SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 45: Pjecer om pakkeforløbene på hjerteområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Et pakkeforløb er en måde at tilrettelægge undersøgelser og eventuelbehandling på.Formålet med et pakkeforløb er at tilbyde patienterne undersøgelser ogbehandling af høj kvalitet i veltilrettelagte forløb med klar informationundervejs.Pakkeforløb på hjerteområdet er blevet indført i hele landet på baggrundaf en aftale mellem regeringen og regionerne. Der er udarbejdetpakkeforløb for fire hjertesygdomme. Pakkeforløbene tilbydes hjerte-patienter, der ikke er akut syge, og som kan indgå i et planlagtundersøgelses- og behandlingsforløb.

Nogle patienter har behov for flere undersøgelser og behandlinger end de,der normalt indgår i et pakkeforløb. Det kan for eksempel være patienter,der også har andre sygdomme. Disse patienter har samme rettil veltilrettelagte forløb med klar information undervejs.Der er fastsat rammer for, hvordan forløbet skal planlægges. Pakkeforløbindeholder desuden mål for, hvor hurtigt forløbet bør gennemføres. Detkaldes forløbstid (læs mere om forløbstid på side 4). Valg af undersøgelseog behandling undervejs i forløbet sker i samråd med patienten.klar beskedPersonalet på sygehuset vil løbende informere patienten om det konkreteforløb. Derudover vil patienten få tilknyttet en kontaktperson på syge-huset, som også kan svare på spørgsmål om forløbet. Til samtalerne kandet være en god idé at tage en pårørende med, som kan hjælpe med atspørge ind til de mange informationer, der gives.hvem henvises tilpakkeforløb?Henvisning til et pakkeforløb sker, når en praktiserende læge ellerspeciallæge har begrundet mistanke om, at en person lider af hjertesvigt.Mistanken af- eller bekræftes med de indledende undersøgelser ipakkeforløbet.Hvis det ved udredningen viser sig, at der alligevel ikke er tale omhjertesvigt, bliver patienten ikke behandlet i et pakkeforløb.

På de følgende sider findes en oversigt over indholdet i et pakkeforløb for hjertesvigt.I de beskrivelser af pakkeforløbene, der er udarbejdet til det sundhedsfaglige personale,findes mere detaljerede oplysninger om pakkeforløbene. Beskrivelserne kan findes påSundhedsstyrelsens hjemmeside:www.sst.dk.

Patienten kan have gennemgået en række undersøgelser hos praktiserende læge eller speciallæge.Et pakkeforløb begynder, når der er begrundet mistanke om hjertesvigt.Der er begrundet mistanke om hjertesvigt, hvis patienten har mindst ét af nedenstående tresymptomer:---Uforklaret åndenødVæskeophobningUnormal træthed og nedsat funktionsniveau

Og hvor der fortsat er begrundet mistanke om hjertesvigt efter hjertekardiogram (ekg),lungefunktionsundersøgelse og blodprøver.Den praktiserende læge eller speciallæge vil informere om, hvad der ligger til grund for denbegrundede mistanke om hjertesvigt. Herefter vil patienten blive henvist til de indledendeundersøgelser i pakkeforløbet med henblik på at få af- eller bekræftet mistanken. Disseundersøgelser foregår enten hos en praktiserende speciallæge eller på sygehuset.

Forud for undersøgelserne informeres patienten om, hvordan undersøgelserne gennemføres.Alle patienter henvist med mistanke om hjertesvigt skal have foretaget en ultralydsscanningaf hjertet (ekkokardiografi).Derudover kan foretages en eller flere af følgende undersøgelser afhængigt af, hvilken årsagman formoder ligger til grund for symptomerne:-----Røntgenbillede af brystkasse, hjerte og lungerHjerte-CT-scanningSPECT-scanning, PET-scanning eller MR-scanning af hjerte og lungerKoronararteriografi (KAG)Ultralydsscanning af hjertet foretaget gennem spiserøret (TEE)

Før behandlingen sættes i gang, vil lægen drøfte behandlingsforløbet med patienten.Alle patienter med hjertesvigt tilbydes medicinsk behandling. Herudover vil nogle patienter ogsåhave behov for behandling i form af ballonudvidelse (PCI) eller bypass-operation. Eventuelt kander ved operation indsættes en pacemaker (ICD/CRT).Efterfølgende vil patienten blive orienteret om det videre forløb, som kan omfatte yderligerebehandling og rehabilitering.

behandlingskontrol og rehabiliteringPatienter med hjertesvigt vil løbende og ofte resten af livet skulle gå til kontrolbesøg påsygehuset, hos praktiserende speciallæge eller hos egen læge. Dette sker for at vurdere, omder er behov for at ændre i den medicinske behandling. Det planlægges individuelt, hvor oftekontrolbesøgene skal ske.Når det kan ses, at hjertet og kredsløbet fungerer stabilt, kan patienten begynde individuelrehabilitering for at forbedre den fysiske formåen og livskvalitet, f.eks. fysisk træning.

For at sikre patienten et forløb uden unødig ventetid, er der fastsat målfor, hvor hurtigt forløbet bør gennemføres. Målsætningen for et pakkefor-løb for hjertesvigt er, at der ikke går længere end syv hverdage fra hen-visningen er modtaget på den sygehusafdeling eller hos den praktiserendespeciallæge, der skal undersøge patienten, til det første fremmøde.Derudover tilrettelægges udredningen og behandlingen individuelt og hur-tigst muligt. Sygehuset eller den praktiserende speciallæge kan orienterenærmere om tiderne for behandling og efterbehandling.Forløbstiden kan variere fra patient til patient. Det kan blandt andet af-hænge af, om der skal ske en sideløbende undersøgelse eller behandlingaf andre sygdomme, eller at patienten ønsker længere tid til at vænne sigtil situationen og til at træffe beslutning om behandling.Forløbstiderne er dermed ikke en rettighed, men de kan bruges som rette-snor for, hvor lang tid der højst bør gå fra henvisningen, og til behandlingener begyndt.

Patientrettighedersygehusvalgog behandling iudlandetPatienter, der henvises til pakkeforløb, er som øvrige patienter omfattetaf reglerne om frit sygehusvalg og kan frit vælge mellem de offentligesygehuse i Danmark.Pjecen: ”Sygehusvalg – Frit og udvidet frit valg af sygehus. Udvidederettigheder i psykiatrien. Behandling på sygehus i udlandet” beskriverreglerne for frit valg mellem offentlige sygehuse i Danmark samtmulighederne for at blive behandlet på private sygehuse eller i udlandet.Det kan blandt andet ske efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg ogEU-retten. Pjecen kan hentes på Indenrigs- og Sundhedsministerietshjemmeside:www.im.dkYderligere information om frit og udvidet frit valg af sygehus kan fås vedhenvendelse til en patientvejleder.

rÅdgivningPatientvejledereI alle regioner er der patientvejledere. Her kan enhver patient henvendesig med problemer, der ikke umiddelbart kan løses sammen med persona-let på sygehuset. Patienten kan anonymt og uforpligtende tale med en pa-tientvejleder om ønsker og problemer. Patientvejlederen vil sammen medpatienten forsøge at finde en løsning. Patientvejlederen har tavshedspligt.Kontaktoplysninger til patientvejledereRegion Syddanmark76 63 14 90[email protected]Region Midtjylland87 28 48 70[email protected]Region Nordjylland96 35 10 10,[email protected]Region SjællandRegion Hovedstaden70 15 50 01[email protected]48 20 57 17[email protected]

Alle, der har hjertekarsygdom inde på livet, kan få råd og vejledning iHjerteforeningen. Hjertepatienter og pårørende kan ringe til et af Hjerte-foreningens rådgivningscentre alle hverdage kl. 9-15 og få telefoniskrådgivning eller bestille tid til en personlig samtale. Der er informationom rådgivningscentrene på Hjerteforeningens hjemmeside.Patienter og pårørende kan også ringe til den gratis telefonrådgivning,Hjertelinjen, på 80 20 33 66 alle hverdage kl. 9-15 og onsdag, fredagog søndag kl. 18-21.Læs mere på Hjerteforeningens hjemmeside:www.hjerteforeningen.dkHer er også information om bl.a. hjertekarsygdomme, undersøgelser ogbehandling.

ORDBOGBegrundetmistankeNår et eller flere bestemte symptomer eller undersøgelsesfund er til stede,kan det være udtryk for hjertesvigt. Hvis de første undersøgelser hos dinlæge ikke giver en anden forklaring på dette, er der tale om begrundetmistanke og personen bliver henvist til pakkeforløb.En ballonudvidelse foretages ved at føre et tyndt kateter via lyskeneller armen gennem en stor blodåre op mod hjertet og ind i de for-snævrede pulsårer, hvor en lille ballon for enden af kateteret presserblodproppen og forsnævringerne til side, så blodet igen kan passereuhindret igennem blodåren. Behandlingen kan blive suppleret medindsættelse af en stent, som er et lille metalnet, der placeres inde iforsnævringen i blodåren for at holde den åben.Indsættelse af en blodåre (typisk taget fra benet) mellem hovedpuls-åren og et sted på hjertet efter forsnævringen for at få blodet til atpassere forbi de forsnævrede steder i kranspulsårerne.En særlig type pacemaker med tre elektroder, der indopereres og brugestil behandling af nedsat pumpefunktion og samtidig problemer med atde to hjertekamre pumper forskudt af hinanden. Den kaldes også enbiventrikulær pacemaker. Den afgiver for hvert hjerteslag impulser tilbegge hjertekamre, så de trækker sig sammen på samme tid.At stille en diagnose vil sige at bestemme, hvilken sygdom der er tale om.En avanceret røntgenundersøgelse, der giver detaljerede billeder afhjertet. Scanneren opsamler data, som behandles i en computer.

Hjertekardiogram (ekg)Metode til måling og registrering af hjertets elektriske aktivitet.HjertesvigtICD, ImplanterbardeﬁbrillatorKoronararteriograﬁ(KAG)MR-scanningSygdom, hvor hjertes pumpefunktion er nedsat. Kaldes ogsåhjerteinsuffciens.En avanceret pacemaker, der indopereres og bruges til behandlingaf hjertestop, hjertekammerﬂimmer og andre alvorlige hjerte-rytmeforstyrrelser ved at afgive et elektrisk stød i hjertet.Røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer. Undersøgelsen fore-tages med et kateter, der føres op til hjertet via lysken.Scanning ved hjælp af magnetisk resonans, hvor patienten er placereti et kraftigt magnetfelt. Ved at sende almindelige radiobølger mod detundersøgte område af kroppen og registrere ekkoet, kan computereomdanne signalet til et meget præcist billede af kroppens indre dele.PET-scanning er en billedundersøgelse, hvor man får sprøjtet radioak-tivt mærkede sporstoffer ind i kroppen, inden man bliver scannet.SPECT er en scanningsmetode, der kan bruges til at undersøge blodetsgennemstrømning i hjertet og vise hvor godt hjertets muskulatur iltes.De indledende undersøgelser i et pakkeforløb, der som regel foregårpå et sygehus. Formålet med udredning er at af- eller bekræfte om,der er tale om en hjertesygdom.En undersøgelse, hvor ekkoet fra lydbølger danner et billede af hjertet.Undersøgelsen foregår ved, at et lydhoved bevæges hen over huden.Kaldes også ekkokardiograﬁ.