SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 63: Ekspertpanelets indstilling til regeringen vedrørende prioriteringen af de resterende midler fra kvalitetsfonden (fase II) samt pressemeddelelse herom

IndholdsfortegnelseForord ............................................................................................................................................ 51. Ekspertpanelets nedsættelse og baggrund ................................................................................. 61.1 Baggrund og kommissorium ............................................................................................... 61.2 Panelets og sekretariatets sammensætning .......................................................................... 71.3 Arbejdets tilrettelæggelse .................................................................................................... 82. Sammenfatning ....................................................................................................................... 112.1 Synspunkter, kriterier og metode ...................................................................................... 112.2 Screening, vurderinger og indstillinger ............................................................................. 143. Synspunkter på fremtidens sygehusstruktur ............................................................................ 193.1 Faglig bæredygtighed og specialisering ............................................................................ 203.2 Styrkelse af den præhospitale indsats ................................................................................ 213.3 Den teknologiske udvikling, patientroller og ændrede arbejdsgange ............................... 233.4 Effektiv vidensspredning og -deling ................................................................................. 263.5 Det danske somatiske sygehusvæsen i år 2020 ................................................................. 273.6 Opsummering .................................................................................................................... 304. Ekspertpanelets metode og tilgang .......................................................................................... 314.1 Operationalisering af vurderingsprincipper....................................................................... 314.1.1 Vurderingskriterier for sygehusplanerne .................................................................... 314.1.2 Vurderingskriterier for de enkelte investeringsprojekter ........................................... 334.2. Ekspertpanelets dimensioneringsovervejelser .................................................................. 364.2.1 Fremskrivning ............................................................................................................ 394.2.2 Kapacitetsudnyttelse................................................................................................... 414.2.3 Arealstandarder .......................................................................................................... 444.2.4 Økonomi ..................................................................................................................... 475. Gennemgang og vurdering af de enkelte regioners større anlægsprojekter og sygehusplaner 505.1 Fakta om de fem regioner.................................................................................................. 505.2 Region Nordjylland ........................................................................................................... 535.2.1 Fakta om regionen ...................................................................................................... 535.2.2 Samling af funktioner og specialer på færre enheder ................................................. 535.2.3 Særligt om akutområdet og den præhospitale indsats ................................................ 555.2.4 Sammenhæng med andre regioner ............................................................................. 575.2.5 Større strukturelle anlægsprojekter i regionen ........................................................... 585.3 Region Midtjylland ........................................................................................................... 615.3.1 Fakta om regionen ...................................................................................................... 615.3.2 Samling af funktioner og specialer på færre enheder ................................................. 615.3.3 Særligt om akutområdet og den præhospitale indsats ................................................ 635.3.4 Sammenhæng med andre regioner ............................................................................. 665.3.5 Større strukturelle anlægsprojekter i regionen ........................................................... 665.4 Region Syddanmark .......................................................................................................... 715.4.1 Fakta om regionen ...................................................................................................... 715.4.2 Samling af funktioner og specialer på færre enheder ................................................. 715.4.3 Særligt om akutområdet og præhospital indsats......................................................... 735.4.4 Sammenhæng med andre regioner ............................................................................. 765.4.5 Større strukturelle anlægsprojekter i regionen ........................................................... 765.5 Region Sjælland ................................................................................................................ 805.5.1 Fakta om regionen ...................................................................................................... 805.5.2 Samling af funktioner og specialer på færre enheder ................................................. 805.5.3 Særligt om akutområdet og den præhospitale indsats ................................................ 825.5.4 Sammenhæng med andre regioner ............................................................................. 855.5.5 Større strukturelle anlægsprojekter i regionen ........................................................... 865.6 Region Hovedstaden ......................................................................................................... 89

ForordRegeringen og Danske Regioner tilkendegav i aftalen om regionernes økonomi for 2008, at derer behov for strukturændringer i sygehusvæsenet og heraf følgende investeringer i fysiske til-pasninger, ny teknologi og apparatur for at realisere målsætningen om et tidssvarende sygehus-væsen baseret på sundhedsfaglig bæredygtighed. Ekspertpanelet blev nedsat i efteråret 2007 ogfik til opgave at vurdere de konkrete større anlægsprojekter fra regionerne i forhold til en rækkeaftalte principper.Regeringen afsatte efterfølgende som led i kvalitetsreformen 25 mia. kr. i en kvalitetsfond tilinvesteringer i en ny og forbedret sygehusstruktur ud over regionernes almindelige anlægsram-mer. Med økonomiaftalen for 2010 blev aftalt en samlet investeringsramme på 40 mia. kr. inkl.regional egenfinansiering.Denne investeringssatsning, hvor de fem regioners projektplaner vurderes i et langsigtet per-spektiv, og det danske sygehusvæsen betragtes som en helhed, bidrager efter panelets vurderingtil et sygehusvæsen af høj kvalitet og effektivitet til gavn for patienterne, personalet, og det dan-ske samfund.I alt 16 hospitalsprojekter indstilles til at få støtte fra kvalitetsfonden. Her er både tale om heltnybyggede hospitaler og til- og ombygninger på eksisterende matrikler. Fælles for projekterneer, at de alle spiller en vigtig rolle i samlingen af specialer på færre matrikler. Samtidig indstil-les kvalitetsfondsstøtte til 13 ud af de i alt 18 sygehuse, der skal udgøre Danmarks akutsygehus-struktur, hvilket giver et betydeligt kvalitetsløft i patientbehandlingen. Panelet vurderer, at dissebyggeprojekter, hvor patientforløb, logistik, kvalitet og sikkerhed indtænkes fra begyndelsen,vil resultere i en markant forbedring af det danske hospitalsvæsen.Regeringen og Danske Regioner aftalte med økonomiaftalen for 2009, at udmøntningen af mid-lerne til sygehusinvesteringer opdeles i to faser. Ekspertpanelet afgav i november 2008 på bag-grund af en vurdering af regionernes sygehusplaner og konkrete projekter indstilling om 11investeringsprojekter, med en samlet investeringsramme på godt 25 mia. kr. Med nærværenderapport indstiller panelet støtte til yderligere fem projekter samt forhøjelse af investeringsram-men for et projekt fra første fase. Panelet indstiller en samlet investeringsramme for projekternepå godt 16 mia. kr.At udmøntningen af kvalitetsfondsmidlerne har været opdelt i to faser, vurderes at have haft enrække fordele. Det har bl.a. betydet, at panelet i forbindelse med indstillingen om fordelingen afmidler i denne afsluttende fase har kunnet tilgodese, at der i foråret 2010 i Region Sjælland ogRegion Hovedstaden er vedtaget nye og ambitiøse hospitalsplaner. Samtidig er det paneletsvurdering, at disse ændrede forudsætninger i forhold til før-screeningen i efteråret 2009 samt detforhold, at regionerne i fase 2 har taget udgangspunkt i panelets dimensioneringsforudsætningerbegrunder en mindre udvidelse af den samlede investeringsramme. Panelet indstiller på denbaggrund til regeringen, at den samlede investeringsramme øges fra 40 mia. kr. til 41,4 mia. kr.Det er vort håb, at panelets indstilling, som afgives i enighed, vil bidrage til at tilvejebringe etvelfunderet, åbent og velbelyst grundlag for de kommende vigtige beslutninger om investerin-ger i det danske sygehusvæsen.København, 17. november 2010Ragnhild AslaksenKjeld Møller PedersenBo BrismarHans KirkErik Juhl, formand

1. Ekspertpanelets nedsættelse og baggrund1.1 Baggrund og kommissoriumKommunalreformen giver med nedlæggelsen af amterne og dannelsen af regionerne en historiskmulighed for at fremtidssikre sundhedsvæsenet og skabe bedre vilkår for patienterne.Dels har regionerne en særdeles vigtig opgave med at samle og samordne de tidligere amterssundhedsvæsen.Dels blev der som en udmøntning af sundhedsloven i regi af Sundhedsstyrelsen gennemført engennemgang af de enkelte specialer for, at Sundhedsstyrelsen på den baggrund kan fastsætteanbefalinger og krav til specialeplanlægningen. Specialeplanen blev offentliggjort i juni 2010.Akutberedskabet var det første område, som blev gennemgået, bl.a. fordi store ændringer her vilfå konsekvenser for gennemgangen af de fleste andre specialer samt for de fysiske rammer.Regeringen og Danske Regioner blev i forbindelse med aftalen om regionernes økonomi for2008 enige om, at der er behov for strukturændringer i sygehusvæsenet og heraf følgende inve-steringer i fysiske tilpasninger, ny teknologi og apparatur for at realisere målsætningen om ettidssvarende og bæredygtigt sygehusvæsen. Med Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning errammerne nu sat for den hidtil største omlægning og samling af den specialiserede behandlingpå sygehusene i Danmark.Regeringen og Danske Regioner aftalte i økonomiaftalen for 2008 endvidere at nedsætte et eks-pertpanel, der skal vurdere de konkrete større anlægsprojekter i forhold til en række i økonomi-aftalen fastlagte principper vedrørende samling af enheder, driftsøkonomisk rentabilitet, effekti-vitet og kvalitet.Regeringen afsatte som led i kvalitetsreformen fra 2007 25 mia. kr. i perioden 2009 til 2018 tilinvesteringer i en ny og forbedret sygehusstruktur. Af regeringsgrundlagetMulighedernes sam-fundfra november 2007 fremgår det endvidere, at regeringen ved udmøntningen af midlernesystematisk vil tilgodese de regioner og sygehusprojekter, som får mest ud af pengene.I forbindelse med økonomiaftalen for regionernes økonomi for 2009 aftalte regeringen og Dan-ske Regioner en proces for udmøntningen af midlerne til sygehusinvesteringer. Udmøntningenaf den samlede ramme på i alt 25 mia. kr. i perioden 2009-18 opdeles i to faser, hvor der ud-møntes 15 mia. kr. i første runde og 10 mia. kr. i anden runde. I økonomiaftalen mellem rege-ringen og Danske Regioner fra 2010 tilføjes, at der med tillæg af regional egenfinansiering kanigangsættes investeringer for 40 mia. kr. i en moderne sygehusstruktur over de kommende år.Vedrørende den videre proces fremgår det konkret af økonomiaftalen for 2010:”Regeringen og Danske Regioner blev med aftalen om regionernes økonomi for 2009 enige om en køreplan, hvoref-ter udmøntningen af den samlede ramme er opdelt i to omgange med en udmøntning af 15 mia. kr. i første fase, mensde resterende 10 mia. kr. udmøntes i anden fase.Det mellem regeringen og Danske Regioner aftalte ekspertpanel afsluttede i efteråret 2008 en screening af de femregioners anlægsprojekter. På baggrund af ekspertpanelets indstilling udmeldte regeringen den 26. januar 2009foreløbige tilsagn for i alt 15 mia. kr., der omfattede de prioriterede projekter i fase 1 med en samlet investerings-ramme på godt 25 mia.kr. inkl. regional egenfinansiering.Ekspertpanelet vil i 2010 foretage en indstilling til regeringen om, hvordan de resterende midler til sygehuse frakvalitetsfonden skal udmøntes (fase 2). Regionerne indsender projekter til ekspertpanelet senest 1. juni 2010.

7Ekspertpanelets indstilling til regeringen vedrørende fase 2 afgives medio november 2010. Regeringen meddeler efterdrøftelse med Danske Regioner foreløbige tilsagn om midler til konkrete investeringsprojekter. På baggrund herafkvalificerer og detaljerer regionerne de konkrete projekter på baggrund af den udmeldte investeringsramme. Projek-terne forelægges herefter ekspertpanelet i en løbende proces, tilsvarende projekter prioriteret i fase 1, hvor paneletindstiller til regeringen som grundlag for regeringens endelige tilsagn, der meddeles efter drøftelse med DanskeRegioner. Når de sidste endelige tilsagn er givet, ophører ekspertpanelets opgaver.Der vil blive stillet krav om effektivitetsgevinster ved investeringerne, som skal medgå til at finansiere aktivitetsvækstpå sygehusene i takt med, at gevinsterne realiseres. Investeringerne skal muliggøre en mere effektiv opgaveløsning ogressourceanvendelse via bedre logistik og ny teknologi og moderne og energieffektive løsninger, der ligger ud overde almindelige, løbende produktivitetsforbedringer i sygehusvæsenet. Der gives ikke mulighed for lånefinansiering afeffektivitetsgevinsterne. Der er endvidere enighed om, at nye investeringer vil aflaste behovet for den løbende renove-ring og vedligeholdelse af sygehusene”.

Af kommissoriet for ekspertpanelets arbejde fremgår det endvidere:”Ekspertpanelet skal vurdere de konkrete større strukturelle anlægsprojekter i forhold til principperne i bilag 2 iøkonomiaftalen for 2008, herunder bl.a. samling af enheder, driftsøkonomisk rentabilitet, effektivitet og kvalitet. Detskal bl.a. ske på baggrund af dialog med de enkelte regioner om de konkrete projektforslag og antagelserne heri.…Ekspertpanelet afgiver indstilling til regeringen om, hvorvidt de enkelte projekter opfylder målsætningerne og prin-cipperne, jf. bilag 2, med henblik på gennem en løbende drøftelse med Danske Regioner at tage stilling til udmønt-ning og finansiering af de prioriterede projekter, der vedrører fremtidens sygehusstruktur.…For at få overblik over investeringsbehovet i de enkelte regioner samt den samlede og overordnede sygehusstrukturfor hele landet skal ekspertpanelet foretage en grundig gennemgang af de fem regioners planer for fremtidens syge-husstruktur med udgangspunkt i bl.a. samling af funktioner på færre enheder, som vurderes at være den overordnedeforudsætning for ændringerne i sygehusstrukturen i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger.Gennemgangen skal sikre panelet det bedst mulige grundlag for at kunne vurdere de konkrete projekter, så de samletset understøtter en rationel sygehusstruktur.…Panelets vurdering af de enkelte projekter skal ske i forhold til de fastsatte principper vedr. produktivitetsforbedrin-ger, driftsøkonomisk rentabilitet, medfinansiering, kvalitet mv. Det forudsættes, at panelets arbejde sker i tæt dialogmed de enkelte regioner om de konkrete projekter og antagelserne heri.…Panelets medlemmer skal besidde en kombination af kompetencer, der tilsammen udgør stor indsigt inden for syge-husdrift både vedr. bl.a. faglig bæredygtighed, økonomisk drift, logistik og større sygehusbyggerier”.

9Der blev hen over sommeren 2009 udarbejdet en før-screening af de projekter, som var langt iplanlægningsprocessen, og som regionerne ønskede at søge støtte til i fase 2. Dermed har derværet en løbende dialog mellem ekspertpanelet og regionerne. På baggrund af før-screeningenindstillede panelet til regeringen, hvilke af regionernes projekter panelet fandt opfyldte kriteri-erne for at understøtte en moderne sygehusstruktur. De konkrete projekter udmeldte statsmini-steren i sin åbningstale i oktober 2009.Regionerne blev i forbindelse med fase 2 bedt om at indsende materiale senest den 1. juni 2010med henblik på, at ekspertpanelet kan aflevere nærværende indstilling til regeringen i november2010. Panelet har indhentet yderligere materiale fra enkelte af regionerne og har drøftet det ind-sendte materiale ved en række møder i sommeren og efteråret 2010.Panelet har i forbindelse med vurdering af ansøgningerne om endeligt tilsagn til de forhånds-godkendte projekter indhentet rådgivning fra konsulentfirmaet Deloitte. Opgaven består over-ordnet i at bidrage til ekspertpanelets vurdering af, om man kan betrygges i, at regionen arbejdermed et projekt, der realiseres inden for den fastlagte ramme. Mere konkret er opgaven for kon-sulenterne at vurdere følgende områder:•••••Den beskrevne projektorganisering i forhold til særligt at medvirke til at sikre en be-tryggende bygge- og økonomistyring i byggefasen.Den beskrevne risikovurdering og den anvendte metode/tilgang for denne, uvildigcontrolling heraf, beskrevne procedurer for løbende risikovurderinger, retningslinjer forløbende rapportering, samt fastlagt ansvar i forhold til opfølgning herpå.Den forudsatte projekterings- og byggetid.Beskrivelsen af, hvordan projektet giver mere effektive løsninger i arealudnyttelsen ogmuliggør en mere effektiv opgaveløsning og ressourceanvendelse via bedre logistik,ændrede og nye arbejdsgange, ny teknologi og høj standard.Projektets tilgang i forhold til vurdering og realisering af rationaliseringsgevinster ogdet angivne niveau herfor i forhold til de samlede driftsudgifter.

10Læsevejledning:Nærværende rapport er en vurdering af regionernes sygehusprojekter i fase 2, hvor det drejer sigom projekterne i Aalborg, Gødstrup, Aabenraa, Køge, Bispebjerg og Hillerød. Rapporten eropbygget som første rapport fra november 2008, men kan læses selvstændigt, da beregningsfor-udsætninger mv. er medtaget. Der er således en del gentagelser i forhold til panelets afrapporte-ring fra november 2008 (særligt ikapitel 4).Ekspertpanelet har ved sin indstilling til regeringen valgt at lægge vægt på, at de prioriteredeprojekter medvirker til at skabe en sammenhængende og fremtidssikret sygehusstruktur for heleDanmark som helhed og dermed supplerer rapporten fra 2008. Indstillingerne er gengivet isammenfatningen,jf. kapitel 2.Panelet har derfor gjort sig nogle overvejelser om, hvilke fakto-rer der ud over principperne fra økonomiaftalen for 2008 forventes at være afgørende for frem-tidens sygehuse og dermed af betydning for en langsigtet sygehusstruktur,jf. kapitel 3.Samtidighar ekspertpanelet i forbindelse med indstillingen lagt vægt på, at der skabes mulighed for im-plementering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger på akutområdet.Panelets metode og tilgang, herunder overvejelser om dimensionering, er nærmere beskrevet ikapitel 4.Kapitel 5indeholder en summarisk beskrivelse af de fem regioners sygehusplaner og størreinvesteringsprojekter og ekspertpanelets vurdering heraf.Kapitel 6indeholder ekspertpanelets samlede indstilling til regeringen. Ekspertpanelets kom-missorium er optrykt i bilaget.

2.1 Synspunkter, kriterier og metodeKommunalreformen gav med nedlæggelsen af amterne og dannelsen af regionerne en historiskmulighed for at fremtidssikre sundhedsvæsenet og skabe bedre vilkår for patienterne.Regeringen og Danske Regioner blev i forbindelse med aftalen om regionernes økonomi for2008 enige om, at der er behov for strukturændringer i sygehusvæsenet og heraf følgende inve-steringer i fysiske tilpasninger, ny teknologi og apparatur for at realisere målsætningen om ettidssvarende og bæredygtigt sygehusvæsen. Der er enighed om, at samling af funktioner påfærre enheder er den overordnede forudsætning for ændringer i sygehusstrukturen. Der blevsamtidig i aftalen fastsat en række principper for fremtidens sygehusinvesteringer. Principperne,omhandler bl.a. samling af enheder, kvalitet, driftsøkonomisk rentabilitet samt effektivitet.Ekspertpanelets vurderinger skal medvirke til, at disse muligheder og principper realiseres i dekommende års sygehusinvesteringer.Hvordan udviklingen i sundhedsvæsenet vil forme sig, er forbundet med stor usikkerhed – ogdet er i sagens natur ikke muligt at give et præcist bud på, hvordan denne udvikling vil influerepå indretningen af sygehusvæsenet.Ekspertpanelet har i sit arbejde – i forlængelse af panelets kommissorium og principperne iøkonomiaftalen for 2008 valgt at pege på nogle udviklingstendenser, som panelet vurderer, vilhave betydning for sygehusvæsenet i de kommende år – og dermed også betydning for, hvordanen sammenhængende, fremtidssikret sygehusstruktur vil se ud for landet som helhed.Ekspertpanelet har samtidig konkret valgt at operationalisere vurderingen i to led: Dels en vur-dering af selve sygehusplanerne, dels en vurdering af de konkrete projekter. For hvert led harpanelet fastlagt en række ”overskrifter”, der fastlægger de centrale vurderingskriterier.Panelets samlede prioritering af de enkelte investeringsprojekter – såvel i panelets første scree-ning i 2008 som i forbindelse med nærværende afsluttende rapportering – er dermed resultatetaf en sammenvejning af projektvurderingen og vurderingen af den pågældende regions syge-husplan. Denne tilgang afspejler, at de enkelte investeringsprojekter ikke kan ses adskilt fra densamlede sygehusplan. Tværtimod er det den samlede sygehusplans struktur og rationale, derbestemmer, om der ud af de samlede investeringer opnås en moderne, bæredygtig – og merefremtidssikret – sygehusstruktur som tilsigtet.Vurderingen af sygehusplanerne har fokuseret på:•Samling af funktioner og specialer på færre enheder•Efterlevelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger på akutområdet•Den præhospitale indsats•Sammenhæng til andre regioner

Vurderingen af de konkrete anlægsprojekter har taget udgangspunkt i:•Projektets rolle i en ny sygehusstruktur, såvel regionalt som for landet som helhed•Mulige alternativer•Behovsfremskrivning, kapacitetsudnyttelse, arealbehov og økonomi•Produktivitets- og driftsforbedringerVed planlægningen af en ny sygehusstruktur, der skal række langt frem i tiden, og hvor de stør-ste anlægsprojekter først vil stå færdige om 10-15 år, er de grundlæggende antagelser om udvik-lingen i behandlingsbehov, kapacitetsudnyttelse og arealstandarder helt centrale.Panelet foretog derfor i forbindelse med den første screening i 2008 en nærmere vurdering afregionernes forudsætninger vedrørende dimensionering, kapacitetsudnyttelse og økonomi. Påden baggrund er det panelets vurdering, at man bør anlægge en forsigtig tilgang til såvel dimen-sioneringen som forudsætninger om kapacitets- og arealudnyttelse.På det grundlag, jf. opsummerende nedenfor, har panelet foretaget en tilpasning af de konkreteinvesteringsrammer for de prioriterede sygehusprojekter.Det fremtidige behandlingsbehov:Panelet finder, at den betydelige usikkerhed, der knytter sigtil udviklingen i behandlingsbehovet om 15-20 år, tilsiger, at der ved planlægningen udvises storforsigtighed i forhold til dimensioneringen. Det er meget vanskeligt præcist at forudsige udvik-lingen – som vil blive påvirket af bl.a. sygdomsudvikling, udviklingen i behandlingsformer, denteknologiske udvikling osv. Som led i denne udvikling kan også tænkes et skift fra sygehuse tilandre aktører, fx praksissektoren og kommunerne samt øget anvendelse af hjemmebehandlingog kapaciteten i den private sektor.Det, der planlægges nu, står først klar til brug om måske 10 år – hvor behovene kan have ændretsig markant. Det er derfor centralt at undgå at overdimensionere byggeriet, da det fordyrer bådeanlægs- og driftssiden. I stedet bør der lægges vægt på en fleksibel struktur/byggeri, så ændrin-ger i behov kan imødekommes.Samlet er det panelets vurdering, at den generelle usikkerhed ved behovsfremskrivninger og etsamtidigt forsigtighedsprincip tilsiger en generel reduktion i regionernes dimensionering. Pane-let er herunder tvivlende over for, om der er grundlag for forøgelser af det samlede sygehusare-al. Omlægningen fra flersengsstuer til en øget andel enestuer forudsættes i den forbindelse kunat have relativt begrænset betydning arealmæssigt, når der indtænkes innovative løsninger ogsamtænkes med øvrige patientarealer. Den nye akutstruktur og den sammenhængende styrkedepræhospitale og kommunale indsats bør også alt andet lige trække i retning af et mindre syge-husforbrug.Det er endvidere panelets vurdering, at overvejelser i forhold til den fremtidige udvikling, sam-menholdt med regionernes (forskelligartede) behovsfremskrivning, understøtter en differentierettilpasning i regionernes dimensionering med udgangspunkt i en forventet stigning i antal ambu-lante behandlinger på omkring 50 pct. og en forventet sengereduktion på omkring 20 pct. i peri-oden fra 2007 til 2020. De nyeste tal for 2008 og 2009 indikerer, at panelets antagelser ligger påden forsigtige side, og at forudsætningerne dermed ikke synes at føre til en for lav, fremtidigkapacitet.Kapacitetsudnyttelse:Panelet finder, at nye investeringer skal resultere i mere effektive løs-ninger i arealudnyttelsen og muliggøre en mere effektiv opgaveløsning og ressourceanvendelsevia bedre logistik, ny teknologi, nye arbejdsgange og høj standard. Det er et af de centrale prin-

13cipper i forbindelse med de nye sygehusinvesteringer. Der må om 10-20 år forudsættes bedre ogmere effektive løsninger end dagens standarder.Panelet vurderer samlet, at der er grundlag for styrkede krav i forhold til kapacitetsudnyttelsen.Ekspertpanelet finder, at det bør være muligt at anlægge en mere nuanceret tilgang til kapaci-tetsudnyttelse, og at regionerne i forbindelse med den nye sygehusstruktur – hvor funktionersamles, og antallet af hospitaler med akutmodtagelse reduceres væsentligt – udnytter mulighe-derne for at sikre en bedre arbejdstilrettelæggelse, med øget kapacitetsudnyttelse.Panelet finder, at en bedre kapacitetsudnyttelse har betydelige konsekvenser for dimensionerin-gen, og at der dermed er grundlag for en generel tilpasning af projekternes dimensionering base-ret på kravet om en styrket kapacitetsudnyttelse. Et niveau omkring 245 dage á 7 timer vil ek-sempelvis svare til en øget kapacitetsudnyttelse af behandlingsarealerne på ca. 30 pct. i forholdtil en forudsætning om 220 dage á 6 timer, hvilket isoleret set svarer til en nedjustering af di-mensioneringen på sygehusniveau på 8 pct.Hertil kommer effekten af en bedre arbejdstilrettelæggelse og bedre udstyr i forhold til kapaci-tetsudnyttelsen per driftstime. Hvor hurtigt den enkelte behandling, kontrol, scanning eller lig-nende kan gennemføres, har betydning for, hvor mange patienter, der kan behandles med densamme kapacitet, også uden at åbningstiden ændres. Ekspertpanelet finder, at de af Danske Re-gioner fastsatte tider for ambulatoriebesøg mv. (hhv. 45 minutter til medicinske patienter og 30minutter til kirurgiske patienter) er højt sat og giver mulighed for en bedre kapacitetsudnyttelse.Arealstandarder:Samlet vurderer panelet, at der er grundlag for en øget arealeffektivitet. Etfor højt arealforbrug er uhensigtsmæssigt, såvel anlægsøkonomisk som i forhold til den seneredrift heraf.Panelet vurderer, dermed at der samlet er grundlag for en tilpasning i dimensioneringen baseretpå forudsætningen om en øget arealeffektivitet. Konkret finder panelet endvidere, at der børforetages en differentieret tilpasning i dimensioneringen med udgangspunkt i en gennemsnitligarealnorm for enestuer på omkring 33-35 m�. Betydningen af en reduceret standard for enestuerafspejles i, at en ændring fra 40 til 33-35 m� nettoareal vil reducere sengearealbehovet med 13-18 pct., hvilket isoleret set svarer til en nedjustering af dimensioneringen på projektniveau påca. 2 pct. netto, og op til ca. 4 pct. brutto. Kontorfaciliteter er et andet område, hvor der kanvære potentiale for en øget arealeffektivitet. Panelet forudsætter en brutto-/nettofaktor på 2,0 forsomatik og 1,8 for psykiatri.Byggepriser:Det vurderes, at der ikke kan fastsættes et helt ensartet prisniveau. Samlet vurde-res i forhold til nybyggeri, at et prisniveau på samlet maksimalt 29.000 kr./m� (totalpris inkl.apparatur mv., 09-pl), heraf 5.800 kr./m� til apparatur, IT og løst inventar, svarende til 25 pct. afbyggeudgift på 23.200 kr./m� for universitetssygehusbyggerier på barmark/barmarkslignende,herunder begrundet i ekstra udgifter til byggestyring. For øvrige nybyggerier og tilbygningervurderes et niveau på maksimalt 27.000 kr./m� (totalpris inkl. apparatur mv., 09-pl) heraf 4.500kr./m� til apparatur, IT og løst inventar, svarende til 20 pct. af byggeudgift på 22.500 kr./m�. Forpsykiatrien vurderes et niveau på indtil 22.000 kr./m� (totalpris inkl. apparatur mv., 09-pl). Om-bygningsudgifterne vil variere afhængigt af den konkrete sammensætning af ombygning ogrenovering, og der er derfor alene foretaget en generel tilpasning (reduktion) af udgifterne med20 pct.Panelet har i forbindelse med de første projekter til endelig godkendelse i 2010 – dvs. projektermed foreløbigt tilsagn fra primo 2009 som dermed er noget længere fremme i planlægningsfa-sen – konstateret et anvendt prisniveau, der i flere tilfælde ligger under panelets beregningsfor-udsætning.

Ekspertpanelet lægger vægt på, at der i regionerne prioriteres de nødvendige midler til appara-tur. Derfor er der i de opgjorte arealpriser forudsat et råderum til finansiering af apparatur på 20-25 pct. Det er vigtigt, at en region i den konkrete byggefase anvender de afsatte apparaturmidlerpå en hensigtsmæssig måde, så man fx ikke investerer hele beløbet på én gang, så store dele afapparaturet reelt kommer til at køre efter samme reinvesteringscyklus. I stedet bør der sikresgenanvendelse hvor der kan, og så til gengæld ske en reservering af de uudnyttede dele af appa-raturrammen til reinvesteringer efter ibrugtagelsen. Det er omvendt centralt, at genanvendelse afapparatur ikke blot fører til brug af apparaturrammen på andre dele af et sygehusprojekt.Udgifter til parkering er tillagt investeringsrammen, uændret i forhold til den regionale forud-sætning. I det omfang der indgår personaleparkeringspladser i de opgjorte regionale udgifter,kan der derfor afhængigt af de konkrete forhold og forudsætninger være et muligt råderum forden enkelte region til omprioritering. Herudover kan færre parkeringspladser til personale haveen gunstig effekt i forhold til anvendelsen af kollektive transportmidler og derigennem ogsåmedvirke til en mindre miljømæssig belastning.

2.2 Screening, vurderinger og indstillingerEkspertpanelet har ved sin indstilling til regeringen lagt vægt på, at de prioriterede projektermedvirker til at skabe en sammenhængende og fremtidssikret sygehusstruktur for hele Dan-mark. Ekspertpanelets vurdering af de enkelte regioners sygehusplaner og anlægsprojekter ogpanelets indstilling til regeringen er gengivet nedenfor.Panelets gennemgang har for de prioriterede projekter resulteret i reduktioner af projekternesdimensionering og samlede anlægsøkonomi baseret på kravet om en styrket kapacitetsudnyttel-se og arealeffektivitet, usikkerheden om behovsfremskrivningen og de fastlagte byggepriser.Konkret foreslås dels en differentieret tilpasning, omfattende de regioner og projekter, der skil-ler sig markant ud i forhold til antagelser om det fremtidige kapacitetsbehov, arealstandarder,dels en generel tilpasning afspejlende et krav om en øget arealeffektivitet og kapacitetsudnyttel-se samt den generelle usikkerhed om det fremtidige behov, der som nævnt tilsiger en afdæmpetdimensionering og fleksible løsninger.Da regionerne i forbindelse med ansøgningerne til nærværende fase 2 i vid udstrækning harfulgt panelets beregningsmæssige forudsætninger mht. arealnormer og kapacitetsudnyttelse mv.er panelets generelle/tværgående tilpasning i fase 2 justeret, afspejlende de ændrede regionaleforudsætninger. De konkret baserede tilpasninger med udgangspunkt i de regionale forudsæt-ninger om arealnormer mv. er således ikke gennemført i de omfang regionen har fulgt forudsæt-ningerne. Og den generelle, tværgående tilpasning baseret på usikkerhed om fremtidens behovog bedre kapacitetsudnyttelse mv. er tilsvarende lempet i det omfang, regionerne har skærpetderes forudsætninger vedr. kapacitetsudnyttelse.Det er centralt at understrege, at der med de fastlagte økonomiske rammer ikke er tilsigtet endetailstyring af regionernes projekter. De forudsætninger om behovsfremskrivning, dimensione-ring og kapacitetsudnyttelse mv., som ligger til grund for panelets tilpasning, er ikke hver forsig forudsat bindende for projektets realisering. Inden for den konkrete investeringsramme kanregionen i projekteringsfasen fastlægge de løsninger, der er hensigtsmæssige lokalt – underiagttagelse af de generelle principper om bl.a. bedre kapacitetsudnyttelse.At den økonomiske ramme ligger fast fra starten er efter panelets opfattelse centralt som led i atfremme de nødvendige omkostningseffektive og innovative løsninger, når regionerne går ind iden mere konkrete projektfase. Det skaber også forudsigelighed for planlæggerne.

Med tilpasningen tages der højde for kravet om effektive løsninger på anlægssiden. På driftssi-den vurderer panelet, at det forudsatte konkrete effektiviseringspotentiale bør fastlægges i for-bindelse med den endelige tilsagnsfase, hvor de konkrete projekter ligger mere detaljeret oplyst.Panelet finder, at et på forhånd fastlagt mål for effektivitetsgevinsten, som regionen/sygehusetskal arbejde hen imod at realisere, i sig selv er en væsentlig forudsætning for, at potentialet rea-liseres. Ekspertpanelet har i forbindelse med panelets indstilling til regeringen i 2010 om deførste endelige tilsagn fastlagt et konkret niveau for effektiviseringskravet på 6-8 pct. af detberørte sygehus’ driftsudgifter, varierende efter særligt graden af nybyggeri, der skal realiseres iår 1 efter ibrugtagelsen af det nye sygehus.Samlede indstillingerKonkret finder ekspertpanelet, at der i denne sidste fase er grundlag for at prioritere seks inve-steringsprojekter med en samlet investeringsramme på godt 16 mia. kr.Panelet indstiller, at de kommende finansieringstilsagn ledsages af en rækkeforudsætningeroganbefalinger.Forudsætningerne vedrører forhold, som efter panelets opfattelse bør være tilvejebragt, indender gives endelige tilsagn. Der er således tale om bindende forudsætninger.Anbefalingerne vedrører forhold, som er centrale i forhold til den fremtidige struktur, og somderfor også principielt bør være gennemført som forudsætning for de endelige tilsagn. Regio-nernes realisering af disse forhold kan imidlertid strække sig ud over den periode, hvor de ende-lige tilsagn til de enkelte projekter udmøntes, og panelet har derfor valgt at fremlægge disseforhold som anbefalinger, således de ikke tidsmæssigt blokerer for det endelige tilsagn.Region Nordjylland:Ekspertpanelet vurderer overordnet set, at Region Nordjylland har udarbejdet en plan, der påvæsentlige områder er i overensstemmelse med præmisserne om en rationel og moderne syge-husstruktur også på længere sigt. Der sker en koncentration af behandlingen på færre enheder,nogle matrikler lukkes helt, og regionen følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for så vidt an-går de fælles akutmodtagelser. Et højt specialiseret sygehus i Aalborg og i alt to fælles akut-modtagelser samt en akutfunktion i Thisted i formaliseret samarbejde med Aalborg Sygehusforekommer at give en naturlig balance imellem tilgængelighed og kvalitet i betragtning af be-folkningsunderlaget og regionens geografi.Panelet har i løbet af 2009 været i dialog med Region Nordjylland vedrørende Aalborg Sygehusog drøftet supplerende materiale- På baggrund heraf anbefaler panelet, at en samling af funktio-nerne fra Aalborg Sygehus Syd og Sygehus Nord ved nybyggeri i Aalborg Øst bør prioriteres.Aalborg Sygehus har uanset regionsgrænser en central placering, hvor også området omkringViborg vil kunne ’føde’ Aalborg Sygehus med patienter, der har behov for højt specialiseretbehandling.Ekspertpanelet indstiller samlettil regeringen, at der for Region Nordjylland fastlægges ensamlet investeringsramme (totalramme inkl. apparatur og regional egenfinansiering) på 4,1mia. kr. til nybyggeri i Aalborg Øst (09-pl). Investeringsrammen erstatter tidligere indstillinginvesteringsramme i fase 1 på 3,2 mia. kr. (09-pl). Ekspertpaneletindstillersamtidig, at derfastlægges en række forudsætninger for et endeligt statsligt tilsagn om kvalitetsfondsmidler:•at der for det prioriterede projekt udarbejdes en mere detaljeret projektbeskrivelse mv.inden for den fastlagte samlede investeringsramme (jf. økonomiaftalen for 2009).•at der foreligger klare, detaljerede og realistiske planer for, hvordan den præhospitaleindsats udvikles i takt med samlingen af sygehusenes opgaver.

Herudover anbefaler ekspertpanelet:•at akutte patienter modtages i en fælles akutmodtagelse, jf. Sundhedsstyrelsens akutrap-port.•at der ikke realiseres et nyt sygehus Himmerland.Region Midtjylland:Ekspertpanelet vurderer overordnet set, at Region Midtjylland har udarbejdet en plan, der påvæsentlige områder er i overensstemmelse med præmisserne om en rationel og moderne syge-husstruktur også på længere sigt. Der sker en koncentration af behandlingen på færre enheder,en del af de mindre sygehuse lukkes helt, og regionen følger i det væsentligste Sundhedsstyrel-sens anbefalinger, for så vidt angår de fælles akutmodtagelser. Et universitetshospital, der sam-ler de højt specialiserede hospitalsfunktioner, og i alt fem fælles akutmodtagelser forekommer atgive en naturlig balance imellem tilgængelighed og kvalitet i betragtning af befolkningsunderla-get og regionens geografi.Panelet har i løbet af 2009 været i dialog med Region Midtjylland og drøftet supplerende mate-riale og på baggrund heraf anbefaler panelet, at en samling af hospitalerne i Vestjylland vednybyggeri i Gødstrup bør prioriteres. Regionshospitalet skal være akuthospital for et optageom-råde på ca. 5.000 km�.Ekspertpanelet indstiller samlettil regeringen, at der for Region Midtjylland fastlægges ensamlet investeringsramme (totalramme inkl. apparatur og regional egenfinansiering) på 3,15mia. kr.(09-pl) til Regionshospitalet i Gødstrup. Ekspertpaneletindstillersamtidig, at der fast-lægges en række forudsætninger for et endeligt statsligt tilsagn om kvalitetsfondsmidler:•at der for det prioriterede projekt udarbejdes en mere detaljeret projektbeskrivelse mv. in-den for de fastlagte samlede investeringsrammer (jf. økonomiaftalen for 2009).•at der foreligger klare, detaljerede og realistiske planer for, hvordan den præhospitale ind-sats udvikles i takt med samlingen af sygehusenes opgaver.•at der realiseres en besparelse på driften for de omfattede enheder, som ligger ud over dealmindelige løbende produktivitetsforbedringer i sygehusvæsenet. Niveauet fastlægges en-deligt i forbindelse med det endelige tilsagn.Herudover anbefaler ekspertpanelet:•at der besluttes yderligere reduktioner i antallet af matrikler.•at akutte patienter modtages i en fælles akutmodtagelse, jf. Sundhedsstyrelsens akutrap-port.Region Syddanmark:Ekspertpanelet vurderer overordnet, at Region Syddanmark har udarbejdet en plan, der på man-ge områder er i overensstemmelse med præmisserne om en rationel og moderne sygehusstrukturogså på længere sigt. Ekspertpanelet finder det dog problematisk, at Region Syddanmark ikkelever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om visiteret adgang til de fælles akutmodtagelser.Ekspertpanelet finder, at ét hospital der samler de højt specialiserede funktioner og i alt firefælles akutmodtagelser forekommer at give en naturlig balance imellem tilgængelighed og kva-litet i betragtning af befolkningsunderlaget og regionens geografi.Ekspertpanelet støtter, at der sker en samling af hospitalerne i Sønderjylland ved udbygning iAabenraa, og panelet anbefaler, at projektet bør prioriteres.

17Ekspertpanelet indstiller samlettil regeringen, at der for Region Syddanmark fastlægges ensamlet investeringsramme (totalramme inkl. apparatur og regional egenfinansiering) på 1,25mia. kr. (09-pl) til udbygning af Aabenraa Sygehus. Ekspertpaneletindstillersamtidig, at derfastlægges en række forudsætninger for et endeligt statsligt tilsagn om kvalitetsfondsmidler:•at der for det prioriterede projekt udarbejdes en mere detaljeret projektbeskrivelse mv.inden for de fastlagte samlede investeringsrammer (jf. økonomiaftalen for 2009).•at der foreligger klare, detaljerede og realistiske planer for, hvordan den præhospitaleindsats udvikles i takt med samlingen af sygehusenes opgaver.•at der realiseres en besparelse på driften for de omfattede enheder, som ligger ud over dealmindelige løbende produktivitetsforbedringer i sygehusvæsenet. Niveauet fastlæggesendeligt i forbindelse med det endelige tilsagn.Herudover anbefaler ekspertpanelet:•at regionen efterlever Sundhedsstyrelsens udmeldinger på det akutte område, herunderanbefalingen om visiteret adgang til akutmodtagelser.•at akutte patienter modtages i en fælles akutmodtagelse, jf. Sundhedsstyrelsens akut-rapport.•at der besluttes yderligere reduktioner i antallet af matrikler.Region Sjælland:Ekspertpanelet vurderer, at Region Sjælland har udarbejdet en plan, der på væsentlige områderer i overensstemmelse med præmisserne om en rationel og moderne sygehusstruktur også pålængere sigt. Der sker en koncentration af behandlingen på færre enheder, nogle matrikler luk-kes helt, og regionen følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for så vidt angår samling af despecialiserede funktioner. En placering af hovedsygehuset i Køge vurderes hensigtsmæssig bådei forhold til befolkningstæthed, tilgængelighed, rekruttering og udbygningsmuligheder, og i alttre fælles akutmodtagelser samt en modificeret akutmodtagelse i Nykøbing F., forekommer atgive en naturlig balance imellem tilgængelighed og kvalitet i betragtning af befolkningsunderla-get og regionens geografi.Ekspertpanelet anbefaler, at en større koncentration af behandlingen, herunder en samling af denspecialiserede behandling i Region Sjælland, ved nybyggeri på matriklen i Køge bør prioriteres.Ekspertpanelet indstiller samlettil regeringen, at der for Region Sjælland fastlægges en samletinvesteringsramme (totalramme inkl. apparatur og regional egenfinansiering) på 4,0 mia. kr.(09-pl) til nybyggeri på matriklen i Køge. Ekspertpaneletindstillersamtidig, at der fastlæggesen række forudsætninger for et endeligt statsligt tilsagn om kvalitetsfondsmidler:•at der for det prioriterede projekt udarbejdes en mere detaljeret projektbeskrivelse mv.inden for den fastlagte samlede investeringsrammer (jf. økonomiaftalen for 2009).•at der foreligger klare, detaljerede og realistiske planer for, hvordan den præhospitaleindsats udvikles i takt med samlingen af sygehusenes opgaver.•at der realiseres en besparelse på driften for de omfattede enheder, som ligger ud over dealmindelige løbende produktivitetsforbedringer i sygehusvæsenet. Niveauet fastlæggesendeligt i forbindelse med det endelige tilsagn.Herudover anbefaler ekspertpanelet:•at regionen efterlever Sundhedsstyrelsens udmeldinger på det akutte område, herunderanbefalingen om visiteret adgang til akutmodtagelser.•at akutte patienter modtages i en fælles akutmodtagelse, jf. Sundhedsstyrelsens akut-rapport.•at planen implementeres som tiltænkt, herunder at de planlagte samlinger af funktionerog lukninger af de mindre enheder effektueres.

Region Hovedstaden:Ekspertpanelet vurderer overordnet set, at Region Hovedstaden har udarbejdet en plan, der påvæsentlige områder er i overensstemmelse med præmisserne om en rationel og moderne syge-husstruktur, også på længere sigt. Der sker en væsentlig koncentration af behandlingen på færreenheder, hvor mange af de mindre sygehuse lukkes helt. Rigshospitalet samt fire områdesyge-huse med fælles akutmodtagelser forekommer at give en naturlig balance imellem tilgængelig-hed og kvalitet i betragtning af befolkningsunderlaget og regionens geografi.Ud fra en samlet vurdering finder panelet, at projekterne i Hillerød og på Bispebjerg Hospitalbør prioriteres. Begge hospitaler skal være fremtidige akuthospitaler for en befolkning på hhv.317.000 og 404.000 indbyggere og skal samtidig rumme en betydelig samling af funktioner iforbindelse med lukningen af hhv. Helsingør og Frederikssund i planlægningsområde Nordsamt Frederiksberg i planlægningsområde Byen.Ekspertpanelet indstiller samlettil regeringen, at der for Region Hovedstaden fastlægges ensamlet investeringsramme (totalramme inkl. apparatur og regional egenfinansiering) på 3,8mia. kr. (09-pl) til nybyggeri i Hillerød samt en samlet investeringsramme til ny- og ombygningaf Bispebjerg Hospital på 2,95 mia. kr. (09-pl).Ekspertpaneletindstillersamtidig, at der fast-lægges en række forudsætninger for et endeligt statsligt tilsagn om kvalitetsfondsmidler:•at der for de prioriterede projekter udarbejdes mere detaljerede projektbeskrivelser mv.inden for de fastlagte samlede investeringsrammer (jf. økonomiaftalen for 2009).•at der foreligger klare, detaljerede og realistiske planer for, hvordan den præhospitaleindsats udvikles i takt med samlingen af sygehusenes opgaver.•at der realiseres en besparelse på driften for de omfattede enheder, som ligger ud over dealmindelige løbende produktivitetsforbedringer i sygehusvæsenet. Niveauet fastlæggesendeligt i forbindelse med det endelige tilsagn.Herudover anbefaler ekspertpanelet:•at regionen efterlever Sundhedsstyrelsens udmeldinger på det akutte område, herunderanbefalingen om visiteret adgang til akutmodtagelser•at akutte patienter modtages i en fælles akutmodtagelse, jf. Sundhedsstyrelsens akut-rapport.•at planen implementeres som tiltænkt, herunder at de planlagte samlinger af funktionerog lukninger af de mindre enheder effektueres.

3. Synspunkter på fremtidens sygehusstrukturHvordan udviklingen i sundhedsvæsenet vil forme sig, er forbundet med stor usikkerhed – ogdet er i sagens natur ikke muligt at give et præcist bud på, hvordan denne udvikling vil influerepå indretningen af sygehusvæsenet. Ekspertpanelet har i dette kapitel i forlængelse af paneletskommissorium og økonomiaftalens principper valgt at pege på nogle udviklingstendenser, sompanelet vurderer, vil have betydning for sygehusvæsenet i de kommende år – og dermed ogsåbetydning for, hvordan en sammenhængende, fremtidssikret sygehusstruktur vil se ud for landetsom helhed. Disse betragtninger ligger således uden for panelets kommissorium, men anses somvigtige i forhold til de kommende sygehusbyggerier.Fremtidens sygehusvæsen skal udnytte de muligheder behandlings- og driftsmæssigt som etomfattende renoverings- og nybygningsprogram muliggør, sikre vedvarende fornyelse fagligtog driftsmæssigt og sikre sammenhæng i behandlingen for patienten såvel internt på det enkeltesygehus som i forhold til primærsektoren. Det forudsætter bl.a. fokus på såvel en ledelsesmæs-sig som en bygningsmæssig understøttelse af patientforløb, herunder forbedrede logistiske løs-ninger (både i forhold til patienter og personale, men også i forhold til forsyning af varer, madmv.).De større strukturelle anlægsprojekter, som regionerne planlægger, og som ekspertpanelet erblevet bedt om at vurdere, har i de fleste tilfælde en tidshorisont på mellem 5 og 10 år – og destørste af projekterne vil formentligt først stå klar om 10-15 år. De lange byggetider, hvor derbindes store økonomiske midler i de enkelte sygehusbyggeri, stiller sammen med den teknologi-ske udvikling generelt, og på sundhedsområdet specifikt, store krav til bl.a. fleksibiliteten. Derkan og vil ske en stor udvikling inden for sundhedsvæsenet i de kommende 10 til 15 år. Og den-ne udvikling vil have betydning for, hvordan der sikres en sygehusstruktur for Danmark, derogså lever op til fremtidens udfordringer.Fremtidens sygehus må derfor ikke planlægges og bygges som en simpel lineær fortsættelse affortiden. Fremtidens sygehus er ikke lig med selv det nyeste af dagens sygehuse. Der skal tæn-kes mindst 10 år frem, før flere af sygehusene overhovedet tages i brug. Udfordringerne til flek-sibilitet er store, idet man kan forvente, at en stor del af den teknologi, som skal stå til rådighedfor sygehusene i 2020 slet ikke er kendt i dag. På den anden side må det heller ikke blive forluftige visioner, men baseret på de tendenser, som allerede kan spores i udlandet (i forhold tilteknologi, byggeteknik arbejdstilrettelæggelse mv.). Med det omfattende investeringsprogramskal der være plads til nytænkning omkring organisering, logistik og brug af teknologiske mu-ligheder.Med de påtænkte investeringer skal der kunne høstes betydelige produktivitetsforbedringer.Nytænkning om arbejdstilrettelæggelse og ibrugtagning af nye behandlingsmetoder er en væ-sentlig forudsætning herfor. Design- og arbejdsmæssigt bliver den store andel af enestuer påfremtidens sygehuse en særlig udfordring. ”Lange, lige gange” og øgede gåafstande for persona-let er ikke en fremtidssikret løsning. Satsningen på enestuer er nødvendig, og god arkitektursamt ændrede arbejdsgange med fremskudte sygeplejerske stationer vurderes at kunne løse den-ne udfordring.Ekspertpanelet finder det afgørende, at regionerne sikrer en systematisk vidensopsamling og -deling omkring etableringen af de nye sygehuse, så der drages fælles nytte af erfaringerne, og deenkelte regioner ikke hver især bruger tid og ressourcer herpå.Panelet anbefaler, at der bør ske en løbende evaluering og tilpasning af en så stor satsning i detdanske sygehusvæsen – også under den lange planlægnings- og byggeperiode.

3.1 Faglig bæredygtighed og specialiseringEt væsentligt formål med strukturreformen på sundhedsområdet er at højne kvaliteten i sund-hedsvæsenet indenfor de afsatte økonomiske rammer. I sygehusvæsenet er en forudsætningherfor, at flere funktioner samles på færre steder, end tilfældet er i dag. Der er således i stigendeomfang dokumentation for en positiv sammenhæng mellem volumen og kvalitet på både specia-list- og afdelingsniveau samt for nytten af tæt multidisciplinært samarbejde mellem flere specia-ler. Det må forventes, at den fremtidige udvikling vil forstærke denne tendens, og at der vil bli-ve efterspurgt dokumenteret effektivitet og dokumenteret høj kvalitet. Den fremtidige sygehus-struktur giver ligeledes et bedre fundament for forskning og uddannelse.Samtidig vil sygehusvæsenet formentlig i stigende grad blive udsat for international konkurren-ce, bl.a. i EU-sammenhæng. Ekspertpanelet finder endvidere, at der i højere grad bliver behovfor aftaler med internationale samarbejdspartnere, da der vil være behandlinger, som Danmarkikke kan varetage alene.Samling af funktioner på færre enheder er den helt overordnede forudsætning for ændringer isygehusstrukturen. Beslutningen om betydelige investeringer over de kommende år udspringeraf denne præmis, der også er gennemgående for den politiske aftale om specialeplanlægningenfra 2006 og Sundhedsstyrelsens rapport om et styrket akutberedskab fra juni 2007.I forlængelse af den politiske aftale om specialeplanlægning fra 2006 er der i regi af Sundheds-styrelsen gennemført et omfattende arbejde med at samle den specialiserede behandling i Dan-mark på færre sygehuse. I juni 2010 blev den nye specialeplan meldt ud og den nye organiseringaf den specialiserede behandling skal som udgangspunkt være implementeret 1. januar 2011.Det er en grundlæggende præmis i den nye specialeplan, at koncentrationen af funktioner påfærre enheder er nødvendig for at opretholde den faglige bæredygtighed. I Sundhedsstyrelsensvurdering af, om en behandling er specialiseret, har det primære fokus været en samlet stilling-tagen til behandlingens kompleksitet, sygdommens sjældenhed samt ressourceforbruget.Formålet med den store omlægning og samling af den specialiserede behandling har været atsikre høj kvalitet i behandlingen og helhed i patientforløbene under hensyntagen til en effektivressourceudnyttelse. I Specialeplan 2010 er funktionerne på de specialiserede områder inddelt ihøjt specialiserede funktioner og regionsfunktioner1. Fremover vil den højt specialiserede be-handling som hovedregel være samlet på 1-3 sygehuse i landet mens regionsfunktionerne somhovedregel vil være samlet på 1-3 sygehuse i regionen. Placeringen af specialfunktioner er sketunder hensyntagen til geografisk fordeling og regionale og specialespecifikke forskelle, hvilkethar medført, at der på nogle få områder er godkendt flere end tre steder til varetagelse af enfunktion på landsplan henholdsvis i den enkelte region.Ud over, at en koncentration af funktioner på færre enheder er nødvendig for at opretholde denfaglige bæredygtighed og sikre en mere effektiv drift, vil en samling også kunne bidrage til enhensigtsmæssig anvendelse af personaleressourcerne.Nødvendigheden af at samle funktioner på færre enheder gør sig ikke mindst gældende på detakutte område, hvor det er afgørende, at akut syge eller tilskadekomne umiddelbart har adgang1

21til en bred vifte af specialiserede lægelige og sundhedsfaglige kompetencer og specialiseretudstyr. Sundhedsstyrelsen har i gennemgangen af akutberedskabet rådgivet om, hvilke lægefag-lige specialer og hvilket udstyr der bør være til stede i en fælles akutmodtagelse, samt hvor stortbefolkningsunderlaget skal være for at sikre den nødvendige rutine. Mange steder i landet kandet være en udfordring at rekruttere tilstrækkeligt personale og sikre det nødvendige befolk-ningsunderlag for at leve op til de sundhedsfaglige anbefalinger. At der er et hospital tæt på, kandog give borgerne en falsk tryghed, hvis der ikke findes den nødvendige ekspertise og det nød-vendige udstyr. Det er med andre ord vigtigt, at akut syge modtages på et hospital, der besidderden nødvendige ekspertise og faciliteter, så patienten ikke skal transporteres videre med forsin-kelse til følge.For at opnå de kvalitetsmæssige og faglige forbedringer forbundet med oprettelsen af fællesakutmodtagelser, er det imidlertid afgørende, at disse implementeres som tiltænkt. Det indebæ-rer bl.a., at der er speciallæger i tilstedeværelsesvagt i akutmodtagelsen i specialerne kirurgi,ortopædisk kirurgi, anæstesiologi, intern medicin og speciallæger med kompetence i at foretageakutte ultralydsundersøgelser døgnet rundt. Herudover forudsætter implementeringen af fællesakutmodtagelser et mere tværsektorielt og tværfagligt samarbejde. Samtidig er det vigtigt, atøvrige anbefalinger vedrørende akutområdet følges. Det gælder særligt anbefalingen vedrørendevisiteret modtagelse, der vurderes at være af afgørende betydning for en optimal funktion på defælles akutmodtagelser.

3.2 Styrkelse af den præhospitale indsatsAt kvalitet om nødvendigt må gå forud for nærhed er et led i den politiske aftale fra 2006. Ensamling af akutte funktioner på færre enheder medfører uundgåeligt, at dele af befolkningen vilfå længere til det nærmeste akuthospital, når de bliver akut syge eller kommer til skade. Eks-pertpanelet finder, at der skal være en fornuftig balance mellem på den ene side den ulempe,som en øget afstand til akutsygehuset kan give befolkningen, og på den anden side den kvali-tetsgevinst, som de færre, men bedre, personalemæssigt såvel som apparaturmæssigt, udstyredeakutsygehuse kan præstere. Panelet finder det desuden afgørende at styrke den præhospitaleindsats, dvs. den indsats, der ydes for patienterne, indtil de kommer på hospitalet. Det er medandre ord ikke transporttiden i sig selv, der er problemet. Det er tiden til, at patienten modtagerden relevante hjælp, der er afgørende.Ved akut sygdom eller skade er det derfor afgørende, at borgerne ved, hvor de skal henvendesig. En entydig og visiteret indgang til akutsystemet vil medvirke til at skabe tryghed for bor-gerne og til at sikre en hurtig og korrekt visitation af den akutte patient. Derved sikres, at patien-ten fra start får det rette behandlingstilbud på det rette niveau, samt at der sker en effektiv udnyt-telse af sundhedsvæsenets ressourcer.Der er i dag en række forskellige indgange til akutsystemet,jf. figur 3.1 nedenfor.Ud over de ifiguren viste indgange er der også i nogle regioner i modstrid med Sundhedsstyrelsens anbefa-linger mulighed for, at patienterne kan henvende sig direkte på en skadestue eller skadeklinikmed akut opstået sygdom eller skade, dvs. der er uvisiteret adgang.

Det er endvidere vigtigt, at den præhospitale hjælp er til stede så hurtigt som muligt, og dennødvendige behandling i relevante tilfælde allerede kan påbegyndes på vej til nærmeste akut-modtagelse. Der er på det præhospitale område sket en stor udvikling i de seneste år. Hvor dertidligere stort set alene var tale om transport af syge og tilskadekomne, består den præhospitaleindsats i dag af egentlig behandling. Ekspertisen er således til stede allerede under transportentil hospitalet, og behandlingen påbegyndes i mange tilfælde allerede inden, patienten ankommertil hospitalet. Men en længere transporttid betyder, at den præhospitale indsats skal indrettesmed henblik på at understøtte fremtidens sygehusstruktur. Telemedicinske løsninger har vist sigat kunne styrke den præhospitale indsats, og der vurderes her at være et uudnyttet potentiale.Historisk har der været to parallelle udviklingstendenser i sundhedsvæsenet. Den ene tendens eren øget specialisering som ovenfor beskrevet. Den anden tendens er grundlag for en decentrali-sering, idet man i dag kan udføre en række behandlinger med stadig mindre personaleindsats, påkortere tid, med færre hjælpemidler og med mindre teknologisk set-up (fx i lægepraksis eller ihjemmet). Disse modsatrettede udviklingstræk skal begge afspejle sig i fremtidens sygehus-struktur. Centraliseringen af dele af sygehusindsatsen må ikke blive en hindring for at udnytte

23decentraliseringsmuligheder, men bør i stedet blive en forudsætning, understøttet af et øget brugaf telemedicin, videokonference, billedtransmission, robotteknologi, on-line it mm.Nære tilbud i form af fx skadesklinikker med sundhedsfagligt personale, kan medvirke til atafhjælpe ulemper ved større afstande og skabe større tryghed i områder med relativt store af-stande til sygehuse med fælles akutmodtagelser. Samtidig vil såvel almen praksis som kommu-ner have en øget rolle i tilrettelæggelsen af behandlingen af patienter med kroniske sygdomme,jf. Sundhedsstyrelsens kronikermodel.Panelet vurderer, at almen praksis – i en ny og mere bæredygtig struktur med større praksisen-heder – med fordel kan påtage sig en større rolle i forhold til visitation og behandling af akuttepatienter. Almen praksis indgår allerede i dag i det akutte beredskab. Udgangspunktet er, atalmen praksis/lægevagten så vidt muligt varetager og færdiggør undersøgelse og behandling afpatienter med lettere akutte sygdomme og skader, som ikke kræver sygehusbehandling og del-tager i visitationen til de akutte modtageafdelinger.Ekspertpanelet har noteret sig, at det i finanslovsaftalerne for 2009 og 2010 er aftalt, at der i altafsættes 600 mio. kr. til facilitering af løsninger i udkantsområder med relativt store afstande,herunder lægehelikopterordninger. Midlerne skal udmøntes således:•100 mio. kr. til etablering af fuldt udbyggede sundheds- og akuthuse – som udgangs-punkt i eksisterende bygninger.•300 mio. kr. til lægehuse, sundheds- og akuthuse i udkantsområder tilpasset lokale for-hold – som udgangspunkt til indkøb af apparatur samt til ombygning af eksisterendebygninger.•50 mio. kr. til udbygning af præhospitale beredskaber.•100 mio.kr. til helikopterordninger mv.•50 mio. kr. til målrettet kompetenceløft til sundhedsprofessionelle med særlige opgaveri forhold til sundheds- og akuthuse / præhospitale beredskaber (sygeplejersker, parame-dicinere m.fl.) samt uddannelse af særlige førstehjælpere.

3.3 Den teknologiske udvikling, patientroller og ændrede arbejdsgangeSundhedsvæsenet er kendetegnet ved stærke drivkræfter og en hurtig udvikling. Videnskabeligeog teknologiske fremskridt har forbedret behandlingsmulighederne markant. Sygdomme, dertidligere var uhelbredelige, kan nu behandles eller holdes under kontrol. Samtidig ændrer syg-domsmønsteret sig, befolkningen bliver ældre, men samtidig sundere, og den øgede fokus påforebyggelse og forbedret behandling er begyndt at give resultater. Levetiden er stigende, og pånogle områder (fx hjerterelaterede dødsfald) er sygdomshyppigheden faldende. Endvidere harteknologien (eksempelvis billeddiagnostikken og genetikken) givet mulighed for at stille langtmere præcise diagnoser og for at individualisere behandlingen.Ekspertpanelet vurderer, at en række af nedenstående faktorer vil have en mærkbar indflydelsepå, hvordan fremtidens sygehuse mest hensigtsmæssigt indrettes, så de kan bidrage til sammen-hængende patientforløb.Den hurtige teknologiske og videnskabelige udviklingDet gælder først og fremmest den teknologiske udvikling og den generelle IT-understøttelse afsundhedsvæsenets opgaver. Det må forventes, at sundhedsvæsenet over de næste 10 år i langthøjere grad vil kunne dele oplysninger på tværs af afdelinger, hospitaler, regioner og sektorer,end det er tilfældet i dag. En styrket anvendelse af IT vil være med til at tydeliggøre, at hospita-lerne udgør en del af et komplekst behandlingsnetværk, hvori der kan indgå andre hospitaler,andre regioner, kommuner og praktiserende læger i patientforløbene. Den teknologiske udvik-ling og IT-understøttelse, fx i form af fælles elektroniske patientjournaler, mulighed for bookingpå tværs af enheder og telemedicin, vil understøtte et sammenhængende patientforløb, hvor den

24rette information er til stede, når der er brug for den. Dette vil også kunne medvirke til at redu-cere svartider på prøver mv.Der vil bl.a. ske stigende udnyttelse af den teknologiske viden, som vil muliggøre diagnostik,behandling og kontrolbesøg over afstande (telemedicin) i langt højere grad end hidtil. Speciali-ster andre steder i landet eller for så vidt verden over vil kunne medvirke ved operationer, ogrøntgen-beskrivelser mv. kan foregå overalt i verden med øget kvalitet og effektivitet til følge.De højt specialiserede hospitaler kan samarbejde med de mindre hospitaler og praktiserendelæger. Og man kan forvente at kunne behandle og kontrollere et stigende antal patienter i dereseget hjem, hvilket kan reducere trækket på hospitaler, ambulatorier og delvist også på almenpraksis.Telemedicin er et eksempel på, hvordan teknologien og de nye muligheder, den åbner, er med tilat lette patienternes hverdag. Kronikere og ældre medicinske patienter kan i et vist omfang und-gå at blive indlagt på hospitalet og køre til jævnlige kontroller på hospitalet. Telemedicin kan påden måde medvirke til at øge livskvaliteten for patienterne, også fordi patienterne i højere grader inddraget i deres egen behandling samtidig med at de har adgang til specialiseret rådgivningog vejledning.Fremtidens patienterPatientrollen ændrer sig. Flere patienter i dag har mere viden om egen sygdom og ønsker merekontrol og medvirken i eget behandlingsforløb. Patienterne stiller med mere viden også flerekrav til den leverede service på hospitalet og dokumentationen for kvaliteten af den. Man talerogså om patienten som forbruger, og det må forventes, at denne udvikling fortsætter. Den nyepatientrolle kan bruges til at skabe en brugerdrevet udvikling, ved at inddrage patienterne i høje-re grad og på flere områder, end tilfældet er i dag. Når patienten deltager mere aktivt i behand-lingen, sker der også en øget ansvarliggørelse hos patienten, og dette påvirker relationen mellembehandlere og patienter i form af et partnerskab.En styrket patientrolle påvirker organiseringen og den fysiske struktur i sygehuset med krav omintegritet og skærmning af privatliv gennem fx større fokus på sikkerhed, flere enestuer, adgangtil IT-løsninger, færre patienttransporter, bedre samordnet behandling og information, øgetmedansvar og tilgængelighed til personalet. Et konkret eksempel på, at fx patientsikkerhedsper-spektivet kan få betydning for den fysiske indretning af hospitalerne er, at enestuer reducererstøjgener og derigennem både forbedrer patienternes søvn og reducere personalets stressniveauog dermed risiko for fejl. Samtidig medvirker enestuer til at reducere risikoen for spredning afinfektioner og til at hindre faldulykker.Behov for ændrede arbejdsgange og -tilrettelæggelsePå hospitalet vil den teknologiske udvikling og udviklingen i behandlingsmetoder betyde behovfor nye arbejdsgange og ændret arbejdstilrettelæggelse. Det er afgørende, at nye bygninger ogny teknologi medfører en gennemgang og revision af eksisterende arbejdsgange og arbejdsde-ling i forbindelse med hele patientforløbet, for kun ad den vej kan gevinsterne ved nye bygnin-ger og ny teknologi indhentes. Hvis man ikke gennemgår hele patientforløbet, kan indførelsenaf ny teknologi ét sted i forløbet medføre ventetider – flaskehalse – i andre faser af forløbet. Nyteknologi skal være med til at forbedre kvaliteten i behandlingen og plejen af patienterne, og nyteknologi kan muliggøre, at arbejdsopgaver kan reorganiseres og evt. flyttes mellem faggrupperog evt. mellem sektorer.De accelererede operationsforløb er et eksempel på, at gevinsterne ved at indføre ny teknologiog behandlingsmetode, først for alvor kan indhentes, når man ændrer på arbejdsgangene om-kring operationen, understøttet af evidensbaserede kliniske retningslinjer i behandlings- og ple-jeforløb, hvor patienterne er aktive medspillere. Det accelererede operationsforløb er indført påflere operationsområder, og det har vist sig at være med til at forkorte den tid, det tager at kom-me sig efter en operation, hvilket reducerer indlæggelsestiden. Grundlæggende handler koncep-

25tet om at intensivere og optimere behandlingen og plejen i det tidsrum, hvor patienten opholdersig på et sygehus. Smertebehandling, stress reduktion, ernæring, hurtig mobilisering, patientensinddragelse og ikke mindst en tværfaglig behandlings- og plejefagligindsats med fokus på denenkelte patient er nøgleelementer i denne behandlingsmetode. Patienterne ligger i kortere tid,har færre komplikationer og gennemgår en mere effektiv rehabilitering, samtidigt med at pati-enttilfredsheden ikke er faldende, og der som hovedregel ikke trækkes mere på kommunerne2.Eksempelet viser med al tydelighed, hvordan der i behandling og pleje både er en udvikling iretning af øget specialisering og øget samarbejde mellem specialerne og faggrupperne, hvilketbetyder, at den faglige specialisering kombineres med et patientperspektiv. Det er i den procesvigtigt at have fokus på at løse opgaven frem for på faggrænser.Nye behandlingsmetoder giver således ændrede vilkår på afdelingerne. Der kommer flere pati-enter igennem det samme antal senge, og der vil fremover formentligt være tale om endnu kor-tere indlæggelsesforløb gennemsnitligt. Ligeledes vil patienthoteller blive anvendt i højere gradtil visse patientgrupper. I Danmark er den gennemsnitlige liggetid på de somatiske afdelingerreduceret markant de seneste ca. 10 år.Nye behandlingsmetoder, kortere indlæggelsestider mv. understreger behovet for en øget fokuspå information og pædagogiske tiltag, der skal minimere patienter og pårørendes usikkerhed.Også her kan informations- og kommunikationsteknologien anvendes.Videnskabelige landvindinger, teknologiske fremskridt og ændrede arbejdsgange kommer ikkeaf sig selv. De kommer bl.a. af, at dedikerede ildsjæle bliver udfordret på deres kreativitet. Nyearbejdsgange kræver samtidig et ledelsesmæssigt engagement, hvor hospitals- og afdelingsle-delser er åbne for, og har mulighed for, at tage nye metoder i brug. Det betyder, at der skal værevidendeling på tværs af afdelinger, hospitaler og mellem regioner. Flere funktioner vil fremoverblive varetaget færre steder, og en ny behandlingsmetodik i én region kan derfor have afsmitte-de virkning på opfølgende behandling i andre regioner.I dag er hospitalerne helt overvejende indrettet efter specialer. Der er en kardiologisk afdeling,en ortopædkirurgisk afdeling osv., men man kan forvente flere forsøg på at organisere hospitalerefter forløb og symptomatologi i lyset af behovet for pakkeforløb og den øgede andel af patien-ter, der lider af kroniske sygdomme. Denne forløbsmæssige organisering af hospitalerne harværet drøftet gennem flere år, uden at det radikalt har ændret organisationsstrukturen. Men derbør ske ændringer på sigt, og konceptet med fælles akutte modtageenheder og diagnostiske pak-keforløb går netop i retning af forløbsorienteret organisering af hospitalsstrukturen.Som nævnt forudsættes med fremtidens fælles akutte modtagelser meget mere tværgående ogtværfagligt samarbejde, og der er dermed tale om et stort organisatorisk forandringsprojekt, derbåde handler om at sikre speciallægedækning og ændre indlæggelsesmønstre ved at færdiggøreflere patienter i selve den akutte modtageafdeling, også ved øget inddragelse af andre persona-legrupper i behandlingen fx sygeplejersker. Dette kræver, at speciallæger/overlæger i højeregrad samarbejder på tværs af specialer. Det kan være en udfordring, fordi speciallæger i ud-gangspunktet primært anses for at identificere sig med gruppen af speciallæger inden for egetspeciale – frem for med det tværgående patientforløb, afdelingen eller organisationen3. Det be-tyder også, at ledelsens organisering må tilpasses patientforløbene. Dermed menes ikke, at delægefaglige specialer skal nedlægges, men de bør involveres i patientforløbet på en ny måde.Endvidere skal der på sygehusene tænkes i at sikre opgaven løst på det rigtige niveau, så res-sourcerne anvendes bedst muligt.

26Det nye byggeri bør have fokus på patienternes forløb igennem hospitalet, og en sådan tilgangtil patienten vil kræve et systematisk tværfagligt samarbejde mellem specialer og faggrupper, ividere udstrækning end det ses i dag. Hospitalerne skal indrettes efter opgaveløsningen, og detskal derfor tilstræbes bygningsmæssige løsninger, som bl.a. understøtter en øget tværfaglighed.De forløbsorienterede tiltag og dermed et skift fra ”søjle-” eller speciale opbygningen af hospi-taler stiller samtidig krav til de informationsteknologiske løsninger, der skal støtte behandlereog plejere i deres arbejde. Løsningerne skal understøtte det komplekse udrednings- og behand-lingsforløb og fastholde den nødvendige adressering af ansvaret for forløb og tiltag på et vilkår-ligt tidspunkt. De skiftende tilknytninger af specialer stiller nye krav til synliggørelse af ansvarog overdragelse af dette og stiller nye krav til ledelsen af fremtidens hospitaler.Omfattende investeringer i nyt sygehusbyggeri samt teknologi og IT giver en hidtidig uset mu-lighed for at indføre nye arbejdsgange. Når man går fra et hospital, der er struktureret efter spe-cialer til i højere grad at være struktureret efter patientforløb, indebærer det, at den traditionelleprofessionsledelse skal forandres i retning af opgaverettet ledelse. Ekspertpanelet vurderer, atforandringerne må gennemsyre hele organisationen, hvis fordelene ved det nye byggeri skalhøstes i fuld udstrækning.En meget hyppig kritik fra patienterne er, at de under indlæggelsen udsættes for et stort antallæger med de risici, der er for manglende sammenhæng i patientforløbet, suboptimal informati-on og utilsigtede hændelser. Med større fokus på patientforløbet, med mange specialer involve-ret periodevist, vil behovet for en velfungerende kontaktpersonordning øges og må indgå medstørre tyngde i fremtidens arbejdstilrettelæggelse, end det sker i dag mange steder. Ikke mindstfordi der allerede i dag er eksempler på, at en ordning med personlig læge og kontaktsygeplejer-ske kan gennemføres – og til patienternes og personalets tilfredshed uden ekstra driftsudgifter.Ekspertpanelet vurderer, at det er afgørende, at nye arbejdsgange allerede etableres i den eksi-sterende organisation og i de eksisterende rammer, så organisationen har tilegnet sig nye ar-bejdsgange, inden man flytter ind i de nye hospitaler. Der kan være tale om en langstrakt læ-ringsproces, bl.a. hvis implementering af nye arbejdsgange indebærer involvering af patienter påandre måder end hidtil. Det er vigtigt for organisationen at indrette s mere effektive patientfor-løb på baggrund af gode eksempler.

3.4 Effektiv vidensspredning og -delingI fremtidens sygehusstruktur er det afgørende, at den kundskabsudvikling, der sker, spredes tilalle enheder og til alle regioner. Den træghed, der kendes i udbredelsen og implementeringen afnye erkendelser4, bør man være opmærksom på ved planlægningen af fremtidens sygehusstruk-tur. Ansvaret ligger flere steder, men de højt specialiserede universitetshospitaler har her et sær-ligt ansvar. Med etableringen af færre, men større og bedre udrustet akutsygehuse åbner sig heltnye muligheder for erfaringsudveksling og samarbejde både på forskningsområdet såvel som påden præ- og postgraduate uddannelse. Det er vigtigt, at regionerne og universiteterne benytterdenne nye mulighed ved den kommende revision af den danske sygehusstruktur.Der er i regionerne igangsat flere tiltag, der skal sikre understøttelse af vidensdeling, erfarings-udveksling og udbredelse af bedste praksis på sundhedsområdet generelt og modernisering afsygehusstrukturen specifikt.Danske Regioner har med initiativet “Videnspredning i Sundhedsvæsenet” (ViS) etableret enenhed med henblik på at fremme spredning af viden og god praksis mellem regionerne og hos-pitalerne. Formålet er at understøtte, at de gode løsninger hurtigt bliver spredt, så potentialet ihøjere grad udnyttes.4

ViS arbejder med at skabe en kultur, der anerkender genbrug af andres gode idéer, erfaring ogviden. ViS indsamler og strukturerer viden om konkrete værktøjer og metoder til at sprede ogbruge andres viden bl.a. ved hjælp af metodekurser og seminarer. Herudover indsamler ViSgode eksempler, der har potentiale til spredning, og tager initiativer, der generelt kan gørespredning af viden lettere i sundhedsvæsenet. Endvidere bidrager ViS med at matche udbud ogefterspørgsel af optimerende tiltag i det danske sundhedsvæsen.Én af kanalerne til dette er en portal for sundhedsfaglig videnspredning, som forventes lanceretprimo 2011. Formålet med portalen er at gøre det nemmere og mere attraktivt for ansatte i syge-husvæsenet at udbyde og efterspørge idéer og viden, så de gode løsninger bliver nemmere atkopiere. ViS har også oprettet ”Hovederne på Bloggen”, hvor centrale sundhedsfaglige aktørerudfordrer sundhedsvæsenets evne til at dele og sprede viden5.For at sikre en platform for videndeling i forbindelse med de kommende sygehusbyggerier etab-lerede Danske Regioner www.godtsygehusbyggeri.dk. Portalen henvender sig særligt de med-arbejdere, der arbejder med udviklingen af den nye sygehusstruktur. Hjemmesiden indeholderen materialesamling vedrørende en række relevante temaer i forhold til sygehusprojekter, nyhe-der, baggrunden for modernisering af sygehusstrukturen, principper for godtsygehusbyggeri,links til relevant lovgivning mv.Ekspertpanelet finder, at de to portaler er gode og brugbare redskaber til vidensspredning isundhedsvæsenet.Specifikt i forhold til sygehusbyggerierne, finder panelet, at der er oplagte muligheder for vi-densdeling fx i forhold til indretningen af fremtidens seng, toilet/bad, ambulatorium, sengestueeller operationsstue. Her kan det fx være oplagt at vælge samme koncept på alle sygehuse indenfor regionen og ideelt set på tværs af regionerne. Panelet er opmærksom på, at det at der i mangetilfælde er tale om til- og ombygninger kan begrænse mulighederne herfor, men panelet vurde-rer, at der vil være mange fordele forbundet med anvendelse af fælles koncepter og standardise-rede løsninger. En højere grad af standardisering har endvidere en positiv effekt på patientsik-kerheden, bl.a. fordi læger og plejepersonale har en høj grad af mobilitet på arbejdsmarkedet.

28I den anden del af landet med en høj befolkningstæthed (Århusområdet) vil man placere et andethøjt specialiseret sygehus, som i samarbejde med ovenstående sygehus skal varetage de behand-linger, der kun skal foregå to steder i landet.Endvidere skulle der ved Odense Universitetshospital og Aalborg være hospitaler, der varetagerhøjt specialiserede funktioner.Herudover skulle der i de tyndest befolkede områder planlægges efter akuthospitaler med opta-geområder omkring 200.000 og de tættest befolkede områder skulle have ca. 400.000 som opta-geområde osv.Udover akutsygehusene (jf.Danmarkskortet nedenfor)og de højt specialiserede hospitaler skul-le der fortsat eksistere et antal sygehuse med overvejende elektive funktioner.Det er vanskeligt at opstille en præcis model, men de mere teoretiske vurderinger set i forholdtil befolkningstætheden harmonerer efter panelets opfattelse nogenlunde med den hovedstruk-tur, som panelet peger på, på baggrund af vurderingen af regionernes hospitalsplaner og ind-sendte investeringsprojekter.jf. Danmarkskortet nedenfor.Det er en gennemgribende ændring af det danske sundhedsvæsen, som finder sted i disse år. Forat fordelene ved disse store forandringer udnyttes bedst muligt, er det afgørende, at befolknin-gen benytter sundhedsvæsenet optimalt. Derfor finder panelet, at der er behov for enighed omden nomenklatur, der anvendes om de forskellige tilbud i sundhedsvæsenet. I dag bruger regio-nerne i vidt omfang forskellige betegnelser for ens tilbud, og det kan være svært for borgeren atvide, hvori forskellen ligger. Det gælder fx i forhold til de mange betegnelser, der findes forskadestuer, der bl.a. benævnes skadestue, skadesklinik, akutskadesstue, akutklinik, akuthus,ikke-lægebetjente skadestue og skadestuefunktion med læge back-up. Generelt vurderer panelet,at det ville være fordelagtigt, hvis regionerne sammen med Sundhedsstyrelsen blev enige omfælles betegnelser.

3.6 OpsummeringEn lang række udviklingstendenser vurderes at få betydning for sundhedsvæsenet – og dermedindretningen af fremtidens hospitaler – i de kommende år. Ekspertpanelet har i ovenståendepeget på, at forskellige tendenser forventes at få betydning for, hvordan fremtidens hospital skalindrettes og drives:Boks 3.1: Forhold med betydning for fremtidens sygehusstrukturFortsat specialisering:Den specialiserede behandling samles på færre enheder samtidig med,at det mindre specialiserede kan decentraliseres bl.a. på grund af øget it-understøttelse (herun-der telemedicin) og teknologiske hjælpemidler. Fremtidens hospital indgår således i et ”kom-plekst sundhedsnetværk” sammen med andre hospitaler, andre regioner, kommuner og prakti-serende læger.Styrket præhospitalt beredskab:Hjælpen skal hurtigt være til stede hos patienten under den nyeakutsygehusstruktur.Fortsat krav om effektiv udnyttelse af ressourcerne:Kravet om en effektiv udnyttelse af res-sourcerne i sundhedsvæsenet (både økonomiske, personalemæssige og bygningsmæssi-ge/apparatur), betyder, at sygehusene løbende skal have fokus på nytænkning og på at gøretingene bedre, også ved at lære af hinandens bedste praksis. Effektivitetsgevinster vil skullerealiseres på tre niveauer: Som direkte effekt af nye, tidssvarende og fleksible fysiske rammerpå de konkrete sygehuse. Som effekt af en bedre organisering og arbejdstilrettelæggelse på desamme sygehuse som led i nybyggeriet. Og som effekt af den nye sygehusstruktur i regionen,dvs. en bedre organisering og arbejdstilrettelæggelse på tværs af sygehuse/sektorer.Videnskabelig og teknologisk udvikling:Den videnskabelige og teknologiske udvikling mulig-gør, at sygdomme, der tidligere var uhelbredelige, kan behandles eller holdes under kontrol.Samtidig vil der ske en stigende udnyttelse af den teknologiske viden, som muliggør diagno-stik, behandling og kontrolbesøg over afstande (telemedicin) i højere grad end hidtil.Ændring af sygdomsmønster og patientroller:Sygdomsmønsteret ændrer sig, og fremtidenspatienter har mere viden om egen sygdom og ønsker i højere grad at medvirke i eget behand-lingsforløb. Det betyder bl.a. krav om flere enestuer, fokus på sikkerhed, bedre service og kravom øget gennemsigtighed. Samtidig er patienterne en afgørende ressource, der kan medvirke tilat udvikle sundhedsvæsenet.Ændret arbejdstilrettelæggelse og fokus på ledelse:Den teknologiske udvikling og udviklingeni behandlingsmetoder betyder behov for nye arbejdsgange og ændret arbejdstilrettelæggelse.Fremtidens hospital vil i højere grad være struktureret efter patientforløb og forudsætte øgettværfaglighed. Dette stiller store krav til de fagprofessionelle og til ledelsen, og panelet finderat det er afgørende, at der udvikles ledelses modeller og –kompetencer, der passer til fremti-dens hospitaler.Øget fleksibilitet:Den store usikkerhed om det fremtidige behandlingsbehov og -teknologitilsiger at man bygger fleksibelt og udviser forsigtighed i dimensioneringen (jf.kapitel 4).Så-vel bygningerne som organisationen skal være fleksible, så nye landvindinger kan opfangesinden for de økonomiske rammer, der kan stilles til rådighed.

4. Ekspertpanelets metode og tilgang4.1 Operationalisering af vurderingsprincipperEkspertpanelets vurderinger skal i henhold til kommissoriet foretages i forhold til de principperfor fremtidens sygehusinvesteringer, som blev fastlagt i aftalen om regionernes økonomi for2008 mellem regeringen og Danske Regioner. Principperne, der er medtaget i deres helhed idenne rapportsbilag,omhandler bl.a. samling af enheder, kvalitet, driftsøkonomisk rentabilitetsamt effektivitet.Ekspertpanelet fastlagde på den baggrund i forbindelse med sin første screeningsrapport i efter-året 2008 sin konkrete tilgang i forhold til vurdering og prioritering af de regionale sygehuspla-ner og investeringsprojekter. Nedenfor gengives hovedelementerne i den tilgang, som også erlagt til grund i forbindelse med nærværende og afsluttende screening fra panelet.Ekspertpanelet har konkret valgt at operationalisere vurderingen i to led: Dels en vurdering afselve sygehusplanerne, dels en vurdering af de konkrete projekter. For hvert led har paneletfastlagt en række centrale vurderingskriterier.Panelets samlede prioritering af det enkelte investeringsprojekt er dermed resultatet af en sam-menvejning af projektvurderingen og vurderingen af den pågældende regions sygehusplan.Denne tilgang afspejler, at de enkelte investeringsprojekter ikke kan ses adskilt fra den samledesygehusplan. Tværtimod er det den samlede sygehusplans struktur og rationale, der bestemmer,om der ud af de samlede investeringer opnås en moderne, bæredygtig – og mere fremtidssikret –sygehusstruktur som tilsigtet.4.1.1 Vurderingskriterier for sygehusplanerneEkspertpanelet har vurderet regionernes sygehusplaner ud fra følgende kriterier:•Samling af funktioner og specialer på færre enheder•Efterlevelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger på akutområdet•Den præhospitale indsats•Sammenhæng til andre regionerSamling af funktioner og specialer på færre enhederKriterierne under dette princip vedrører øget kvalitet, herunder faglig bæredygtighed gennemspecialeplanlægningen, samt kravene til bl.a. befolkningsunderlaget for fælles akutmodtagelser.Principperne om bedre ressourceanvendelse og kapacitetsudnyttelse fordrer også sammenlæg-ning på færre enheder med sigte på en samlet set bedre driftsøkonomi.Der er ved vurderingen særligt lagt vægt på:- Efterleves Sundhedsstyrelsens anbefalinger til specialeplanlægningen, så behandlingensamles på færre enheder.- Sikres samlet set bæredygtige enheder med stærke specialiserede faglige miljøer og til-strækkeligt behandlingsvolumen for personalet, der sikrer rutine og et solidt rekrutte-ringsgrundlag.- I hvilket omfang sker der en reel sammenlægning af matrikler, herunder med fokus påbedst mulig ressourceanvendelse.Vurderingsprincipperne fastlægger også, at specialeplanlægningen skal forbedre patientsikker-hed og patientforhold i øvrigt. Disse forhold kan først vurderes konkret i forbindelse med denendelige tilsagnsfase på baggrund af detaljerede projektbeskrivelser fra regionen. Panelet vil herlægge vægt på, hvordan sygehusplanen og de enkelte større konkrete anlægsprojekter kan med-virke til at øge patientsikkerheden, fx via standardisering, støjreduktion og forbedret hygiejne. Iforhold til enestuer har panelet konstateret, at regionerne prioriterer enestuer i forbindelse med

32nybyggeri, herunder nybyggeri som en del af et samlet ny- og ombygningsprojekt. I forbindelsemed ombygning er hovedtilgangen, at sengestuefordelingen ændres i retning af flere enestuer,idet omfanget af ændringerne afpasses i forhold til mulighederne i den eksisterende fysiske ind-retning.Efterlevelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger på akutområdetPrincippet om højere kvalitet gennem samling af funktioner på færre enheder gør sig som nævntovenfor også gældende på det akutte område. Det er her vigtigt, at akut syge modtages på ethospital med en fælles akutmodtagelse, der besidder den nødvendige ekspertise, så patientenikke skal transporteres videre med forsinkelse til følge.Principperne i økonomiaftalen fastlægger, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger på akutområdetskal følges, og at dens vejledning bør efterleves, herunder at befolkningsunderlaget for fællesakutmodtagelser udgør 200.000-400.000 indbyggere, idet det bør overvejes at udnytte mulighe-der for stordriftsfordele i tætbefolkede områder, mens der er områder i alle regioner, hvor geo-grafiske eller andre forhold nødvendiggør lokale løsninger.Der er ved vurderingen særligt lagt vægt på:- Efterleves Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende befolkningsunderlaget for enfælles akutmodtagelse på 200.000-400.000 indbyggere.- Er der de forudsatte specialer og faciliteter på matriklen.- Sker modtagelse på en fælles akutmodtagelse efter lægelig visitation eller via 112 op-kald, jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger.- Sikres der en klar rollefordeling i regionens samlede akutberedskab på sygehusene, såder er sikkerhed for, at akutte patienter modtages via den fælles akutmodtagelse, mensskadekliniker mv. alene varetager mindre ukomplicerede tilstande og skader. Ellers erder risiko for manglende kvalitet i behandlingen, udtynding af volumen for de fællesakutmodtagelser samt uhensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne.Den præhospitale indsatsSamling af de akutte funktioner på færre enheder medfører, at dele af befolkningen vil få længe-re til det nærmeste hospital, når de bliver akut syge eller kommer til skade. Det fremgår af prin-cipperne, at der skal foreligge konkrete planer for, hvordan den præhospitale indsats udvikles itakt med samlingen af akutsygehuse, så relevant og kvalificeret behandling kan påbegyndeshurtigst muligt. Den præhospitale indsats udbygges i disse år, bl.a. på grundlag af Sundhedssty-relsens rapport fra juni 2007 ”Styrket akutberedskab – planlægningsgrundlag for det regionalesundhedsvæsen”.Panelet er opmærksom på den politiske aftale fra 2006 om specialeplanlægningen, hvori detunderstreges, at det er vigtigt, at der i alle egne af landet skabes tryghed for, at befolkningenhurtigt kan komme i relevant behandling, samt at det er vigtigt, at borgerne som udgangspunktskal føle tryghed ved at have adgang til relevant sundhedsfaglig bistand i nærområdet indbefat-tet øerne og yderområderne. Dette skal ske ved en fleksibel opgavedeling, forbedret tilgænge-lighed og service og ved inddragelse af alment praktiserende læger, privatpraktiserende special-læger, sundhedscentre og skadeklinikker med uddannet personale.Ekspertpanelet har endvidere noteret sig, at det i finanslovsaftalerne for 2009 og 2010 er aftalt,at der i alt afsættes 600 mio. kr. til facilitering af løsninger i udkantsområder med store afstande,herunder lægehelikopterordninger. Midlerne skal understøtte en samlet sygehusstruktur medtryghed til befolkningen.Panelet indstillede i forbindelse med den første screening i 2008, at der i forbindelse med detendelige tilsagn skulle foreligge detaljerede planer for den præhospitale udbygning.

Ekspertpanelet har i den forbindelse lagt vægt på, at Udvalget om det præhospitale akutbered-skab (akutudvalget), der blev nedsat i efteråret 2009 og har til opgave nærmere at vurdere ogkortlægge behovet for kapacitet og organisering af det præhospitale beredskab i tilknytning tilden fremtidige sygehusstruktur har konkluderet:•At der i alle regioner er sket en markant udvidelse af den præhospitale indsats over deseneste år, samt at der er tale en løbende udviklingsproces.•At der i alle regioner er et net af præhospitale enheder i form af ambulanceberedskaber,akutbiler, lægebiler mv. samt inddragelse af øvrige beredskaber og særlige ordningermed førstehjælpere/nødbehandlere/akutbehandlere, der samlet sikrer dækning af allegeografiske områder.•At der i visse områder med store afstande kan konstateres relativt høje responstider forambulancekørsel, men at en vurdering af det samlede præhospitale beredskab også skalinddrage de øvrige præhospitale ressourcer.•At regionerne har etableret en række forskellige løsninger til sikring af tryghed i ud-kantsområderne, der bl.a. afspejler de forskellige lokale udfordringer.Panelet betragter på den baggrund de iværksatte tiltag samt beskrevne planer for de enkelte re-gioners initiativer på det præhospitale område som betryggende.Sammenhæng til andre regionerI de aftalte principper understreges det, at der i de enkelte regioners planlægning skal tages høj-de for de øvrige regioners planer med hensyn til specialefordeling, eksisterende faciliteter, per-sonalemæssige ressourcer, forløb for strukturændringer og den demografiske udvikling. I pane-lets øjne er det centralt, at der sikres en struktur, som nationalt er bæredygtig, og at regions-grænserne ikke hindrer en optimal sygehusstruktur.Der er ved vurderingen særligt lagt vægt på:•Er sygehusplanen koordineret med de øvrige regioner, så der opnås et hensigtsmæssigtresultat set fra et nationalt perspektiv i forhold til såvel specialedækningen som akut-strukturen.•Er der i forbindelse med potentielle patientstrømme over regionsgrænserne indgået kla-re samarbejdsaftaler mellem regionerne, så den samlede dækning bliver optimal.•Er der enighed om forudsætningerne med hensyn til egenbehandlingsgrader.4.1.2 Vurderingskriterier for de enkelte investeringsprojekterPlanvurderingen og ekspertpanelets samlede overvejelser om en fremtidig sygehusstruktur haren væsentlig betydning i forhold til den konkrete projektvurdering – bl.a. fordi nogle projektervurderes helt centrale i en ny struktur, mens der kan være usikkerhed om andre projekters rolle.For de konkrete projekter kan vurderingen i øvrigt opsummeres i nedenstående punkter:

34Panelet vurderer ligeledes, om projektet har en rolle i forhold til at underbygge en faglig bære-dygtig struktur. Kriteriet har tæt sammenhæng med kriteriet om sammenlægning af enheder ogspecialer,jf. planvurderingen.Panelet har lagt vægt på, om projektet underbygger en øget fagligbæredygtighed og fremtidssikring mv. i regionen (og landet), eller om det omvendt indebærerrisiko for en modvirkning af en sådan bæredygtighed.Mulige alternativerEn generel problemstilling i forhold til en vurdering af investeringsprojekter er sammenligning iforhold til mulige alternativer. Fx om det fremlagte projekt – givet en præmis om samling afnogle bestemte enheder – er den bedste løsning ud fra en samlet faglig og økonomisk afvejning,eller der er alternativer, der samlet set kan realisere det samme mål med en mindre ressource-indsats? Denne problemstilling er bl.a. relevant i forbindelse med vurderingen af, om en givetsamling eller udbygning bedst løses gennem nybyggeri på et nyt sted og helt fra bunden (bar-marksprojekt), eller om det samlet set er bedre at udbygge og nybygge i tilknytning til et eksi-sterende sygehus og derigennem også genanvende de gode dele af det eksisterende byggeri.Panelet har i sin vurdering af relevante projekter bl.a. set på, om der er særlige forhold ved dennuværende lokalitet, der umuliggør eller taler imod en udbygning – særligt pladsproblemerog/eller væsentlige trafikproblemer. Endvidere har panelet overvejet gevinster og udgifter i al-ternativerne.Der vil ved tilbygning kunne være visse driftstab i byggeperioden, som undgås ved bar-marksprojektet, hvor man kan fortsætte med fuld aktivitet på det eksisterende, indtil det nyeibrugtages. Omvendt vil man ved tilbygning hurtigere kunne realisere gevinsterne gennemgradvis ibrugtagning. Man vil ved tilbygning kunne undgå driftstab i en opstartsperiode, hvilketkan være en risiko ved barmarksprojekter.På udgiftssiden vil forskellen mellem barmark og tilbygning ikke mindst afhænge af, hvor me-get af det eksisterende, der kan genbruges, og om dette kan indgå i en moderne logistik og frem-tidssikret struktur. Udgifterne til apparatur og inventar vil også være forskellige, bl.a. fordi der iet barmarksprojekt i højere grad skal ske en fuldstændig bestykning. Der skal også inddragesevt. nødvendige udgifter vedrørende det eksisterende byggeri, indtil det nye er klart til ibrugtag-ning. Endelig kan der være et salgsprovenu ved afhændelse af den eksisterende matrikel.Behovsfremskrivning, kapacitetsudnyttelse, arealbehov og økonomiPrincipperne fastlægger bl.a., at der skal ske en forbedret kapacitetsudnyttelse, herunder bedreudnyttelse af sengekapacitet og nedbringelse af liggetider som følge af bl.a. mulighed for øgetambulant behandling.Panelet vurderer, at de grundlæggende antagelser om udviklingen i behandlingsbehov, sam-menholdt med antagelser om kapacitetsudnyttelsen og arealforbrug mv., er helt centrale vedplanlægningen af en ny sygehusstruktur.Panelet foretog derfor i forbindelse med sin screening i 2008 en nærmere vurdering af regioner-nes forudsætninger vedrørende dimensionering, kapacitetsudnyttelse og økonomi. På den bag-grund er det panelets vurdering, at man bør anlægge en forsigtig tilgang til såvel dimensionerin-gen som forudsætninger om kapacitets- og arealudnyttelse.Panelet har derfor fastsat en tilpasset økonomisk ramme for de investeringsprojekter, som pane-let finder kunne prioriteres i forbindelse med såvel den første screening i 2008 som i forbindelsemed nærværende afsluttende screening og vurdering. Tilpasningen afspejler ikke mindst to cen-trale præmisser for panelets vurderinger: Dels tilsiger usikkerheden om det fremtidige behovkombineret med de lange byggetider for de enkelte projekter tilbageholdenhed med dimensione-

35ringen og sætter fokus på fleksibelt byggeri. Dels må de nye investeringer forudsættes at sikreen mere effektiv og hensigtsmæssig opgaveløsning. En bedre kapacitetsudnyttelse mv. er snæ-vert knyttet til princippet om en mere rational drift og sigtet om at få mest for pengene.Tilpasningen afspejler derfor såvel et krav om en styrket kapacitetsudnyttelse og arealeffektivi-tet, som den usikkerhed, der er tilknyttet behovsfremskrivninger på sygehusområdet. Herudoverer der søgt taget højde for, at nogle regioner skiller sig ud i forhold til antagelser om det fremti-dige behov og arealstandarder mv.Da regionerne i forbindelse med ansøgningerne til nærværende fase 2 i vid udstrækning harfulgt panelets beregningsmæssige forudsætninger mht. arealnormer og kapacitetsudnyttelse mv.er panelets generelle/tværgående tilpasning i fase 2 justeret. De konkret baserede tilpasningermed udgangspunkt i de regionale forudsætninger om arealnormer mv. er således ikke gennem-ført i det omfang regionen har fulgt forudsætningerne. Og den generelle, tværgående tilpasningbaseret på usikkerhed om fremtidens behov og bedre kapacitetsudnyttelse mv. er tilsvarendelempet i det omfang regionerne har skærpet deres forudsætninger vedr. kapacitetsudnyttelse.

Panelet har alene vurderet fremtidens sygehusstruktur, og har ikke i vurderingen af arealbehovetforudsat nogen ændringer i forhold til den private sektors aktuelle dækning af sygehusydelser.Det er ikke en del af panelets kommissorium, og panelet har i øvrigt ikke grundlag for at vurde-re denne udvikling. I det omfang sektorens relative betydning vokser, vil dimensioneringen afde offentlige tilbud kunne reduceres tilsvarende. Panelet finder det forventeligt, at evt. privateaktører vil tage udgangspunkt i den aftalte sygehusstruktur.Produktivitets- og driftsforbedringerRegionerne skal i henhold til principperne opstille overordnede mål i forhold til produktivitets-forbedringer og driftsøkonomiske gevinster, herunder forbedret kapacitetsanvendelse via effek-tiv brug af økonomiske og knappe personalemæssige ressourcer. I planerne skal også konkretindgå forbedrede interne arbejdsgange, herunder effektive arbejdsrutiner og øget opgaveglid-ning, sammenhæng i opgavevaretagelsen, mere hensigtsmæssig anvendelse af fysiske rammer,rationel tilrettelæggelse af patientforløb, personalemæssige arbejdsbetingelser samt optimalorganisering af vagtberedskab.Panelet finder generelt, at investeringerne skal resultere i mere effektive løsninger i arealudnyt-telsen og muliggøre en mere effektiv opgaveløsning og ressourceanvendelse via bedre logistik,ny teknologi og høj standard.Med tilpasningen i dimensioneringen tages der højde for kravet om effektive løsninger på an-lægssiden. På driftssiden må der tilsvarende forudsættes relativt store gevinster via de nye inve-steringer.Panelet har i sin vurdering lagt vægt på, om der er potentiale for væsentlige effektiviseringer pådriftssiden i de foreslåede projekter, som bl.a. afspejler omfanget af sammenlægningen og

36grundlaget for opnåelsen af en væsentligt forbedret logistik. Udover de direkte gevinster afledtaf bedre fysiske rammer og en bedre organisering på de konkrete sygehuse vil der være en væ-sentlig afledt gevinst som effekt af den nye sygehusstruktur i alle regionerne, dvs. en bedre or-ganisering og arbejdstilrettelæggelse på tværs af sygehuse/sektorer.I den konkrete tilsagnsfase vil der blive fastsat et konkret mål for rationaliseringsgevinsten. Etpå forhånd fastlagt mål for rationaliseringsgevinsten vurderes i sig selv som en væsentlig forud-sætning for, at potentialet realiseres. Panelet vil her inddrage bl.a. rationelle patientforløb, re-duktion af vagtlag, anvendelse af telemedicinske løsninger, robotteknik og anden arbejdskraft-besparende teknologi. Der vil endvidere skulle lægges vægt på fleksibilitet i bygningsmassen(mulighed for let adgang til senere udvidelse eller indskrænkning), lave omstillingsomkostnin-ger (undgå tab af produktivitet i længere perioder på sygehuse og afdelinger, der skal ombyg-ges) samt standardisering, dvs. at operations- og sengestuer, ambulatorie-rum mv. samt appara-turindkøb så vidt muligt standardiseres. Det reducerer også risikoen for fejl.Rationaliseringsgevinsten tilknyttes det konkrete investeringsprojekt med effekt fra ibrugtagel-sen af det nye eller moderniserede byggeri. Heri ligger også, at driftsbesparelsen ligger ud overde almindelige, løbende produktivitetsforbedringer i sygehusvæsenet.Ekspertpanelet har i forbindelse med panelets indstilling til regeringen i 2010 om de første en-delige tilsagn fastlagt et konkret niveau for effektiviseringskravet på 6-8 pct. af det berørte sy-gehus’ driftsudgifter, varierende efter særligt graden af nybyggeri. Effektiviseringen skal reali-seres i år 1 efter ibrugtagelsen af det nye sygehus.

4.2. Ekspertpanelets dimensioneringsovervejelserVed planlægningen af en ny sygehusstruktur, der skal række langt frem i tiden, og hvor de stør-ste anlægsprojekter først vil stå færdige om 10-15 år, er de grundlæggende antagelser om udvik-lingen i behandlingsbehov, kapacitetsudnyttelse og arealstandarder helt centrale.Grundlæggende er dimensioneringen (nettoarealet) af det fremtidige sygehusareal en funktion aftre parametre:Behandlingsbehovet(herunder undersøgelse, behandling, genoptræning mv.)udtrykker, hvor mange operationer, indlæggelser, ambulante forløb osv. der skal håndteres påsygehusene i fremtiden.Kapacitetsudnyttelsenomfatter driftstid per dag for fx operationsrum-mene og ambulatorier samt sengeudnyttelse. Via kapacitetsudnyttelsen sammenholdt med be-handlingsbehovet fås det nødvendige antal rum/lokaler og fordelingen heraf.Arealstandardernefastlægger så efterfølgende via fx krav til en sengestues og et operationsrums størrelse, hvormange kvadratmeter der er behov for at bygge for at rumme det nødvendige antal operationsrummv. Korrigeret med en brutto-/nettofaktor (der øger de beregnede nettoarealer med gangarealer,teknikrum, tekniske funktioner mm. til opgørelsen af bruttoarealet) og ganget med en pris perm� fås en samlet anskaffelsessum.Opgørelse af investeringsbehov, stiliseret model- Hvad er behandlingsbehovet (patienter, operationer, ambulante forløb osv.)?- Hvad er kapacitetsudnyttelsen (åbningstider, operationer og scanninger pr dag osv.)?- Hvor mange og hvilke rum/lokaler er der behov for?- Hvad er arealstandarderne (hvor meget areal skal en sengestue, operationsrum mv. have)?= Nettoarealbehov* Brutto/nettofaktoren (inkluderer gangarealer og teknikrum mv.)= Bruttoarealbehov* Pris per m�= Anskaffelsessum/investering

37behovsfremskrivninger, kapacitetsudnyttelse, arealstandarder, bruttonettofaktor samt opførel-sespriser. I vurderingen inddrog ekspertpanelet, hvor det var relevant, de rapporter med forslagtil fælles forudsætninger til fremskrivningsmodellerne (maj 2008)6samt forslag til standardni-veauet for arealstandarder (september 2008)7, som Danske Regioner havde fået udarbejdet.På baggrund af gennemgangen er det panelets vurdering, trods et grundigt arbejde fra regioner-ne, at man bør anlægge en forsigtig tilgang til såvel dimensioneringen som forudsætninger omkapacitets- og arealudnyttelse. Panelet har derfor ud fra generelle principper fastsat en tilpassetøkonomisk ramme for de investeringsprojekter, som panelet finder kan prioriteres.Panelet har som grundlag for sine vurderinger og tilgang arbejdet ud fra to centrale præmisser:Dels tilsiger den betydelige usikkerhed ved det fremtidige behov tilbageholdenhed med dimen-sioneringen og i stedet fokus på fleksibelt byggeri. Dels må de nye investeringer forudsættes atsikre en mere effektiv og hensigtsmæssig opgaveløsning.Usikkerheden om det fremtidige behandlingsbehov og -teknologi tilsiger forsigtighed ved di-mensioneringen. Der bør satses på fleksibelt byggeri.Den betydelige usikkerhed, der knytter sig til udviklingen i behandlingsbehovet om 15-20 år,tilsiger, at der ved planlægningen udvises stor forsigtighed i forhold til dimensioneringen. Det ermeget vanskeligt præcist at forudsige udviklingen – som vil påvirkes af bl.a. sygdomsudvikling,udviklingen i behandlingsformer, den teknologiske udvikling osv. Som led i denne udviklingkan også tænkes et skift fra offentlige sygehuse til andre aktører, fx praksissektoren og kommu-nerne samt øget anvendelse af hjemmebehandling og kapaciteten i den private sektor.Det, der planlægges nu, står først klar til brug om måske 10 år, hvor behovene kan have ændretsig markant. Det er derfor centralt at undgå at overdimensionere byggeriet eller at bygge for”låst” i forhold til funktioner, da det fordyrer både anlægs- og driftssiden. I stedet bør der læg-ges vægt på en fleksibel struktur/byggeri, så ændringer i behov kan imødekommes. Man taler iden forbindelse omfleksibilitet(mulighed for ændring i bygningsindretning, vægge mv.),gene-ralitet(brede anvendelsesmuligheder) ogelasticitet(muligheden for udbygning eller omvendtbygningsformindskelse). Der må for det enkelte projekt vælges en konkret strategi for sikringenaf fleksibilitet i byggeriet.Nye investeringer skal sikre fysiske rammer, der understøtter en mere effektiv og hensigtsmæs-sig opgaveløsning og ressourceanvendelse.Nye investeringer skal resultere i mere effektive løsninger i arealudnyttelsen og muliggøre enmere effektiv opgaveløsning og ressourceanvendelse via bedre logistik, ny teknologi, nye ar-bejdsgange og høj standard. Det er et af de centrale principper i forbindelse med de nye syge-husinvesteringer. Der må om 10-20 år forudsættes bedre og mere effektive løsninger end dagensstandarder. Det gælder bl.a. en løbende forbedring i kapacitetsudnyttelsen som følge af den bed-re planlægning og logistik, som nye eller moderniserede bygninger muliggør, og som følge afny teknologi/apparatur mv., og det gælder også mere arealeffektive løsninger.En bedre kapacitetsudnyttelse mv. er snævert knyttet til princippet om en mere rational drift ogsigtet om at få mest for pengene. En del af kravet skal så at sige afspejles på anlægssiden (hvil-ket også har afledte driftsmæssige konsekvenser på sigt).

Herudover er der foretaget en regionsbaseret tilpasning i projekterne, baseret på forskelle i de anvendtenormer og forudsætninger i regionerne. Denne tilpasning varierer afhængigt af regionernes antagelser.En del af tilpasningen vedrører tekniske forhold som en høj brutto-nettofaktor i forhold til andre regionereller en højere arealnorm for sengestuer. Den resterende del af tilpasningen afspejler en tilpasning for deregioner, som har afvigende forudsætninger for den fremtidige udvikling i behovet. Sidstnævnte tilpasninger foretaget med forsigtighed, således at der kun er reguleret i forhold til det gennemsnitlige areal forsengestuer og ambulante arealer, og dermed ikke i forhold til det samlede areal.Bemærk,at da regionerne i forbindelse med ansøgningerne til fase 2 i vid udstrækning har fulgt paneletsberegningsmæssige forudsætninger mht. arealnormer mv. er panelets tilpasning i fase 2 justeret, afspej-lende de ændrede regionale forudsætninger. De konkrete, regionsbaserede tilpasninger med udgangs-punkt i de regionale forudsætninger om arealnormer mv. er således ikke gennemført i de omfang regio-nen har fulgt forudsætningerne. Og den generelle, tværgående tilpasning baseret på usikkerhed om frem-tidens behov og bedre kapacitetsudnyttelse mv. er tilsvarende lempet i det omfang regionerne har skær-pet forudsætningerne vedr. kapacitetsudnyttelse. Konkret er tilpasningen reduceret fra 20 pct. til 12 pct.Den tilpassede dimensionering ganges op med de fastlagte generelle økonomiforudsætninger for pris per2m . Der differentieres mellem universitetssygehuse (29.000 kr./m�, 09-pl) og øvrige til- og nybyggerier(27.000 kr./m�, 09-pl). Udgiften udtrykker en maksimal totalpris, inkl. IT/apparatur og inventar mv. oguniversitetsarealer (hvor det er relevant). Ekspertpanelet har i den forbindelse forudsat et råderum i denkonkrete investeringsramme til finansiering af apparatur på 20-25 pct.Følgeudgifter er ikke medtaget. Ombygningsudgifter er reduceret med 20 pct. Udgifter til parkering ertillagt investeringsrammen, uændret i forhold til den regionale forudsætning. Det er imidlertid ekspertpa-nelets generelle synspunkt, at finansiering af personaleparkering ikke er et offentligt anliggende. I detomfang der indgår personaleparkeringspladser i de opgjorte regionale udgifter, kan der derfor afhængigtaf de konkrete forhold og forudsætninger være et muligt råderum for den enkelte region til omprioritering.Panelet vil understrege, at der ikke med de fastlagte økonomiske rammer og forudsætningerne bag ertilsigtet en detailstyring af regionernes projekter. De forudsætninger om behovsfremskrivning, dimensio-nering og kapacitetsudnyttelse mv., som ligger til grund for panelets tilpasning, er således ikke hver forsig bindende for projektets realisering. Inden for den konkrete investeringsmæssige tilsagnsramme kanregionen i projekteringsfasen dermed fastlægge de løsninger for det konkrete projekt, der er hensigts-mæssige lokalt – under iagttagelse af de generelle principper om bl.a. bedre kapacitetsudnyttelse, sålænge det sker inden for den angivne budgetramme.

394.2.1 FremskrivningFremskrivningen af behandlingsbehovet er afgørende for den fremtidige kapacitet i sygehus-væsnet. Det er en vanskelig og usikker proces, fordi udviklingen bestemmes af en lang rækkefaktorer, og fordi ikke mindst sundhedsområdet præges af vedvarende nyudvikling i behand-lingsmuligheder for konkrete sygdomme, som kan give anledning til såvel mindre (hyppigst)som øget behandlingsbehov.I princippet er der tre effekter:•En mekanisk demografisk fremskrivning.•En fremskrivning af sygeligheden, som generelt antages at falde for givne aldersgrupperved stigende gennemsnitlig levealder. En betydelig del af behandlingsbehovet ligger iden allersidste del af den enkeltes liv.•Den medicinsk/teknologiske/samfundsmæssige udvikling, bl.a. overgangen til ambulantbehandling, ny medicin eller nye behandlingsformer samt befolkningens forventningertil sundhedsvæsenet.Regionernes tilgangI rapporten vedrørende fælles forudsætninger i regionernes fremskrivningsmodeller for syge-husprojekter, der er udarbejdet for Danske Regioner, anbefales en model med følgende trin(overordnet):•Demografisk fremskrivning (med uændret sygelighed) kvalificeres på baggrund af enlineær fremskrivning af den historiske udvikling mht. omlægninger og effektiviseringer(liggetid, udskrivninger, ambulante besøg) de seneste 10 år.•Regionerne kan herudover korrigere bl.a. sengedagsbehovet på baggrund af deres egenvurdering af bl.a. omlægningen til ambulant (større/mindre end historisk), patienthotel,etablering af akutcenter med senge – samt regionens vurdering af den fremtidige real-vækst og effektiviseringsmuligheder.•På det ambulante område foreslås, at forudsætningen ikke sættes for lavt. Konkret anbe-fales en kapacitet, der kan imødekomme en aktivitetsstigning i størrelsesordenen 75-100pct. i et 15-20 årigt perspektiv.Opgørelser af de regionale forudsætninger i 2008, jf.panelets første screeningsrapport,viste etbillede med betydelige forskelle i den regionale tilgang. På det ambulante område blev forudsatvækstrater spændende fra 44 til 93 pct. frem til 2020, og antal sengedage varierede mellem enstigning på godt 8 pct. og fald i de øvrige regioner på fra 3 til 26 pct. Tilsvarende øges antalsenge i en enkelt region, mens det er stort set neutralt i en anden region, og forudsat faldende fra7 til 21 pct. i de øvrige regioner. Samlet for hele landet ville der efter disse dimensionerings-overvejelser ske en arealvækst (somatik og psykiatri) på omkring 400.000 m� eller godt 8 pct.Befolkningsudviklingen er ikke identisk i regionerne, hvor antallet af over 65-årige forventes atstige med 46 pct. i Region Sjælland, 38-40 pct. i Region Nordjylland, Region Midtjylland ogRegion Syddanmark og 26 pct. i Region Hovedstaden. Regionerne har heller ikke helt sammeudgangspunkt. Disse forhold kan medvirke til at forklare forskelle på tværs af regionerne på deudvalgte parametre. Men disse faktorer kan ikke alene forklare regionernes forskellige behovs-fremskrivninger, jf.screeningsrapporten fra 2008.Ekspertpanelets vurderingRegionerne har ikke et identisk udgangspunkt i forhold til de centrale parametre, og befolk-ningsudviklingen forventes heller ikke identisk regionerne imellem, men det ændrer ikke ved, atder er en uensartet tilgang i forhold til den fremtidige udvikling i regionerne. Da behandlingsbe-hovet er en afgørende parameter i forhold til indretningen af en fremtidssikret sygehusstruktur,har panelet overvejet spørgsmålet om behovet på sigt nærmere.

Udviklingen gennem de seneste godt og vel 25 år er gået i retning af flere ambulante besøg.Dette er modsvaret af en tilsvarende reduktion af sengedage. Det samlede antal besøg og senge-dage er således stort set ikke ændret i denne periode. I 1980 var der knap 11,8 mio. sengedageog ambulante besøg. I 2007 udgjorde antallet 12,1 mio. kontakter, svarende til en vækst på un-der 0,1 pct. p.a.Denne udvikling med flere ambulante besøg og omvendt færre sengedage forventes at fortsættei de kommende år.Samlet vurderede panelet i 2008, at et pejlemærke på det foreliggende grundlag kunne være enantagelse om en vækst i ambulante behandlinger frem til 2020 på omkring 50 pct., og et mod-svarende fald i antal senge i størrelsesordenen 20 pct. For sengedagsudviklingen vil det svare tilet fald på 1,7 pct. årligt, hvilket skal ses i sammenhæng med et aktuelt fald de seneste år på om-kring 3-3,5 pct. årligt. Et sådant aftagende fald i antal senge, samtidigt med en fortsat vækst iantallet af ambulante besøg, kan understøttes af en såvel stigende som aldrende befolkning.I perioden 1997-2007 er antallet af udskrivninger årligt steget med 1,5 pct., og samtidigt er dengennemsnitlige liggetid faldet fra 5,9 dage til 4,2 i 2007, svarende til et årligt fald på 3,3 pct.Ifigur 4.1er de forudsatte skøn vedrørende udviklingen i sengedage og ambulante besøg indar-bejdet. Den faktiske udvikling i 2008 og 2009 i forhold til panelets 2008-fremskrivning indike-rer, at sengedagene er faldet mere end panelet forventede, og at væksten i de ambulante behand-linger er stagnerende. Det samlede billede er, at panelets antagelser ligger på den forsigtige side,og at forudsætningerne for nærværende dermed ikke synes at føre til en for lav, fremtidig kapa-citet.Figur 4.1 Antal sengedage og ambulante besøg fra 1997 til 2007, inkl. skøn for udviklingen 2008-2020

41det samlede sygehusareal. Det ambulante behov vil muligvis vokse mere end faldet i sengedage– men vil alt andet lige være mindre arealkrævende per kontakt. Omlægningen fra flersengsstu-er til en øget andel enestuer forudsættes i den forbindelse kun at have relativt begrænset betyd-ning arealmæssigt, når der tænkes i innovative løsninger og sammenhæng med øvrige patient-arealer. Den nye akutstruktur og det sammenhængende styrkede præhospitale beredskab samtindsatsen i primærsektoren vil også alt andet lige trække i retning af et mindre sygehusforbrug.Det er endvidere panelets vurdering, at overvejelser i forhold til den fremtidige udvikling, sam-menholdt med regionernes forskelligartede behovsfremskrivning, understøtter en differentierettilpasning i regionernes dimensionering med udgangspunkt i en forventet stigning i antal ambu-lante behandlinger på omkring 50 pct. og en forventet sengereduktion på omkring 20 pct. i pe-rioden fra 2007 til 2020. De nyeste tal for 2008 og 2009 indikerer, at panelets antagelser liggerpå den forsigtige side, og at forudsætningerne for nærværende dermed ikke synes at føre til enfor lav, fremtidig kapacitet.Panelet har i forbindelse med regionernes ansøgning i fase 2 i 2010 konstateret, at alle regioner-ne i højere grad har taget udgangspunkt i ovenstående forudsætninger om en sengereduktion på20 pct. og et forøget omfang af ambulant behandling med 50 pct. frem mod 2020.4.2.2 KapacitetsudnyttelseRegionerne lagde sig i 2008 tæt op ad de forudsætninger, som er angivet i rapporten vedrørendeforslag til fælles forudsætninger i regionernes fremskrivningsmodeller for sygehusprojekterudarbejdet for Danske Regioner (april, 2008). Det betyder en belægningsprocent for senge på84-85 pct. Og en forudsætning om effektiv driftstid for operationsrum og apparatur mv. på 6timer dagligt, 220 dage om året.Kapacitetsudnyttelsen vedrører udnyttelsen af arealer, apparatur og arbejdskraft:•Sengeudnyttelsen – dvs. hvor mange procent af den normerede sengekapacitet kan for-udsættes at være i drift/benyttet hele tiden.•Den effektive driftstid for behandlingsrum og apparatur – dvs. i hvor lang tid om dagenopereres der, modtages ambulante patienter eller er røntgenmaskinen ect. i brug.•Liggetid samt tid per undersøgelse – dvs. hvor mange minutter tager fx et ambulant be-søg, en scanning, ect.Kapacitetsudnyttelsen er snævert knyttet til en effektiviseringsindsats. En bedre kapacitetsud-nyttelse via fx bedre logistik eller ny teknologi mv. er således væsentlig i forhold til at få mestud af investeringerne.BelægningsprocenterRegionernes tilgangBelægningsprocenten udtrykker andel benyttede senge i forhold til det normerede (dvs. budget-terede) antal senge. Regionerne har som dimensioneringsforudsætning alle en fremtidig belæg-ningsprocent på 84-85 pct. baseret på rapporten fra Danske Regioner. Af rapporten fremgår det,at de 85 pct. også er brugt som planlægningsforudsætning i en række nyere norske sygehuspro-jekter (Nye Ahus, St. Olavs Hospital, udbygninger på Ullevål). Som driftsforudsætning forakutmodtagesenge foreslås der i rapporten en belægning på 70 pct. I forhold til i dag er der istore træk tale om uændrede forudsætninger.De 85 pct. svarer til fuld belægning i 220 dage (årets 365 dage fraregnet weekender, skæve hel-ligdage og 5 ugers ferie) + belægning i 90 dage af de resterende 145 dage med tynd bemandingeller i alt 310 af 365 dage. Der er dermed indregnet et udtryk for, at afdelingerne i weekender og

42i forbindelse med ferieafvikling råder over færre end de fysisk tilstedeværende senge som følgeaf reduceret bemanding og færre planlagte behandlinger i weekenden.For psykiatrien ligger såvel de aktuelle som forudsatte dækningsprocenter lidt højere, hvor deter oplyst – et fremadrettet niveau ligger på op mod 90 pct., som også er udspillet i rapporten fraDanske Regioner. Baggrunden er især længere liggetider.Ekspertpanelets vurderingForudsætningen om en belægningsprocent på 85 pct. ligger kun svagt over det gældende niveau.Udgangspunktet må efter panelets opfattelse være, at nye/moderne fysiske rammer med bedrelogistik indebærer forbedringer. Flere enestuer taler også for, at belægningsprocenten kan for-bedres i forhold til det gældende niveau, fx fordi man ikke behøver at tage hensyn til patienter-nes køn, fordi man sjældnere vil have behov i perioder for at måtte anvende flersengsstuer somenestuer og samtidig ikke skal tage hensyn til andre patienter i forbindelse med anvendelse afsengestuen.Omvendt er panelet opmærksom på, at det for sygehuse med en stor akutandel kan være vanske-ligt at komme meget over de 85 pct., uden at der vil være periodevis overbelægning.Som målsætning i forhold til sygehuse med en stor andel akutbehandling vurderer panelet der-for, at et niveau omkring 85 kan begrundes. I forhold til sygehusprojekter med en større andel afikke-akut aktivitet må omvendt kunne forudsættes en højere belægningsprocent, idet der er bed-re muligheder for at planlægge sig frem til en høj belægningsprocent. I særlig grad vil det væremuligt med en højere belægningsprocent for rent elektive sygehuse, hvilket bør indgå i overve-jelser herom.Samlet vurderer panelet, at der generelt er grundlag for en bedre sengeudnyttelse i en ny ogmoderne struktur med moderniserede fysiske rammer med bl.a. bedre logistik og flere enestuer.For sygehuse/afdelinger med en stor akutandel vurderes det dog i praksis som vanskeligt atkomme meget over de 85 pct. Omvendt må der kunne forudsættes en bedre sengeudnyttelse iprojekter med en stor andel elektive senge.Udnyttelsesgrader (ambulatorier, operationsstuer og apparatur mv.)Regionernes tilgangI Danske Regioners rapport vedrørende fælles forudsætninger i regionernes fremskrivningsmo-deller for sygehusprojekter, angives en norm på 220 dage per år, med 6 timers effektiv udnyttel-se (= 1320 timer/år). De 220 dage er opgjort som 365 dage fraregnet weekender, skæve hellig-dage og 5 ugers ferie. De 6 timer er baseret på en arbejdstid på 8 timer som udnyttes 75 pct.Endvidere forudsættes der 30 minutter per ambulant besøg for kirurgiske patienter og 45 minut-ter for medicinske patienter. Denne norm danner grundlag for stort set al kapacitetsudnyttelse,særligt ambulatoriekapacitet, operationsstuer inkl. dagkirurgi (baseret på 80 pct. af operationer idagtid) og apparatur. Rapporten fastlægger dog, at det for det mest kostbare udstyr kan værerelevant at overveje længere driftstid.Regionerne lagde sig i de opgørelser som de indsendte i 2008 tæt op ad anbefalingerne i DanskeRegioners rapport. Det gælder også i forhold til apparatur, hvor der dermed ikke i dimensione-ringen er forudsat skærpede effektivitetskrav.Et kendetegn er, at en række af de nuværende standarder/normer tilsyneladende er strammereend de forudsætninger, der lægges til grund for den fremtidige dimensionering. Oplysninger fornyere norske sygehuse viser også højere normer, med en norm på 230/8,45 – 240/10 timer forambulatorier, 230/8-10 timer for operationsrum og 230-240/10 timer for røntgen.

Ekspertpanelets vurderingEn forudsætning for dimensioneringen med en kapacitetsudnyttelse på 220 dage/6 timer vurde-res at være lavt sat, reelt under aktuelle standarder flere steder. I og med at dette tal fastlæggessom gennemsnit, tages ikke højde for, at der for en række enheder mv. må forudsættes en anden,mere intensiv udnyttelse. På de centrale enheder – og i øget omfang i takt med specialiseringenog samlingen af enheder – må en bedre udnyttelse af såvel arealer som udstyr være mulig.Forudsætningen betyder, at apparatur og lokaler mv. principielt slet ikke benyttes i 145 dage iåret. Hvis blot 1/6 af de 145 dage udnyttes (dvs. yderligere 25 dage), vil normen være 245 da-ge/6 timer – en dimensioneringsforskel på 11 pct. Forudsætningen i forbindelse med belæg-ningsprocenter er, jf. ovenfor, at de resterende 145 dage med tynd bemanding omsættes til 90fulde hverdages udnyttelse.En gennemsnitsforudsætning om drift i 220 dage á 6 timer synes i panelets øjne særligt at skullerevurderes for de nye akutsygehuse, som er forudsat døgnbemandede/-åbne.Da arbejdskraften er en dyr produktionsfaktor, kan der muligvis af driftsøkonomiske årsagerunder de gældende overenskomster være områder, hvor det ikke kan svare sig med egentlige 2-holdsskift eller lignende, fordi mer-udnyttelsen af anlæg og apparatur, inklusiv driften heraf,ligger under merbetalingen ud over normal arbejdstid. Men alene bedre planlægning inden foren ’normalarbejdstid’, der i de fleste overenskomster ligger mellem 07:00 og 17:00, bør kunnemedvirke til en forøgelse af den gennemsnitlige effektive tid per dag til fx 7 timer (lidt længereåbningstid kombineret med mindre spildtid). Derudover finder panelet det relevant at overvejeen længere driftstid for fx det mest kostbare udstyr.Ligeledes finder panelet, at det er nødvendigt at regionerne i den forbindelse foretager noglemere overordnede vurderinger af effektivitetsgevinster, idet en øget kapacitetsudnyttelse ét stedvil have betydning for kapacitetsbehovet andre steder i regionen.Effektivitet/teknologiske fremskridtDet er i en kapacitetsdiskussion også vigtigt at se på tid per undersøgelse, der er den anden ho-vedparameter i fastsættelsen af den samlede produktion per enhed ud over selve åbningsti-den/driftstiden. Her finder ekspertpanelet, at den tid der er afsat per ambulatoriebesøg (30 mi-nutter for kirurgiske patienter og 45 minutter for medicinske patienter) er højt sat giver mulig-hed for at øge effektiviteten yderligere. En evt. reduktion af tiden afsat per ambulatoriebesøgindgår ikke i panelets beregningsforudsætninger, men understøtter en generel tilpasning af pro-jekternes dimensionering.Herudover må der forudsættes mere effektivt udstyr/apparatur over de kommende 10-15 år, såden forudsatte kapacitet som grundlag for dimensionering og opgørelse af den nødvendige øko-nomiske ramme til apparatur strammes.Der er således indikation for et potentiale for en styrket kapacitetsudnyttelse også via skærpedekrav til hurtigere behandlinger. Særskilt for apparatur må den teknologiske udvikling forudsæt-tes at øge behandlingshastigheden. Øget effektivitet og specialisering samt videndeling/bestpractise vil herudover alt andet lige reducere tid per undersøgelse/operation. Det understøtter engenerel tilpasning af projekternes dimensionering baseret på kravet om en styrket kapacitetsud-nyttelse og arealeffektivitet.

44Panelet vurderer samlet, at der er grundlag for styrkede krav til kapacitetsudnyttelsen, særligt iforhold til. kapacitetsudnyttelse (220 dage/6 timer), der reelt ligger under aktuelle standarderpå flere sygehuse. En gennemsnitsforudsætning om drift i 220 dage á 6 timer synes i paneletsøjne særligt at skulle revurderes for de nye akutsygehuse, jf. at sygehusene er forudsat døgnbe-mandede/-åbne med fuld specialedækning. Ekspertpanelet finder, at det bør være muligt at an-lægge en mere nuanceret tilgang til kapacitetsudnyttelse, og at regionerne i forbindelse medden nye sygehusstruktur – hvor funktioner samles og antallet af hospitaler med akutmodtagelsereduceres væsentligt – udnytter mulighederne for at sikre en bedre arbejdstilrettelæggelse medøget kapacitetsudnyttelse.Panelet finder, at en bedre kapacitetsudnyttelse har betydelige konsekvenser for dimensionerin-gen, og at der dermed er grundlag for en generel tilpasning af projekternes dimensioneringbaseret på kravet om en styrket kapacitetsudnyttelse. Alene et niveau omkring 245 dage/7 timersvarer til en øget kapacitetsudnyttelse på ca. 30 pct. Hertil kommer effekten af kortere forløb forden enkelte behandling, der ligeledes understøtter en generel tilpasning af dimensioneringen.Panelet har i forbindelse med regionernes ansøgning i fase 2 i 2010 konstateret, at alle regioner-ne har lagt en forudsætning om en kapacitetsudnyttelse på 245 dage á 7 timer til grund.4.2.3 ArealstandarderArealstandarder er et centralt instrument i planlægningen og dimensioneringen af nyt byggeri.Standarden udtrykker det areal (netto), som man ønsker den pågældende funktion skal have, fxen sengestue eller et kontor. Når man kender kapacitetsbehovet, fx antal senge, operationsstuereller antal kontorpladser, kan man beregne det nødvendige samlede areal.Regionernes tilgangRegionerne oplyste i forbindelse med ansøgningerne i 2008 arealstandarder som angivet itabel4.1..Tabel 4.1 Forudsatte arealstandarder (m ) – indberetninger 20082

På tværs af regionerne var den mest betydende forskel normen på sengestuer, hvor Region Syd-danmark og Region Hovedstaden lå på henholdsvis 35 og 33 m� for enestuer (Hovedstaden hav-de ikke differentieret i forhold til antal senge), mens de øvrige tre regioner havde lagt sig på 40m�. I forbindelse med regionernes ansøgning i fase 2 i 2010 har alle regioner angivet en forud-sætning om arealnorm for enestuer på netto 35 m�.De norske tal ligger endnu lavere end de 33-35 m�, idet det efter det oplyste også afspejler, atarbejdstilsynets krav vedr. toiletforhold i Danmark (bl.a. afstandskrav ved toilettet) er lovbund-ne (bygningsreglementet), mens de i Norge er vejledende.Sengestuer og behandlingsarealer opgjort på baggrund af de indsendte oplysninger udgør samletca. 55 pct. af sygehusarealet, mens kontorer, laboratorier og køkken/depoter udgør henholdsvis10, 8 og 13 pct. Fællesarealer og andet udgør de resterende arealer.Forudsætninger vedr. sengestuefordeling (antal senge/stue)Regeringen har tilkendegivet, at enestuer skal tilbydes, hvor det er relevant. På baggrund af deindsendte oplysninger i 2008 tegner der sig det billede, at regionerne prioriterer enestuer i for-bindelse med nybyggeri, herunder nybyggeri som en del at et samlet ny- og ombygningsprojekt.I forbindelse med ombygning er hovedtilgangen, at sengestuefordelingen ændres i retning afflere enestuer, mens at omfanget af ændringerne afpasses i forhold til mulighederne/barriererne iden eksisterende fysiske indretning.Da nybyggeriet udgør godt 80 pct. af de ønskede investeringer, vil planerne samlet indebære envæsentlig ændring i sengestuefordelingen,jf. tabel 4.2.Tre regioner har oplyst den forventederum-sammensætning på sigt, mens Region Sjælland og Region Hovedstaden alene har oplystden aktuelle fordeling.Tabel 4.2 Fordeling i pct. af sengestuer (somatik) i 2007 og planlagt for 2018 – indberetning i 2008

46Ekspertpanelets vurderingDe anvendte arealstandarder vurderes at ligge relativt højt. Det er problemfyldt at fastlægge etideelt areal for den konkrete funktion og så gange det hele op.Fx vil en enestue dimensioneret med 20 m� til værelse, 10 m� til toilet og 10 m� til biarealer,samlet 40 m�, opregnet med en bruttonettofaktor på 2,0 betyde samlet 80 m� bruttoetageareal perenestue, hvilket har store konsekvenser for det samlede arealforbrug, hvis man ikke på andremåder holder arealet nede (fjerne andre rum, ændre brugen af stuen/strukturen herunder fx toi-letkonstruktionen). Man kan også forestille sig differentierede rumstørrelser afhængigt af behovmv. Endvidere muliggør store enestuer, at visse behandlingsformer kan foretages på sengestuen,så behandlingsarealerne kan nedjusteres. Hertil kommer grundlag for en bedre sengeudnyttelse(belægningsprocent). Arealmæssigt forudsættes flere enestuer dermed ikke grundlæggende atindebære behov for at øge dimensioneringen. Dette berøres også i analysen udarbejdet af C. F.Møller for Danske Regioner.Sengestuer er et centralt område med et areal svarende til knap 30 pct. af det samlede areal i deindsendte opgørelser. Af andre større områder kan nævnes administrative arealer, herunder kon-torfaciliteter, der i de fremsendte opgørelser udgør omkring 10 pct. af sygehusarealet. Paneletvurderer, at der er mulighed for en bedre udnyttelse af arealerne til administrative formål, bl.a.fordi it-udviklingen vil reducere behovet for kontorfaciliteter mv. Ligeledes bør der fokuserespå nedbringelse af ventearealer.Arealeffektivitet er en hensigtsmæssig måde at holde byggeomkostningerne nede på, og samti-dig sikre en proces med reel sammenlægning af og driftsintegration mellem enheder i forbindel-se med samling af matrikler.Samlet vurderer panelet, at der er grundlag for en øget arealeffektivitet. De fastlagte standarderligger i den høje ende, og det er samtidig væsentligt at have blik for de samlede arealkonse-kvenser. Fx vil en isoleret høj arealnorm for enestuer have store konsekvenser for arealforbru-get, hvis man ikke på andre måder holder arealet nede. Endvidere muliggør enestue, at vissebehandlingsformer kan foretages på sengestuen, så behandlingsarealerne kan nedjusteres ogstyrker muligheden for en bedre sengeudnyttelse. Et for højt arealforbrug er uheldigt, såvelanlægsøkonomisk som i forhold til den senere drift heraf.Panelet vurderer dermed, at der samlet er grundlag for en tilpasning i dimensioneringen base-ret på forudsætningen om en øget arealeffektivitet. Konkret finder panelet endvidere, at der børforetages en differentieret tilpasning i dimensioneringen med udgangspunkt i en gennemsnitligarealnorm for enestuer på omkring 33-35 m�. Betydningen af en reduceret standard for enestuerafspejles i, at en ændring fra 40 til 33-35 m� nettoareal vil reducere sengearealbehovet med 13-17 pct., hvilket isoleret set svarer til en nedjustering af dimensioneringen på projektniveau påca. 2 pct. netto, og op til ca. 4 pct. brutto. Kontorfaciliteter er et andet område, hvor der er be-tydelig potentiale for en øget arealeffektivitet.Panelet har i forbindelse med regionernes ansøgning i fase 2 i 2010 konstateret, at alle regioner-ne har lagt en forudsætning om en arealnorm for enestuer på 35 m� nettoareal til grund.Brutto-/nettofaktorBrutto-nettofaktoren anvendes til at omregne fra nettoarealet (opgjort bl.a. via arealstandarderog det nødvendige antal rum givet den forudsatte kapacitetsudnyttelse) til bruttoarealet, der bl.a.omfatter gangarealer og teknikrum mv. De af regionerne benyttede faktorer i forbindelse medansøgningerne til den første screeningsrunde i 2008 fremgår aftabel 4.3.

Brutto-nettofaktoren angiver forholdet mellem det samlede areal for en bygning (= brutto) ogdet indvendige areal af alle rum bortset fra gange, trapper/elevatorer og teknikrum mv. (= netto).Afdelingsbrutto-/nettofaktor omfatter det interne areal i en afdeling inkl. interne korridorer,teknikrum mm. Faktoren for hele sygehuset omfatter det hele, inkl. tværgående trafikarealer,tekniske funktioner og konstruktionsarealer. I praksis omregnes nettoarealet først til et afde-lingsbruttoareal, hvorefter det opregnes til samlet bruttoareal. I eksemplet med en afdelingsfak-tor på 1,6 og en samlet faktor på 2,0 er faktoren fra afdelings- til sygehusniveau i praksis på1,25.En analyse af ”standardniveauet” for fælles regionale arealstandarder for sygehusbyggeri udar-bejdet af tegnestuen C. F. Møller for Danske Regioner foreslår en fremadrettet faktor på 2,1med den begrundelse, at teknikarealreserven har stor betydning for fleksibilitet og fremtidssik-ring af sygehusbyggeri.Ekspertpanelets vurdering:Ekspertpanelet finder, at en brutto-nettofaktor på 2,0 for nybyggeri bør lægges til grund sva-rende til den anvendte faktor i tre af regionerne og på baggrund af nordiske erfaringer. En fak-tor på 2,1, som benyttes af to regioner, ligger i den høje ende og bør ikke danne grundlag for enfælles standard. I den forbindelse gælder, at de ikke-teknikintensive arealer reelt kun trækkerden lave sats, hvilket isoleret set taler for en lavere samlet faktor for et fuldt nybyggeri – mensde 2,0 kan være mere dækkende for eksempelvis en teknik-intensiv akuttilbygning. For psykia-trien, der har et væsentligt mindre behov for teknik mv. sammenlignet med somatiske sygehuse,vurderes et samlet niveau på 1,8 hensigtsmæssigt. Der er dermed grundlag for en korrektion afdimensioneringen for et antal projekter.Panelet har i forbindelse med regionernes ansøgning i fase 2 i 2010 konstateret, at alle regioner-ne har lagt en forudsætning om en brutto-nettofaktor i somatikken på 2,0 til grund.4.2.4 ØkonomiPå baggrund af dimensioneringen er det nødvendigt med en række antagelser om priser mv. forat beregne den samlede projektøkonomi. (Alle priser, udgiftsrammer og lignende i det følgendeer angivet ekskl. moms).Projektøkonomi og prisantagelserDe indsendte projekter varierer mellem nybyggeriprojekter og projekter med om- og tilbygningaf eksisterende sygehuse. I flere tilfælde er sondringen dog mest teoretisk, idet flere af ombyg-ningsprojekterne reelt næsten alene vedrører nybyggerier i form af tilbygninger. Økonomianta-gelserne i forhold til nybyggeri er dermed de centrale.

Ekspertpanelet foretog derfor i 2008 en vurdering af et hensigtsmæssigt prisniveau, bl.a. medudgangspunkt i en afdækning af de enkelte regioners prisforudsætninger. Den nærmere kort-lægning fremgår mere detaljeret af den første screeningsrapport fra 2008, men billedet var afrelativt store regionale forskelle. For somatikken varierede priserne fra godt 22.000 kr./m� tilover 32.000 m� (2008-niveau, ekskl. moms), inkl. alle udgifter til IT og apparatur mv., meneksklusiv parkeringsudgifter og følgeudgifter.At der generelt kan tænkes billigere løsninger, illustreres også af, at totalomkostningerne forMedicinerhuset i Aalborg lyder på 16.000 kr./m� (i 2006-prisniveau) – som totalomkostning.Regionen vurderer dog, at dette niveau særligt afspejler en særdeles gunstig licitation.Ekspertpanelets vurdering:Der kan vanskeligt fastsættes en fuldstændig ensartet prisforudsætning for alt sygehusbyggeri.Prisen vil kunne variere, særligt afhængigt af arealernes funktion og dermed bl.a. apparaturin-tensitet. Grundlæggende bør der sondres mellem byggeri på bar mark henholdsvis tilbygning tilet eksisterende sygehus.Byggeriets standardpriser (V & S prisdata) indikerede også et niveau noget under 30.000 kr./m�i totalpris for sygehusbyggeri, jf. panelets 2008-rapport. Siden 2008 har der kun været en megetsvag udvikling i byggeomkostningsindekset, der ligger på samme niveau i 2kv 2010, som vargældende 4kv. 2008. Det afspejler også, at prisniveauet ultimo 2008 afspejlede en lang højkon-junktur.Udgifter til parkering er tillagt investeringsrammen, uændret i forhold til den regionale forud-sætning. Det er i forhold til parkeringsudgifter ekspertpanelets generelle synspunkt, at finansie-ring af personaleparkering ikke er et offentligt anliggende. I det omfang der indgår personale-parkeringspladser i de opgjorte regionale udgifter, kan der derfor afhængigt af de konkrete for-hold og forudsætninger være et muligt råderum for den enkelte region til omprioritering. Her-udover kan færre parkeringspladser til personale have en gunstig effekt i forhold til anvendelsenaf kollektive transportmidler og derigennem også mindre miljømæssig belastning.Samlet vurderes i forhold til nybyggeri et prisniveau på samlet maksimalt 29.000 kr./m� (total-pris inkl. apparatur mv., 09-pl), heraf 5.800 kr./m� til apparatur, IT og løst inventar, svarendetil 25 pct. af byggeudgift på 23.200 kr./m�, for universitetssygehusbyggerier på bar-mark/barmarkslignende, herunder begrundet i ekstra udgifter til byggestyring. For øvrige ny-byggerier og tilbygninger vurderes et niveau på maksimalt 27.000 kr./m� (totalpris inkl. appara-tur mv., 09-pl) heraf 4.500 kr./m� til apparatur, IT og løst inventar, svarende til 20 pct. af byg-geudgift på 22.500 kr./m�. For psykiatrien vurderes et niveau på indtil 22.000 kr./m� (totalprisinkl. apparatur mv, 09-pl.). Ombygningsudgifterne vil variere afhængigt af den konkrete sam-mensætning af ombygning og renovering, og der er derfor alene foretaget en generel tilpasning(reduktion) af udgifterne med 20 pct. Udgifter til parkering er tillagt investeringsrammen,uændret ift. den regionale forudsætning.Panelet har i forbindelse med regionernes ansøgning i fase 2 i 2010 konstateret, at alle regioner-ne har lagt sig i niveauet omkring 27-29.000 kr./m�, inkl. IT og apparatur mv. Panelet har end-videre i forbindelse med de første projekter til endelig godkendelse – dvs. projekter som er langtfremme i programfasen – konstateret et anvendt prisniveau, der ligger noget under det af paneletforudsatte niveau.Udgifter til IT og apparaturUdgifterne vedrørende IT og apparatur er en væsentlig del af udgiften i forbindelse med nyteller moderniseret sygehusbyggeri. Gennemgangen af de regionale ansøgninger i 2008 viste

49som generelt billede, at der er anvendt et niveau på 20-25 pct. i nybyggeriet, mens der er for-skelle i forhold til håndteringen af ombygning. For psykiatri er der generelt forudsat et lavt ni-veau.Ekspertpanelets vurdering:Det er panelets opfattelse, at det er centralt, at der afsættes de nødvendige midler til det for-nødne apparatur. Det høje niveau på 25 pct. vurderes af panelet som et godt udgangspunkt,inkl. løst inventar, for helt nye barmarksprojekter, dvs. hvor man opfører et helt nyt sygehus fragrunden på en anden placering end det nuværende, og hvor driftsovergangen fra gammelt tilnyt sker på én gang, så det er nødvendigt med stort set ny bestykning på alle områder. Man skaldog være opmærksom på, at en del apparatur uanset barmark må kunne forudsættes genan-vendt fra det eksisterende sygehus, som forudsættes at køre med opdateret apparatur helt fremtil ibrugtagelsen af det nye sygehus.Omvendt må apparaturudgifterne vurderes at være lavere, når der er tale om tilbygning til eteksisterende sygehus, hvor man i højere grad kan forudsætte glidende driftsovergange, og hvorsygehuset typisk allerede i dag varetager en række eller hovedparten af de funktioner og specia-ler, som er forudsat i den nye struktur. Der kan være mindre forskelle, afhængigt af det konkreteprojekt, men et niveau på 20 pct. af nybyggeriudgiften vurderes rimeligt for tilbygningsprojek-ter. For psykiatrien vurderes et niveau på omkring 3 pct. passende, uanset om der er tale omombygning eller nybyggeri.For de rene ombygningsprojekter (herunder ombygningsprojekter som en del af en om- og til-bygning) vil behovet kunne variere afhængigt af ombygningens karakter. Som udgangspunkt måbehovet forudsættes relativt begrænset. De egentlige ombygningsprojekter er i det hele tagetbegrænset i de regionale ønsker, idet der også i de få ombygningssager formentligt indgår endel renovering som slet ikke trækker nye apparaturudgifter.Panelet vurderer generelt, at det er vigtigt, at en region i den konkrete byggefase anvender deafsatte apparaturmidler på en hensigtsmæssig måde, så man fx ikke investerer hele beløbet påén gang, så store dele af apparaturet reelt kommer til at køre efter samme reinvesteringscyklus.I stedet bør der sikres genanvendelse, hvor der kan, og så til gengæld ske en reservering af deuudnyttede dele af apparaturrammen til reinvesteringer efter ibrugtagelsen. Det er omvendtcentralt, at genanvendelse af apparatur ikke blot fører til brug af apparaturrammen på andredele af et sygehusprojekt.

55De højt specialiserede funktioner vil blive samlet på Aalborg Sygehus samt i regi af de tværgå-ende sektorer ortopædkirurgien og anæstesien. De højt specialiserede funktioner i sektorernevaretages fremadrettet i regi af Aalborgs Sygehus.Regionsfunktioner varetages som udgangspunkt på Aalborg Sygehus, og i det omfang volumeneller andre kompetencemæssige forhold tilsiger det, også på Sygehus Vendsyssel og/eller Syge-hus Thy-Mors.Ekspertpanelets vurdering:Ekspertpanelet støtter en samling af matriklerne i Aalborg. Fremadrettet finder panelet, at re-gionen bør overveje en yderligere reduktion i antallet af sygehusmatrikler.5.2.3 Særligt om akutområdet og den præhospitale indsatsDer etableres tre fælles akutmodtagelser (FAME) i Aalborg, Hjørring og Thisted. Befolknings-underlaget for de enkelte akutmodtagelser fremgår af nedenstående tabel.Tabel 5.7 Region Nordjyllands fremskrivning af befolkningsunderlaget for de enkelte akutmodtagelserAkutbetjeningen i regionenAntal fælles akutmodtagelser- befolkningsunderlag modtagelseAalborg Sygehus- befolkningsunderlag modtagelseSygehus Vendsyssel, Hjørring- befolkningsunderlag modtagelseSygehus Thy-Mors, ThistedAndel akut medicinske patienter indlagt uden omfælles akutmodtagelserSkadestuer mv.Antal akutklinikker, skadestuer, skadesklinikker ellerlignende.2-32-20 pct.-87.59580.277187.320173.732201059

Befolkningsunderlaget for Sygehus Thy-Mors, Thisted, men også Sygehus Vendsyssel i Hjør-ring ligger under Sundhedsstyrelsens anbefalede minimumskrav om 200.000 indbyggere. Sund-hedsstyrelsen støtter dog oprettelsen af tre akutfunktioner, men finder ikke, at der er grundlagfor en egentlig fælles akutmodtagelse i Thisted. Akutfunktionen i Thisted varetages i et formali-seret samarbejde med Aalborg Sygehus. Ekspertpanelet finder, ligesom Sundhedsstyrelsen, atdet grundet det lave befolkningsunderlag for akutmodtagelsen på Sygehus Thy-Mors (Thisted)er afgørende, at akutfunktionen varetages i et formaliseret samarbejde med Aalborg Sygehus.Det forudsættes, at omkring 20 pct. af de akutte medicinske patienter vil kunne visiteres og ind-lægges på de matrikler, der huser medicinske lokalsygehusfunktioner.Sundhedsstyrelsen konstaterer, at regionen planlægger tilstedeværelsen af de anbefalede specia-ler og faciliteter på FAME, jf. dog Thisted-problematikken. Der planlægges ligeledes i overens-stemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger visiteret adgang til alle akutfunktioner.Præhospital indsatsRegion Nordjyllands sundhedsberedskabsplan blev vedtaget af Regionsrådet i september 2009.Regionen har i april 2010 igangsat egen vagtcentral med sundhedsfagligt personale, som kaninddrages af 112. Den sundhedsfaglige visitator på vagtcentralen får til opgave at sikre en opti-mal anvendelse af de sundhedsfaglige ressourcer i det præhospitale system, fx vælge hvilkenprioritet en opgave skal have (kørsel A, B eller C), samt bestemme, hvilke køretøjer (ambulan-cer, lægebil eller akutbil) der skal sendes til opgaven. Vagtcentralen skal ligeledes huse regio-nens AMK10-funktion.Regionens præhospitale indsats er bygget op omkring ambulancetjenesten, som består af 34ambulanceberedskaber plus 11 reservekøretøjer. Herudover er der etableret en lægebil, to akut-biler og seks akutbiler bemandet med paramedicinere (paramedicinerbiler).Lægebilen er placeret i Aalborg. Akutbilerne er bemandet med paramedicinere og er alle døgn-dækkende og placeret i: Thisted, Frederikshavn, Hjørring, Hobro, Brovst, Farsø. Herudover erder akutbiler i Skagen og Hals, der er bemandet med ambulancebehandlere.Regionen har en aftale med Flyvevåbnet i tilfælde af, at akutte patienter skal hentes på Læsø. Iforlængelse af regeringens akutaftale med Dansk Folkeparti fra juni 2010 forventes afsat midlertil etablering af en forsøgsordning med en lægehelikopter ved Flyvestation Karup.Region Nordjylland anvender telemedicin til præhospitale hjertepatienter. Det indebærer, atambulancebehandlerne kan sende hjertekardiogrammer (EKG) direkte til en hjertespecialist påAalborg Sygehus, som kan foretage fjerndiagnostik, og medicinsk behandling af patienten kanpåbegyndes i ambulancen. Der er ligeledes mulighed for at foretage direkte visitation af patien-ter med apopleksi allerede i ambulancen.Ambulancer, lægebiler, og akutbiler er i Region Nordjylland udstyret med elektronisk patient-journal (amPHI). Hensigten er at dokumentere ambulancetjenestens ydelser i forbindelse medbehandling af patienten. Samtidig har sygehusets modtagelse mulighed for at følge med i ambu-lancetjenestens kørsler og se, hvilke patienter der er på vej ind, så personalet har dermed mulig-hed for at finde kliniske oplysninger og historik på patienten, inden denne er bragt ind. For am-bulancetjenesten fungerer amPHI tillige som værktøj til kompetenceudvikling af redderne.

57I Region Nordjylland har lægevagtsordningen ni konsultationssteder, heraf seks faste konsulta-tionssteder og tre åbne ad hoc konsultationssteder:Ekspertpanelets vurdering:Ekspertpanelet finder sammenfattende, at regionen lever op til Sundhedsstyrelsens udmeldingerpå akutområdet. Endvidere konstaterer ekspertpanelet, at akutudvalget der har til opgave nær-mere at vurdere og kortlægge behovet for kapacitet og organisering af det præhospitale bered-skab i tilknytning til den fremtidige sygehusstruktur har konkluderet:•At der i alle regioner er sket en markant udvidelse af den præhospitale indsats over deseneste år, samt at der er tale en løbende udviklingsproces.•At der i alle regioner er et net af præhospitale enheder i form af ambulanceberedskaber,akutbiler, lægebiler mv. samt inddragelse af øvrige beredskaber og særlige ordningermed førstehjælpere/nødbehandlere/akutbehandlere, der samlet sikrer dækning af allegeografiske områder.•At der i visse områder med store afstande kan konstateres relativt høje responstider forambulancekørsel, men at en vurdering af det samlede præhospitale beredskab også skalinddrage de øvrige præhospitale ressourcer.•At regionerne har etableret en række forskellige løsninger til sikring af tryghed i ud-kantsområderne, der bl.a. afspejler de forskellige lokale udfordringer.Panelet betragter på den baggrund de iværksatte tiltag samt beskrevne planer for de enkelte re-gioners initiativer på det præhospitale område som betryggende.5.2.4 Sammenhæng med andre regionerRegionen fremhæver et velfungerede strukturelt samarbejde med Region Midtjylland, der ogsåomfatter specifikke hjemtagelsesprojekter. Region Nordjylland og Region Midtjylland har ind-gået rammeaftale om et formaliseret specialesamarbejde med særligt fokus på de højt specialise-rede funktioner og sikring af et tilstrækkeligt volumen. Derudover har Region Nordjylland ogRegion Midtjylland indgået en generel samarbejdsaftale på hjerteområdet som indebærer, atregionerne arbejder tæt sammen indenfor forskning, uddannelse og klinik, samt specifikke afta-ler for thoraxkirurgien og kardiologien. På baggrund af rammeaftalen er der indgået mere end100 formaliserede samarbejdsaftaler om varetagelse af specialiserede funktioner i forbindelsemed Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning.Der er udarbejdet en benyttelsesaftale med Region Midtjylland, der skal sikre samarbejde ogkoordinering i forhold til kapaciteten på en række specialer. Aftalen omhandler det somatiskeområde, og formålet er at sikre at borgerne kan benytte sundhedstilbud på tværs af regionerne.Det fremgår videre, at der er indgået aftale om samarbejdssygehuse, således at Region Nordjyl-land kan betragte Viborg, Randers og Holstebro som samarbejdssygehuse. Benyttelsesaftalenindeholder desuden rammer for, hvordan der samarbejdes om eventuelle hjemtagninger af be-handlinger de to regioner imellem.Der er i august 2010 indgået aftale mellem Region Syddanmark, Region Nordjylland og RegionSjælland om prisrabat på sygehusbehandling. Aftalen betyder, at de tre regioner forpligter sig tilat levere al behandling til borgere i de to regioner til reduceret pris. Udgangspunktet er 90 pct.af DRG-værdien, idet der for behandlinger på hovedfunktionsniveau konkret kan aftales taksterpå et lavere niveau.Ekspertpanelets vurdering:Det forekommer fortsat panelet, at der ikke er fundet en optimal plan for udnyttelsen af de rela-tivt tæt liggende hospitaler: Himmerland (Hobro, Farsø), Randers og Viborg, hvor de to sidst-nævnte ligger i Region Midtjylland. Plangrundlaget for sygehusene nær regionsgrænsen vurde-res ikke at være optimalt.

585.2.5 Større strukturelle anlægsprojekter i regionenFase 1 2008:I forbindelse med ekspertpanelets screening og vurdering af regionernes investerings- og syge-husplaner i november 2008, var panelets indstilling til regeringen, at en samling af funktionernefra Aalborg Sygehus Syd og Sygehus Nord, burde prioriteres. Det var vurderingen, at det vardriftmæssige og faglige synergimæssige gevinster ved at samle de nuværende sygehuse på énmatrikel. Imidlertid fandt panelet, at der var behov for en grundigere analyse, hvis man skullerealisere samlingen som et barmarksprojekt i Aalborg Øst. Panelet anbefalede derfor en udbyg-ning af Aalborg Sygehus Syd med en samlet totalramme på 3,2 mia. kr.Regeringen fulgte i januar 2009 indstillingen fra panelet. Samtidig blev der med regeringensudmelding af 26. januar 2009 lagt op til, at regionerne for de sygehusprojekter, som var langtfremme, kunne indgå i en dialog med ekspertpanelet med henblik på en slags foreløbig før-screening i 2009.Før-screening 2009:Regionen indmeldte i juni 2009 et samlet Aalborg Sygehus som et barmarksprojekt i AalborgØst til panelets vurdering, samtidig med en ny samfundsøkonomisk analyse af et nyt hospitalkontra ombygning af det eksisterende Aalborg Sygehus Syd.Regionen har således i løbet af 2009 været i dialog med panelet, og panelet har efterfølgendeanmodet regionen om at fremsende yderligere supplerende materiale vedrørende et nyt AalborgSygehus. Det supplerende materiale indeholdt bl.a. en belysning af de økonomiske konsekven-ser, hvis Onkologisk Afdeling, blev flyttet med til Aalborg Øst, forslag om placering af andresygehusfunktioner i Medicinerhuset og Onkologibygningen på Aalborg Syd samt mulighedernefor at reducere byggetiden ved en udbygning på Aalborg Sygehus Syd.På baggrund af en gennemgang af dette materiale og dialogen med regionen, vurderede ekspert-panelet følgende i oktober 2009:”… at det fremsendte projekt med nybyggeri i Aalborg Øst på det foreliggende grundlag vurde-res i overensstemmelse med en moderne sygehusstruktur og de fastlagte principper. Projektetvurderes på væsentlige områder at være i overensstemmelse med præmisserne om en rationelog moderne sygehusstruktur også på længere sigt. Det vurderes desuden, at en samling af funk-tionerne i et nyt byggeri vil understøtte en effektiv og rationel drift, herunder en forbedring afpatientbehandlingen og en væsentlig forbedring af ressourceanvendelsen.Ekspertpanelet vurderede desuden, at der potentielt kan være grundlag for en begrænset for-øgelse af den fastlagte investeringsramme, forudsat at der blev udarbejdet et samlet og sam-menhængende projektforslag, med en dimensionering og økonomi der afspejler ekspertpaneletstilgang, og hvor den dimensionering af den bevarede del af Aalborg Sygehus Syd fragår detopgjorte behov.”Fase 2 2010:Region Nordjylland har i forbindelse med fase 2 indsendt følgende investeringsønsker:Tabel 5.8: Region Nordjyllands investeringsønskerProjektArtØkonomiSamlet inv.(mia. kr.),Nyt Universitetssygehus Aalborg østNyt Universitetssygehus, Aalborg øst–universitetsarealerI altNybyggeri0,5895,065Nybyggeri4,476

Opgørelsen udtrykker totaludgiften ekskl. moms, inkl. medicoteknisk udstyr, apparatur og in-ventar mv. for det samlede barmarksprojekt. Regionen har opnået et forhåndstilsagn om 3,2mia. kr., hvorfor der er tale om et ønske om udvidelse af tilsagnet med 1,8 mia. kr., svarende tilet nybyggeri på i alt 5,065 mia. kr. Udgifter til byggestyring indgår i ovenstående. Udgifterne tilet nyt sygehus Aalborg Øst omfatter ikke flytning af psykiatrien, der i givet fald finansieres viaRegion Nordjyllands egen anlægsramme.Nyt universitetshospital, Aalborg SygehusRegion Nordjylland planlægger at samle langt de fleste funktioner fra de eksisterende sygehusei Aalborg (Aalborg Syd og Aalborg Nord) ved nybyggeri i Aalborg Øst. Enkelte funktionerplaceres i eksisterende bygninger – Medicinerhuset og Onkologibygningen - på Aalborg Syge-hus Syd. Det samlede areal til Nyt Universitetshospital i Aalborg er beregnet på baggrund afekspertpanelets principper vedrørende dimensionering og opgjort til i alt 203,850 m�. Dimensi-onering af de funktioner, der skal etableres i blivende bygninger - Medicinerhuset og Onkologi-bygningen – er opgjort til 29.200 m�. Der er således tale om nybyggeri i Aalborg Øst på 174.650m�. Anlægsudgiften kan herefter beregnes til 5,065 mia. kr. på baggrund af 29.000 kr. per m�.Fremtidig anvendelse af Medicinerhuset og OnkologibygningenEkspertpanelet påpegede i sine anbefalinger vedrørende barmarksprojektet i Aalborg Øst, atnyere bygningsmasse på Aalborg Sygehus Syd fortsat bør anvendes. Medicinerhuset på AalborgSygehus Syd er fra 2005 og vil kunne finde anvendelse en årrække fremover. Region Nordjyl-land har i det indsendte materiale endvidere anført, at man finder det hensigtsmæssigt at findeanvendelse for den nuværende Onkologibygning, idet bygningen er af nyere dato og den samle-de strålekapacitet på Aalborg Sygehus Syd er placeret mellem Onkologihuset og Medicinerhu-set, hvorfor regionen kan udnytte strålekapaciteten optimalt.Regionen ligger endvidere til grund for placering af funktioner i de to eksisterende bygninger, atdet skal ske med så lave renoveringsomkostninger som muligt, og at funktionerne skal kunnefungere uafhængigt af det resterende sygehus, når nybyggeriet i Aalborg Øst står færdigt.Med udgangspunkt i disse hensyn vil de primære funktioner for Medicinerhuset og Onkologi-bygningen fremover være ambulante funktioner for primært de medicinske specialer, non-kirurgisk onkologi, samt fungere som diagnostisk enhed for patienter henvist fra parksissekto-ren. Følgende konkrete funktioner forventes således placeret i bygningerne:•Onkologi•Cytostatika-produktion•Mammografiscreening•Dialyseenhed•Endoskopienhed•Diagnostisk center (billeddiagnostik og klinisk biokemi for praksissektoren)•Audiologi•Arbejdsmedicin•Social Medicin•Ambulatorier for de medicinske specialerVed anvendelse af Medicinerhuset og onkologibygningen til ovenstående formål kan de nød-vendige rum indrettes med begrænsede renoveringsomkostninger. Onkologibygningen vil i vidudstrækning anvendes til nuværende formål, mens der dog kræves en vis ombygning af Medici-nerhuset, fortrinsvis ombygning af sengestuer til ambulatorier. Samlet anslår regionen, at reno-veringsomkostningerne vil beløbe sig til ca. 50 mio. kr., som finansieres af regionens samledeanlægsramme.

60Projektets rolle i en ny sygehusstruktur – såvel regionalt som for landet som helhedAalborg Sygehus er forudsat fortsat at være et Universitetssygehus, og sygehuset vil udgøredrivkraften i de forskningsmæssige aktiviteter og den faglige udvikling i det nordjyske somati-ske sundhedsvæsen. Det nye universitetshospital i Aalborg skal være samlingspunkt for de højtspecialiserede funktioner, og der vil fremtidigt være fælles akutmodtagelse på hovedfunktions-niveau samt traumecenter på højt specialiseret niveau. Traumecenterfunktionen varetages forhele regionen med et befolkningsunderlag på 600.000 indbyggere. Samtidig skal hospitalet fun-gere for back-up for den fælles akutmodtagelse på Thisted Sygehus.Ekspertpanelets konklusion vedrørende Aalborg Sygehus (Aalborg Øst):Aalborg Sygehus har uanset regionsgrænser en central placering, hvor også området omkringViborg vil kunne ’føde’ Aalborg Sygehus med patienter, der har behov for højt specialiseretbehandling. Aalborg Sygehus har uanset regionsgrænser en central placering, hvor også områdetomkring Viborg vil kunne ’føde’ Aalborg Sygehus med patienter, der har behov for højt specia-liseret behandling. Ekspertpanelet finder, at der er behov for at samle de nuværende funktionerpå sygehusene i Syd og Nord på én matrikel, og panelet vurderer, at der i det indsendte projekter fundet en fornuftig genanvendelse af medicinerhuset og onkologibygningen på Sygehus Syd.Ekspertpanelet indstiller til regeringen, at en samling af funktionerne fra Aalborg Sygehus Sydog Sygehus Nord ved nybyggeri i Aalborg Øst bør prioriteres. Ud fra en samlet vurdering finderpanelet, at der bør fastlægges en samlet investeringsramme (totalramme inkl. apparatur ogregional egenfinansiering) for projektet på4,1 mia.kr. (09-pl),svarende til en forøgelse af dentidligere meddelte ramme med 0,9 mia.kr. (09-pl), jf. boks 5.1.

Boks 5.1. Dimensionering og økonomi for Aalborg Sygehus (nybyggeri i Aalborg Øst)Oplyst dimensionering: 203.750 m� (heraf 174.650 m� nybyggeri, mens der bevares svarende til 29.100 m�på Aalborg syd). Oplyst økonomi: 5,06 mia. kr. (09-pl). Nybyggeri udgør 4,9 mia.kr., heraf apparatur 0,9mia.kr., og parkering knap 0,2 mia.kr. Det giver en nybyggeripris ekskl. parkering på 27.980 kr./m�.Tilpasset maksimal investeringsramme: 4,1 mia. kr. (09-pl).Investeringsrammen erstatter tidligere fastlagt investeringsramme på 3,2 mia.kr. (09-pl). Investeringsram-men er en samlet totalramme inkl. IT/apparatur og inventar mv., universitetsarealer og regional egenfinan-siering. Følgeudgifter forudsættes finansieret af regionen.Grundlag:Regionen har fradraget 29.100 m� som følge af fortsat anvendelse af dele af Aalborg Syd. Panelet læggervægt på, at prioriteringen af et nyt Aalborg Øst forudsætter en fortsat anvendelse af hele medicinerhuset ogonkologibygningen på Aalborg Syd, svarende til 51.000 m�. Dimensioneringen af nybyggeriet er derfortilpasset med 21.900 m� til 152.750 m�.Regionen har anvendt en bruttonettofaktor på 2,0 og en arealnorm for enestuer på 35 m� netto, svarende tilpanelets forudsætninger.Herudover er der grundlag for en generel tilpasning i dimensioneringen baseret på dels en væsentlig bedrekapacitetsudnyttelse end forudsat, dels usikkerheden med hensyn til de fremtidige behov, der tilsiger tilba-geholdenhed i dimensioneringen mod til gengæld at bygge fleksibelt. Den generelle tilpasning er på 18.300m� (12 pct.), hvilket reducerer arealet til 134.400 m� (185.400 m� inkl. bevarede dele af Aalborg Syd).Prisen per m� nybyggeri ansættes til 29.000 kr. for universitetssygehuse (totaludgift inkl. apparatur mv.).Det giver en nybyggeripris på godt 3,9 mia. kr., heraf 0,8 mia. kr. til IT/apparatur og løst inventar. Hertillægges knap 0,2 mia. kr. vedr. parkering (uændret). Samlet totalramme inkl. apparatur og regional egenfi-nansiering er 4,1 mia. kr., opgjort i 09-pl (svarende til 4,149 mia.kr. i 10pl).

På det psykiatriske område planlægger regionen en koncentration på færre enheder. Der er i dagpsykiatri på ni matrikler (Herning, Holstebro, Horsens, Viborg, Silkeborg, Kjellerup, Skive,Randers og Risskov). På tre af disse matrikler (Risskov, Viborg og Herning) er der både børne-og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri. I 2013 vil Kjellerup og Silkeborg være samlet i Silke-borg, og i 2018 vil Herning og Holstebro være samlet i Gødstrup. Endvidere planlægger regio-nen på nuværende tidspunkt, at psykiatrien i Risskov flytter til DNU efter 2020.SpecialefordelingHospitalsplanen for Region Midtjylland indebærer, at behandling på hovedfunktionsniveau ta-ger udgangspunkt i de fem hospitaler, som har fælles akutmodtagelser (Randers, Viborg, Hor-sens, Gødstrup og Århus) og i Regionshospitalet Silkeborg, som modtager visiterede intern me-dicinske patienter.De højt specialiserede behandlinger koncentreres på Århus Universitetshospital (og på HammelNeurocenter). Regionshospitalerne skal varetage hovedfunktionerne for befolkningen i deresoptageområde. Regionshospitalerne skal endvidere varetage en række regionsfunktioner – nogleenkelte i formaliseret samarbejde med Århus Universitetshospital. Endelig skal enkelte regions-hospitaler varetage højtspecialiseret funktioner, fx har Regionshospitalet Viborg en højt specia-liseret funktion inden for paraplegi. Endvidere vil de fem regionshospitaler få særlige udvik-lingsfunktioner i samspil med universitetshospitalet i Århus.På en række af de mindre hospitaler vil der fortsat være stationær kapacitet og ambulante funk-tioner.Inden for psykiatrien varetages de højt specialiserede funktioner på matriklen i Risskov, mensregionsfunktioner varetages i Risskov, Herning og Viborg. Alle psykiatriske matrikler varetagerhovedfunktionsbehandling. Dette gælder både for voksen- samt børne- og ungdomspsykiatrien.Ekspertpanelets vurdering:Ekspertpanelet støtter en samling af matriklerne i Århus samt i Gødstrup. Fremadrettet finderpanelet, at regionen bør overveje en yderligere reduktion i antallet af sygehusmatrikler.5.3.3 Særligt om akutområdet og den præhospitale indsatsDer sker i Region Midtjylland en reduktion i antallet af enheder, som modtager akutte patienterfra seks til fem, idet regionen planlægger fælles akutmodtagelser i Skejby, Randers, Viborg,Horsens og Gødstrup. Befolkningsunderlaget for de fælles akutmodtagelser ligger mellem203.000 (Horsens) og 303.000 (DNU).Ud over de fem fælles akutmodtagelser planlægges fire såkaldte akutklinikker i: Silkeborg(døgnåben), Grenaa, Ringkøbing og Skive (åbne fra 8-22) samt en døgnåben skadestue påSamsø. Derudover er der planer om et akuthus i Lemvig og et sundheds- og akuthus i Holstebro.Al form for behandling på hospitaler og skadeklinikker sker i overensstemmelse med Sundheds-styrelsens anbefalinger efter lægelig visitation eller via 112-opkald. Befolkningsunderlaget forde enkelte akutmodtagelser fremgår af nedenstående tabel.

64Tabel 5.11 Region Midtjyllands fremskrivning af befolkningsunderlaget for de enkelte akutmodtagelserAkutbetjeningen i regionenAntal fælles akutmodtagelser- befolkningsunderlag Randers- befolkningsunderlag Viborg- befolkningsunderlag Horsens- befolkningsunderlag Gødstrup- Befolkningsunderlag ÅrhusAndel akut medicinske patienter indlagt uden omfælles akutmodtagelserSkadestuer mv.Antal akutklinikker, skadestuer, skadesklinikker ellerlignende. Det angives endvidere, hvorvidt der er læge-betjening, om der er åbent for selvhenvendere samtevt. åbningstid2 psykiatriskeskadestuer(Risskov ogHorsens), sombegge er døgn-åbne4 somatiske akutkli-nikker (Grenaa,Skive, Ringkøbingog Silkeborg), somer åbne kl. 8-22,undtaget Silkeborg,som er døgnåben.Døgnåbenskade-stue på Samsø.For psykiatrien vilder kun være visite-rede modtagelserpå de 5 fællesakutmodtagelser4 somatiskeakutklinikker(Grenaa, Skive,Ringkøbing ogSilkeborg), somer åbne kl. 8-22,undtaget Silke-borg, som erdøgnåben.DøgnåbenskadestueSamsø.I Holstebro vilder være sund-heds- og akut-hus og i Lemvigplanlægges etakuthus.For psykiatrienvil der kun værevisiterede mod-tagelser på de 5fælles akutmod-tagelserNote: Fremskrivningen er baseret på 2018-tal, hvorfor der ikke er anført tal i kolonnen for 2013.på-0020100-----13

65akutbiler bemandet med anæstesisygeplejerske eller paramediciner samt lægebiler bemandetmed speciallæge og en redder, der fungerer som chauffør og assistent.I løbet af 2009 og 2010 er der sket en betydelig udvidelse af akutbildækning og lægebildækningi den centrale og vestlige del af regionen, så der i dag er døgndækkende lægebiler i Viborg,Silkeborg, Holstebro, Herning, Lemvig, Århus, Grenå, Randers (dagtid på hverdage) og Hor-sens (dagtid på hverdage). Herudover er der døgndækkende akutbiler med sygeplejersker i Ski-ve, Tarm, Ringkøbing, Holstebro og Herning.Planen er, at der skal udgå lægebiler primært fra de fem fremtidige akuthospitaler (Gødstrup,Viborg, Randers, Horsens og Århus), suppleret med akutbiler med anæstesisygeplejersker ogparamedicinere i områder med større afstande til et akuthospital. De fleste akutte patienter vilblive kørt med ambulance til akuthospitalet. Ved at møde ambulancen på vej til akuthospitalet("rendez-vous") vil lægebilerne kunne nå ud til langt de fleste akutte patienter med behov forpræhospital lægehjælp.Ambulancer og akut- og lægebiler suppleres af forskellige lokalt funderede udrykningsordnin-ger og beredskaber, samt helikoptertjeneste fra 2011. Der foregår for øjeblikket en planprocesvedr. evt. styrkelse af den præhospitale indsats, især i områder med større afstand til akuthospi-taler, jf. den landspolitiske aftale om nære sundhedstilbud.Region Midtjylland anvender i dag telemedicin til hjertepatienter, så ambulancebehandlere kansende hjertekardiogrammer (EKG) direkte til en hjertespecialist på hospitalet. Hjertelægen kanforetage fjerndiagnostik og fjernvisitation, så patienten kan transporteres direkte til rette behand-lingsniveau. Samtidig kan der etableres telekontakt mellem specialist og hhv. patient og ambu-lancemandskabet. Dermed kan diagnosen stor blodprop i hjertet stilles hurtigere og med storsikkerhed, så relevant behandling kan påbegyndes tidligere.I Region Midtjylland har lægevagtsordningen 13 konsultationssteder, heraf ni faste konsultati-onssteder og fire åbne ad hoc konsultationssteder:Ekspertpanelets vurdering:Ekspertpanelet finder sammenfattende, at regionen lever op til Sundhedsstyrelsens udmeldingerpå akutområdet. Endvidere konstaterer ekspertpanelet, at akutudvalget, der har til opgavenærmere at vurdere og kortlægge behovet for kapacitet og organisering af det præhospitaleberedskab i tilknytning til den fremtidige sygehusstruktur har konkluderet:•At der i alle regioner er sket en markant udvidelse af den præhospitale indsats over deseneste år, samt at der er tale en løbende udviklingsproces.•At der i alle regioner er et net af præhospitale enheder i form af ambulanceberedska-ber, akutbiler, lægebiler mv. samt inddragelse af øvrige beredskaber og særlige ord-ninger med førstehjælpere/nødbehandlere/akutbehandlere, der samlet sikrer dækning afalle geografiske områder.•At der i visse områder med store afstande kan konstateres relativt høje responstider forambulancekørsel, men at en vurdering af det samlede præhospitale beredskab også skalinddrage de øvrige præhospitale ressourcer.•At regionerne har etableret en række forskellige løsninger til sikring af tryghed i ud-kantsområderne, der bl.a. afspejler de forskellige lokale udfordringer.Panelet betragter på den baggrund de iværksatte tiltag samt beskrevne planer for de enkelteregioners initiativer på det præhospitale område som betryggende.

665.3.4 Sammenhæng med andre regionerRegion Midtjyllands hospitalsplan skal ses i sammenhæng med planerne for naboregionerneRegion Nordjylland og Region Syddanmark. Region Midtjylland har siden regionsdannelseindgået årlige benyttelsesaftaler med de to regioner.Region Midtjylland har også for 2010 indgået benyttelsesaftaler med hhv. Region Nordjyllandog Region Syddanmark vedrørende patientbehandling på tværs af regionsgrænserne. Benyttel-sesaftalerne regulerer det overordnede samarbejde på sundhedsområdet på tværs af regionerne.Aftalerne omfatter det somatiske område, og formålet er at sikre, at borgerne kan benytte sund-hedstilbud på tværs af regionerne, ligesom aftalerne sikrer en større grad af budgetsikkerhed.Benyttelsesaftalerne indeholder bl.a. aftaler om samarbejdssygehuse mellem regionerne. Såle-des betragtes Sygehus Himmerland (sygehusene i Farsø og Hobro) og Sygehus Thy-Mors (sy-gehusene i Nykøbing og Thisted) i Region Nordjylland som samarbejdssygehuse. Tilsvarendegælder for Sygehus Lillebælt (sygehusene i Vejle, Give, Fredericia, Kolding og Middelfart) iRegion Syddanmark.Endvidere angiver benyttelsesaftalerne principperne for varsling af eventuelle hjemtrækninger.Psykiatrien har for enkelte specialiserede funktioner formaliserede samarbejdsaftaler om be-handling af patienter. Disse aftaler er udarbejdet med den enkelte anden region.Ekspertpanelets vurdering:Ekspertpanelet finder fortsat, at der er behov for en bedre koordination med de to naboregio-ner. Region Midtjylland etablerer således fælles akutmodtagelser tæt på såvel grænsen til Regi-on Nordjylland (Viborg og Randers) som på grænsen Region Syddanmark (Horsens). Særligtfor så vidt angår Horsens er der grundlag for en specifik overvejelse i tæt samarbejde med Re-gion Syddanmark om akutbetjeningen og behandling af kræftpatienter i grænseområdet mellemregionerne (Horsens, Vejle og Kolding).5.3.5 Større strukturelle anlægsprojekter i regionenFase 1 2008:Region Midtjylland fik med ekspertpanelets indstilling i november 2008 og regeringens udmel-ding i januar 2009 foreløbigt tilsagn fra regeringen til det nye universitetshospital i Århus(DNU) og til en væsentlig ombygning af Regionshospitalet Viborg. Ekspertpanelet fandt pådaværende tidspunkt ikke, at der var tilstrækkeligt grundlag for et foreløbigt tilsagn til etable-ring af et nybyggeri i Gødstrup nær Herning, men anbefalede i stedet en udbygning af Regions-hospitalet Herning.Det nye universitetshospital i Århus (DNU)Med det nye universitetshospital i Århus samles de eksisterende sygehuse i Århus (beliggendepå Tage Hansens Gade, P. P. Ørumsgade og Nørrebrogade) i nybyggeri i tilslutning til det eksi-sterende Skejby Sygehus. Det nye universitetshospital i Århus skal fremover være det fagligeomdrejningspunkt i regionen og levere den højt specialiserede hospitalsbehandling til borgere iregionen og resten af landet, da hospitalet også fremover skal huse nogle af de højt specialisere-de behandlinger, som alene skal varetages to steder i landet.Ekspertpanelet konkluderede følgende i forbindelse med prioriteringen af DNU i november2008:Panelet indstiller til regeringen, at projektet bør prioriteres. Samlingen og et tilknyttet nybygge-ri af arealer vurderes at kunne realisere en betydelig forbedring af patientbehandlingen og etpotentiale for at opnå en væsentlig forbedring af ressourceanvendelsen. Hospitalet skal ogsåfremover være et centralt omdrejningspunkt for Region Midtjylland og i øvrigt også for den højtspecialiserede behandling i Danmark som helhed. Hospitalet har uanset regionsgrænser en

67central placering, og der vurderes at være driftmæssige og fagligt synergimæssige gevinster vedat samle de nuværende sygehuse på én matrikel. Ud fra en samlet vurdering finder panelet, atder bør fastlægges en samlet investeringsramme (totalramme inkl. apparatur og regional egen-finansiering) for projektet på 6,35 mia. kr.Region Midtjylland har i juli 2010 fået endeligt tilsagn fra regeringen til etablering af DNU. Detforventes, at det nye universitetshospital i Århus er færdigt i 2018-2020.Etablering af en fælles akutmodtagelse på Regionshospitalet ViborgRegionshospitalet Viborg skal varetage akutforpligtelsen for 228.000 indbyggere og overtageden medicinske kapacitet i Skive. På Regionshospitalet Skive vil der fortsat være akutklinik,neurorehabilitering samt forskellige ambulante funktioner, herunder hukommelsesklinik, IVF-funktion og kronikerambulatorier. Der vil også være diagnostiske faciliteter. Endvidere plan-lægges i samarbejde med Skive Kommune et sundhedshus på den eksisterende matrikel. Enmindre del af matriklen vil kunne bortsælges.Ekspertpanelet konkluderede følgende i forbindelse med prioriteringen af RegionshospitaletViborg i november 2008:Ud fra en samlet vurdering finder panelet, at en udbygning af en fælles akutmodtagelse på Vi-borg Sygehus bør prioriteres, og at der bør fastlægges en samlet investeringsramme (totalram-me inkl. apparatur og regional egenfinansiering) for projektet på 1,15 mia. kr.Ekspertpanelet har i november 2010 indstillet til regeringen, at der meddeles endeligt tilsagn tiletablering af en fælles akutmodtagelse på Regionshospitalet Viborg. Det forventes, at byggerieter færdigt ved udgangen af 2018.Før-screening 2009:Ved før-screeningen i oktober 2009 indsendte Region Midtjylland udbygget materiale vedrø-rende etableringen af et nyt hospital i Gødstrup – herunder en af ekspertpanelet efterspurgtsammenligning med en udbygning af Regionshospitalet Herning. På baggrund heraf vurderedepanelet i oktober 2009:”…. at det fremsendte projekt med nybyggeri i Gødstrup på det foreliggende grundlag vurderesi overensstemmelse med en moderne sygehusstruktur og de fastlagte principper. Dette skal ses isammenhæng med, at det fortsat er panelets opfattelse, at det er rigtigt at samle hospitalerne iVestjylland.Projektet vil på væsentlige områder være i overensstemmelse med præmisserne om en rationelog moderne sygehusstruktur også på længere sigt. Det vurderes desuden, at en samling af funk-tionerne i nyt byggeri vil understøtte en effektiv og rationel drift, herunder en forbedring afpatientbehandlingen og en væsentlig forbedring af ressourceanvendelsen i den vestlige del afregionen.Panelet forudsætter dermed også, at der realiseres en samling af akutfunktionen i Vestjyllandpå det nye sygehus, når dette tages i anvendelse. Panelet vil samtidig bemærke, at det er encentral forudsætning for en endelig prioritering af det nye sygehus, at der etableres en løsningfor det præhospitale beredskab, der ikke mindst fokuserer på den nordvestlige del af regionen,under iagttagelse af Sundhedsstyrelsens retningslinjer.I panelets optik er der ikke noget til hinder for en løsning, som fastholder ikke-akutte sygehus-funktioner på Holstebro, fx planlagte behandlinger og eventuelt visiterede medicinske patienter.Det kan i et samlet præhospitalt beredskab kombineres med fx skadesklinik eller lignende om-kring Lemvig og et dækkende ambulanceberedskab”.

Opgørelsen udtrykker totaludgiften ekskl. moms, inkl. medicoteknisk udstyr, apparatur og in-ventar mv., herunder entrepriseudgifter, byggestyring og projekteringsudgifter, genhusningsud-gifter, veje og P-arealer.De tre ansøgninger vedrørende Regionshospitalet i Randers, Regionshospitalet i Horsens ogflytning af psykiatrien fra Risskov til DNU indgik også i ekspertpanelets screening og vurderingi november 2008, men indgik ikke i prioriteringen og var ligeledes ikke omfattet af før-screeningen i efteråret 2009. Panelet finder regionens plan om at etablere fælles akutmodtagel-ser i Horsens og Randers velbegrundet givet de geografiske forhold og regionens befolknings-tæthed. Projekterne vurderes af en størrelsesorden, som bør indgå i en prioriteringsproces i for-hold til regionens ordinære anlægsramme.Ekspertpanelet finder det generelt fornuftigt at samle den psykiatriske behandling på færre en-heder og i den forbindelse sikre et tættere samarbejde med somatikken. Ekspertpanelet finderdog, at flytningen af psykiatrien (Risskov) til DNU i Skejby først bør realiseres efter flytningenaf somatikken.Et nyt hospital i GødstrupRegion Midtjylland har besluttet at samle funktionerne i Vestjylland. Baggrunden er, at deneksisterende hospitalsstruktur i Vestjylland i dag er spredt geografisk på fem matrikler medforskelligartede sygehusfunktioner (Herning, Holstebro, Lemvig, Tarm og Ringkøbing14). Deeksisterende hospitaler skal nedlægges og funktionerne skal samles i et nyt hospital i Gødstrupved Herning. Regionsrådet har ikke taget endelig stilling til videreførsel af neurorehabiliterings-sengene i Lemvig. Desuden skal der jf. regionens akutplan for Nordvestjylland (maj 2010) etab-leres et akuthus i Lemvig. I Holstebro skal der etableres et sundheds- og akuthus, jf. aftalenmellem regeringen og Dansk Folkeparti om nære sundhedstilbud (juni 2010).Bruttoetagearealet er vurderet til 150.000 m2og til en anskaffelsessum på 4,1 mia. kr., hvoraf0,3 mia. kr. vedrører psykiatriske arealer. Der forventes 546 senge, der alle er placeret på ene-stuer. Regionshospitalet i Gødstrup bliver dermed Region Midtjyllands 2. største hospital.

69Projektets rolle i en ny sygehusstruktur – såvel regionalt som for landet som helhedRegionshospitalet i Gødstrup skal betjene den vestlige del af regionen (Lemvig, Struer, Holste-bro, Ringkøbing-Skjern, Herning og Ikast-Brande kommuner) på hovedfunktionsniveau og væreakuthospital for 287.000 borgere. Regionen vurderer, at Regionshospitalet Gødstrup skal dækkeet optageområde på ca. 5.000 km�. Hospitalet skal have en fuldt udbygget akutmodtagelse ogsamle de nuværende specialer og aktiviteter fra regionshospitalerne i Herning og Holstebro,herunder psykiatrien og den nuværende strålesatellit i Herning. For at udnytte kapaciteten ogudstyret bedst muligt udflyttes onkologien som det sidste til det nye hospital i Gødstrup.Akuthuset i Lemvig skal behandle såvel mindre skader som kendte medicinske tilstande. Der eri Region Midtjylland allerede etableret en række erfaringer med varetagelse af mindre skader påakutklinikkerne. Disse kan udbredes til Akuthuset i Lemvig, men i modsætning til akutklinik-kerne kan der i Akuthuset også behandles patienter med medicinske tilstande. Akuthuset skalvære fuldt ud etableret når det nye hospital i Gødstrup skal ibrugtages.I Sundheds- og akuthuset i Holstebro planlægges følgende funktioner: en døgnåben akutklinik,en udgående geriatrisk funktion, laboratoriefunktioner, røntgen, mammografiscreening, ambula-toriefunktioner (KOL, diabetes mv.), jordmoderkonsultation og tappefunktion til bloddonorer.Hertil kommer en række kommunale funktioner, apotek, almenpraktiserende læger, praktiseren-de speciallæger og andre sundhedsudbydere. Panelet finder, at der skal tages højde for den beva-rede sygehuskapacitet i forbindelse dimensioneringen af det nye Gødstrup.Ekspertpanelets konklusion vedrørende nyt hospital i Gødstrup:Panelet vurderer, at projektet på væsentlige områder vil være i overensstemmelse med præmis-serne for en rationel og moderne sygehusstruktur også på længere sigt. Det vurderes desuden, aten samling af funktionerne i nyt byggeri vil understøtte en effektiv og rationel drift, herunder enforbedring af patientbehandlingen i den vestlige del af regionen. Panelet vurderer, at realiserin-gen af den nye somatiske struktur skal prioriteres, idet den psykiatriske del af projektet bør ba-seres på en regional prioritering indenfor de almindelige anlægsrammer.Der forventes bevaret kapacitet i Holstebro, kapaciteten på det nye Gødstrup bør derfor efterpanelets opfattelse nedskaleres, også udover hvad der følger af den generelle tilpasning. Regi-onshospitalet Holstebro har i dag ca. 84.000 m�.Ekspertpanelet indstiller til regeringen, at projektet bør prioriteres. Ud fra en samlet vurderingfinder panelet, at der bør fastlægges en samlet investeringsramme (totalramme inkl. apparaturog regional egenfinansiering) for projektet på 3,15 mia. kr.(09-pl) jf. boks 5.2.Boks 5.2 Dimensionering og økonomi for Regionshospitalet i GødstrupDimensionering og økonomi for Gødstrup sygehusOplyst dimensionering: 136.436 m� (ekskl. psykiatriske arealer).Oplyst økonomi: 3,8 mia. kr. (09-pl), ekskl. psykiatri. Nybyggeri ekskl. parkering udgør godt 3,7 mia.kr.,mens parkering udgør knap 0,1 mia.kr. Det giver en nybyggeripris ekskl. parkering på 27.200 kr./m�.Tilpasset maksimal investeringsramme: 3,15 mia. kr. (09-pl).Investeringsrammen er en samlet totalramme inkl. IT/apparatur og inventar mv. og regional egenfinansie-ring. Følgeudgifter forudsættes finansieret af regionen.Grundlag:Der påtænkes opretholdt visse sygehusfunktioner/kapacitet på Holstebro sygehus. Kapaciteten for det nyesygehus bør derfor nedskaleres, også udover hvad der følger af den generelle tilpasning.Regionen har anvendt en bruttonettofaktor på 2,0 og en arealnorm for enestuer på 35 m� netto, svarende tilpanelets forudsætninger.

Strukturplanen fra 2008 byggede på fem udbyggede akutmodtagelser i Aabenraa, Esbjerg, Kol-ding, Odense og Svendborg. Regeringen forudsatte imidlertid, på grundlag af udtalelser fraSundhedsstyrelsen og ekspertpanelet, med sit foreløbige tilsagn til OUH i januar 2009, at akut-funktionen på Fyn blev samlet på det nye OUH. Sundhedsstaben arbejder derfor på en indstil-ling til Regionsrådet om at tilpasse projektet, så det er i overensstemmelse med ekspertpaneletsudmelding. Nyt OUH vil være baseret på, at akutmodtagelsen på Fyn er i Odense. Matriklen iSvendborg vil blive omdannet til specialsygehus med modtagelse af visiterede, akutte medicin-ske patienter og visse elektive funktioner. Forslaget er endnu ikke politisk godkendt.Antallet af matrikler med akutfunktion er i dag 14. Det tal reduceres til de fire fælles akutmod-tagelser fra 2018 (under forudsætning af, at regionsrådet godkender det tilpassede projekt vedrø-rende Nyt OUH). Vejle har også i dag en skadestue, som imidlertid ifølge regionen på et tids-punkt ændrer status til en døgnåben skadestuefunktion med lægelig back-up. Herudover vil dervære modtagelse af visiterede akutte medicinske patienter uden om fælles akutmodtagelse iGrindsted, Vejle, Sønderborg samt evt. Svendborg. Endvidere er der lagt op til døgnåben skade-

73stuefunktion med lægelig back-up, ud over de fire fælles akutmodtagelsesenheder, på Sønder-borg Sygehus, Vejle Sygehus (når skadestuen som forudsat lukker) og evt. Svendborg. Hertilkommer fire (pt. fem) sygeplejebemandede skadesklinikker med dag/aftenåbent (Tønder, Grind-sted, Fredericia og Middelfart – samt i Haderslev indtil det lukkes), samt et ø-beredskab på Ærø.Herudover bliver der tre specialsygehuse i Grindsted, Sønderborg,Vejle og evt. Svendborg, to-tre sammedagssygehuse i Tønder, Nyborg og evt. Fredericia (som dog driftsmæssigt er forudsatat lukke ned af regionen), en friklinik i Give, et rygcenter i Middelfart, veneklinik i Brørup,neurorehabilitering i Ringe og endelig et ø-sygehus på Ærø.PsykiatriPsykiatrien er fra 2008 samlet under én driftsorganisation. Der etableres fire geografiske hoved-funktionsområder i psykiatrien med ambulant og stationær behandling for alle patientgrupper. Ihvert hovedfunktionsområde skal der etableres en række lokalpsykiatriske centre, som bliverindgangen til al behandling i almenpsykiatrien.Der planlægges ungdomspsykiatriske, almenpsykiatriske og gerontopsykiatriske døgnfunktioneri Vejle, Aabenraa, Esbjerg og Odense. Herudover bliver der almenpsykiatriske døgnfunktioner iMiddelfart og Svendborg. Skadestuerne i Odense og Esbjerg videreføres, og der etableres enskadestuefunktion i henholdsvis Vejle og Aabenraa. Retspsykiatrien placeres i Middelfart.Med psykiatriplanen reduceres antallet af matrikler fra ni til otte i 2013, der forudsættes reduce-ret yderligere til seks fra 2018. Hviding, Kolding, Haderslev og Augustenborg lukker på sigt.Det eksisterende sygehus i Aabenraa udbygges til somatik, og der nybygges til psykiatri i til-knytning hertil.Regionen har ikke ændret væsentligt i psykiatriplanen i forhold til 2008, udover fastholdelsen afpsykiatri i Aabenraa. Ekspertpanelet konstaterede i forbindelse med vurderingen i 2008, at pane-let generelt fandt, at der er gode perspektiver i Region Syddanmarks plan for psykiatrien, hvorbehandlingen samles på færre enheder, og hvor specialiseringen øges. En række af projekterneer af en størrelsesorden, som bør indgå i en prioritering inden for regionens anlægsbudget.SpecialefordelingI takt med omlægningen af sygehusstrukturen i Region Syddanmark vil der de kommende år skeløbende ændringer i placeringen af specialer. På nuværende tidspunkt gennemføres en samlingaf følgende specialer:•Plastikkirurgi samles på Odense Universitetshospital og Esbjerg Sygehus•Kæbekirurgisk samles på Odense Universitetshospital og Esbjerg Sygehus•Oftalmologi samles på Odense Universitetshospital, Sønderborg Sygehus og Vejle Sy-gehus.Ekspertpanelets vurdering:Ekspertpanelet støtter en samling af matriklerne i Aabenraa. Fremadrettet finder panelet, atregionen bør overveje en yderligere reduktion i antallet af sygehusmatrikler.5.4.3 Særligt om akutområdet og præhospital indsatsUnder forudsætning af, at regionsrådet godkender et tilpasset projekt vedrørende Nyt OUH,planlægges at etablere fire fælles akutmodtagelsesenheder i Aabenraa, Esbjerg, Kolding ogOdense. Befolkningsunderlaget for de enkelte akutmodtagelser fremgår af nedenstående tabel:

Der bibeholdes – ud over de fire fælles akutmodtagelser – en skadestuefunktion på Vejle Syge-hus, Sønderborg Sygehus og evt. Svendborg Sygehus. Skadestuen på Vejle Sygehus er i dagdøgnåben og lægebetjent, men er forudsat omlagt til døgnåben skadesklinik med lægelig back-up. Skadesklinikken på Sønderborg Sygehus og evt. Svendborg Sygehus vil også skulle beman-des med særligt uddannede sygeplejersker, og være døgnåben med lægelig back-up.Hertil kommer fem skadeklinikker med dag/aftenåbent, reduceret til fire fra 2018 – samt ø-beredskab på Ærø. Dvs. bevægelsen er fra 13 skadestuer/skadesklinikker til fire fælles akutmod-tagelser, tre skadesstuefunktioner og fire skadesklinikker.I 2018 vil antallet af matrikler, der huser medicinske lokalsygehusfunktioner være reduceret tilfire (Grindsted, Vejle, Sønderborg og evt. Svendborg), og det vurderes, at omkring 18 pct. af deakutte intern medicinske patienter vil kunne visiteres via en fælles akutmodtagelse til indlæg-gelse på disse matrikler.Sundhedsstyrelsen har konstateret, at regionen planlægger tilstedeværelsen af de anbefaledespecialer og faciliteter. Sundhedsstyrelsen bemærker imidlertid samtidig, at Region Syddanmarkplanlægger uvisiteret adgang til de fælles akutmodtagelser, hvilket er i uoverensstemmelse medanbefalingerne.Præhospital indsatsRegion Syddanmark har i 2009 etableret egen vagtcentral på OUH. Vagtcentralen er en kombi-neret vagtcentral og vagtdækning/AMK. Fra vagtcentralen disponeres ambulancer, liggendeikke-behandlingskrævende kørsler, akutbiler og lægebiler. AMK er koblet op til 112 og alkommunikation med sygehusene ved større hændelser foregår elektronisk. Regionen planlæggerat ansætte sundhedsfagligt personale på vagtcentralen for at kvalificere vurderingen af, hvilkenhjælp der er brug for og sikre en mere effektiv disponering af ambulancer mv.Region Syddanmark samarbejder med de omkringliggende regioner og Tyskland om den præ-hospitale indsats, så der trækkes på nærmeste ambulance, akutbil eller lægebil. Der er et konkret15

75samarbejde med Tyskland om en lægehelikopter i Niebüll. Region Syddanmark samarbejdermed Region Sjælland om Storebæltsberedskabet.Det præhospital beredskab er primært baseret på ambulancetjenesten. I Region Syddanmark erambulancekørsel og liggende ikke-behandlingskrævende adskilte funktioner. Således er der 19køretøjer, der beskæftiger sig med ikke-behandlingskrævende transport. Regionen er dækket af59 ambulanceberedskaber fordelt i regionen på 40 stationer.Der findes fem døgndækkede lægebiler placeret i Svendborg, Esbjerg, Kolding, Aabenraa ogOdense. Herudover findes en ordning med tre praktiserende læger, en praktiserende anæstesio-log og en ”vikarlægebil” i Trekantsområdet og på Vestfyn. Ordningen er frivillig, og man ikkekan være sikker på, at den enkelte læge er til rådighed.Desuden findes syv døgndækkende akutbiler alle bemandet med en paramediciner.Siden 2005 har Region Syddanmark haft en aftale om en lægehelikopter stationeret 15 km sydfor grænsen i Niebüll. Lægehelikopteren flyver ca. 100-150 gange om året i Danmark, mest idet sydvestlige Jylland. Regionsrådet har besluttet, at ordningen skal videreføres og indarbejdesi en fremtidig national lægehelikopterordning.Region Syddanmark anvender i dag telemedicin til hjertepatienter, så ambulancebehandlere kansende hjertediagrammer (EKG) direkte til en hjertespecialist på sygehuset. Der skal på sigt ind-føres fælles elektronisk ambulancejournal for ambulancer og lægebiler med online forbindelsetil den fælles akutmodtagelse, integreret med sygehusenes EPJ.I Region Syddanmark har lægevagtsordningen 20 konsultationssteder, heraf fire faste konsulta-tionssteder og 16 ad hoc konsultationssteder, der åbnes efter behov.Ekspertpanelets vurdering:Ekspertpanelet finder det problematisk, at regionen planlægger uvisiteret adgang til de fællesakutmodtagelser og skadestuer, hvilket er i uoverensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefa-linger og må vurderes som en væsentlig forudsætning for, at de fælles akutmodtagelser kommertil at fungere efter hensigten.Herudover konstaterer panelet, at akutudvalget, der har til opgave nærmere at vurdere og kort-lægge behovet for kapacitet og organisering af det præhospitale beredskab i tilknytning til denfremtidige sygehusstruktur har konkluderet:•At der i alle regioner er sket en markant udvidelse af den præhospitale indsats over deseneste år, samt at der er tale en løbende udviklingsproces.•At der i alle regioner er et net af præhospitale enheder i form af ambulanceberedska-ber, akutbiler, lægebiler mv. samt inddragelse af øvrige beredskaber og særlige ord-ninger med førstehjælpere/nødbehandlere/akutbehandlere, der samlet sikrer dækning afalle geografiske områder.•At der i visse områder med store afstande kan konstateres relativt høje responstider forambulancekørsel, men at en vurdering af det samlede præhospitale beredskab også skalinddrage de øvrige præhospitale ressourcer.•At regionerne har etableret en række forskellige løsninger til sikring af tryghed i ud-kantsområderne, der bl.a. afspejler de forskellige lokale udfordringer.Panelet betragter på den baggrund de iværksatte tiltag samt beskrevne planer for de enkelteregioners initiativer på det præhospitale område som betryggende.

765.4.4 Sammenhæng med andre regionerRegionen finder, at der er taget højde for planlægningen i forhold til Region Midtjylland i ogmed, at akutfunktionerne i Region Midtjylland placeres i Horsens, mens akutfunktionen i Regi-on Syddanmark placeres i Kolding, og Vejle Sygehus får status som specialsygehus med fokuspå kræftområdet.Der forfølges generelt en strategi om, at regionens behandlingstilbud på egne sygehuse så vidtmuligt skal dække efterspørgslen, hvilket bl.a. indebærer, at det gradvist søges at udvide kapaci-teten på Odense Universitetshospital og dermed danne grundlag for at hjemtage flere funktioner,som aktuelt varetages af andre universitetssygehuse.Der er i august 2010 indgået aftale mellem Region Syddanmark, Region Nordjylland og RegionSjælland om et udvidet samarbejde. Aftalen betyder bl.a., at de tre regioner forpligter sig til atlevere al behandling til borgere i de to regioner til reduceret pris. Udgangspunktet er 90 pct. afDRG-værdien, idet der for behandlinger på hovedfunktionsniveau konkret kan aftales laveretakster. Sigtet med aftalen er ikke mindst at sikre borgerne i Region Sjælland specialiseret be-handling, et øget behandlingsvolumen på OUH og generelt en bedre kapacitetsudnyttelse.Ekspertpanelets vurdering:Ekspertpanelet finder fortsat, at der kan være et problem vedrørende sygehusene i Horsens,Vejle og Kolding og den samlede akutbetjening i området. Der vurderes at være behov for et tætsamarbejde om behandling af kræftpatienter. Panelet forudsætter i den forbindelse, at VejleSygehus fremover ophører med akutindtag af kirurgiske og ortopædkirurgiske patienter, jf. detendelige tilsagn til Kolding.5.4.5 Større strukturelle anlægsprojekter i regionenFase 1 2008:Region Syddanmark fik med ekspertpanelets indstilling i november 2008 og regeringens ud-melding i januar 2009 foreløbigt tilsagn fra regeringen til det nye universitetssygehus i Odense(OUH) og til en væsentlig ombygning og udbygning af Kolding Sygehus. Ekspertpanelet udtaltesig samtidig positivt i forhold til regionens ændrede beslutning fra september 2008, hvorefterAabenraa sygehus blev udbygget i stedet for et nyt sygehus ved Gråsten, men panelet fandt ik-ke, at projektet kunne prioriteres på det da foreliggende grundlag.Odense UniversitetshospitalDet nuværende Odense Universitetshospital nedlægges og erstattes af nybyggeri syd for Oden-se, tæt ved motorvejen. Odense Universitetshospital skal være det faglige omdrejningspunkt oglevere den højt specialiserede hospitalsbehandling til borgere i regionen.Ekspertpanelet konkluderede følgende i 2008:Panelet finder, at Odense Universitetshospital bør prioriteres. Der vurderes at være et behovfor mere tidssvarende fysiske rammer, der bringer sygehuset op på et moderne niveau. Sygehu-set har uanset regionsgrænser en central placering. Da en høj andel af den eksisterende byg-ningsmasse trænger til at blive udskiftet for at opnå en bedre logistik, finder ekspertpanelet, atder er grundlag for at etablere et helt nyt hospital tæt ved motorvejen. Der er i planlægnings-grundlaget overvejelser mellem Syddansk Universitet og regionen om at flytte det sundhedsvi-denskabelige fakultet med ud. Ekspertpanelet finder, at det bør være en forudsætning for tilde-ling af midler til et nyt Odense Universitetshospital, at regionens planer om at etablere en fæl-les akutmodtagelse i Svendborg opgives, så det sikres, at Odense Universitetshospital får etstørre befolkningsunderlag. Ud fra en samlet vurdering finder panelet, at der bør fastlægges ensamlet investeringsramme (totalramme inkl. apparatur og regional egenfinansiering) for pro-jektet på 6,3 mia. kr.

77Regeringen meddelte på den baggrund i januar 2009 foreløbigt tilsagn, med fastlæggelsen af entotal investeringsramme på 6,3 mia.kr. Region Syddanmark har i august 2010 indsendt meredetaljerede projekter for OUH til panelet med henblik på endeligt tilsagn. Ekspertpanelet har iseptember bedt regionen om at indsende et revideret projekt, der indebærer en lukning af akut-modtagelsen på Svendborg Sygehus.Udbygning af Kolding sygehusKolding Sygehus skal varetage akutfunktionen for en befolkning på ca. 300.000. Sygehuset eren del af sygehusenheden Sygehus Lillebælt. Om- og udbygningsprojektet for sygehuset bety-der bl.a. en ny sengebygning og en betydelig udvidelse af akutområdet, samt et nyt mor/barncenter. Samlet areal bliver omkring 120.000 m�.Ekspertpanelet konkluderede følgende i forbindelse med prioriteringen af Kolding i 2008:Ud fra en samlet vurdering finder panelet, at etablering af en fælles akutmodtagelse på KoldingSygehus bør prioriteres, og at der bør fastlægges en samlet investeringsramme (totalrammeinkl. apparatur og regional egenfinansiering) for projektet på 0,9 mia. kr. Heri indgår, at di-mensioneringen af Kolding-projektet er reduceret af regionen som konsekvens af den nye be-slutning vedrørende Sønderjylland.Regeringen meddelte på den baggrund i januar 2009 foreløbigt tilsagn, med fastlæggelsen af entotal investeringsramme på 0,9 mia.kr. Region Syddanmark har i juli 2010 indsendt mere detal-jerede projektbeskrivelse for Kolding til panelet med henblik på endeligt tilsagn. Region Syd-danmark har i oktober 2010 fået endeligt tilsagn fra regeringen til udbygning af Kolding Syge-hus.Før-screeningen 2009:Ved før-screeningen i oktober 2009 indsendte Region Syddanmark udbygget materiale vedrø-rende udbygningen af Aabenraa sygehus. Her pegede ekspertpanelet på, at:”det fremsendte projekt med udbygning af Aabenraa Sygehus på det foreliggende grundlagvurderes i overensstemmelse med en moderne sygehusstruktur og de fastlagte principper.Panelet har i den forbindelse lagt vægt på, at der sker en samling af hospitalerne i Sønderjyl-land, og der samtidig sikres et tilstrækkeligt befolkningsunderlag for akutbetjeningen.Panelet forudsætter dermed også, at der realiseres en samling af akutfunktionen i Sønderjyl-land, og at der dermed ikke på sigt opretholdes døgnåbne skadestuer på andre sygehuse. Pane-let vil i den forbindelse bemærke, at det er en central forudsætning for en endelig prioritering afbyggeriet, at der etableres en løsning for det præhospitale beredskab i Sønderjylland, underiagttagelse af Sundhedsstyrelsens retningslinjer.I panelets optik er der ikke noget til hinder for en løsning, som fastholder ikke-akutte sygehus-funktioner på Sønderborg Sygehus, fx planlagte behandlinger og eventuelt visiterede medicinskepatienter.….Panelet forudsætter i forhold til en positiv prioritering i forbindelse med den samlede fase 2, atder udarbejdes et samlet og sammenhængende projektforslag, med en dimensionering og øko-nomi, der afspejler ekspertpanelets tilgang.Regeringen har efterfølgende udmeldt, at et akutsygehus i Aabenraa indgår i fremtidens syge-husstruktur.

Opgørelsen udtrykker totaludgiften ekskl. moms, inkl. medicoteknisk udstyr, apparatur og in-ventar mv., herunder entrepriseudgifter, byggestyring og projekteringsudgifter, genhusningsud-gifter, veje og P-arealer.Region Syddanmark har indsendt ansøgning vedrørende en fælles akutmodtagelse på EsbjergSygehus og psykiatrisk døgnfunktion i Vejle. Disse projekter indgik også i ekspertpaneletsscreening og vurdering i november 2008, men var ikke omfattet af før-screeningen i efteråret2009, og indgår derfor heller ikke i nærværende vurdering.Det nye hospital i Sønderjylland (Aabenraa)Region Syddanmark indsendte i 2008 forslag om at samle funktionerne i Sønderjylland (Søn-derborg, Aabenraa og Haderslev) i et nyopført sygehus i Gråsten. Regionsrådet omgjorde dennebeslutning i september 2008, hvor man besluttede at udbygge Aabenraa Sygehus inkl. psykiatri,mens man samtidigt bibeholder og moderniserer dele af det nuværende Sønderborg Sygehus.Aabenraa sygehus skal være akutsygehus for et befolkningsgrundlag på ca. 230.000 indbyggere.Om- og udbygningsprojektet indebærer en udbygning med fælles akutmodtagelse, et sengeafsnitog et mor/barn center. Hertil kommer nybyggeri af en sengebygning samt en udvidelse af diag-nostik- og behandlingsfaciliteterne for at sygehuset kan rumme alle de specialer/faciliteter, somjf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal være til stede på et akutsygehus. Projektet vil i henholdtil regionen give væsentlige driftsøkonomiske og kvalitative gevinster.Projektets rolle i en ny sygehusstruktur – såvel regionalt som for landet som helhedAabenraa indgår som en del af sygehusenheden Sygehus Sønderjylland. På sygehuset etableresden fælles akutmodtagelse for området. Samtidig etableres Sønderborg Sygehus som specialsy-gehus, med modtagelse af visiterede akutte medicinske patienter, stationære elektive ortopædki-rurgiske patienter, ambulante funktioner samt døgndækket skadestuefunktion med lægelig back-up. På Tønder Sygehus etableres sammedagssygehus med ambulante tilbud og skadesklinik.Regionen har besluttet at nybygge til psykiatrien på sygehusgrunden i Aabenraa for at samleden stationære og akutte psykiatri ved akutsygehuset, så psykiatrien kan indgå i den fællesakutmodtagelse. Byggeriet af psykiatrien forventes at være færdig i 2013.Ekspertpanelets konklusion vedrørende Aabenraa Sygehus:Panelet vurderer, at projektet på væsentlige områder vil være i overensstemmelse med præmis-serne for en rationel og moderne sygehusstruktur også på længere sigt. En samling af funktio-nerne vil understøtte en effektiv og rationel drift, herunder en forbedring af patientbehandlingeni den sydlige del af regionen. Panelet har noteret, at regionen har prioriteret og besluttet de psy-kiatriske arealer via den regionale anlægsramme.

Panelet indstiller til regeringen, at projektet bør prioriteres. Ud fra en samlet vurdering finderpanelet, at der bør fastlægges en samlet investeringsramme (totalramme inkl. apparatur ogregional egenfinansiering) for projektet på 1,25 mia. kr. (09-pl).jf. boks 5.3.Boks 5.3 Dimensionering og økonomi for Aabenraa SygehusOplyst dimensionering: 76.092 m�, heraf nybyggeri 43.922 m�.Oplyst økonomi: 1,44 mia. kr. (09-pl). Nybyggeri udgør 1,25 mia.kr., heraf 0,14 mia.kr. til IT/apparatur,mens ombygning udgør knap 0,2 mia.kr. inkl. apparatur. Parkering udgør knap 40 mio.kr. Det giver ennybyggeripris ekskl. parkering på godt 27.600 kr./m�.Tilpasset maksimal investeringsramme: 1,25 mia. kr. (09-pl).Investeringsrammen er en samlet totalramme inkl. IT/apparatur og inventar mv. og regional egenfinansie-ring. Følgeudgifter forudsættes finansieret af regionen.Grundlag:Regionen har anvendt en bruttonettofaktor på 2,0 og en arealnorm for enestuer på 35 m� netto, svarende tilde forudsatte niveauer.Der er grundlag for en generel tilpasning i dimensioneringen baseret på dels en væsentlig bedre kapaci-tetsudnyttelse end forudsat, dels usikkerheden med hensyn til de fremtidige behov, der tilsiger tilbagehol-denhed i dimensioneringen mod til gengæld at bygge fleksibelt. Regionen har dog taget skridt til en bedrekapacitetsudnyttelse gennem en forudsætning om driftstid for apparatur mv. på 245 dage/7 timer. Dengenerelle tilpasning er på den baggrund 5.300 m� (12 pct.), hvilket reducerer arealet til 38.650 m�, ellersamlet 70.800 m� inkl. eksisterende arealer.Prisen per m� nybyggeri ansættes til 27.000 kr. (totaludgift inkl. apparatur mv.). Det giver en nybyggeriprispå godt 1,0 mia.kr., heraf 0,2 mia. kr. til IT/apparatur og løst inventar. Hertil lægges knap 0,15 mia. kr. vedr.ombygning samt knap 40 mio.kr. vedr. parkering (uændret). Samlet totalramme inkl. apparatur og regionalegenfinansiering er 1,25 mia. kr., opgjort i 09-pl (svarende til 1,265 mia.kr. i 10pl).

5.5.2 Samling af funktioner og specialer på færre enhederRegion Sjællands somatiske sygehusvæsen består i dag af 11 matrikler Roskilde Sygehus, KøgeSygehus, Fakse Sygehus, Holbæk Sygehus, Kalundborg Sygehus, Nykøbing F. Sygehus, Nak-skov Sygehus, Næstved Sygehus, Slagelse Sygehus, Korsør Sygehus og Ringsted Sygehus.Ekspertpanelets vurdering og screening fra november 2008 byggede på den sygehusplan, somRegion Sjælland havde vedtaget i juni 2007. Denne sygehusplan havde et væsentligt korteresigte end tilfældet var for de øvrige regioner.Det nyvalgte regionsråd i Region Sjælland vedtog i marts 2010 en ny politisk aftale om fremti-dens sygehuse i Region Sjælland. Sygehusplanen blev vedtaget med 27 stemmer ud af 41. Dennye sygehusplan indebærer en markant samling af den specialiserede behandling i regionen, envæsentlig reduktion i matrikler med akutfunktion samt lukning af flere matrikler.Sygehusplanen indebærer, at der skal være sygehuse med fælles akutmodtagelse i Holbæk, Sla-gelse, Nykøbing F. og Køge, der samtidig skal fungere som regionens hovedsygehus.•Holbæk Sygehus bliver akutsygehus for en befolkning i 2020 på ca. 200.000•Slagelse Sygehus bliver akutsygehus for en befolkning i 2020 på ca. 210.000•Nykøbing F. Sygehus bliver akutsygehus for en befolkning i 2020 på ca. 150.000•Køge Sygehus bliver akutsygehus for en befolkning i 2020 på ca. 290.000, og vil der-udover blive hovedsygehus for hele regionen.

Endvidere indebærer sygehusplanen, at sygehusene i Roskilde og Næstved fremover skal over-tage en betydelig andel af den planlagte ortopædkirurgi og udvikling af sammedagsbehandlinginden for en række andre specialer bl.a. intern medicin.Sygehusaktiviteten i Kalundborg udfases i 2011 og integreres på Holbæk Sygehus. Den statio-nære medicinske aktivitet på Nakskov udfases ligeledes i løbet af 2011 og integreres på Nykø-bing F. De udfasede sygehuse udvikles til sundhedscentre i samarbejde med Kalundborg ogLollands kommuner. Ligeledes lukker den medicinske sygehusaktivitet på Fakse Sygehus ulti-mo 2010, og der etableres et Sundhedscenter i samarbejde med Fakse Kommune. Endelig fort-sætter aktiviteterne på Ringsted Sygehus (brystkræftkirurgi og mammograficenter) indtil aktivi-teten flyttes til Køge Sygehus. Der etableres på sigt et sundhedscenter i samarbejde med Ring-sted Kommune.Matriklen i Korsør og evt. dele af Slagelse Sygehus planlægges solgt. Af ansøgningsmaterialetfremgår det, at omfanget af regional anvendelse af matriklerne i Nakskov, Kalundborg, Fakseog Ringsted pt. ikke er planlagt, hvorfor det ikke er muligt at skønne omfanget af evt. oversky-dende arealer. For disse matrikler planlægges etablering af sundhedscentre omfattende regionaleaktiviteter i samarbejde med de respektive kommuner.

SpecialefordelingMed den nye sygehusplan for regionen samles den specialiserede behandling i regionen på ho-vedsygehuset i Køge. Det indebærer, at alle specialiserede funktioner inden for de enkelte spe-cialer i form af regionsfunktioner samt nogle højt specialiserede funktioner – i modsætning til iden tidligere sygehusplan – samles ét sted. En række lægelige specialer vil udelukkende befindesig på Køge Sygehus.Ekspertpanelet konkluderede følgende efter, at Region Sjælland i april 2010 havde præsenteretden nye sygehusplan for regionen:Ekspertpanelet vurderer, at Region Sjælland har udarbejdet en plan, der på væsentlige områderer i overensstemmelse med præmisserne om en rationel og moderne sygehusstruktur også pålængere sigt. Der sker en koncentration af behandlingen på færre enheder, nogle matrikler luk-kes helt, og regionen følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for så vidt angår samling af despecialiserede funktioner. En placering af hovedsygehuset i Køge vurderes hensigtsmæssig bådei forhold til befolkningstæthed, tilgængelighed, rekruttering og udbygningsmuligheder, og i alttre fælles akutmodtagelser samt en modificeret akutmodtagelse i Nykøbing F., forekommer atgive en naturlig balance imellem tilgængelighed og kvalitet i betragtning af befolkningsunder-lag og regionens geografi.Panelet vurderer i forlængelse heraf, at det er vigtigt, at planen implementeres som tiltænkt,herunder at de planlagte samlinger af funktioner og lukninger af de mindre enheder effektueres.5.5.3 Særligt om akutområdet og den præhospitale indsatsDet er i sygehusplanen besluttet, at der skal etableres fire akutmodtagelser på sygehusene i:Nykøbing F. Slagelse, Holbæk og Køge. Der sker således en reduktion i antallet af enheder, sommodtager akutte patienter, når sygehusplanen er fuldt ud implementeret i 2020, og de fysiskerammer er til stede. Indtil da, vil der fortsat være behov for at modtage udvalgte grupper af akut-te patienter, eksempelvis visse medicinske, på sygehusene i Næstved og Roskilde.Tabel 5.19 Region Sjællands fremskrivning af befolkningsunderlaget for de enkelte akutmodtagelserAkutbetjeningen i regionenAntal fælles akutmodtagelserNykøbing FalsterSlagelseHolbækKøgeAndel akut medicinske patienter indlagt udenomfælles akutmodtagelserSkadestuer mv.Antal akutklinikker, skadestuer, skadesklinikker ellerlignende (inkl. ø-beredskab).7(sygeplejerskeskadeskli-3(sygeplejerskeskadeskli-betjentenikker)Note: Fremskrivningen er baseret på 2020-tal.betjentenikker)2010616

De fire akutmodtagelser har et befolkningsunderlag på mellem 150.000 (Nykøbing Falster) og290.000 (Køge). Akutmodtagelsen i Nykøbing F. vil have et befolkningsunderlag, som er lavereend Sundhedsstyrelsens anbefaling og skal derfor indgå i et formaliseret samarbejde med KøgeSygehus.Ud over de fire fælles akutmodtagelser planlægges der to døgnåbne skadeklinikker i kombinati-on med lægevagt på Næstved og Roskilde Sygehuse.Det er med budgetaftalen for Region Sjælland for 2011 politisk vedtaget, at gøre den akuttesundhedsfaglige visitation døgndækket senest 1. april 2011.Præhospital indsatsI tilknytning til arbejdet med den nye sygehusstruktur nedsatte regionen et udvalg, der fik tilopgave at belyse det præhospitale område – lægevagt, skadeklinikker, ambulancer, akutbiler,lægebiler og samspillet med sygehusenes akutmodtagelser og skadestuer mv. På den baggrundvedtog regionsrådet maj 2010 rammerne for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland,der danner grundlag for den plan for sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats, somtræder i kraft den 1. februar 2011.Region Sjælland har i februar 2010 etableret egen AMK-vagtcentral, som drives i et partnerskabmed Falck og Roskilde Brandvæsen, som har kontrakt på ambulancekørslen i regionen. Vagt-centralen har overblik over de præhospitale ressourcer og prioriterer og disponerer relevantekøretøjer til opgaverne. Der er ansat sundhedsfaglige medarbejdere på vagtcentralen.Region Sjælland samarbejder med Region Hovedstaden om dækning af grænseområderne. Des-uden samarbejdes med Region Syddanmark om Storebæltsberedskabet.Region Sjælland har i 2008/2009 haft ambulanceområdet i udbud. Ifølge kontrakten planlæggerleverandørerne ambulanceberedskabets omfang og placering, så servicemålene overholdes. An-tallet af ambulanceberedskaber og placering kan således ændres i kontraktperioden. Der var per1. februar 2010 66 ambulanceberedskaber og 25 ambulancestationer i regionen.Ambulancetjenesten udfører både akut og planlagt ambulancekørsel (herunder liggende trans-port af patienter til/fra og mellem behandlingssteder). Alle ambulanceberedskaber er som mini-mum bemandet med en ambulanceassistent og en ambulancebehandler. Otte ambulancebered-skaber vil fra februar 2011 blive bemandet med paramedicinere. De nye ambulancekontrakterbetyder et højere serviceniveau og en bedre dækning af regionen med ambulanceberedskaber.Ifølge den nye præhospitalplan placeres der i områder med mere end 20 minutters ambulance-kørsel til nærmeste akutsygehus døgndækkede akutbiler bemandet med paramedicinere somsupplement til ambulancetjenesten. Når Sygehusplan 2010 er fuldt implementeret, vil regionenhave 8 døgndækkede akutbiler med paramediciner placeret i områder, hvor transporttiden medambulance til nærmeste akutsygehus overstiger 20 minutter. Ud fra dette kriterium stationeresder akutbiler i områderne omkring Nykøbing Sj., Kalundborg, Roskilde, Næstved, Præstø, Ste-ge, Maribo og Nakskov. De nuværende lægebiler og akutbiler udfases dermed.Som støtte for ambulanceberedskaber og akutbiler etableres i Slagelse et døgndækket akutlæge-beredskab, der yder lægefaglig støtte via telemedicin mv. til de kørende beredskaber. Akutlægenrykker sammen med en paramediciner ud til større ulykker og hændelser.Region Hovedstaden og Region Sjælland har modtaget en donation fra TrygFonden til at etable-re en forsøgsordning med en akutlægehelikopter. Forsøgsperioden løber fra 1. maj 2010 og 1½

84år frem. Som led i donationen indgår en sundhedsfaglig og samfundsøkonomisk evaluering oget tilhørende phd-forløb. Lægehelikopteren er bemandet med en pilot, en paramediciner samt enspeciallæge i anæstesiologi. Lægehelikopteren har base i Ringsted for at kunne nå yderområder-ne indenfor 25 minutter. Disponering af lægehelikopteren sker fra regionernes vagtcentraler.Region Sjælland anvender i dag telemedicin til hjertepatienter. Som led i den nye akutstrukturnedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en telemedicinsk strategi for det samlede akut-område. Det planlægges sammen med de øvrige regioner at indføre en fælles elektronisk ambu-lance-journal for ambulancer og akutbiler med online forbindelse til akutsygehusene.I Region Sjælland har lægevagtsordningen 13 konsultationssteder, heraf ti faste konsultati-onssteder og tre ad hoc konsultationssteder, der kan anvendes af den kørende lægevagt:Resumé af Sundhedsstyrelsen vejledning til regionen:Region Sjælland har i forbindelse med udarbejdelsen af den nye sygehusplan (Sygehusplan2010) indhentet rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har i marts og august2010 rådgivet regionen herom. Styrelsen understreger i den forbindelse:•Sundhedsstyrelsen har forståelse for de særlige geografiske forhold for Lolland/Falster,men vil gerne påpege nødvendigheden af at der etableres lokale løsninger, der kan sikreden sundhedsfaglige kvalitet. Dette kan fx ske gennem samarbejde med andet akutsyge-hus.Region Sjælland planlægger uvisiteret adgang til de fælles akutmodtagelser. Dette er iuoverensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Sundhedsstyrelsen finderderfor behov for at gentage sin tidligere anbefaling til regionen om at indgang til syge-husvæsenets akutfunktion som udgangspunkt bør være visiteret. Sundhedsstyrelsen harforståelse for at visiteret adgang vil kræve overgangsfaser og grundig information af be-folkningen, men finder det fortsat væsentligt at al henvendelse til sygehusvæsenet er vi-siteret. Dette vil sikre at patienten tilbydes den rette behandling på det lavest muligeomkostningsniveau, og at nærsygehusene kun modtager mindre og ukompliceredetraumer, som kan behandles sikkert og med høj faglig kvalitet.Sundhedsstyrelsen finder det i øvrigt problematisk at Region Sjælland omtaler det akut-te tilbud på hovedsygehuset i Køge som et traumecenter. Et traumecenter er i Sundheds-styrelsens akutrapport beskrevet som en højt specialiseret akut modtagelse, der modta-ger svært tilskadekomne og kritisk syge patienter.Sundhedsstyrelsen har noteret, at regionen i analyserne inkluderer hjemtagning af tho-raxkirurgi samt specialiseret kardiologi (udover de højt specialiserede kardiologiskefunktioner Region Sjælland allerede varetager). Sundhedsstyrelsen vil dertil bemærke atdisse højt specialiserede funktioner aktuelt er placeret 1- 4 steder på landsplan, samt, forenkelte funktioner, på 2 afdelinger i formaliseret samarbejde eller under særlige forud-sætninger. Sundhedsstyrelsen finder, at der ikke aktuelt er grundlag for spredning affunktionerne indenfor ovennævnte områder.Sundhedsstyrelsen konstaterer med tilfredshed at Region Sjælland planlægger at samlekræftbehandlingen – såvel den medicinske som den kirurgiske - som tidligere anbefaletaf Sundhedsstyrelsen.

85vurderes som en væsentlig forudsætning for, at de fælles akutmodtagelser kommer til at fungereefter hensigten.Herudover konstaterer panelet, at akutudvalget, der har til opgave nærmere at vurdere og kort-lægge behovet for kapacitet og organisering af det præhospitale beredskab i tilknytning til denfremtidige sygehusstruktur har konkluderet:•At der i alle regioner er sket en markant udvidelse af den præhospitale indsats over deseneste år, samt at der er tale en løbende udviklingsproces.•At der i alle regioner er et net af præhospitale enheder i form af ambulanceberedska-ber, akutbiler, lægebiler mv. samt inddragelse af øvrige beredskaber og særlige ord-ninger med førstehjælpere/nødbehandlere/akutbehandlere, der samlet sikrer dækning afalle geografiske områder.•At der i visse områder med store afstande kan konstateres relativt høje responstider forambulancekørsel, men at en vurdering af det samlede præhospitale beredskab også skalinddrage de øvrige præhospitale ressourcer.•At regionerne har etableret en række forskellige løsninger til sikring af tryghed i ud-kantsområderne, der bl.a. afspejler de forskellige lokale udfordringer.Panelet betragter på den baggrund de iværksatte tiltag samt beskrevne planer for de enkelteregioners initiativer på det præhospitale område som betryggende.5.5.4 Sammenhæng med andre regionerDet fremgår af Region Sjællands sygehusplan 2010, at regionen har planer om at hjemtage deleaf den specialiserede behandling. Regionen vurderer, at de kapacitetsmæssige konsekvenser afden igangværende samling og hjemtagning svarer til 128 senge. Hjemtagningen af specialisere-de funktioner har primært betydning for dimensioneringen af Køge Sygehus.Region Sjælland har indgået en aftale med Region Hovedstaden om samarbejde på sundheds-området. Hensigten med aftalen er at fastholde og udbygge samarbejde i Østdanmark om spe-cialiserede funktioner, uddannelse og forskning. Det er ligeledes en del af aftalen, at samarbej-det mellem med Region Hovedstaden er koncentreret omkring Rigshospitalet. Aftalen blev ind-gået i februar 2008 og er stadig gældende.Herudover har Region Sjælland, Region Nordjylland og Region Syddanmark i september 2010indgået en aftale om patientbehandling. Formålet er at sikre patienterne i regionerne hurtig be-handling, samtidig med at kapaciteten i de tre regioner udnyttes bedst muligt, og til en pris, somer konkurrencedygtig i forhold til de øvrige muligheder for at udvide behandlingskapaciteten iden enkelte region. Aftalen omfatter behandlinger på såvel hovedfunktions- som regionsfunkti-ons- og højt specialiseret niveau. Parterne er enige om, at al behandling til borgere fra en af deøvrige regioner ydes til en pris på 90 pct. af DRG-værdien. For behandlinger på hovedfunkti-onsniveau kan der på konkrete områder aftales lavere takster.Som en del af aftalen har Region Sjælland og Region Syddanmark endvidere aftalt et samarbej-de, som skal understøtte de kliniske funktioner og forskningen. Formålet er at understøtte op-bygningen af specialiseret behandling i de respektive regioner, eventuelt i form af formaliseredesamarbejdsaftaler på udvalgte områder.Ekspertpanelets vurdering:Ekspertpanelet vurderer, at der er behov for et tæt samarbejde med Region Hovedstaden ogRegion Syddanmark. Dette gælder særligt i forbindelse med en eventuel hjemtagning af funktio-ner. Ekspertpanelet har således noteret sig, at Sundhedsstyrelsen ikke aktuelt finder grundlagfor regionens planer om hjemtagning af thoraxkirurgien samt den specialiserede kardiologi.

865.5.5 Større strukturelle anlægsprojekter i regionenFase 1 2008:Region Sjælland fik med ekspertpanelets indstilling i november 2008 og regeringens udmeldingi januar 2009 foreløbigt tilsagn fra regeringen til etablering af en fælles akutmodtagelse på Sla-gelse Sygehus indenfor en ramme på 300 mio. kr. samt 1,05 mia. kr. til en samling af de psykia-triske funktioner i Holbæk og Dianalund i Slagelse og flytning af de retspsykiatriske funktioner,herunder Sikringsafdelingen fra Nykøbing Sjælland til Slagelse. Panelet fandt på daværendetidspunkt ikke grundlag for at prioritere flere projekter i Region Sjælland, da sygehusplanen varmere kortsigtet og mindre ambitiøs end de øvrige regioners, og det var uklart, hvordan sygehus-væsenet i regionen forventedes at tegne sig på længere sigt.Slagelse Sygehus (somatik)Slagelse Sygehus skal være et af regionens akutsygehuse og varetage akutforpligtelsen for210.000 indbyggere. Herudover planlægges det, at sygehuset skal varetage aktiviteter inden forde specialer, som det på grund af patientvolumen er hensigtsmæssigt, at varetage to steder iregionen. Det er bl.a. funktioner inden for klinisk onkologi, urologi, neurologi og coloncancer-kirurgi.Ekspertpanelet konkluderede følgende i forbindelse med prioriteringen af Slagelse Sygehus(somatik) i november 2008:Ekspertpanelet vurderer på det foreliggende grundlag, at en stillingtagen til, hvorvidt der skaltildeles midler til Slagelse Sygehus i høj grad er afhængig af en række andre elementer, somikke synes afklaret i den nuværende sygehusplan. En udbygning af Slagelse Sygehus og i givetfald størrelsen heraf vil bl.a. være afhængig af planerne for regionens øvrige sygehuse – herun-der særligt planerne for Næstved Sygehus samt den fremtidige rolle for omkringliggende mindresygehuse. Panelet finder således, at det som forudsætning for større investeringer på det soma-tiske område bør genovervejes, hvordan der samlet set sikres en struktur i regionen, der realise-rer målsætningen om en moderne, rationel og bæredygtig struktur også på langt sigt. Paneletindstiller på den baggrund til regeringen, at projektet ikke prioriteres yderligere på det forelig-gende grundlag. Dog finder ekspertpanelet, at det – for at Region Sjælland kan påbegynde etab-leringen af en ny akutstruktur – kan prioriteres at etablere en fælles akutmodtagelse på SlagelseSygehus. Panelet finder, at der bør fastlægges en investeringsramme (totalramme inkl. regionalegenfinansiering) for projektet på 300 mio. kr. I den forbindelse er det væsentligt, at Sundheds-styrelsens anbefalinger på akutområdet efterleves.Region Sjælland har den 1. juli 2010 fået endeligt tilsagn fra regeringen til etablering af denfælles akutmodtagelse på Slagelse Sygehus. Det forventes, at akutmodtagelsen er færdig i2013/2014.Slagelse Sygehus (Psykiatri)Region Sjællands projekt vedr. psykiatrien i Slagelse indebærer en samling af de to eksisterendematrikler i Dianalund og Holbæk, hvilket kan medvirke til at understøtte den faglige bæredyg-tighed i regionen på det psykiatriske område. Samtidig flyttes de retspsykiatriske funktioner, iNykøbing Sj. herunder Sikringsafdelingen til psykiatrien i Slagelse Sygehus.Ekspertpanelet konkluderede følgende i forbindelse med prioriteringen af Slagelse Sygehus(psykiatrien) i november 2008:Ekspertpanelet finder, at projektet vedrørende samlingen af de psykiatriske funktioner i Holbækog Dianalund i Slagelse samt flytning af den retspsykiatriske afdeling (Sikringsafdelingen) fraNykøbing Sjælland til Slagelse i tilknytning til den øvrige retspsykiatri i regionen bør priorite-res. Med samlingen opnås tidssvarende fysiske rammer og grundlag for en forbedret kvalitet ibehandlingen samt en samtidig bedre ressourceudnyttelse. Ud fra en samlet vurdering finder

Investeringsønskerne omfatter nybyggeri (samt lidt ombygning) på hovedsygehuset i Køge.Herudover har Region Sjælland indsendt yderligere tre ansøgninger vedrørende ombygning ognybyggeri i Slagelse Sygehus, ombygning af Nykøbing Falster Sygehus og ombygning af Hol-bæk Sygehus.Panelet finder regionens plan om at etablere fælles akutmodtagelser i Slagelse, Holbæk og Ny-købing Falster velbegrundet givet de geografiske forhold og regionens befolkningstæthed. Pro-jekterne vurderes af en størrelsesorden, som bør indgå i en almindelig prioriteringsproces i for-hold til regionens ordinære anlægsramme.Køge SygehusDet er med den nye sygehusplan vedtaget i marts 2010 besluttet, at Køge Sygehus skal værehovedsygehuset i regionen og samtidig være et af regionens akutsygehuse, der skal varetageakutforpligtelsen for ca. 290.000 indbyggere.Der planlægges knap 200.000 m� nybyggeri på matriklen i Køge, hvormed det samlede syge-husareal bliver ca. 255.000 m�. Regionen forventer, at der skal være ca. 930 senge på Køge Sy-gehus. Dette bygger på en forudsætning om en øget hjemtagning af behandling fra især RegionHovedstaden svarende til 128 senge. Størsteparten af den forudsatte hjemtagning vedrører spe-cialiserede funktioner, hvor samling allerede er påbegyndt, enten i henhold til beslutninger iregionsrådet eller som følge af Sundhedsstyrelsen udmeldinger om specialeplanlægning.Projektet har ikke tidligere været forelagt ekspertpanelet.

88Projektets rolle i en ny sygehusstruktur – såvel regionalt som for landet som helhedAlle specialiserede funktioner inden for de enkelte specialer i form af regionsfunktioner og nog-le højt specialiserede funktioner samles ét sted, som Sundhedsstyrelsen og ekspertpanelet haranbefalet. Alle de specialer, der varetages i Region Sjælland vil dermed være til stede i Køge.Ekspertpanelets konklusion vedrørende Køge Sygehus:Panelet vurderer, at projektet på væsentlige områder vil være i overensstemmelse med præmis-serne for en rationel og moderne sygehusstruktur også på længere sigt. En samling af den speci-aliserede behandling i Region Sjælland på Køge Sygehus, i overensstemmelse med Sundheds-styrelsens anbefalinger, vurderes at medvirke til forbedring af patientbehandlingen for borgernei regionen. I forhold til dimensioneringen af Køge Sygehus vurderer panelet, at det forudsatteareal på 255.000 m� ligger betydeligt over et hensigtsmæssigt niveau. Der er tale om en fem-dobling af det nuværende areal for Køge Sygehus, og arealet vil samlet svare til over 60 pct. afhele regionens sygehusareal i dag på godt 400.000 m�. Arealet for det nuværende Køge, Næst-ved og Roskilde sygehuse er i dag samlet ca. 172.000 m�. På både Næstved og Roskilde er derforudsat bevaret sygehuskapacitet indenfor bl.a. specialiseret sammedags-ortopædkirurgi. Detgiver efter panelets opfattelse en betydelig risiko for en samlet overkapacitet i regionen, og pa-nelet vurderer derfor, at der er grundlag for at nedskalere projektet, også udover hvad der følgeraf den generelle tilpasning. Dette også i lyset af ovennævnte problematik vedrørende regionenshjemtagningsønsker bl.a. inden for thoraxkirurgi og den specialiserede kardiologi.Panelet indstiller til regeringen, at projektet bør prioriteres. Ud fra en samlet vurdering finderpanelet, at der bør fastlægges en samlet investeringsramme (totalramme inkl. apparatur ogregional egenfinansiering) for projektet på 4,0 mia. kr. (09-pl) jf. boks 5.4.Boks 5.4 Dimensionering og økonomi for Køge SygehusOplyst dimensionering: 254.740 m�, heraf nybyggeri 197.340 m�.Oplyst økonomi: 6,4 mia. kr. (09-pl). Nybyggeri udgør 6,0 mia.kr., heraf 1,2 mia.kr. til IT/apparatur, mensombygning udgør 0,4 mia.kr. inkl. apparatur. Af nybyggeriet udgøres knap 0,3 mia. kr. af parkering. Detgiver en nybyggeripris ekskl. parkering på 29.000 kr./m�.Tilpasset maksimal investeringsramme: 4,0 mia. kr. (09-pl).Investeringsrammen er en samlet totalramme inkl. IT/apparatur og inventar mv., forskningsarealer og regi-onal egenfinansiering. Følgeudgifter forudsættes finansieret af regionen.Grundlag:Det er panelets vurdering, at den af regionen forudsatte betydelige udbygning af Køge indebærer en bety-delig risiko for en samlet overkapacitet i regionen. Panelet vurderer derfor, at projektet bør nedskaleres,også udover hvad der følger af den generelle tilpasning.Regionen har anvendt en bruttonettofaktor på 2,0 og en arealnorm for enestuer på 35 m� netto, svarende tilde forudsatte niveauer. Regionen har i sin behovsfremskrivning forudsat en stigning i ambulante behand-linger på 61 pct. mod forudsat 50 pct., og et fald i antal senge på 8,8 pct. mod forudsat 20 pct. Samlet giverdet grundlag for en tilpasning af dimensioneringen af nybyggeriet med 8.300 m� (4 pct.) til 189.000 m�.Herudover er der grundlag for en generel tilpasning i dimensioneringen baseret på dels en væsentlig bedrekapacitetsudnyttelse end forudsat, dels usikkerheden med hensyn til de fremtidige behov, der tilsiger tilba-geholdenhed i dimensioneringen mod til gengæld at bygge fleksibelt. Regionen har dog taget skridt til enbedre kapacitetsudnyttelse gennem en forudsætning om driftstid for apparatur mv. på 245 dage/7 timer.Den generelle tilpasning af nybyggeriet er på den baggrund 22.700 m� (12 pct.), hvilket reducerer nybygge-riarealet til 166.350 m�.Den særlige korrektion af kapaciteten som følge af, at de samlede areal og kapacitet ligger betydeligt overniveauet i dag, er fastsat til 40.000 m�, eller knap 1/5 af det samlede, tilpassede areal inkl. eksisterendearealer. Det betyder et nybyggeri på 126.350 m�, eller et samlet sygehusareal på 183.750 m�.Prisen per m� nybyggeri ansættes til 27.000 kr. (totaludgift inkl. apparatur mv.). Det giver en nybyggeriprispå godt 3,4 mia.kr., heraf knap 0,7 mia. kr. til IT/apparatur og løst inventar. Hertil lægges 0,3 mia. kr. vedr.ombygning samt knap 0,3 mia. kr. vedr. parkering (uændret). Samlet totalramme inkl. apparatur og regionalegenfinansiering er 4,0 mia. kr., opgjort i 09-pl (svarende til 4,048 mia.kr. i 10pl).

5.6 Region Hovedstaden5.6.1 Fakta om regionenDer bor i alt 1,6 millioner mennesker i Region Hovedstaden. Det svarer til lidt mere end 30 pct.af landets befolkning. Regionen dækker i alt godt 2.500 km� - eller ca. seks pct. af Danmarkssamlede areal. Dermed er befolkningstætheden i regionen ca. fem gange højere end landsgen-nemsnittet.Region Hovedstaden er dannet ved en sammenlægning af de tidligere Frederiksborg og Køben-havns amter samt af det tidligere Hovedstadens Sygehusfællesskab (Københavns og Frederiks-berg kommuner) og Bornholms Regionskommune. Der er 29 kommuner i regionen.Tabel 5.21 Fakta om Region HovedstadenRegion HovedstadenIndbyggertal (1.000 pers), 1. jan. 2010Samlet landareal (km )Behandlede borgere (somatisk), 1.000, 2009Behandlede borgere (psykiatrisk), 1.000, 2009Antal sengepladser (somatisk og psykiatrisk - 2007)Samlet nettoindtægter (2009, mia. kr. 09-pl)Nettodriftsudgifter, sygehuse(Regnskab 2009, mia. kr. 09-pl)Gns. liggetid (somatisk), dage, 2009Produktivitetsniveau 2008, somatik***Ekskl. fælles formål og administration** Pct. af landsgennemsnitlig produktivitetKilde: Danmarks Statistik samt Indenrigs- og SundhedsministerietNote: Det bemærkes, at Region Hovedstaden behandler mange borgere fra andre regioner og derfor kan have enhøjere andel af sengepladser i forhold til antal indbyggere2

Den politiske aftale fra maj 2010 indebærer, at der i regionen vil være ni sygehusmatrikler forsomatik og 11 sygehusmatrikler for psykiatri. De somatiske sygehusmatrikler reduceres betyde-ligt med i alt syv og de psykiatriske matrikler samles på 11 matrikler i stedet for 15. Med hospi-talsplanen fra 2007 inddeles Region Hovedstaden i fire planlægningsområder: Nord, Midt, By-en, Syd. Hvert planlægningsområde har et befolkningsunderlag på 310.000 - 460.000 indbygge-re. Alle hospitalerne i regionen er tilknyttet ét planlægningsområde med undtagelse af Rigs-hospitalet og Bornholms Hospital, som begge har særstatus pga. hhv. varetagelse af specialfunk-tioner og geografiske forhold. Formålet er, at hospitalerne inden for det enkelte planlægnings-område skal samarbejde om opgavevaretagelsen og sikre hensigtsmæssige patientforløb.På områdehospitalerne varetages akut behandling af kirurgiske og medicinske specialer, og deretableres en fælles akutmodtagelse, der fungerer som den primære og fælles indgang for akuttebehandlingskrævende sygdomme og lidelser. De fire områdehospitaler er:Hvidovre Hospital (Syd)Bispebjerg Hospital (Byen)Herlev Hospital (Midt)Hillerød Hospital (Nord)Nærhospitalerne skal ikke varetage akut kirurgi, men kan tilbyde planlagte kirurgiske patientfor-løb. De tre nærhospitaler i regionen er ifølge den politiske aftale fra 2010:Glostrup Hospital (Syd)Amager Hospital (Syd)Gentofte Hospital (Midt)

Rigshospitalet er som nævnt specialhospital med traumecenter, og varetager desuden gynæko-logi, fødsler og behandling af børn for planlægningsområde Byen. På hospitalet bygges enNordfløj med udgangspunkt i det af regionsrådet vedtagne ideoplæg og inden for den økonomi-ske ramme, regeringen har givet forhåndstilsagn om. Frederiksberg og Bispebjerg hospitalerfusioneres til et nyt hospital på Bispebjerg Hospitals matrikel. Det ny Bispebjerg Hospital skalbl.a. rumme den medicinske og den ortopædkirurgiske del af Frederiksberg Hospital og heleBispebjerg Hospital. Urologiske patienter flyttes til Rigshospitalet og øjenpatienter til GlostrupHospital. Med undtagelse af de arealer og bygninger, der skal rumme Psykiatrisk Center Frede-riksberg, sælges Frederiksberg Hospital. Bornholms Hospital varetager grundet geografien demest almindelige behandlinger og knyttes organisatorisk til Rigshospitalet.Overordnet fastholdes opgaverne for hospitaler i planlægningsområde Nord, hvor et nyt hospitalved Hillerød vil være omdrejningspunktet. Hospitalerne i Helsingør, Frederikssund og Hillerødfusionerer på et nybygget hospital ved Hillerød. Regionen vil sælge de tre matrikler samt Es-bønderup med undtagelse af de arealer og bygninger, der er nødvendige for opretholdelse afpsykiatri i Hillerød og Helsingør.I planlægningsområde Midt ombygges Herlev Hospital med udgangspunkt i det vedtagne ide-oplæg og inden for den økonomiske ramme, som regeringen har givet forhåndstilsagn om. Gen-

92tofte Hospitals elektive funktion gøres fleksibel, så de fremtidige funktioner løbende tilpasses tilregionens behov, og på kort sigt udvides Gentofte Hospital med ortopædkirurgiske patienter fraHørsholm. Renoveringen af hospitalet vil ske i takt med økonomiske muligheder.I planlægningsområde Syd ombygges Hvidovre Hospital med udgangspunkt i det vedtagne ide-oplæg og inden for den økonomiske ramme, regeringen har givet forhåndstilsagn om. For Glo-strup Hospital fastholdes profilen fra hospitalsplanen fra 2007, og Videncenter for rygsygdom-me er etableret, og de fysiske rammer er under modernisering. Desuden flyttes Respirationscen-ter Øst snarest fra Rigshospitalet til Glostrup Hospital. Afsnittet for traumatisk hjerneskadedeflyttes fra Hvidovre Hospital til Glostrup Hospital og klinik for rygmarvsskadede flyttes til Glo-strup Hospital fra Hornbæk. Amager Hospital samles på Italiensvej efter moderniseringer.Ekspertpanelets vurdering:Ekspertpanelet vurderer overordnet set, at Region Hovedstaden har udarbejdet en plan, der påvæsentlige områder er i overensstemmelse med præmisserne om en rationel og moderne syge-husstruktur, også på længere sigt. Der sker en væsentlig koncentration af behandlingen på fær-re enheder, hvor mange af de mindre sygehuse lukkes helt. Rigshospitalet samt fire områdesy-gehuse med fælles akutmodtagelser forekommer at give en naturlig balance imellem tilgænge-lighed og kvalitet i betragtning af befolkningsunderlag og regionens geografi.Panelet vurderer i forlængelse heraf, at det er vigtigt, at planen implementeres som tiltænkt,herunder at de planlagte samlinger af funktioner og lukninger af mindre enheder effektueres.5.6.3 Særligt om akutområdet og den præhospitale indsatsDer oprettes fælles akutmodtagelse på regionens fire områdehospitaler. Herudover bevarerRigshospitalet status som traumecenter og Bornholms Hospital fortsætter af geografiske årsagermed den eksisterende akutfunktion. Af budgetaftalen for 2011 fremgår det, at regionen viliværksætte en analyse, der vil ligge færdig i juni 2011, af tilgængelighed, åbningstider, ressour-cer og kvalitet på regionens skadestuer samt samspil med lægevagten. Akutskadeklinikker fx isundhedshuse med lægevagt i Helsingør og Frederikssund skal indgå i en ny præhospitalstænk-ning. Der gennemføres et udviklingsarbejde om nære akutskadeklinikker koblet til sundhedshu-se (sundhedscentre).Tabel 5.23 Region Hovedstadens fremskrivning af befolkningsunderlaget for de enkelte akutmodtagelserAkutbetjeningen i regionenAntal fælles akutmodtagelser- befolkningsunderlag modtagelseHillerød Hospital (NORD)- befolkningsunderlag modtagelseHerlev Hospital (MIDT)- befolkningsunderlag modtagelseHvidovre Hospital (SYD)- befolkningsunderlag modtagelseBispebjerg Hospital (BYEN)Andel akut medicinske patienter indlagt uden om fællesakutmodtagelserSkadestuer mv.Antal akutklinikker, skadestuer, skadesklinikker ellerlignende. Det angives, hvorvidt der er lægebetjening, omder er åbent for selvhenvendere samt evt. åbningstid11(alledøgnåbne,

Sundhedsstyrelsen påpeger, at hospitalsplanen fra 2007 ikke følger anbefalingen om visiteretadgang til akutmodtagelser. Så vidt ekspertpanelet er informeret, er der ikke planer om at ændredette forhold.Præhospital indsatsRegion Hovedstaden har i 2009 etableret egen regional vagtcentral. Vagtcentralen varetager alambulancekørsel og liggende sygetransport i regionen, dvs. modtager bestilling, prioriterer ogdisponerer relevante køretøjer til opgaverne, (både akutte og ikke akutte ambulancekørsler, læ-gebilkørsel og liggende sygetransporter). Vagtcentralen har et samlet overblik over de præhospi-tale ressourcer og modtager bestillinger fra 112, hospitaler og lægevagten samt bestillinger ogforespørgsler fra andre akutfunktioner samt myndigheder.Den er fysisk placeret i egne lokaler på Herlev Hospital og vagtcentralpersonalet omfatter erfar-ne tekniske disponenter suppleret med sundhedsfagligt personale i form af ambulancebehandle-re, sygeplejersker og en lægelig vagthavende.AMK varetager den koordinerende rolle for det operative sundhedsberedskab i regionen. Planener at samtænke AMK med de øvrige akutte funktioner på regionens vagtcentral, for derved atsamle erfaring og ressourcer i en fælles organisatorisk og fysisk enhed.Region Hovedstaden samarbejder med Region Sjælland om dækning af grænseområderne. Des-uden samarbejdes med Region Skåne om gensidig assistance ved større ulykker.Der er pt. 47 ambulanceberedskaber fordelt på 38 døgnambulancer med 24 timers aktivitet og 9ambulancer med 12 timers aktivitet. 12 af døgnberedskaberne er bemandet med en paramedici-ner og en assistent og skal fortrinsvis disponeres til de mest akutte opgaver. I alt har Regionenudstyret 90 køretøjer, inklusiv reserveenheder og akutlægebiler.Regionen har et mål om, at 90 pct. af kørslerne skal være fremme inden for 13 minutter, ogdette er opfyldt.Region Hovedstaden har fire lægebiler, som disponeres til akutte livstruende tilstande som sup-plement til ambulanceberedskabet. Lægebilerne er aktuelt placeret i det centrale København(planområdet Byen, døgndækkende) og (planområdet Byen kl. 8 – 20), Herlev Hospital (plan-området midt), Hillerød Hospital (planområde Nord, døgndækkende) og Hvidovre Hospital(planområde Syd, kl. 8 – 20). Regionen ejer og driver selv alle lægebilerne. Lægebilerne hartilsammen ca. 13.500 udrykninger årligt.Region Hovedstaden og Region Sjælland har modtaget en donation fra TrygFonden til at etable-re en forsøgsordning med en akutlægehelikopter. Forsøgsperioden løber fra maj 2010 og 1½ årfrem. Som led i donationen indgår en sundhedsfaglig og samfundsøkonomisk evaluering og ettilhørende phd-forløb. Lægehelikopteren er bemandet med en pilot, en paramediciner samt enspeciallæge i anæstesiologi. Lægehelikopteren har base centralt på Sjælland i Ringsted for atkunne nå yderområderne indenfor 25 minutter. Disponering af lægehelikopteren sker fra regio-nernes vagtcentraler.Region Hovedstaden anvender i dag telemedicin til hjertepatienter og ambulancer og akutlæge-biler kan via overvågnings- og bemandingsudstyr sende hjertediagrammer (EKG) til en hjerte-specialist på de to hospitaler med døgndækkende invasiv kardiologi. Regionen støtter etableringaf en elektronisk ambulancejournal til den præhospitale indsats og udbygning af de telemedicin-ske muligheder inklusiv direkte kommunikation af data til de fælles akutmodtagelser.

94I Region Hovedstaden har lægevagtsordningen ti faste konsultationssteder.Bornholm udgør et særligt geografisk område for Region Hovedstaden, idet der ikke er tilstræk-kelig befolkningsunderlag til en fælles akutmodtagelse. Der vil på Bornholm være en akutfunk-tion, som kan modtage og stabilisere patienter inden en evt. overflytning til Rigshospitalet. Det-te foregår i dag med forsvarets helikoptere. Den præhospitale indsats på Bornholm planlæggesudbygget med en sygeplejerske- og/eller paramedicinerbemandet ambulance.Ekspertpanelets vurdering:Ekspertpanelet finder det problematisk, at regionen planlægger uvisiteret adgang til de fællesakutmodtagelser, hvilket er i uoverensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger og måvurderes som en væsentlig forudsætning for, at de fælles akutmodtagelser kommer til at fungereefter hensigten.Herudover konstaterer panelet, at akutudvalget, der har til opgave nærmere at vurdere og kort-lægge behovet for kapacitet og organisering af det præhospitale beredskab i tilknytning til denfremtidige sygehusstruktur har konkluderet:•At der i alle regioner er sket en markant udvidelse af den præhospitale indsats over deseneste år, samt at der er tale en løbende udviklingsproces.•At der i alle regioner er et net af præhospitale enheder i form af ambulanceberedska-ber, akutbiler, lægebiler mv. samt inddragelse af øvrige beredskaber og særlige ord-ninger med førstehjælpere/nødbehandlere/akutbehandlere, der samlet sikrer dækning afalle geografiske områder.•At der i visse områder med store afstande kan konstateres relativt høje responstider forambulancekørsel, men at en vurdering af det samlede præhospitale beredskab også skalinddrage de øvrige præhospitale ressourcer.•At regionerne har etableret en række forskellige løsninger til sikring af tryghed i ud-kantsområderne, der bl.a. afspejler de forskellige lokale udfordringer.Panelet betragter på den baggrund de iværksatte tiltag samt beskrevne planer for de enkelteregioners initiativer på det præhospitale område som betryggende.5.6.4 Sammenhæng med andre regionerRegion Hovedstadens hospitalsplan skal ses i sammenhæng med planen for naboregionen Regi-on Sjælland. I 2007 lå Region Sjællands egenproduktionsandel på ca. 84 pct., men regionen haren ambition om at bringe tallet op på ca. 95 pct. Region Hovedstaden forudsætter indtil videreen uændret dækning i forhold til Region Sjælland i sine beregninger. Dette sker bl.a. ud fra envurdering af, at en gradvis hjemtagning vil blive modsvaret af en stigning i antallet af behand-linger, som ikke er fremskrevet for så vidt angår ”fremmedpatienter”.Det bemærkes, at der i dag er et samarbejde mellem de to regioner bl.a. vedrørende den specia-liserede behandling på hjerte- og kræftområdet.Ekspertpanelets vurdering:Ekspertpanelet finder, at den fremtidige dækning i forhold til indbyggere i Region Sjælland måafklares mellem regionerne.5.6.5 Større strukturelle anlægsprojekter i regionenFase 1 2008:Regionen fik med ekspertpanelets indstilling i november 2008 og regeringens udmelding i janu-ar 2009 foreløbigt tilsagn fra regeringen til en ud- og nybygning på Rigshospitalet, Herlev Hos-pital, Hvidovre Hospital og Psykiatrisk Center Sct. Hans. Ekspertpanelet fandt på daværendetidspunkt ikke, at der ud fra en samlet afvejning var rationale for så betydelige investeringer

95som af regionen forudsat for Bispebjerg, og vedrørende en fælles akutmodtagelse på HillerødHospital fandt ekspertpanelet ikke, at den burde realiseres på det foreliggende grundlag.Herlev Hospital, Rigshospitalet, Hvidovre Hospital og Psykiatrisk Center Sct. HansEkspertpanelet konkluderede i forbindelse med Region Hovedstadens projekter i november2008,at projekterne på Herlev og Hvidovre hospitaler bør prioriteres ud fra en samlet vurde-ring. Rationalet for Herlev er, at projektet i sig selv indebærer en betydelig samling af funktio-ner og udvidet kapacitet, og at Herlev med sikkerhed vil skulle spille en central rolle i en frem-tidig sygehusstruktur, herunder varetage regionsfunktioner. Ligeledes vurderes Hvidovre Hos-pital med sikkerhed at have en betydelig rolle i en fremtidig struktur.Herudover konkluderede panelet, at der bør ske en prioritering af projektet vedrørende etable-ring af en ny nordfløj på Rigshospitalet, da Rigshospitalet også fremover vil være et centraltomdrejningspunkt ikke blot for Region Hovedstaden, men for den højt specialiserede behand-ling i Danmark som helhed.Endelig konkluderede panelet, at regionen på det psykiatriske område har udarbejdet en plan,der har perspektiver i forhold til en langsigtet bæredygtighed, og at udbygningen af PsykiatriskCenter Sct. Hans bør prioriteres.Ekspertpanelet har endnu ikke modtaget ansøgninger om endelig godkendelse for nogle af defire ovennævnte projekter.Før-screening 2009:Ved før-screeningen i juni 2009 indsendte regionen nye projekter vedrørende Bispebjerg, Glo-strup, Frederikssund og Hillerød hospitaler. Ekspertpanelet konkluderede, at det på baggrund afen gennemgang af det fremsendte materiale og den efterfølgende dialog med regionen, at enom- og nybygning af Bispebjerg Hospital og et nyt barmarkshospital ved Hillerød vurderes ioverensstemmelse med en moderne sygehusstruktur og de fastlagte principper. Regeringen ud-meldte i oktober 2009, at et nyt barmarkshospital ved Hillerød og en om- og nybygning af Bi-spebjerg Hospital indgår i fremtidens sygehusstruktur.Panelets screening efteråret 2009 vedrørende Bispebjerg Hospital: ”Påbaggrund af en gennem-gang af materialet og den stedfundne dialog kan panelet tilkendegive, at det fremsendte projektvedr. Bispebjerg Hospital vurderes i overensstemmelse med en moderne sygehusstruktur og defastlagte principper.Panelet har i den forbindelse lagt vægt på, at der med projektet etableres et nærmest nyt soma-tisk hospital, og der samtidig skabes rammer for en samling af psykiatrien for området Byen.Panelet har endvidere lagt vægt på, at Bispebjerg Hospital fremadrettet skal fungere som ethospital med fælles akutmodtagelse for et befolkningsunderlag på ca. 400.000 indbyggere.Panelet forudsætter som forudsætning for en positiv prioritering i forbindelse med fase 2, at derudarbejdes et samlet og sammenhængende projektforslag med en dimensionering og økonomi,der afspejler ekspertpanelets tilgang. Panelet har noteret, at panelets tilgang ikke er lagt tilgrund for regionens beregninger vedr. Bispebjerg. Det bemærkes i den forbindelse, jf. paneletsrapport fra 2008, at en efterlevelse af Sundhedsstyrelsens akutanbefalinger af panelet vurderesat være af en mere begrænset størrelsesorden end anslået af regionen. Panelet bemærker end-videre, at beregninger og begrundelser for dimensioneringen af nyt psykiatrisk afsnit er megetskitseagtige, samt at der udestår en redegørelse for anvendelsen af de arealer på Rigshospitalet,der fraflyttes som led i projektet.”

96Panelets screening efteråret 2009 vedrørende Hillerød Hospital: ”Paneletkan endvidere tilken-degive, at man ved en samlet vurdering af de to alternativer for Hillerød vurderer, at et bar-markssygehus vil være mest i overensstemmelse med en moderne sygehusstruktur og de fastlag-te principper. Panelet vurderer, at et nyt byggeri vil understøtte en effektiv og rationel drift,herunder en forbedring af patientbehandlingen og en væsentlig forbedring af ressourceanven-delsen i den nordlige del af regionen med et befolkningsunderlag på 310.000 indbyggere.Panelet har i den forbindelse lagt vægt på, at en udbygning af det nuværende hospital til en godog moderne standard vil indebære behov for betydelige investeringer. Eksisterende bygnings-masse vil give problemer for fremtidig logistik og funktionalitet, og desuden vil man kunne opnåen mere effektiv løsning i et barmarksprojekt. Det bemærkes, at en eventuel flytning af psykia-trien til ny matrikel efter panelets opfattelse bør revurderes senere, således at der først sker enrealisering af flytningen af somatikken.Panelet forudsætter i forhold til en positiv prioritering af et barmarkssygehus i forbindelse medfase 2, at der udarbejdes et samlet og sammenhængende projektforslag med en dimensioneringog økonomi, der afspejler ekspertpanelets tilgang. Endvidere finder panelet fortsat, at der erbehov for en revurdering af sygehusplanen for akutbetjeningen i den nordlige del af regionen,som også vil muliggøre en samlet set mere rational drift med færre matrikler”.Fase 2 2010:Regionens investeringsønsker for de to projekter er sammenfattet i nedenståendetabel.Tabel 5.24 Region Hovedstadens investeringsønskerProjektArtØkonomiSamlet inv.(mia. kr.), oplystBispebjerg HospitalHillerød HospitalI altOm- og nybyggeri, inkl. psykiatriNybyggeri4,884,9049,784

Panelet indstiller til regeringen, at projektet bør prioriteres. Ud fra en samlet vurdering finderpanelet, at der bør fastlægges en samlet investeringsramme (totalramme inkl. apparatur ogregional egenfinansiering) for projektet på 2,95 mia. kr. (09-pl) jf. boks 5.5.Boks 5.5 Dimensionering og økonomi for Bispebjerg HospitalOplyst dimensionering: 171.000 m� (ekskl. psykiatriske arealer), heraf nybyggeri 107.100 m�.Oplyst økonomi: 3,6 mia. kr. (09-pl). Nybyggeri udgør knap 3,2 mia.kr., heraf 0,4 mia.kr. til IT/apparatur,mens parkering udgør godt 60 mio.kr. Det giver en nybyggeripris ekskl. parkering på 29.100 kr./m�.Tilpasset maksimal investeringsramme: 2,95 mia. kr. (09-pl).Investeringsrammen er en samlet totalramme inkl. IT/apparatur og inventar mv. og regional egenfinansie-ring. Psykiatridelen af projektet forudsættes at indgå i regionens almindelige anlægsprioritering.Grundlag:Regionen har anvendt en bruttonettofaktor på 2,0 og en arealnorm for enestuer på 35 m� netto, svarende tilde forudsatte niveauer.Der er grundlag for en generel tilpasning i dimensioneringen baseret på dels en væsentlig bedre kapaci-tetsudnyttelse end forudsat, dels usikkerheden med hensyn til de fremtidige behov, der tilsiger tilbagehol-denhed i dimensioneringen mod til gengæld at bygge fleksibelt. Regionen har dog taget skridt til en bedrekapacitetsudnyttelse gennem en forudsætning om driftstid for apparatur mv. på 245 dage/7 timer. Dengenerelle tilpasning er på den baggrund 12.800 m� (12 pct.), hvilket reducerer nybyggeriarealet til 94.300m�, svarende til et samlet sygehusareal på 158.200 m�.Prisen per m� nybyggeri ansættes til 27.000 kr. (totaludgift inkl. apparatur mv.). Det giver en nybyggeriprispå godt 2,5 mia.kr., heraf 0,5 mia. kr. til IT/apparatur og løst inventar. Hertil lægges udgifter vedr. ombyg-ning på godt 0,3 mia.kr. og parkeringsudgifter på 60 mio.kr. (uændret). Samlet totalramme inkl. apparaturog regional egenfinansiering er 2,95 mia. kr., opgjort i 09-pl (svarende til 2,985 mia.kr. i 10pl).

98Panelet indstiller til regeringen, at projektet bør prioriteres. Ud fra en samlet vurdering finderpanelet, at der bør fastlægges en samlet investeringsramme (totalramme inkl. apparatur ogregional egenfinansiering) for projektet på 3,8 mia. kr. (09-pl) jf. boks 5.6Boks 5.6 Dimensionering og økonomi for Hillerød HospitalOplyst dimensionering: 161.430 m�.Oplyst økonomi: 4,9 mia. kr. (09-pl). Nybyggeri udgør knap 4,8 mia.kr., heraf 0,8 mia.kr. til IT/apparatur oggodt 0,1 mia.kr. til infrastruktur udenfor matriklen, mens parkering udgør godt 0,1 mia.kr. Det giver en ny-byggeripris ekskl. parkering og udgifter uden for matrikel på godt 29.200 kr./m�.Tilpasset maksimal investeringsramme: 3,8 mia. kr. (09-pl).Investeringsrammen er en samlet totalramme inkl. IT/apparatur og inventar mv. og regional egenfinansie-ring. Udgifter til infrastruktur uden for matriklen omfattes ikke. Følgeudgifter forudsættes finansieret af regi-onen.Grundlag:Regionen har anvendt en bruttonettofaktor på 2,0, svarende til det forudsatte niveau.Der er grundlag for en generel tilpasning i dimensioneringen baseret på dels en væsentlig bedre kapaci-tetsudnyttelse end forudsat, dels usikkerheden med hensyn til de fremtidige behov, der tilsiger tilbagehol-denhed i dimensioneringen mod til gengæld at bygge fleksibelt. Regionen har dog taget skridt til en bedrekapacitetsudnyttelse gennem en forudsætning om driftstid for apparatur mv. på 245 dage/7 timer. Dengenerelle tilpasning er på den baggrund 19.400 m� (12 pct.), hvilket reducerer arealet til 142.100 m�.Der er endvidere foretaget en specifik tilpasning af dimensioneringsgrundlaget på 6.000 m�, der afspejlerpanelets vurdering af risiko for overdimensionering, bl.a. afledt af relativt høje, gennemsnitlige sengestue-arealer. Det samlede dimensioneringsgrundlag er dermed 136.100 m�.Prisen per m� nybyggeri ansættes til 27.000 kr. (totaludgift inkl. apparatur mv.). Det giver en nybyggeriprispå knap 3,7 mia.kr., heraf godt 0,7 mia. kr. til IT/apparatur og løst inventar. Hertil lægges 0,13 mia. kr. vedr.parkering (uændret). Samlet totalramme inkl. apparatur og regional egenfinansiering er 3,8 mia. kr., opgjorti 09-pl (svarende til 3,846 mia.kr. i 10pl).

6. Ekspertpanelets indstilling til regeringenPanelet indstiller, at de kommende finansieringstilsagn ledsages af en rækkeforudsætningeroganbefalinger.Forudsætningerne vedrører forhold, som efter panelets opfattelse bør være tilvejebragt, indender gives endelige tilsagn. Der er således tale om bindende forudsætninger.Anbefalingerne vedrører forhold, som er centrale i forhold til den fremtidige struktur, og somderfor også principielt bør være gennemført som forudsætning for de endelige tilsagn. Regio-nernes realisering af disse forhold kan imidlertid strække sig ud over den periode, hvor de ende-lige tilsagn til de enkelte projekter udmøntes, og panelet har derfor valgt at fremlægge disseforhold som anbefalinger, således de ikke tidsmæssigt blokerer for det endelige tilsagn.Region Nordjylland:Ekspertpanelet vurderer overordnet set, at Region Nordjylland har udarbejdet en plan, der påvæsentlige områder er i overensstemmelse med præmisserne om en rationel og moderne syge-husstruktur også på længere sigt. Der sker en koncentration af behandlingen på færre enheder,nogle matrikler lukkes helt, og regionen følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for så vidt an-går de fælles akutmodtagelser. Et højt specialiseret sygehus i Aalborg og i alt to fælles akut-modtagelser samt en akutfunktion i Thisted i formaliseret samarbejde med Aalborg Sygehusforekommer at give en naturlig balance imellem tilgængelighed og kvalitet i betragtning af be-folkningsunderlaget og regionens geografi.Ekspertpanelet støtter en samling af de nuværende funktioner på sygehusene i Aalborg Syd ogAalborg Nord på én matrikel, og panelet vurderer, at der i det indsendte projekt er fundet enfornuftig genanvendelse af medicinerhuset og onkologibygningen på Sygehus Syd.Panelet har i løbet af 2009 været i dialog med Region Nordjylland og drøftet supplerende mate-riale og på baggrund heraf anbefaler panelet, at en samling af funktionerne fra Aalborg SygehusSyd og Sygehus Nord ved nybyggeri i Aalborg Øst bør prioriteres. Aalborg Sygehus har uansetregionsgrænser en central placering, hvor også området omkring Viborg vil kunne ’føde’ Aal-borg Sygehus med patienter, der har behov for højt specialiseret behandling. Ud fra en samletvurdering indstiller panelet, at der fastlægges en samlet investeringsramme (totalramme inkl.apparatur og regional egenfinansiering) på 4,1 mia. kr. (09-pl) til nybyggeri i Aalborg Øst.Ekspertpanelet indstiller samlettil regeringen, at der for Region Nordjylland fastlægges ensamlet investeringsramme (totalramme inkl. apparatur og regional egenfinansiering) på 4,1mia. kr. (09-pl) til nybyggeri i Aalborg Øst. Investeringsrammen erstatter tidligere indstilletinvesteringsramme i fase 1 på 3,2 mia. kr. (09-pl).Ekspertpaneletindstillersamtidig, at derfastlægges en række forudsætninger for et endeligt statsligt tilsagn om kvalitetsfondsmidler:•at der for det prioriterede projekt udarbejdes en mere detaljeret projektbeskrivelse mv.inden for den fastlagte samlede investeringsramme (jf. økonomiaftalen for 2009).•at der foreligger klare, detaljerede og realistiske planer for, hvordan den præhospitaleindsats udvikles i takt med samlingen af sygehusenes opgaver.•at der realiseres en besparelse på driften for de omfattede enheder, som ligger ud over dealmindelige løbende produktivitetsforbedringer i sygehusvæsenet. Niveauet fastlæggesendeligt i forbindelse med det endelige tilsagn.Herudover anbefaler ekspertpanelet:•at akutte patienter modtages i en fælles akutmodtagelse, jf. Sundhedsstyrelsens akutrap-port.•at der ikke realiseres et nyt sygehus Himmerland.

101Region Midtjylland:Ekspertpanelet vurderer overordnet set, at Region Midtjylland har udarbejdet en plan, der påvæsentlige områder er i overensstemmelse med præmisserne om en rationel og moderne syge-husstruktur også på længere sigt. Der sker en koncentration af behandlingen på færre enheder,en del af de mindre sygehuse lukkes helt, og regionen følger i det væsentligste Sundhedsstyrel-sens anbefalinger, for så vidt angår de fælles akutmodtagelser. Et universitetshospital, der sam-ler de højt specialiserede hospitalsfunktioner, og i alt fem fælles akutmodtagelser forekommer atgive en naturlig balance imellem tilgængelighed og kvalitet i betragtning af befolkningsunderla-get og regionens geografi.Ekspertpanelet støtter en samling af matriklerne i Vestjylland. Panelet har i løbet af 2009 været idialog med Region Midtjylland og drøftet supplerende materiale og på baggrund heraf anbefalerpanelet, at en samling af hospitalerne i Vestjylland ved nybyggeri i Gødstrup bør prioriteres.Regionshospitalet skal være akuthospital for et optageområde på ca. 5.000 km�. Ud fra en sam-let vurdering indstiller panelet, at der fastlægges en samlet investeringsramme (totalramme inkl.apparatur og regional egenfinansiering) på 3,15 mia. kr. (09-pl) til nybyggeri i Gødstrup.Panelet finder regionens plan om at etablere fælles akutmodtagelser i Horsens og Randers vel-begrundet givet de geografiske forhold og regionens befolkningstæthed. Projekterne vurderes afen størrelsesorden, som bør indgå i en prioriteringsproces i forhold til regionens ordinære an-lægsramme.Ekspertpanelet finder det generelt fornuftigt at samle den psykiatriske behandling på færre en-heder og i den forbindelse sikre et tættere samarbejde med somatikken. Ekspertpanelet finderdog, at flytningen af psykiatrien (Risskov) til DNU i Skejby først bør realiseres efter flytningenaf somatikken.Ekspertpanelet indstiller samlettil regeringen, at der for Region Midtjylland fastlægges ensamlet investeringsramme (totalramme inkl. apparatur og regional egenfinansiering) på 3,15mia. kr.(09-pl) til Regionshospitalet i Gødstrup. Ekspertpaneletindstillersamtidig, at der fast-lægges en række forudsætninger for et endeligt statsligt tilsagn om kvalitetsfondsmidler:•at der for det prioriterede projekt udarbejdes en mere detaljeret projektbeskrivelse mv. in-den for de fastlagte samlede investeringsrammer (jf. økonomiaftalen for 2009).••at der foreligger klare, detaljerede og realistiske planer for, hvordan den præhospitale ind-sats udvikles i takt med samlingen af sygehusenes opgaver.•at der realiseres en besparelse på driften for de omfattede enheder, som ligger ud over dealmindelige løbende produktivitetsforbedringer i sygehusvæsenet. Niveauet fastlægges en-deligt i forbindelse med det endelige tilsagn.Herudover anbefaler ekspertpanelet:•at der besluttes yderligere reduktioner i antallet af matrikler.•at akutte patienter modtages i en fælles akutmodtagelse, jf. Sundhedsstyrelsens akutrap-port.Region Syddanmark:Ekspertpanelet vurderer overordnet, at Region Syddanmark har udarbejdet en plan, der på man-ge områder er i overensstemmelse med præmisserne om en rationel og moderne sygehusstrukturogså på længere sigt. Ekspertpanelet finder det dog problematisk, at Region Syddanmark ikkelever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om visiteret adgang til de fælles akutmodtagelser.Ekspertpanelet finder, at ét hospital der samler de højt specialiserede funktioner og i alt firefælles akutmodtagelser forekommer at give en naturlig balance imellem tilgængelighed og kva-litet i betragtning af befolkningsunderlaget og regionens geografi.

Ekspertpanelet støtter, at der sker en samling af hospitalerne i Sønderjylland ved udbygning iAabenraa, og panelet anbefaler, at projektet bør prioriteres. Ud fra en samlet vurdering indstillerpanelet, at der fastlægges en samlet investeringsramme (totalramme inkl. apparatur og regionalegenfinansiering) på 1,25 mia. kr. (09-pl) til udbygning af Aabenraa SygehusPanelet finder regionens plan om at etablere fælles akutmodtagelse i Esbjerg samt planerne omat samle psykiatrien velbegrundede givet de geografiske forhold og regionens befolkningstæt-hed. Projekterne vurderes af en størrelsesorden, som bør indgå i en almindelig prioriteringspro-ces i forhold til regionens ordinære anlægsramme.Ekspertpanelet indstiller samlettil regeringen, at der for Region Syddanmark fastlægges ensamlet investeringsramme (totalramme inkl. apparatur og regional egenfinansiering) på 1,25mia. kr. (09-pl) til udbygning af Aabenraa Sygehus. Ekspertpaneletindstillersamtidig, at derfastlægges en række forudsætninger for et endeligt statsligt tilsagn om kvalitetsfondsmidler:•at der for det prioriterede projekt udarbejdes en mere detaljeret projektbeskrivelse mv.inden for de fastlagte samlede investeringsrammer (jf. økonomiaftalen for 2009).•at der foreligger klare, detaljerede og realistiske planer for, hvordan den præhospitaleindsats udvikles i takt med samlingen af sygehusenes opgaver.•at der realiseres en besparelse på driften for de omfattede enheder, som ligger ud over dealmindelige løbende produktivitetsforbedringer i sygehusvæsenet. Niveauet fastlæggesendeligt i forbindelse med det endelige tilsagn.Herudover anbefaler ekspertpanelet:•at regionen efterlever Sundhedsstyrelsens udmeldinger på det akutte område, herunderanbefalingen om visiteret adgang til akutmodtagelser•at akutte patienter modtages i en fælles akutmodtagelse, jf. Sundhedsstyrelsens akut-rapport.•at der besluttes yderligere reduktioner i antallet af matrikler.Region Sjælland:Ekspertpanelet vurderer, at Region Sjælland har udarbejdet en plan, der på væsentlige områderer i overensstemmelse med præmisserne om en rationel og moderne sygehusstruktur også pålængere sigt. Der sker en koncentration af behandlingen på færre enheder, nogle matrikler luk-kes helt, og regionen følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for så vidt angår samling af despecialiserede funktioner. En placering af hovedsygehuset i Køge vurderes hensigtsmæssig bådei forhold til befolkningstæthed, tilgængelighed, rekruttering og udbygningsmuligheder, og i alttre fælles akutmodtagelser samt en modificeret akutmodtagelse i Nykøbing F., forekommer atgive en naturlig balance imellem tilgængelighed og kvalitet i betragtning af befolkningsunderla-get og regionens geografi taget i betragtning.Ekspertpanelet anbefaler, at en større koncentration af behandlingen, herunder en samling af denspecialiserede behandling i Region Sjælland, ved nybyggeri på matriklen i Køge bør prioriteres.Ud fra en samlet vurdering indstiller panelet, at der fastlægges en samlet investeringsramme(totalramme inkl. apparatur og regional egenfinansiering) på 4,0 mia. kr. (09-pl) til nybyggeri påmatriklen i Køge.Panelet finder regionens plan om at etablere fælles akutmodtagelser i Slagelse, Holbæk og Ny-købing Falster velbegrundet givet de geografiske forhold og regionens befolkningstæthed. Pro-jekterne vurderes af en størrelsesorden, som bør indgå i en almindelig prioriteringsproces i for-hold til regionens ordinære anlægsramme.

Ekspertpanelet indstiller samlettil regeringen, at der for Region Sjælland fastlægges en samletinvesteringsramme (totalramme inkl. apparatur og regional egenfinansiering) på 4,0 mia. kr.(09-pl) til nybyggeri på matriklen i Køge. Ekspertpaneletindstillersamtidig, at der fastlæggesen række forudsætninger for et endeligt statsligt tilsagn om kvalitetsfondsmidler:•at der for det prioriterede projekt udarbejdes en mere detaljeret projektbeskrivelse mv.inden for den fastlagte samlede investeringsrammer (jf. økonomiaftalen for 2009).•at der foreligger klare, detaljerede og realistiske planer for, hvordan den præhospitaleindsats udvikles i takt med samlingen af sygehusenes opgaver.•at der realiseres en besparelse på driften for de omfattede enheder, som ligger ud over dealmindelige løbende produktivitetsforbedringer i sygehusvæsenet. Niveauet fastlæggesendeligt i forbindelse med det endelige tilsagn.Herudover anbefaler ekspertpanelet:•at regionen efterlever Sundhedsstyrelsens udmeldinger på det akutte område, herunderanbefalingen om visiteret adgang til akutmodtagelser•at akutte patienter modtages i en fælles akutmodtagelse, jf. Sundhedsstyrelsens akut-rapport.•at planen implementeres som tiltænkt, herunder at de planlagte samlinger af funktionerog lukninger af de mindre enheder effektueres.Region Hovedstaden:Ekspertpanelet vurderer overordnet set, at Region Hovedstaden har udarbejdet en plan, der påvæsentlige områder er i overensstemmelse med præmisserne om en rationel og moderne syge-husstruktur, også på længere sigt. Der sker en væsentlig koncentration af behandlingen på færreenheder, hvor mange af de mindre sygehuse lukkes helt. Rigshospitalet samt fire områdesyge-huse med fælles akutmodtagelser forekommer at give en naturlig balance imellem tilgængelig-hed og kvalitet i betragtning af befolkningsunderlaget og regionens geografi.Ud fra en samlet vurdering finder panelet, at projekterne i Hillerød og på Bispebjerg Hospitalbør prioriteres. Begge hospitaler skal være fremtidige akuthospitaler for en befolkning på hhv.317.000 og 404.000 indbyggere og skal samtidig rumme en betydelig samling af funktioner iforbindelse med lukningen af hhv. Helsingør og Frederikssund i planlægningsområde Nordsamt Frederiksberg i planlægningsområde Byen. Panelet indstiller ud fra en samlet vurdering, atder fastlægges en samlet investeringsramme (totalramme inkl. apparatur og regional egenfinan-siering) på 3,8 mia. kr. (09-pl) til nybyggeri i Hillerød samt en samlet investeringsramme til ny-og ombygning af Bispebjerg Hospital på 2,95 mia. kr. (09-pl).Panelet finder regionens plan om at etablere samle psykiatrien på Bispebjerg velbegrundet. Udfra det oplyste vurderer panelet, at de to dele af Bispebjergprojektet i princippet godt kan adskil-les. Region Hovedstaden forudsættes selv at prioritere og finansiere psykiatrien.Ekspertpanelet indstiller samlettil regeringen, at der for Region Hovedstaden fastlægges ensamlet investeringsramme (totalramme inkl. apparatur og regional egenfinansiering) på 3,8mia. kr.(09-pl) til nybyggeri i Hillerød samt en samlet investeringsramme til ny- og ombygningaf Bispebjerg Hospital på 2,95 mia. kr. (09-pl). Ekspertpaneletindstillersamtidig, at der fast-lægges en række forudsætninger for et endeligt statsligt tilsagn om kvalitetsfondsmidler:•at der for de prioriterede projekter udarbejdes mere detaljerede projektbeskrivelser mv.inden for de fastlagte samlede investeringsrammer (jf. økonomiaftalen for 2009).•at der foreligger klare, detaljerede og realistiske planer for, hvordan den præhospitaleindsats udvikles i takt med samlingen af sygehusenes opgaver.

BilagKommissorium for ekspertpanelet vedr. sygehusinvesteringerBaggrund og opgaveI aftalen om regionernes økonomi for 2008 blev regeringen og Danske Regioner enige om, atder er behov for strukturændringer og heraf følgende investeringer i fysiske tilpasninger, nyteknologi og apparatur for at realisere den fælles målsætning om et tidssvarende og bæredygtigtsundhedsvæsen. I den forbindelse blev det aftalt, at de fremtidige investeringer skal ske i over-ensstemmelse med principper og kriterier vedr. kvalitet, finansiering og øget produktivitet, derfølger af bilag 2 i aftalen om regionernes økonomi for 2008:”Samlingaf funktioner på færre enheder er den overordnede forudsætning for ændringer i sy-gehusstrukturen. Det skal bl.a. sikre kvalitet, effektivitet og tryghed i sygehusvæsenet.For at understøtte ændringer i sygehusvæsenet, der øger kvalitet og produktivitet er der enighedom, at regionernes fremtidige investeringer skal ske i overensstemmelse med en række overord-nede principper. Principperne skal vurderet i forhold til den aktuelle konjunktursituation dannegrundlag for beslutninger om de konkrete investeringer.Regeringen og Danske Regioner er enige om flg. principper:Kvalitet- I forbindelse med specialeplanlægning bør øget kvalitet, herunder øget faglig bæredygtig-hed samt patientsikkerhed og -forhold, sikres.- Sundhedsstyrelsens krav skal følges og dens anbefalinger bør efterleves, herunder bl.a. atbefolkningsunderlaget for fælles akutmodtagelser (hovedfunktionsniveau) udgør 200.000-400.000 indbyggere, idet det bør overvejes at udnytte muligheder for stordriftsfordele i sær-ligt tætbefolkede områder. Der er endvidere i alle regioner områder, hvor geografiske ellerandre forhold nødvendiggør specifikke løsninger.- Der skal foreligge konkrete planer for, hvordan den præhospitale indsats skal udvikles itakt med samlingen af sygehusenes opgaver, herunder de akutte modtagelser, med henblikpå, at relevant og kvalificeret behandling kan påbegyndes hurtigst muligt.- Der skal i de enkelte regioners planlægning tages højde for de øvrige regioners planer medhensyn til bl.a. specialefordeling, eksisterende faciliteter, personalemæssige ressourcer,forløb for strukturændringer og den demografiske udvikling. Disse hensyn indgår også, nårder skal foretages større nye strukturelle anlægsprojekter.Finansiering- Provenu ved frasalg af eksisterende sygehusmatrikler, lån samt allerede afsatte ressourcero.l. skal indgå i regionernes finansiering af strukturændringerne i sygehusvæsenet.Personalemæssige ressourcer og øget produktivitet- Overordnede mål i forhold til produktivitetsforbedringer og driftsøkonomiske gevinster skalindgå i regionernes planlægning af ny sygehusstruktur, herunder forbedret kapacitetsan-vendelse via effektiv brug af økonomiske og knappe personalemæssige ressourcer.- Forbedrede interne arbejdsgange, herunder effektive arbejdsrutiner og øget opgaveglid-ning, sammenhæng i opgavevaretagelsen, mere hensigtsmæssig anvendelse af fysiske ram-mer, rationel tilrettelæggelse af patientforløb samt personalemæssige arbejdsbetingelserskal indgå i planerne for ny sygehusstruktur- Vagtberedskab og optimal organisering heraf skal indgå i planerne.

Det følger desuden af aftalen om regionernes økonomi i 2008 og regeringens kvalitetsreform, atder skal nedsættes et ekspertpanel med internationalt anerkendte eksperter med stor indsigt påsygehusområdet i forhold til sygehusdrift, logistik, større sygehusbyggerier, faglig bæredygtig-hed mv. I aftalen om regionernes økonomi for 2008 fremgår følgende om ekspertpanelets opga-ver, sammensætning mv.”Ekspertpanelet skal vurdere de konkrete større strukturelle anlægsprojekter i forhold til prin-cipperne i bilag 2, herunder bl.a. samling af enheder, driftsøkonomisk rentabilitet, effektivitetog kvalitet. Det skal bl.a. ske på baggrund af dialog med de enkelte regioner om de konkreteprojektforslag og antagelserne heri.Ekspertpanelet afgiver indstilling til regeringen om, hvorvidt de enkelte projekter opfylder mål-sætningerne og principperne, jf. bilag 2, med henblik på gennem en løbende drøftelse med Dan-ske Regioner at tage stilling til udmøntning og finansiering af de prioriterede projekter, dervedrører fremtidens sygehusstruktur.Ekspertpanelet består af 3-5 medlemmer. Der er enighed om at bede forskningschef Erik Juhlom at lede arbejdet.Ekspertpanelet vil blive betjent af et sekretariat bestående af embedsmænd fra hhv. DanskeRegioner, Finansministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet (formand).”

107Ekspertpanelets arbejdsopgaver og arbejdsplan.Ekspertpanelets primære opgave er at vurdere de enkelte projekter ud fra de i aftalen om regio-nernes økonomi i 2008 aftalte principper for investeringer i fremtidens sygehusstruktur, jf. afta-lens bilag 2.For at få overblik over investeringsbehovet i de enkelte regioner samt den samlede og overord-nede sygehusstruktur for hele landet skal ekspertpanelet foretage en grundig gennemgang af defem regioners planer for fremtidens sygehusstruktur med udgangspunkt i bl.a. samling af funk-tioner på færre enheder, som vurderes at være den overordnede forudsætning for ændringerne isygehusstrukturen i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger. Gennem-gangen skal sikre panelet det bedst mulige grundlag for at kunne vurdere de konkrete projekter,så de samlet set understøtter en rationel sygehusstruktur.Panelets vurdering af de enkelte projekter skal ske i forhold til de fastsatte principper vedr. pro-duktivitetsforbedringer, driftsøkonomisk rentabilitet, medfinansiering, kvalitet mv. Det forud-sættes, at panelets arbejde sker i tæt dialog med de enkelte regioner om de konkrete projekter ogantagelserne heri.I panelets arbejde med de konkrete projekter skal der ligeledes indgå - i samarbejde med regio-nerne - en opstilling af konkrete målsætninger i forhold til kvalitet, kapacitetsudnyttelse, forbed-rede arbejdsgange, apparaturudnyttelse og ambulant behandling, jf. bilag 2 til aftalen.Ekspertpanelet afgiver på den baggrund indstilling til regeringen om, hvorvidt de konkrete stør-re strukturelle anlægsprojekter opfylder målsætningerne og principperne, jf. aftalens bilag 2,med henblik på gennem en løbende drøftelse med Danske Regioner at tage stilling til udmønt-ning og finansiering af de prioriterede projekter, der vedrører fremtidens sygehusstruktur. I til-fælde hvor ekspertpanelet ikke finder, at projekter lever op til de beskrevne principper og mål-sætninger, forudsættes der en konkret tilbagemelding og dialog med regionerne herom.Efter regeringens stillingtagen til udmøntning og finansiering af de prioriterede projekter skalder sikres en konkret opfølgning på de enkelte investeringer, herunder om de enkelte projekterforløber som forudsat i forhold til budget, målsætninger, tidsplan mv.Ekspertpanelet fungerer i første omgang i en treårig periode, hvorefter den aftalte konstruktionevalueres. For at sikre den fornødne fremdrift skal ekspertpanelet for hvert af de tre år indenårsskiftet forelægge regeringen og Danske Regioner en arbejdsplan, som løbende kan justeresefter behov, for det kommende år.Ekspertpanelet skal inden 1. januar 2008 identificere projekter, hvor der er behov for en hurtigstillingtagen.Ekspertpanelets sammensætning og sekretariatsbetjeningPanelets medlemmer skal besidde en kombination af kompetencer, der tilsammen udgør storindsigt inden for sygehusdrift både vedr. bl.a. faglig bæredygtighed, økonomisk drift, logistik ogstørre sygehusbyggerier. Forskningschef Erik Juhl er udpeget som formand for ekspertpanelet.Den administrerende direktør for Sundhedsstyrelsen deltager i ekspertpanelets møder.Ekspertpanelet vil blive betjent af et sekretariat bestående af embedsmænd fra hhv. Danske Re-gioner, Finansministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet (formand). Sekretariatets pri-mære opgave er at forberede ekspertpanelets møder og virke generelt, herunder planlægning,indsamling og bearbejdning af relevant information fra diverse regioner og konkrete projektan-svarlige, opfølgning på konklusioner mv.