Indhold1. Indledning ........................................................................................................................................................... 41.1. Aftale om udmøntning af midler til nære sundhedstilbud i udkantsområder og lægehelikopterordning ............. 42. Overordnede principper for det samlede akutsystem ..................................................................................... 53. Kortlægning af regionernes indsats og planer på det præhospitale område ............................................... 63.1. Hurtig hjælp ....................................................................................................................................................... 84. Patientens indgang til det akutte system ....................................................................................................... 104.1. Den eksisterende indgang til akutsystemet ..................................................................................................... 104.2. Entydig og visiteret indgang til det akutte system ............................................................................................ 124.2.1. Sundhedsfaglig visitation og rådgivning ved opkald til 112 ........................................................................... 134.2.2. Etablering af et fælles landsdækkende vagtlægenummer til mindre alvorlige akutte skader og sygdomme 144.2.3. Tilgængelighed i almen praksis .................................................................................................................... 155. Fremtidens vagtlægeordning .......................................................................................................................... 155.1. Ledelse af lægevagten .................................................................................................................................... 165.1.1. To modeller for den fremtidige ledelse af lægevagten .................................................................................. 165.1.2. Konklusion .................................................................................................................................................... 185.2. Øget brug af praksispersonale......................................................................................................................... 195.3. Sundhedsfaglig kvalitet .................................................................................................................................... 195.4. To modeller for de fremtidige lægevagtsordninger .......................................................................................... 206. Helikopterordning – status og videre proces................................................................................................. 237. Uddannelse og kvalitet .................................................................................................................................... 25Bilag A. Kommissorium for udvalg om det præhospitale akutberedskab....................................................... 27Bilag B. Medlemmer af udvalget om det præhospitale akutberedskab ........................................................... 30

1. IndledningUdvalget om det præhospitale akutberedskab (akutudvalget) blev nedsat i efteråret 2009 og har til op-gave nærmere at vurdere og kortlægge behovet for kapacitet og organisering af det præhospitale be-redskab i tilknytning til den fremtidige sygehusstruktur. I sit arbejde skal udvalget tage udgangspunkt iregeringens målsætning om, at hjælpen under normale omstændigheder skal være fremme indenfor15 minutter efter opkald til 112.Udvalget består af repræsentanter fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet (formand), Sundhedsstyrel-sen, Finansministeriet, Danske Regioner, KL, Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd.Udvalgets kommissorium og sammensætning er vedlagt sammenfatningen som bilag A og B.Det fremgår af udvalgets kommissorium, at udvalget afgiver endelig rapport, når der er tilstrækkeligklarhed om den konkrete, fremtidige sygehusstruktur og kan afgive delrapporter. I forbindelse med fi-nanslovsaftalen for 2010 blev det aftalt, at udvalget i løbet af efteråret 2010 udarbejder en status for sitarbejde.Denne sammenfatning udgør sammen med bilag 1-3 udvalgets status.Udvalget har i perioden oktober 2009 til oktober 2010 afholdt 6 møder, herunder et halvdagsseminar,hvor relevante faggrupper og faglige selskaber var inviteret til at præsentere deres forslag og syns-punkter i forhold til udvalgets arbejde. Udvalget har primært fokuseret på følgende temaer:•••De regionale planer og initiativer på akutområdet, herunder udarbejdet kortlægning deraf (no-tat er vedlagt som bilag 1).Sundhedsfaglig visitation og rådgivning i forbindelse med opkald til 112 (notat er vedlagt sombilag 2).Fremtidens vagtlægeordning, herunder hvordan der sikres større sammenhæng mellem vagt-lægeordningen og det øvrige akutsystem (notat er vedlagt som bilag 3).

Samlingen af akutmodtagelserne på færre sygehuse vil betyde, at de nære sundhedstilbud, herunderalmen praksis/lægevagten, skal påtage sig en anden og mere fleksibel rolle i forhold til visitation ogbehandling af akutte patienter. Hertil kommer, at en række af de patienter, som i dag henvender sig tilsygehusenes akutmodtagelser med fordel, og i overensstemmelse med princippet om laveste, effekti-ve omsorgs- og behandlingsniveau (LEON), kan varetages i regi af almen praksis/lægevagten.For at disse mindre komplicerede sygdomstilfælde og skader kan behandles i patientens nærområde,er det vigtigt at sikre et sammenhængende akutsystem på tværs af regioner og kommuner og påtværs af de forskellige tilbud – alarmcentral, vagtcentral/AMK, fælles akutmodtagelse, præhospitaleressourcer, almen praksis/lægevagten, skadeklinikker, de kommunale akuttilbud m.v.Det er samtidig vigtigt, at der er tale om et fleksibelt og differentieret system, som kan tilpasses lokaleforhold, herunder tage højde for geografiske forhold, befolkningstæthed og strukturen i sundhedsvæ-senet. Systemet skal kunne håndtere, at alle skal have adgang til et akutberedskab af høj kvalitet,selvom der på en række områder er forskel på at bo i eksempelvis hovedstadsområdet og Nordvest-jylland.

Det fordrer, at der i højere grad er sammenhæng i indsatsen og en samlet planlægning af varetagel-sen af regionens akutforpligtigelse. Særligt er der behov for i højere grad at samordnede vagtlæge-ordningen og det øvrige akutsystem.Det er udvalgets vurdering, at der ved et sammenhængende akutsystem, hvor lægevagten integreres idet øvrige akutsystem, vil kunne opnås betydelige positive synergier af såvel kvalitativ som ressour-cemæssig karakter. Jf. afsnit 5 og bilag 3 for en nærmere beskrivelse heraf.Det er udvalgets vurdering, at der er behov for en fortsat udvikling af samarbejdet mellem regioner ogkommuner på akutområdet, således at de regionale og kommunale akuttilbud i højere grad koordine-res og samtænkes med henblik på at sikre befolkningen i det pågældende område sundhedsfagligbehandling på et højt fagligt niveau og undgå overlappende funktioner. I kommunerne varetages enrække akutopgaver på både plejecentre, i hjemmeplejen og i hjemmesygeplejen. Kommunerne kanselvstændigt varetage akutopgaver, der vedrører pleje og omsorg. Akutopgaver med udredning, diag-nosticering og behandling varetages af praktiserende læger, lægevagten og sygehuse.På den baggrund foreslås det, at akutområdet indtænkes i de sundhedsaftaler, som kommuner og re-gioner skal indgå om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet.Ved akut sygdom eller skade er det afgørende, at borgerne ved hvor de skal henvende sig. Det er ud-valgets vurdering, at entydig og visiteret indgang til akutsystemet vil medvirke til at skabe tryghed forborgerne og til at sikre en hurtig og korrekt visitation af den akutte patient. Derved sikres, at patientenfra start får det rette behandlingstilbud på det rette niveau, samt at der sker en effektiv udnyttelse afsundhedsvæsenets ressourcer. Jf. afsnit 4 for en nærmere drøftelse heraf.

3. Kortlægning af regionernes indsats og planer pådet præhospitale områdeRegionerne arbejder løbende på at styrke den præhospitale indsats, således at den understøtter denfremtidige sygehusstruktur.Udvalget har udarbejdet en kortlægning af regionernes indsats og planer på det præhospitale områ-der, som er vedlagt statussen som bilag 1. Beskrivelsen er baseret på bidrag og materiale indhentetfra regionerne, herunder regionale planer m.v., og har også været i afsluttende høring i regionerne.Beskrivelsen viser overordnet:•At der i alle regioner er sket en markant udvidelse af den præhospitale indsats over de sene-ste år, samt at der er tale en løbende udviklingsproces.At der i alle regioner er et net af præhospitale enheder i form af ambulanceberedskaber, akut-biler, lægebiler m.v. samt inddragelse af øvrige beredskaber og særlige ordninger med første-hjæpere/nødbehandlere/akutbehandlere, der samlet sikrer dækning af alle geografiske områ-der.At der i visse områder med store afstande kan konstateres relativt høje responstider for ambu-lancekørsel, men at en vurdering af det samlede præhospitale beredskab også skal inddragede øvrige præhospitale ressourcer.

Mere specifikt viser kortlægningen:•Samtlige regioner har hjemtaget ejerskabet til vagtcentralfunktionen, som tidligere har væretvaretaget af ambulanceentreprenørerne, og i perioden september 2009 til april 2010 etableretegne AMK-vagtcentraler. I den forbindelse har samtlige regioner ansat eller planlægger at an-sætte sundhedsfagligt personale på vagtcentralerne, fx sygeplejersker eller ambulancebe-handlere, med henblik på sundhedsfaglig rådgivning og visitering.Regionerne har haft ambulancetjenesten i udbud i 2008/2009 og i den forbindelse fastlagtservicemål for ambulancekørslen i regionen. Der er tale om varierende servicemål.De forskellige regioner opgør responstider for ambulancekørsel forskelligt, hvorfor det ikke harværet muligt at opstille direkte sammenlignelige responstider. Responstidsopgørelser for denye ambulancekontrakter viser dog samlet set, at mindst 90 % af ambulancerne er fremme in-den for 15 minutter i samtlige regioner (kørsel A). Landsgennemsnittet var i 2. halvår 2009, atde akutte ambulancekørsler var fremme indenfor 15 minutter i 93,3 % af tilfældene.Men der er generelt stor variation i ambulanceresponstiderne i de forskellige regioner og in-denfor de enkelte regioner. Nogle steder er landet er det over 99 % af de akutte ambulance-kørsler, som er fremme inden for 15 minutter, enkelte steder er det under 80 %. Det er særligti tyndtbefolkede landområder, at responstiderne er længere end gennemsnittet. Udfordringener her spredt geografi med lange køreafstande sammenholdt med hensynet til at undgå be-redskaber, der kun sjældent er i funktion.•Samtlige regioner har indenfor de seneste år udbygget eller planlagt at udbygge dækningenmed akutbiler og lægebiler, herunder opgraderet en række af de eksisterende ordninger til atvære døgndækkende. Det skal dog bemærkes, at Region Sjælland fra 1. februar 2011 ikke vilhave lægebiler, men et døgnberedskab af akutlæger, der kan rykke ud sammen med parame-dicinere som KOOL (koordinerende læge).1I flere regioner findes derudover som supplement en række øvrige præhospitale ordninger,som dækker afgrænsede områder, herunder lægebiler med praktiserende læger, hjemmesy-geplejerskeordninger, inddragelse af øvrige beredskaber og særlige ordninger med første-hjælpere/nødbehandlere/akuthjælpere.Der er kun begrænsede erfaringer med brug af lægehelikoptere. Region Syddanmark har si-den 2005 haft en aftale om helikopterindsats fra lægehelikopter stationeret i Niebüll. RegionHovedstaden og Region Sjælland har siden 1. maj 2010 haft forsøgsordning med lægeheli-kopter med base i Ringsted. Som del af regeringens akutaftale med Dansk Folkeparti plan-lægges desuden etableret endnu en forsøgsordning med base i Karup.Samtlige regioner har nære tilbud i form af fx skadeklinikker m.v., som kan tage sig af mindrekomplicerede skader. Derudover har flere regioner planer om at etablere sundhedshuse,akuthuse m.v. i samarbejde med de relevante kommuner.

Der henvises desuden til afsnit 1.1 i bilag 1, som indeholder en kort sammenfatning af de respektiveregionale beskrivelser.Det er udvalgets vurdering, at der i alle regioner er sket en udbygning og udvikling af den præhospita-le indsats, samt at kortlægningen også peger på en række udviklingsområder:•De nære sundhedstilbud i form af fx sundheds- og akuthuse, lægehuse i områder med storeafstande skal fortsat udvikles og udbygges i takt med implementeringen af den nye sygehus-struktur.Der skal sikres større sammenhæng mellem lægevagtsordningen og det øvrige akutbered-skab med henblik på at understøtte sammenhængende patientforløb, hensigtsmæssig ar-bejdsdeling, herunder bl.a. sikring af den nødvendige akutdækning i udkantsområder samt eneffektiv ressourceudnyttelse.Samarbejdet mellem regioner og kommuner på akutområdet skal udbygges, således at de re-gionale og kommunale akuttilbud i højere grad koordineres og samtænkes, bl.a. via sund-hedsaftalerne.Mere ensartede kompetencer i forhold til de nye opgaver. Kortlægningen viser, at forskelligelokale behov og den forskellige organisering af den præhospitale indsats indebærer, at der idag er mange lokale uddannelsestiltag og dermed stor variation i kompetencer.Det telemedicinske område har et stort potentiale – både i den præhospitale indsats og somen del af de nære sundhedstilbud – og skal derfor fortsat udbygges og videreudvikles.

3.1. Hurtig hjælpI tilfælde af alvorlig, akut sygdom eller skade er det afgørende, at den syge eller tilskadekomne hurtigtfår hjælp. Regeringens målsætning er i den forbindelse, at hjælpen under normale omstændighederskal være fremme indenfor 15 minutter efter opkald til 112.Det er udvalgets vurdering, at en tidsmæssig målsætning bør afgrænses til akutte livstruende tilfælde,da det er her, at tidsfaktoren er mest afgørende. En målbar afgrænsning heraf er de situationer, hvorder disponeres en ”kørsel A”, dvs. de situationer, hvor der vil blive disponeret en ambulance med ud-rykning.Det er samtidig udvalgets vurdering, at der ved ”hjælp” bør være tale om professionel hjælp, som di-sponeres fra den regionale vagtcentral.Grundstammen i det præhospitale akutberedskab er et effektivt og velfungerede ambulancebered-skab. Men ”hjælpen” er andet og mere end ambulancer. Det fremgår også af udvalgets beskrivelse afde regionale planer og initiativer på det præhospitale område (bilag 1), at der i regionerne findes enrække værktøjer, som kan bidrage til at sikre hurtig hjælp.Akutbiler bemandet med paramediciner eller sygeplejerske eller lægebiler, som bringer ekspertisen udtil den akut syge eller tilskadekomne, kan starte behandlingen på stedet og under transport til sygehu-set. Lægehelikoptere kan varetage opgaver vedr. udrykning til patienter med akutte livstruende tilstan-de, som på grund af afstande eller vanskelige forhold ikke kan løses med ambulance eller lægebil.Lægebiler kan også være bemandet med praktiserende læger, som rykker ud efter særlige aftaler,hvilket bl.a. er tilfældet flere steder i Region Syddanmark og Region Midtjylland.

Udvalgets afdækning af regionernes indsats viser samlet, at der i alle regioner er sket en udvidelse afden præhospitale indsats over de seneste år, herunder en udbygget dækning med akutbiler og læge-biler, bl.a. ved at en række af de eksisterende ordninger er opgraderet til at være døgndækkende.Der findes i dag ikke en samlet responstid, som opgør, hvornår hjælpen i form af første præhospitaleressource er fremme. Der opgøres forskellige former for responstider for ambulancekørsel samt i etvist omfang gennemsnitlige responstider for akut- og lægebiler.I forhold til ambulancekørsel opgør de forskellige regioner responstiderne forskelligt, hvorfor det, somtidligere nævnt, ikke har været muligt at opstille direkte sammenlignelige responstider for de nye am-bulancekontrakter. Responstidsopgørelser for de nye ambulancekontrakter viser dog samlet set, atmindst 90 % af ambulancerne er fremme inden for 15 minutter i samtlige regioner (kørsel A).Heri indgår ikke de øvrige præhospitale ressourcer som akut- og lægebiler.Opgørelsen skal endvidere ses i lyset af, at der må forventes forbedringer på området gennem denigangværende effektivisering og forbedring af selve disponeringen i regionerne, herunder indførelse afsundhedsfaglig visitation og rådgivning i forbindelse med opkald til 112 (jf. afsnit 4.2.1 og bilag 2).Regionerne har samtidig etableret en række supplerende løsninger til yderligere sikring af tryghed iudkantsområderne, der bl.a. afspejler de forskellige lokale udfordringer.I områder med store afstande kan den præhospitale indsats suppleres med andre ordninger som fxhjemmesygeplejersker og redningsberedskab, som kan give hurtig og livreddende hjælp, inden ambu-lancen når frem. Region Midtjylland har eksempelvis indgået aftale med fire kommuner om, at vagt-centralen – på fastlagte sundhedsfaglige kriterier – kan kalde en kommunal hjemmesygeplejerske.Tilsvarende kan gøres brug af forskellige former for nødbehandlere eller førstehjælpere, som med ensærlig uddannelse i førstehjælp og adgang til førstehjælpsudstyr kan give hurtig og livreddende hjælp,inden ambulancen når frem. Flere regioner har etableret eller har planlagt at etablere ordninger medførstehjælpere i udkantsområder. Eksempelvis har Region Nordjylland igangsat et pilotprojekt, hvorder i første omgang er udpeget to pilotområder på Sydmors og ved vestkysten.På baggrund af et oplæg fra Danske Regioner har udvalget haft en drøftelse af brugen af nødbehand-lere og førstehjælpere. Udvalget vurderer, at der kan være grundlag for, at regionerne sætter fokus påøget ensartning af brugen af nødbehandlere og førstehjælpere på tværs af regionerne. Udvalget finderdet samtidig vigtigt at understrege, at nødbehandlere og førstehjælpere er et supplement til det øvrigepræhospitale akutberedskab.Det er udvalgets vurdering, at infrastruktur, befolkningstæthed, forskellige geografiske forhold somsmå øer uden fast landforbindelse m.v. betyder, at det ikke er realistisk at sikre alle dele af landet heltsamme tidsmæssige dækning.I forhold til at øge andelen af tilfælde, hvor hjælpen er fremme indenfor 15 minutter er det ligeledesvigtigt at holde sig for øje, at udnyttelsesgraden af de enkelte ressourcer nogle steder vil blive ganskelav, hvis der tilføres flere ambulanceberedskaber eller andre præhospitale enheder. Som det fremgåraf udvalgets kortlægning (jf. bilag 1), er udnyttelsesgraden af ambulancer allerede i dag ganske lavnogle steder i landet. Nogle steder under 20 %. Det har en betydning dels i forhold til omkostningsef-fektiviteten, dels i forhold til personalets muligheder for at opretholde deres faglige kompetencer.Derfor er det også væsentligt, at indsatsen suppleres med lokale løsninger. Fx i form af hjemmesyge-plejersker, redningsberedskab, nødbehandlere, særlige førstehjælpere m.v., som jo primært anvendes

som supplement i tyndtbefolkede områder med store afstande, dvs. de områder som typisk vil have delængste ambulanceresponstider i udgangspunktet.

De afsatte midler til en styrket akutindsats

I forbindelse med finanslovsaftalerne for 2009 og 2010 er afsat 600 mio. kr. til en styrket akutindsats iudkantsområder med store afstande. Midlerne er overordnet prioriteret med regeringens aftale medDansk Folkeparti fra juni 2010. Aftalen betyder bl.a., at der afsættes:•50 mio. kr. til udbygning af præhospitale beredskaber (lægebiler, akutbiler eller paramedici-nerbemandende ambulancer) i de egne af landet, som har en særlig lang responstid, og hvorder er langt til nærmeste fælles akutmodtagelse.100 mio. kr. til helikopterordninger m.v., hvor der i første omgang etableres yderligere en for-søgsordning med en lægehelikopter i Nordvestjylland med base i Karup.Midler målrettet uddannelse af særlige førstehjælpere i udkantsområder med store afstande(ca. 10 mio. kr.).

Samtidig vil en styrkelse af almen praksis, som bl.a. følger af de afsatte midler til sundheds- ogakuthuse og moderne lægehuse, herunder til indkøb af det nødvendige udstyr, i sig selv bidrage til, atpraktiserende læger og vagtlæger i udkantsområder med store afstande i højere grad kan behandlelettere skader og akutte tilstande og indgå i det præhospitale beredskab.I forhold til de afsatte 50 mio. kr. til præhospitale beredskaber fremgår det direkte af aftalen, at midler-ne skal anvendes, så de bedst muligt understøtter 15 minutters målsætningen. Regioner (og kommu-ner) er i forlængelse heraf blevet bedt om ansøgninger med løsninger, som sikrer, at hjælpen undernormale omstændigheder er fremme indenfor 15 minutter. Midlerne er målrettet udkantsområder medstore afstande, dvs. de områder som i udgangspunktet oftest vil have de længste responstider.

behov for - ambulance, akutbil, lægebil m.v. eller alternativt afslutter opkaldet med råd om at kontakteegen læge eller vagtlæge. Vagtcentralen foretager den tekniske disponering af ressourcerne.Der sker således ikke en sundhedsfaglig vurdering af, hvilken hjælp der skal ydes i det konkrete tilfæl-de. Tilsvarende har der ikke tidligere været mulighed for sundhedsfaglig rådgivning af indringer.Se særskilt notat om sundhedsfaglig visitation og rådgivning ved opkald til 112 for en nærmere beskri-velse (bilag 2).Almen praksis – dagtid.Ved mindre alvorlige akutte skader og sygdom kontaktes egen læge i dagtid. Almen praksis indgårhermed som en vigtig gatekeeper i det akutte beredskab og skal håndtere opgaver på akutområdet idagtiden.Ved telefonisk henvendelse kan almen praksis afslutte henvendelsen telefonisk eller henvise patien-ten til:•••••Videre undersøgelse og eventuelt behandling i almen praksis (konsultation, hjemmebesøg)Subakut eller almindelig kontrol på sygehusetSkadeklinik/akutklinikVurdering/behandling på skadestue/fælles akutmodtagelse på sygehusetKommunalt tilbud

4.2. Entydig og visiteret indgang til det akutte systemVed akut sygdom eller skade er det vigtigt, at patienten har entydig indgang til sundhedsvæsenet. En-tydig indgang skal medvirke til at skabe tryghed for borgerne og til at sikre en hurtig og korrekt visitati-on af den akutte patient.Udvalget har derfor drøftet, hvordan indgangen til det akutte system fremover bør tilrettelægges.Målet er, at borgerne hele døgnet har let og entydig adgang til akut sundhedsfaglig hjælp af høj kvali-tet.Særligt i den fremtidige sygehusstruktur med færre akutmodtagelser vil det være vigtigt, at patientenvisiteres til det rette behandlingsniveau, og at der, hvor det er muligt, indtænkes alternativer til akutindlæggelse. Det stiller øgede krav til visitationen allerede ved patientens første henvendelse til sund-hedsvæsenet. Først og fremmest af hensyn til patienten selv, så patienten med det samme visiteres tildet rette behandlingstilbud på det rette specialiseringsniveau, men også ud fra en økonomisk betragt-ning, så der sker en effektiv udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer.Det vurderes, at en række af de patienter, som i dag henvender sig på skadestuerne med fordel kunnebehandles i regi af almen praksis, herunder vagtlægeordningen.Udvalget anbefaler, at:••Indgangen til akutsystemet er visiteret og starter som en telefonisk henvendelse.112 fortsat skal kontaktes ved akut sygdom og akut tilskadekomst, hvor der er behov for øje-blikkelig hjælp. Der skal fremover være sundhedsfaglig visitation og rådgivning i forbindelse

4.2.1. Sundhedsfaglig visitation og rådgivning ved opkald til 112

Som noget nyt skal der indføres sundhedsfaglig visitation og rådgivning ved opkald til 112, så indrin-geren via 112 får adgang til sundhedsfaglig rådgivning fra fx sygeplejerske eller ambulancebehandlerpå den regionale vagtcentral. Tilsvarende skal der ske en sundhedsfaglig vurdering af, hvilken hjælpder skal ydes i det konkrete tilfælde (ambulance, akutbil, lægebil m.v. eller alternativt et konkret sund-hedsfagligt råd, fx om at søge egen læge). Det følger af den model, Danske Regioner, Rigspolitiet ogKøbenhavns Brandvæsen arbejder på at implementere.Baggrunden for dette er, at den præhospitale indsats har udviklet sig meget de seneste år i takt medden øgede specialisering. Der er tale om et kompliceret system med mange forskellige ressourcer(ambulancer, akutbiler, lægebiler samt fremover også helikoptere), der kan disponeres til forskelligehændelser og sygdomstilfælde. Samlingen af de fælles akutmodtagelser på færre enheder, den øgedeafstand til de fælles akutmodtagelser og den deraf følgende udbygning af de præhospitale tilbud til atomfatte endnu flere forskellige ressourcetyper end hidtil, vil yderligere forstærke behovet for en sund-hedsfaglig vurdering af, hvilke ressourcer der mest hensigtsmæssigt skal anvendes i det konkret til-fælde.Sundhedsfaglig vurdering i forbindelse med disponering vil være med til at sikre, at den rigtige res-source anvendes til den rigtige patient og dermed bidrage til øget effektivitet og kvalitet.Dertil kommer den sundhedsfaglige rådgivning, der kan gives direkte til borgeren og de personer, somforsøger at hjælpe vedkommende, som hjælp til selvhjælp i den akutte situation, indtil hjælpen erfremme. Det vil samtidig have en tryghedsskabende effekt i befolkningen og sandsynligvis bidrage tilat øge den patientoplevede kvalitet på det præhospitale område.Danske Regioner, Rigspolitiet og Københavns Brandvæsen har fastlagt retningslinjerne for en lands-dækkende model for sundhedsfaglig visitering og rådgivning i forbindelse med opkald til 112, som ved-rører sygdom eller tilskadekomst. Modellen baserer sig på samarbejde/overlevering af 112-opkald fraalarmcentral til regional vagtcentral, jf. nedenstående boks for en nærmere beskrivelse.Det forventes, at modellen indføres i samtlige regioner fra april 2011, med en forudgående pilottest afmodellen i samarbejde mellem én vagtcentral og én alarmcentral fra 1. februar 2011.

Den tekniske implementering vil muliggøre, at alarmcentralen kalder op til vagtcentralen og kobler vagtcentralenmed ind på 112-samtalen, således at der hele tiden er kontakt til indringeren, og vagtcentralen på et givet tids-punkt overtager samtalen fra alarmcentralen.Såfremt alarmcentralen undtagelsesvist ikke kan få telefonisk kontakt til den regionale vagtcentral, skal alarm-operatøren ikke fastholde indringeren, men sende en elektronisk melding til vagtcentralen og samtidig meddeleindringeren, at der er rekvireret en ambulance. Vagtcentralen skal i sådanne tilfælde altid sende en ambulancemed det samme og kan så efterfølgende søge at komme i telefonisk kontakt med indringeren med henblik påvurdering af situationen.I 2006 var der en sundhedsfaglig problemstilling i 84 % af de oprettede sager på politiets alarmcentraler. Påbaggrund af data fra Rigspolitiet skønner regionerne, at der årligt vil blive overleveret knap 300.000 opkald.Se særskilt notat om sundhedsfaglig visitation og rådgivning ved opkald til 112 for en nærmere beskrivelse (bilag2).

Udvalget støtter, at der bør ske en øget inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer i forbindelsemed håndtering af alarmopkald af sundhedsfaglig karakter, idet det ses som en forudsætning for, atder kan opnås en mere effektiv anvendelse af de præhospitale ressourcer og ydes en bedre betjeningog rådgivning af de borgere, der har brug for akut hjælp og rådgivning. Gennemførelsen af modellenkan således bidrage til en mere præcis afdækning af behandlingsbehov og hastegrad og dermed ska-be grundlag for en bedre visitation og disponering af de præhospitale ressourcer.Da alarmcentralerne fortsat modtager opkaldene, vil det sikre, at alle 112-opkald besvares samt sikresamarbejdet til politi og brandvæsen.Udvalget vil samtidig understrege, at det er vigtigt, at de tekniske og personalemæssige forudsætnin-ger er til stede, inden modellen bringes i drift. Overlevering af 112-opkald kræver, at der er enighedom ansvar for overleveringen af opkaldet til det sundhedsfaglige personale, og en teknisk løsning derunderstøtter dette.Det er udvalgets vurdering, at omlægningen samlet set vil indebære en bedre og mere effektiv res-sourceanvendelse.

4.2.2. Etablering af et fælles landsdækkende vagtlægenummer til mindre alvorlige akutte ska-

der og sygdomme

Det er udvalgets vurdering, at der fremover bør være en mere entydig indgang til lægevagten, herun-der at det er uhensigtsmæssigt, at der i dag er ni forskellige telefonnumre til lægevagten.

Sundhedsstyrelsen anbefaler i sin akutrapport3, at der oprettes ét landsdækkende telefonnummer tilvisitationsordningen under almen praksis.På den baggrund anbefaler udvalget, at der etableres et nyt landsdækkende vagtlægenummer, somborgerne kan kontakte ved mindre alvorlige akutte skader og sygdomme. Nummeret skal afløse denuværende forskellige regionale numre til lægevagten og være tilgængeligt uden for almen praksis’åbningstid, dvs. i tidsrummet 16.00-08.00 på hverdage samt i weekender og helligdage.Det forudsættes, at der etableres en teknisk løsning, som sikrer borgerne let og sikker adgang til visi-tationsordningen i den region, hvorfra opkaldet foretages.Et fælles landsdækkende vagtlægenummer sikrer borgerne større entydighed end i dag og fastholdersamtidig en klar opdeling og ansvarsfordeling mellem almen praksis i dagtid og vagtlægeordningen.Udvalget har også overvejet forslaget om et etablere et døgndækkende akutnummer/akuttelefon. Ud-valget anerkender, at en sådan model sikrer høj entydighed og tilgængelighed for borgerne. Men fin-der samtidig, at modellen indebærer risiko for overlappende funktioner i forhold til egen læge og forudhuling af almen praksis’ rolle som gatekeeper i dagtiden, med deraf følgende risiko for unødig be-handling eller behandling på et højere niveau end nødvendigt.Ud fra en samlet afvejning foretrækker udvalget således etableringen af et landsdækkende vagtlæge-nummer under forudsætning af, at der sikres den nødvendige tilgængelighed i almen praksis i dagtid.Udvalget anbefaler ligeledes, at det i den enkelte lægevagtsordning overvejes, om eksempelvis syge-plejersker – med anvendelse af de nødvendige beslutningsstøtteredskaber og lægefaglig back-up –hensigtsmæssigt kan indgå i den telefoniske visitation, jf. afsnit 5.2 for en nærmere drøftelse heraf.Tilsvarende anbefaler udvalget, at der etableres et fagligt og organisatorisk samarbejde mellem visita-tionsordningen og de regionale AMK-vagtcentraler. Dette kan forstærkes ved fysisk at placere funktio-nen i sammenhæng med den regionale AMK-vagtcentral.

4.2.3. Tilgængelighed i almen praksis

God tilgængelighed er en forudsætning for, at patienter med behov for akut lægehjælp i forhold tilmindre skader m.v. kan modtage rettidig hjælp i almen praksis. Og dermed også en forudsætning for,at bl.a. akutte patienter ikke søger lægehjælp på et mere specialiseret niveau, fx på skadestue i syge-husregi, hvor en almen medicinsk indsats i almen praksis er tilstrækkelig, eller hos vagtlægen.På den baggrund anbefaler udvalget, at der fortsat og løbende holdes fokus på tilgængelighed i almenpraksis.

Nedenfor følger en beskrivelse af udvalgets drøftelser og anbefalinger vedrørende en række temaer irelation til fremtidens vagtlægeordning. Der henvises til bilag 3 for en mere detaljeret redegørelse her-for.Udvalget anbefaler:•At den ledelsesmæssige struktur af lægevagten medvirker til at understøtte en entydig ogsammenhængende akutindsats i den enkelte region. Hovedparten af udvalget (de statsligerepræsentanter, Danske Regioner, KL og Dansk Sygeplejeråd) anbefaler en integreret ledel-sesmodel, hvor den faglige og organisatoriske ledelse af lægevagten forankres i regionerne.Lægeforeningen anbefaler en model, hvor den faglige og organisatoriske ledelse af lægevag-ten forankres i almen praksis med et tættere samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen.At der sker en øget brug af praksispersonale i lægevagten.At fremtidens lægevagt er fleksibel og differentieret og i højere grad målrettes lokale behov.At der sker en fortsat udvikling af den sundhedsfaglige kvalitet i lægevagten.

5.1. Ledelse af lægevagtenDen fremtidige ledelse af lægevagtordningen har været drøftet indgående af udvalget.Udvalget finder det vigtigt, at den ledelsesmæssige struktur af lægevagten medvirker til at understøtteen entydig og sammenhængende akutindsats i den enkelte region.Der kan i den forbindelse peges på en række grundlæggende principper, der skal være opfyldt i orga-niseringen af ledelsesstrukturen for den fremtidige almenmedicinske vagtfunktion/lægevagten.De alment praktiserende læger spiller en vigtig en rolle i fremtidens akutsystem med udgangspunkt ideres almenmedicinske og praksisspecifikke kompetencer. De praktiserende læger er selvstændigeerhvervsdrivende underlagt en overenskomst. Overenskomsten bør også fremover fastlægge deoverordnede rammer for alment praktiserende lægers deltagelse i det regionale akutsystem.Udvalget lægger vægt på, at vagtfunktionen er integreret i det regionale akutsystem. På den mådeopnås optimal kvalitet og arbejdsdeling, idet der drages nytte af de praktiserende lægers alment medi-cinske og praksisspecifikke kompetencer, samtidig med at de praktiserende læger kan trække påakutmodtagelsens faglige kompetencer og udstyr. Sammenhæng på tværs af akutsystemets mangeaktører understøtter samtidigt gode og sammenhængende patientforløb, hensigtsmæssig arbejdsde-ling samt en bedre udnyttelse af de sundhedsfaglige ressourcer.Organiseringen af akutstrukturen er på nogle punkter forskellig fra region til region. Derfor bør regio-nerne indenfor nogle overordnede rammer have mulighed for at tilpasse vagtfunktionens organiseringtil den regionale akutstruktur.

5.1.1. To modeller for den fremtidige ledelse af lægevagten

Udvalget har drøftet to forskellige modeller for den fremtidige ledelse af lægevagten:••Model A - en fælles regional ledelse af akutsystemet.Model B – to selvstændige ledelsessystemer.

Model A beskrives i nedenstående boks.Model A for ledelse af lægevagten•Den faglige og organisatoriske ledelse af lægevagten forankres i regionen.•Overenskomsten skal også fremover fastlægge de overordnede rammer for alment praktiserende lægersdeltagelse i det regionale akutsystem.•Regionen udpeger en leder af akutberedskabet i praksissektoren.•Lederen bør have indsigt i det almen medicinske arbejdsområde.•Lederen indgår i den samlede regionale ledelse af akutsystemet.•Organisatorisk er den regionale leder af akutberedskabet i praksissektoren underlagt den centrale ledelse iregionen.•Lederen er øverste ansvarlige for tilrettelæggelse af den almenmedicinske lægebetjening i vagttiden samtkoordination med det øvrige akutberedskab.•Lederen er faglig og organisatorisk ledelsesreference for de praktiserende læger, når de er på vagt i vagt-funktionen.•De praktiserende læger bør også fortsat have en overenskomstfastsat kollektiv og individuel forpligtelse tilat indgå i lægebetjeningen i vagttiden.

De statslige repræsentanter af udvalget, Danske Regioner, KL og Dansk Sygeplejeråd finder, at forde-len ved en integreret model er, at det vil skabe sammenhæng i akutstrukturen og sikre en entydig ind-gang for patienterne i modsætning til i dag, hvor der er tale om to selvstændige søjler.Samtidig giver en fælles regional ledelse af akutfunktionen de nødvendige ledelsesmæssige værktøjertil at sikre en hensigtsmæssig planlægning og brug af de samlede ressourcer. Behovet for en samletledelse og planlægning af regionens akutforpligtelse understreges af den nye sygehusstruktur, hvorde fælles akutmodtagelser samles på færre sygehuse.Modellen vil endvidere kunne skabe grundlag for at styrke den samlede regionale kvalitetsudvikling,herunder på sygehusene som en del af Den Danske Kvalitetsmodel.Lægeforeningen finder, at ulempen ved en model med integreret regional ledelse af den samledeakutindsats er, at det kan blive vanskeligt at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificerede læger til vagt-lægeordningen, da PLO ikke vil kunne indgå en overenskomst, som forpligter de praktiserende lægertil at varetage lægevagten. Dermed er der en risiko for, at kvaliteten af den lægelige betjening af læ-gevagten forringes, og at kontinuiteten i håndteringen af de akutte sygdomme og skader i dagtiden ogvagttiden forsvinder.Model B, som er udarbejdet af PLO, beskrives i nedenstående boks.Model B for ledelse af lægevagten•Der skal fremover være en større grad af koordinering af vagtlægeordningen, sygehusenes akutfunktioner(herunder skadestuer) og den præhospitale indsats.•Vagtlægeordningen skal fortsat forankres i landsoverenskomsten mellem RLTN og PLO, som udgør detkontraktlige grundlag for vagtlægeordningen.•Vagtlægeordningen skal kvalitetsudvikles.•Vagtlægerne skal arbejde på grundlag af faglige retningslinjer.•Lægevagtschefen refererer til PLO’s praksisudvalg.•Lægevagtschefen er overordnet faglig og organisatorisk ledelsesreference for de praktiserende læger, nårde er på vagt i vagtfunktionen.•Samarbejdet mellem vagtlægeordningen, sygehusvæsenets akutfunktion og det præhospitale beredskabudvides og formaliseres.•Lægevagtschefen indgår i den samlede regionale koordinering af akutsystemet.

Lægeforeningen finder, at fordelen ved model B er, at bemandingen og kvaliteten af den lægelige be-tjening af lægevagten sikres, og at kontinuiteten i håndteringen af de akutte sygdomme og skader idagtiden og vagttiden fortsat eksisterer.Lægeforeningen finder endvidere, at modellen vil skabe sammenhæng i akutstrukturen og – i kraft afden entydige, lægelige visitation – sikre en entydig indgang for patienterne og understøtte mulighe-derne for sammenhængende patientforløb. Dermed sikres en hensigtsmæssig brug af de samlederessourcer. Lægeforeningen peger på, at modellen ligeledes vil kunne skabe grundlag for at styrkeden samlede regionale kvalitetsudvikling, herunder på sygehusene som en del af Den Danske Kvali-tetsmodel. De praktiserende lægers synlighed på sygehusene kan endvidere medvirke til at rekruttereyngre læger i specialet.De statslige repræsentanter af udvalget, Danske Regioner, KL og Dansk Sygeplejeråd påpeger, at deter afgørende for den fremtidige udvikling af det samlede akutsystem, at lægevagten integreres i detøvrige akutsystem, samt at dette fordrer en fælles ledelse af akutfunktionerne i regionerne. Parternefindes således, at ulempen ved model B er, at regionerne, som har ansvaret for den samlede akutbe-tjening, ikke sikres de nødvendige ledelsesmæssige værktøjer til at sikre en sammenhængende akut-struktur med en hensigtsmæssig brug af de samlede regionale ressourcer og en samlet kvalitetsudvik-ling af hele akutsystemet.De statslige repræsentanter af udvalget, Danske Regioner, KL og Dansk Sygeplejeråd finder ligele-des, at model B ikke ændrer væsentligt ved den nuværende akutstruktur, da modellen bygger på envidereførelse af lægevagten som selvstændig søjle i akutsystemet.

5.1.2. Konklusion

På den baggrund anbefaler hovedparten af udvalget (de statslige repræsentanter, Danske Regioner,KL og Dansk Sygeplejeråd) model A, hvor den faglige og organisatoriske ledelse af lægevagten for-ankres i regionerne, med henblik på fremadrettet at sikre et mere sammenhængende akutsystem ogsammenhæng i kvaliteten i hele sundhedsvæsenet.Lægeforeningen anbefaler model B, hvor den faglige og organisatoriske ledelse af lægevagten foran-kres i almen praksis, med henblik på at sikre rekruttering af kvalificerede læger til vagtlægeordningen,samt at skabe sammenhæng til kvalitetsudviklingen i dagtiden og i den samlede akutindsats.Udvalget konstaterer, at den primære forskel mellem model A og model B er, at model A indebærer énfælles regional ledelse, mens model B indebærer to selvstændige ledelsessystemer – en for hen-holdsvis den sygehusbaserede del af akutsystemet og en for vagtlægeordningen. Det kan såledeskonstateres, at udvalget ikke har kunnet opnå enighed om en model for den fremtidige ledelse af vagt-lægeordningen.De statslige repræsentanter af udvalget, Danske Regioner, KL og Dansk Sygeplejeråd finder, at denledelsesmæssige forankring er en helt afgørende forskel mellem de to modeller. Parterne findes såle-des, at ulempen ved model B er, at regionerne, som har ansvaret for den samlede akutbetjening, ikkesikres de nødvendige ledelsesmæssige værktøjer til at sikre en sammenhængende akutstruktur meden hensigtsmæssig brug af de samlede regionale ressourcer og en samlet kvalitetsudvikling af heleakutsystemet.Lægeforeningen vurderer, at gennemførelsen af model A vil medføre, at det bliver vanskeligere at re-kruttere kvalificerede vagtlæger, hvorved kvaliteten af vagtlægeordningen efter Lægeforeningens op-fattelse er i fare. Lægeforeningen er derudover uenig i, at den nødvendige sammenhæng i akutindsat-sen i sundhedsvæsenet kun kan tilvejebringes, hvis regionerne overtager ledelsen af vagtlægeordnin-

5.2. Øget brug af praksispersonaleUdvalget har drøftet muligheden for øget brug af praksispersonale i lægevagten.Der er tre grundlæggende funktioner relateret til akutforpligtelsen i lægevagten, hvor det kan overvejesat gøre brug af praksispersonale, fx sygeplejersker:1. Visitationen af akutte patienter2. Telefoniske konsultationer– råd og vejledning3. Behandling af akutte sygdomme og skaderDet er udvalgets vurdering, at der er et potentiale for at forbedre kapaciteten i almen praksis/lægevagtved at inddrage sygeplejersker og andet sundhedsfagligt praksispersonale i varetagelsen af akutfunk-tionen. Brug af praksispersonale vil indebære en bedre udnyttelse af ressourcerne og medvirke til, atbehandlingen af den enkelte patient sker på det rigtige faglige niveau.Sygeplejersker og andet sundhedsfagligt praksispersonale vil efter udvalgets vurdering hensigtsmæs-sigt eksempelvis kunne varetage en del funktioner relateret til telefoniske konsultationer med råd ogvejledning samt ved behandling af akutte sygdomme og skader. Praksispersonale kan afholde selv-stændige konsultationer både telefoniske og egentlige konsultationer i almen praksis, som dermed af-laster lægerne.Der kan endvidere peges på, at praksispersonale, fx sygeplejersker, vil kunne behandle mindre ska-der, herunder rensning og syning af sår, fjernelse af fremmedlegemer og bandageproblemer m.v. Li-gesom de vil kunne varetage observation og behandling af en række lettere medicinske tilstande. Af-hængigt af problemstillingen vil sygeplejersker også i nogle tilfælde kunne tage på sygebesøg. Prak-sispersonalet vil ligeledes kunne varetage en del af procedurerne omkring henvisning til sygehus ellertil kommunens tilbud.Udvalget finder endvidere, at det i den enkelte lægevagtsordning skal overvejes, om eksempelvis sy-geplejersker – med anvendelse af de nødvendige beslutningsstøtteredskaber og lægefaglig back-up –hensigtsmæssigt kan indgå i den telefoniske visitation.På den baggrund anbefaler udvalget øget brug af praksispersonale i lægevagten.

Vagtlægefunktionen i tilknytning til fælles akutmodtagelseI byer, hvor der ligger specialiserede sygehuse med fælles akutmodtagelse, finder udvalget, at det bør overvejesat integrere den fysiske placering af lægevagtsfunktionen med akutmodtagelsen.•Lokaler:Vagtlægeberedskabet kan placeres som et særligt almenmedicinsk spor i lokaler i tilknytning tilden fælles akutmodtagelse.Organisatorisk:Lægevagten kan enten som hovedparten af udvalget anbefaler knyttes organisatorisk tilden fælles akutmodtagelse, jf. model A, eller bevare det nuværende organisatoriske tilhørsforhold tilalmen praksis, men med et tættere praktisk og formaliseret samarbejde med sygehusvæsenets akut-modtagelse, jf. model B, som Lægeforeningen foreslår. Den primære forskel mellem model A og modelB er således, at model A indebærer én fælles regional ledelse, mens model B indebærer to selvstændi-ge ledelsessystemer.Opgaver/indhold:De vagthavende praktiserende læger skal sammen med andet sundhedsfagligt per-sonale varetage diagnostik og behandling af mindre alvorlige skader og akut sygdom, som nu bliver be-handlet i lægevagtskonsultationerne – og vil samtidig kunne tage imod og behandle patienter, der ellersville blive behandlet i skadestuen.Udstyr:Vagtlægerne skal kunne trække på udstyr til behandling og diagnostik i den fælles akutmodta-gelse.Bemanding:Uanset ledelsesmodel er det udvalgets opfattelse, at det almenmedicinske spor skal værebemandet med praktiserende læger i hele vagttiden, da der hermed kan drages nytte af de praktiseren-de lægers praksisspecifikke kompetencer. De vagthavende praktiserende læger skal kunne trække påandre sundhedsfaglige kompetencer i den fælles akutmodtagelse, herunder sygeplejersker, lægesekre-tær, social- og sundhedsassistenter, bioanalytikere m.v. Inddragelse af andre sundhedsfaglige kompe-tencer kan generelt medvirke til en bedre samlet ressourceudnyttelse, herunder via en mere entydig ogprofessionaliseret visitation til vagtlæge/akutfunktionen, fx med sygeplejerskebemanding.Åbningstider:Lægevagten skal uanset organisatorisk model varetage behandlingen udenfor almenpraksis´ åbningstider.Sygebesøg:Den almenmedicinske vagtfunktion omfatter praktiserende læger, som uændret kan kørepå sygebesøg.Patientflow:Patienter, der er akut – men ikke alvorligt – syge eller tilskadekomne, kan visiteres til be-handling i et almenmedicinsk spor i tilknytning til de fælles akutmodtagelser. Gennem triage fordelespatienterne i de rette behandlingsspor.Selvom den almenmedicinske behandling foregår i et separat spor, skal der være et tæt samarbejdemellem vagthavende praktiserende læger og det øvrige personale på den fælles akutmodtagelse. Bl.a.med henblik på at sikre synergi i forhold til den fælles akutmodtagelse og de fagligheder, som er repræ-senteret der. Ved ændret behandlingsbehov skal patienter nemt kunne overføres fra et spor til et andet,eller der kan inddrages andre (evt. mere specialiserede) kompetencer i behandlingsindsatsen.

Vagtlægefunktionen i tilknytning til udbygget lægeklinik/sundheds- og akuthus i områder med langt til sygehusmed fælles akutmodtagelseI områder med langt til sygehus med fælles akutmodtagelse kan vagtlægefunktionen med fordel tilknyttes ud-bygget lægeklinik/sundheds- og akuthus.Et sundheds- og akuthus har til formål at varetage befolkningens behov for sundhedsydelser i de tilfælde, hvorder ikke er behov for specialiserede ydelser fra sygehuse, herunder diagnostik og behandling af lettere skaderog akutte tilstande. Det kan efter udvalgets opfattelse hensigtsmæssigt bl.a. huse et antal praktiserende læger,vagtlægefunktion, praktiserende speciallæger, andre ydere indenfor praksissektorområdet, kommunale funktio-ner samt enkelte sygehusfunktioner.Flere regioner har i dag etableret skadeklinikker. Skadeklinikker vil mange steder være placeret i tilknytning tilsygehuse, men kan efter udvalgets opfattelse også placeres i et sundheds- og akuthus, bl.a. med henblik på atpraktiserende læge/vagtlæge kan fungere som lægefaglig back-up. I de tilfælde bør der ske en fysisk integrationaf lægevagt og skadeklinik.•Lokaler:De praktiserende læger i udkantsområderne bør samles i større enheder, fx i sundheds- ogakuthuse eller i større lægehuse. Det vil for enkelte borgere betyde længere afstand til almen praksis,men dette skal holdes op imod de rekrutteringsmæssige fordele samt de faglige gevinster forbundetmed etableringen af større enheder.Konkret kan de større enheder etableres ved, at myndighederne, dvs. kommune og region, stiller debygningsmæssige faciliteter m.v. til rådighed med henblik på udlejning til praksispersoner m.v.Etablering af sundheds- og akuthuse bør som udgangspunkt ske i eksisterende sundhedstilbud i lokal-området, eksempelvis i lokaler hos større lægehuse, sundhedscentre eller fx plejehjem.Organisatorisk:Afhænger af den valgte ledelsesmodel, jf. beskrivelsen af model A og model B.Opgaver/indhold.Almen praksis, herunder lægevagten, som er placeret i et sundheds- og akuthus ellerevt. i større lægehuse skal varetage borgernes behov for sundhedsydelser, hvor der ikke er behov forspecialiserede ydelser fra sygehuse, herunder diagnostik og behandling af lettere skader og akutte til-stande. Fx håndtere og færdigbehandle akutte skader som næseblødning, mindre flænger og sår, min-dre brandsår, fjernelse af overfladiske fremmedlegemer, primær vurdering og evt. færdigbehandling afforstuvninger og mindre komplicerede brud på brystkasse, kraveben, over- og underekstremitet.Almen praksis/lægevagten skal desuden medvirke ved opgavevaretagelsen af en række mere alvorligeakutte skader og sygdomstilstande, fx initial behandling af større blødninger, lavt blodsukker hos diabe-tes patienter, initial behandling af astma patienter med akutte vejrtrækningsbesvær, indledende be-handling ved andre akutopståede tilstande, fx hjertesmerte.Udstyr:En væsentlig forudsætning for, at almen praksis og lægevagten i udkantsområderne kan løseen bred vifte af opgaver, herunder de akutte opgaver, på et højt fagligt niveau, er, at der er adgang tilnødvendige undersøgelses- og behandlingsfaciliteter. Sundheds- og akuthusene og de udbyggede læ-gehuse bør derfor være forsynet med udstyr til blodprøvetagning, laboratorium til akutte analyser m.v.De kan endvidere være forsynet med eksempelvis EKG- og røntgenudstyr, telemedicinske mulighederfor at få vurderet bl.a. EKG på et specialiseret sygehus, videokonferenceudstyr, genoplivningsudstyr,overvågningsudstyr m.v. Derudover kan der også være mere specialiseret udstyr, hvis der er behovderfor.Bemanding:De nuværende lokale lægevagtskonsultationer skal efter udvalgets opfattelse så vidt muligtintegreres med de regionale og kommunale akutinitiativer, herunder sundheds – og akuthuse, hvor dis-se etableres. Det betyder bl.a., at de praktiserende læger fremover i højere grad skal tænkes ind i densamlede ressourceanvendelse i de nære tilbud. Lægerne vil samtidig få mulighed for at trække på per-

sonale, faciliteter og udstyr i de lokale akuttilbud.Sundheds- og akuthusene og de udbyggede lægehuse kan bemandes af en kombination af forskelligesundhedsfaglige personalegrupper, herunder praktiserende læger, sygeplejersker samt evt. lægesekre-tærer eller andet relevant personale. Den konkrete bemanding afhænger af befolkningsunderlaget, af-standen til specialiserede sygehuse samt rekrutteringssituationen i lokalområdet.•Åbningstider/tilgængelighed:Sundheds- og akuthusene og lægevagtskonsultationer i tilknytning til stør-re lægehuse m.v. skal sammen med de øvrige akutte tilbud, herunder almen praksis i dagtid og dekommunale tilbud, medvirke til at sikre døgndækkende akutte tilbud i alle egne af landet.Sygebesøg:Den almenmedicinske vagtfunktion omfatter praktiserende læger, som uændret kan kørepå sygebesøgSammenhæng til det præhospitale akutberedskab/112:De udbyggede lægehuse og sundheds- ogakuthusene skal efter udvalgets opfattelse – både i dag- og vagttid – tænkes ind i det præhospitaleakutberedskab i forbindelse med opkald til 112. Det sundhedsfaglige personale – læger, sygeplejerskerog evt. andet personale – skal kunne iværksætte den indledende behandling i forbindelse med en ræk-ke akutte, herunder livstruende, tilstande. Det kan fx være i forbindelse med skader med større blød-ninger, hjerteproblemer, luftvejsproblemer m.v.

6. Helikopterordning – status og videre procesDet fremgår af udvalgets kommissorium, at udvalget bl.a. skal opstille principper for, hvordan organi-seringen af en helikopterordning kan være, og hvordan helikopterordningen kan indgå i det præhospi-tale beredskab.Øget specialisering og centralisering af behandlingstilbud medfører, at afstandene til behandling formange svært syge og tilskadekomne patienter øges. Da tiden indtil iværksættelse af specialiseret be-handling er kritisk, bør tiden, som går fra patientens tilskadekomst og til der iværksættes speciallæge-baseret behandling, afkortes mest muligt.Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med sin gennemgang af akutberedskabet anbefalet, at der etab-leres en lægehelikopterordning i Danmark som supplement til de øvrige præhospitale indsatsordnin-ger.Formålet med en helikopterordning er:•••At sikre patienter i yderområder lægelig præhospital diagnostik/behandling og hurtig transporttil definitiv behandling.At kunne varetage interhospitale overflytninger af kritisk syge patienter.At bringe specialkyndige læger, herunder en koordinerende læge, ud til skade-/sygdomsstedog/eller andre sygehuse.

Lægehelikopterens opgave er primært at varetage opgaver vedr. udrykning til patienter med akuttelivstruende tilstande, som på grund af afstande eller vanskelige trafikale forhold ikke kan løses medambulance og lægebil. Lægehelikopteren skal således tilgodese yderområder og det stigende behovfor overførsel til specialiserede behandlingssteder som fx de fire traumecentre, hjertecentre o.lign.Med finansiering fra TrygFonden gennemfører Region Sjælland og Region Hovedstaden en fælles for-søgsordning med en lægehelikopter. Forsøgsordningen startede den 1. maj 2010 og løber 1½ år fremtil den 1. november 2011. Som led i donationen indgår en sundhedsfaglig og samfundsøkonomiskevaluering og et tilhørende phd-forløb. Evalueringen sker i samarbejde med de øvrige regioner og ennational følgegruppe. Se nedenstående boks for en nærmere beskrivelse.Forsøgsordning i Region Sjælland og Region HovedstadenTrygFonden har bevilget 50 mio. kr. til en forsøgsordning med lægehelikopter i Region Sjælland og Region Ho-vedstaden. Forsøget startede 1. maj 2010 og varer 1½ år.Helikopteren dækker de to regioner bortset fra Bornholm og har base i Ringsted. Den kan gennemføre missioneri de lyse timer af døgnet og kan fra basen i Ringsted nå frem overalt på Sjælland indenfor 25 minutter. Det erfravalgt at inkludere aften-/nattetimerne, da det er mere omkostningstungt og kompliceret, og belastningen ermindre.Helikopterberedskabet har været i udbud, og der er indgået kontrakt med FALCK DRF Luftambulance A/S.Helikopteren bemandes med en pilot, en ambulancebehandler uddannet som HEMS Crew Member (trænet i na-vigation, kommunikation og flyteknik) samt en speciallæge i anæstesiologi med særlige kompetencer i forhold tilhåndtering af traumepatienter og andre kritisk syge. Helikopteren er udstyret med medicin og behandlings- ogmonitoreringsudstyr samt udstyr til kommunikation med øvrige præhospitale enheder og sygehuse på sammemåde som ambulancer og lægebiler.Ordningen evalueres mht. omkostningseffektivitet og nyttevirkning samt mht. befolkningens holdning til ordnin-gen.De første erfaringerI perioden 1. maj til 1. august 2010 har helikopteren foretaget i alt 240 missioner, fordelt på 212 såkaldte HEMS-flyvninger (akuthjælp på skadesteder) og 28 HICAMS-flyvninger (overflytning af patienter mellem sygehuse).Lægehelikopteren er i gennemsnit blevet sendt af sted på 2,6 indsatser pr. dag. Der har været en stor spredningi antallet af flyvninger, som fordeler sig på mellem 0 og 6 missioner dagligt. Helikopteren har været holdt på jor-den på grund af dårligt vejr i 3 procent af beredskabstiden, hvilket er et lidt lavere niveau end internationale erfa-ringer.I 11 tilfælde har der været en anmodning fra en vagtcentral om lægehelikopterens indsats, som ikke har kunnetimødekommes, fordi helikopteren var på en anden mission. Prioriteringen af helikopterens indsats foregår i etsamarbejde mellem vagtcentralen og helikopterlægerne.

7. Uddannelse og kvalitetDet er vigtigt, at de sundhedsprofessionelle, som bemander akutfunktionerne og de nære sundheds-tilbud i form af lægehuse, sundheds- og akuthuse m.v. og skal løse opgaverne i fremtidens sundheds-væsen, har de fornødne kvalifikationer og kompetencer til at varetage disse funktioner.

Videreuddannelse af sygeplejersker på akutområdet

På baggrund af et forslag fra Dansk Sygeplejeråd om en national uddannelse i akutsygepleje har der iudvalget været en drøftelse af videreuddannelse af sygeplejersker på akutområdet.Dansk Sygeplejeråd foreslår, at der oprettes en landsdækkende, modulopbyget videreuddannelse,som giver mulighed for forskellige specialiseringer. Der lægges vægt på, at der er tale om en videre-uddannelse tæt knyttet til klinikken.Udvalget finder, at der fremadrettet kan vise sig behov for tiltag til mere ensartede videreuddannelses-tilbud på akutområdet. En foreløbig afdækning viser stor variation i de lokale uddannelsestilbud, ogder vil løbende – både i de fælles akutmodtagelser og de nære sundhedstilbud – kunne opstå nye op-gaver.På den baggrund anbefaler udvalget, at der arbejdes videre med forslaget fra Dansk Sygeplejeråd.Udvalget finder samtidig, at der er behov for et bredt beslutningsgrundlag, hvori de forskellige eksiste-rende uddannelsesinitiativer på området indgår, samt at et eventuelt videreuddannelsestilbud afhæn-ger af en nærmere vurdering af konkrete efteruddannelsesbehov set i lyset af de tilbud, som skal ind-gå i akutberedskabet.Udvalget har noteret sig, at der pågår en afdækning og overvejelser i regi af Danske Regioner om deforskellige efteruddannelsestilbud i regionerne, samt at der i regi af Sundhedsstyrelsen er nedsat enarbejdsgruppe, der skal udarbejde et oplæg til en ny videreuddannelse for sygeplejersker med fokuspå sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorer og i særlig grad kroniske patienter med tværgå-ende patientforløb. Arbejdsgruppen vil arbejde frem til den 1. april 2011 med henblik på igangsættelseaf uddannelsen primo 2012.

Efter- og videreuddannelse af læger på akutområdet

Udvalget har noteret, at der i lighed med de øvrige personalegrupper på akutområdet kan vise sig etbehov for efteruddannelse af læger til varetagelse af funktionerne i henholdsvis de fælles akutmodta-gelser, almen praksis/lægevagt og det præhospitale område.

Udvalget har også haft en drøftelse af det akutmedicinske område. Drøftelsen var bl.a. foranlediget afdebatten om, hvorvidt der bør oprettes et nyt speciale i akutmedicin.Udvalget finder det vigtigt, at det i forbindelse med oprettelsen af de nye fælles akutmodtagelser sik-res, at personalet har de rette kompetencer, samt at der sker en løbende kompetenceudvikling. Ud-valget finder, at det nuværende system, hvor akutmedicin er et fagområde med tilgang fra flere for-skellige specialer, giver et fleksibelt system med en bred rekrutteringsbaggrund til de stadigt størreakutafdelinger.Bemandingen af de nye akutmodtagelser på sygehusene er tværfaglig, og derfor er kompetenceudvik-ling ikke alene et spørgsmål om de enkelte lægers kompetencer, jf. ovenstående. Det er dog udval-gets vurdering, at modellen med akutmedicin som fagområde med fordel kan styrkes og videreudvik-les.I den forbindelse har udvalget noteret, at Sundhedsstyrelsen sammen med Det Nationale Råd for Læ-gers Videreuddannelse i år har igangsat en evaluering af speciallægeuddannelsen.Derfor har udvalget i brev af 10. marts 2010 opfordret Sundhedsstyrelsen til sammen med Det Natio-nale Råd for Lægers Videreuddannelse at se nærmere på det akutmedicinske område som led i eva-lueringen af speciallægeuddannelsen. Udvalget påpegede i den sammenhæng, at man bl.a. finder detrelevant at undersøge, hvordan fagområdemodellen kan styrkes og opdyrkes yderligere, bl.a. medhenblik på at gøre det attraktivt at søge ind på fagområdet akutmedicin.Sundhedsstyrelsen har oplyst, at opfordringen vil indgå i Sundhedsstyrelsens videre arbejde med eva-lueringen af speciallægeuddannelsen. Det akutmedicinske område vil således blive inddraget i evalue-ringen. Evalueringen gennemføres i perioden 2010 – 2012, og på baggrund af evalueringen skal lavesen handlingsplan for den videre proces for udviklingen af strukturen i speciallægeuddannelsen.

Bilag A. Kommissorium for udvalg om det præ-hospitale akutberedskabI regeringsgrundlagetMulighedernes Samfundfra november 2007 indgår, at akutberedskabet skalindrettes, sådan at hjælpen under normale omstændigheder kan være fremme inden for 15 minutterefter opkald til 112.Den fremtidige sygehusstruktur hviler på to centrale elementer. For det første en samling af den spe-cialiserede behandling (det ”første ben”). For det andet en udbygning af den præhospitale indsats ogde nære tilbud (det ”andet ben”).Etableringen af den nye sygehusstruktur vil i praksis først ske over en længere årrække, i takt med atde nye eller moderniserede sygehuse færdiggøres. Men det er vigtigt, at arbejdet med den præhospi-tale indsats går i gang, så der sikres et solidt og klart grundlag for indsatsen, der kan fastholde befolk-ningens tryghed i takt med at den nye sygehusstruktur gradvist etableres – særligt i områder, hvorsamlingen af den specialiserede behandling vil betyde længere afstand til et sygehus.Det centrale sigtepunkt er, at der i alle egne af landet skabes tryghed for, at befolkningen hurtigt kankomme i relevant behandling. Den præhospitale indsats skal tilbyde hurtig og effektiv transportmulig-hed og tidlig livreddende indsats. Og nære tilbud til behandling af mindre skader (skadeklinikker/almenpraksis) kan være et middel til at afhjælpe ulemper ved større afstande og skabe større tryghed.Som følge af den tætte sammenhæng mellem de to ben i den nye sygehusstruktur har regeringenfastlagt det som en forudsætning for endeligt statsligt tilsagn til nye sygehusinvesteringer med støttefra kvalitetsfonden at regionerne udarbejder klare, detaljerede og realistiske planer for, hvordan denpræhospitale indsats skal udvikles i takt med samlingen af sygehusenes opgaver med henblik på, atrelevant og kvalificeret behandling kan påbegyndes hurtigst muligt.Arbejdet er dermed en integreret del af forberedelsen af den nye sygehusstruktur.I finanslovsaftalen for 2008 fremgår det, at der er enighed om at nedbringe responstiden ved akut til-kald med henblik på, at hjælpen under normale omstændigheder kan være fremme inden for 15 minut-ter efter opkald til 112. Det fremgår endvidere, at der nedsættes et udvalg med relevante parter, dernærmere skal vurdere og kortlægge behovet for kapacitetsudvidelsen af det præhospitale beredskab itilknytning til den fremtidige sygehusstruktur.Af økonomiaftalen for 2009 fremgår, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Finansministeriet,Danske Regioner, KL og Sundhedsstyrelsen vil deltage i udvalget. Det fremgår endvidere, at udvalgetkan indkalde eksperter til at deltage i dele af udvalgsarbejdet.I finanslovsaftalen for 2009 er aftalt, at der afsættes 250 mio. kr. fra de resterende 10 mia. kr. til ny sy-gehusstruktur i kvalitetsfonden til facilitering af løsninger i udkantsområder med store afstande, derudmøntes i forlængelse af udvalgsarbejdet, og som skal understøtte en samlet sygehusstruktur medtryghed til befolkningen. Fokus for støtten skal være facilitering af løsninger på det præhospitale om-råde i udkantsområder med store afstande, herunder organisering af nære tilbud i form af fx skadekli-nik/lægehus i eksisterende lokaler. Det fremgår endvidere af finanslovsaftalen for 2009, at der for atøge befolkningens tryghed på bl.a. øer og udkantsområder afsættes 100 mio. kr. fra kvalitetspuljen i2011 til etablering af en lægehelikopterordning.

På baggrund af en indstilling fra det nedsatte ekspertpanel vedr. sygehusinvesteringer udmøntede re-geringen ultimo januar 2009 efter drøftelse med Danske Regioner de første 15 mia.kr. fra kvalitetsfon-den til en ny sygehusstruktur. Med de foreløbige tilsagn er optrykt et landkort, hvor hovedkonturerne afen fremtidig sygehusstruktur, med 18 akutsygehuse plus Rigshospitalet samt 3 sygehuse med modifi-ceret akutfunktion, tegner sig.Udvalget har på den baggrund til opgave nærmere at vurdere og kortlægge behovet for kapacitet ogorganisering af det præhospitale beredskab i tilknytning til den fremtidige sygehusstruktur. Udvalgetskal tage udgangspunkt i en målsætning om, at hjælpen under normale omstændigheder kan værefremme inden for 15 minutter efter opkald til 112.Udgangspunktet ift., hvad der forstås ved hjælp, er en ambulance eller en anden præhospital enhed,som kan give førstehjælp/indlede præhospital behandling indtil en eventuel fornøden ambulance erfremme. Konkret kan præhospitale enheder være fx lægebiler, akutbiler (bemandet med sygeplejer-sker eller niveau III behandlere (paramedicinere)), hurtigresponsenheder bemandet med niveau III be-handler samt omfatte praktiserende læger, hjemmesygeplejersker og redningsberedskabet.Udvalget skal ligeledes vurdere, hvordan faciliteringen af løsninger på det præhospitale område i ud-kantsområder med store afstande samt etablering af en lægehelikopterordning vil indvirke på udmønt-ningen af målsætningen om, at der under normale omstændigheder skal være hjælp fremme inden for15 minutter efter opkald til 112.Udvalget opstiller principper for faciliteringen af løsninger på der præhospitale område i udkantsområ-der, herunder scenarier for den geografiske dækning.Udvalget opstiller ligeledes modeller for etableringen af en lægehelikopterordning.Udvalget skal på den baggrund:1. Beskrive den nuværende præhospitale indsats i regionerne – herunder responstider, sygehus-struktur og hvilken præhospital indsats, der tilbydes, samt den indsats, der implementeres i lysetaf de netop afholdte udbud vedr. bl.a. ambulanceberedskabet og den planlagte præhospitale ind-sats i regionerne som led i sygehusinvesteringer og påtænkte strukturændringer.2. Vurdere, hvordan faciliteringen af løsninger på det præhospitale område i udkantsområder medstore afstande samt etablering af en helikopterordning indvirker på udmøntningen af målsætnin-gen om, at der under normale omstændigheder skal være hjælp fremme inden for 15 minutter ef-ter opkald til 112.3. Opstille principper for, hvordan faciliteringen af løsninger på det præhospitale område i udkants-områder med store afstande skal ske, fx ved anvendelse af nuværende vagtlægeordning, skade-klinikker i almen praksis eller ved sygehuse. Herunder opstille scenarier for den geografiskedækning, jf. også placeringen af de fremtidige akutsygehuse.4. Opstille principper for, hvordan organiseringen af en helikopterordning kan være, og hvordan he-likopterordningen kan indgå i det præhospitale beredskab.5. På baggrund af beskrivelsen og vurderingen i pkt. 1 og 2 sammenholdt med den forventede frem-tidige sygehusstruktur vurdere behovet for præhospital indsats, herunder vurdere hvilken hjælpder er behov for, og hvem hjælpen kan ydes af i lyset af, at hjælpen under normale omstændig-heder skal være fremme inden for 15 minutter efter opkald til 112.6. Opstille samlede scenarier for den fremtidige udvikling i den præhospitale og nære indsats i regi-onerne, herunder realisering af målsætningen om, at der under normale omstændigheder vil væ-re hjælp fremme inden for 15 minutter efter opkald til 112.7. Vurdere de økonomiske konsekvenser af de opstillede scenarier, herunder tage hensyn til mulig-heder for omprioriteringer i forhold til den nuværende indsats.