ForordDenne årsrapport om narkotikasituationen i Danmark er udarbejdet af Sundheds-styrelsen, det danske ”Focal Point”. Rapporten er udarbejdet i efteråret 2010 til deteuropæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug (EMCDDA). Rap-porten findes både i en dansk og en engelsk udgave og er udarbejdet efter EMCDDA’sretningslinier.Rapporten giver et overblik over narkotikasituationen i Danmark. Den bygger på denyeste statistiske og epidemiologiske data samt aktuelle informationer om indsatsom-råder, projekter, aktiviteter og strategier inden for narkotikaforebyggelse, skadesre-duktion og stofmisbrugsbehandling. Herudover indeholder rapporten beskrivelser afgældende lovgivning og politik på narkotikaområdet.Specialkonsulent Kari Grasaasen har haft det koordinerende ansvar for rapportenstilblivelse og har udarbejdet de epidemiologiske kapitler i rapporten. Akademiskmedarbejder Marie Asserhøj har udarbejdet kapitlet om forebyggelse, og afdelingslægeHelle Petersen har udarbejdet kapitlet om de sundhedsfaglige indsatser i relation tilstofmisbrug samt temakapitel om guidelines for behandling. Hanna Freya og IbenNordentoft har udarbejdet temakapitlet om finansiering af stofbehandlingen. Øvrigedele i rapporten er udarbejdet ved hjælp af bidrag fra forskellige enheder i Sundheds-styrelsen, ikke mindst fra Sundhedsdokumentation ved specialkonsulent Claudia Ran-neries, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet, Justitsministeriet samtøvrige samarbejdspartnere.Sundhedsstyrelsen har udpeget et læsepanel, der har bidraget med kommentarer ogkonstruktiv kritik. Læsepanelet består af lægefaglig konsulent Henrik Sælan, so-cialoverlæge Peter Ege, lektor Mads Uffe Pedersen, Leder SSP og forebyggelse, SteenMøller Bach, samt specialkonsulent Anne-Marie Sindballe. Opsætning og korrektur erforetaget af Birgitte Neumann, Sundhedsstyrelsen.

SammenfatningDen aktuelle narkotikasituation i DanmarkSundhedsstyrelsen har i 2010 foretaget et nyt skøn over antal stofmisbrugere i Dan-mark. Skønnet viser, at antallet af stofmisbrugere i Danmark er 33.000, hvoraf 11.000alene er hashmisbrugere. Sammenlignet med tidligere år er der tale om en stigning iantal stofmisbrugere i Danmark. I 2006 blev antal stofmisbrugere skønnet til 28.000,heraf var knap 8000 alene hashmisbrugere. Stigningen i det skønnede antal stofmis-brugere domineres således af en stigning i det skønnede antal hashmisbrugere fra knap8.000 i 2005 til 11.000 i 2009. Opgørelsen omfatter ikke det eksperimenterendestofforbrug men estimerer antallet af personer, der har et mere vedvarende forbrug afstoffer, som medfører fysiske, psykiske og/eller sociale skader. Stofafhængige er såledesmedtaget i skønnet, herunder også stofafhængige i substitutionsbehandling. Aktueltskønnes 13.000 stofmisbrugere at injicere stofferne. Injektionsmisbrugere har en særligrisiko for at udvikle alvorlige skader og sygdomme.Siden år 2000 har landsdækkende befolkningsundersøgelser vist et generelt stabiltniveau for det eksperimenterende brug af både hash og andre illegale stoffer. Kurvenknækkede fra år 2000 efter markante stigninger i brugen af illegale stoffer op igen-nem slut-halvfemserne. I en ny befolkningsundersøgelse fra 2010 ses nu en faldendetendens i brugen af stofferne – især i aldersgruppen under 25 år. Den faldende tendensses for alle stoffer, også for stoffet kokain, der ellers fik en øget udbredelse op igennemnullerne. Hash er stadig det mest udbredte stof. Langt færre har brugt amfetamin ogkokain, mens endnu færre har brugt psilocybinsvampe og ecstasy.Der registreres omkring 1100 – 1600 skadestuebesøg årligt, hvor forgiftninger medillegale stoffer er årsagen til henvendelsen. Det må antages, at der er tale om en mi-nimumsopgørelse. Antallet af registrerede forgiftninger som følge af stoffer topper i2009 med 1.662 skadestuebesøg. Blandt de yngre ses typisk forgiftninger med hash ogcentralstimulerende stoffer, mens forgiftninger med opioider og blandinger med flerestoffer samtidig hyppigst forekommer blandt de ældre.Oplysninger om de psykiatriske indlæggelser peger på, at stofdiagnoser blandt patienter,der indlægges, optræder stadig hyppigere. I 2009 er 5.500 personer registreret med enegentlig dobbeltdiagnose, hvor altså psykisk lidelse og stofmisbrug følges ad. Blandings-brug er dominerende i dobbeltdiagnoseproblematikken. Ses der på enkeltstoffer, er hashdet dominerende stof. Antallet af personer, der indlægges til psykiatrisk behandling meden stofrelateret bidiagnose, og hvor der tale om hashmisbrug, er godt 1600 i 2009, ogantallet er op mod tredoblet over de seneste 10 år. Også centralstimulerende stoffer er istigende omfang medvirkende årsag til de psykiatriske indlæggelser i disse år.Blandt andre sundhedsmæssige konsekvenser af stofmisbrug skal nævnes den forhøjededødelighed. Stofmisbrugere har en stærkt forhøjet dødelighed generelt på grund af for-giftninger og sygdomme, herunder hiv og hepatitis, og stofmisbrugere, der er løsladtfra fængslerne, har en særlig høj dødelighed kort tid efter løsladelsen pga. forgiftninger.Efter nogle år med fald i de registrerede narkotikarelaterede dødsfald ses der fra 2008til 2009 en stigning fra 239 til 276 narkotikarelaterede dødsfald. Blandt andet som

følge af stigningen har Sundhedsstyrelsen for nylig igangsat en undersøgelse, der vilkortlægge dødsårsagsmønstrene yderligere. De fleste narkotikarelaterede dødsfald skyl-des forgiftninger, mens de øvrige dødsfald sker som følge af vold, ulykker, selvmord ogsygdomme. Nærmere analyser af de narkotikarelaterede dødsfald dokumenterer, at derer tale om et udbredt blandingsbrug, blandt dem der dør. Mellem tre og fire stoffer igennemsnit konstateres i den afdødes blod ved hvert narkotikarelateret dødsfald.Endelig ses konsekvenserne af stofmisbrug også i opgørelser over stofmisbrugere, derindskrives i behandling. I de senere år er sket stigninger i antallet af indskrivninger, ogi 2009 var knap 14.000 i stofmisbrugsbehandling i Danmark.Data fra alle år viser, at det især er de unge, der udgør nytilgangen til behandlingen,og deres misbrugsproblem er typisk hash og/eller centralstimulerende stoffer. I 2009havde mere end 2/3 (70 %) af de unge mellem 18 og 24 år i behandlingen hash somhovedmisbrugsstof, mens 12 % og 5 % af de unge var i behandling for henholdsvisamfetamin og kokain som hovedmisbrugsstof. Udover det stigende brug af de illegalestoffer op igennem 90’erne må det antages, at den øgede behandlingskapacitet, be-handlingsgarantien samt de bedre og mere målrettede behandlingstilbud har medvirkettil den dokumenterede stigning i tilgangen til stofmisbrugsbehandlingen.

Nye udviklingstendenser inden for forebyggelse, behandling ogskadereducerende tiltagI de seneste år er set flere forebyggelsesinitiativer samt behandlingsmæssige og skade-reducerende tiltag i Danmark. Disse initiativer skal både dæmme op for udvikling afbrugen af stoffer og begrænse de skader, et misbrug af stoffer kan medføre.Narkotikaforebyggelsen i kommunerne foregår ofte i det tværsektorielle samarbejdemellem skole, socialforvaltning og politi (SSP). Den enkelte kommune kan iværksætteuniversel, selektiv og indikeret forebyggelse i blandt andet skoler, gennem kommunalefritidstilbud, i samarbejde med foreninger, restauranter, barer og diskoteker samt isærlige udsatte boligmiljøer.Sundhedsstyrelsens narkotikaforebyggende indsats har blandt andet fokuseret på fest-miljøer som risikoarena. Flere eksempler på det er projekter om ”Ansvarlig udskænk-ning”, samt kampagnerne ”Against Drugs” og ”Unge og Alkohol”. På kampagnerneer brancheorganisationerne Festivaldanmark og Spillesteder.dk afsender. På den mådesignaleres der fra arrangørernes side en holdning mod stoffer. Gennem disse projekterog kampagner arbejdes der med at skabe et trygt natteliv, nedsætte vold og skader ogfremme overholdelsen af aldersgrænserne for udskænkning af alkohol.”Unges Misbrug” er et landsdækkende videnscenter forankret i ServicestyrelsensUdsatteenhed. Centeret tilbyder kommuner og deres fagpersoner rådgivning i forholdtil deres arbejde med unge med rusmiddelproblemer. Formålet med videnscentret erat klæde fagpersoner på til at kunne arbejde helhedsorienteret med udgangspunkt i deunges problemer. ”Unges Misbrug” har fokus på opsporing af unge, der har et pro-blematisk forbrug af rusmidler samt til indsatser rettet mod at afhjælpe unges rusmid-delproblemer gennem en helhedsorienterende indsats. Centret retter sig primært modkommunale fagpersoner, der møder de unge gennem deres daglige arbejde.

I forbindelse med de senere års aftaler mellem regeringen og partierne bag den årligefordeling af visse midler på det sociale område (satspuljeaftaler) er der taget en rækkeforebyggelses- og behandlingsmæssige samt skadereducerende initiativer. Blandt andeter der afsat midler til indførelse af målrettede sundhedsfaglige tilbud til de hårdestbelastede stofmisbrugere samt midler til initiativer rettet mod særlige udsatte grupper,herunder hjemløse stofmisbrugere på væresteder og gravide stofmisbrugere på regio-nale familieambulatorier.Der foregår i disse år en kvalitetsudvikling af den lægelige behandling af stofmisbru-gere. Dels arbejdes der med at sikre en ensartet kvalitet i behandlingen, og herudoverer der som noget nyt i Danmark i 2010 indført en ordning med lægeordineret heroin.Ordningen retter sig mod stofmisbrugere, der trods en længerevarende substitutions-behandling allerede har eller er truet af alvorlige helbredsmæssige komplikationer. Derforventes at imødekomme ca. 300 stofmisbrugeres behandlingsbehov.

Narkotikapolitikken er bygget på fire grundpiller – forebyggelse, behandling, skades-reduktion og kontrol. Et konsekvent forbud og en effektiv kontrolindsats kan ikke ståalene. Der er også brug for en målrettet og vedholdende indsats for at forebygge, sættetidligt ind, behandle og begrænse skader. Der er behov for både at begrænse udbuddetaf og efterspørgslen efter stoffer.I forhold til en kompromisløs kamp mod narkotika og et ønske om et samfund fri forstofmisbrug kan de eksisterende skadesreducerende tiltag fremstå som modsætnings-fyldte. I virkeligheden er der tale om pragmatiske og fornuftige tiltag, der sættes i værkaf hensyn til de svageste stofmisbrugere og af hensyn til samfundet. Skadesreduktionvil derfor fortsat være en grundpille i narkotikapolitikken i Danmark.Narkotikapolitikken hviler på forbuddet mod enhver ikke-medicinsk og ikke-viden-skabelig brug af narkotika, og regeringen afviser ethvert forslag om legalisering af brugaf narkotika til andet end medicinske og videnskabelige formål.Regeringen er derfor imod forslag om at legalisere hash. Brug af hash er forbundetmed en lang række skadevirkninger, og det er især børn og unge samt udsatte voksne,der er sårbare i forhold til skadevirkningerne.Regeringen ønsker ikke, at der etableres offentlige fixerum i Danmark og står fast påsin afvisning heraf. Det er regeringens opfattelse, at det vil være at gå for vidt at tilladestofmisbrugere at besidde og bruge stoffer på bestemte lokaliteter. Fixerum falder udenfor regeringens opfattelse af skadesreduktion.Narkotikamisbrug er et sammensat problem. Indsatsen sker derfor over en bred kampå tværs af fag- og sektorgrænser. Der er tale om en opgave, som løses i samarbejdemellem de lokale og regionale myndigheder, de statslige myndigheder på sundheds-,social- og justitsområdet samt de statslige toldmyndigheder.På centralt plan koordinerer Indenrigs- og Sundhedsministeriet den statslige ind-sats. Ministeriet har endvidere ansvaret for kontrollen med den lovlige anvendelse afnarkotika. Herudover har ministeriet ansvaret for de statslige opgaver vedrørende denforebyggende indsats og behandlingsindsatsen i sundhedsvæsenet, herunder bl.a. denlægelige behandling. Socialministeriet har ansvaret for de statslige opgaver vedrørendeden sociale behandlingsindsats. Justitsministeriet har hovedansvaret for den kontrol-og politimæssige indsats og for indsatsen over for stofmisbrugere i fængslerne. Skat-teministeriet har ansvaret for toldkontrollen og for den kontrol, der føres med prækur-sorer.I 2004 blev der indgået en politisk aftale, som indebærer, at der pr. 1. januar 2007blev gennemført en kommunalreform, som grundlæggende har ændret rammerne forvaretagelsen af de lokale og regionale opgaver. På narkotikaområdet betyder kom-munalreformen, at ansvaret for forebyggelsen såvel som for den sociale og lægelige stof-misbrugsbehandling er overgået fra amterne til kommunerne. Da kommunerne tilligeer ansvarlige for andre sociale opgaver, er det med kommunalreformen således blevet

Der er i 2010 vedtaget følgende love på narkotikaområdet:• Lov nr. 629 af 11. juni 2010 om ændring af lov om social service, lov omretssikkerhed og administration på det sociale område og sundhedsloven samtophævelse af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. Med loven, somtrådte i kraft den 1. juli 2010, er der sket en forenkling af reglerne for godken-delse for private botilbud, så kommunalbestyrelsens godkendelse af visse typeraf private botilbud til f.eks. stofmisbrugere og optagelse af de samme tilbud påTilbudsportalen slås sammen i én arbejdsgang, uden at der slækkes på kom-munernes forpligtelser i relation til at sikre kvaliteten og indholdet i de privatetilbud.I 2010 er følgende narkotiske stoffer undergivet kontrol:• Med bekendtgørelse nr. 190 af 26. februar 2010 om ændring af bekendtgørelseom euforiserende stoffer blev det fastsat, at stofferne 2-aminoindan, AMT,DPT, MDPPP og metamfepramon samt CP 47, 497-C6; CP 47, 497-C7; CP47, 497-C8 og CP 47, 497-C9, HU-210, JWH-018, JWH-073, JWH-200,JWH-250 og JWH-398, som alle er syntetiske cannabinoider, kun må anvendesi medicinsk og videnskabeligt øjemed. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 4.marts 2010.• Med bekendtgørelse nr. 610 af 4. juni 2010 om ændring af bekendtgørelse omeuforiserende stoffer blev det fastsat, at stoffet flouramfetamin (alle isomererneo-, m- og p-flouramfetamin) kun må anvendes i medicinsk og videnskabeligtøjemed. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 9. juni 2010.• Med bekendtgørelse nr. 1033 af 26. august 2010 om ændring af bekendtgørelseom euforiserende stoffer blev det fastsat, at stoffet Tapentadol INN kun måanvendes i medicinsk og videnskabeligt øjemed. Bekendtgørelsen trådte i kraftden 2. september 2010.I folketingsåret 2009-2010 har medlemmer af oppositionen fremsat følgende forslag tilfolketingsbeslutninger:• Forslag til folketingsbeslutning nr. B 35 om forsøg med kontrolleret salg afhash. Forslaget kom ikke til 2. behandling og dermed til afstemning, men ved 1.behandlingen tegnede sig et flertal imod.• Forslag til folketingsbeslutning nr. B 52 om etablering af behandlingstilbud tilsteroidmisbrugere. Forslaget kom ikke til 2. behandling og dermed til afstem-ning, men ved 1. behandlingen tegnede sig et flertal imod.• Forslag til folketingsbeslutning nr. B 210 om skærpelse af straffen for indsmug-ling af khat, således at straffen kommer på niveau med straffen for tilsvarendelovbrud i Sverige. Under 1. behandlingen af beslutningsforslaget blev det oplyst,

at Justitsministeriet allerede inden beslutningsforslagets fremsættelse havdeanmodet Rigsadvokaten og Rigspolitiet om bidrag til en undersøgelse af, omder er grundlag for at skærpe straffen for indførsel, salg og besiddelse af khat.Regeringen afviste beslutningsforlaget under henvisning til, at en stillingtagentil, om straffene på området skal skærpes, bør afvente ovennævnte undersøgelse.Forslaget kom ikke til 2. behandling og dermed til afstemning, men ved 1.behandlingen tegnede sig et flertal imod.• Beslutningsforslag nr. B 71 om etablering af sundhedsrum for stofmisbrugeresom et led i den skadereducerende og behandlingsmæssige indsats på narkoti-kaområdet. Forslaget blev afvist af et flertal ved 2. behandlingen.

Til trods for både flere og bedre tilbud til stofmisbrugerne står samfundet fortsat over forstore udfordringer på narkotikaområdet. Der er i de senere år set en nedgang i de stof-misbrugere, der søger behandling på grund af misbrug af heroin, samtidig med at flere ogflere søger behandling for misbrug af hash og kokain. Forskydningen formodes at afspejleen ændring af stofmisbrugsmønstret i Danmark. I dag er flere end tidligere afhængige afhash og kokain, mens færre er afhængige af heroin. Det stiller nye krav til indsatsen.Således har regeringen med en ny narkotikahandlingsplan ”Kampen mod narko II”fra oktober 2010 forstærket indsatsen og iværksat 19 konkrete og nye initiativer indenfor hver af narkotikapolitikkens fire grundpiller: Forebyggelse, behandling, skadesre-duktion og kontrol. Med handlingsplanen følges samtidig op på en redegørelse, som etsærligt ekspertpanel om kokainmisbrug afleverede til indenrigs- og sundhedsministereni maj 2010.Handlingsplanen er bl.a. fulgt op med indgåelsen af satspuljeaftalen for 2011, hvor derblev afsat i alt 71,9 mio. kr. til initiativer, som spænder over forebyggelse, behandlingog skadesreduktion. Herudover er en række af initiativerne i handlingsplanen finansie-ret med 48,5 mio. kr. fra Socialministeriets Narkopulje.Handlingsplanen ”Kampen mod narko II” er det seneste skridt i en lang udviklingfor at forstærke indsatsen over for narkotikamisbruget. Med regeringsgrundlaget franovember 2001 blev det således besluttet at forstærke det fælles ansvar for samfundetssvageste. Beslutningen er siden fulgt op med generelle initiativer som f.eks. indgåel-sen af en række satspuljeaftaler, udarbejdelsen af handlingsprogrammerne ”Det fællesansvar I” og ”Det fælles ansvar II” samt nedsættelsen af Rådet for Socialt Udsatte. Meddet supplerende regeringsgrundlag fra august 2003 blev der lagt op til en yderligereudbygning af indsatsen, som kom til udtryk i handlingsplanen ”Kampen mod narko”,som blev fremlagt af regeringen i oktober 2003. Handlingsplanen er bl.a. blevet fulgtop af satspuljeaftaler fra 2004, 2006, 2008 og 2009, som indeholder en lang rækkekonkrete initiativer, der alle har taget sigte på at begrænse narkotikamisbruget og deskader, som følger med misbruget.Narkotikahandlingsplanen såvel som de konkrete initiativer, der er taget gennem deseneste mange år, bliver løbende monitoreret og evalueret med henblik på fornødnejusteringer af den nationale narkotikapolitik.

Med sigte på en styrkelse af indsatsen på narkotikaområdet indgik regeringen satspul-jeaftalen for 2004. Der blev med aftalen afsat 145 mio. kr. over årene 2004-2007 tilkonkrete initiativer på narkotikaområdet. For at give indsatsen endnu et løft indgikregeringen satspuljeaftalen for 2006. Med denne aftale blev der afsat en kvart milliardkr. over årene 2006-2009 til yderligere konkrete initiativer på narkotikaområdet. Foryderligere at intensivere behandlingsindsatsen blev der med satspuljeaftalerne for 2008og 2009 afsat 122 mio. kr. til iværksættelsen af nye konkrete initiativer. Finansieringenaf de fleste af initiativerne i aftalerne er permanent, hvilket betyder, at initiativernerækker ud over aftaleperioden.Øvrige oplysninger om de flerårige statslige finanslovbevillinger og puljemidler fremgåraf tidligere års rapporter. Om nye statslige bevillinger kan oplyses:• Med satspuljen for 2010 blev der afsat yderligere 1,4 mio. kr. årligt til finansie-ringen af ordningen med lægeordineret heroin.• Med satspuljen for 2010 er der afsat 6,0 mio. kr. i 2010 og 5,0 mio. kr. i årene2011-2012 til anonym behandling af stofmisbrugere.• Med satspuljen for 2010 er der afsat 5,0 mio. kr. i årene 2010-2013 til tilbud tilstofmisbrugende prostituerede.• Med satspuljen for 2010 er der afsat 16,0 mio. kr. i 2010 og 10,0 mio. kr. i2011 og frem til styrkelse af behandlingsgarantien i fængslerne.Som opfølgning på handlingsplanen ”Kampen mod narko II” er følgende midler afsat:• Med satspuljen for 2011 er der afsat 19,0 mio. kr. i 2011 til et modelkommune-projekt om unge og narko.• Med satspuljeaftalen for 2011er der afsat 1,0 mio. kr. i 2011 til en kvalitetssik-ring af den sundhedsfaglige kokainbehandling.• Med satspuljeaftalen for 2011 er der afsat 25,5 mio. kr. over årene 2011-2014til forsøg med sundhedsrum.• Med satspuljeaftalen for 2011 er der afsat 26,4 mio. kr. over årene 2011-2014til yderligere misbrugsbehandling af indsatte.• Fra Socialministeriets Narkopulje er der afsat i alt 48,5 mio. kr. til initiativer pådet sociale område.Det har ikke været muligt at angive et særskilt beløb for kontrolindsatsen på narkoti-kaområdet.For så vidt angår stofmisbrugsbehandlingen i fængslerne er der de seneste år sket envæsentlig opprioritering. Budgettallet for 2001 var således på 6,2 mio. kr., mens dettilsvarende budgettal i 2009 er på 78,4 mio. kr.For så vidt angår de kommunale udgifter viser regnskaber og budgetter en kraftig stigningsiden 1995 i de afsatte midler til social stofmisbrugsbehandling. Regnskabstallet for 2009var således på 909,6 mio. kr., mens det tilsvarende regnskabstal for 1995 var på 276,6mio. kr. Kommunernes udgifter til forebyggelse af narkotikamisbrug og den lægelige stof-misbrugsbehandling kan ikke særskilt uddrages af de kommunale regnskaber og budgetter.

2 Udbredelsen af de illegale stofferDet at prøve stoffer er typisk et ungdomsfænomen, og de fleste fortsætter ikke brugen.De fleste, der prøver stoffer, har således et eksperimentelt forbrug i en kortere periodei de unge år. Undersøgelser i hele befolkningen viser, at det eksperimentelle brug afstoffer topper i aldersgruppen 16-19 år, og meget få prøver stoffer første gang efter20-års alderen. I aldersgrupperne over 40 år har kun få procent brugt nogen form forstoffer inden for det seneste år. Det er langt hen af vejen de samme unge, som udsættersig for de forskellige former for risikoadfærd. Undersøgelser dokumenterer, at det ofteer de samme unge, som har et stort alkoholforbrug, et daglig brug af tobak, og somryger hash. Ligeledes ses en signifikant samvariation mellem at have brugt hash og havebrugt et eller flere andre illegale stoffer.Resultater fra surveyundersøgelser i befolkningen viser, at det eksperimenterende brugaf hash og andre illegale stoffer i Danmark ligger på et historisk højt niveau, men medfaldende tendens de seneste par år.En ny befolkningsundersøgelse fra 2010 viser, at lidt under halvdelen (45 %) af deunge voksne under 35 år har eksperimenteret med hash nogensinde, og 14 % i sammealdersgruppe har nogensinde prøvet andre illegale stoffer end hash. Blandt de ungeunder 25 år, har 38 % nogensinde eksperimenteret med hash, og 11 % har nogensindeprøvet andre illegale stoffer end hash.Ser man på udbredelsen af stofferne enkeltvis, ses i 2010 sammenlignet med i 2008 enfaldende tendens i det aktuelle brug af kokain og i brugen af de andre centralstimule-rende stoffer, amfetamin og ecstasy. Denne positive tendens ses især i aldersgruppenunder 25 år.De forskellige undersøgelser, der henvises til i foreliggende kapitler, og som beskriverudviklingen af det eksperimenterende brug af illegale stoffer blandt den voksne befolk-ning (SUSY1og AiD2), de yngre voksne (MULD3) samt de helt unge (ESPAD4), ermed hensyn til datagrundlaget og metoderne beskrevet bagerst i rapporten.

Udbredelsen af hashResultater fra befolkningsundersøgelser blandt de 16-44-årige gennemført i årene1994, 2000, 2005, 2008 og 2010 viser stigninger i det eksperimenterende brug af hashop til 2000. Herefter ses en stagnation. Ser man på det aktuelle brug (brugt hash indenfor det seneste år), oplyser 9 % af de 16-44-årige både i 2008 og i 2010 at have brugthash inden for sidste år. Dette gjaldt for 7 %, 10 % og 8 % i henholdsvis 1994, 2000,og 2005. Det aktuelle brug af hash er blandt både mænd og kvinder størst i de yngrealdersgrupper (16 – 24 år) og aftager herefter med stigende alder (tabel 2.1.1 i annek-set).Tabel 2.1.2. Den procentvise andel af de 16-44-årige, der sidste måned, sidste år og nogensinde har brugt hash i 1994, 2000, 2005,2008 og 2010Brugt hashSidste månedSidste år (sidste måned medregnet)Nogensinde (sidste år medregnet)1994(n=2.521)2,47,437,22000(n=6.878)4,39,842,42005(n=4.440)4,08,446,12008(n=2.219)3,59,145,12010(n=5.748)3,58,941,5

Udbredelsen af andre illegale stofferFor de øvrige illegale stoffer taget under ét ses en tilsvarende udvikling; et stigende eks-perimenterende brug blandt de 16-44-årige fra 1994 til 2000, afløst af en stagnationfra 2000 til i dag. 2 % af de 16-44-årige oplyser i 2010 at have et aktuelt brug af andreillegale stoffer end hash (brugt inden for det seneste år).Tabel 2.1.3. Den procentvise andel af de 16-44-årige, der sidste måned, sidste år og nogensinde har brugt et eller flere af andreillegale stoffer end hash i 1994, 2000, 2005, 2008 og 2010Brugt et eller flere af de andre illegale stofferend hashSidste månedSidste år (sidste måned medregnet)Nogensinde1994(n=2.521)0,20,54,42000(n=6.878)1,23,411,32005(n=4.440)1,12,713,52008(n=2.219)1,13,613,42010(n=5.704)0,92,412,5

Som tabel 2.1.4 viser, har halvdelen (45 %) af de unge voksne under 35 år i 2010prøvet hash nogensinde, og 14 % har et aktuelt brug – dvs. oplyser at have brugt hashinden for det seneste år. Hvad angår udbredelsen af andre illegale stoffer end hash, har14 % af de unge voksne under 35 år i 2010 prøvet disse, og 3 % har et aktuelt brug.Der er tale om et lille men signifikant fald i det aktuelle brug af andre stoffer end hashblandt de 16-34 årige fra 2008 til 2010.Det aktuelle brug af stofferne blandt de 16-24-årige er større end blandt de 25-34årige. Det vil sige, at forbruget af de illegale stoffer er mest udbredt blandt de unge un-der 25 år. Men det er også her, at faldet i brugen af de illegale stoffer fra 2008 til 2010er størst. I 2010 oplyser 19 % af de unge under 25 år at have et aktuelt brug af hash(oplyser at have brugt hash inden for det seneste år), hvilket er nogenlunde på niveausom i 2008. Men 4 % af de unge under 25 år oplyser i 2010 at have et aktuelt brug afandre illegale stoffer end hash, hvilket er næsten en halvering og signifikant færre end i2008, hvor 8 % havde et aktuelt brug.Tabel 2.1.6. Den procentvise andel af de 16-24-årige, der sidste måned, sidste år og nogensinde har brugt hash i 1994, 2000, 2005,2008 og 2010Brugt hashSidste månedSidste år (sidste måned medregnet)Nogensinde1994(n=735)3,712,934,72000(n=1.728)7,820,141,52005(n= 919)8,220,544,22008(n=862)8,121,341,12010(n=1.643)7,118,938,0

Ser man på stofferne enkeltvis, er amfetamin, kokain og ecstasy de mest udbredte stofferefter hash. Som det ses i tabel 2.1.8. og 2.1.9 nedenfor, er andelen af det aktuelle brug(brugt stof inden for sidste år) af både amfetamin og ecstasy blandt de ”unge voksne” no-genlunde stabilt fra 2000 til 2008, mens det aktuelle brug af kokain stiger noget i perio-den. Fra 2008 til 2010 ses derimod et fald i det aktuelle brug af alle tre stoffer, amfetamin,kokain og ecstasy. Faldet i det aktuelle brug af amfetamin er signifikant for hele alders-gruppen 16-34 år, mens faldet i brugen af kokain og ecstasy er signifikant alene blandt de16-24 årige. Tendensen til fald i det aktuelle brug af amfetamin, kokain og ecstasy i disseår ses således især blandt de unge under 25 år5. Det ses også af tabellerne, at markant flereunge mænd end kvinder har et aktuelt brug af både amfetamin, kokain og ecstasy.Tabel 2.1.8. Den procentvise andel af de 16-34-årige, der har et aktuelt brug af amfetamin, kokain og ecstasy i 2000, 2005, 2008 og2010SUSY 2000(n=3.980)16-34 årAmfetamin prøvetinden for seneste årKokain prøvet indenfor seneste årEcstasy prøvet indenfor seneste årmænd kvinder5,33,41,71,41,00,8total3,22,11,2SUSY 2005(n=2.456)mænd kvinder3,45,41,81,21,00,2total2,22,90,9AiD 2008(n=1.709)mænd kvinder5,35,81,91,41,50,6total3,13,41,1SUSY 2010(n=3.260)mænd kvinder3,64,71,30,90,80,4total2,02,50,8

Hyppighed i brugen af de illegale stofferI SUSY-undersøgelsen 2010 er dem, der har et aktuelt brug af hash inden for senestemåned spurgt om, hvor mange gange de har brugt hash. Blandt de 16-24-årige er deti alt 7 %, der har brugt hash inden for seneste måned. I alt 59 % af disse har brugtstoffet 1-3 gange. Resten har haft et hyppigere forbrug (17 % anvendte stoffet 4 – 9gange, og 24 % mindst 10 gange inden for sidste måned). Vedrørende angivelser afhyppighed for hashindtaget er der tale om meget små tal, hvorfor der foreligger storusikkerhed omkring disse resultater.Regionale forskelle i brugen af illegale stofferI SUSY 2010 er der foretaget regionale sammenligninger i udbredelsen af de illegalestoffer. Resultaterne viser, at udbredelsen af hash er størst i hovedstadsregionen og lidtmindre udbredt i de øvrige regioner. Blandt de unge under 25 år i hovedstadsregionenhar typisk 10-15 procentpoint flere af disse unge prøvet hash nogensinde sammenlig-net med de unge i samme aldersgruppe i de øvrige regioner. Hvad angår andre stofferend hash, er udbredelsen mere geografisk jævn og de regionale forskelle i udbredelsenmindre. Dog skal nævnes, at udbredelsen af andre stoffer end hash blandt de unge un-der 25 år topper i regionerne Nordjylland, Sjælland og i Hovedstadsregionen, i nævnterækkefølge.

2.2 Forbruget af illegale stoffer blandt de ungeSom det fremgår ovenfor, er det i de yngre aldersgrupper, at forbruget af både hashog andre stoffer er mest udbredt. Forbruget blandt de unge fra 16 til 20 år beskrives idette afsnit ud fra de såkaldte MULD-undersøgelser fra 2000 til 2008 og viser over-ordnet, at det eksperimenterende brug af illegale stoffer i denne aldersgruppe er stabilti perioden.MULD 2008 (MULD-rapport nr. 7) adskiller sig fra de tidligere undersøgelser ved enanden dataindsamlingsmetode. Hvor tidligere MULD-undersøgelser har kombineretpostspørgeskema og internetbesvarelser, er MULD 2008 rent internetbaseret. I 2008er svarpersonerne således rekrutteret via et stort internetpanel, hvor der i tidligereundersøgelser er benyttet tilfældig CPR-udtræk til stikprøverne. Da dataindsamlingeni 2008 er ændret i forhold til tidligere år, er undersøgelsesresultaterne, som vist neden-for, derfor ikke direkte sammenlignelige.I tabel 2.2.1. nedenfor ses resultater fra MULD-undersøgelser i de pågældende under-søgelsesår. Der findes i denne undersøgelsesrække et signifikant fald i brugen af hashblandt de unge mellem 16 – 20 år fra 2000 til 2006. Endvidere ses et mindre, dogstadig signifikant fald i brugen af amfetamin og psilocybinsvampe fra 2004 til 2006.For de øvrige stoffer synes at være tale om en stabilitet eller svagt fald i brugen, om endder i højere grad er tale om tilfældige udsving og ikke signifikante forskelle i perioden2000 til 2006.

Godt 30 % af de unge mellem 16 og 20 år opgiver i 2008 at have prøvet at ryge hashnogensinde, og 8 % har prøvet et eller flere andre stoffer. Næst efter hash er amfetaminog kokain de hyppigste brugte stoffer, og begge er brugt af 4 %. Herefter følger ecstasy,der er prøvet af 3 %.Der er klare kønsforskelle i brugen af stoffer blandt de 16-20 årige, og langt fleredrenge end piger har erfaring med stofferne. I 2008 oplyser samlet set 9 % af drengeneog 6 % af pigerne mellem 16 og 20 år at have prøvet et eller flere andre stoffer endhash. Men hensyn til hash alene oplyser 38 % af drengene og 28 % af pigerne at haveprøvet stoffet.Også MULD-undersøgelserne bekræfter, at det er en klar sammenhæng mellem athave prøvet hash og prøvet andre euforiserende stoffer.

DebutalderAnalyser af det eksperimenterende brug af illegale stoffer bekræfter, at næsten alle,der eksperimenterer med illegale stoffer, starter deres stofbrug inden de er fyldt 20 år(SUSY 2005). MULD 2008 viser, at omkring 50 % af de drenge og piger, der har prø-vet hash, har prøvet stoffet mens de var 15-16 år. Debutalderen på andre euforiserendestoffer end hash er typisk lidt senere, men stadig i teenageårene.Udbredelsen af illegale stoffer blandt de helt unge (15-16-årige)Der er løbende foretaget undersøgelser af det eksperimenterende brug af illegale stofferblandt de helt unge. ESPAD-undersøgelserne, der er gennemført i henholdsvis 1995,1999, 2003 og 2007 viser en stigning i det eksperimenterende brug af hash og andreillegale stoffer blandt de 15-16-årige fra 1995 til 1999. Herefter ses en stabilitet i bru-gen frem til 2007, dog med små men signifikante stigninger i det eksperimenterendebrug af hash, ecstasy og kokain fra 2003 og frem.

Som vist i tabel 2.2.2. nedenfor, har aktuelt knap 1/4 af de 15-16-årige prøvet hashnogensinde, og ca. 10 % har prøvet hash inden for sidste måned. Samstemmendemed ESPAD-resultaterne vedrørende brugen af hash, bekræfter resultaterne fra HBSC(Skolebørnsundersøgelsen fra 2002) det høje niveau for det eksperimenterende brugaf hash blandt de helt unge danske skolebørn. Med hensyn til ecstasy og amfetamin erdisse stoffer prøvet af 5 % af de helt unge, mens kokain er prøvet af 3%. Der er stadigkønsforskelle i det eksperimenterende brug af illegale stoffer blandt de 15 – 16-årige,og generelt har flere drenge end piger prøvet de forskellige stoffer. Kun ecstasy er prø-vet af nogenlunde lige mange piger som drenge.Tabel 2.2.2. De procentvise andele blandt de 15-16-årige, som har erfaringer med illegale rusmidler i 1995, 1999, 2003 og 2007ESPAD1995(n=2.234)Hash prøvet nogensindeHash sidste månedAmfetamin prøvet nogensindeKokain prøvet nogensindeHeroin (injektion) prøvetnogensindeRygeheroin prøvet nogensindeEcstasy prøvet nogensindeLsd prøvet nogensindePsilocybinsvampe prøvetnogensindeSnifning prøvet18,06,11,60,30,21,50,50,20,56,3ESPAD1999(n=1.548)24,48,14,01,10,11,33,11,01,87,5HBSC2002(n=1.418)23,3-----2,4---ESPAD2003(n=2.519)22,67,64,01,80,71,02,51,11,58,3ESPAD2007(n=881)25,510,6*5,03,2*0,5-5,2*1,11,16,1**

Undersøgelsen viser, at khat er udbredt i det dansk-somaliske miljø, idet 16 % afkvinderne og 48 % af mændene har tygget khat inden for den seneste måned. 6 % afkvinderne og 29 % af mændene kategoriseres i undersøgelsen som storforbrugere (tyg-ger khat mere end 2 gange om ugen). Kønsforskellen er således markant. Men under-søgelsen viser også, at 65 % af dansk-somaliere i Danmarkikketygger khat. 51 % haraldrigtygget khat, mens 14 %tidligerehar tygget khat, men ikke gør det mere. Megetpositivt viser undersøgelsen, at udbredelsen af khat er forsvindende lille hos de ungedansk-somaliere, og nærmest ingen unge under 20 år har prøvet at tygge khat, hvilkettyder på, at en ny indstilling til khat er på vej i den nye generation. Debutalderen lig-ger for de flestes khatbrugeres vedkommende mellem 20 og 24 år.Ikke kun køn men også uddannelse og civilstatus har betydning for brugen af khat.Langt flere brugere af khat hos dansk-somaliere findes blandt dem, der ikke er underuddannelse, og der er flere fraskilte/separerede og kontanthjælpsmodtagere blandtdem, der bruger khat sammenlignet med dem, der ikke gør.Holdninger til khat blandt somaliere er delte. På trods af at 2/3 af dansk-somalierneanser at khat er en del af den somaliske kultur, mener en tilsvarende andel, at khatskal være et forbudt rusmiddel, hvilket det også er i dag. Khat forbruget bliver ogsåhos dansk-somalierne betragtet som et afhængighedsskabende stof (hos 64 % af deadspurgte), og op til 75 % mener, at khat afføder problemer både med helbred, familieog økonomi. 37 % af de adspurgte har selv oplevet problemer forårsaget af khat.På trods af at forbruget af khat er udbredt blandt mange dansk-somaliere i Danmarkog medfører sociale og økonomiske belastninger hos mange familier, er det positivt, atså mange af den nye generation af dansk-somaliere tager afstand til brugen af stoffet.Dette skift afspejler måske en ændring i holdning i det somaliske miljø, hvilket måskepå sigt kan give bedre muligheder for integration i arbejdslivet og reducere de negativesociale og familiemæssige konsekvenser af et khatmisbrug.

3 ForebyggelseForebyggelse er én af narkotikapolitikkens grundpiller. Et grundlæggende udgangs-punkt for forebyggelsen er, at vi hver især har et ansvar for at tage hånd om os selvog vores nærmeste. Forældre har et stort ansvar for deres børn og for at lære dem omde sundhedsmæssige og sociale konsekvenser af brug af rusmidler. Det gælder bådealkohol og stoffer.Det offentlige har et ansvar for at understøtte forældreansvaret og det personlige ansvarog for gennem en vedvarende og vedholdende forebyggelsesindsats at begrænse tilgan-gen af nye stofmisbrugere. Unge og deres forældre er de vigtigste målgrupper i narko-tikaforebyggelsen. Der skal være tale om en synlig indsats, og den skal udover at beståaf vidensformidling også rette sig mod de unges normer og adfærd.Kommunerne har hovedansvaret for den forebyggende indsats. Kommunen er tætpå borgerne i det daglige, og lokalt er der mulighed for at tilrettelægge både univer-sel, selektiv og indikeret forebyggelse i skoler og gennem kommunale fritidstilbud isamarbejde med foreninger, restauranter, barer og diskoteker samt i særlige udsatteboligmiljøer. Narkotikaforebyggelsen i kommunerne foregår ofte i det tværsektoriellesamarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi (SSP).Sundhedsstyrelsens opgave er blandt andet at understøtte kommunernes forebyggelses-indsats med informationsmaterialer og vidensformidling, metodeudviklende projektersamt gennem konkret rådgivning af kommunerne og andre interessenter. Derudoverhar Sundhedsstyrelsen også til opgave at overvåge og udstikke overordnede retningslin-jer.Sundhedsstyrelsen har i 2010 udgivet publikationen ”Mental sundhed blandt voksnedanskere”. På baggrund af analyse af de såkaldte Sundheds- og Sygelighedsundersø-gelser (SUSY) beskrives indikatorer af befolkningens mentale sundhedstilstand. Hashog andre euforiserende stoffer ses i denne analyse at have en sammenhæng med dårligmental sundhed. Undersøgelsen er en del af det generelle rådgivnings-, overvågnings-og vejledningsmateriale, som med fordel kan anvendes i forbindelse med forebyggendeindsatser på narkotikaområdet.

Universel forebyggelseUniversel forebyggelse indbefatter indsatser, der har hele eller dele af befolkningen sommålgruppe uanset risikofaktorer og risikoadfærd. Grundskolen er en vigtig arena foruniversal forebyggelse, idet den giver mulighed for kontakt med stort set alle børn ogunge samt deres forældre. Grundskolen har en generel forpligtigelse til forebyggelse ogsundhedsundervisning i det obligatoriske emne ”Sundheds- og seksualundervisningsamt familiekundskab”.Undervisning om alkohol og stoffer kan indgå i denne undervisning, idet det er optil den enkelte skole og klasselærer at vurdere, om og hvordan rusmidler skal tages opi undervisningen eller på forældremøder. Der er således ikke faste retningslinjer for rus-middelundervisningens form, indhold og omfang. Oftest ligger undervisningen i detteemne på 6.-9. klassetrin. Den enkelte klasselærer tilrettelægger selv sin undervisning.

Undervisning i rusmidler omhandler typisk alkohol og hash, som er de mest udbredterusmidler blandt unge. SSP-organisationen har i stadigt flere kommuner udarbejdetlokale læseplaner i rusmiddelforebyggelse, hvori narkotikaforebyggelse indgår. Sund-hedsstyrelsen understøtter også indsatser i grundskolen, og har i 2009 udarbejdet enpublikation ”Forebyggelse og sundhedsfremme i skolen”.Sundhedsstyrelsen har i publikationen ”Vejledning for modelkommunerne i Narkoenud af byen”(Sundhedsstyrelsen 2005a) formuleret en række forskningsbaserede prin-cipper, som skolens narkotikaforebyggende indsats bør tilrettelægges efter. Det anbe-fales blandt andet, at skolerne udarbejder en samlet rusmiddelpolitik, og at de indgåret samarbejde med forældrene om at udskyde alkoholdebuten og undgå eksperimentermed stoffer. Derudover anbefales det, at skolerne giver undervisning efter evidensbase-rede principper herunder brug af elevinvolverende metoder. Til at arbejde med ungessundhedsopfattelse kan det forskningsbaserede undervisningsmateriale ”Tackling”bruges. Materialet er oprindeligt amerikansk, men Sundhedsstyrelsen har i samarbejdemed forlaget Alinea udviklet og afprøvet det i en dansk version.I Sundhedsstyrelsens publikation ”Forebyggelse og sundhedsfremme i skolen” (Sund-hedsstyrelsen 2009c) beskrives andre elevinvolverende metoder, som både kan anven-des i narkotikaforebyggelse og på andre forebyggelsesområder. Metoderne kaldes ”Akti-ve vurderinger” og ”Du bestemmer”, og kan bl.a. bruges til at arbejde med forbedringaf familierelationerne, et væsentligt aspekt af narkotikaforebyggelsen.Generelt er der desuden kommet et stigende fokus på rusmiddelforebyggelse på ung-domsuddannelserne de senere år og flere steder arbejdes der fx med implementeringaf rusmiddelpolitikker og rådgivning af unge på gymnasier, handelsskoler, tekniskeskoler og produktionsskoler. Sundhedsstyrelsen opdaterer og genoptrykker jævnligtstoffaktapjecen ”Stoffer – hvordan virker de, og hvordan ser de ud”, som er et genereltinformationsmateriale om de mest almindelige illegale stoffer. Stoffaktapjecen kanogså bruges som supplement til personale, der arbejder med rusmiddelforebyggelse påungdomsuddannelser og i kommunalt regi.

I modsætning til universal forebyggelse er selektiv og indikeret forebyggelse målrettetenkeltpersoner eller grupper, som har øget risiko for at udvikle et problematisk forholdtil rusmidler. Selektiv forebyggelse kan også omfatte indsatser i særlige risikosituatio-ner eller særlige arenaer. Indsatserne kan blandt andet intensiveres gennem et tætteresamarbejde mellem aktører på et specifikt område. Inden for festmiljøer kan det værekommuner og politi, som det fremgår i afsnittet om nationale og lokale mediekam-pagner; festivaler og spillesteder. Der er endvidere i flere kommuner tilbudt kurser forrestauratører og ansatte i festmiljøet, og samarbejdet mellem aktørerne fremmer fællesholdninger til at begrænse brug og salg af narkotika.

eller blive arbejdsløse. Formålet er at tilknytte og fastholde de unge i enten uddannel-sessystemet eller på arbejdsmarkedet. Projekterne skal skaffe ny viden om metoder tilat forbedre sundheden blandt disse unge – herunder opkvalificere personalet, der harden daglige kontakt med de unge. Projekterne fokuserer på flere forskellige livsstil-sfaktorer, fx trivsel, kost, motion, rygning, alkohol, sex, stoffer, søvn. Størstedelen afprojekterne har fokus på rusmidler som én af flere risikofaktorer, og projektet i OdenseKommune, har rusmidler som projektets overordnede forebyggelsestema. Indsatsen iOdense fokuserer på begrebet rusmiddelkompetence – evnen til at omgås rusmidler påen hensigtsmæssig måde – og omfatter oplæg på kommunens skoler og gymnasier, ud-arbejdelse af rusmiddelpolitikker samt anonym rådgivning af unge med stofmisbrug.De 13 kommunale projekter følges alle af ekstern evaluator.

Unges Misbrug”Unges Misbrug” er et landsdækkende videnscenter, der tilbyder kommuner og deresfagpersoner rådgivning i forhold til deres arbejde med unge med rusmiddelproblemer.Videnscentret er oprettet i 2008 og er et af 16 initiativer under Regeringens strategi”Lige muligheder”, hvis mål er at yde ekstra indsatser for børn og unge, der har fået enskæv start i livet. Centret er forankret i Servicestyrelsens Udsattehenhed. Formålet medVidenscentret er at klæde fagpersoner på til at kunne arbejde helhedsorienteret medudgangspunkt i de unges problemer. ”Unges Misbrug” har fokus på opsporing af unge,der har et problematisk forbrug af rusmidler samt til indsatser rettet mod at afhjælpeunges rusmiddelproblemer gennem en helhedsorienterende indsats. Centret rettersig primært mod kommunale fagpersoner, der møder de unge gennem deres dagligearbejde. ”Unges Misbrug” tilbyder viden til fagpersoner i form af:• Hjemmeside med aktuel viden på området (www.unges-misbrug.dk), hvor fag-personer kan finde opdateret information om seneste viden på feltet både hvadangår unge med rusmiddelproblemer, faglige redskaber og lovgivning• Konsulentstøtte og undervisningsforløb til de enkelte kommuner. Forløbenetager udgangspunkt i den enkelte kommune eller institutions fokusområderog behov og tilfører ny viden og støtte i at strukturere det eksisterende arbejdemed henblik på en styrkelse af den helhedsorienterede og tværfaglige indsats formålgruppen• Årlig national konference om unge og misbrug, som samler fagpersoner bredtpå tværs af fagområder. Der lægges vægt på dialog og viden, der kan omsættes tilpraktisk anvendelse i hverdagen• Rådgivningsfunktion, hvor man kan ringe eller maile med forespørgsler påområdet

U-turnKøbenhavns Kommune kombinerer forebyggelse og tidlig opsporing i institutionen”U-turn” under Center for Unge og Misbrug. U-turn er et tilbud til unge under 25 år,der ryger hash eller tager stoffer. Indsatsen centrerer sig om åben anonym rådgivningog længerevarende forløb, hvor unge kan få hjælp til at gøre noget ved deres forbrug afhash og andre rusmidler. Der tilbydes både gruppe og individuel rådgivning. Desudentilbydes rådgivning til familie, venner og kærester til unge, der vil gøre noget ved deresforbrug af rusmidler samt konsulentarbejde på skoler, socialcentre og institutioner. Deropsamles løbende erfaringer fra arbejdet med de unge og der gøres en stor indsats for

SMS – rådgivningDet sms-baserede forebyggelsesinitiativ SMASH (SMS+HASH) startede i 2005 somet regionalt samarbejde mellem det tidligere Vestsjællands Amt og FrederiksbergKommune. SMASH blev udviklet som et anonymt støtte- og rådgivningsprojekt forunge hashbrugere med det formål at være skadesreducerende, oplysende og støttendei forhold til ophør med hashrygning. SMASH henvender sig til de 15-25-årige og erprimært baseret på, at man gratis kan abonnere på en række sms-pakker. I maj måned2009 lancerede SMASH en ny hjemmeside med nyt design og indhold (www.smash.dk). Indsatsen er samtidig med den nye hjemmeside blevet udbygget med rådgivningog støtte i forhold til ”hurtigere” stoffer som fx amfetamin, ecstasy og kokain samten alkoholpakke. På hjemmesiden kan man finde oplysninger om stoffer, abstinens-symptomer, behandling og læse historier fra andre brugere. Unge kan søge viden omstofferne, debattere samt få anonym og gratis rådgivning via sms.Udover SMASH har et andet projekt – netstof.dk – eksisteret siden 1998. Fra at væreen lille hjemmeside har netstof.dk nu udviklet sig til en omfattende og interaktiv unge-portal. Målgruppen er de 14-18-årige.Begge projekter er blevet evalueret. Evalueringerne viser blandt andet, at de to por-taler med tilhørende sms-services når ud til en gruppe af unge, der eksperimenterermed hash og andre stoffer, men som traditionelt er vanskelige at nå, fordi de ikke selvmener, at de har et stofproblem.I dag drives både SMASH.dk og netstof.dk af Misbrugscentret i Slagelse med indfly-delse fra 27 medlemskommuner i hele landet, der betaler et mindre årligt abonnement,der bidrager til projektets fortsatte eksistens. Målet er at langt flere kommuner skalvære med for at sikre unges fortsatte adgang til hjælp og information om stoffer ogalkohol på nettet.

Projekt Ansvarlig udskænkningSundhedsstyrelsen igangsatte i 2009 projektet ”Ansvarlig udskænkning”. Projektet eret delprojekt under modelkommuneprojektet ”Alkoholforebyggelse i kommunen”.Intentionen er at styrke den kommunale alkoholforebyggende indsats gennem udvik-ling og implementering af rusmiddelpolitikker i 20 modelkommuner. Modelkom-munernes projektarbejde understøttes blandt andet gennem tildeling af økonomiskemidler til implementering af de forskellige politikker. Samtidig opfordrer Sundhedssty-relsen kommunerne til inden for projektet at have et særligt fokus på indsatsområder,hvor der er evidens for effekt, og hvor indsatsen er omkostningseffektiv. Dette gør siggældende for delprojektet ”ansvarlig udskænkning”, som er opstartet i 9 ud af de 20deltagende kommuner. Delprojektet har følgende formål:• At fordre til ansvarlig udskænkning ved udskænkningssteder og til lejlighedsbe-villinger• At nedsætte alkoholbetinget vold og skader

• At skabe et trygt natteliv, herunder at skabe fornuftige rammer for unges færdeni nattelivet”Ansvarlig udskænkning” tager udgangspunkt i danske erfaringer fra blandt andetprojekt ”Trygt natteliv” og modelkommuneprojektet ”Narkoen ud af byen” samt er-faringer fra det svenske STAD-projekt ”Ansvarsfull alkoholservering i krogmiljö”6. Eva-lueringen af dette projekt viser på linje med den internationale forskning, at der er enbetydelig effekt af en systematisk og sammenhængende indsats for at fremme ansvarligudskænkning. Ansvarlig udskænkning har vist også at have en nedsat effekt på udbre-delsen af stoffer i nattelivet. Elementerne i projektet er følgende:• At administrere bevillingsopgaven med et alkohol- og stofforebyggende sigte,herunder at udarbejde en samlet restaurationsplan• At etablere et fast samarbejde mellem de mange aktører der spiller en rolle ietablering af festmiljøer (kommune, politi, restauratører, uddannelsesinstitutio-ner mv.)• Gennem et samarbejde at skabe:� Fælles aftaler om bl.a. at undgå aggressiv markedsføring og hård udskænk-ning, som opfordrer til stort alkoholindtag på kort tid fx ”happy hour”� Uddannelse af serveringspersonale og politi� Fælles forståelse af kontrolopgaverneProjekt “Ansvarlig udskænkning” afsluttes ultimo 2011 og evalueres samlet.

3.2 Nationale og lokale mediekampagnerMediekampagner som massemediekommunikation målrettet hele befolkningen ellerbrede målgrupper bruges ikke i narkotikaforebyggelsen i Danmark. Grunden er, at brugaf illegale rusmidler trods alt kun er udbredt i en mindre del af ungdomsgruppen ogsamtidig har en stor bevågenhed i medierne. Derfor vurderes det hverken nødvendigteller hensigtsmæssigt at øge opmærksomheden med brede kampagner, der kan risikere atskabe utilsigtet ”reklame” for stoffer og bidrage til ”flertalsmisforståelser” i befolkningen.Sundhedsstyrelsen har derimod siden 2003 samarbejdet med festivalernes brancheor-ganisation Festivaldanmark om en årlig kampagne mod stoffer rundt om på landetsflerdages musikfestivaler. Siden 2009 er dette samarbejde udvidet med en kampagneom unge og alkohol. I 2009 er samarbejdet også udvidet til at omfatte brancheorga-nisationen for danske spillesteder, spillesteder.dk, med en tilsvarende anti-narkotikakampagne på spillestederne. Festmiljøerne er valgt som en central arena, da den ekspe-rimenterende brug af stoffer ofte sker i disse miljøer. Som et vigtigt led i kampagnernehar festivalerne og spillestederne selv været afsendere på kampagnen. Tanken er, at desom trendsættende aktører i unges festmiljø vil have en god og positiv gennemslags-kraft med det holdningsprægede budskab over for målgruppen af unge.

”Against Drugs”-kampagne er i 2010 løbet af stablen på 15 festivaler (www.festi-valdanmark.dk). Den primære målgruppe for indsatsen er unge festivaldeltagere ogsærligt de 16-24-årige. Festivalerne har gode erfaringer med at bruge materialet, sombestår af trykte og elektroniske elementer. Festivalerne har endvidere statements i deresprogrammer og i deres festivalaviser. Alle elementer bidrager til at signalere en fællesholdning mod stoffer.På Roskilde Festival, som er langt den største af festivalerne, evalueres kampagnen bl.a.gennem publikumsundersøgelser. I 2009 viste den, at 83 % havde set kampagnen,mens 28 % havde diskuteret budskaberne med deres venner, og 91 % af publikumsyntes godt om, at festivalen markerer sig mod stoffer (Sundhedsstyrelsen 2009). I2009 blev evalueringen af kampagnen udvidet med publikumsundersøgelser på treandre festivaler (Samsø, Bork Havn og Vig) ud over Roskilde festivalen (Sundhedssty-relsen 2009a).De tre festivaler henvender sig til forskellige målgrupper og kan derfor give et merenuanceret billede af kampagnens modtagelse ude i landet. Kampagnematerialet vari-erede en smule på de tre festivaler, men lidt over halvdelen havde set kampagnen, mensunder 1/3 havde diskuteret budskabet på de tre festivaler. Til gengæld syntes så godtsom alle, at det var en god idé, at Festival Danmark markerer sin holdning mod stoffer.Evalueringen af 2010-kampagnen forventes færdiggjort i november 2010. Evaluerin-gen vil igen være baseret på et repræsentativt udsnit af de involverede festivaler.

Festivaldanmark Unge og AlkoholI 2009 deltog 13 festivaler i Sundhedsstyrelsens og Festivaldanmarks kampagne ”Ungeog alkohol” med sloganet ”Mindre Druk – Mere Fest”. Kampagnens formål er blandtandet at tilskynde til håndhævelse af aldersgrænserne for udskænkning af alkohol tilunge. Den primære målgruppe for kampagnen er derfor de unges forældre og med-arbejdere på festivalerne, men kampagnen er også henvendt til de unge under 16år. Kampagnens elementer er centreret på teltpladserne og i barområderne og bestårprimært af trykte medier, men har også en webdel. Evalueringen for 2009, som ogsåher var baseret på Samsø, Bork Havn, Vig festivalen samt Roskilde Festival, viste engod modtagelse af budskabet og kampagneelementerne blandt både unge, forældre ogmedarbejdere. Variation i gennemslagskraften på de forskellige festivaler var stor (mel-lem 29 og 82 %) på grund af varierende synlighed. Mellem 11-29 % havde diskuteretbudskabet, og mellem 87-96 % syntes, at kampagnen var en god idé. Blandt medar-bejdere/forældre på Samsø og Vig festival var der et godt kendskab til kampagnen (77-84 %), og der var en meget stor tilslutning til kampagnen generelt. Der er ligeledes etgodt kendskab til reglerne for udskænkning på festivalpladsen, omend denne procentdaler, når det angår reglerne for udskænkning på campingpladsen. På Roskilde var detkun 1/3 af den samlede medarbejdergruppe, der havde lagt mærke til alkoholkam-pagnen, men stort set alle medarbejdere bakkede op om den. I 2010 har 15 festivalerværet med i en ny udgave af ”Unge og Alkohol”-kampagnen, og en evaluering forven-tes færdiggjort i november 2010.Music against drugsI 2009 indledte Sundhedsstyrelsen i forlængelse af Festivaldanmarks ”Against Drugs”-kampagne et samarbejde med musikspillestederne i Danmark om en lignende kam-

pagne mod stoffer på landets spillesteder. 45 spillesteder meldte sig til at være med ikampagnen ”Music Against Drugs”, som løb af stablen i efteråret 2009. Kampagnenhavde både en publikums- og en medarbejderdel. Publikumsdelens primære mål-gruppe var unge mellem 16 – 25 år, hvor medarbejderdelen er målrettet alle medar-bejdere på spillestederne. Kampagnen bestod af både trykte og elektroniske elementer,som fx storskærmsspot før koncerterne, website, webbannere, T-shirts, plakater, gocards, ringetoner til mobilen m.m. Der foreligger en meget begrænset evaluering afkampagnen. Den viser en god opbakning blandt både publikum og medarbejdere tilat spillestederne har en holdning til stoffer. Disse resultater er i tråd med evalueringenaf festivalkampagnerne. ”Music Against Drugs” løber af stablen igen i 2010 på ca. 50spillesteder i en ny udgave.

4 StofmisbrugDet aktuelle skøn over antal stofmisbrugere i Danmark er baseret på tal fra 2009 (gen-nemført i 2010). Antallet af stofmisbrugere i Danmark skønnes at være 33.000. Knap11.000 af disse skønnes alene at være hashmisbrugere. Sammenlignelige skøn fra 2001,2003 og 2005 viser, at der er tale om en stigning i det skønnede antal stofmisbrugere iDanmark i perioden.Skønnet er gennemført med hjælp af en capture-recapture metode og er udarbejdetefter retningslinjer fra det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narko-tikamisbrug, EMCDDA. Beregningerne følger dermed den europæiske standard forgennemførelse af sådanne. Som det vil fremgå af kapitel 5, er der sket ændringer iindberetningen til Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere indskrevet i behand-ling. Dette har betydet, at data fra de seneste par år har været mangelfulde, hvorfor etnyt skøn først er gennemført i 2010 med baggrund i data fra 2009. Indskrivningsregi-steret til behandling er en væsentlig kilde til at beregne antal stofmisbrugere i Dan-mark.I 2009 blev der for første gang i Danmark foretaget et skøn over antal injektionsmis-brugere i Danmark. Antal injektionsmisbrugere i Danmark skønnes at være 13.000,hvor halvdelen af disse skønnes at være bosat øst for Storebælt, og resten vest forStorebælt.Udover skøn over antal stofmisbrugere og injektionsmisbrugere er der ikke foretagetestimater over omfanget af stofmisbrugere mere specifikt og i særlige grupper i befolk-ningen.

Det aktuelle skøn over antal stofmisbrugere i Danmark er fra 2009 (Sundhedsstyrel-sen 2010). At foretage et skøn over antallet af stofmisbrugere er forbundet med storusikkerhed. Dels er skønnet afhængig af definitionen af en stofmisbruger, dels er detafhængig af, hvilke metoder og hvilket datamateriale skønnet baseres på.Som i tidligere år er skønnet ,der er foretaget i 2010, foretaget ved hjælp af en capture-recapture model7. Skønnet er foretaget på baggrund af Landspatientregistret (LPR)og det Landsdækkende register over stofmisbrugere, der modtager eller har modtagetbehandling (SIB). Fremgangsmåden har været at undersøge, hvor mange personer derer registreret i LPR med en narkotikarelateret diagnose8. Herefter er undersøgt, hvormange af disse, der også fandtes i SIB.Skønnene over antallet af stofmisbrugere fra 1996 til 2009 fremgår af tabel 4.1.1. Daberegninger af skønnene gennem årene baserer sig på ”levende” registre, er der i forbin-delse med udarbejdelsen af skønnet i 2010, samtidig reguleret i skønnene fra tidligereår.78Metoden er anbefalet af det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) med henblik på atsikre muligheden for sammenligninger på tværs af lande.Her er anvendt udtrækskoderne F11.1, F11.2, F11.9, F12.1, F12.2, F12.9, F14.1, F14.2, F14.9, F15.1, F15.2, F15.9, F19.1, F19.2, F19.9.

Skønnet omfatter ikke det eksperimenterende stofbrug, men estimerer antallet af per-soner, der har et mere vedvarende forbrug af narkotika, som medfører fysiske, psykiskeog/eller sociale skader. Egentligt stofafhængige er således medtaget i estimatet, herun-der også stabiliserede stofafhængige (fx metadonbehandlede). Såvel hashmisbrugeresom misbrugere af centralstimulerende stoffer, opioider m.fl. er medtaget i skønnet.Tabel 4.1.1. Skøn over antal stofmisbrugere i Danmark, 1996-20091996Skøn over stofmisbrugere i DK95 % konfidensintervalKilde: Sundhedsstyrelsen 201020.284_ 1.592+199824.394_ 1.937+200125.514_ 1.789+200326.468_ 1.590+200527.896_ 1.628+200933.074_ 1.923+

På trods af den statistiske usikkerhed, der er på estimaterne, er der en stigende tendensi det skønnede antal stofmisbrugere fra 2001 til 2009. Den statistiske usikkerhed iskønnene i alle år er beregnet som 95 % konfidensinterval. I 2009 betyder dette, atdet beregnede antal stofmisbrugere er 33.000 +/- 1.900 personer. Antal stofmisbrugerei 2009 skønnes dermed at være 33.000, heraf skønnes 10.900 af disse alene at værehashmisbrugere. Hvad angår hashmisbrugere alene, er antallet steget i perioden, idetdet skønnede antal hashmisbrugere i 2005 var 7.900.I de senere år har ”populationen” af stofmisbrugere i behandling, som blandt andetskønnet er beregnet ud fra, forandret sig (behandlingspopulationen beskrives i næsteafsnit). Der ses både en reel og proportionel nedgang i de stofmisbrugere, der sø-ger behandling for misbrug af opioider/heroin, samtidig med at flere og flere søgerbehandling for misbrug af hash og de centralstimulerende stoffer. Denne forskydningses især blandt de ”nye” i stofmisbrugsbehandlingen. Denne forskydning må formodesat afspejle hele stofmisbrugspopulationen, hvor flere i dag end tidligere er afhængige afhash og de centralstimulerende stoffer, mens færre er afhængige af opioider/heroin.

4.2 Omfanget af misbrug blandt hjemløseDer er i 2009 foretaget en særlig ”hjemløsetælling” der viser, at 70 % af de hjemløseder har været omfattet af tællingen, har et misbrug inden for mindst én af følgendefire kategorier: Alkohol, hash/khat, narkotika eller medicin. Andelen er højest blandtgadesovere og personer, der har overnattet på natvarmestuer. Henholdsvis 80 % og 82% i disse grupper har således et misbrug. Andelen med misbrug blandt dem, der harovernattet hos familie og venner, er med 71 % lige så høj som for herbergsbrugerne,hvor andelen er 70 %. Det understreger, at også de, som overnatter hos familie ellervenner, som de øvrige grupper, har betydelige sociale og/eller psykiske problemer.

foretage et skøn over antallet af injektionsmisbrugere ved at sammenholde DEADHEPmed Sundhedsstyrelsens register over Stofmisbrugere indskrevet i behandling (SIB)(Christensen et al 2009). Skønnet er baseret på et capture-recapture estimat med firekilder af injektionsmisbrugere: Nyindskrevne i behandlingsregisteret i hvert af årene2003 og 2005 samt registrerede i DEADHEP i 2006 (i alt 5126 personer). Skønnetblev stratificeret for alder, køn og geografisk region og beregnet ved hjælp af en log-lineær model.Ud fra beregningerne skønnes der aktuelt at være 13.000 aktive injektionsmisbrugerepå landsplan (sikkerhedsinterval på 10.066-16.821). Halvdelen findes øst for Storebæltog halvdelen i resten af landet. Mellem halvdelen og 2/3 er ikke kendt i behandlings-systemet.Som vist tidligere i dette kapitel, er Sundhedsstyrelsens samlede aktuelle skøn over an-tal stofmisbrugere 33.000, hvoraf knap 11.000 alene er hashmisbrugere. Da der skøn-nes at være 13.000 intravenøse stofmisbrugere i Danmark, skønnes det, at omkring2/3 af misbrugerne (hvor hashmisbrugerne altså ikke er medtaget) har et intravenøstmisbrug.De 13.000 intravenøse stofmisbrugere svarer til 3,6/1000 indbyggere mellem 15 og64 år i Danmark (95 %, sikkerhedsinterval på 2,8-4,6). Andelen af intravenøse stof-misbrugere i den danske befolkning svarer til andelen af intravenøse stofmisbrugere ide øvrige europæiske lande, på 1-5/1000 af de 15-64 årige (EMCDDA 2010).

5 Behandling af stofmisbrugDet er kommunerne, der visiterer til alle former for stofmisbrugsbehandling, uanset omder er tale om ambulant-, dag- eller døgnbehandling. Langt hovedparten af al behand-ling for stofmisbrug er rettet mod både selve stofmisbruget og de medfølgende socialeproblemer. Kommunerne har ansvaret for at sikre den fornødne sammenhæng mellemden sociale behandling og den lægelige behandling samt øvrige sociale støttetilbud.De fleste stofmisbrugere i behandling modtager ambulant behandling. Der tilbydesogså dagbehandling eller døgnbehandling, hvis den enkelte har brug for en mereintensiv indsats. Når en stofmisbruger modtager lægelig behandling, skal stofmisbruge-ren efter behov også modtage en social behandlingsindsats. Der skal dog altid ligge enbehandlingsplan for behandlingen.Antallet af stofmisbrugere i behandling har været støt stigende siden Sundhedsstyrelsenfor første gang i 1996 begyndte at registrere stofmisbrugere indskrevet i behandling.Fra 1996 til 2006 blev antallet af personer i behandling cirka tredoblet. Årsagen tilstigningen formodes i hovedtræk at skyldes behandlingsgarantiens indførelse samt enøget behandlingskapacitet. Fra 2006 til 2008 sås en nedgang i antal stofmisbrugerei behandling, hvilket formentligt i hovedtræk skyldes ændringer i registerpraksis ogovergangen til den nye SEI-registrering, som ændrede ind- og udskrivningsprocedu-ren. Hertil var registreringen i disse ”overgangsår” påvirket af, at kommunerne overtogansvaret for registreringen fra amterne ved årsskiftet 2006/2007. Fra 2008 til 2009 sesigen en stigning i stofmisbrugere indskrevet i behandling.Aktuelt er 13.700 stofmisbrugere registreret i Sundhedsstyrelsens register over stof-misbrugere i behandling (SIB). Heraf er 7.750 i substitutionsbehandling – enten medmetadon eller buprenorphin.På stofmisbrugsområdet indsamles i dag data i forskellige registre. Sundhedsstyrelsenindsamler data til ét register (SIB). Servicestyrelsen indhenter oplysninger til to (VBGSog DanRIS-ambulant), og Center for Rusmiddelforskning til ét register (DanRIS-døgn). For at forenkle indberetningen for kommunerne og undgå overlappende dataarbejdes aktuelt med at samle indberetningerne ét sted – under Servicestyrelsen. Måletmed sammenlægningen er en forenkling og afbureaukratisering på indberetningsom-rådet. Ved sammenlægningen forventes at opnås store fordele til gavn for såvel borger,behandlingssted, kommune, stat og forskning.

ling af stofmisbrugere for personer over 18 år og i særlige tilfælde unge under 18 år.Med garantien har en stofmisbruger krav på, at der skal iværksættes tilbud om socialbehandling senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen med anmodning om atkomme i behandling. Tidsfristen regnes fra den første personlige henvendelse medønske om at komme i behandling. Stofmisbrugere, der er visiteret til behandling, harret til at vælge mellem offentlige behandlingstilbud og godkendte private behandlings-tilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til, dvs. inden for rammerne afden beskrevne behandlingsplan.Udarbejdelse af handleplanen for hver enkelt stofmisbruger skal sikre sammenhængenmellem den sundhedsfaglige og den socialfaglige del af stofmisbrugsbehandlingen ogde sociale problemstillinger i øvrigt.Behandlingsplanerne skal understøtte den samlede handleplan, som tilgodeser bådesundhedsfaglige og socialfaglige forhold, og som danner rammen for samarbejds-processen med stofmisbrugeren. Af den sociale behandlingsplan skal det fremgå, hvadmålet med indsatsen skal være på både kortere og længere sigt, og hvilke aftaler derer indgået omkring forløbet. Misbrugsbehandling retter sig mod stofmisbrugerenssamlede livssituation. Derfor omfatter indsatsen både misbrugerens helbredsmæssigeog sociale problemstillinger og eventuelle problemstillinger med eksempelvis bolig,kriminalitet, arbejde og netværk.Social behandling for stofmisbrug hviler på en beslutning om et individuelt forløb,hvor stofmisbrugeren på baggrund af en faglig vurdering visiteres til et konkret be-handlingstilbud. Det forudsættes, at stofmisbrugerens egne ønsker til behandlingsfor-løbet tillægges stor betydning.Det påhviler kommunalbestyrelsen at tilbyde vederlagsfri lægelig behandling medafhængighedsskabende lægemidler til stofmisbrugere (substitutionsbehandling). Denneforpligtelse fremgår af sundhedslovens § 142, stk. 1. Det er ligeledes kommunalbesty-relsens ansvar at sikre den fornødne sammenhæng mellem den lægelige behandling ogden hermed forbundne psykosociale indsats og indsatsen mod de sociale problemer,stofmisbrugeren i øvrigt måtte have.Den lægelige behandlingsplan indgår som en del af den sociale handleplan og forud-sættes at være en integreret del af den enkelte kommunes samlede behandlings- ogomsorgstilbud til stofmisbrugeren.Den lægelige behandling for stofmisbrug omfatter primært undersøgelse for og be-handling af misbruget/afhængigheden. Herudover omfatter den lægelige behandlingaf stofmisbrugere undersøgelse for og sikring af behandling af de fysiske og psykiskeproblemstillinger knyttet til stofmisbruget. Indikationen for substitutionsbehandlingmed opioider er altid en lægefaglig vurdering.Med satspuljeaftalen for 2004 blev der iværksat midler til sikring af højere kvalitet imetadonbehandlingen, hvilket resulterede i udarbejdelsen af Sundhedsstyrelsens vej-ledning nr. 42 af 1. juli 2008 om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitu-tionsbehandling. Vejledningen er beskrevet i kapitel 7 i foreliggende rapport.

Den lægelige behandling af stofmisbrug har været et område præget af stor variation,blandt andet på grund af forskelle i lægernes faglige baggrund og de organisatoriskerammer for behandlingen. Med vejledningen foreligger nu samlede retningslinjer forselve substitutionsbehandlingen og en beskrivelse af de lægelige kerneydelser, somknytter sig til substitutionsbehandlingen. Formålet med vejledningen er at understøtteog styrke en helhedsorienteret sundhedsfaglig indsats gennem overordnede retningsli-nier. Vejledningen skal medvirke til at nedbringe sygeligheden og dødeligheden blandtstofmisbrugere ved at sikre en ensartet og acceptabel kvalitet i den lægelige behandling.Vejledningen vil i 2010 blive fulgt op af et kvalitetssikringsværktøj, hvor kommunerneårligt skal foretage registreringer og indberetninger til Sundhedsstyrelsen om de læge-lige kerneydelser, som er beskrevet i vejledningen. Se mere herom i kapitel 7.

5.2 Stofmisbrugere indskrevet i behandlingSundhedsstyrelsen har fra 1996 registreret alle stofmisbrugere, der indskrives i behand-ling. På baggrund af oplysninger fra ”Register over stofmisbrugere i behandling” (SIB),kan de personer, der søger hjælp for deres stofmisbrug, samt deres situation beskrives. Iregistret registreres alle former for behandlingsomfang dvs. både ambulant- og døgnbe-handling samt, hvilken behandlingstype (metadon, stoffri etc.) klienten modtager.I tabel 5.2.1 vises nogle udvalgte karakteristika ved de klienter, der blev indskrevet i 2009.Tabel 5.2.1. Klienter i stofmisbrugsbehandling med indskrivningsdato i 2009Antal klienter indskrevet i behandling i 2009Andel ikke behandlet tidligere (%)Andel af mænd/kvinder (%)Gennemsnitsalder mænd/kvinder (%)Opioider som hovedstof (%)*Hash som hovedstof (%)*Centralstimulerende stoffer som hovedstof (%)*Injektion hos tidligere behandlede heroinmisbrugere (%)Injektion hos ikke tidligere behandlede heroinmisbrugere (%)Lønindtægt %)Dagpenge (%)Kontanthjælp (%)Førtidspension (%)Anden indtægt samt uoplyst (%)Andel med selvstændig bolig (%)Andel enlige mænd/kvinder (%)Antal børn i hjemmet under 18 årAntal børn uden for hjemmet under 18 årUdenlandsk statsborgerskab (%)Kilde: Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling*Procent af dem, der opgiver et hovedstof5.2963578/2231/3135451434181434813225977/671.4745626

Misbrugets artFor første gang siden behandlingsregisteret blev etableret i 1996, ses i 2009, at heroinog andre opioider ikke længere er de hyppigst hovedstoffer blandt klienterne, der ind-skrives i behandling gennem året. I stedet er det i dag hash, som er det stof, som hyp-pigst angives som hovedstof blandt stofmisbrugere, der indskrives i behandling. Langtde fleste stofmisbrugere, der søger behandling, bruger dog flere stoffer. 44 % opgiver i2009 at have brugt mere end ét stof før indskrivningen. Andelen er faldet i forhold tilsidste år, hvor andelen lå på 51 %.De centralstimulerende stoffer, der er i fokus i unges eksperimenterende brug af stoffer,optræder i ringere omfang som hovedstof for misbrugere, der er indskrevet i behand-ling i 2009. Kun 9 % opgiver amfetamin, 5 % opgiver kokain, og knap 1 % opgiverecstasy9som hovedstof10. Disse stoffer bliver således hovedsageligt brugt som supple-ment. Hash var hovedstof for 45 % af de indskrevne og er samtidig et meget udbredtsidestof. Således har 21 % af de indskrevne i 2009 angivet at have hash som sidestof. Ialt 66 % af de indskrevne har således et hashmisbrug.

Alder og kønsfordelingI 2009 var der 78 % mænd og 22 % kvinder blandt stofmisbrugerne i behandling.Andelen af kvinder er dermed på niveau med tidligere år. Gennemsnitsalderen vedindskrivningen i 2008 var 31 år for både mænd og kvinder og dermed stort set uforan-dret i forhold til sidste år.Sociale baggrundsvariableOplysningerne om sociale baggrundsvariable tegner billedet af en marginaliseretgruppe med hensyn til tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse, boligsituation ogsocialt samliv.En stor del af klienterne er på overførselsindkomster, kun 14 % er beskæftigede,hvilket er lidt lavere end i 2008. Halvdelen er enten på dagpenge eller kontanthjælp.Samlet har 26 % en færdiggjort uddannelse ud over folkeskolen, og 9 % har forladtfolkeskolen før afgangseksamen i 9. klasse. Det lave uddannelsesniveau skal ses i lysetaf, at de fleste debuterer som stofmisbrugere i en ret ung alder. Også boligmæssigt erstofmisbrugerne dårligt stillede. Kun 59 % har selvstændig bolig, og 4 % er egentlig910Her opgjort som MDMA eller lignende.Procenterne er udregnet på basis af den del af behandlingspopulationen, som har angivet et hovedstof.

boligløse. Familiemæssigt levede en meget stor andel af såvel mandlige som kvindeligestofmisbrugere som enlige.I alt 1.474 børn boede sammen med en misbruger indskrevet i behandling i 2009,mens 562 børn under 18 år var anbragt uden for hjemmet. Mht. antal børn af stof-misbrugere i behandling – hjemmeboende som anbragte børn – er disse højere end detidligere år. Årsagen til stigningen kan formentlig i hovedtræk skyldes integration afklientadministrative systemer. Stofmisbrugere i behandling er efter kommunalrefor-men nu også et kommunalt anliggende, ligesom etc. klientens overførselsindkomsterog familieforhold. Disse nye integrerede administrative klientprocedurer har forbedretregistreringen mht. børnene og kan formentlig altså i hovedtræk forklare stigningen.

Udenlandske statsborgereEn mindre del af stofmisbrugere i behandling er udenlandske statsborgere, i alt 6 % i2009. Andelen af klienter i behandling med fremmed nationalitet svarer nogenlundetil andelen med fremmed nationalitet i befolkningen som helhed.Nytilkomne i behandlingRegister over stofmisbrugere i behandling giver informationer om, hvorvidt klienternetidligere har været indskrevet i behandling. Informationer om de nyindskrevne ersærligt interessante, da denne gruppe afspejler den seneste udvikling mht., hvilke stof-fer der bruges hvor, hvilke indtagelsesmåder, der dominerer i hvilke aldersgrupper etc.Med andre ord kan man følge nye tendenser over tid mht. misbruget og rekrutteringenhertil. I tabel 5.2.2 findes oplysninger om de nytilkomne.Tabel 5.2.2. Klienter indskrevet i behandling i året, som ikke har været i behandling for stofmisbrug tidligere, 2004-20092004Klienter der ikke er behandlettidligere1696ud af5212(33 %)M/K (%)Gennemsnitsalder M/KOpioider som hovedstof (%)*Hash som hovedstof (%)*Centralstimulerende stof som hovedstof (%)*Injektion hos heroinmisbrugere (%)77/2327/282447232120051578ud af5228(30 %)75/2527/281946201920061329ud af5426(24 %)76/2227/271550271820071515ud af4661(33 %)78/2228/2817522623**20081517ud af4700(32 %)74/2628/271556252220091827ud af5296(34 %)76/2428/2812651918

Hovedstof og indtagelsesmådeDer er en væsentlig større andel blandt de nytilkomne, der opgiver hash som hoved-stof, sammenlignet med de, der har været i behandling tidligere. Andelen, der opgi-ver hash som hovedstof blandt de nytilkomne er 65 % i 2009, hvilket er en stigningsammenlignet med tidligere år. Blandt de 1.827 nytilkomne med oplyst hovedstof harkun 12 % opioider som hovedstof, og 19 % opgiver at have et centralstimulerendehovedstof (i dette tilfælde amfetamin, kokain eller ecstasy), hvilket er lavere i forholdtil 2008, men en større andel end blandt behandlingspopulationen som helhed.Hvad angår indtagelsesmåden for heroin blandt de to ”klientgrupper”, er der ogsåforskel, da 18 % af de ikke tidligere behandlede oplyser at injicere stoffet, mens34 % af de tidligere behandlede har injiceret heroin. Forskellen på indtagelsesmådenmellem de to klientgrupper kan skyldes en ”kortere misbrugskarriere”, og at nytilkom-ne misbrugere af opioider for en dels vedkommende bruger rygeheroin.

Unge i stofmisbrugsbehandlingDe unge stofmisbrugere udgør en stadig stigende andel af samtlige stofmisbrugere ibehandling. Nedenfor er opdaterede tal i forlængelse af en særlig analyse, som Sund-hedsstyrelsen foretog i foråret 2005, baseret på udtræk af Sundhedsstyrelsens registerover stofmisbrugere i behandling (Sundhedsstyrelsen 2005).Fra 2003 til 2006 stiger antallet af unge mellem 18 og 29 år i behandling med5,4 %, fra 4.466 til 4.706. Fra 2006 til 2007 faldt antallet, hvilket formentlig skyldesde ændrede registerprocedurer. I 2009 er 4.613 unge mellem 18 og 29 år i behandling,hvilket er på niveau med 2006. Sammenholder man ungepopulationen i stofmisbrugs-behandling med det samlede antal danske unge i samme aldersgruppe, svarer 4.613 til,at 6,6 ud af 1.000 unge mellem 18 og 29 år er i behandling i 2009, hvilket er højere iforhold til tidligere år.Tabel 5.2.3. Fordeling på hovedstof for klienter indskrevet i 2003 og 2009 med kendt hovedstof (i procent)200318 – 24-årigeHashHeroinAmfetaminKokainEcstasyAndre opioiderBenzodiazepinerLSDAndet46,015,312,75,84,04,81,70,09,8Alle ibehandling25,630,25,84,41,220,12,10,010,518 – 24-årige704,511,94,90,73,42,00,22,52009Alle ibehandling45,216,08,55,20,319,42,302,8

Stofmisbrugere i substitutionsbehandlingSundhedsstyrelsen har tidligere opgjort antallet af personer i længerevarende metadon-behandling på baggrund af data fra ordinationsregisteret. Seneste opgjorte opgørelseherfra viste, at 5.700 personer i 2004 var i substitutionsbehandling med metadon. Iopgørelsen indgik oplysninger om antal personer i metadonbehandling indsat i Krimi-nalforsorgen samt antal personer uden CPR-nummer (Sundhedsstyrelsen 2008b).Fra 2008 baseres opgørelser om antallet af stofmisbrugere i substitutionsbehandling pådata indberettet til Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling (SIB).Da opgørelsesmetoden11og datagrundlaget12er forskelligt fra 2008 og frem sammen-lignet med årene før 2004, er resultaterne i de forskellige perioder ikke direkte sam-menlignelige.Opgørelsen fra Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling viser, atder blandt alle i stofmisbrugsbehandling er 7.275 personer i substitutionsbehandling i2009, hvilket er på niveau med 2008. Medtages data fra Kriminalforsorgen er det sam-lede antal personer i substitutionsbehandling enten med metadon eller buprenorphinpå knap 7.750 i 2009.Buprenorphin og metadon anvendes i substitutionsbehandlingen. I Sundhedsstyrel-sens reviderede vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler fra2008 er det blevet indskærpet, at buprenorphin bør anvendes som 1. valgs præparat tilopioidafhængige stofmisbrugere, som ikke tidligere har været i behandling, og i øvrigttilstræbes anvendt i videst muligt omfang i substitutionsbehandlingen.Antallet af personer i substitutionsbehandling med buprenorphin er steget. I 2009 varknap 1.200 personer i substitutionsbehandling med buprenorphin mod 950 personer i2008. Flere unge under 30 år er i substitutionsbehandling med buprenorphin sam-menlignet med personer i de ældre aldersgrupper. Hermed falder andelen af personer ibehandling med buprenorphin med alderen, jf. figur 5.2.1.

Som det fremgår af tabel 5.3.1, ses et fald i antal indskrevne i 2009 i forhold til 2008,mens antal indskrivninger i døgnbehandling i 2009 er på niveau med antal indskriv-ninger i 2007. Gennemsnitsalderen for stofmisbrugere i døgnbehandling er konstantgennem årene, og er 33 år i 2009. Andelen af kvinder synes ligeledes at være stabil overhele perioden.I forhold til 2008 er der enkelte ændringer i klienternes stofforbrug i måneden indenindskrivning. I 2009 ses en signifikant reduktion i brugen af heroin, metadon samtnerve-/sovemedicin, endvidere er antallet af dage med injektion som indtagelsesmådefaldet signifikant. Brugen af andre opiater, centralstimulerende stoffer, cannabis ogstorforbrug af alkohol inden indskrivning er derimod uændrede fra 2008 til 200914.Tabel 5.3.2. Andel brugere af opioider og centralstimulerende stoffer i måneden op til indskrivning i døgnbehandling fra 2001-2009 (i procent)2001N=636OpioiderCentralstimulerendestoffer76472002N=74075492003N=102671482004N=132567522005N=113670502006N=99664502007N=80265512008N=97061502009N=9365851

Gennemførelse og belastningsgradAndelen af klienter, der gennemfører døgnbehandling som planlagt, er steget fra 41% i 2004 til 50 % i 2007 og 52 % i 2009. Antal indskrivningsdage i gennemsnit pr.behandlingsforløb er endvidere steget i perioden, og var 114 dage i 2004, 123 dage i2007, og 139 dage i 2008. Fra 2008 til 2009 ses dog et lille fald fra 139 til 133 dage igennemsnit pr. behandlingsforløb, hvilket dog stadig er højere end i årene før 2008.I 2008 og 2009 havde døgnbehandlingsinstitutionerne udfyldt EuropASI-skema påhenholdsvis 68 % og 74 % af klienterne indskrevet i året. Ud fra ASI-skemaet ses bl.a.den sociale belastning, herunder boligforhold og forsørgelse, og klienternes psykiskebelastning kan endvidere beregnes.Sammenlignet med 2008 ses i 2009 en større belastningsgrad, hvad angår klienternesbolig- og indkomstforhold. 44 % af klienterne havde selvstændig bolig i 2008, mendenne andel var faldet til 41 % i 2009. Hertil kommer, at andelen af indskrevne udenbolig faldt fra 9 % i 2008 til 7 % i 2009. Hvad angår indtægtskilde, faldt andelen afklienter med lønindkomst de sidste 30 dage inden indskrivning fra 9 % i 2008 til 6% i 2009, og andelen af klienter, der fik kontanthjælp, steg fra 37 % til 42 % i sammeperiode. Positivt ses dog, at andelen af klienter, der oplyser en hovedindkomst fra il-legale aktiviteter, er faldet fra 6 % i 2008 til 3 % i 2009.Der ses kun en mindre ændring i klienternes psykiske belastning ved indskrivning idøgnbehandling fra en ASI-score på 0,48 i 2008 til 0,46 i 2009.De i alt 1259 indskrivninger i 2009, kommer fra 88 ud af de 98 danske kommuner.

5.4 Øvrige tiltag vedrørende stofmisbrugsbehandlingenRegeringen har fra 2007 til 2010 gennemført et kvalitetsløft på stofmisbrugsområdetmed henblik på at sikre, at stofmisbrugere får en korrekt sagsbehandling samt en kva-lificeret stofmisbrugsbehandling. Kvalitetsløftsindsatsen har omfattet en række initia-tiver, der tilsammen har medvirket til at opkvalificere fagpersoner på stofmisbrugs-området. Senest er bogen ”Stofmisbrug i et socialfagligt perspektiv” blevet udgivet ogdistribueret i april 2010 til misbrugsbehandlere, visitatorer, sagsbehandlere og andrefagfolk, der arbejder professionelt med stofmisbrug. Bogen giver overblik, viden og stoftil refleksion og inspiration til det daglige arbejde på stofmisbrugsområdet. Samtidiger hæftet ”God sagsbehandling på stofmisbrugsområdet – metodehæfte til fagpersoneromkring mennesker med et stofmisbrug” blevet udgivet til samme målgruppe. Endeliger der i foråret 2010 blevet afholdt en stofmisbrugskonference for 400 fagpersoner påstofmisbrugsområdet om aktuelle temaer i forhold til den sociale stofmisbrugsindsats.

18 år, der har problemer med rusmidler. Via hjemmeside og konferencer kan lærere,SSP-medarbejdere, ungekonsulenter og andre fagfolk få information om, hvilke pro-blemstillinger der gør sig gældende for unge med rusmiddelproblemer, ligesom de kanfå viden om lovgivning på området og redskaber til at arbejde med de unge. Centrettilbyder også særligt tilrettelagte forløb i enkeltkommuner med fokus på optimeringaf det tværfaglige samarbejde. Formålet er, at fagfolk skal blive bedre til at opsporeunge med rusmiddelproblemer samt igangsætte eller under-støtte en indsats over forde unge. Det nationale videnscenter Unges Misbrug er et initiativ under Regeringensstrategi Lige Muligheder fra 2007 (se også afsnit 3.2).

Hash- og kokainprojektFor at imødekomme behovet for at udvikle behandlingsmetoder over for nye grupperaf misbrugere blev der i 2006 med accept fra de daværende satspuljeordførere bevilgetøkonomisk støtte på ca. 9 mio. kr. over en tre årig periode til et projekt i KøbenhavnsKommune kaldet Hash- og Kokainprojektet. Projektet startede i 2007.Hash- og kokainprojektet er – efter en projektperiode på 3 år – nu implementeret somet fast behandlingstilbud til nye grupper af misbrugere i Københavns Kommune. Derer udviklet et gruppebehandlingskoncept, der er baseret på den motiverende samtaleog kognitive og løsningsfokuserede metoder. I projektperioden var der mulighed for atdeltage i grupper om aftenen for dem, der er i arbejde eller studerende, eller i daggrup-per, hvor deltagerne er lidt mere belastede. Metoden er beskrevet i et arbejdskatalog.Erfaringerne fra forsøgsperioden er, at det er lykkedes at få kontakt med brugere, somman kun i begrænset omfang havde set i behandlingssystemet, uanset et langvarigtmisbrug af hash og/eller kokain.Den typiske deltager i gruppebehandlingen er en mand i beskæftigelse eller under uddan-nelse, mellem 30 og 35 år, med et misbrug af hash eller kokain. Som kokainmisbruger harhan brugt stoffet i 10-12 år, som hashmisbruger har han brugt stoffet i 18-20 år, indenhan søger behandling. Han kan have symptomer på psykiske forstyrrelser som depressionog opmærksomhedsproblemer, men symptomerne synes ikke at være så alvorlige, at derer tale om diagnosticerede psykiske afvigelser. Hans problemer er centreret omkring hansmisbrug af stoffer. Uanset dette er det også karakteristisk for disse brugergrupper, at destort set ikke er tidligere dømt eller har tidligere eller aktuel erfaring med kriminalitet.Det er karakteristisk for deltagerne – uanset at der er tale om hash eller kokain-misbrug – at deres tilværelse udadtil har syntes upåvirket af deres forbrugsvaner, menindadtil har deres tilværelse været underkastet et stort pres. De har levet et almindeligtliv – uden at leve et almindeligt liv.I løbet af behandlingen på ca. 4 måneder blev 38 % af deltagerne i aftengrupperne og30 % af deltagerne i daggrupperne stoffrie. Yderligere reducerede hhv. 15 og 16 % afdeltagerne i de to gruppetyper deres stofbrug. Over halvdelen blev i projektet i mereend 3 måneder, og 53 % deltog i mere end 7 gruppesessioner.Et udvalg af deltagerne blev interviewet efter behandlingen var afsluttet. I disse inter-view gav de udtryk for, hvad de havde fået med sig fra projektet, som kunne hjælpe

6 Sundhedsrelaterede konsekvenser somfølge af stofmisbrugEn række sundhedsmæssige problemer og konsekvenser kommer i kølvandet på stof-misbrug. Stofmisbrugere har en stærkt forhøjet dødelighed generelt på grund af for-giftninger og sygdomme, herunder hiv og hepatitis, og stofmisbrugere, der er løsladtfra fængslerne, har en særlig høj dødelighed kort tid efter løsladelsen.Antallet af narkotikarelaterede dødsfald opgøres i to parallelle registre – i Rigspolitietsregister og i Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister. Sidstnævnte register benyttes tileuropæisk sammenligning og er baseret på fælles europæisk definition.Antallet af narkotikarelaterede dødsfald er faldet de senere år. Fra 2008 til 2009 ses dogen markant stigning i antal dødsfald registreret i Rigspolitiets register. Analyser af dissedødsfald gennem årene viser, at der hovedsagligt er tale om forgiftningsdødsfald somfølge af et blandingsmisbrug. Ifølge Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister har antal-let af narkotikarelaterede dødsfald været jævnt faldende siden 2006. Opgørelserne afde narkotikarelaterede dødsfald viser således i det store hele en faldende tendens indtil2008. Det forhold, at begge registre beskriver samme udvikling, bestyrker, at det reelter tale om en faldende tendens.Stofmisbrugere er ofte smittede med blodoverførte infektionssygdomme som følgeaf intravenøst stofbrug og seksuel aktivitet uden kondom. På baggrund af forskelligeundersøgelser skønnes det, at op til 75 % af stofmisbrugere er smittet med hepatitis C,mens ca. 35 % er smittet med hepatitis B. Under 5 % er smittet med hiv.Psykiske lidelser hos stofmisbrugere er hyppige, idet stofmisbrug ofte optræder sam-men med egentlig psykisk sygdom eller psykiske problemer i form af panikreaktioner,angstanfald, depressioner og personlighedsforstyrrelser og lignende. Opgørelser overpsykiatriske indlæggelser viser, at der er sket en stigning gennem årene i antal patienter,der indlægges i psykiatrisk behandling, hvor stofmisbrug er medvirkende faktor vedindlæggelserne (dobbeltdiagnoser).For at undersøge omfanget af henvendelser med forgiftninger på landets skadestuerefter indtagelse af illegale stoffer er der udarbejdet en særlig opgørelse over de regi-strerede forgiftninger på de somatiske og psykiatriske skadestuer. En formodet under-rapportering af disse forgiftninger betyder, at der er tale om en minimumsopgørelse.Opgørelsen dokumenterer, at der sker en jævn stigning i disse år af personer, der årligtkommer på landets skadestuer som følge af en forgiftning med illegale stoffer. Især decentralstimulerende stoffer er forgiftningsårsag blandt de helt unge, mens opioider,herunder heroin og metadon, er forgiftningsårsag blandt de lidt ældre.

ligsyn, og hvor der samtidig foreligger oplysninger om et stofmisbrug. Det drejer sigfx om dødfundne, pludselig uventede døde, ulykker – herunder forgiftninger, drab ogselvmord. Dødsfald forårsaget af forgiftning eller anden ulykke, hvor den pågældendehavde indtaget narkotika, vil således blandt andet blive registreret i Rigspolitiets regi-ster.Parallelt med Rigspolitiets register har Sundhedsstyrelsen siden 1995 offentliggjort enstatistikserie over narkotikarelaterede dødsfald. Opgørelsen baserer sig på oplysningerhentet fra Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister og omfatter de dødsfald, som efterden fælles EU definition (Selection B) er narkotikarelaterede.Forskellene mellem tallene i Rigspolitiets register over narkotikarelaterede dødsfald ogSundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister skyldes både forskelle i dødsfalds-populationerog forskelle i definitioner af et narkotikarelateret dødsfald. Eksempelvis findes i Rigs-politiets register kun dødsfald, hvor der er foretaget medikolegalt ligsyn, hvorimod alledødsfald i Danmark registreres i Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister.I forbindelse med at det europæiske narkotikaovervågningscenter, EMCDDA, årligtoffentliggør sammenligningsdata over de narkotikarelaterede dødsfald på europæiskplan, er det i store træk data fra landenes dødsårsagsregister (som det er fra Danmark),der benyttes, og benævnes som den ”nationale definition”. På den baggrund børsammenligninger med andre europæiske lande baseres på data fra Sundhedsstyrelsensdødsårsagsregister. I en dansk sammenhæng er Rigspolitiets register over narkotikare-laterede dødsfald en vigtig kilde til beskrivelsen af udviklingen over tid og indeholderspecifikke oplysninger om forgiftninger. Men da der i Rigspolitiets register anvendesen anden og bredere definition af narkotikarelaterede dødsfald, og registreringen des-uden er begrænset til at omfatte de medikolegale dødsfald, kan disse data ikke brugestil europæiske sammenligninger.Som det fremgår af opgørelser af de narkotikarelaterede dødsfald, registreret både iSundhedsstyrelsens Dødsårssagsregister og i opgørelsen fra Rigspolitiet, ses i det storehele en faldende tendens i antallet af narkotikarelaterede dødsfald indtil 2008. Detforhold, at begge registre beskriver samme udvikling, bestyrker, at der reelt var tale omen faldende tendens.

Sundhedsstyrelsens opgørelse, baseret på dødsårsagsregisteretI opgørelsen fra Dødsårsagsregisteret er den europæiske definition af de narkotikare-laterede dødsfald anvendt (EMCDDA 2005). Her medregnes dødsfald, der er kodetsom dødsfald som følge af skadelig brug af stoffer eller afhængighed og stofpsykoser,samt dødsfald som følge af forgiftning (tilsigtet og utilsigtet forgiftning). Dødsfald somfølge af trafikulykker eller andre uheld, hvor illegale stoffer var medvirkende, er ikkemedtaget her, men derimod i Rigspolitiets register.Figur 6.1.1 viser udviklingen af narkotikarelaterede dødsfald registreret i Sundhedssty-relsens Dødsårsagsregister for perioden 1995-200815.

Rigspolitiets registerFra midten af 90´erne (figur 6.1.2) har antallet af dødsfald registreret i Rigspolitietsregister ligget nogenlunde konstant, dog med årlige udsving (se tabel 6.1.1 i annekset).I 2009 blev der registreret 276 narkotikarelaterede dødsfald, hvilket er det højeste antalde seneste år. Af de 276 dødsfald var 79 % mænd (217), og 21 % var kvinder (59).Antallet af narkotikarelaterede dødsfald har været faldene fra 275 i 2005 til henholds-vis 266 i 2006, 260 i 2007 og 239 i 2008. Efter senere års faldende tendens er antalletaf narkotikarelaterede dødsfald i 2009 igen på samme niveau som i 2005.Gennemsnitsalderen ved død er i mange år steget. I 1993 var gennemsnitsalderen 33år, mens den i 2009 var steget til 39,6 år. Gennemsnitsalderen ved død for mænd er i2009 39,2 år, mens den for kvinder er 40,8 år. Ca. 20 % af samtlige narkotikarelate-rede dødsfald årligt sker blandt de unge under 30 år.

Ud af de 276 dødsfald i 2009 skyldtes 75 % (206) forgiftninger med et eller flere stoffer.Som tabel 6.1.3. nedenfor viser, skyldtes 36 % af forgiftningerne (75 ud af 206) heroin/morfin eller heroin/morfin i kombination med et andet stof, mens 47 % af forgiftninger-ne (96 ud af 206) metadon eller metadon i kombination med et andet stof. I alt 6 af for-giftningsdødsfaldene i 2009 skyldtes forgiftning med enten amfetamin (4) eller kokain(2). 70 af de 276 narkotikarelaterede dødsfald skyldtes anden form for narkotikarelateretdød – fx vold, anden ulykke end forgiftning, sygdom eller en ukendt dødsårsag.Tabel 6.1.3. Forgiftningsdødsfald blandt stofmisbrugere i pågældende år grupperet efter den formodede væsentligste dødsårsag.Tal i parentes er procent1991Heroin/morfinMetadonAndetForgiftninger i altKilde: Rigspolitiet, 201094 (57)51 (31)9 (12)154 (100)1997153 (71)46 (21)17 (8)216 (100)200360 (30)97 (49)41 (31)198 (100)200481 (38)95 (44)38 (18)214 (100)200577 (37)89 (43)40 (20)206 (100)200683 (37)92 (42)46 (21)221 (100)200769 (34)84 (41)52 (25)205 (100)200870 (36)82 (42)43 (22)195 (100)200975 (36)96 (47)35 (17)206 (100)

Endelig har der siden 1997 været en kraftig stigning i andelen af dødsfald, hvor for-giftning med ”andet” er angivet som den primære årsag. Gruppen af ”andet” indehol-der stoffer såsom amfetamin, kokain og andre (stærke) opioider. Fra perioden 2007til 2009 ses dog et lille fald i både antallet og andelen af disse typer dødsfald. I 2009gjaldt det, at der under kategorien ”andet” blandt andet var følgende forgiftningsdøds-fald; amfetamin: 4, kokain: 2, ketobemidon: 1, andre opioder(stærke): 3, antidepres-siva: 2, andet fx GHB og ketamin: 416.Det bør fremhæves, at det stof, som angives i venstre kolonne i tabel 6.1.3., er det stof,som af retsmedicinerne er klassificeret som hovedårsag til forgiftningen. I langt de fle-ste forgiftningsdødsfald er der tale om, at flere stoffer samtidig medvirker til forgiftnin-gen – det vil sige at mere end ét stof blev fundet i en dødelig dosis. Ligeledes er andrestoffer, som også kan påvises hos den afdøde, såsom benzodizepiner, alkohol m.m.,medtaget. I nedenstående figur 6.1.3 ses antallet af påviste stoffer i gennemsnit i blodethos de afdøde narkotikadøde i forskellige aldersgrupper.Figur 6.1.3. Antal stoffer påvist blandt forgiftningsdødsfald i 2009 i gennemsnit i forskellige aldersgrupper

6.2 Forgiftninger med illegale stofferUdtrækket fra Landspatientregisteret (LPR) omfatter patienter med forgiftning somaktionsdiagnose, registreret på landets somatiske eller psykiatriske skadestuer samtblandt patienter, som har været indlagt med forgiftninger uden først at have været ikontakt med en skadestue. Af tabel 6.2.1 i annekset fremgår omfanget og udviklingenaf de registrerede intoksikationer17og forgiftninger med de forskellige illegale stof-fer fra 1999 til 2009. Fra 2000 ændrede kodningspraksis sig ved, at det herefter blevmuligt at specificere forgiftninger med amfetamin og khat. En formodet underrappor-tering af disse forgiftninger betyder, at der er tale om en minimumsopgørelse.Der er årligt registreret mellem 1128 og 1662 henvendelser med forgiftninger medillegale stoffer fra 1999 til 2009. Mens der fra 1999 til 2005 er tale om stabilitet i antalforgiftninger, ses en stigende tendens fra 1262 forgiftninger i 2005 til 1662 forgift-ninger i 2009, hvilket svarer til en stigning på 32 % i perioden. Stigningen ses isærsom følge af indtag af opioider (heroin, metadon m.m.), de centralstimulerende stoffer(amfetamin, kokain mm) samt hash. Tallene er som nævnt usikre og skal læses medforbehold på grund af diagnostiske og andre fejlkilder.17Man har inden for psykiatrien valgt at anvende begrebet ”akut intoksikation” til diagnosticering af psykiske lidelser og ad-færdsmæssige forstyrrelser forårsaget af psykoaktive stoffer. Med dette begreb skelnes ikke klart imellem rus og forgiftning ibiomedicinsk forstand, men med et fjerdeciffer kan angives komplikationer af varierende grad for intoksikationer (ukompliceret,med fysisk traume, med andre somatiske komplikationer, med delirium, med perceptionsforvrængninger og med koma).

Som tabel 6.2.2. nedenfor viser, sker de fleste forgiftninger med opioider ikke over-raskende overvejende blandt personer over 30 år og er yderst sjældne blandt de heltunge. Modsat ses forgiftninger med hallucinogener og centralstimulerende stofferhyppigst blandt de unge. Henholdsvis 70 % og 60 % af samtlige forgiftninger medhallucinogener og centralstimulerende stoffer er registreret blandt unge under 24 år.2.704 (18 %) forgiftninger i perioden indtraf blandt unge under 20 år. Forgiftningermed centralstimulerende stoffer er hyppigst forekommende blandt unge, efterfulgt afet blandingsmisbrug eller stoffer, der ikke specificeres.Tabel 6.2.2. Sygehuskontakter efter intoksikationer og forgiftninger med de forskellige illegale stoffer i alle 11 undersøgelsesår(1999-2009) fordelt på forskellige aldersgrupper< 20 årOpioiderCentralstimulerende stofferSvampe og hallucinogenerCannabisBlandingsmisbrug og uspecificeretI altKilde: Sundhedsstyrelsens Landspatientregister, udtræk maj 20101981016112382996270420-24 år41098585328999280725-29 år642524351947722167≥ 30 år32237924829231837538

6.3 Narkotikarelaterede infektionssygdommeHiv/aidsDen danske indsats mod hiv bygger på frivillighed, anonymitet, åbenhed, direkte ogærlig information samt tryghed for den enkelte i kontakten med sundhedsmyndighe-derne. Derfor er hiv-testning frivillig, og hiv-smittede rapporteres anonymt. I hiv-meldesystemet indgår køn, alder, oplysninger om eventuel tidligere hiv-test og risiko-adfærd samt formodet smittemåde. Aids anmeldes med personoplysninger.I tabel 6.3.1 i annekset ses antallet af anmeldte nypåviste hiv-positive og heraf antalletaf intravenøse stofmisbrugere de sidste ti år18. Antallet af nypåviste hiv-positive har va-rieret fra år til år, og det samme gælder antallet af smittede, hvor smittekilden antagesat være intravenøst stofmisbrug. I 2009 var 6 % (15 personer) af de nydiagnostiseredehiv-positive intravenøse stofmisbrugere. Andelen har ligget på mellem 4 og 11 % desidste ti år.Andelen af nyanmeldte aids-tilfælde, hvor smittekilden anses at være intravenøststofmisbrug, har ligget relativt stabilt omkring 10 %. I 2009 var 10 % af de anmeld-te aids-tilfælde fundet hos intravenøse stofbrugere, hvilket udgjorde 3 ud af i alt 30personer.18Tallene fra tidligere år er blevet korrigeret og opdateret, således at de afviger en smule fra opgørelser i tidligere årsrapporter.Statens Serum Institut.

Hepatitis A, B og CTrods mindre udsving synes der de senere år at være sket et fald i antallet af registreredeakutte tilfælde af hepatitis i hele befolkningen (tabel 6.3.2. i annekset). I samme pe-riode har andelen af akutte tilfælde af hepatitis, hvor den smittede har været intravenøsstofmisbruger, ligget omkring 1 % ved hepatitis A, varieret mellem 5 % og 35 % vedhepatitis B, og varieret fra 29 % til 85 % ved hepatitis C. Antallet af anmeldte tilfældeer dog så små, at procentangivelsen skal læses med forbehold. Da hepatitis C oftester asymptomatisk i den akutte fase, er anmeldte tilfælde af akut hepatitis C et groftunderestimat af den faktiske forekomst af hepatitis C. Derfor er der i opgørelsen ogsåmedtaget antal tilfælde anmeldt med kronisk hepatitis C.Undersøgelser over udbredelse af infektionssygdommeSom led i kvalificering, harmonisering og kortlægning af forekomsten af infektions-sygdomme blandt stofmisbrugere i EU har Sundhedsstyrelsen i perioden 2004-2008støttet et forskningsprojekt til undersøgelse af udbredelsen af infektionssygdommeblandt stofmisbrugere19. Der er undersøgt for forekomsten af hiv og hepatitis B og Cblandt de narkotikarelaterede dødsfald (ca. 250 årligt), som bliver registreret i Rigspo-litiets register.Analyseresultater fra den 5-årige undersøgelse har vist, at forekomsten af hepatitisB og C blandt stofmisbrugere over de senere år er nogenlunde konstant og muligvisfaldende, samt at forekomsten af hiv blandt stofmisbrugere er uændret og relativt lav.Afhængigt af undersøgelsesår var ca. halvdelen af de undersøgte positive for antistoffermod hepatitis C, mens ca. 1/4 var positive for hepatitis B (anti-HBc), og 1/4 var be-skyttet mod hepatitis B (anti-HBs positive). Hiv infektion i undersøgelsespopulationenvar nogenlunde uændret i perioden og under 4 %.

6.4 Stofmisbrugere i psykiatrisk behandlingPsykiske lidelser hos stofmisbrugere er velkendt, idet stofmisbrug ofte optræder sam-men med egentlig psykisk sygdom eller psykiske problemer i form af panikreaktioner,angstanfald, depressioner og personlighedsforstyrrelser og lign.I 2009 blev i alt 5464 personer indlagt på psykiatriske hospitaler med en stofrelate-ret hoved- eller bidiagnose (dobbeltdiagnose). Dette er flere end i de foregående år(4954 personer i 2008). Antallet af personer indlagt med bidiagnoser alene relateret tilstofbrug er som tidligere år stadig stigende og udgjorde 3718 i 2009 (3418 personer i2008). Antallet af personer indlagt med stofrelaterede hoveddiagnoser i 2009 udgjorde1746 personer, hvilket også er lidt flere sammenlignet med tidligere år (1536 i 2008).Antal personer og antal indlæggelser med bi- eller hoveddiagnoser er vist i tabeller iannekset samt illustreret ved figurer nedenfor.Over de seneste 10 år har personer med hoveddiagnoser i relation til ”blandingsbrug”(muliple eller andre psykoaktive stoffer) været den største gruppe. Næst hyppigstses personer med cannabisrelateret hoveddiagnose, som i 2009 omfattede 32 % af19Initiativet til undersøgelsen er taget i den nationale ”nøgle-indikator-gruppe for infektionssygdomme” og medlem af gruppen,speciallæge, Ph.d Peer Brehm Christensen er projektleder for undersøgelsen. Resultaterne af undersøgelsen for 2004 er public-eret i European Journal of Epidmiology 2006;21:383-387.

7 Sundhedsmæssige indsatserMisbrug af rusmidler har meget ofte alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser i form afomfattende fysiske og psykiske helbredsskader, som dels kan være livstruende og delsudvikle sig til en kronisk sygdomstilstand.Stofmisbrugere har en stærk øget forekomst af psykiatriske lidelser, og psykisk sygepatienter misbruger i betydeligt omfang rusmidler. En psykiatrisk lidelse kan gøre detsvært at gennemføre en behandling for misbrugsproblemer, og misbrug kan vedlige-holde og forværre en psykiatrisk grundlidelse. Oftest er der tale om komplekse tilstan-de og komplekse årsagssammenhænge.Stofmisbrugere har også en stærkt øget somatisk sygelighed samt meget højere døde-lighed end baggrundsbefolkningen. Mange sygdomme, som stofmisbrugeren pådragersig, opstår som følge af usteril og skadevoldende intravenøst indtag, såsom de smit-somme sygdomme leverbetændelser og hiv. Hertil kommer hyppige sygdomme blandtstofmisbrugere i form af blodpropper og blodforgiftninger samt komplikationer såsomamputationer af ben og arme eller hjerteklapbetændelse. Også andre lidelser såsomsom fx tandsygdomme, traumer, lungesygdomme, TB og underlivssygdomme ses oftehos misbrugerne. Dette er lidelser, der ikke direkte er forårsaget af misbruget, men erforbundet med den særlige livsstil, som ofte ses i forbindelse med et aktivt stofmisbrug.Stofmisbrug er i en del tilfælde en kronisk tilstand eller lidelse, hvor helbredelse i formaf stoffrihed langt fra altid kan forventes, men hvor behandling og andre foranstalt-ninger kan lindre og reducere skadevirkninger. Skadesreduktion og særlige målrettedesundhedsfaglige tilbud er derfor i høj grad et integreret element i narkotikapolitikken.Regeringen har med satspuljeaftalerne de senere år afsat midler til iværksættelse af enrække forskellige sundhedsfaglige tilbud og skadereducerende tiltag til stofmisbrugernei og uden for det etablerede stofmisbrugsbehandlingssystem.

Fokus for indsatser de senere år har været rettet mod iværksættelse af en række sund-hedsfremmende indsatser til at begrænse de skader, som er forbundet med at haveet misbrug og sikre, at stofmisbrugerne kan få den sundhedsfaglige rådgivning ogbehandling, de har behov for.Via satspuljeaftalerne har regeringen blandt andet medvirket til, at stofmisbrugeresiden 2004 har kunnet tilbydes gratis vaccination med hepatitis A og B (Indenrigs- ogSundhedsministeriet 2006). Hertil kommer iværksættelsen af ordning med tilsætningaf vandampuller til de sprøjtesæt, der i forvejen uddeles til stofmisbrugerne.Der er i disse år ligeledes fokus på at højne kvaliteten i den sundhedsfaglige stofmis-brugsbehandling. Dels har Sundhedsstyrelsen i 2008 udarbejdet en vejledning omden lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling (Ministeriet forSundhed og Forebyggelse 2008), og dels er i 2010 indført behandling med heroin somen mulig behandlingsform til en begrænset gruppe af stofmisbrugere. Vejledningen om

7.2 Forebyggelse af narkotikarelaterede dødsfald,infektionssygdomme og psykisk sygdomDer er som nævnt i de senere år arbejdet med at gennemføre en kvalitetssikring ogudvikling af substitutionsbehandlingen i Danmark. I praksis iværksatte Sundhedssty-relsen en fremadrettet gennemgang af hele den lægelige behandling af stofmisbrugerei substitutionsbehandling, der udmøntede sig i vejledningen om den lægelige behand-ling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling.Vejledningen skal medvirke til at nedbringe sygeligheden og dødeligheden blandtstofmisbrugere ved at sikre en ensartet og acceptabel kvalitet i de væsentligste lægeligekerneydelser, der knytter sig til substitutionsbehandlingen af opioidafhængige. Formå-let med vejledningen er således at understøtte og styrke den helhedsorienterede indsatsgennem retningslinjer for selve substitutionsbehandlingen og en beskrivelse af de læge-lige kerneydelser, som knytter sig til behandlingen. Vejledningen omfatter retningslin-jer for den lægelige behandling af stofmisbrugere på en række områder. Se yderligereom vejledningen i kapitel 11 i foreliggende rapport.Med udgangspunkt i 10 indikatorer for de væsentligste lægelige kerneydelser vilSundhedsstyrelsen inden udgangen af 2010 have etableret et kvalitetssikrings-værktøj,hvor kommunerne i form af en årlig elektronisk indberetning til Sundhedsstyrelsenregistrerer aktiviteterne lokalt. Såvel kommunerne selv som Sundhedsstyrelsen vil meddenne indberetning få et overblik over den lægelige behandling på området, og der vilherudover skabes mulighed for en fremadrettet kvalitetssikring af den sundhedsfagligeindsats over for stofmisbrugerne.

7.3 Forebyggelse og behandling af infektionssygdommeSundhedsstyrelsen udarbejdede i 2007 en handlingsplan til forebyggelse af hepatitis C.Planens gennemførelse blev finansieret af satspuljeaftalerne i 2006.I handlingsplanen anbefales, at kommunerne skal sikre, at målgruppen systematisk blivertilbudt dels forebyggende foranstaltninger i form af oplysning og rådgivning om forebyg-gelse af blodbåren smitte til stofmisbrugere, hvad enten de findes smittede eller ej, delsscreening for hepatitis A, B og C samt hiv, dels vaccination mod hepatitis A og B, samtendelig henvisning til behandling. Målgruppen er alle intravenøse stofmisbrugere, derer indskrevet i behandling. Det gælder også stofmisbrugere, der kun en enkelt gang harinjiceret sig og dermed måske ikke opfatter sig som egentlig intravenøs stofmisbruger.

Handlingsplanens tilsigtede effekt er både primær og sekundær forebyggelse, idetscreening og rådgivning skal bevidstgøre både smittede og ikke smittede om smitteri-sikoen generelt, samt at clearing af virus i kroppen ved behandling af allerede smittedevil reducere risikoen for, at disse stofmisbrugere overfører virus videre til ikke smittede.Endelig er det en tilsigtet effekt, at der kan iværksættes relevante behandlinger til smit-tede med hepatitis C, og at vaccination mod hepatitis A og B vil beskytte helbredstil-standen, hvis man er smittet med hepatitis C.I forlængelse af handlingsplanen er Sundhedsstyrelsen i gang med at etablere et indbe-retningssystem til brug for monitorering af kommunernes indsats og ydelser. Indberet-ningsordningen forventes klar inden udgangen af 2010.For at kortlægge omfanget af allerede gennemførte tiltag i kommunerne som følge afhandlingsplanen fra 2007 og inden det ovenfor nævnte indberetningssystem er klart,bad Sundhedsstyrelsen kommunerne i 2009 om en mere kvalitativ status for den fakti-ske implementering af handlingsplanen. 85 % af kommunerne meldte tilbage til Sund-hedsstyrelsen herom. På de fire hovedparametre (rådgivning, screening, vaccination oghenvisning) var stort set alle af de responderende kommuner i gang. Også vedrørendedet femte og sjette formål (dokumentation og tovholderfunktionen) var flertallet afdisse kommuner aktive eller opmærksomme på en snarlig implementering. Samlet setses således foreløbig en god målopfyldelse i forhold til handlingsplanens anvisninger.

SprøjtebytteordningerKL (Kommunernes Landsforening) har på baggrund af en anmodning fra det davæ-rende ministerium for sundhed og forebyggelse i sommeren 2009 undersøgt udbredel-sen af sprøjtebytteordninger i landets kommuner. KL har i redegørelsen konkluderet,at antallet af stofmisbrugere, som har adgang til rent værktøj, er højt. Dette skyldes, atalle de store kommuner, som har et relativt stort antal stofmisbrugere, udleverer rentværktøj. Undersøgelsen er ikke opdelt på kommuneniveau, men KL har vurderet, atundersøgelsen giver et dækkende billede af kommunernes praksis.Udleveringen af rent værktøj foregår typisk via misbrugscentrene, de lokale apoteker,væresteder/varmestuer eller herberg. Nogle få steder er opsat automater, hvor stofmis-brugerne kan trække værktøj.Kommunerne er ikke lovmæssigt forpligtet til at udlevere rent værktøj til stofmisbruge-re. Dog har de fleste kommuner praksis herfor. Udgifter til udlevering af rent værktøjfinansieres af det kommunale driftsbudget på stofmisbrugsområdet. Via satspuljeaf-talen for 2004 kompenseres kommunerne med 800.000 kr. årligt med henblik på atudlevere vandampuller sammen med de sprøjtesæt, som i forvejen uddeles.

Med satspuljeaftalerne for 2009 og 2010 er der fra og med 2010 afsat 63,4 millionerkr. årligt til permanent finansiering af heroinordinationsordningen. Som al misbrugs-behandling i Danmark i øvrigt, herunder den sociale behandling og substitutionsbe-handling med metadon og buprenorphin, er heroinbehandlingen gratis for den enkeltestofmisbruger.Sundhedsstyrelsen har vurderet, at ca. 10 % af det samlede antal stofmisbrugere i læn-gerevarende substitutionsbehandling opfylder kriterierne for behandling med heroin.Sundhedsstyrelsen har på nuværende tidspunkt estimeret, at ca. 300 stofmisbrugere vilindgå i heroinbehandlingen i Danmark i de kommende par år.Med henblik på en individuel såvel som en overordnet evaluering af behandlingsfor-men, er det bestemt, at den behandlingsansvarlige læge skal foretage indberetning tilSundhedsstyrelsen. Denne indberetning skal finde sted ved iværksættelse af behandlin-gen samt herefter løbende hvert halve år. Indberetningen omfatter spørgsmål om stof-misbrug, risikoadfærd, forekomst af misbrugsrelaterede fysiske og psykiske sygdomme,selvvurderet helbredsopfattelse samt spørgsmål om social belastning og kriminalitet.Sundhedsstyrelsen vil på baggrund af indberetningen foretage en individuel såvel somen overordnet evaluering af behandlingsformen, første gang ultimo 2011 og på dennebaggrund tage stilling til eventuelle behov for justeringer af ordningen.

Rammer, krav og kriterierBehandling med lægeordineret heroin forudsættes at være en integreret del af denenkelte kommunes samlede behandlings- og omsorgstilbud til stofmisbrugere. Der skalsåledes være sammenhæng mellem den lægelige behandling og den indsats, der rettersig mod den enkelte stofmisbrugers sociale problemer.Iværksættelse af behandling med heroin kan kun foregå i tilknytning til behandlingstil-bud for behandling af opioidafhængighed og kan kun foregå på behandlingssteder medsærlig tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen, der har fastsat krav til sikkerhedsforanstalt-ninger for opbevaring, modtagelse og regnskab (Ministeriet for Sundhed og Forebyg-gelse 2009a). Lægemiddelstyrelsen har endvidere udarbejdet en særlig vejledning omblandt andet behandlingsstedernes bestilling, indføring og udlevering af heroinen(Lægemiddelstyrelsen 2009). Behandling med heroin kan ikke foregå på sygehus eller ikriminalforsorgens regi.Behandling med heroin er en sundhedsfaglig specialopgave, der stiller særlige krav tilbehandling og patientsikkerhed. Behandlingen er mere kompleks og risikofyldt endkonventionel, peroral metadonbehandling, hvorfor der stilles specifikke krav til fagligekompetencer og personalenormering.Sundhedsstyrelsen skal godkende de behandlingsansvarlige læger med tilladelse tilat ordinere heroinen, og den behandlingsansvarlige læge skal have indgående erfa-ring med stofmisbrugsbehandling. Lægen skal være speciallæge inden for relevantspeciale (fx almen medicin, psykiatri, samfundsmedicin, intern medicin) og skalkunne dokumentere solid klinisk erfaring fra stofmisbrugsbehandling. Den kliniskeerfaring skal omfatte grundigt kendskab til substitutionsbehandling ved opioidaf-hængighed, somatisk og psykiatrisk komorbiditet ved stofmisbrug samt erfaring

med helhedsorienteret stofmisbrugsbehandling og snitfladen til den sociale behand-lingsindsats.Den behandlingsansvarlige læge kan i behandlingen anvende hjælp fra andre sund-hedsfaglige personer. Disse sundhedsfaglige personer skal have et grundigt kendskab tilsubstitutionsbehandling samt den fysiske og psykiske komorbiditet ved stofmisbrug.Herudover skal det sundhedsfaglige personale kunne assistere patienterne ved injek-tioner samt udøve akut behandling ved livstruende tilstande (anafylaksi, overdoseringm.m.). Den behandlingsansvarlige læge har ansvaret for, at de pågældende læger og an-det autoriseret sundhedsfagligt personale gennemgår et relevant uddannelsesprogram.Lægeordineret heroin kan udelukkende indtages ved selvadministration og undersupervision af sundhedspersonale på klinikkerne. Typisk vil patienterne møde frem tilindtagelse 2 gange dagligt, hhv. om morgenen og igen om eftermiddagen og medgivesperoral metadon til natten. Lægemidlet heroin gives aldrig med hjem, og heroin-kli-nikken må således være åbne for behandlingen 8-10 timer dagligt alle årets dage.Behandling med heroin kræver som minimum tilstedeværelse/rådighed for konsul-tation af en læge, samt tilstedeværelse af mindst to autoriserede sundhedsuddannedepersoner i injektionsklinikkens åbningstid.Indikationen for behandling med heroin er et fortsat intravenøst misbrug af ordineredeeller illegale opioider på trods af længerevarende substitutionsbehandling med peroralmetadon, hvor patienten har eller er truet af alvorlige helbredsmæssige komplikationer.Behandling med injicerbar heroin forudsætter herudover følgende:• Alder over 18 år• Regelmæssigt intravenøst misbrug af ordinerede eller illegale opioider trodsperoral metadonbehandling inden for de forudgående 12 måneder• Ingen aktiv eller ubehandlet sværere psykiatrisk lidelse, der gør, at patienten ikkekan medvirke til injektionsbehandlingen• Ingen sværere somatisk lidelse, som kontraindicerer behandling• Intet betydende alkoholmisbrug; dvs. at patienten skal være i stand til frem-møde to gange dagligt uden sværere alkoholpåvirkning eller alkohol-abstinens-symptomer• Intet betydende benzodiazepinmisbrug. Patienter i stabil behandling med ben-zodiazepiner er ikke ekskluderet fra injektionsbehandling• Ingen graviditet, amning eller aktuelle planer om graviditet• Accept af krav om fremmøde og superviseret selvadministration af injektionsbe-handlingenDen lægelige indikation for behandling med injicerbar heroin skal som minimum vur-deres hvert halve år og vil altid foregå i kombination med peroral metadonbehandling.

I København er valgt at etablere en selvstændig heroinklinik, hvor der udelukkendekommer patienter i heroinbehandling. I Odense og KABS i Hvidovre er heroinbe-handlingen placeret i allerede eksisterende metadonbehandlingstilbud, hvor der såledeser blevet etableret særskilt injektionsrum.Forhåndsinteressen for heroinbehandlingen har været stor blandt stofmisbrugerne,men indtil videre har relativt få ønsket at komme i behandling med heroin. Pr. juli2010 er ca. 30 stofmisbrugere i heroinbehandling. Det forventes, at ca. 100 stofmis-brugere vil være i behandling med heroin i løbet af hele 2010, og i løbet af de kom-mende 2 år i alt ca. 300. I Københavns Kommune påregnes en klinikstørrelse på ca.120 stofmisbrugere, mens de øvrige 4 klinikker hver forventes at have ca. 40 stofmis-brugere i heroinbehandling.De første erfaringer med heroinbehandlingen tyder på, at en af de store udfordringerligger i den forberedende fase forud for selve heroinbehandlingen. En del af de inklu-derede stofmisbrugere har vist en vis skepsis for nødvendigheden af fx undersøgelserfor fysisk og psykisk sygdom, blodprøvetagning og stabilisering i metadonbehandlingforud for behandlingen. I enkelte tilfælde har det således været en udfordring at stabili-sere og forberede stofmisbrugeren inden heroinbehandlingen kunne starte. Der er end-videre forekommet enkelte tilfælde af let overdosering, men disse har kunnet håndteresved tæt observation og uden brug af modgift men med efterfølgende dosisjustering.Endelig har nogle af stofmisbrugerne haft problemer med at finde egnede blodårer tilinjektion, således at intramuskulær administration har måttet anvendes.Samlet set har de første erfaringer med etableringen af heroinbehandlingen dogovervejende været positive. Injektionsbehandling med heroin har med succes kunnetgennemføres hos de henviste, og man har kunnet konstatere en markant forbedring afalmentilstanden og de kognitive funktioner. Det har også vist sig, at de fleste patienteri heroinbehandling benytter tilbuddet om ledsagende sociale støtte, aktiviteter, mad-ordning mv., og kun nogle få kommer udelukkende til injektionerne.Personalet er overvejende rekrutteret fra de eksisterende metadonbehandlingstilbud, ogtypisk arbejder personalet både i heroinklinikken såvel som i afdelinger med metadon-behandling. Dette har sikret, at der har kunnet rekrutteres læger, sygeplejersker, social-og sundhedsassistenter og socialt personale med stor erfaring fra misbrugsbehandling.

UddannelsesprogramI forbindelse med kvalificering af personale til heroinklinikkerne har Sundhedssty-relsen i samarbejde med KABS Viden20etableret et nationalt uddannelsesprogram.I uddannelsesprogrammet sikres, at det sundhedsfaglige personale er undervist i delovgivningsmæssige rammer for behandlingen, at de får et grundigt kendskab tilSundhedsstyrelsens og Lægemiddelstyrelsens vejledninger om henholdsvis behandlingog medicinhåndtering, at de får et grundigt kendskab til de farmakologiske principperfor behandling med injicerbar heroin i kombination med peroral metadon og bliveri stand til at foretage en sikker og fleksibel medicinering. I forbindelse med undervis-20 KABS Viden er en organisation i KABS, som er Glostrup Kommunes misbrugscenter. KABS leverede i 2009 behandling forstofmisbrug til ca. 1.200 borgere fra 38 kommuner.

Forskningsaktiviteter i heroinbehandlingenI august 2008 etablerede KABS-VIDEN i samarbejde med Institut for Antropologi,Københavns Universitet, et forskningsprojekt, der skal følge heroinbehandlingen iDanmark over de første par år. Projektet er finansieret af KABS-VIDEN, og udfø-res i et samarbejde med de behandlingsinstitutioner, der tilbyder heroinbehandling iDanmark. Forskningsprojektet vil have fokus på brugernes opfattelse af heroinbehand-lingen samt de sociale, kulturelle og organisatoriske forhold i tilknytning til heroin-behandlingen. Forskningen vil anvende en kombination af kvalitativ og kvantitativmetode og vil bestå af interview med både brugere og personale samt kvantitativt stu-die af selvrapporterende livskvalitet suppleret med data fra Sundhedsstyrelsens centraleregistre.

Sundhedsrummet i Københavns KommuneSundhedsrummet er en sundheds- og socialfagligt bemandet klinik, som har til opgaveat modtage og behandle stofbrugere med sundhedsproblemer fra den lokale stofscenei området omkring Hovedbanegården i København. Byområdet er præget af stor stof-handel, og en del af de stofmisbrugere, der køber stoffer i området, har også en stor delaf deres stofindtagelse, og liv i øvrigt, her.I Sundhedsrummet ydes hjælp i form af tidlig sygeplejebehandling af blandt andetinfektioner, smerter og sår, og personer, der søger Sundhedsrummet, kan få kvalificerethjælp i form af forbinding og sårpleje, udlevering af sprøjter og kanyler mv. Herudoverer der faste tider med lægekonsultation. Socialfaglige medarbejdere er tilknyttet Sund-hedsrummet og kan tilbyde hurtig hjælp i forbindelse med sociale problemer.I Sundhedsrummet ydes også mere langvarigt sundhedsarbejde i form af reetablering afstofmisbrugerens kontakt til det sociale system, genoprettelse af sundhedstilstanden oggenetablering af kontakt med sundhedsvæsenet, herunder især almen praksis. Sund-hedsrummets medarbejdere er endvidere opsøgende i lokalområdet, og der arbejdesmed blandt andet at sikre kontinuiteten i stofmisbrugerens behandlingsforløb, uansetom stofmisbrugeren opsøger klinikken eller ej.

Forsøg med NaloxonFor at forebygge overdoser blandt stofmisbrugerne i området er Sundhedsrummet,som omtalt ovenfor, fra januar 2010 yderligere rammen om et projekt i samarbejdemed Brugerforeningen for Aktive Stofmisbrugere. Projektets formål er at undersøge,om udlevering af Naloxon til en gruppe stofmisbrugere fra lokalområdet, kombineretmed undervisning i genoplivningsteknik m.m., kan gennemføres i praksis, er for-svarligt og giver mening. Projektet er opstået efter inspiration fra andre større byer iEuropa og USA, hvor der er opnået gode erfaringer med at nedbringe antal overdoserblandt stofmisbrugerne via en lignende indsats.Naloxon uddeles til de i projektet deltagende stofmisbrugere, som registreres som denordinerende læges medhjælp, og som hermed instrueres i ansvar ved delegation afbehandlingskompetence.I forbindelse med projektet er der i første halvår af 2010 gennemført 5 kurser forstofmisbrugere i samarbejde med Brugerforeningen for Aktive Stofbrugere. Kurserne eraf to timers varighed og omfatter instruktion i indgivelse af Naloxon som næsespray ogved injektion intramuskulært, oplæring i kunstig ventilation og sikring af frie luftveje.Desuden sikres, at stofmisbrugerne er bekendt med proceduren ved og ikke mindstvigtigheden af tilkaldelse af ambulance. Kurset afsluttes med udlevering af personligtbevis, der dokumenterer, at den pågældende person fungerer som lægens medhjælp ogsom dokumenterer, at kurset er gennemført. Sammen med kurset udleveres en sær-ligt fremstillet pung, som indeholder udstyr til genoplivning samt 3 doser Naloxon iampuller. Pungen med overdosis-kittet er ligeledes et brugerinvolveringsprojekt, idetproduktionen og udviklingen sker i samarbejde med værkstedet i Center for Opsø-gende Arbejde på Sundholm.En opfølgning på kurset består af tilbagemelding fra de stofmisbrugere, der har gen-nemført kurset, om funktionaliteten af overdosiskittet samt erfaringer med, hvordaneventuelt genoplivningsforsøg er gennemført. Imellem kurset og opfølgningen skalstofmisbrugerne i projektet efter brug af Naloxondosis henvende sig i Sundhedsrum-met til afrapportering af forløbet og forsyning af nye doser Naloxon. Indtil juni 2010har i alt 15 personer gennemført kurset og 3 overdosistilfælde er behandlet.Første del af projektet evalueres hen over sommeren 2010. Mere om Naloxon-projek-tet kan findes på www.hjemlosesundhed.dk/Naloxoneprojekt.

Sundhedsfaglige tilbud til de hårdest belastedeSatspuljepartierne har i alt afsat 28 mio. kroner fordelt over årene 2006-2009 til opret-telse af særlige målrettede sundhedsfaglige tilbud til de hårdest belastede stofmisbru-gere. Ikke alle satspuljemidlerne blev udmøntet i projekterne, og det forventes derfor,at de igangværende projekter forlænges og styrkes ind i 2011.Formålet med projekterne er at forbedre helbredstilstanden blandt stofmisbrugerengenerelt ved dels at øge adgangen til relevante sundhedstilbud, og dels modvirke struk-turelle forhindringer for bedring af sundhedstilstanden hos hjemløse stofmisbrugere(brobygning og behandlingskontinuitet). Midlerne fra puljen er tildelt København,Odense, Esbjerg, Århus og Guldborgssund Kommune.

Erfaringerne i projekterne viser, at misbrugerne har fået kendskab til projekterneog benytter tilbuddene og fået kendskab til basale foranstaltninger og til assistancei relation til det almindelige sundhedsvæsen. Projekterne har stor nytteværdi, idetbrobygningen mellem den socialfaglige gadeplansindsats og den sundhedsfagligeindsats er meget central for de hårdest belastede stofmisbrugeres sundhedsmæssigetilstand. De foreløbige erfaringer peger således på, at projekternes sundhedsfagligetilbud i høj grad efterspørges af målgruppen og dækker et behov, som hidtil harværet udækket.Fra januar 2009 er et indberetningssystem over sundhedstilstanden ved klienternesindskrivning implementeret i projekterne samt de i projekterne leverede behand-lingsydelser. Indberetningerne muliggør nu derfor en systematisk dokumentation ogevaluering af indsatserne. Af indberetningen ses, at stofmisbrugerne har mange forskel-lige somatiske og psykiatriske problemstillinger, og mange af de samme sygdomme gårigen hos stofmisbrugerne på tværs af projekterne – fx kronisk leverbetændelse, astma,epilepsi og paranoid skizofreni. Mange af stofmisbrugerne er i lægeordineret substi-tutionsbehandling, og ofte har de et forbrug af euforiserende stoffer eller medicin vedsiden af deres substitutionsmedicin.De foreløbige erfaringer fra projekterne viser, at stofmisbrugerne ofte har mistillid bådetil sundhedssystemet og til de sundhedsprofessionelle, og at der ligger store udfordrin-ger i at skabe bedre relationer til gavn for den enkelte stofmisbruger. Personalet på væ-restederne understreger vigtigheden af at skabe tillid og at være vedvarende, rummeligeog nærværende, og peger på udfordringen med hensyn til at få skabt en fælles faglighedblandt faggrupper og medarbejdere, der i dag har forskellige opfattelser i forhold tilmålgruppens problemstillinger, muligheder og behov.

Sundhedsfremme og forebyggelse på værestederneI satspuljeaftalen i 2006 blev der afsat 22,5 mio. kr. over en tre-årig periode (2007-2010) til at styrke sundhedsfremme og forebyggelse over for de mest udsatte alkohol-og stofmisbrugere samt hjemløse. Puljens overordnede formål er at sikre de allermestudsatte nødvendig sundhedsfaglig behandling samt at afprøve og udvikle metoder til atopspore og fastholde de socialt mest udsatte i offentlige tilbud.Fredericia, Herlev, Langeland, Nakskov, Odense, Randers, Silkeborg og Aalborg kom-muner har fået tildelt midler fra puljen. Projekterne tager udgangspunkt i et samar-bejde mellem kommuner og væresteder og arbejder overordnet med direkte sundheds-fremmende aktiviteter – herunder tilbud vedrørende ernæring, motion, tandpleje,rygestop m.m., samt udvikling af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde samthelbredsundersøgelse.Projekterne har været i gang siden juni 2008. På de 2 år, der nu er gået, er det lykkedesalle projekterne at integrere sundhed som en naturlig del af dagligdagen på væresteder-ne. 80 % af brugerne har fået gennemført og fulgt op på en helbredsundersøgelse eller-samtale med projekternes fast tilknyttede sundhedsfaglige ressourcepersoner, og defleste projekter oplever stor efterspørgsel på disse tilbud. Fx har mange brugere henvistvenner. Ligeledes er der stor tilslutning til projekternes øvrige tilbud som ex. madord-ninger, motionsaktiviteter og rygestop.

Landsdækkende familieambulatorierMed finansloven for 2008 er afsat midler til etablering af regionale familieambula-torier i sygehusregi i alle regioner. Familieambulatorierne skal etableres med henblikpå specialiseret svangreomsorg for gravide med rusmiddelproblemer og specialiseretpædiatrisk opfølgning af børn, som i fosterlivet har været eksponeret for rusmidler.Familieambulatorierne skal sikre en tværfaglig og helhedsorienteret løsning for moren,barnet og evt. partner og søskendebørn. Indsatsen har til formål at forebygge medfødteskader og sygdomme samt opvækstbetingede udviklingsproblemer og omsorgssvigt hosbørn af kvinder med rusmiddelproblemer.Planlægning og etablering af familieambulatoriefunktionerne pågår i øjeblikket i allefem regioner, og det forventes, at alle familieambulatorierne er i drift i løbet af sidstehalvår af 2010.Samtidig med bestemmelserne om familieambulatorierne blev der også afsat midlertil at oprette en rådgivningsfunktion på Hvidovre Hospital med det formål at biståregionerne i forbindelse med etablering af de nye familieambulatorier. Rådgivnings-funktionen blev etableret i april 2009 som Videnscenter for Forebyggelse af Rusmid-delskader hos Børn (Center for Prevention of Substance Effects on the Developmentof Children).Videnscentret har bl.a. udarbejdet informationsmateriale, kurser og faglige vejlednin-ger. Desuden har Videnscentret etableret en tværregional koordinationsgruppe, hvorkliniske og administrative repræsentanter fra de frem regioner sikrer udarbejdelsen affælles faglige retningslinjer, projektprotokoller og andre centrale fælles referenceram-mer. Det betyder, at der fra begyndelsen kan arbejdes efter fælles retningslinjer oggenereres ensartet data fra alle fem familieambulatorier.Vejledningen for familieambulatorierne kan læses på Sundhedsstyrelsens hjemmesidewww.sst.dk. Videnscentret har hjemmesiden www.familieambulatoriet.dk.

I projektet ansættes socialsygeplejersker, som kan mægle mellem stofmisbrugere ogpersonale, hjælpe personalet til den viden, de har brug for på området, hjælpe stofmis-brugerne med at fungere bedre på hospitalet og sikre, at der også bliver taget hånd omdem, når de bliver udskrevet.Der er fire hospitaler/centre involveret i projektet: Hvidovre Hospital, Bispebjerg Ho-spital, Psykiatrisk Center Glostrup og Psykiatrisk Center Hillerød. Gennem et forsøgs-projekt på Bispebjerg Hospital er der høstet gode erfaringer med socialsygeplejerskerpå somatiske afdelinger, og erfaringer skal nu også afprøves i psykiatrien, hvor mangepsykisk syge med misbrug oplever at komme i klemme.På alle fire hospitaler er der nedsat en arbejdsgruppe, og derudover deltager de berørtekommuner, hospitaler og misbrugscentre i en overordnet følgegruppe, som giver denødvendige faglige indspark og er med til at sikre den efterfølgende forankring.Indtil videre har alle indlagte stofmisbrugere på de pågældende hospitaler/centre takketja til tilbuddet om at deltage i projektet, hvilket indtil 15. juni 2010 indebærer 80 stof-misbrugere. Tilbagemeldinger fra både stofmisbrugere og personale er yderst positive.Samarbejdspartnere i kommunerne hilser også projektet velkomment og gør brug afsocialsygeplejerskerne. Projektet vil blive evalueret efterfølgende.

I Danmark ses en tydelig sammenhæng mellem stofbrug og problematiske sociale ogøkonomiske livsvilkår. Den sociale marginalisering af stofmisbrugere er stor. Ser manpå de sociale, boligmæssige og uddannelsesmæssige forhold blandt de stofmisbrugere,der er i behandling, er det tydeligt, at de er en marginaliseret gruppe sammenlignetmed resten af befolkningen. De er markant oftere boligløse, de har oftere kortere ud-dannelse og er hyppigere forsørget gennem kontanthjælp og pension.Som nævnt i kapitel 5, er gruppen af stofmisbrugere, der indskrives i behandling, ken-detegnet ved at have en forholdsvis svag tilknytning arbejdsmarkedet. Således var detkun 14 % af dem, som blev indskrevet i behandling i 2009, der havde en lønindtægt,og 64 % var på overførselsindkomst. Herudover har ”kun” 26 % gennemført en uddan-nelse udover folkeskolen, og 9 % har forladt folkeskolen før afgangseksamen i 9. klasse.Selv om disse tal og beskrivelser indikerer, at der her er tale om en relativ belastetgruppe, så er det dog vigtigt at fremhæve, at tallet for hvor mange, der er i beskæfti-gelse, er steget de sidste år, ligesom uddannelsesniveauet er opadgående, hvilket i højgrad hænger sammen med en ændring i misbrugsmønstret.I forhold til de indskrevnes boligsituation oplyser kun 59 %, at de har en selvstændigbolig, mens 4 % oplyser, at de er regulært hjemløse, og størstedelen lever som enlige.

Børn og unge anbragt uden for hjemmetAnkestyrelsen har som led i anbringelsesreformen fra 1. januar 2006 fået ansvaret forat føre statistik om de afgørelser, der træffes vedrørende børn og unge, der anbringesuden for eget hjem. Statistikken er baseret på kommunernes indberetning af hver enafgørelse om anbringelse af et barn eller en ung. Indberetningspligten indebærer for-skellige grundoplysninger om barnet/den unge, og omstændighederne omkring – her-under den udslagsgivende årsag til anbringelsen, såsom misbrugsproblemer i hjemmet/hos forældrene, og hos børnene/de unge selv (Ankestyrelsen 2009). Misbrugsproble-mer omfatter alkohol og/eller stofmisbrug.I 2008 blev der truffet afgørelser om anbringelse af 3.497 børn og unge. 69 % af dissevar mellem 12 og 17 år, mens 11 % var børn under 3 år. Ved udgangen af 2008 varder anbragt i alt 12.346 børn og unge mellem 0-17 år uden for hjemmet. Antalletaf afgørelser og anbringelser ved udgangen af året har ligget nogenlunde konstant deseneste 3 år.

8.2 Social reintegrationSocialministeriet koordinerer indsatsen iht. til programmet ”Det Fælles Ansvar II”.Beskæftigelsesministeriet retter fokus mod de socialt udsatte på kontanthjælp som endel af regeringsprogrammet ”Nye veje til arbejde”, hvor en betydelig del af målgruppenhar et stof- og/eller alkoholmisbrug.Det overordnede formål med indsatsen er at støtte de socialt udsatte hen imod beskæf-tigelse samt at fokusere på at styrke den enkeltes livskvalitet og kompetencer. Hensig-ten er at skabe bedre muligheder for selvforsørgelse, bedre muligheder for at indgå isociale netværk og få en bedre struktur på hverdagen. Samlet er der tale om en for-stærket indsats fra regeringens side, hvor der sættes ind med initiativer og økonomiskeressourcer. Indsatserne målrettes den enkelte socialt udsatte borger, herunder stofmis-brugere, det private arbejdsmarked og de kommunale sagsbehandlere.I henhold til § 141 i lov om social service er kommunen forpligtet til at tilbyde stof-misbrugere en social handleplan, hvor der på det individuelle niveau kan aftales målog strategier for den enkelte stofmisbruger, hvad angår fremtidig bolig og økonomiskeforhold samt andre livsområder. Det er således de kommunale sagsbehandlere, der somudgangspunkt har handlekompetencen, hvad angår social integration af stofmisbru-gerne på diverse områder.

Hjemløshed, botilbud og bostøtteI 2007 blev der foretaget en tælling der viste, at der i uge 6 i 2007 var ca. 5.000 hjem-løse i Danmark. De hjemløse var særlig koncentreret i de større bysamfund og navnligi hovedstaden og dens omegnskommuner.En ny kortlægning i uge 6 i 2009 viser, at det samlede antal af personer, der harbefundet sig i en hjemløshedssituation, stort set er det samme i 2009 som i 2007.Kortlægningen viser, at 70 % af de hjemløse har et misbrug af narkotika, hash, alko-hol eller medicin. Hertil kommer, at 37 % af de hjemløse ifølge kortlægningen har enpsykisk sygdom. Her er dog tale om et skøn, idet der ikke er spurgt til diagnosticeretpsykisk sygdom. 25 % af de hjemløse er både psykisk syge og misbrugere. For en del afde hjemløse opgøres misbrug og psykisk sygdom som væsentlige årsager til hjemløshed(Benjaminsen 2009).Der er etableret en række tilbud, både af midlertidig og permanent karakter, der skalstøtte stofmisbrugere i at få etableret en stabil boligsituation. En indsats målrettetforbedring af boligforholdene anses generelt som en vigtig foranstaltning med henblikpå social integration, både som middel og som mål i sig selv.

Forsorgshjem i henhold til § 110 i lov om social service er midlertidige botilbud forhjemløse med særlige sociale problemer. Forsorgshjemmene har udover at være etbotilbud, tilbud om botræning, som forbereder og støtter beboerne i at kunne fungerei egen bolig efter udflytning.Derudover har kommunerne haft mulighed for at indgå aftaler med almene boligorga-nisationer om at leje ledige almenboliger som udslusningsboliger. Disse boliger kan til-bydes stofmisbrugere, som fx har opholdt sig på forsorgshjem, døgnbehandlingstilbudeller i andet botilbud. For stofmisbrugere, der ikke kan rummes eller ikke finder sigtilrette i traditionelle boligformer på trods af den sociale støtte, er der etableret særligeboliger efter almenboligloven, kaldet ”skæve boliger”.Dertil kommer ”alternative plejehjem”, som er botilbud til længerevarende ophold ihenhold til lov om social service § 108 til bl.a. stofmisbrugere, der ikke kan klare sigi eget hjem, og som ikke kan rummes på almindelige plejehjem for ældre borgere pågrund af misbrug, demens eller problematisk adfærd. De ”alternative plejehjem” er ofteetableret i tilknytning til et forsorgshjem.Regeringen lancerede i august 2007 en hjemløsestrategi. Det overordnede formål medhjemløsestrategien er at bidrage til at nedbringe hjemløsheden i Danmark.Under strategien er der formuleret fire langsigtede mål:1. Ingen borgere skal leve et liv på gadenHer er fokus på at styrke det opsøgende og opsporende arbejde med henblik på at givegruppen af ”gadesovere” alternative tilbud til at sove i det fri. Derudover er det vigtigtat sikre et bedre flow igennem forsorgshjemmene, så ”gadesoverne” kan få en plads,hvis de ønsker det.2. Unge bør som udgangspunkt ikke opholde sig på et forsorgshjem, men tilbydesandre løsninger efter serviceloven eller almenboligloven.Unge bør ikke være henvist til en plads på et forsorgshjem eller herberg, hvor de risi-kerer at blive fanget i en længerevarende marginaliserings- og udstødelsesproces. Derskal skabes mulighed for, at disse unge kan få en god start på voksenlivet med bolig,uddannelse og arbejde. Det forudsætter en koordineret indsats, hvor alle elementer iden unges forhold inddrages.3. Ophold på forsorgshjem eller herberg bør ikke vare mere end 3-4 måneder forborgere, der er parate til at flytte i en bolig med den fornødne støtteTanken er, at ophold på disse botilbud ikke bør vare mere end tre-fire måneder for deborgere, der er parate til at flytte i en bolig med den fornødne støtte. For at sikre enhurtigere udslusning er det vigtigt, at bostøtte i egen bolig styrkes, og at man samtidigudbygger omfanget af skæve boliger, udslusningsboliger, midlertidige kommunalebotilbud og bofællesskaber.

Sociale færdigheder og netværksopbygningEn stor del af det sociale arbejde med stofmisbrugere foregår på væresteder. Dissetilbud yder omsorg i form af ro, mad og varme, og muligheder for at skabe socialefællesskaber samt støtte til forandring. Tilbuddene på værestederne har udviklet sig i desenere år således, at der nu er flere netværksskabende og aktiverende tiltag. Med ”DetFælles Ansvar II” har regeringen igangsat yderligere udvikling af disse tilbud.Uddannelses- og beskæftigelsestilbudMange stofmisbrugere har haft ustabile skoleforløb og har ringe grundlæggende skole-kundskaber, når de forlader skolen. Der er i Danmark gode muligheder for at indhenteforsømte skolekundskaber efter, at man har forladt skolen, især via VUC-centrene. Derer særlige tilbud til læsesvage, der er mulighed for at afslutte folkeskolens grunduddan-nelse ved at tage fagene som enkeltfag, ligesom der er mulighed for at tage studenter-eksamen eller HF, som enkeltfag eller som særligt kursus. Herudover er der daghøjsko-letilbud, der tilbyder undervisning af en ikke-kompetencegivende art. Formålet er atøge den enkeltes almene og faglige indsigt og færdigheder og dermed styrke evnen oglysten til at tage ansvar for eget liv og deltage aktivt i samfundslivet.For langtidsledige stofmisbrugere og andre socialt udsatte er der etableret et landsdæk-kende uddannelsesforløb for socialt udsatte ledige (projekt ”Next stop job” i Det FællesAnsvar II), der tidligere har gennemført en uddannelse eller har særlige erhvervsmæs-sige erfaringer og kompetencer inden for et bestemt fagområde. Målet er, at de kan fågenopfrisket deres faglige kompetencer, så mulighederne for aktiverings- eller beskæfti-gelsesforløb fremmes mest muligt. Yderligere tilbydes der via uddannelsen en mulighedfor at indgå i fællesskaber, der skaber struktur på hverdagen og giver mulighed forsocialt samvær, øget værdighed og selvrespekt hos den enkelte.

Beskæftigelsestilbud og forsørgelseTidligere stofmisbrugere tilbydes typisk samme beskæftigelsesfremmende tilbud somandre kontanthjælpsmodtagere eller ledige. Stofmisbrugerne i længerevarende substi-tutionsbehandling tilbydes derimod overvejende aktivitets- og samværstilbud ofte itilknytning til et misbrugscenter eller et værested.For at lette overgangen fra et socialt aktiveringstilbud til egentlig beskæftigelse er deretableret mentorordninger på nogle væresteder, i misbrugsbehandlingen og i et kom-munalt forankret tilbud, hvor en person tilknyttet et af disse steder hjælper udsatteborgere med indslusning på en arbejdsplads og støtter med råd og vejledning om,hvordan man begår sig på en arbejdsplads. Herudover skal mentoren aflaste virksom-heden med de vanskeligheder, der kan være forbundet med ansættelsen.

Narkotikakriminalitet straffes efter lov om euforiserende stoffer og straffelovens § 191.Overtrædelser af lov om euforiserende stoffer straffes med bøde eller fængsel i indtil2 år. I forbindelse med straffastsættelsen lægges der afgørende vægt på, om stoffet erbestemt til eget forbrug, eller om stoffet er videreoverdraget eller bestemt til videreo-verdragelse. Der lægges endvidere vægt på arten og mængden af stoffet. I tilfælde, hvorbesiddelse af stoffet skyldes stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarendemisbrug af euforiserende stoffer, kan der som alternativ til bødestraf meddeles en ad-varsel, såfremt sociale hensyn taler for det.Straffelovens § 191 indeholder en skærpet strafferamme for kvalificerede overtrædelseraf lov om euforiserende stoffer. Er der således tale om overdragelse af euforiserendestoffer til et større antal personer, mod betydeligt vederlag eller under andre særligtskærpende omstændigheder, kan straffen for overtrædelse af lov om euforiserende stof-fer stige til fængsel i indtil 10 år. Ved overdragelse af særlig farligt eller skadeligt stofkan straffen stige til fængsel i indtil 16 år.

Stofmisbrug i trafikkenIndtil den 1. juli 2007 var kørsel med euforiserende stoffer i blodet alene strafbart, hvisføreren befandt sig i en sådan tilstand, at den pågældende var ude af stand til at førekøretøjet på fuldt betryggende måde (føreevnekriteriet). Det betød i praksis, at straf-ansvar først kom på tale i tilfælde, hvor der kunne føres bevis for, at den pågældendehavde indtaget euforiserende stoffer og af den grund havde befundet sig i den oven-nævnte tilstand. For at løfte bevisbyrden var det bl.a. nødvendigt at foretage kliniskundersøgelse af den mistænkte. Domfældelse stillede således betydelige krav til politietsefterforskning og anklagemyndighedens bevisførelse.Den 1. juli 2007 blev der ved en ændring af færdselsloven indført en nulgrænse forkørsel med visse bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet. Efter de nye regler i færdsels-lovens § 54, stk. 1 skal anklagemyndigheden alene bevise, at førerens blod – undereller efter kørslen – indeholdt bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler fastsat afjustitsministeren er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden. For at øge politietsmuligheder for at opdage kørsel under påvirkning af stoffer blev der med lovændringenendvidere indført en mulighed for, at politiet selv kan gennemføre øjenundersøgelsersamt sved- og spytprøver.Lovændringen har medført en væsentlig stigning i antallet af sigtelser for overtrædelseaf færdselslovens § 54, stk. 1. Således er antallet af sigtelser steget fra 282 i 2007, til1.101 i 2008 og 1.502 i 2009.Overtrædelser af færdselslovens § 54, stk. 1 straffes som udgangspunkt med bøde. Straf-fen kan imidlertid i nærmere bestemte tilfælde stige til fængsel i indtil 1 år og 6 måneder.

hvor der søges om behandling, som minimum har 3 måneders forventet reststraf.Ifølge garantien skal alle indsatte i målgruppen, der anmoder om at modtage behand-ling, være i påbegyndt behandling inden 14 dage. Behandlingen består dels af såkaldtdagbehandling, hvor den indsatte afsoner på såkaldte fællesskabsafdelinger sammenmed indsatte, som ikke er i behandling, dels af behandling på særlige afdelinger, hvoralle indsatte følger samme behandling helt isoleret fra resten af fængslet.Behandlingen i fængslerne udføres af private og offentlige godkendte behandlings-institutioner i samarbejde med Kriminalforsorgen. Behandlingsgarantien er i 2009overholdt i omtrent 88 % af alle sager. I størstedelen af de sager, hvor fristen ikke blevoverholdt, påbegyndtes behandlingen senest 14 dage efter fristens udløb. I 2009 var ca.1100 personer i behandling i fængslerne.Ifølge den nationale strategi vedrørende kriminelle stofmisbrugere skal behandlingen afstofmisbrugerne så vidt muligt varetages af de sociale myndigheder. Strategien byggerpå Kriminalforsorgens principprogram, særligt princippet om normalisering. Udmønt-ningen af dette princip sker ved, at indsatte, som ikke skønnes farlige eller flugttruedeog ikke vurderes at støde den almindelige retsfølelse i befolkningen, overføres til særligtegnede behandlingsinstitutioner i de sociale myndigheders regi.Mod forventning er der sket et fald i de sidste fire år i antallet af indsatte stofmisbru-gere, som afsoner på en sådan institution uden for Kriminalforsorgens regi. Over desidste 5 år er antallet af anbringelser således faldet fra 160 til 97.I løbet af 2008 viste der sig at være et stigende behov for afgiftning med en systematiskstøtte, inden den egentlige behandling går i gang. Endvidere identificeredes en relativstor efterspørgsel på efterbehandling, ligesom det blev klart, at visse særlige grupper afindsatte, f.eks. sædelighedsdømte, har svært ved at indgå i de eksisterende tilbud pga.deres placering på særlige afdelinger af beskyttelseshensyn. Direktoratet for Kriminal-forsorgen er blevet tilført midler for 2010 til styrkelse af efterbehandling og afgiftningog er fortsat i færd med at afdække muligheder for finansiering til at dække behovet formisbrugsbehandling af sædelighedsdømte indsatte.

Initiativer til forebyggelse af sygdomme for indsatteMed henblik på at forebygge narkotikarelaterede sygdomme, fysiske abstinensbetin-gede sygdomme (“abstinens”) og psykiske abstinensbetingede tilstande (“stofhunger”eller “craving for drugs”) tilbyder Kriminalforsorgen medikamentel substitutionsbe-handling. Behandlingen kan strække sig over uger eller måneder. Denne temporærebehandling bliver i udstrakt grad efterfulgt af tilbud om kontinuerlig substitutionsbe-handling, der kan vare op til flere år, når tværfaglig vurdering finder grundlag herfor– hvilket mere er reglen end undtagelsen. Tilbuddet bliver sædvanligvis modtaget ogvidereformidlet til den forventede behandlingsinstans efter løsladelse.Med henblik på at forebygge infektionssygdomme, herunder specielt bylder (absces-ser), udbredt bakterievækst (sepsis), leverbetændelse, hiv og aids, giver Kriminalforsor-gen de indsatte adgang til kondomer, klorholdig rensevæske til rensning af sprøjter ogkanyler, vaccination mod leverbetændelse B og A samt almindelig sundhedsbistand,herunder information om ovennævnte sygdomme og almen lægelig behandling på lige

Reintegration af stofbrugere efter løsladelseNår stofmisbrugere er i behandling under afsoningen, vil der inden løsladelsen skehenvendelse til den relevante kommunes misbrugscenter med en beskrivelse af, hvilkenbehandling den pågældende har modtaget, en status for behandlingen samt en vurde-ring af yderligere behandlingsbehov.Såfremt behandlingen er afsluttet i løbet af afsoningen, kan der være behov for efterbe-handling, og der vil derfor ligeledes blive taget kontakt til det kommunale misbrugs-center med henblik på at fastlægge en strategi for efterværn.For at forbedre overgangen mellem ophold i fængsel og den efterfølgende frihed ud-sendte Socialministeriet i 1998 et sæt vejledende retningslinjer for samarbejdet mellemde sociale myndigheder og Kriminalforsorgens institutioner og afdelinger. Samarbejdethar dog langt fra altid fungeret tilfredsstillende, selv om behovet for en koordineringer stort. Igangsatte indsatser, herunder behandlingsforløb, falder nemt til jorden, hvisder ikke sker en overlevering ved løsladelse (Ramsbøl 2003). I februar 2006 udsendteSocialministeriet bekendtgørelse nr. 81 om kommunernes pligt til at koordinere hand-leplaner med Kriminalforsorgen for visse persongrupper. Bekendtgørelsen fastlægger,at Kriminalforsorgen fire uger før en løsladelse skal kontakte kommunen med henblikpå en koordinering af handleplaner, og kommunen har ansvar for at følge henvendel-sen op.Det har vist sig vanskeligt at etablere samarbejdet mellem kommunerne, Direktoratetfor Kriminalforsorgen, Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet, og Direktoratetfor Kriminalforsorgen har derfor fokus på koordineringen af handleplanerne medhenblik på at forbedre kvaliteten.For at understøtte implementering af både den nye og den ældre lovgivning har Inden-rigs- og Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Direktoratet for Kriminalforsor-gen i fællesskab i 2006 igangsat et projekt, der skal udvikle, gennemprøve og beskrivemetoder til god sagsbehandling ved løsladelse. Deltagere i projektet er tre fængsler, etantal kommuner, Kriminalforsorgen i Frihed (KIF) og misbrugscentre, som er nogle afde væsentlige aktører, når det gælder om at skabe sammenhæng i indsatsen.Projektet blev afsluttet medio 2009 og pegede på en række barrierer for det gode sam-arbejde og anbefalede en specifik fremgangsmåde for samarbejdet – en såkaldt ”køre-plan for den gode løsladelse”. Projektets anbefalinger er for tiden ved at blive imple-menteret. Således er første skridt, at der indgås en række specifikke samarbejdsaftalermed alle landets kommuner. Baggrunden herfor er, at kommunerne ikke er organiseretpå den samme måde.

(kokain og amfetamin), mens ca. 1/3 har prøvet heroin og/eller morfinpræparater.Halvdelen af Kriminalforsorgens samlede klientel har et egentligt misbrug af rusmidler(misbrug af alkohol inkluderet)21.Den 1. oktober 2004 blev et nyt registreringsmodul i Kriminalforsorgens klientsystemtaget i brug. Dette modul indeholder registreringer af alle nyindsattes stof- og alko-holforbrug ved indsættelse i fængsel eller arresthus. Med indførelsen af ovennævntebehandlingsgaranti for stofmisbrugere i Kriminalforsorgen blev modulet den 1. januar2007 udvidet med mulighed for at registrere en række yderligere oplysninger.Kriminalforsorgen har således udviklet og testet en IT-understøttet dokumentations-skabelon, der skal understøtte sagsbehandlingen lokalt og benyttes som styringsværktøjfor behandlingsindsatsen i Kriminalforsorgens institutioner. Der er fortsat visse vanske-ligheder i dokumentationen af indsatsen, men det forventes, at der i løbet af 2009 vilvære indarbejdet en kvalitetssikret version af det ovenfor omtalte registreringsmodul.Et andet element i klientregistreringen er den elektroniske indberetning til Sundheds-styrelsen om antallet af metadonordinationer til de indsatte. Tallene fra 2009 viser,at ca. 475 personer månedligt modtog substitutionsbehandling med metadon ellerbuprenorphin.

10 NarkotikamarkedetPolitiets beslaglæggelsesstatistik viser ikke entydige tendenser over tid i forhold tiludbuddet af de forskellige stoffer. Der er store udsving i den beslaglagte mængde stof-fer gennem årene, og ofte handler disse udsving i statistikken om, at der er foretagetenkelte store beslag i de enkelte år. På denne måde kan man sige, at beslagstatistikkener en meget grov indikator for udbuddet af stoffer på det illegale marked og er såvel enindikator for udbuddet som en indikator på politiets indsats.Resultater fra de retskemiske analyser af stofferne de senere år viser, at der er stor va-riation i renhed og stofkoncentrationen i de illegale stoffer på markedet22. Variationenses både i de mere traditionelle stoffer såsom heroin, amfetamin og kokain og i de nyesyntetiske stoffer, der typisk optræder i ecstasypiller. Da koncentrationen og indholdeti stofferne derfor ofte er ukendt, indebærer dette en særlig risiko ved indtagelse. Detrelativt nye stof mCPP har gennem 2008 og 2009 optrådt i stigende grad i ecstasypil-lerne, men synes nu at være i tilbagegang. mCPP er et stof med både stimulerendeog hallucinerende effekt og sammenlignes virkningsmæssigt med MDMA (ecstasy).I stedet synes det hallucinogene stof 2C-B i stigende grad at være indeholdt i pillernei 2009 og de første kvartaler af 2010. Det ses noget bemærkelsesværdigt, at MDMA”kun” optræder i 14 % af pillerne i 2009, hvor MDMA i tidligere år typisk var inde-holdt i ca. 80 % af pillerne.

10.1 Stoffernes tilgængelighed og efterspørgselRigspolitiet samler oplysninger, der vedrører produktions- og distributionslande forde illegale stoffer, der beslaglægges i Danmark. Marokko er stadig det væsentligsteproducentland af hash til det danske marked, og Spanien, Portugal og Holland er devigtigste distributionslande. Med hensyn til heroin kommer langt den overvejende deltil Danmark fra Afghanistan og Pakistan, mens amfetamin, der beslaglægges i Dan-mark, primært er produceret i Holland og Belgien. En mindre men ikke uvæsentlig delaf amfetaminen herhjemme produceres dog også i Polen og de baltiske lande. Langtstørstedelen af den beslaglagte ecstasy er produceret i Holland og Belgien. Kokainenproduceres primært i Sydamerika og videredistribueres typisk via Spanien og Holland.Store mængder kokain distribueres også til Europa via lande i Vestafrika og lande påBalkan.Hvad angår tilgængeligheden af stofferne, viser beslaglæggelsesstatistikken, at de for-skellige illegale stoffer er spredt i hele Danmark. I stort set alle politikredse ses beslag-læggelse af de forskellige stoffer.

Narkotikahandel på gadeplanDatamaterialet i Gadeplanprojektet består af små stikprøvebaserede beslaglæggelserfra 5 politikredse i Danmark (København, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg), somafleveres til analyse hos de retskemiske institutter23. Af tabel 10.3.1. i annekset fremgårfordelingen af beslaglagte stoftyper på landsplan fra 1998 til 2009.23 Ved den retskemiske undersøgelse registreres identiteten af det illegale stof samt eventuelle tilsætningsstoffer. Endviderebestemmes prøvens renhed og vægt. Gadeplanprojektet omfatter ikke hash eller andre cannabisprodukter. Hertil kommer, atecstasy blev ekskluderet fra ”Gadeplanprojektet” fra 2003 og nu overvåges selvstændigt.

Ud af de 195 analyserede prøver i 2009 bestod 66 % af de centralstimulerende stoffer,amfetamin og kokain, hvilket svarer til fordelingen i 2008. I de senere år har forekom-sten af de centralstimulerende stoffer i projektet – især kokain – dog været stigende,mens forekomsten af heroin har været faldende. 28 % af samtlige prøver i 2009 pålandsplan var heroin. Til sammenligning var 74 % af prøverne tilbage til projektetsstart i 1995 heroin.I København og Århus er kokain det dominerende stof (henholdsvis 51 % og 48 % afsamtlige prøver), mens amfetamin er det dominerende stof i både Esbjerg og Aalborg(henholdsvis 58 %, 42 % af samtlige prøver). I Odense dominerer heroin og er fundeti 37 % af samtlige prøver i 2009.Forekomsten af metamfetamin har generelt været stigende de senere år. I 2009 var dogkun 3 % af prøverne i gadeplanprojektet metamfetamin, hvilket er et fald sammen-lignet med fx i 2005, hvor 5 % af prøverne bestod af metamfetamin24. Yderligere 3 %af prøverne indeholdt forskellige stofblandinger, og 1 % indeholdt ikke-euforiserendestoffer.Af tabel 10.3.2 i annekset ses fordelingen imellem heroinbase (”rygeheroin”) og he-roinklorid (hvid heroin til injektion) fra 1998 til 2009. Det er stadig heroinbase, derdominerer blandt heroinprøverne på landsplan. I 2009 var fordelingen af heroinbaseog heroinklorid henholdsvis 69 % og 31 %.I alle år har der været tendens til, at Odense adskiller sig fra de øvrige dele af landetved at være domineret af den hvide heroin. I 2009 bestod således 92 % af heroinprø-verne fra Odense af den hvide heroin til injektion, mens 8 % var den brune heroin tilrygning. Til sammenligning bestod – lige modsat – 92 % af heroinprøverne i Køben-havn af den brune heroin til rygning, mens 8 % af prøverne var den hvide heroin.

Indholdsstoffer i ecstasypiller og deres udseendeSiden 2001 har Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Rigspolitiet og de tre retsmedi-cinske institutter særligt overvåget ecstasypiller i Danmark. Analyseprøver fra ind-sendte beslag af ecstasy fra politikredsene til et af de tre retskemiske institutter bliversamlet, og pillerne undersøges og beskrives med hensyn til stofkoncentration, stofsam-mensætning og udseende26. Løbende kvartalsvis opdatering af analyseresultaterne samten større årlig rapport findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk.I 2009 blev i alt 43.055 ecstasypiller fordelt på 117 beslaglæggelser sendt fra politi-kredsene til de retskemiske institutter med henblik på retskemisk undersøgelse. Detteer et lille fald i antal beslaglæggelser, men en væsentlig stigning i i antallet af under-søgte piller sammenlignet med i 2008. I 2008 blev 9.385 ecstasypiller fordelt på 150beslaglæggelser retskemisk undersøgt. Ifølge Rigspolitiet beslaglagde politikredsene ialt 48.643 ecstasypiller i 2009 fordelt på 139 beslaglæggelser. Trods intentionen om atsamtlige beslaglæggelser af ecstasy skal indsendes til retskemisk analyse, blev altså kun117 ud af de i alt 139 beslaglæggelser indsendt og undersøgt, hvilket svarer til 65 % afsamtlige beslaglæggelser.Om ecstasymarkedet i 2009 kan sammenfattende siges, at der stadig ses det relativt nyestof mCPP i pillerne, både alene og i blandinger. mCPP var i 2009 indeholdt i 68 %af pillerne. Hertil kommer, at det hallucinogene stof 2C-B optræder i stigende grad ipillerne og var indeholdt i 7 % af pillerne igennem året. Endelig ses MDMA (ecstasy) i2009 ”kun” i 14 % af pillerne, hvilket er et markant fald sammenlignet med de senestetre år, hvor ca. 80 % af pillerne indeholdt MDMA – enten alene eller i blandinger.

Logoer, form og farveVariationen af ecstasy på markedet mht. indhold og udseende er stor. Siden overvåg-ningens start i 2001 er der i alt set 574 forskellige varianter af ecstasypiller. Alene i2009 er der set 34 forskellige nye varianter. Pillerne er hvide, beige, grå, gule, røde ogblå, og næsten altid runde. Dog ses også piller i rudeform, hjerteform, trekantede ellerogså formet som firkløver.I 2009 indeholder analyserne også kapsler fra 2 sager.Blandt prøverne i 2009 fandtes 18 forskellige logoer, og 2 af disse logoer er ikke settidligere – ATOM 30 og Svamp. Mange af logoerne over årene findes kun i én variant,26 I databasen indgår ikke kun piller med MDMA (ecstasy), men alle beslaglagte tabletter med et ikke professionelt udseende,vurderet ved logo, farve og presning. Endvidere indgår tabletter, hvor der ved efterfølgende kemiske analyser er påvist syntetiskstoffer eller andre euforiserende stoffer, som ikke forekommer i lægemidler.

Seneste kvartalsopgørelse i 2010Som nævnt tidligere i kapitlet, offentliggør Sundhedsstyrelsen på hjemmesiden www.sst.dk hvert kvartal en oversigt over de aktuelle indholdsstoffer og koncentration ipillerne på markedet. I 2. kvartal 2010 ses mCPP i 44 % af pillerne, mod 83 % afpillerne i 2. kvartal af 2009. Derimod indeholder 48 % af pillerne i 2. kvartal i 2010det hallucinogene stof 2C-B, hvilket synes at forstærke tendensen til en aktuel stigningaf stoffet i pillerne fra 1. kvartal 2010, hvor 2C-B var indeholdt i 36 % af pillerne. I2. kvartal 2010 indeholder ”kun” 8 % af ecstasypillerne egentlig MDMA (ecstasy),hvilket svarer til den udvikling, som sås gennem hele 2009.Høj og lav stofkoncentrationKoncentrationen af de forskellige aktive stoffer i pillerne varierer voldsomt, hvilket ud-gør en særlig risiko for forgiftning ved indtagelse. I de senere år er der en tendens til, atspecielt kapsler og tabletter af afvigende udseende, eksempelvis meget små eller megetstore, indeholder specielt rent stof eller stof af anden type end MDMA. Også i 2009er der afvigende kapsler og piller, men mere overraskende er det, at flere af de ”nye”stoffer optræder i piller, der umiddelbart ikke kan skelnes fra andre piller på markedet.I 2009 varierede mængden af MDMA mellem 1 mg og 94 mg pr. tablet. Mængdenaf det aktive stof mCPP varierede mellem 1 mg og 52 mg, og mængden af 2C-B lå i2009 i intervallet 4 mg til 7 mg pr. pille.

Alt andet lige synes ecstasy på markedet at være uforudsigelig mht. styrke, indholds-stoffer og stofkombinationer.Den systematiske overvågning af ecstasy i Danmark vurderes at give et godt overblikover, hvilke ecstasypiller der findes på markedet herhjemme, og hvad de indeholder.Overvågningen giver også hurtig information om nye syntetiske stoffer på det illegalemarked, der blandt andet gør myndighederne i stand til at indstille og kontrollere stof-fer løbende. Dog er der stadig mange beslaglæggelser, der ikke indsendes fra politikred-sene, og som alt andet lige ville kvalificere overvågningen. Hertil kommer, at langt fraal ecstasy, der distribueres og sælges på markedet i Danmark, beslaglægges. RetskemiskInstitut i Århus lavede i 2007 en undersøgelse, der skønnede, at kun 5 % af pillerne,der florerer på det danske marked, beslaglægges og dermed gøres til genstand for muligretskemisk analyse.

PriserRigspolitiet vurderer, at prisen på hash på gadeplan er på omkring 50-70 kroner pr.gram. Prisen på hash ligger ikke længere fast, som den gjorde tidligere. Politikredsenemelder om priser på mellem 30-80 kroner for et gram hash. Prisen pr. gram heroin vedsalg på gadeplan anslås at være på mellem 1.000-1.500 kroner for den hvide heroin ogmellem 500 og 1000 kroner for den brune heroin. Prisen for kokain på gadeplan an-slås at være mellem 400-600 kroner pr. gram. For amfetamin anslås prisen på gadeplanat ligge mellem 100 til 200 kroner pr. gram, mens prisen for en ecstasy-pille anslås atligge mellem 30 og 50 kroner.Hvad angår priserne på de forskellige stoffer, er der store variationer i de forskelligedele af landet, ligesom det bemærkes, at prisniveauet for handel med narkotika pågadeplan følger almindelige kendte markedskræfter og derfor kan variere på baggrundaf blandt andet udbud, efterspørgsel og kvalitet.

11.1 Fra divergens til ensartethedPå stofmisbrugsbehandlingsområdet har der igennem årene hersket betydelig divergens iopfattelsen af behandlingsindsatsen og hermed også manglende konsensus om mål for be-handlingseffekt. Mangel på definerede behandlingsydelser og referencerammer har medvir-ket til vanskeligheder ved at definere de faglige forståelsesrammer for behandlingseffekt. Tiltrods for at den videnskabelige litteratur på stofmisbrugsområdet er omfangsrig, har praksisofte været ude af trit med den videnskabelige evidens. Mangelfuld og uensartet registreringaf behandlingsindsatsen har yderligere kompliceret forholdene i stofmisbrugsbehandlingen.Det er således fundet tiltagende nødvendigt, at der etableres en entydig indholdsmæs-sig beskrivelse af forskellige behandlingsindsatser, at der skabes konsensus om hvilkekvalitetsmål, der er for kvalitet i behandling, og at der skabes et ensartet registrerings-grundlag for vurdering af praksis.Den lægelige behandling af opioidafhængige finder primært sted i de kommunale mis-brugsbehandlingssystemer og forudsættes at være en integreret del af den enkelte kom-munes samlede behandlings- og omsorgstilbud til stofmisbrugere. Lægelig behandlingaf stofmisbrugere foregår også i almen praksis, i sygehusregi og inden for Kriminalfor-sorgen. Den lægelige behandling af stofmisbrug er et område præget af stor spredningi klinisk praksis, blandt andet på grund af forskelle i lægernes faglige baggrund og deorganisatoriske rammer for behandlingen.Også substitutionsbehandlingen af opioidafhængige i Danmark har været et område prægetaf stor spredning både i klinisk praksis og i behandlingsresultater. I regeringens narkotika-handlingsplan fra 2003 ”Kampen mod narko” påpegedes således blandt andet vigtighedenaf en styrkelse af den lægelige behandlingsindsats i stofmisbrugsbehandlingen. Med henblikpå at fastholde og udbygge den eksisterende behandlingsindsats blev der derfor medsatspuljeaftalen for 2004 afsat 3 mio. kroner til at gennemføre en kvalitetssikring og -ud-vikling af substitutionsbehandlingen. Sundhedsstyrelsen iværksatte herefter en fremadrettetgennemgang af hele den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling,hvilket udmøntede sig i en ny faglig vejledning for den lægelige behandling af stofmisbru-gere i substitutionsbehandling (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2008).Vejledningen skal medvirke til at nedbringe sygeligheden og dødeligheden blandt stof-misbrugere, bedre stofmisbrugerens livskvalitet og mindske brugen af illegale stoffer.

Hertil skal vejledningen understøtte og styrke den helhedsorienterede indsats gen-nem retningslinjer for selve substitutionsbehandlingen og en beskrivelse af de lægeligekerneydelser, som knytter sig til behandlingen. Indholdet i vejledningen beskrivesnedenfor.For så vidt angår nationale vejledninger og retningslinier for den sociale del af stofmis-brugsbehandlingen er der i vejledning 4 til lov om Social Service (vejledning nr. 95af 05/12/2006) beskrevet hvilke behandlingstilbud, der bør indgå i den kommunaleindsats for stofmisbrugere, dvs. døgntilbud og ambulant tilbud, og at indsatsen i be-handlingstilbuddene bør tilrettelægges, så der er tilbud for alle stofmisbrugere. Derud-over er der retningsliner og målsætninger i vejledningen, som beskriver udslusning ogefterbehandlings samt tilbagefaldsbehandling.Yderligere har Servicestyrelsen udarbejdet en metodebog til professionelle på stofmis-brugsområdet ”Stofmisbrug i socialfagligt perspektiv” samt hæftet ”God sagsbehand-ling på stofmisbrugsområdet”, som er målrettet sagsbehandlere. Omdrejningspunkteter at sikre korrekt sagsbehandling og borgerens retssikkerhed. Dernæst er formålet medhæftet tænkt som et dagligt arbejdsredskab, der kan opfriske gældende regler og godpraksis i konkrete situationer i den kommunale forvaltning eller på misbrugscentret.SFI har desuden i 2009 afdækket hele den sociale stofmisbrugsbehandling i rapporten”Den social stofmisbrugsbehandling i Danmark”.

11.2 Vejledning for den lægelige behandling af stofmisbrugI henhold til autorisationsloven er en læge under udøvelsen af sin virksomhed for-pligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Formålet med vejledningen ernærmere at præcisere Sundhedsstyrelsens opfattelse af kravene til lægelige omhu ogsamvittighedsfuldhed i forbindelse med den lægelige behandling af opioidafhængige isubstitutionsbehandling.Vejledningen er en præcisering af de allerede gældende regler for den lægelige behand-ling for stofmisbrug. Uændret fra den tidligere gældende vejledning beskrives de fag-lige retningslinjer for den medikamentelle substitutionsbehandling med buprenorphinog metadon. Som nyt i denne vejledning beskrives nærmere de faglige retningslinjerfor den diagnostiske udredning og behandling af stofmisbrug, herunder blandings-misbrug, diagnostik og behandling af samtidig forekomst af somatisk sygdom vedstofmisbrug, herunder hiv og hepatitis, udredning og generelle principper for behand-ling af samtidig forekomst af psykisk sygdom, principper for forebyggelse af uønsketgraviditet og håndtering af gravide stofmisbrugere samt anvendelse af urinanalyser vedbehandling af stofmisbrugere. Desuden omfatter vejledningen afsnit om de lovgiv-ningsmæssige og organisatoriske rammer for behandlingen samt et afsnit om patientersretsstilling.

11.3 Vejledningens tilvejebringelse og opfølgningUdarbejdelsen af vejledningen foregik fra 2005-2008 i regi af Sundhedsstyrelsen. Dener udarbejdet på baggrund af den aktuelle internationale og nationale videnskabeligeevidens og bedste viden på området. I processen blev defineret kerneområder, indhen-tet eksisterende viden og erfaringer, udarbejdet struktur og indhold, mv.Vejledningens retningslinjer omfatter den gældende generelle praksis for den lægeligebehandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling. Hvis en læge vurderer, at der iet konkret tilfælde er behov for at behandle uden for rammerne i vejledningen, skal detnøje begrundes og dokumenteres i journalen.Sundhedsstyrelsen har udsendt vejledningen til landets kommuner, regioner, syge-husledelser, Kriminalforsorgen mv., og bedt om, at det sikres, at relevante læger påbehandlingsinstitutioner, afdelinger mv. er orienteret om vejledningen. Vejledningener endvidere trykt i bogform og udsendt til alle kommuner, kommunale stofmisbrugs-behandlingsinstitutioner, regioner, sygehusledelser, Kriminalforsorgen mv. Hertil ervejledningen præsenteret og diskuteret på møder rundt på behandlingssteder samtpræsenteret på konferencer relateret til stofmisbrugsområdet.

Dokumentation og opfølgning på vejledningenSom opfølgning til vejledning nr. 42 om den lægelige behandling af stofmisbrugere isubstitutionsbehandling af 1. juli 2008 er Sundhedsstyrelsen blevet pålagt at etablere etkvalitetssikringsværktøj i form af en registrerings- og indberetningsordning.Med udgangspunkt i 10 indikatorer for de væsentligste lægelige kerneydelser, jf. vejled-ningen, vil Sundhedsstyrelsen ultimo 2010 have etableret et kvalitetssikringsværktøj,hvor kommunerne i form af en årlig elektronisk indberetning til Sundhedsstyrelsenregistrerer aktiviteterne lokalt. Såvel kommunerne selv som Sundhedsstyrelsen vil meddenne indberetning få et overblik over den lægelige behandling på området, og der vilherudover skabes mulighed for en fremadrettet kvalitetssikring af den sundhedsfagligeindsats over for stofmisbrugerne. Sundhedsstyrelsen vil årligt give kommunerne feed-back på de indberettede data, afholde auditmøde mhp. diskussion af data, og kommu-nerne vil selv få adgang til data med henblik på løbende benchmarking.

12 Finansiering af stofmisbrugsbehandlingen iDanmarkForeliggende temakapitel beskriver, hvordan den danske stofmisbrugsbehandlingfinansieres af det offentlige. Kapitlet fokuserer overvejende på den sociale stofmis-brugsbehandling, men forklarer ligeledes, hvordan den sundhedsfaglige stofmisbrugs-behandling opererer på de områder, hvor den sociale- og sundhedsfaglige behandlinghar fælles berøringsflade.For at kunne afdække den danske stofmisbrugsbehandling og -finansiering er følgendenationale registre blevet anvendt: Center for Rusmiddelforsknings Dansk Registre-rings- og InformationsSystem (DanRIS), Danmarks Statistik, Servicestyrelsens ”Mis-brugsdatabasen” og ”Tilbudsportalen”.

12.1 Organiseringen af stofmisbrugsbehandlingenSom nævnt i kapitel 5 i foreliggende rapport, blev ansvaret for den sociale og denlægefaglige behandling af stofmisbrugere overdraget fra amterne til kommunerne i2007. Kommunerne har således hovedansvaret for stofmisbrugsbehandlingen herundereffektueringen af den sociale behandlingsgaranti efter serviceloven, hvor kommunalbe-styrelsen er forpligtet til at tilbyde behandling af stofmisbrugere senest 14 dage efter enstofmisbruger henvender sig til kommunen med anmodning om at komme i behand-ling. Behandlingsgarantien omfatter retten til, at stofmisbrugeren har mulighed for atvælge mellem offentlige og private godkendte behandlingstilbud af tilsvarende karaktersom det, kommunen har visiteret til. Den lægefaglige behandling sker med hjemmel isundhedsloven, men er ikke omfattet af behandlingsgarantien.Helt overordnet findes to forskellige behandlingstilbud, det ambulante samt dag- ogdøgnbehandlingstilbud. Dag- og døgnbehandlingen er primær privat, mens ambulantbehandling primær er offentlig. Behandling for stofmisbrug – både den sociale ogsundhedsfaglige – er gratis for den enkelte stofmisbruger.Kommunerne kan henvise til godkendte behandlingstilbud, som er optegnet i densåkaldte ”Tilbudsportal”. På nuværende tidspunkt er der 120 behandlingstilbud iTilbudsportalen, der leverer stofmisbrugsbehandling som hovedydelse, mens der er 13tilbud, der leverer stofmisbrugsbehandling som delydelse27.Gennemsnitstaksten for stofmisbrugsydelser er – afgrænset til målgruppen fra 18år og opefter – for ambulant behandling 914 kroner og 1.339 kroner for døgn-behandlingstilbud pr. person pr. døgn. I forbindelse med disse tal er det vigtigt atvære opmærksom på, at taksterne for behandlingen i forbindelse med de forskelligetilbud kan variere meget. Behandlingstilbuddene inden for begge kategorier rangerersåledes mellem ikke at have nogen takst og for eksempel at have en takst over 9.000kr. pr. person28.

12.2 FinansieringenAnsvaret for finansieringen af stofmisbrugsbehandlingen i Danmark er således over-ordnet placeret hos kommunerne. Det er således kommunerne, der har det økono-miske ansvar for rekrutteringen, selve behandlingen, sagsbehandling og alle andre ledi behandlingsforløbet. Hertil kommer, at enkelte poster dækkes af offentlige puljerherunder Kriminalforsorgens stofmisbrugsbehandling af indsatte.Hvert år indgår regeringen og KL (Kommunernes Landsforening) en kommuneaftale,som udstikker de overordnede økonomiske rammer for det følgende år. Kommune-aftalen gælder for kommunerne under ét og tillader dermed kommunerne at tilpasseniveauet for serviceudgifterne til lokale præferencer og behov. Som en hovedbestanddelindgår der i kommuneaftalen et niveau for kommunernes serviceudgifter i det følgendeår og en beregning af det statslige bloktilskud, der skal tilgå kommunerne i det føl-gende år for at sikre fuld finansiering til det aftalte serviceniveau. Det er således sikret,at alle kommuner har råd til for eksempel den lovbundne behandlingsgaranti og andrecentralt fastsatte krav om tilvejebringelse og indhold af behandlingstilbud, hvorimoddet er op til kommunen selv hvor meget mere end det, den vil yde på området..Det er dermed den enkelte kommunes ansvar at tilrettelægge behandlingsindsatsen,men kommunalbestyrelsen kan vælge at overlade behandlingen til regionsrådet i regio-nen, dog har kommunen i alle tilfælde finansieringsansvaret.

De offentlige udgifterAf de kommunale regnskaber for 2009 fremgår, at de samlede økonomiske udgiftertil stofmisbrugsbehandlingen for kommunerne i 2009 var 882,452 mio. kr. Heraf varudgifterne til ambulant- samt dagbehandlingen 572,627 mio. kr., mens udgifterne tildøgnbehandlingen var 281,852 mio. kr. Hertil kommer en udgift på 54,547 mio. kr.,som er registeret som summen af uautoriserede grupperinger, det vil sige udgifter, somkommunerne har haft på området, men som ikke er blevet ”noteret” under de oven-nævnte kategorier.Sammenlignet med tidligere år er det tale om en stigning i de kommunale udgifter tilstofmisbrugsbehandlingen i 2009. Fra 2007 til 2008 var der en stigning på 101,698mio. kr. i de samlede udgifter til stofmisbrugsbehandlingen, mens der fra 2008 til2009 var en stigning på 34,291 mio. kr. (Danmarks Statistik 2010).Kriminalforsorgen finansierer som nævnt selv stofmisbrugsbehandlingen af indsattestofmisbrugere. Kriminalforsorgen uddelegerer stofmisbrugsbehandlingen til enten

Særlige satspuljerUdover de økonomiske midler som kommunerne anvender på stofmisbrugsbehand-ling, og som blandt andet går til den lovbundne behandling, afsættes der gennemsatspuljeaftalerne midler til nye initiativer.Satspuljen har eksisteret siden 1990 og anvendes til særlige indsatser på social-, sund-heds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på at forbedre vilkårene for modtagereaf overførselsindkomster og udsatte grupper. Puljen anvendes således også til særligeinitiativer for stofmisbrugere, herunder stofmisbrugsbehandlingsområdet. Størrelsenaf puljen er afhængig af den generelle lønstigning i Danmark fra 2 år før finansåret ogvokser fra år til år ved at den samlede lønstigning, der ligger mellem 2,0 og 2,3 pct.,lægges i puljen.Satspuljen er altså en finansieringskilde til initiativer primært til modtagere af over-førselsindkomster og særlig udsatte grupper (Finansministeriet 2010). Eksempel påinitiativer som er finansieret af satspuljemidler er særlige metodeudviklingsprojekter,pårørendearbejde, sundhedsfremme og forebyggelse hos de mest udsatte på væresteder-ne, sundhedsfaglige tilbud til de hårdeste belastede samt til gravide stofmisbrugere ogsærlige behandlingstilbud til kvinder. Herudover har satspuljen finansieret udviklingenaf ordningen om lægeordineret heroin i forbindelse med substitutionsbehandlingen afstofmisbrugere (se mere om initiativerne i kapitel 7 i foreliggende rapport). En rækkeaf disse initiativer er introduceret gennem satspuljen og er siden hen overgået til atvære permanente bevillinger på Finansloven.

AnneksReferencelisteAiD (2008). Alkohol i Danmark – Voksnes alkoholvaner og holdninger til alkoholpo-litik. Sundhedsstyrelsen, Statens institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet.Ankestyrelsen (2009). Børn og unge anbragt udenfor hjemmet. Kommunale afgørelser,årsstatistik 2008. Ankestyrelsen, august 2009.Benjaminsen, L. (2009). Hjemløshed i Danmark 2009. Socialforskningsinstituttet.Beynon, C.M. (2009). Drug use and ageing: older people do take drugs! Age andAgeing vol. 38: 8 – 10.Christensen P.B., Kringsholm B., Banner, J. et al. Surveillance of HIV and viral he-patitis by analysis of samples from drug related deaths (2006). Eur J Epidemiol 2006;21(5):383-387.Christensen, P.B., Grasaasen K, Sælan H. (2009, upubliceret). Skøn over antallet afinjektionsmisbrugere i Danmark (2009).Danmarks Statistik (2010). Kommunale regnskaber. REGK31.EMCDDA (2005). DRD-Standard Protocol, version 3.1, 1. September 2005.EMCDDA (2010). Trends in injecting drug use in Europe. Selected Issues 2010. TheEuropean Monitorering Centre for Drugs and Drug Addiction.ESPAD (1997). The 1995 ESPAD report – Alcohol and Other Drug Use AmongStudents in 26 European Countries. CAN og Pompidou Group, Stockholm.ESPAD (2000). The 1999 ESPAD report – Alcohol and Other Drug Use AmongStudents in 30 European Countries. CAN og Pompidou Group, Stockholm.ESPAD (2004). The 2003 ESPAD report – Alcohol and Other Drug Use AmongStudents in 30 European Countries. CAN og Pompidou Group.ESPAD (2007, unpublished). The 2007 ESPAD report – Alcohol and Other DrugUse Among Students in 36 European Countries. CAN og Pompidou Group.Finansministeriet (2010). Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning.12.7.2010: http://www.oav.dk/sw3532.aspIndenrigs- og Sundhedsministeriet (2006). Bekendtgørelse nr. 746 af 29. juni 2006om gratis hepatitisvaccination af særligt udsatte persongruppe.Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2010). Kommunernes økonomiske samspil med

staten. Fra ministeriets hjemmeside: http://www.sum.dk/Indenrigs/Komm-region-oeko/Samspil-med-staten.aspx.Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2010a). Vejledning nr. 9083 af 1. januar 2010 omordination af injicerbar heroin ved opioidafhængighed.Justitsministeriet (2007). Lov nr. 524 af 6. juni 2007. Lov om ændring af færdselsloven.Kramp, P., Gabrielsen, G., Lund, A., Reventlow, A. & Sindballe, A. (2003).Rusmiddelundersøgelsen. Misbrug blandt Kriminalforsorgens klientel.Kriminalforsorgen (2010). Kriminalforsorgens Administrative Servicekontor.Kaa, E., Nielsen, E. & Simonsen K.W. (1997). Narkotika i illegal forhandling påbrugerniveau 1996. Retskemisk Institut, Aarhus Universitet, Københavns Universitet& Odense Universitet.Kaa, E., Nielsen, E. & Simonsen K.W. (1998). Narkotika i illegal forhandling påbrugerniveau 1997. Retskemisk Institut, Aarhus Universitet, Københavns Universitet& Odense Universitet.Kaa, E., Nielsen, E., Simonsen K.W., Rollmann, D. (1999). Narkotika i illegal for-handling på brugerniveau 1998. Retskemisk Institut, Aarhus Universitet, KøbenhavnsUniversitet & Odense Universitet.Kaa, E., Nielsen, E., Simonsen K.W., Rollmann, D. (2000). Narkotika i illegal for-handling på brugerniveau 1999. Retskemisk Institut, Aarhus Universitet, KøbenhavnsUniversitet & Odense Universitet.Kaa, E., Nielsen, E., Simonsen K.W., Rollmann, D. (2001). Narkotika på gadeplan2000. Rapport til Sundhedsstyrelsen.Kaa, E., Nielsen, E., Rollmann, D., Breum Müller I., Findal Andersen M. (2002).Narkotika på gadeplan 2001. Rapport til Sundhedsstyrelsen.Kaa, E., Nielsen, E., Rollmann, D., Breum Müller I., Findal Andreasen M., JohannsenM. (2003). Narkotika på gadeplan 2002. Rapport til Sundhedsstyrelsen.Kaa, E., Nielsen, E., Rollmann, D., Breum Müller I., Findal Andreasen M., JohannsenM. (2004). Narkotika på gadeplan 2003. Rapport til Sundhedsstyrelsen.Kaa, E., Nielsen, E., Rollmann, D., Breum Müller I., Findal Andreasen M., JohannsenM. (2005). Narkotika på gadeplan 2004. Rapport til Sundhedsstyrelsen.Kaa, E., Nielsen, E., Rollmann, D., Breum Müller I., Findal Andreasen M., JohannsenM. (2006). Narkotika på gadeplan 2005. Rapport til Sundhedsstyrelsen.Lindholst C., Nielsen, E., Rollmann D., Worm-Leonhard M., Breum Müller I., Findal

Andreasen M., Johannsen M. (2007). Narkotika på gadeplan 2006. Rapport til Sund-hedsstyrelsen.Lindholst C., Nielsen, E., Rollmann D., Worm-Leonhard M., Breum Müller I., FindalAndreasen M., Johannsen M. (2008). Narkotika på gadeplan 2007. Rapport til Sund-hedsstyrelsen.Lindholst C, Breum Müller I, Rollmann D, Kastorp G, Johannsen M, Nielsen E.(2009). Narkotika på gadeplan 2008. Rapport til Sundhedsstyrelsen.Lindholst C, Breum Müller I, Rollmann D, Kastorp G, Johannsen M, Nielsen E.(2010). Narkotika på gadeplan 2009. Rapport til Sundhedsstyrelsen.Lægemiddelstyrelsen (2009). Vejledning nr. 32 af 15. maj 2009 om behandlingsstederfor stofmisbrugeres bestilling m.v. af diacetylmorphin (heroin), samt virksomhedersindførsel og udlevering heraf.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2006). Lov nr. 451 af 22. maj 2006 omautorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationslo-ven).Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2008). Vejledning nr. 42 af 1. juli 2008 omden lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2008a). Lovbekendtgørelse nr. 748 af 1. juli2008 om euforiserende stoffer. § 1, stk. 1.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2008b). Bekendtgørelse nr. 749 af 1. juli2008, § 2, stk. 2, jf. liste A, nr. 3.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2009). Bekendtgørelse nr. 125 af 18. februar2009 om ordination af heroin som led i lægelig behandling af personer for stofmis-brug.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2009a). Bekendtgørelse nr. 366 af 11. maj2009 om virksomheders udlevering af diacetylmorphin til behandlingssteder for stof-misbrugere.MULD-rapport 2000 nr. 1 (2002). Unges Livsstil og Dagligdag 2000 – forbrug aftobak, alkohol og stoffer. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse.MULD-rapport 2001 nr. 2 (2003). Unges Livsstil og Dagligdag 2001 – geografiskeforskelle og ligheder. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse.MULD-rapport 2002 nr. 3 (2004). Unges livsstil og dagligdag 2002 – aldersforskelle isundhedsvaner og trivsel. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse.MULD-rapport 2003 nr. 4 (2005). Unges livsstil og dagligdag 2003. Sundhedsstyrel-

sen og Kræftens Bekæmpelse.MULD-rapport 2004 nr. 5 (2005). Unges livsstil og dagligdag 2004. Sundhedsstyrel-sen og Kræftens Bekæmpelse.MULD-rapport nr. 6 (2007). Unges livsstil og dagligdag 2006. Sundhedsstyrelsenog Kræftens Bekæmpelse.MULD-rapport nr. 7 (2009) Unges livsstil og dagligdag 2008. Kræftens Bekæmpelseog Sundhedsstyrelsen, august 2009.Ramsbøl, H. (2003). Kriminalforsorgens og de sociale myndigheders samarbejde:om udmøntningen af De Vejledende Retningslinier for samarbejdet mellem Kriminal-forsorgens institutioner og afdelinger og de sociale myndigheder. Esbjerg, Formidlings-centret for socialt arbejde.Retskemisk Afdeling, Århus Universitet (2008). Ecstasy i Danmark 2007. Rapporttil Sundhedsstyrelsen 2008.Rigspolitiet (2010). Narkotikastatistik 2009. Rigspolitiet, NEC (Nationalt Efterforsk-ningsstøttecenter), København.Steentoft, A. et al. (2005). Forgiftningsdødsfald blandt narkomaner i 2002. Ugeskriftfor læger 167/18, 2. Maj 2005.Sundhedsstyrelsen (2005). Unge stofmisbrugere i behandling 1996 – 2003. Nye tal fraSundhedsstyrelsen.Sundhedsstyrelsen (2005a). Vejledning for modelkommunerne i narkoen ud af byen.maje 2005.Sundhedsstyrelsen (2008b). Narkotikasituationen i Danmark 2008. Side 33-34. Sund-hedsstyrelsen november 2008.Sundhedsstyrelsen (2009). Roskilde against drugs og unge og alkohol – evaluering afindsatserne. November 2009.Sundhedsstyrelsen (2009a). Festival Danmark – evaluering 2009. Oktober 2009.Sundhedsstyrelsen (2009b). Brug af khat blandt personer med somalisk baggrund iDanmark – en undersøgelse af omfang og holdninger. Udarbejdet af ALS research ApSfor Sundhedsstyrelsen, 2009.Sundhedsstyrelsen (2009c). Forebyggelse og sundhedsfremme i skolen. Undersøgelse afto metoder anvendt i skolesundhedsplejen. August 2009.Sundhedsstyrelsen (2010). Upubliceret opgørelse fra Sundhedsstyrelsen over stofmis-brugere i Denmark.

SUSY 1994 (1995). Sundhed og sygelighed i Danmark 1994 og udviklingen siden1987. Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi (nu SIF).SUSY 2000 (2002). Sundhed og Sygelighed i Danmark 2000 – og udviklingen siden1987. Statens Institut for Folkesundhed (SIF).SUSY 2005 (2006). Sundhed og Sygelighed i Danmark 2005 – og udviklingen siden1987. Statens Institut for Folkesundhed (SIF), notat af Niels Kr. Rasmussen ogOla Ekholm, sept 2006).SUSY 2010 (2010, upubliceret). Sundhed og Sygelighed i Danmark 2010. StatensInstitut for Folkesundhed (SIF).Århus Universitet (2009). Ecstasy i Danmark 2008. Århus Universitet, RetskemiskAfdeling.Århus Universitet (2010). Ecstasy i Danmark 2009. Århus Universitet, RetskemiskAfdeling.

De anvendte undersøgelser”Alkohol i Danmark – Voksnes alkoholvaner og holdninger til alkoholpolitik”(AiD 2008), Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed og SyddanskUniversitetEn landsdækkende undersøgelse gennemført i foråret 2008 baseret på en regions- ogaldersstratificeret stikprøve på 7.000 danskere på 16 år og opefter. Dataindsamlingenforegik ved postspørgeskemaer og en internetversion. Det trykte spørgeskema blevsendt til alle i stikprøven, og i det medfølgende brev blev der opfordret til at besvarespørgeskemaet på internettet. Der blev opnået en samlet deltagelsesprocent på 57 %.Spørgsmål om en række euforiserende stoffer blev stillet til alle aldersgrupper. Svar-personerne blev bedt om at angive, om de nogensinde havde brugt det pågældendestof, og i så fald om det var inden for den seneste måned, det seneste år eller tidligere,og hvor gammel svarpersonen var, da vedkommende havde prøvet stoffet første gang.De samme spørgsmål blev stillet i de danske sundheds- og sygelighedsundersøgelser(SUSY-undersøgelserne). Endvidere blev svarpersonerne spurgt, om de kender nogen,der bruger nogle af de pågældende stoffer, samt hvor mange dage i løbet af den senestemåned, de har brugt hash.”Brug af khat blandt personer med somalisk baggrund i Danmark – en undersø-gelse af omfang og holdninger”. Sundhedsstyrelsen, 2009ALS research Aps har for Sundhedsstyrelsen i marts 2009 gennemført en undersøgelseder kortlægger udbredelsen af khat blandt dansk-somaliere i alderen 15-50 år. Un-dersøgelsen belyser endvidere viden og holdninger til brug af khat blandt disse. 848personer, svarende til 15 % af alle herboende 15-50-årige dansk-somaliere, har deltageti undersøgelsen. Ni dansk-somaliske nøglepersoner blev ansat som datamedarbejdereog adgangsgivere til forskellige grupper i det somaliske miljø og har været behjælpeligemed at udfylde spørgeskemaet hos respondenterne. Spørgeskemaet var dobbeltsprog-ligt på dansk og somali. Udover spørgeskemaundersøgelsen er der gennemført enkeltetelefoninterviews med fagfolk, der har beskæftiget sig med somaliere samt med repræ-sentanter fra det dansk-somaliske miljø. Hensigten med dette har været at få uddybetnogle af de problematikker og temaer, som resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsenpegede på.”Monitorering af unges livsstil og dagligdag 2002” (MULD 2002), Sundhedsstyrel-sen og Kræftens BekæmpelseSundhedsstyrelsen gennemførte igen i 2002 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelseen repræsentativ undersøgelse af de 16-20-åriges livsstil og dagligdag. Der blev vedsystematisk udvælgelse udtrukket 2041 unge mellem 16 og 20 år. Dataindsamlingenforegik ved postspørgeskemaer. Undersøgelsen opnåede en svarprocent på ca. 70 %.”Monitorering af unges livsstil og dagligdag 2003” (MULD 2003), Sundhedsstyrel-sen og Kræftens BekæmpelseSundhedsstyrelsen gennemførte igen i 2003 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelseen repræsentativ undersøgelse af de 16-20-åriges livsstil og dagligdag. Der blev vedsystematisk udvælgelse udtrukket 1768 unge mellem 16 og 20 år. Dataindsamlingenforegik ved postspørgeskemaer. Undersøgelsen opnåede en svarprocent på 60 %.

”Monitorering af unges livsstil og dagligdag 2004” (MULD 2004), Sundhedssty-relsen og Kræftens BekæmpelseSundhedsstyrelsen gennemførte i 2004 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse en re-præsentativ undersøgelse af de 16-20-åriges livsstil og dagligdag. Der blev ved systema-tisk udvælgelse udtrukket 1772 unge mellem 16 og 20 år. Dataindsamlingen foregikved postspørgeskemaer. Undersøgelsen opnåede en svarprocent på 58%.”Monitorering af unges livsstil og dagligdag 2006” (MULD 2006), Sundhedssty-relsen og Kræftens BekæmpelseEn særlig undersøgelse om trivsel, sundhed og sundhedsvaner blandt 16-20-årige iDanmark.”Monitorering af unges livsstil og dagligdag 2006” (MULD 2006), Sundhedssty-relsen og Kræftens BekæmpelseSundhedsstyrelsen gennemførte i 2006 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse en re-præsentativ undersøgelse af de 16-20-åriges livsstil og dagligdag. Der blev ved systema-tisk udvælgelse udtrukket 1964 unge mellem 16 og 20 år. Dataindsamlingen foregikved postspørgeskemaer. Undersøgelsen opnåede en svarprocent på ca. 68%.“Rusmiddelforbruget – i folkeskolens afgangsklasse og udviklingen fra 1995-1999” Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet (Sabroe &Fonager 2002)Rapporten tog udgangspunkt i den danske del af ESPAD 1999 (Se ovenfor). I rap-porten var stikprøven udvidet i forhold til ESPAD 1999, så den omfattede elever i9.klasse. Således blev medtaget foruden de15-16-årige også de 14- og 17-årige, som gåri 9. klasse. Dette udvidede antallet af deltagende elever til 1750.Skolebørnsundersøgelsen 2002. Health Behaviour in school-aged Children(HBSC). (Pernille Due & Bjørn E. Holstein 2003)Rapporten beskriver den danske del af WHO´s undersøgelse om børn og unges sund-hed. For første gang, er der i denne undersøgelse medtaget spørgsmål om de 15-årigesbrug af hash og ecstasy. Det er tale om en anonym spørgeskemaundersøgelse foretaget ifolkeskolernes klasselokaler. Stikprøven hvad angår stofbruget er på 1418 unge”Sundhed og sygelighed i Danmark 1994 og udviklingen siden 1987” Dansk Insti-tut for Klinisk Epidemiologi 1994 (nu SIF) (Kjøller et al. 1995)En landsdækkende undersøgelse gennemført i 1994 blandt et repræsentativt udsnit afbefolkningen over 16 år. Undersøgelsen omfattede spørgsmål om en lang række sund-hedsemner. Der blev ved tilfældig udvælgelse udtrukket en stikprøve på 6000 personerfra det centrale personregister. Spørgsmål om brug af euforiserende stoffer er stillettil aldersgruppen 16-44 år, i denne aldersgruppe indgår i alt 2521 personer. Dataind-samlingen blev gennemført som personlige interviews i hjemmet. Der blev opnået ensamlet besvarelsesprocent på 78 %.”Sundhed og Sygelighed i Danmark 2000 – og udviklingen siden 1987” StatensInstitut for Folkesundhed (SIF) 2000 (Kjøller & Rasmussen 2002)En landsdækkende undersøgelse gennemført med tre dataindsamlingsrunder i februar,maj og september 2000 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen over 16 år.

”Sundhed og Sygelighed i Danmark 2006 – og udviklingen siden 1987” StatensInstitut for Folkesundhed (SIF) 2006 (Notat af Niels Kr. Rasmussen og Ola Ek-holm, sept 2006)En landsdækkende undersøgelse gennemført fra maj 2005 til marts 2006 blandt etrepræsentativt udsnit af befolkningen over 16 år. Undersøgelsen omfattede som i 1994og 2000 spørgsmål om en lang række sundhedsemner. Der blev ved tilfældig udvæl-gelse udtrukket stikprøver, der i alt omfattede 21.832 personer. Dataindsamlingenblev gennemført som personlige interviews i svarpersonernes hjem. Supplerende fikinterviewpersonerne udleveret et spørgeskema, som de selv skulle udfylde og indsende.Spørgsmål om euforiserende stoffer blev stillet i det selvadministrerede spørgeskema tilalle aldersgrupper. Der er opnået interviews med 14.566 personer – en samlet besvarel-sesprocent på 66,7 %. Det selvadministrerede spørgeskema blev besvaret af 51,5 % afde udtrukne svarpersoner.”Sundhed og sygelighed i Danmark 2010, Statens Institut for Folkesundhed, Syd-dansk UniversitetSundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010 (SUSY-2010) er baseret på en stikprøvepå 25.000 danskere på 16 år eller derover. Dataindsamlingen foregik ved postspørge-skemaer og en internetversion. Det trykte spørgeskema blev sendt til alle i stikprøven,og i det medfølgende brev blev der opfordret til at besvare spørgeskemaet på inter-nettet. I alt har 15.165 personer (60,7 %) besvaret spørgeskemaet. Spørgsmål om enrække euforiserende stoffer blev stillet til alle svarpersoner. Svarpersonerne blev bedtom at angive, om de nogensinde havde brugt det pågældende stof, og i så fald om detvar inden for den seneste måned, det seneste år eller tidligere, og hvor gammel svarper-sonen var, da vedkommende havde prøvet stoffet første gang. Desuden blev svarperso-nerne spurgt om, hvor mange dage i løbet af den seneste måned, de har brugt hash.”The 1995 ESPAD report – Alcohol and Other Drug Use Among Students in 26European Countries” CAN og Pompidou Group (Hibell et al. 1997)En fælleseuropæisk undersøgelse (The European School Survey Project on Alcohol andOther Drugs) gennemførtes i 1995 som en skoleundersøgelse om unge og deres forholdtil rusmidler. Undersøgelsen blev i Danmark gennemført blandt et repræsentativt udvalgaf 15-16-årige i 9. klasser på tilfældigt udvalgte folke-, privat- og efterskoler. Dataindsam-lingen foregik ved, at interviewpersonerne fik spørgeskemaet udleveret i klasselokalerne. Ialt deltog 2234 elever i Danmark, hvilket svarede til en svarprocent på ca. 90 %.“The 1999 ESPAD report – Alcohol and Other Drug Use Among Students in 30European Countries” CAN og Pompidou Group (Hibell et al. 2000)I 1999 blev undersøgelsen fra 1995 gentaget blandt et repræsentativt udvalg af

“The 2003 ESPAD report – Alcohol and Other Drug Use Among Students in 30European Countries” CAN og Pompidou GroupI 2003 blev gentaget undersøgelsen fra 1995 og 1999 blandt et repræsentativt udvalgaf 15-16-årige skoleelever i 9. klasser på tilfældigt udvalgte folke-, privat- og eftersko-ler. Dataindsamlingen foregik ved, at interviewpersonerne fik spørgeskemaet udlevereti klasselokalerne. I alt deltog 2519 elever i Danmark, hvilket svarede til en svarprocentpå ca. 89,2 %.The 2007 ESPAD report – Alcohol and Other Drug Use Among Students in 36European Countries” CAN og Pompidou Group (upubliceret)I 2007 blev undersøgelsen fra 1995, 1999 og 2003 gentaget i et repræsentativt udvalgaf 15-16-årige skoleelever i 9. klasser på tilfældigt udvalgte folke-, privat- og efterskoler.Dataindsamlingen foregik ved, at interviewpersonerne fik spørgeskemaet udleveret i klas-selokalerne. I alt deltog 1087 9.- klasses elever i Danmark. I de skoleklasser, der indgik iundersøgelsen, deltog praktisk taget alle de elever der var i skole den pågældende dag. Igennemsnit er det ca.90 % af eleverne, der er i skole på en tilfældig dag. Der var en delskoler (ca. 50 %) hvor skolebestyrelse og skoleinspektører ikke ønskede at skolen deltog iundersøgelsen. Begrundelsen var ofte, at der i 9- klasse allerede var brugt undervisnings-tid på at deltage i andre undersøgelser som f.eks. PISA- undersøgelsen.“Unge og Rusmidler – En undersøgelse af 9. klasses elever” Institut for Epide-miologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet (Sabroe & Fonager 1996)Rapporten tog udgangspunkt i den danske del af ESPAD 1995 (se ovenfor). I rap-porten var stikprøven udvidet i forhold til ESPAD 1995, så den omfattede elever i9.klasse. Således blev medtaget foruden de15-16-årige også de 14- og 17-årige, som gåri 9. klasse. Dette udvidede antallet af deltagende elever til 2545.Unges erfaringer med rusmidler – i 2003 og udviklingen siden 1995. Institut forEpidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet (Sabroe & Fonager 2004)Rapporten tager udgangspunkt i alene den danske del af ESPAD-undersøgelsen gen-nemført i 2003. I rapporten var stikprøven udvidet i forhold til ESPAD 2003, så denomfattede elever i 9.klasse. Således blev medtaget foruden de15-16-årige også de 14-og 17-årige, som går i 9. klasse. Dette udvidede antallet af deltagende elever til 2978.”Unges Livsstil og Dagligdag 2000 – forbrug af tobak, alkohol og stoffer” (MULD2000), Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse 2000 (Sundhedsstyrelsen &Kræftens Bekæmpelse 2002)Sundhedsstyrelsen gennemførte i 2000 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse enrepræsentativ undersøgelse af de 16-20-åriges livsstil og dagligdag. I undersøgelsenindgår spørgsmål om de unges brug af rusmidler, herunder deres erfaring med illegalestoffer. Der blev ved systematisk udvælgelse udtrukket 3048 unge mellem 16 og 20 år.Dataindsamlingen foregik ved postspørgeskemaer. Undersøgelsen opnåede en svarpro-cent på ca. 70 %.

”Unges livsstil og dagligdag 2008” (MULD 2008), Sundhedsstyrelsen og KræftensBekæmpelseSundhedsstyrelsen gennemførte i 2008 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse enrepræsentativ internetbaseret undersøgelse af de 16-20 åriges livsstil og dagligdag. Re-spondenter til undersøgelsen er rekrutteret via Userneeds Danmarkspanel og omfatteri alt 1539 personer. Hvor tidligere MULD- undersøgelser er gennemført ved postspør-geskemaer, er 2008- undersøgelsen alene internetbaseret, og spørgeskema er udfyldtelektronisk over nettet. I den nye dataindsamlingsmetode er fejlkilder endnu ikkevelkendte, hvorfor resultaterne i 2008 ikke direkte kan sammenlignes med resultaterfra tidligere år.

TabeloversigtTabel 2.1.1. Den procentvise andel af kvinder og mænd i de forskellige aldersgrupper,der har brugt hash inden for sidste år i 1994, 2000, 2005, 2008 og 2010.Tabel 2.1.2. Den procentvise andel af de 16-44-årige, der sidste måned, sidste år ognogensinde har brugt hash i 1994, 2000, 2005, 2008 og 2010.Tabel 2.1.3. Den procentvise andel af de 16-44-årige, der sidste måned, sidste år ognogensinde har brugt et eller flere af andre illegale stoffer end hash i 1994, 2000,2005, 2008 og 2010.Tabel 2.1.3.1. Den procentvise andel af de 16-44-årige, der har prøvet et eller flere afde forskellige illegale stoffer inden for sidste måned, sidste år og nogensinde i 2010.Tabel 2.1.4. Den procentvise andel af de 16-34-årige, der sidste måned, sidste år ognogensinde har brugt hash i 1994, 2000, 2005, 2008 og 2010.Tabel 2.1.5. Den procentvise andel af de 16-34-årige, der sidste måned, sidste år ognogensinde har brugt et eller flere af andre illegale stoffer end hash i 1994, 2000,2005, 2008 og 2010.Tabel 2.1.6. Den procentvise andel af de 16-24-årige, der sidste måned, sidste år ognogensinde har brugt hash i 1994, 2000, 2005, 2008 og 2010.Tabel 2.1.7. Den procentvise andel af de 16-24-årige, der sidste måned, sidste år og no-gensinde har brugt andre illegale stoffer end hash i 1994, 2000, 2005, 2008 og 2010.Tabel 2.1.8. Den procentvise andel af de 16-34-årige, der har et aktuelt brug af amfe-tamin, kokain og ecstasy i 2000, 2005, 2008 og 2010.Tabel 2.1.9. Den procentvise andel af de 16-24-årige, der har et aktuelt brug af amfe-tamin, kokain og ecstasy i 2000, 2005, 2008 og 2010.Tabel 2.1.10. Den procentvise andel af de 16-24-årige, der har et aktuelt brug af il-legale stoffer (prøvet et eller flere af de forskellige illegale stoffer inden for sidste år) i2000, 2005, 2008 og 2010.Tabel 2.1.11. Den procentvise andel af de 16-24-årige, der har prøvet et eller flere afde forskellige illegale stoffer inden for sidste måned, sidste år og nogensinde i 2010.Tabel 2.2.1. De procentvise andele blandt de 16-20-årige, som har erfaringer med il-legale rusmidler, 2000-2008.Tabel 2.2.2. De procentvise andele blandt de 15-16-årige, som har erfaringer med il-legale rusmidler i 1995, 1999, 2003 og 2007.Tabel 4.1.1. Skøn over antal stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009.

Tabel 5.2.1. Klienter i stofmisbrugsbehandling med indskrivningsdato i 2009.Tabel 5.2.2. Klienter indskrevet i behandling i året, som ikke har været i behandlingfor stofmisbrug tidligere.Tabel 5.2.3. Fordeling på hovedstof for klienter indskrevet i 2003 og 2009 med kendthovedstof.Tabel 5.3.1. Stofmisbrugere indskrevet i døgnbehandling i halvårene 2004-2009.Tabel 5.3.2. Andel brugere af opioider og centralstimulerende stoffer i måneden op tilindskrivning i døgnbehandling fra 2001-2009.Tabel 6.1.1. Narkotikarelaterede dødsfald i pågældende år. Fordeling efter køn.Tabel 6.1.2. Narkotikarelaterede dødsfald i pågældende år. Baseret på Rigspolitietsregister over narkotikarelaterede dødsfald. Fordeling efter køn.Tabel 6.1.3. Forgiftningsdødsfald blandt stofmisbrugere i pågældende år grupperetefter den formodede væsentligste dødsårsag.Tabel 6.1.4. Narkotikarelaterede dødsfald fordelt på regionerne.Tabel 6.2.1. Udviklingen af sygehuskontakter efter intoksikationer og forgiftningermed illegale stoffer fra 1999 til 2009.Tabel 6.2.2. Sygehuskontakter efter intoksikationer og forgiftninger med de forskelligeillegale stoffer i alle 11 undersøgelsesår (1999-2009) fordelt på forskellige aldersgrupper.Tabel 6.2.3. Sygehuskontakter efter intoksikationer og forgiftninger på aldersgrupperfra 2005-2009.Tabel 6.3.1. Antal nydiagnostiserede hiv-positive og aidsdiagnostiserede i hele befolk-ningen samt andelen af intravenøse stofmisbrugere heriblandt, 1999-2009.Tabel 6.3.2. Registreret antal af akutte tilfælde af hepatitis A, B og C i hele befolknin-gen samt andelen af intravenøse stofmisbrugere heriblandt, 1999-2009.Tabel 6.4.1. Personer registrerede med stofrelaterede hoveddiagnoser på psykiatriskehospitaler, 1999-2009.Tabel 6.4.2. Personer registrerede med stofrelaterede bidiagnoser på psykiatriske hospi-taler, 1999-2009.Tabel 9.2.1. Narkotikakriminalitet, 1999-2009. Anmeldelser med sigtelser og antalsigtede personer.Tabel 10.2.1. Narkotikabeslaglæggelser, 1997–2009.

FiguroversigtFigur 5.2.1. Andelen af personer i substitutionsbehandling med hhv. buprenorphin ogmetadon i 2009 i forskellige aldersgrupper.Figur 6.1.1. Narkotikarelaterede dødsfald 1995-2008. Dødsårsagsregisteret.Figur 6.1.2. Narkotikarelaterede dødsfald 1988-2009. Rigspolitiets register.Figur 6.1.3. Antal stoffer påvist blandt forgiftningsdødsfald i 2009 i gennemsnit iforskellige aldersgrupper.Figur 6.1.4. Narkotikarelaterede dødsfald fordelt på regionerne samt KøbenhavnsKommune.Figur 6.2.1. Udviklingen af sygehuskontakter efter intoksikationer og forgiftningermed illegale stoffer fra 1999-2009.Figur 6.2.3. Sygehuskontakter efter intoksikationer og forgiftninger fordelt på alders-grupper fra 2005-2009.Figur 6.4.1. Personer registrerede med stofrelaterede hoveddiagnoser på psykiatriskehospitaler 1999-2009.Figur 6.4.2. Personer registrerede med stofrelaterede bidiagnoser på psykiatriske hospi-taler 1999-2009.Figur 9.1.1. Narkotikakriminalitet 1999-2009. Anmeldelser og antal sigtede personer.Figur 10.2. Narkotikabeslaglæggelser, 1996 – 2009.

Tabel 6.2.1. Udviklingen af sygehuskontakter efter intoksikationer og forgiftninger med illegale stoffer fra 1999 til 2009Kode*HeroinAndre opioiderMetadonOpioiderOpioider i altDesignerdrugs(excl. ecstasy)EcstasyAmfetaminKokainT40.6A +T43.8AT40.6B+T43.6BT43.0A+ T43.6AT40.5+F14.0T40.1T40.2+T40.2A+T40.2BT40.3F11.0199924935567356*9*4458111731020T40.7+F12.0982000255351179380275250481775315231022001240441967370146724785323610121638164200217448395331421604366472378251512220031925226553251283547650275314812520042201215049440157370714327210261874200516711556654033727310654308681125862006171131354838569185100413231311529762007

29

161141446040610861721345245413161241972008174168587247240711591194543472684110820091802497964572375221014135475127221139

Kilde: Kaa et al. 1998 til 2005; Lindholst et al 2008; Lindholst et al 2009, Lindholst et al 2010*I 1998 og 1999 er der medtaget tal fra Helsingør politikreds** Ecstasy blev ekskluderet fra ”Gadeplanprojektet” fra 2003 og overvåges nu selvstændigt. Se ”Overvågning af ecstasypiller påmarkedet” i næste afsnit***Forekomsten af prøver med ren metamfetamin blev tydeligt i projektet fra 2002, og står derfor herefter i en kategori for sig itabellen. Metamfetamin forekommer sjældent og sporadisk i de tidligere år og er indeholdt i kategorien ”andre euforiserende/stofb-landinger indtil 2003. I den sidstnævnte kategori for hele perioden er endvidere indeholdt de prøver, hvor metamfetamin optræder ikombination med andre stoffer