SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 68: Status for udvalget om det præhospitale akutberedskabs arbejde

Indhold1. Indledning ........................................................................................................................................... 32. Baggrunden for at styrke den sundhedsfaglige rådgivning ved opkald til 112........................... 33. Beskrivelse af alarmcentralfunktionen ............................................................................................ 44. Vagtcentralerne .................................................................................................................................. 55. Sundhedsstyrelsens anbefalinger og modeller for sundhedsfaglig rådgivning ialarmeringsfasen .................................................................................................................................... 86. Valg af model for sundhedsfaglig rådgivning i alarmeringsfasen .............................................. 106.1. Regionerne anbefaler samarbejds-/overleveringsmodellen ...................................................... 106.2. Arbejdsgruppe om ny 112-model ............................................................................................... 106.3. Fremtidig procedure for håndtering af alarmopkald ................................................................... 126.4. Implementering af modellen ....................................................................................................... 137. Udvalget om det præhospitale akutberedskabs anbefalinger..................................................... 14

2. Baggrunden for at styrke den sundhedsfagligerådgivning ved opkald til 112Sundhedsstyrelsen afgav i juli 2009 en rapport om sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen. Herianbefales det at styrke den sundhedsfaglige kompetence i alarmeringsfasen samt at øge samarbejdetmellem alarmcentralerne og regionerne om den sundhedsfaglige opgaveløsning i alarmeringsfasen(anbefaling 2).Det konkluderes i rapporten, at det som følge af den stigende kompleksitet og specialisering inden fordet præhospitale område, og dermed øgede krav om kendskab til en række forskellige symptomer,diagnoser og særligt kendskab til præhospitale kompetencer, må anses for hensigtsmæssigt at øgeden sundhedsfaglige støtte til alarmcentralerne og borgerne i alarmeringsfasen. (Jf. afsnit 5 for ennærmere beskrivelse af rapportens anbefalinger).I forlængelse af Sundhedsstyrelsens rapport har regionerne og Rigspolitiet drøftet mulighederne forindførelse af en konkret model for håndtering af sundhedsfaglig rådgivning i forbindelse med opkald til112.Udvalget om det præhospitale akutberedskab støtter, at der bør ske en øget inddragelse af sundheds-faglige kompetencer i forbindelse med håndtering af alarmopkald af sundhedsfaglig karakter. Det eren forudsætning for, at der kan opnås en mere effektiv anvendelse af de præhospitale ressourcer ogydes en bedre betjening og rådgivning af de borgere, der har brug for akut hjælp og rådgivning.Baggrunden er, at den præhospitale indsats har udviklet sig meget de seneste år i takt med den øge-de specialisering. Der er tale om et kompliceret system med mange forskellige ressourcer (ambulan-cer, akutbiler, lægebiler samt fremover også helikoptere), der kan disponeres til forskellige hændelserog sygdomstilfælde. Samlingen af de fælles akutmodtagelser på færre enheder, den øgede afstand tilde fælles akutmodtagelser og den deraf følgende udbygning af de præhospitale tilbud til at omfatteendnu flere forskellige ressourcetyper end hidtil, vil yderligere forstærke behovet for en sundhedsfagligvurdering af, hvilke ressourcer der mest hensigtsmæssigt skal anvendes i det konkrete tilfælde.Da de samlede præhospitale ressourcer er begrænsede og på flere punkter forskellige, gælder det omat disponere den rette ressource straks. Sundhedsfaglig vurdering i forbindelse med disponering vilvære med til at sikre, at den rigtige ressource anvendes til den rigtige patient og dermed bidrage tiløget effektivitet og kvalitet.Dertil kommer den sundhedsfaglige rådgivning, der kan gives direkte til borgeren og de personer, somforsøger at hjælpe vedkommende, som hjælp til selvhjælp i den akutte situation, indtil hjælpen erfremme. Det vil have en tryghedsskabende effekt i befolkningen og sandsynligvis bidrage til at øgeden patientoplevede kvalitet på det præhospitale område.

3. Beskrivelse af alarmcentralfunktionenOpkald til 112 går til en af de 8 alarmcentraler i Danmark. I 2006 var der en sundhedsfaglig problem-stilling i 84 % af de oprettede sager på politiets alarmcentraler.Som det har været hidtil, kan politiets alarmcentraler ikke trække på sundhedsfaglig ekspertise. Ind-satsen i forhold til kritisk sygdom og tilskadekomst besluttes derfor af alarmoperatøren uden sund-hedsfaglig vurdering i det konkrete tilfælde. Politiets alarmcentral foretager således vurderingen af detsundhedsmæssige udrykningsbehov. Disponeringen sker på baggrund af retningslinjer for dispone-ring.For så vidt angår opkald vedrørende politimæssige opgaver, videresendes disse direkte til politietsegen vagtcentral uden forudgående vurdering eller forsinkelse. Samme procedure følges, for så vidtangår opkald vedrørende brand og redning.Alarmcentralfunktionen varetages af en af politiets 7 alarmcentraler og i Storkøbenhavn af Køben-havns Brandvæsen, som hører under Københavns Kommune.Politiets 7 alarmcentraler er placeret på døgnbetjente hovedpolitistationer spredt rundt i landet: Ålborg,Århus, Viborg, Esbjerg, Odense, Slagelse og Hillerød. Der er tale om et sammenhængende netværk,hvor der automatisk stilles videre til næste alarmcentral, således at opkaldet bliver besvaret indenforca. 10 sekunder.Politiets alarmcentraler er ikke bundet sammen elektronisk med alarmcentralen hos KøbenhavnsBrandvæsen. Dog vil der ved mange samtidige opkald til alarmcentralen i Storkøbenhavn ske automa-tisk viderestilling til en af politiets alarmcentraler.Alarmcentralerne modtager opkald fra befolkningen til både sundhedsopgaver, politiopgaver og opga-ver for redningsberedskabet. Derfor er alarmcentralerne et centralt led for iværksættelsen af hurtig ogkorrekt alarmering og for en hensigtsmæssig disponering af indsats og dermed også for ressourcean-vendelsen. Dette gælder både ved daglige hændelser og ved akutte større beredskabsmæssige hæn-delser. En korrekt og hurtig modtagelse af alarm, vurdering af hændelse og disponering af de retteressourcer er af afgørende betydning for den præhospitale indsats og patientforløbet ved akut kritisksygdom og tilskadekomst.Alarmcentralerne lokaliserer, kvantificerer og typificerer opkaldet og afgiver det til den tekniske dispo-nering hos beredskabsaktørerne.Alarmcentralerne videreformidler typisk elektronisk en alarmmelding til vagtcentralen hos den myndig-hed (sundhedsvæsen, brandvæsen, politi), som skal forestå opgaveløsningen. Beskeden afsendeselektronisk fra alarmcentralen via standardformular med oplysninger om adresse, kontakttelefonnum-mer, hændelsens karakter m.v.Regionens præhospitale leder har ansvaret for udarbejdelsen af retningslinjer for disponering afalarmopkaldet, og det er regionen, som fastsætter serviceniveauet for den præhospitale indsats. Denpræhospitale leder har ingen formel ledelseskompetence i forhold til politiets håndtering af alarmcen-tralerne. Samarbejdet mellem den præhospitale leder og politiets alarmcentraler baseres således påsamarbejde og aftaler.Regionerne har i samarbejde udarbejdet en landsdækkende disponeringsvejledning, som skal erstattede lokale vejledninger. Den landsdækkende vejledning skal gøre det lettere at disponere opkald vedoverløb til anden alarmcentral og være med til at opnå samme kvalitet, hensigtsmæssig anvendelse afsamtlige præhospitale ressourcer og et godt patientforløb, uanset hvorfra i landet man kalder 112.

4. VagtcentralerneSom det fremgår af afsnit 3, er det alarmcentralerne, som hidtil har varetaget opgavedisponeringen.Den tekniske disponering af ressourcerne har hidtil været varetaget af ambulanceentreprenørernesvagtcentraler. Indtil ikrafttræden af de nye ambulancekontakter efter ambulanceudbuddene i2008/2009 foregik aktiveringen af den præhospitale indsats (ambulance, akutbil m.v.) via ambulance-tjenesternes vagtcentraler. Vagtcentralerne forestod også den kommunikationsmæssige kontakt medambulancer og øvrige køretøjer samt opretholdt kontakt til sygehusvæsenet, 112-centralerne og detlokale politi.I forbindelse med udbuddene hjemtog alle regioner ejerskabet til vagtcentralfunktionen med henblik påat placere denne sammen med regionens AMK funktion.Formålet er at sikre en optimal anvendelse af de præhospitale ressourcer.I den forbindelse planlægges indført gradueret respons, ansættelse af sundhedsfagligt personale påvagtcentralerne og indførelse af en landsdækkende disponeringsvejledning, jf. ovenfor.Indførelse af gradueret responsRegionerne er i færd med på landsplan at indføre et landsdækkende koncept for ”gradueret respons”,sådan at indsatsen opdeles i kategorierne A – D:••••Kørsel A: (udrykningskørsel) til akutte livstruende tilfælde.Kørsel B: (ikke udrykningskørsel) til akutte, men ikke direkte livstruende tilfælde.Kørsel C: (ikke udrykningskørsel) til ikke-akutte patienter, som kræver observation eller be-handling under transport.Kørsel D: Ikke behandlingskrævende kørsler, hvor patienten skal ligge ned, men ikke har brugfor behandling eller observation.

Kørselskategori A-C hører under ambulanceberedskabet, mens kørsel D er liggende sygetransport.Formålet med ”gradueret respons ” er at sikre, at indsatsen i højere grad end i dag målrettes den kon-krete skade eller sygdom. Det vil sige, at hårdt kvæstede eller alvorligt syge skal have hjælp af ambu-lance og eventuelt anden præhospital indsats indenfor kort tid, mens det til gengæld accepteres, atpatienter i mindre alvorlige tilfælde venter længere, inden en ambulance når frem. Gradueret responssigter således på at optimere ressourceudnyttelsen og højne kvaliteten, så det sikres, at alle får kvali-ficeret hjælp, men at det altid er de mest akutte tilfælde, som får hjælpen hurtigst.Sundhedsfagligt personale på vagtcentralerneAlle regioner har vurderet, at det er en forudsætning for at gennemføre gradueret respons, at der til-knyttes sundhedsfagligt personale til vagtcentralerne, fx sygeplejersker eller ambulancebehandlere.

Den planlagte fremtidige organisering med sundhedsfagligt personale på de regionale vagtcentralerog større samarbejde med AMK indeholder ligeledes en række muligheder for at foretage en merekonkret sundhedsfaglig vurdering og prioritering af opgaven fra alarmcentralen.Det sundhedsfaglige personale på vagtcentralen får således til opgave at sikre en optimal og effektivanvendelse af de sundhedsfaglige ressourcer i det præhospitale system. I relation til ambulancetjene-sten bliver den primære opgave at vælge, hvilken prioritet en opgave skal have (kørsel A, B eller C),samt at bestemme, hvilke konkrete køretøjer (ambulancer, lægebil eller akutbil) der skal sendes tilopgaven.Det er forventningen, at det sundhedsfaglige personale på vagtcentralen kan fungere i et samarbejdemed alarmcentralen om de enkelte 112-opkald og dermed kvalificere vurderingen af, hvilken hjælp derer brug for. Det er således forventningen, at sundhedsfaglig rådgivning på vagtcentralen vil sikre enmere effektiv disponering af ambulancer og af de supplerende ordninger.Det er regionernes ønske, at der ved sundhedsfaglige opkald etableres mulighed for at stille videre tilen sundhedsfaglig person på vagtcentralen, hvilket fx vil give mulighed for telefonisk rådgivning tilindringer med instruks om førstehjælp.Samlet AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter) og vagtcentralAlle regioner planlægger at samle eller har allerede samlet vagtcentralfunktionen og AMK funktionen.AMK varetager den koordinerende rolle for det operative sundhedsberedskab i regionerne. Regioner-nes plan er at samtænke AMK med de øvrige akutte funktioner på regionernes vagtcentral for dervedat samle erfaring og ressourcer i en fælles organisatorisk og fysisk enhed.Vagtcentralen bliver herefter en nøglefunktion i regionernes akutberedskab, og det er planen at samleen række akutte opgaver i en fælles fysisk og/eller organisatorisk enhed i forbindelse med de fællesregionale vagtcentraler. Opgaverne vil omfatte sundhedsfaglige 112-opkald, rådgivning af borgere,præhospital disponering og koordination af sundhedsberedskab i samarbejde med AMK samt (vissesteder) samarbejde med den telefoniske lægevagt.Regionerne har i fællesskab udarbejdet et elektronisk værktøj til beslutningsstøtte for det sundheds-faglige personale på vagtcentralerne.Frem til ibrugtagning af SINE systemet anvendes Falcks EVA 2000 og Roskilde Brandvæsens systemfortsat til at disponere bilerne efter.I det følgende gives en kort beskrivelse af de forskellige regionale vagtcentraler. Der henvises desu-den til statussens bilag 1 for en mere detaljeret beskrivelse.Region HovedstadenRegion Hovedstaden har pr. 1. september 2009 etableret egen vagtcentral. Vagtcentralen varetager alambulancekørsel og liggende sygetransport i regionen, dvs. modtager bestilling, prioriterer og dispo-nerer relevante køretøjer til opgaverne, (både akutte og ikke akutte ambulancekørsler, lægebilkørselog liggende sygetransporter). Vagtcentralen har et samlet overblik over de præhospitale ressourcer.Vagtcentralen modtager bestillinger, dels fra 112, dels fra hospitaler og lægevagten. Den er fra april2010 fysisk placeret i egne lokaler på Herlev Hospital.Personalet på vagtcentralen udgøres af erfarne tekniske disponenter, hvor hovedparten tidligere harværet ansat hos Falck. Vagtcentralens nuværende tekniske disponenter suppleres løbende i 2010med sundhedsfagligt personale i form af ambulancebehandlere, sygeplejersker og en lægelig backup-funktion.

Region SjællandRegion Sjælland har pr. 1. februar 2010 etableret en vagtcentral, som drives i et partnerskab medambulanceleverandørerne (Falck og Roskilde Brandvæsen). Vagtcentralen har et samlet overblik overde præhospitale ressourcer og modtager bestilling, prioriterer og disponerer relevante køretøjer tilopgaven.Vagtcentralen er integreret med den øvrige akutindsats, først og fremmest AMK, og er også fysiskplaceret samme sted som AMK, dvs. på Slagelse Sygehus. AMK skal varetage koordinationen mellemden præhospitale indsats og sygehusene og således varetage opgaver i forhold til præhospital dispo-nering, rådgivning og koordinering.AMK’en bemandes på døgnbasis med sundhedsfagligt personale. Det sundhedsfaglige personale skalindgå i den daglige driftssituation med hensyn til sundhedsfaglig backup til alarmcentral og vagtcentralvedr. prioritering og disponering af ambulancer, sundhedsfaglig disponering af læge- og akutbiler samtsundhedsfaglig backup til kørselskontoret vedr. visitation af planlagte liggende patienttransporter.Region SyddanmarkRegion Syddanmark har pr. 1. september 2009 etableret egen vagtcentral på Odense Universitetshos-pital. Opgaven vedr. den daglige drift af vagtcentralen, dvs. bemandingen med tekniske disponenterhar været i udbud og varetages af personale fra Falck. Der planlægges ansat sundhedsfagligt perso-nale, når der er tilkendegivelse fra Rigspolitiet om, at der kan viderestilles 112 opkald.Vagtcentralen er en kombineret vagtcentral og AMK med en daglig leder af vagtcentralen og en dagligleder af AMK. Fra vagtcentralen disponeres ambulancer, ikke behandlingskrævende kørsler, akutbilerog lægebiler.AMK er koblet op til 112 og er desuden elektronisk opkoblet til hospitalsklienter på akutsygehusene iregionen, hvorfor alt kommunikation mellem AMK og sygehusene ved større hændelser foregår elek-tronisk.Region MidtjyllandRegion Midtjylland har pr. 1. december 2009 etableret en ny AMK-vagtcentral. AMK-vagtcentralen vilfremover prioritere og afsende ambulancerne, både akutte og planlagte, samt akutbiler, lægebiler ogandre udrykningsordninger.AMK-vagtcentralen er en fusion mellem den hidtidige AMK og vagtcentralen, som Region Midtjyllandtidligere har haft udliciteret til Falck. AMK-vagtcentralen vil være bemandet med både tekniske kør-selsdisponenter og en sundhedsfaglig medarbejder – en erfaren sygeplejerske eller ambulancebe-handler – med AMK-lægen som bagvagt.AMK-vagtcentralen etableres i flere faser. I første fase, som trådte i kraft den 1. december 2009, erder endnu ikke adgang til 112-samtalerne, og der er kun én sundhedsfaglig medarbejder på vagt adgangen. Opgaven for den sundhedsfaglige medarbejder er således at screene opkald vedrørendeambulancer og liggende befordring og vejlede hospitalspersonale og praktiserende læger, der bestillerambulancer. Der sker også i et vist omfang kontakt til borgere med henblik på rådgivning ved langventetid på ambulance eller anden hjælp.Region NordjyllandRegion Nordjylland har primo april 2010 etableret egen vagtcentral med sundhedsfagligt personale.Det er hensigten, at alarmcentralen ved sundhedsfaglige opkald stiller opkaldet videre til en sundheds-faglig visitator på vagtcentralen, hvilket fx vil give mulighed for telefonisk rådgivning til indringer medinstruks om førstehjælp.

Den sundhedsfaglige visitator på vagtcentralen får til opgave at sikre en optimal anvendelse af desundhedsfaglige ressourcer i det præhospitale system. I relation til ambulancetjenesten bliver denprimære opgave at vælge, hvilken prioritet en opgave skal have (kørsel A, B eller C), samt at bestem-me, hvilke køretøjer (ambulancer, lægebil eller akutbil) der skal sendes til opgaven.Vagtcentralen er beliggende sammen med regionens AMK-funktion. I fremtiden skal AMK-funktionen– ud over funktionerne i forbindelse med katastrofer – fungere som visitator for alle regionens patien-ter i det daglige. Hermed kan sikres, at patienterne visiteres til det relevante sygehus med det samme,hvilket kan bidrage til at reducere antallet af overflytninger.

5. Sundhedsstyrelsens anbefalinger og modellerfor sundhedsfaglig rådgivning i alarmeringsfasenSundhedsstyrelsen nedsatte som opfølgning på akutrapporten fra 2008 en arbejdsgruppe vedr. desundhedsfaglige opgaver på alarmcentralerne. Arbejdsgruppen afgav i juli 2009 ”Rapport om sund-hedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen”.Arbejdsgruppen havde bl.a. til opgave at beskrive mulige modeller for sundhedsfaglig rådgivning tilalarmcentralerne. Arbejdsgruppen har beskrevet kommunikationsveje og snitflader for alarmcentralerog vagtcentraler og på den baggrund vurderet, hvilke mulige værktøjer og modeller der er for sund-hedsfaglig støtte i alarmeringsfasen.Med henvisning til den stigende kompleksitet og specialisering inden for det præhospitale område ogdermed øgede krav om kendskab til en række forskellige symptomer, diagnoser og særligt kendskabtil præhospitale kompetencer, konkluderer arbejdsgruppen, at det må anses for hensigtsmæssigt atøge den sundhedsfaglige støtte til alarmcentralerne og borgerne i alarmeringsfasen. Formålet er atdisponere de præhospitale ressourcer i relation til den enkelte patients konkrete behov i rette tid og pårette niveau. Det er ligeledes vigtigt, at indringer føler sig tryg ved håndteringen af opkaldet. Arbejds-gruppen anbefaler derfor en styrkelse af det sundhedsfaglige kompetenceniveau i alarmeringsfasen.På den baggrund fremhævede arbejdsgruppen, at følgende 4 modeller kunne overvejes i den fremti-dige organisering af sundhedsfaglig rådgivning i alarmeringsfasen:1.Hotline til eller backup af sundhedsfagligt personale,hvor 112-operatøren har brug for supple-rende sundhedsfaglig rådgivning af indringer i særlige skadestilfælde med usikkerhed om op-kaldets karakter.En forudsætning for modellen er, at det sundhedsfaglige personale er umiddelbart tilgængeligtog er reserveret til at modtage opkald af denne type fra alarmcentralen.2.Tilstedeværelse af sundhedsfagligt personale på alarmcentralen.Der placeres sundhedsfag-ligt personale på alarmcentralen som via en konferencetelefonfunktion kan overtage opkaldetved en primær sundhedsfaglig problemstilling.Arbejdsgruppen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at reducere antallet af alarmcentra-ler, såfremt sundhedsfagligt personale placeres på alarmcentralerne i en tid med mangel påsundhedsfaglige ressourcer.3.Samarbejde/overlevering om 112-opkald mellem alarmcentral og regional vagtcentral/AMK.Der etableres en konferencetelefon, så 112-operatøren kan koble vagtcentralen/AMK på, nåropkaldet er af sundhedsfaglig karakter.

Forudsætninger for modellen er, at det sundhedsfaglige personale er tilgængeligt og er reser-veret til at koble sig ind på alarmopkaldet. Arbejdsgruppen vurderer, at både opgaven medden sundhedsfaglige visitation af opkaldet og opgaven med den bagvedliggende tekniske di-sponering er så stor, at det vil være vanskeligt for samme person at forestå begge opgaver.Arbejdsgruppen finder ligeledes, at det af tekniske og praktiske årsager vil være nødvendigt,at der etableres samme løsning for alle regioner.4.Viderestilling af alarmopkald til sundhedsfagligt personale til en vagtcentral/AMK.Vagtcentra-len/AMK vil således foretage såvel opgavedisponering af de sundhedsfaglige opkald som dentekniske disponering af køretøjer.Forudsætningen for modellen er, at det sundhedsfaglige personale er tilgængeligt og er reser-veret til at modtage 112 opkaldet. Arbejdsgruppen vurderer, at både opgaven med den sund-hedsfaglige visitation af alarmopkaldet og opgaven med den bagvedliggende tekniske dispo-nering er tilstrækkelig stor til, at det vil være vanskeligt for samme person at forestå beggeopgaver. Arbejdsgruppen finder ligeledes, at det af tekniske og praktiske årsager vil værenødvendigt, at der etableres samme løsning for alle regioner.Det forudsættes i de beskrevne modeller, at det sundhedsfaglige personale besidder de relevantekompetencer, og at alarmcentral og vagtcentral har de nødvendige IT faciliteter til håndtering af 112-opkald.Arbejdsgruppen påpegede, at de forskellige modeller kan indgå i regionernes og alarmcentralernesfremtidige planlægning af øget samarbejde om den sundhedsfaglige opgaveløsning i alarmeringsfa-sen. Arbejdsgruppen påpegede samtidig, at 112-opkald bør håndteres ens på tværs af landet, bl.a. pågrund af overløb mellem alarmcentralerne. Arbejdsgruppen fandt, at det dog kan overvejes at iværk-sætte et pilotprojekt for en valgt model, inden en landsdækkende ordning implementeres. Endelig blevdet understreget, at det ved valg af model er vigtigt at sikre, at alle opgaver omkring håndteringen afopkaldet varetages tilfredsstillende for indringer.Det fremgår af rapporten, at Danske Regioner og regionerne foretrækker model 3 med samarbej-de/overlevering af 112-opkald fra alarmcentral til regional vagtcentral. Sundhedsstyrelsen og Rigspoli-tiet finder ligeledes denne model hensigtsmæssig.

6. Valg af model for sundhedsfaglig rådgivning ialarmeringsfasenDet er en forudsætning for styrkelsen af den sundhedsfaglige rådgivning, at der opnås enighed mel-lem politiet/Justitsministeriet, Københavns Kommune, regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministe-riet om en fremtidig model.De tekniske og personalemæssige forudsætninger for den valgte model skal ligeledes være til stede.Afhængig af hvilken model man vælger, må vagtcentralerne forventes at have behov for yderligerepersonale. Særligt model 2-4 fordrer, at der altid er sundhedsfagligt personale til rådighed til at overta-ge/koble sig ind på opkaldet. I forlængelse af ambulanceudbuddene og regionernes hjemtagning afvagtcentralfunktionen er der skabt mulighed for sundhedsfaglig rådgivning fra regionernes vagtcentra-ler/AMK.På samme måde skal det tekniske udstyr være til stede.

6.1. Regionerne anbefaler samarbejds-/overleveringsmodellenPå baggrund af Sundhedsstyrelsens rapport og set i lyset af, at alle regioner planlægger at ansættesundhedsfagligt personale på deres vagtcentraler, tilsluttede alle regioner sig i november 2009, at dergennemføres en model, hvor den fremtidige håndtering af alarmopkald på det sundhedsfaglige områ-de sker i et samarbejde mellem regionernes vagtcentraler og alarmcentralerne. Modellen svarer ind-holdsmæssigt til samarbejds-/overleveringsmodellen i Sundhedsstyrelsens rapport (model 3).Denne model indebærer, at 112-operatøren kobler den relevante regionale vagtcentrals sundhedsfag-lige personale ind på samtalen via en konferencetelefon, så snart opkaldet er stedfæstet og identifice-ret som et opkald vedrørende sygdom eller tilskadekomst. Det er herefter alene den regionale vagt-central, der foretager den sundhedsfaglige visitation af alarmopkaldet og derved både beslutter, omder skal sendes hjælp, hvilken hastegrad der er tale om, og hvilken type hjælp (ambulance, lægebil,akutbil m.v.) der skal sendes.Den tekniske implementering skal således muliggøre, at alarmcentralen kalder op til vagtcentralen ogkobler vagtcentralen med ind på 112-samtalen, således at der hele tiden er kontakt til indringeren,hvorefter vagtcentralen på et givet tidspunkt overtager samtalen fra alarmcentralen.På baggrund af regionernes beslutning rettede Danske Regioner i december 2009 henvendelse tilRigspolitiet med henblik på at indgå et samarbejde om snarlig indførelse af denne samarbejds-/overleveringsmodel for håndtering af 112-opkald. På denne baggrund besluttede Rigspolitiet og Dan-ske Regioner på et indledende møde i januar 2010 at nedsætte en styregruppe med repræsentanterfra Rigspolitiet, Københavns Brandvæsen og Danske Regioner.

Arbejdsgruppen skulle endvidere udarbejde forslag til tekniske modeller, der kan understøtte overleve-ringen af 112-opkald fra alarmcentralerne til regionerne, samt tilvejebringe skøn over omkostningerneforbundet med de nødvendige tekniske tilpasninger.Arbejdsgruppen afholdte tre møder i løbet af foråret 2010 og overdrog i august 2010 et endeligt udkasttil rapport til styregruppen.Rapportudkastet indeholder blandt andet beskrivelse af−−−forudsætningerne for en ændret arbejdsdeling mellem alarmcentral og vagtcentral og dentidsmæssige horisont for implementering af modellen,den tekniske løsning, der er nødvendig for at understøtte en ændret arbejdsdeling,forslag til hvilke procedurer for alarmopkald, alarmcentraler og vagtcentraler skal følge frem-over.

Hovedkonklusionerne i rapporten er følgende:−Det er muligt at etablere en telefonteknisk løsning på alarmcentralerne, som sikrer, at regio-nens vagtcentral kan kobles med ind på 112-samtalen, uden at alarmcentralen forin-den/samtidig slipper opkaldet. Den telefoniske løsning vil kunne ”tale med” alle telefonsyste-mer.Det er af afgørende betydning, at der etableres en ensartet landsdækkende ordning, omfat-tende alle regionale vagtcentraler og alle alarmcentraler. Alarmopkald skal kunne betjenes fraen vilkårlig af politiets eller Københavns Brandvæsens alarmcentraler, og de regionale vagt-centraler skal ligeledes kunne agere ensartet, uanset hvilken alarmcentral, der har modtagetalarmopkaldet.Det er ligeledes afgørende, at regionernes vagtcentraler kan modtage alle sundhedsrelatere-de opkald også under de største spidsbelastningssituationer.På grund af overløbet af 112-opkald mellem de enkelte alarmcentraler er det en forudsætningfor implementering af modellen, at alle regioner er klar samtidig til at overtage denne opgave.Arbejdsgruppen har konstateret, at der vil være mulighed for en prøveperiode, hvor de nye ar-bejdsgange for alarmeringsfasen og de tekniske løsninger hertil afprøves på én alarmcentralog én regional vagtcentral.Det er vigtigt, at der fremover iværksættes fælles uddannelse og/eller øvelser for alarmcentra-lerne og vagtcentralernes personale for at sikre den bedst mulige overgang til den nye løsningog for det fremtidige samarbejde.Arbejdsgruppen konstaterer, at det vil være en mulighed at indbygge i den kommende IT-løsning til regionernes vagtcentraler, at 112-opkald routes videre fra én regional vagtcentral tilen anden, såfremt den første vagtcentral er optaget, i lighed med politiets nuværende over-løbsløsning.Indtil da er arbejdsgruppen enige om, atmangesamtidige alarmkald til en regions vagtcentralhåndteres ved, at en teknisk disponent tager imod opkaldet, såfremt der ikke er en sundheds-faglig disponent ledig. Såfremt der heller ikke er en teknisk disponent ledig, og alarmcentralenderfor ikke kan få telefonisk kontakt til vagtcentralen, skal alarmoperatøren ikke fastholde ind-ringeren, men sende opgaven elektronisk til vagtcentralen med teksten ”Ingen kontakt medvagtcentralen”. Endvidere skal borgeren meddeles, at der er rekvireret en ambulance.

Arbejdsgruppen vurderer, at alle regioner vil kunne være klar til at modtage de sundhedsfag-ligt relaterede alarmopkald fra alarmcentralerne ca. 6 måneder efter, at der er truffet endeligpolitisk beslutning om iværksættelse af modellen i de enkelte regioner.Der er forskellige retningslinjer for, hvordan alarmcentraloperatører og sundhedspersoner skalagere i forbindelse med oplysninger om f.eks. kriminalitet. Arbejdsgruppen har således kon-stateret, at samarbejds-/overleveringsmodellen, herunder særligt spørgsmålet om, hvor længealarmcentralen kan lytte med på alarmopkaldet, efter at det er overdraget til den regionalevagtcentral, afføder en særlig problemstilling vedrørende sundhedspersonalets særlige tavs-hedspligt overfor politiets pligt til efterforskning af eventuelle forbrydelser. Arbejdsgruppen erikke nået til enighed om en hensigtsmæssig løsning men finder, at der er behov for en nær-mere juridisk vurdering af problemstillingen.

6.3. Fremtidig procedure for håndtering af alarmopkaldArbejdsgruppen anbefaler en model, hvor alarmopkald fortsat går ind til en alarmcentral. Så snartalarmcentralen har stedfæstet opkaldet og identificeret det som et opkald vedrørende sygdom ellertilskadekomst, ringer alarmcentralen op til den relevante regionale vagtcentral, som dermed kobles indpå samtalen sammen med alarmcentralen.Vagtcentralen overtager det sundhedsfaglige ansvar hurtigst muligt efter at være koblet ind på samta-len med indringer. Ansvaret overgår således, når alarmcentraloperatøren har givet indringer beskedom, at samtalen overdrages til en sundhedsperson på regionens vagtcentral.Det er vigtigt, at vagtcentralens personale tidligst muligt får påbegyndt samtalen med indringeren omtilstanden for dermed hurtigt at kunne vurdere behovet for rette præhospital respons, dog med respektfor, at alarmoperatøren skal have fuldstændige oplysninger om adressen samt have mulighed for atvurdere, hvorvidt der skal tilkaldes andre beredskaber.På vagtcentralen vil det være sundhedsfagligt personale (sundhedsfaglige disponenter) med relevantbaggrund (fx sygeplejerske eller ambulancebehandler) eller eventuelt tekniske disponenter undersundhedsfaglig ledelse, som modtager opkaldene og står for den videre kontakt til indringer. Vagtcen-tralen spørger herefter ind til det skete med henblik på at vurdere, hvilken hjælp der er behov for samthastegraden heraf. Endvidere kan indringeren få råd og vejledning i eksempelvis at yde førstehjælp,mens hjælpen er på vej. Vagtcentralens sundhedsfaglige personale arbejder under Sundhedsloven.Så snart den sundhedsfaglige disponent har truffet beslutning om, hvilken hjælp der skal sendes, be-slutter en teknisk disponent på vagtcentralen, præcist hvilke(n) præhospital(e) ressource(r) der skalsendes til opgaven.Samtidig med at alarmcentralen inddrager vagtcentralen i samtalen, sendes – som i dag – en elektro-nisk melding fra alarmcentralen til vagtcentralen om det modtagne alarmopkald, således at der ersikkerhed for, at vagtcentralen modtager besked om alle alarmopkald, også selv om der måtte opståproblemer med at komme igennem telefonisk fra alarmcentralen til vagtcentralen.Såfremt alarmcentralen undtagelsesvist ikke kan få telefonisk kontakt til den regionale vagtcentral,skal alarmoperatøren ikke fastholde indringeren men sende en elektronisk melding til vagtcentralen ogsamtidig meddele indringeren, at der er rekvireret en ambulance. Vagtcentralen skal i sådanne tilfældealtid sende en ambulance med det samme og kan så efterfølgende søge at komme i telefonisk kontaktmed indringeren med henblik på vurdering af situationen.

6.4. Implementering af modellenStyregruppen har på baggrund af arbejdsgruppens rapport drøftet den nærmere implementering afden anbefalede model. Det er en forudsætning for modellen, at der gennemføres ændringer i telefon-systemet på alarmcentralerne, således at regionernes vagtcentraler kan kobles med ind på samtalen,uden at kontakten til indringer mistes. Det er endvidere nødvendigt at ændre i det it-system, somalarmcentraloperatørerne benytter, idet en række af de procedurer m.v., som alarmoperatøren gen-nemfører i dag, fremover vil foregå på regionernes vagtcentraler. Det er aftalt i styregruppen, at disseændringer og tilpasninger sættes i værk snarest, og det forventes, at ændringerne senest er gennem-ført i løbet af januar 2011.Det er endvidere aftalt i styregruppen, at den nye model skal afprøves mellem en alarmcentral og envagtcentral, inden den sættes i drift i hele landet. Det er planen, at denne pilottest skal foregå fra 1.februar 2011, når de tekniske ændringer i alarmcentralernes telefonsystemer og IT-systemer er gen-nemført.Personalemæssigt set forudsætter samarbejds-/overleveringsmodellen, at regionerne ansætter sund-hedsfagligt personale i tilstrækkeligt omfang på vagtcentralerne, samt at dette personale bliver uddan-net til opgaven. Regionerne vurderer på baggrund af data fra Rigspolitiet, at der vil være følgendefordeling på regioner af alarmopkald:

Der skønnes en norm for modtagelse af 112-opkald årligt på ca. 2.500 opkald per sundhedsfagligmedarbejder (årsværk).Regionerne vurderer endvidere, at de sundhedsfaglige medarbejdere bør uddannes 6-8 uger umid-delbart inden opstarten af den sundhedsfaglig visitation af 112-opkald, og regionerne har iværksatudarbejdelse af et fælles uddannelsesforløb for de kommende sundhedsfaglige medarbejdere påvagtcentralerne.Endvidere vil der på nogle vagtcentraler være behov for bygningsmæssige ændringer for at skabeplads til den personalemæssige udvidelse. Herudover skal der på vagtcentralerne blandt andet etable-res telefonsystemer, som kan håndtere mange samtidige opkald fra alarmcentralerne uden ventetid.Det vurderes på den baggrund, at alle regioner vil kunne være klar til at modtage de sundhedsfagligtrelaterede alarmopkald fra alarmcentralerne seks måneder efter, at der er truffet formel beslutning hosde relevante parter om iværksættelse af modellen.Styregruppen har således besluttet, at den nye samarbejdsmodel - under forudsætning af en succes-fuld pilotfase - planlægges idriftsat i hele landet i april 2011.

7. Udvalget om det præhospitale akutberedskabsanbefalingerUdgangspunktet for udvalgets anbefalinger om sundhedsfaglig rådgivning ved opkald til 112 er Sund-hedsstyrelsens anbefalinger fra 2009 i rapport om sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen.Udvalget konstaterer, at der er enighed mellem regionerne og Rigspolitiet om at styrke den sundheds-faglige rådgivning ved opkald til 112 i form af samarbejds-/overleveringsmodellen, samt at der arbej-des på at få ensartede landsdækkende procedurer.Udvalget støtter, at der bør ske en øget inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer i forbindelsemed håndtering af alarmopkald af sundhedsfaglig karakter, idet udvalget er enige i, at det er en forud-sætning for, at der kan opnås en mere effektiv anvendelse af de præhospitale ressourcer og ydes enbedre betjening og rådgivning af de borgere, der har brug for akut hjælp og rådgivning.Udvalget ser en række fordele ved den valgte model. Set i lyset af den stigende kompleksitet og dy-namik på det præhospitale område vil et samarbejde mellem alarmcentralerne og de regionale vagt-centraler om 112-opkald med en sundhedsfaglig karakter kunne bidrage til en mere præcis afdækningaf behandlingsbehov og hastegrad og dermed skabe grundlag for en bedre visitation og disponering afde præhospitale ressourcer. Til gavn for både borgere og sundhedsvæsen.Da alarmcentralerne fortsat modtager opkaldene, vil det sikre, at alle 112-opkald besvares samt sikresamarbejdet til politi og brandvæsen.På den baggrund anbefaler udvalget ligeledes samarbejds-/overleveringsmodellen og støtter den af-talte plan for gennemførelse af den valgte model.Udvalget vil samtidig understrege, at det er vigtigt, at de tekniske og personalemæssige forudsætnin-ger er til stede, inden modellen bringes i drift. Overlevering af 112-opkald kræver, at der er enighedom ansvar for overleveringen af opkaldet til det sundhedsfaglige personale, og en teknisk løsning derunderstøtter dette.Det er udvalgets vurdering, at omlægningen samlet set vil indebære en bedre og mere effektiv res-sourceanvendelse.