicinere i områder med lange afstande til et akuthospital. De fleste akutte patienter vilblive kørt med ambulance til akuthospitalet. Ved at møde ambulancen på vej til akuthospitalet("rendez-vous") vil lægebilerne kunne nå ud til langt de fleste akutte patienter med behov for

præhospital lægehjælp.På sigt forventes det, at de vestlige ordninger, der bygger på en to-trins-model (primært sendesakutbil med sygeplejerske, sekundært lægebil til en mindre del af patienterne), harmoniseres,så akut- og lægebildækningen i regionen bliver mere ensartet.Oversigt 21: Akutbiler i Region MidtjyllandAntalPlacering5SkiveTarmRingkøbingHolstebroHerningSe bilag 1.Der er placeret én akutbil på hver station. Enhederne an-vendes i princippet i hele regionen, så det er ikke muligt atangive et befolkningsgrundlag.Gennemsnitlig responstid baseret på data fra hele 2009:Skive: 9,6Tarm: 13,1Ringkøbing:12,9Holstebro:12,3Herning:12,9Samtlige enheder er døgndækkende.Baseret på data fra jan.-maj 2010:Skive: 3,6 kørsler pr. døgn.Tarm: 1,5 kørsler pr. døgn.Ringkøbing: 1,9 kørsler pr. døgn.Holstebro: 6,1 kørsler pr. døgnHerning: 7,5 kørsler pr. døgn.Tarm, Ringkøbing, Herning og Holstebro: Ambulancebe-handler og anæstesisygeplejerske.Skive: Paramediciner samt en anæstesisygeplejerske idagtid hverdage.Der anvendes telemedicinsk udstyr (LP12).Udgifter i 2009:Skive: 3,8 mio. kr.Tarm: 3,3 mio. kr.Ringkøbing: 3,3 mio. kr.Holstebro: 4,5 mio. kr.Herning: 4,5 mio. kr.I alt – 19,4 mio. kr.

Dækning

Responstid (2009)

Driftstid (tidsrum – dag/nat)Operationel driftstid

Bemanding

UdstyrRegionale driftsomkostninger (årligt, 2009)

Oversigt 22: Lægebiler i Region MidtjyllandAntalPlacering9ViborgSilkeborgHolstebroHerningLemvigÅrhusGrenåRanders

Dækning

Responstid (2009)

Driftstid (tidsrum – dag/nat)

Operationel driftstid

Bemanding

UdstyrRegionale driftsomkostninger (årligt, 2009)21

Horsens (se tidligere omtale ovenfor)Se bilag 1.Der er placeret én akutbil på hver station. Enhederne an-vendes i princippet i hele regionen, så det er ikke muligt atangive et befolkningsgrundlag.Gennemsnitlig responstid baseret på data fra hele 2009:Viborg: 15,3Silkeborg: 9,6Holstebro: 12,3Herning: 12,9Lemvig: 13,1Århus: 9,9Grenå: 14,9Randers: 10,5Lægebilen i Randers kører i dagtid på hverdage.Lægebilen I Horsens kører i tidsrummet 08-19 alle dage (seunder bemanding)De øvrige lægebiler er døgndækkende.Baseret på data fra jan.-maj 2010:Viborg: 8,8 kørsler pr. døgn.Silkeborg: 5,9 kørsler pr. døgn.Holstebro: 1 kørsel pr. døgnHerning: 1 kørsel pr. døgnLemvig: 1,8 kørsler pr. døgn.Århus: 14,4 kørsler pr. døgn.Grenå: 4,8 kørsler pr. døgn.Randers: 2,7 kørsler pr. hverdag.Viborg, Silkeborg, Århus, Grenå, Randers: Anæstesilægeog lægeassistent (ambulancebehandler med ekstrauddan-nelse).Horsens: Anæstesilæge og paramediciner (alene parame-diciner i tidsrummet 16-19 samt weekender/helligdage)Lemvig: Anæstesilæge og ambulancebehandler.Holstebro og Herning: Anæstesilæge.Der anvendes telemedicinsk udstyr (LP12).Udgifter i 2009:Viborg: 8,1 mio. kr.Silkeborg: 4,5 mio. kr.22Holstebro: 4,3 mio. kr.Herning: 4,3 mio. kr.Lemvig: 7,9 mio. kr.Århus: 9,5 mio. kr.Grenå: 7,3 mio. kr.Randers: 1,7 mio. kr.I alt – 47,6 mio. kr.

De årlige entreprenøromkostninger til lægebilen i Horsens udgør 1,6 mio. kr. i 2011-prisniveau.De lavere udgifter til lægebilerne i Holstebro og Herning skyldes bl.a., at lægen selv kører bilen beggesteder.22

Oversigt 23: Eventuelt øvrige køretøjer/moduler i Region MidtjyllandAntalPlacering7Mols: Udrykningslæge.Samsø: Udrykningslæger.Karup: Udrykningsbil.Ikast: Hjemmesygeplejerskeordning.Ulfborg: Hjemmesygeplejerskeordning.Thyborøn/Harboøre: Hjemmesygeplejerskeordning.Thyholm/Struer: Hjemmesygeplejerskeordning.Se bilag 1.Ordningerne dækker deres lokalområder.-Mols: Varierende efter aftale.Samsø: Varierende efter aftale.Karup: Døgndækning.Ikast: Døgndækning.Ulfborg: Døgndækning.Thyborøn/Harboøre: Helligdage og weekend samt hverda-ge udenfor dagtid.Thyholm/Struer: Helligdage og weekend samt hverdageudenfor dagtid.-Mols: Udrykningslæge.Samsø: Udrykningslæger.Karup: Læge i dagtid, nødbehandler udenfor dagtid.Ikast: Hjemmesygeplejerske.Ulfborg: Hjemmesygeplejerske.Thyborøn/Harboøre: Hjemmesygeplejerske.Thyholm/Struer: Hjemmesygeplejerske.-Udgifter i 2009:Mols: Ca. 410.000 kr.Samsø: Ca. 550.000 kr.Karup: Ca. 815.000Ikast: Ca. 400.000 kr.Ulfborg: Ca. 20.000 kr.Thyborøn/Harboøre: Ca. 210.000 kr.Thyholm/Struer: Ca. 900.000 kr.I alt – 4.905.000 kroner (inkl. udgifter til udrykningslæger iJuelsminde og Hedensted, som er nedlagt pr. 31/8-10).

DækningResponstidDriftstid (tidsrum – dag/nat)

Operationel driftstidBemanding

UdstyrRegionale driftsomkostninger (årligt, 2009)

LægehelikoptereDer er ikke pt. etableret helikopterdækning i Region Midtjylland. Se dog nedenfor under 5.6.Telemedicin m.v.Region Midtjylland anvender i dag telemedicin til hjertepatienter. Anvendelsen af telemedicin påhjerteområdet indebærer, at ambulancebehandlere via mobiltelefon kan sende hjertekardio-grammer (EKG) direkte til hjertespecialist på hospitalet. Hjertelægen kan på den baggrund fore-tage fjerndiagnostik og fjernvisitation af patienten, så patienten kan transporteres direkte til rettebehandlingsniveau – fx hjertecenter i Skejby eller Aalborg eller direkte til et hospital med akut-modtagelse. Samtidig kan der etableres telekontakt mellem specialist og henholdsvis patient og

ambulancemandskabet. Dermed kan diagnosen stor blodprop i hjertet stilles både meget hurtigtog med stor sikkerhed, således at relevant behandling kan påbegyndes tidligere end ellers.Region Midtjylland har siden 1999 anvendt telemedicin på hjerteområdet, særligt til identifice-ring af patienter med stor blodprop i hjertet, således at disse patienter hurtigst muligt kan visite-res direkte til akut ballonudvidelse på hjertemedicinsk afdeling, Århus Universitetshospital,Skejby.Aktuelt er der 4 telemedicinske centre på hjerteområdet i Region Midtjylland:••••Regionshospitalet HerningRegionshospitalet HorsensRegionshospitalet ViborgÅrhus Universitetshospital, Skejby

Foruden diagnostik og visitation udføres der fra Herning og Skejby også telemedicinske patient-samtaler, således at hjertelægen kan samtale med patienten og ambulancemandskabet under-vejs.Det vurderes, at der aktuelt gennemføres ca. 9.000 transmissioner årligt i Region Midtjyllandfordelt med ca. 4.500 til Skejby, ca. 1.500-2.000 til henholdsvis Herning og Viborg og ca. 1.000til Horsens. Ved visitationen vurderes det i samråd med en hjertelæge, om patienten kan køresdirekte til et hjertecenter, dvs. forbi nærmeste akutmodtagelse. Direkte transport afhænger afpatientens tilstand, afstand til hjertecentret samt muligheden for ledsagelse/”rendez-vouz” medlæge/sygeplejerske.Oversigt 24: Telemedicinske centre i Region MidtjyllandAntalPlaceringDækning4Herning, Horsens, Viborg og Skejby.Optageområderne for de telemedicinske centre i Region Midtjyl-land vurderes at være fordelt på følgende måde, idet der vilvære lokale/marginale overlap:Herning: ca. 273.000 indbyggere (Vestområdet)Horsens: ca. 141.000 indbyggere (dele af Horsensområdet)Viborg: ca. 234.500 (Viborgområdet)Skejby: ca. 650.000 indbyggere (Århusområdet, Randersområ-det og dele af Horsensområdet).De telemedicinske centre i Region Midtjylland er organiseretunder de hjertemedicinske afdelinger og udgør således ikkeselvstændige enheder med selvstændige budgetter.

Regionale driftsomkostninger (årligt)

I henhold til hospitalsplanen for Region Midtjylland skal det vurderes, hvorvidt der er behov foren ændret organisering vedrørende det telemedicinske beredskab på hjerteområdet. Det plan-lægges at nedsætte en arbejdsgruppe til formålet, som forventes at lave en udredning af områ-det i løbet af 2. halvår 2010.Region Midtjylland arbejder på at styrke udviklingen og brugen af telemedicinske løsninger,herunder en elektronisk ambulancejournal i den præhospitale indsats. Region Midtjylland afven-ter udbud af en ambulancejournal og støtter en landsdækkende ambulancejournal.Der er indgået aftale med ambulanceleverandør om forsøgsprojekt vedrørende tele- og video-kommunikation, hvor målet er at følge de akutte patientforløb gennem etablering af overførsel af

data fra ambulance til akutmodtagelsen i Horsens samt Præhospitalet. Forsøget vil omfatte toambulancer i Horsens og en i Hornsyld samt Akutmodtagelsen på Regionshospitalet i Horsens.

5.5. Nære tilbud/skadesklinikker m.v.Skadeklinikker23En samling af de fælles akutmodtagelser i Region Midtjylland betyder, at mange patienter fårlængere til et hospital med fælles akutmodtagelse og dermed længere til et hospital med entraditionel skadestue. Mange af disse patienter har små skader af en sådan karakter, at de medfordel kan behandles på skadeklinikker i nærområdet.Skadeklinikker varetager behandlingen af mindre og ukomplicerede skader – fx behandling afstørre sår, der kræver lokalbedøvelse, færdigbehandling af ukomplicerede brud samt behand-ling af lette ankel- og knæledsforstuvninger. Skadeklinikkerne kan desuden foretage mindrerøntgenoptagelser eksempelvis fod/ankel, hænder, underarme og brystkassen.Der etableres skadeklinikker/akutklinikker på:••••Regionshospitalet Silkeborg (døgnåben)Regionshospitalet Ringkøbing (8-22)Regionshospitalet Grenå (8-22)Regionshospitalet Skive 8-22)

Som det fremgår af afsnit 5.6 har Regionsrådet i Region Midtjylland desuden vedtaget et sup-plement til den eksisterende akutplan i form af planen for akutberedskabet i Nordvestjylland.Denne skal ses i sammenhæng med regeringens akutaftale med Dansk Folkeparti af 8. juni2010. Der forventes således etableret akuthus i Lemvig og et sundheds- og akuthus i Holstebro.Behandling på skadeklinik kræver forudgående visitation, dvs. der er tale om en såkaldt lukketskadefunktion.I normal arbejdstid har skadeklinikkerne som basisbemanding specialuddannede behandlersy-geplejersker med generel instruktion fra den fælles akutmodtagelse, som skadeklinikken erkoblet op på. Behandlerteamet suppleres med lægelig back-up på matriklen fra hospitalsansattelæger med tilladelse til selvstændigt virke, samt mulighed for at konferere med speciallæge frafælles akutmodtagelse.Uden for normal åbningstid består behandlerteamet af lægevagt og specialuddannede behand-lersygeplejersker. Behandlersygeplejerskerne arbejder på konkret instruktion fra lægevagten.For skadeklinikken i Silkeborg, som har åbent om natten, gælder, at den er bemandet med be-handlersygeplejersker suppleret med lægefaglig back-up på matriklen fra hospitalsansatte læ-ger med tilladelse til selvstændigt virke samt mulighed for at konferere med speciallæger fra denfælles akutmodtagelse.Lægevagten og skadeklinikken skal have lokalefællesskab, og behandlersygeplejerskerne oglægevagten samarbejder om behandlingen af patienter med mindre skader samt patienter med23

Det skal bemærkes, at disse klinikker benævnes akutklinikker i regionens planmateriale. Der er efterregionens vurdering ikke forskel på akut- og skadeklinik. Den ”akutklinik”, som i dag er i Grenaa benævnesskadesklinik, og det antages i Region Midtjyllands planlægningsgrundlag, at de vil kunne udføre det sam-me.

medicinske sygdomstilfælde. Samarbejdsrelationen mellem lægevagt og det hospitalsansattepersonale skal afklares nærmere i dialog med almen praksis/lægevagten, jf. nedenstående.Skadeklinikkerne/akutklinikkerne i region Midtjylland er under implementering. Som det er ved-taget med Akutplanen lægges der op til et tættere samarbejde med almen praksis på akutom-rådet generelt, herunder i forhold til at varetage den lægefaglige back-up i vagttid på skadekli-nikkerne. Der har været forhandlet med almen praksis herom igennem længere tid.Skadeklinikkernes åbningstider afpasses som hovedprincip behov og volumen. Behovet ogantallet af besøgende vurderes løbende.Da skadeklinikkerne er under implementering, er driftsomkostningerne endnu ikke belyst.LægevagtskonsultationerI Region Midtjylland har lægevagtsordningen 13 konsultationssteder, heraf 9 faste konsultati-onssteder og 4 åbne ad hoc konsultationssteder:•••••••••••••SamsøHorsensÅrhusGrenå (ad hoc konsultation)RandersSilkeborgViborgSkiveHerningHolstebroTarm (ad hoc konsultation)Ringkøbing (ad hoc konsultation)Lemvig (ad hoc konsultation)

Driftsudgifterne til lægevagten var i 2009 137,8 mio. kr. Herudover var der i 2009 administrati-onsudgifter på 12,9 mio. kr., der dækker udgifter til IT, telefon, information og diverse indkøb afudstyr m.v.

5.6. Særlig indsats, herunder i udkantsområderPræhospital indsats på øernePå regionens beboede øer gør særlige forhold sig gældende i indsatsen for at hjælpe kritisksyge eller tilskadekomne. Det gælder Samsø, Tunø, Anholt, Endelave, Fur, Venø og Hjarnø.Alle steder kan der opstå situationer, hvor den lokale indsats ikke er tilstrækkelig. Her er detmuligt at transportere patienten til fastlandet ved hjælp af enten båd eller Forsvarets rednings-helikoptere.•På Samsø er der indgået aftale med Samsø Redningskorps om patienttransport.Samsø Redningskorps har station i Tranebjerg og råder over 4 ambulancer. Den læge-lige præhospitale indsats varetages af øens to praktiserende læger, som på skift vare-tager funktionen som udrykningslæge. Jævnførende aftale mellem Region Midtjyllandog Samsø Kommune er der et sygehus- og sundhedshus på Samsø med otte 12-timersudrednings-/observationspladser. Ordningen er pt. over genovervejelse, og der pågårdrøftelser mellem Region Midtjylland og Samsø Kommune om den fremtidige vareta-gelse af funktionen.

•

••

På Tunø varetages den præhospitale indsats af en sygeplejerske. Ved behov for læge-lig assistance eller vejledning ringes til udrykningslægen på Samsø. Det er udryknings-lægen, som tager stilling til evt. videre transport til fastlandet. Patienttransport på øenforegår i en ambulance, som køres af lokal ø-boer.På Anholt er der indgået aftale med Farvandsvæsenet om patienttransport. Den lægeli-ge præhospitale indsats varetages af øens praktiserende læge, som ligeledes rekvirererpatienttransporten.På Endelave varetages den lægelige præhospitale indsats af en praktiserende læge.Patienttransport på øen foregår i en ambulance og varetages af et lille lokalt vagthold.Fur, Venø og Hjarnø ligger relativt tæt på fastlandet, og her kan der hurtigt rekvireresfærgetransport til ambulancen. På Venø er der desuden indgået aftale med en sygeple-jerske om sygeplejefaglig bistand i akutte situationer. Sygeplejersken vurderer selv iden enkelte situation, hvorvidt hun kan yde relevant hjælp. Bistanden kan både rekvire-res af borgerne, Falck og vagtlægen.

Se kort over Region Midtjyllands præhospitale dækning i bilag 1 til kapitel 5.NordvestjyllandSom følge af de særlige afstande, som opstår i den nordvestlige del af regionen – særligt i om-rådet omkring Thyborøn og Harboøre – når det nye hospital i Gødstrup er færdigt etableret, erudarbejdet en plan for akutberedskabet i Nordvestjylland, som er vedtaget af regionsrådet i maj2010. Planen skal ses i sammenhæng med regeringens akutaftale med Dansk Folkeparti af 8.juni 2010. Med henblik på at styrke den akutte indsats i Nordvestjylland er der samlet tale omfølgende hovedelementer:•Etablering af døgnåbent akuthus i Lemvig bemandet med sygeplejersker (behandlersy-geplejersker eller akutsygeplejersker) og med lægefaglig backup fra akutafdelingen iGødstrup. Akuthuset skal kunne varetage mindre skader og lettere sygdomstilstande,ligesom der vil skulle foregå prøveudtagning med henblik på senere udredning og be-handling.Den døgndækkende lægebil i Lemvig vil have base i akuthuset.Etablering af døgnåben akutklinik i Holstebro, som er lægedækket og bemandet medbehandlersygeplejersker. Der stiles desuden efter at etablere et sundheds- og akuthus isamarbejde med relevante parter.I forbindelse med de kommende sundhedsaftaler iværksættes dialog med kommunernei Nordvestjylland med henblik på at etablere ”first responders”/nødbehandlerordninger.Etabering af forsøgsordning med en akutlægehelikopter, som har base i Karup, og somer i drift primo 2011. Planlægningen af forsøgsordningen er på denne baggrund påbe-gyndt. I overensstemmelse med tidsplanen for projektet planlægges der efter, at enakutlægehelikopter i Region Midtjylland kan være i drift pr. 31. marts 2011.Herudover understreger regionsrådet, at der som supplement til de landbaserede præ-hospitale ordninger forudsættes etableret en døgndækkende national helikoptertjene-ste.

••

•

Bilag 1. Region Midtjyllands præhospitale dækning

Bilag 2. Kort over ambulanceberedskaber – dagtid

Bilag 3. Kort over ambulanceberedskaber – uden for dagtid

Bilag 4. Udnyttelsesgrader for ambulanceberedskaber og en-heder til liggende befordringNedenstående procentsatser angiver hvor stor en andel af beredskabernes drifttid, de blev be-nyttet til løsning af opgaver. Procentsatserne er udregnet på baggrund af de første 3 månedersdrift fra 1. december 2009 til og med 28. februar 2010.Et ambulanceberedskab må ideelt set ikke benyttes hele tiden, for det vil da ikke have nogenberedskabsmæssig betydning, idet det ikke vil kunne forhindre lange responstider i dets lokal-område. Enheder til liggende befordring udfører ikke-akutte opgaver og kan derfor have en hø-jere udnyttelsesgrad end ambulancer. En vis del af en bils drifttid benyttes under de gældendekontrakter for ambulancer og liggende befordring også til spisepauser, alm. pauser og vagtskif-te.NavnÅrhus S liggende4Viborg liggende1Viborg liggende2Holstebro liggende2Århus S liggende5Herning liggende2Århus S liggende1Århus C liggende1Århus S liggende2Århus C liggende2Holstebro liggende1Herning liggende1Hinnerup liggende1Århus S liggende3Randers liggende2Århus S liggende aften/dagHorsens liggende1Viborg liggende dag/aften 1Silkeborg liggende2Randers liggende1Århus N liggende1 aften/dagÅrhus N liggende2 aften/dagRanders liggende3 dag/aftenSilkeborg liggende1Århus S liggende weekend/helligedagHerning dag1Århus N dag1Viborg dag1 (midlertidig)Århus C dag1Herning liggende weekend/helligedagRanders liggende weekend/helligdagUdnyttelsesprocent88,97 %87,13 %85,13 %84,74 %84,58 %83,88 %83,82 %83,65 %83,60 %83,31 %82,06 %81,72 %81,07 %80,60 %80,07 %80,05 %79,15 %79,10 %78,47 %78,07 %78,04 %77,51 %75,41 %74,17 %76,40 %70,97 %70,57 %64,60 %63,26 %67,06 %67,06 %

Hinnerup liggende weekend/helligedagHolstebro døgn1Randers dag1Århus C dag2Viborg liggende weekend/helligdagHorsens dag1Herning døgn1Arhus Syd døgn2(midlertidig)Silkeborg dag1 (midlertidig)Århus N døgn1Århus C døgn2Randers døgn1Arhus Syd døgn1Århus C døgn1Hinnerup dag1Ringkøbing døgn1Viborg døgn1Horsens døgn2Skanderborg dag1Skive døgn1Horsens døgn1Lemvig døgn1Hammel døgn1Silkeborg døgn2Skanderborg døgn1Silkeborg døgn1Grenå døgn1Brædstrup døgn1Holstebro lav1Holstebro lav2Viborg lav1Struer lav1Herning lav1Skive lav1Ikast lav1Randers lav1Horsens døgn3 (midlertidig)Randers lav2Tarm lav1Tarm lav2Rønde lav1Kjellerup lav1Odder lav1Galten lav1Nørresnede lav1

66,77 %61,98 %61,51 %61,38 %64,58 %60,09 %57,89 %57,03 %56,14 %55,93 %55,50 %54,95 %54,20 %53,31 %51,89 %51,46 %50,68 %49,55 %49,51 %49,41 %49,22 %45,29 %43,46 %43,21 %43,11 %41,65 %41,60 %32,18 %31,57 %29,82 %29,71 %29,44 %28,79 %28,59 %27,02 %26,39 %25,54 %25,39 %24,82 %23,06 %22,82 %22,53 %21,94 %21,44 %20,98 %

Lemvig lav1Ringkøbing lav1Bjerringbro lav1Durup lav1Hornslet lav1Hornsyld lav1Brande lav1Grenå lav1Tirstrup lav1Ebeltoft lav1Hvidesande lav1Babyambulance døgn 2Ørsted lav1

20,90 %20,89 %20,78 %20,70 %20,38 %20,28 %19,72 %19,02 %18,04 %17,96 %17,63 %17,33 %14,42 %

6. Region NordjyllandDer er knap 0,6 mio. indbyggere i Region Nordjylland. Det svarer til lidt under 11 pct. af landetsbefolkning. Regionen dækker knap 8.000 km2 – eller ca. 18 pct. af Danmarks samlede areal.Dermed er befolkningstætheden den laveste i Danmark.

6.1. Akutsygehusstrukturen i Region NordjyllandDer planlægges etableret 3 fælles akutmodtagelser på henholdsvis Sygehus Thy-Mors i Thi-sted, Sygehus Vendsyssel i Hjørring og Aalborg Sygehus.Region Nordjyllands sygehusvæsen består i dag af 4 sygehuse fordelt på 10 matrikler:••••Aalborg Sygehus (placeret i Aalborg og Dronninglund)Sygehus Vendsyssel (placeret i Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev samt SkagenGigt- og Rygcenter)Sygehus Himmerland (placeret i Farsø og Hobro)Sygehus Thy-Mors (placeret i Thisted og Nykøbing Mors)

Alle typer patienter modtages i Aalborg, Hjørring og Thisted. Uselekterede medicinske og kirur-giske patienter modtages i Hobro, uselekterede medicinske og ortopædkirurgiske patientermodtages i Farsø, mens Frederikshavn og Dronninglund udelukkende modtager lægevisiteredemedicinske patienter, jf. afsnit 6.5 for en nærmere beskrivelse heraf.Der modtages ikke akutte patienter i Nykøbing, Brønderslev og Skagen.

6.2. Status for planlægning på det præhospitale områdeRegion Nordjyllands sundhedsberedskabsplan blev vedtaget af Regionsrådet den 22. septem-ber 2009.

6.3. Alarmcentral, vagtcentral og disponeringAlarmcentralDet er politiets alarmcentral, som modtager alle 112 opkald. Det tidligere Nordjyllands Amtdækkes af alarmcentralen i Aalborg og det tidligere Viborg Amt (nuværende Thisted Kommuneog Morsø Kommune) dækkes af alarmcentralen i Holstebro. Politiets alarmcentraler betjenes aferfarne alarmoperatører, som har fået uddannelse i førstehjælp og basal sygdomslære.Alarmcentralen afgør på baggrund af en disponeringsvejledning, hvilken hjælp der skal aktive-res. Det er regionen, som fastsætter serviceniveauet for den præhospitale indsats, og det erregionens præhospitale leder, som i samarbejde med politiet udarbejder disponeringsvejlednin-gen.VagtcentralRegion Nordjylland har pr. 7. april 2010 igangsat egen vagtcentral med sundhedsfagligt perso-nale, som kan inddrages af 112, hvis alarmen har sundhedsfagligt indhold. Ved sundhedsfagli-ge opkald vil der blive stillet videre til en sundhedsfaglig visitator på vagtcentralen, hvilket fx vilgive mulighed for telefonisk rådgivning til anmelder med instruks om førstehjælp.

Den sundhedsfaglige visitator på vagtcentralen får til opgave at sikre en optimal anvendelse afde sundhedsfaglige ressourcer i det præhospitale system. I relation til ambulancetjenesten bli-ver den primære opgave at vælge, hvilken prioritet en opgave skal have (kørsel A, B eller C),samt at bestemme, hvilke køretøjer (ambulancer, lægebil eller akutbil) der skal sendes til opga-ven.Det er Falck Danmark A/S som regionens ambulanceentreprenør, der skal varetage den tekni-ske disponering af de præhospitale ressourcer. Denne arbejdsdeling mellem sundhedsfagligevisitatorer ansat af regionen og tekniske disponenter ansat af Falck Danmark A/S er en juridisknødvendighed, når ambulancetjenesten er dimensioneret som en responstidsmodel.Vagtcentralen skal ligeledes huse regionens AMK-funktion.Oversigt 25: Vagtcentralen i Region NordjyllandOpgaver/kompetenceSundhedsfaglige visitatorer modtager bestilling og rådgiversamt prioriterer relevante køretøjer til opgaverne. De tekni-ske disponenter vil varetage den egentlige disponering afde ressourcer (ambulance, lægebil, paramedicinerbil ellerakutbil), som de sundhedsfaglige visitatorer har bestemt tilopgaverne. Vagtcentralen har et samlet overblik over depræhospitale ressourcer.Vagtcentralen skal ligeledes udsende akuthjælpere.Vagtcentralen skal også huse regionens AMK-funktion.0,6 millioner.Igangsat pr. 7. april 2010 og placeret ved siden af AalborgSygehus Syd.Som udgangspunkt i dagtimerne bemandet med 2 sund-hedsfaglige visitatorer og 2 tekniske disponenter. Om nat-ten vil være 1 sundhedsfaglig visitator og 1 teknisk dispo-nentFordeling af årsværk: Da Falck har ansvaret for bemandingaf vagtcentralen med tekniske disponenter, kan ikke oply-ses om fordeling af årsværk. Region Nordjylland har 15årsværk til sundhedsfaglige disponenter.-

Sammenhæng med AMKDækning (befolkningsgrundlag)Etablering og placeringBemanding, årsværk

Personalesammensætning

Integreret personaleanvendelse?

Samarbejder over regionsgrænsen mv.Region Nordjylland samarbejder med Region Midtjylland om ambulancetjenesten i grænseom-rådet mellem de to regioner, således at det altid er nærmeste ambulance, der vil blive dispone-ret, uanset hvilken region den pågældende ambulance hører til. Der samarbejdes også omgensidig assistance i tilfælde af større ulykker eller ekstraordinære hændelser.Regionen har endvidere indgået samarbejdsaftale med Flyvevåbnet, jf. afsnit om lægehelikop-tere.

6.4. Ambulanceberedskab og præhospitale ordningerNuværende indsatsRegionens præhospitale indsats er bygget op omkring ambulancetjenesten, som består af 34ambulanceberedskaber plus 11 reservekøretøjer. Herudover er der etableret 2 akutbiler, 7akutbiler bemandet med paramedicinere (benævnes i regionen paramedicinerbiler) og en læ-

gebil. Denne konstruktion benævnes pyramidemodellen, dels ud fra enhedernes numeriskestørrelse, dels måden hvorpå enhederne internt samarbejder.AmbulanceberedskabGrundstammen i den præhospitale struktur er ambulancetjenesten.Falck stiller 34 ambulancer til rådighed til at dække Region Nordjylland. Det er færre ambulan-cer end før ambulanceudbuddet, hvilket skyldes, at Region Nordjylland i lighed med de øvrigeregioner indfører ”gradueret respons”, hvorfor ambulancer udelukkende skal benyttes til akuttekørsler og liggende patienttransporter, hvor der er behov for sundhedsfaglig overvågning.Førhen varetog ambulancerne ligeledes liggende patienttransporter, hvor patienten ud fra ensundhedsfaglig vurdering ikke har behov for at blive transporteret i en ambulance, men blotliggende. Disse opgaver vil fremover blive varetaget af særskilte køretøjer, der udelukkendeskal varetage liggende patienttransporter.Regionens ambulanceberedskab fremgår af nedenstående kort 5.Servicemål og responstider for ambulancekørselFor de forskellige kørselskategorier (kørsel A, B og C) har regionen fastlagt en række service-mål:••Forkørsel Askal entreprenøren overholde en gennemsnitlig responstid på 9 minutterog 12 sekunder målt pr. kvartal.Forkørsel Bskal entreprenøren overholde en gennemsnitlig responstid på 15 minutteropgjort pr. kvartal og herudover sikre, at 95 % af kørslerne ikke overstiger 30 minutter iresponstid målt pr. kvartal.

Tabel 17 viser de faktiske responstider for de nye ambulancekontakter for så vidt angår kørselA.Tabel 17: Responstider for akut ambulancekørsel (kørsel A) i Region Nordjylland 1. maj2010 til 31. juli 2010.Antal opgaverRegion Nordjylland5.556Gns. responstid i mi-nutter8:34Andel fremme inden-for 15 minutter90,2

Lægebiler og akutbiler mv.Region Nordjylland har pr. 1. april 2010 igangsat en række ændringer i forhold til dækning aflægebil og akutbiler, herunder akutbiler bemandet med paramedicinere som i Region Nordjyl-land benævnes paramedicinerbiler.Lægebilen er placeret i Aalborg og bemandet fra kl. 8.00-22.00. Lægen på lægebilen fungerersom lægefaglig back up til regionens paramedicinere hele døgnet.Lægebilen fungerer i tidsrummet kl. 22.00-8.00 som paramedicinerbil i Aalborg.Lægerne på lægebilen besidder ligeledes kompetencer til at fungere som AMK læge. Når enlæge har beredskabsvagt som AMK læge, fungerer denne ligeledes som lægefaglig back-up forde sundhedsfaglige disponenter i regionens vagtcentral.Region Nordjylland har pr. 1. april 2010 udvidet antallet af akutbiler bemandet med paramedici-nere (paramedicinerbiler) fra 4 til 6. Der vil herefter være paramedicinerbiler i:

••••••

ThistedFrederikshavnHjørringHobroBrovst (opgradering af akutbil)Farsø (opgradering af akutbil)

I forhold til de øvrige akutbiler er der sket følgende ændringer:•Akutbilen i Støvring nedlægges som en konsekvens af, at der i forbindelse med den nyeambulancekontrakts ikrafttræden placeres et ambulanceberedskab i byen pr. 1. april2010.Akutbilerne i Brovst og Farsø er opgraderet til døgnåbne akutbiler bemandet med pa-ramedicinere, jf. ovenstående.Akutbilen i Skagen har åbent alle dage fra 8.00-19.00.Akutbilen i Hals ændrer åbningstider pga. placering af ambulanceberedskab i Hals pr.1. april 2010. Åbningstiden er kl. 15.00 - 22.00 i hverdage og 8.00 - 22.00 i weekenden.Ambulanceberedskabet vil være til stede i Hals og omegn i hverdage fra kl. 8.00 –15.00.

•••

Kort 7:

Det er Region Nordjyllands vurdering, at etableringen af døgndækkende akutbiler bemandetmed paramedicinere kombineret med en lægebil i Aalborg tilvejebringer et sammenhængendenetværk i den fremtidige sygehusstruktur, hvor der bliver længere til de fælles akutmodtagelser.Patienten vil blive mødt med det højeste kompetenceniveau i den præhospitale indsats – entenpå skadestedet eller i form af ”rendezvous ordninger”, hvor ambulancen på vej til sygehusetmøder lægebil eller paramediciner.Regionen forventer at sætte en Mobil-traume-enhed (MTE) i drift medio 2010. Enheden vil for-venteligt blive anvendt ved større hændelser, hvor den vil indgå på skadestedet som en be-handlerplads.Oversigt 26: Ambulancer i Region NordjyllandAntalPlaceringDækning34 ambulanceberedskaber, heraf 22 døgnbemandede og12 deldøgnbemandede, samt 11 reservekøretøjer.Placering fremgår af kort 7 (25 ambulancestationer).Jf. kort 7. Det er ikke muligt at angive, hvor mange borge-re de enkelte ambulancer dækker, da Falck opererermed flydende beredskab.For kørsel A skal entreprenøren overholde en gennem-snitlig responstid på 9 minutter og 12 sekunder målt pr.kvartal.Responstider fremgår af tabel 17.Fremgår af kort 5. Der kan ikke skønnes over den fakti-ske udnyttelse af ressourcen.Fremgår af kort 5. Der kan ikke skønnes over den opera-tionelle driftstid, da regionen har reponstids-model.Ambulancebehandler (niveau 2) og ambulanceassistent(niveau 1). I visse tilfælde med paramedicinere, da regio-nen har et stort antal af disse. Det er Falck, der fastlæg-ger vagtfordelingen mv., hvorfor regionen ikke har yderli-gere data herfor.Alle ambulancer i Region Nordjylland er udstyret medelektronisk patientjournal (amPHI).Udgifter til ambulancetjeneste i 2009 var 150,5 mio. kr.De forventede årlige udgifter på den nye kontrakt er ca.190 mio. kr.

Responstid (mål og faktiske responstider)

Driftstid (tidsrum – dag/nat)Operationel driftstidBemanding

UdstyrRegionale driftsomkostninger (årligt)

AkuthjælpereI Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan indgår muligheden for at involvere lægmand(kaldet 112 akuthjælpere) i det præhospitale set-up. Det generelle formål med at etablere 112akuthjælpere i Region Nordjylland er at styrke den præhospitale indsats i områder, hvor ambu-lancerne eller regionens øvrige præhospitale enheder oftest har lang transporttid. Derfor harregionen igangsat et pilotprojekt med det formål at afprøve og efterfølgende evaluere etablerin-gen af akuthjælper-enheder. Afhængig af pilotprojektets resultater kan ordningen efterfølgendeudbredes til øvrige områder i Region Nordjylland.Der er udpeget to pilotområder – henholdsvis Øster Assels/Sillerslev på Sydmors og Voru-pør/Stenbjerg ved vestkysten. Områderne er valgt, da det er udkantsområder, som ofte opleverlange responstider. Endvidere har de lokale beboerforeninger vist stor interesse i projektet,hvilket er en nødvendighed, eftersom et sådant projekt er baseret på frivillighed.Akuthjælper-begrebet dækker i præhospitalsterminologi over personer med signifikante første-hjælpskompetencer (kompetencer til at varetage AED mv.), der ankommer til et skadested først,

og som qua deres kompetencer kan behandle akut medicinsk sygdom, indtil mere avancerethjælp ankommer i form af akutbiler eller ambulancer.Akuthjælper-projekt er igangsat i maj 2010 og vil efter ca. et år blive evalueret.Oversigt 27: Akutbiler i Region NordjyllandAntal8+1 (6 akutbiler bemandet med paramediciner samtparamedicinerbil i Aalborg fra 22.00-8.00, hvor lægebilenikke kører, 2 akutbiler bemandet med ambulancebehand-ler).ThistedFrederikshavnHjørringHobroBrovstFarsøHalsSkagenAalborgPlacering af akutbiler fremgår af kort 5.Dækning for akutbilerne bemandet med paramedicinerefremgår af bilag 1.Akutbilen i Hals dækker Hals by og området heromkring.Akutbilen i Skagen dækker primært Skagen by og nær-liggende område.Gennemsnitlig responstid for 2009 i min.Thisted: 14,5Frederikshavn: 11,5Hjørring: 12,0Hobro: 14,3Brovst: 8,6Farsø: 8,9Hals: 9,2Skagen: 6,1Hals: Hverdage 15-22 og søgne/helligdage 8-22.Skagen: 8-19.Øvrige: Døgndækkende.Gennemsnitligt antal kørsler pr. dag i 2009.Thisted: 4,7Frederikshavn: 4,1Hjørring: 4,5Hobro: 3,2Brovst: 1,7Farsø: 1,6Hals: 0,8Skagen: 0,8Der foreligger ikke data for det kommende set-up, mendet forventes, at aktiviteten vil være faldende, da regio-nen selv skal varetage disponering heraf.Hals og Skagen: AmbulancebehandlerØvrige: ParamedicinerAlle enheder er udstyret med elektronisk patientjournal(amPHI)

Placering

Dækning

Responstid (2009)

Driftstid (tidsrum – dag/nat)(nyt set-up)

Operationel driftstid (2009)

Bemanding (nyt setup)Udstyr

Regionale driftsomkostninger (årligt) (nytsetup)

I alt: 24,5 mio. kr. (2008 tal)Thisted (1500 opgaver): 3,9 mio. kr.Frederikshavn (1200 opgaver): 3,4 mio. kr.Hjørring (1200 opgaver): 3,4 mio. kr.Hobro (1000 opgaver): 3,3 mio. kr.Brovst (1000 opgaver): 3,3 mio. kr.Farsø (1000 opgaver): 3,3 mio. kr.Hals (600 opgaver): 1,8 mio. kr.Skagen (600 opgaver): 1,9 mio. kr.

Oversigt 28: Lægebiler i Region NordjyllandAntalPlaceringDækningResponstid (2009)Driftstid (tidsrum – dag/nat)Operationel driftstid (2009)BemandingUdstyrRegionale driftsomkostninger (årligt)1AalborgPlaceret i Aalborg. Dækningsområdet fremgår af bilag 1.12,3 min. i gennemsnit i 2009.Aalborg – fra kl. 8.00-22.00.Antal årlige kørsler er 4.285 (11,7 om dagen).Læge og paramediciner fra 8-22. Lægen er anæstesiolo-gisk speciallægeElektronisk patientjournal (amPHI).4,7 mio. kr.

Oversigt 29: Eventuelt øvrige køretøjer/moduler i Region NordjyllandAntalPlaceringDækningResponstid1 Mobil Traume Enhed (MTE).Garageret i Aalborg.Dækker hele regionen og benyttes som fremskudt ska-destue ved større hændelser.Ny enhed, derfor kan ikke oplyses responstid. Dog hellerikke afgørende, da der vil være kommet andre enhederfrem til det pågældende skadested forinden.Operativ døgnet rundt.Mobil Traume Enhed er endnu ikke blevet benyttet, jf.kontraktstart 1. maj 2010Anæstesisygeplejersker generelt. Den bemandes meddet personale, der er behov for ved den pågældendehændelse.-50.000 kr.

Driftstid (tidsrum – dag/nat)Operationel driftstidBemanding

UdstyrRegionale driftsomkostninger (årligt)

LægehelikoptereRegionen har en aftale med Flyvevåbnet i tilfælde af, at akutte patienter skal hentes på Læsø.Derudover har regionen et samarbejde med Flyvevåbnet om et ”hypotermihold”. Gennem den-ne aftale yder Flyvevåbnet assistance til Region Nordjylland i tilfælde, hvor der er behov for akuthjælp til stærkt nedkølede patienter, eller hvor patienter har fået store blodpropper i lungerne.I forlængelse af regeringens akutaftale med Dansk Folkeparti fra den 8. juni 2010 er forventesafsat midler til etablering af en forsøgsordning med en lægehelikopter ved Flyvestation Karup.Region Nordjylland deltager aktivt i etableringen via tæt samarbejde med Region Midtjylland.Det forventes, at visitation og disponering af lægehelikopteren indebærer flyvninger til og fraRegion Nordjylland i et nærmere aftalt omfang, herunder involvering af Traumecenteret vedAalborg Sygehus som modtagende enhed for helikoptertransporterede, kritisk syge.

Oversigt 30: Nuværende helikopterdækning i Region NordjyllandOperatørPlaceringGeografisk dækningResponstidDriftstid (tidsrum)BemandingSamarbejdsaftale med Flyvevåbnet om afhentning afakutte patienter på Læsø.Flyvestation Aalborg.Region Nordjylland.Der er ikke opgjort responstider for denne aktivitet.Helikopterassistance kan rekvireres 24 timer i døgnet.Bemanding med personale afhænger af situationen. Vedakutte tilfælde på Læsø bemandes helikopteren medlæge fra flyvevåbnet.Hypotermiholdet består af Thorakirurgisk speciallægesamt perfundør.-

Regionale omkostninger

Telemedicin m.v.Region Nordjylland anvender telemedicin til hjertepatienter. Anvendelsen indebærer, at ambu-lancebehandlerne via amPHI kan sende hjertekardiogrammer (EKG) direkte til en hjertespecia-list på Aalborg Sygehus. Hjertelægen kan på baggrund heraf foretage fjerndiagnostik og medi-cinsk behandling af patienten kan påbegyndes i ambulancen.Der er ligeledes mulighed for at foretage direkte visitation af patienter med apopleksi til et af deto behandlingssteder allerede i ambulancen.Ambulancer, lægebiler, og akutbiler er i Region Nordjylland udstyret med elektronisk patient-journal (amPHI). Hensigten er at dokumentere ambulancetjenestens ydelser i forbindelse medbehandling af patienten. Den elektroniske patientjournal giver sygehusets modtagelse mulighedfor at følge med i ambulancetjenestens kørsler og dermed se, hvilke patienter der er på vej ind.Sygehusets personale har på den baggrund mulighed for at finde kliniske oplysninger og histo-rik på patienten, inden denne er bragt ind. For ambulancetjenesten fungerer amPHI tillige somværktøj til kompetenceudvikling af redderne.I lægebilen har lægen adgang til sundhedsfaglige data for patienten via amPHI.

6.5. Nære tilbud/skadeklinikker m.v.Sygehuse med midlertidig akutmodtagelse og/eller visiterede medicinske patienterDer modtages uselekterede, akutte patienter på Sygehus Thy/Mors i Thisted, på SygehusVendsyssel i Hjørring samt på Aalborg Sygehus. Der vil på disse tre matrikler blive etableretfælles akutmodtagelser i løbet af de kommende år.Derudover modtages der på Sygehus Himmerland i Hobro akutte kirurgiske og akutte medicin-ske patienter i skadestuen, ligesom der på Sygehus Himmerland i Farsø modtages akutte me-dicinske og akutte ortopædkirurgiske patienter i skadestuen.Ultimo 2011/primo 2012 vil der være etableret et Generelt Modtage Afsnit på Sygehus Himmer-land i Hobro, hvilket betyder ændringer i modtagelsen af akutte patienter på sygehusets to ma-trikler. Fremover vil der modtages akutte medicinske patienter i Hobro, mens kun lægevisitere-de, kendte medicinske patienter modtages direkte på matriklen i Farsø. På det kirurgiske områ-de modtager Hobro i dag og fremadrettet akutte kirurgiske patienter. Dette fortsætter som ud-gangspunkt uændret indtil nyt Aalborg Sygehus står færdigt, eller der på anden måde er tilveje-bragt kapacitet på Aalborg Sygehus til at modtage de akutte patienter, der i dag modtages iHobro. Farsø modtager i dag og fremadrettet akutte ortopædkirurgiske patienter døgnet rundt.Funktionen fortsætter uændret, indtil nyt Aalborg Sygehus står færdigt, eller der på anden måde

er tilvejebragt kapacitet på Aalborg Sygehus til at modtage de akutte ortopædkirurgiske patien-ter, der i dag modtages i Farsø.På Aalborg Sygehus, Medicinsk Center Dronninglund og på Sygehus Vendsyssel i Frederiks-havn modtages lægevisiterede, akutte medicinske patienter.SkadeklinikkerPå Sygehus Vendsyssel i Frederikshavn er en skadefunktion, hvor der i dagtid (kl. 8.30-15.00)modtages patienter med lettere og ukomplicerede skader i dagtiden efter henvisning fra prakti-serende læge.LægevagtskonsultationerI Region Nordjylland har lægevagtsordningen 9 konsultationssteder, heraf 6 faste konsultati-onssteder og 3 åbne ad hoc konsultationssteder:•••••••••HobroFarsøAalborgThistedBrovst (ad hoc konsultation)Brønderslev (ad hoc konsultation)HjørringFrederikshavnSkagen (ad hoc konsultation)

Bemandingen på de enkelte konsultationer afhænger af behovet, hvilket varierer over dagen ogåret. Der er således flere på vagt i vintermånederne end om sommeren. Ud af de ni lægevagts-konsultationer er tre bemandet dag/aften/nat (Aalborg, Hjørring, Thisted). Der er tre bemandetdag/aften og tre ved behov. Dertil er der sygeplejersker i vagten i Aalborg samt køreordning forvagtlæger.Regionens samlede udgifter til lægevagten udgjorde i 2008 99.602.494 kr.Inddragelse af øvrige beredskaberRegionen vil ud over videreudvikling og kvalitetssikring af nuværende indsatser ligeledes un-dersøge muligheder for nye indsatser. Region Nordjylland har herunder fokus på ”first respon-ders” (akuthjælpere) som en ressource, jf. også afsnit 6.4. I den forbindelse overvejes formalise-ret samarbejde med kystredningstjenesten eller andre tilsvarende myndigheder med bered-skabsmæssig kompetence, som kan rykke ud med førstehjælp ved fx hjertestop, åndenød ellerlignende.

Bilag 1. Dækningsområde for akutbiler og lægebil