SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 43: Henvendelse af 5/11-2010 vedr. duftfrihed i alle offentlige bygninger fra MCS Foreningen

NYT FRA BeSTYReLSeNGeneralforsamling 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4Medlemskampagne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5Kort&Godt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6"Jeg tåler ikke dufte" – nye reklamematerialer . . . . . . . . . . . . . . 8International MCS-måned . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Resumé af møde med Videncentret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9NY fyrværkerilov – NU!. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Nr. 65 – november 2010Oplag: 700 stk.Næste blad nr. 66 udkommer i marts 2011Deadline: 15. januar 2011ISSN 1901-8770Redaktion:Susanne Hemdorff, formand og ansv. redaktørVilly Sørensen, bestyrelsesmedlemSusanne Juel, grafikerTryk:BUCHS A/SGrafisk tilrettelæggelse:Susanne Juel, grafikerAnnoncer:[email protected]Udgiver:MCS Foreningen/Foreningen for Duft- ogKemikalieoverfølsommeFormand Susanne HemdorffKildevej 33, 8870 LangåBank:Giro 157-0307Danske Bank, 1551-0001570307Betalinger fra udland:IBAN: DK87 3000 0001 5703 07SWIFT-BIC: DABADKKKKontakt:70 20 10 37[email protected]www.mcsforeningen.dkIdéer, råd, erfaringer og forslag i læserindlægstår for forfatterens egen regning. Fremførtesynspunkter og råd deles ikke nødvendigvisaf MCS Foreningen/Foreningen for Duft- ogKemikalieoverfølsomme, der heller ikketager ansvar for læsernes valg af behandlingeller behandlingsalternativer. Konsultér altiddin læge for medicinske råd. Redaktionenforbeholder sig ret til at forkorte og redigerei indsendt materiale samt at afvise materiale,der strider mod foreningens mål og virke.Tryksag: Cyclus Offset (100% dansk genbrugs-papir), vegetabilske trykfarver.

NYHeDeRNy pjece fra Videncentret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Retningslinjer for duftpolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Politik for duftfrihed i amerikanske regeringskontorer . . . . .Byggeprojekt i Schweiz for MCS'ere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Røgfanen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Strategier til at overleve kemisk overfølsomhed . . . . . . . . . . .Ny skandale på vej i rentolinsagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Højesteretsdom i arbejdsskadesag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Ny advokat hjælper rentolinsagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .elektromagnetisk stråling og sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12121314161718181936

MeDLeMMeRNe FORTæLLeRHanne Bjerre: MCS-træf 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25Ann-Charlotte Klitgaard: Når duft gør syg . . . . . . . . . . . . . . . . . 28Fra medlem til medlem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30ellen Thomassen: Sarte slimhinder – et diagnosegrundlag? .31Lizanne Christensen: Dufte giver kvalme . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32God oplevelse på Møn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35Ozon kan fjerne skimmelsvamp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35Juletips . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

"Jeg tåler ikke dufte" – enhver MCS'er villegerne kunne skrue tiden tilbage til den-gang, dette udsagn ikke var aktuelt. Mendet kan vi jo ikke...Så vi forsøger at gøre vores tilværelse såduft- og lugtfri som muligt. Hjemme be-stemmer vi heldigvis selv, omend det erutrolig svært helt at undgå dufte og lugte.Produktemballager fra supermarkedetdufter, ægtefælle og børn dufter, når dekommer hjem fra job, skole og møder, nyemøbler og it-udstyr afgasser, brochurer ognye bøger lugter fælt, osv.MCS Foreningens nye slogan– for et duftfrit offentligt rumUde i samfundet kan vi derimod ikkebestemme selv, her må vi kæmpe– foret duftfrit offentligt rum.Og vores omgiv-elser skal ikke tro, at vi kun kæmper for osselv: Nej, vi kæmper også for kommendeMCS'ere – og for at bremse udviklingen!Alt tyder nemlig på, at vi bliver flere ogflere. Helbredsproblemerne i forbindelsemed MCS og andre miljøsygdomme samtallergi risikerer at blive lige så udbredte ogdyre for samfundet, som de har været ogtil dels stadig er i forbindelse med tobaks-rygning.I marts i år behandlede Folketinget etforslag om udvikling af retningslinjer forduftstoffer på sygehuse og i daginstitu-tioner. I september afgav Miljø- og Plan-

lægningsudvalget en beretning. et flertali udvalget (allemedlemmer minus ét)opfordrer hospitaler og daginstitutionertil at udvikle en duftpolitik og mener, atbrugen af dufte er en problemstilling, manskal tage hul på at diskutere og begyndeat finde løsninger på, hvordan man kanhåndtere. Beretningen fastslår imidlertidogså, at dette er regionernes og kommu-nernes ansvarsområde, så "aben" er så atsige sendt videre…I Sydaustralien indførte man MCS-retnings-linjer på hospitalerne i maj i år. I USA ind-førte man i juni 2009 en duftpolitik for etregeringskontor med over 15.000 med-arbejdere. I Sverige har man i regionenVästra Götaland indført en duftpolitik påregionale sundhedsarbejdspladser. – Altsåkan det lade sig gøre!Lang vej endnu til– et duftfrit offentligt rumMen – da vi ikke er nået frem tilet duftfritoffentligt rumendnu, har vi fået fremstilletbadges og visitkort til brug, når MCS'ereskal forklare folk i det offentlige rum,at de ikke tåler parfumedufte og andredufte og lugte. Det offentlige rum? Det erogså boligområder med fælles faciliteter,lægehuse og andre klinikker, biblioteker,skoler og andre uddannelsesinstitutioner...og supermarkeder, tøjforretninger... oghoteller, caféer... kort sagt alle steder, hvoroffentligheden færdes!

lørdag den 30. april 2011 kl. 11.00På Odense Universitetshospital, Hovedbygningen, Kirkesalens Mødelokale, 15. salDagsorden i henhold til vedtægterne:1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.11.Valg af dirigentValg af referentValg af stemmetællereAflæggelse og godkendelse af formandsberetningAflæggelse og godkendelse af regnskabFremlæggelse og godkendelse af budgetFastsættelse af medlemskontingentBehandling af indkomne forslagValg til bestyrelsen samt valg af suppleanterValg af revisor samt valg af suppleanteventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hændesenest 1. februar 2011. eventuelle forslag og stemmesedler vil blive bragt i MCSinfo imarts 2011.På generalforsamlingen er det et krav, at alle møder duftneutrale, dvs. uden at haveanvendt dufte/parfume under nogen form (heller ikke naturlige) og uden at have ind-taget stærkt lugtende krydderier. Herudover bør man begrænse brugen af kemikalie-holdige kropsplejemidler mv. i videst muligt omfang. Hvis vi er nødt til at lufte ud ilokalet, er det en god idé at medbringe en varm trøje.Under generalforsamlingen er foreningen vært ved et lettere traktement, som til-stræbes at bestå af økologiske produkter. For at foreningen ikke risikerer at købe altfor meget eller alt for lidt ind til formålet, må man meget gerne tilmelde sig påforhånd til formanden, enten til [email protected] eller på tlf. 70 20 10 37.

"Vi kan blive mange flere medlemmer!"Stor medlemskampagne for atskaffe nye medlemmerVidencentret anslår, at 17.000 mennesker iDanmark lider af MCS i svær grad. Vi er p.t.omkring 500 medlemmer. Men vi burdevære mange flere! Hvis hvert medlemskaffer blot ét nyt medlem(der naturligvisikke behøver at have MCS – det kunne værefamilie, venner, kolleger eller andre, der vilstøtte den gode sag),betyder det 100.000kr. ekstra i kassen. Så ville der være pengeMålet er at få mindst 400 nye – og blivende– medlemmer inden 1. juni 2011. Såfremtvi når dette mål, præmierer vi de medlem-mer, der inden denne dato har skaffet flestnye medlemmer:1.-præmien er 5.000 kr. kontant.2.-præmien er 2.000 kr. kontant.3.-præmien er 1.000 kr. kontant.4.-10.-præmien er 1 års gratis medlemskab.til at få en professionel redaktør igen, såformanden kan blive afløst fra dette megetkrævende job–og måske endda til igen atudsende 4 blade om året.Samtidig er det klart, at jo flere vi er, destostørre gennemslagskraft får vi over forpolitikere og myndigheder i vores fortsattekamp– for et duftfrit offentligt rum!Det er en forudsætning for at vinde præ-mierne, at de nye medlemmer også betalerkontingent for 2012. Resultatet af kampag-nen og vindernes navne vil blive offentlig-gjort i MCSinfo i juni 2012.Benyt eller kopier nedenstående indmeld-elsesblanket, eller ring/skriv til os, så send-er vi indmeldelsesblanketter.

"Jeg tåler ikke dufte"I tilknytning til vores medlemskampagne(se side 5)har vi fået produceret nogle nyereklamematerialer(se også forside + side 43),nemlig:• Stor badge, rød baggrund, hvid tekst "Jeg tåler ikke dufte".Denne badge er blevet til efter inspiration fra et medlem, der gerne ville have noget,hun kunne bruge til nemt at informere sine omgivelser om sit problem – f.eks. nårhun sidder i fly, tog eller bus. Tanken bag farvevalget er, at badgen skal kunne ses pålang afstand.• Lille badge, lys baggrund, MCS Foreningens logo.Hjælp os med at gøre foreningen mere kendt i befolkningen – sæt badgen på ditovertøj, vinterhue, taske...• Visitkort, MCS Foreningen– for et duftfrit offentligt rum.På bagsiden er der en kort beskrivelse af MCS og foreningens formål. Det er nemt at havemed sig i tegnebog, taske eller lomme. Det er beregnet til at give til folk, der spørger,f.eks. hvorfor man har maske på eller bærer den røde badge "Jeg tåler ikke dufte" – ogalle andre, der på den ene eller anden måde viser interesse for emnet.

International MCS-månedMaj måned er "International MCS Aware-ness Month", eller international MCS-måned. I MCS Foreningen har vi ikke tid-ligere markeret dette, men vi synes, atdet ville være en oplagt mulighed for atudbrede kendskabet til MCS.Og hvordan markerer vi så bedst MCS-måneden? Jo, vi synes, I medlemmer skalvære med til det – og I bestemmer selv,hvor, hvornår og hvordan I vil gøre det,blot det sker i maj. I kan f.eks. holde etlille foredrag i børnenes skole eller på detstedlige plejecenter, på jeres arbejdsplads,få tilladelse til at stille et lille bord ellerandet op i et indkøbscenter, busterminal,banegårdshal... hvor I så kan fortælle inter-esserede lidt om MCS og uddele forening-ens informationsmateriale.På den måde kan kendskabet til MCSudbredes over hele landet. Foreningensandel i projektet er så, at vi sender jer dematerialer, I har brug for, og at forening-en betaler eventuelle rimelige udgifteri forbindelse med projektet efter forudgå-ende aftale.Vi håber, I vil tage opfordringen til jer, og ernaturligvis klar med gode råd og vejled-ning. Vi glæder os til at høre fra jer.Skriv til [email protected], eller tilMCS Foreningen, Kildevej 33, 8870 Langå,eller ring på 70 20 10 37.

For at styrke dialogen mellem Videncen-tret og patienter/patientforeninger havdeVidencentret taget initiativet til mødet, derblev afholdt den 7. oktober 2010. Fra MCSForeningen deltog næstformand BenteFuglsang Michelsen og bestyrelsesmedlemVilly Sørensen. Fra Videncentret deltogforskningsleder Sine Skovbjerg ogkommunikationsmedarbejder BirgitteTherkelsen.Fra MCS Foreningens side havde vi udtryktønsket om først og fremmest at høre,hvordan Videncentret forholder sig til denstandende diskussion om psykiatrisering,ikke mindst i relation til udmeldingerne fraoverlæge Per Fink, Forskningsklinikken forFunktionelle Lidelser.For MCS'ere er det et stort problem, at MCSforbindes med noget psykisk, når manf.eks. er i jobmæssig afklaring eller i gangmed pensionssag. Får det karakter af "no-get psykisk", så benytter kommunen dettil at trække sagen ud og anerkender ofteikke problemerne som reelle og dermedikke som pensionsberettigende.

Til det spørgsmål siger Sine Skovbjerg:Vi genkender problematikken og forstårgodt, at det er svært. De studier, der p.t.findes, kan ikke entydigt sige noget om,hvordan duft- og kemikalieoverfølsomhedog den overhyppighed, man har set af de-pression/angst blandt duft- og kemikalie-overfølsomme, hænger sammen. Vi vedaltså endnu ikke, om det er årsag eller kon-sekvens, en kombination af begge deleeller forskelligt fra patient til patient.et problem er, at forskere er noget længerei deres syn på sammenhæng mellem"fysisk" og "psykisk" og "social" end befolk-ning, sagsbehandlere og også nogle lægergenerelt. Vi ser ikke begreberne som etenten eller, men snarere som to sider afsamme sag, der er indbyrdes påvirkelige.Begrebet "funktionelle lidelser" er i sig selvogså værdineutralt forstået på den måde,at begrebet ikke siger noget om årsagen tilsymptomerne. Videncentrets hjemmesidedefinerer det således: "en funktionel lidelseeller sygdom er en betegnelse for fysiske

symptomer uden kendt årsag, der medfør-er funktionsnedsættelse for patienten."På den anden side ved Videncentret godt,at "funktionelle lidelser" ofte ikke forståssåledes i den brede befolkning.Videncentret gør meget for at oplyse. Dennyligt udkomne pjece er blevet sendt tilsamtlige landets jobcentre, biblioteker ogapoteker. Det er også planen at sende eteksemplar til alle praktiserende læger iløbet af den kommende tid.MCS Foreningen:Det er et generelt indtryk blandt mangeMCS'ere, at Per Fink og Forskningsklinik-ken for Funktionelle Lidelser(FFL)arbejderi retning af en "psykiatrisering" af duft- ogkemikalieoverfølsomhed og de øvrigelidelser, der klassificeres som funktionelle.At han har mere fokus på det psykiske enddet fysiske.Sine Skovbjerg:Videncentret kan godt genkende denneopfattelse, men mener, at Per Fink i densammenhæng bliver skældt ud medurette. Det er ikke Videncentrets opfattel-se, at Per Fink mener, at disse lidelser ude-lukkende kan forklares psykologisk. FFLmener, at de mange lighedstræk, der ermellem fx duft- og kemikalieoverfølsom-hed, fibromyalgi og kronisk træthedssyn-drom, gør det svært at adskille dem og kantolkes som tegn på, at der kan være taleom fælles sygdomsmekanismer. Derfor serhan på dem under betegnelsen "BodilyDistress Syndrome". Men det betyder ikke,at lidelserne ikke også kan have elementer,der er helt forskellige.

Sådan som jeg læser Per Finks nyligeindlæg i Ugeskrift for Læger, så foreslårhan, at lidelserne kan trækkes ud af såvelpsykiatrien som det somatiske system.Han nævner muligheden for at se på detsom en helt ny tilstand, som man ikke kanbehandle alene ud fra psykiatrisk ellersomatisk fagkundskab.Det er Videncentrets opfattelse, at vi stadigmangler rigtig meget viden, før vi medrimelighed kan sige, at de forskellige lidels-er i virkeligheden er udtryk for sammetilstand. I den forbindelse er Videncenterfor Duft- og Kemikalieoverfølsomhed samtFrederiksberg Hospitals fibromyalgikliniken form for modvægt til FFL, idet vi ser påenkelttilstande i modsætning til alle underen fælles paraply.Dernæst spurgte vi til ECT-studiet. (ECTkaldes på dansk elektrochok). Sine Skovbjergsvarede:Videncentret har ikke beskæftiget sig medeCT ud over at have beskrevet det enetilfælde, der havde gavn af eCT, selvomvedkommende ikke var deprimeret ellerpå anden måde psykisk syg. Videncentretanbefaler ikke eCT som behandling, mensynes, at casen er interessant, fordi den ty-der på, at det er mekanismer i hjernen, derer involveret. Man går ikke fra en enkeltcase-historie til at anbefale det generelt.Også den immunologiske undersøgelse, hvorVidencentret vil efterprøve resultaterne afundersøgelsen i Italien, og hvad den kommertil at "gå ud på", ville vi gerne høre noget om.Sine Skovbjerg sagde herom:

Videncentret er i planlægningsfasen. Deter Jesper elberling, der er ansvarlig forstudiet, og han er kun ansat på deltid, menhan er i gang med at skrive en forsøgspro-tokol. Når den er færdig skal den sendestil etisk komité, der skal godkende projek-tet. Det tager som regel nogle måneder.Derefter skal patienter identificeres, og derskal tages blodprøver. Til sidst skal dataanalyseres, og resultaterne skrives sam-men til en eller flere artikler. Det kommertil at tage det meste af et år.Videncentrets årlige informationsmøde,derer åbent for alle interesserede, finder stedden 24. november. Fokus vil i år være på

at forklare baggrunden for, hvorfor manforsker i smerter(det kan være svært atforstå, hvad det har med MCS at gøre),ogfor mindfulness-studiet. Målet er at øgeforståelsen for Videncentrets arbejde.Til sidstfik vi lejlighed til at hilse på Viden-centrets øvrige medarbejdere, Marie Tranog Jesper elberling, dog ikke Anne MarieTopp, der var på kursus.Dermed sluttede et efter vores meningudbytterigt møde, der foregik i en positivog afslappet atmosfære, og hvor vi fik be-lyst og diskuteret mange af tidens storespørgsmål på MCS-fronten.

Inden længe går vi ind i den "5. årstid":fyrværkerisæsonen. en tid, hvor både vimennesker og vores kæledyr samt dyrenei naturen bliver udsat for ekstra støj nårsom helst og hvor som helst, hvor vi skal sepå affald fra de affyrede raketter, romerlysog bomberør i månedsvis – og hvor viMCS'ere og andre med luftvejslidelser måtrække næsen til os, bogstavelig talt. Dertilkommer forureningen med giftige stoffer.Sidste år bragte vi også en artikel medoverskriften NY fyrværkerilov – NU! Og detmener vi stadig: Der er ingen som helstgrund til, at det skal være tilladt at sælgefyrværkeri, der beviseligt indeholder sund-hedsskadelige og miljøbelastende stoffer,

på andre tidspunkter end mellem jul ognytår. et generelt forbud er formentligurealistisk.Og dog: Steen Hviid, Arizona, USA, harskrevet til os, at fyrværkeri er totalforbudt imange stater. Ganske vist kan man så købedet lige over grænsen i nabostaterne, meni praksis bruges det kun lidt i USA, måskefordi der er officielle fyrværkeriforestilling-er i næsten alle byer, selv små byer. – Detkunne vi da godt lægge os efter her iDanmark(og i EU):At samle folk rundt om ilandet omkring fælles fyrværkerioplevelsernytårsaften kl. 24. Så bliver støj, røg ogmøg (!) koncentreret på ét sted, og så kanvi andre holde os væk!

Som nævnt i lederen behandlede Folke-tinget i marts et forslag om udvikling afretningslinjer for duftstoffer på sygehuseog i daginstitutioner. Debatten viste, atbåde miljøministeren og partierne varmeget positivt stemt over for forslaget, derblev henvist til behandling i udvalg.efter 5 udvalgsbehandlinger afgav Miljø-og Planlægningsudvalget i septembersin beretning. et flertal i udvalget(allemedlemmer minus ét)opfordrer hospitalerog daginstitutioner til at udvikle en duft-politik. Flertallet mener, at brugen af dufteer en problemstilling, man skal tage hulpå at diskutere og begynde at finde løs-ninger på, hvordan man kan håndtere, ogunderstreger, at alle skal kunne være trygtforvissede om ikke at blive mere syge vedophold på et hospital. Flertallet understre-ger også et ønske om, at børns udsættelsefor duftstoffer i hverdagen reduceres mest

muligt. Beretningen fastslår imidlertidogså, at dette er regionernes og kommu-nernes ansvarsområde, så "aben" er så atsige sendt videre…Miljøministeren vil dog fortsat have fokuspå, at der indgår relevant informationom duftstoffer i miljøvejledningerne forindkøb på sygehuse og i daginstitutioner.Dermed har kommunernes og regionernesindkøbere et godt grundlag for at styreuden om duftstofferne.– God vilje og gode intentioner er dersåledes masser af, men vejen er stadiglang, og der er stadig mange sten at ryddeaf vejen, før vi når frem til– et duftfrit of-fentligt rum.Læs hele beretningen her:http://www.ft.dk/samling/20091/beslutningsforslag/B84/beretning.htm#dok

I US Centers for Disease Control and Pre-vention (CDC), et regeringskontor underdet amerikanske sundhedsministerium,hvor man varetager bekæmpelse og fore-byggelse af sygdomme, indførte man i2009 en politik for duftfrihed på sine kon-torer, dvs. for over 15.000 medarbejdere.Politikken gælder også for ATSDR, reger-ingskontoret for registrering af giftstofferog sygdomme.Formålet er at fremme og beskytte medar-bejderes og andres helbred og forebyggearbejdsrelaterede skader, sygdom ogskade på miljøet, og retningslinjerne harstor betydning for MCS'ere. De foreskriverbl.a., at medarbejderne skal orienteresmindst 5 arbejdsdage forud for f.eks.renoverings- og vedligeholdelsesarbejde,og at sådant arbejde så vidt muligt skalforegå uden for normal arbejdstid, såledesat medarbejdere med f.eks. overfølsomhedover for kemikalier kan passe deres jobandre steder under arbejderne.Om anvendelse af sæbe, rengøringsmidler,maling osv. hedder det, at CDC skal sikre,at produkterne er sikre og lugtfrie og ividest muligt omfang kun afgasser flygtigeorganiske forbindelser (VOC'er) i lille om-fang. endvidere skal der støvsuges ofte oggrundigt med støvsugere med HePA-filtre,og til nødvendig tæpperensning må derkun anvendes damp eller duftfrie midler.

I politikken specificeres det, at det i lokaler,der ejes eller lejes af CDC, til enhver tid erforbudt at anvende duftende produkter,herunder stearinlys, duftspredere, alleformer for indretninger, der udsender duft,luftfriskere, duftblokke osv.Produkter til personlig pleje som f.eks. eaude cologne, parfume, essentielle olier ogduftende hud- og hårprodukter bør ikkepåføres på eller i nærheden af arbejdsplad-ser, toiletter eller andre steder i CDC's byg-ninger. Desuden opfordrer CDC sine ansat-te til at være så duftfri som muligt. Dufteer ikke passende i et fagligt arbejdsmiljø,og brug af nogle duftende produkter kanskade helbredet hos medarbejdere medkemisk overfølsomhed, allergi, astma ogkronisk hovedpine eller migræne. Medar-bejderne bør undgå duftende vaske- ogskyllemidler i tøj, der bruges på jobbet.CDC's politik kan læses i sin helhed her:http://www.thecanaryreport.org/wp-con-tent-uploads/2010/04/CDC-2009-Indoor-En-vironmental-Quality.-internal-policy542.pdfKilde: Christiane Tourtet B.A., 1.5.2010,American Chronicle,http://www.americanchronicle.com/articles/view/154089.Læst via nyhedsbrevet Arizona Environmen-tal Health Bulletin, Issue 40, September 24,2010. Abonnement herpå: Melinda Honn,[email protected].

I Leimbach i Schweiz er man godt i gangmed at planlægge et byggeri af et MCS-hus med 15 lejligheder. Finansieringen erdog ikke helt på plads endnu.I artiklen omtaler journalisten de forskel-lige MCS-symptomer, og at lægerne harsvært ved at anerkende fænomenet somen fysisk lidelse, fordi man mangler videnom MCS. Han skriver videre, at ny forsk-ning viser, at forandrede genetiske anlæghos MCS-patienter gør det svært ellerumuligt for dem at nedbryde selv megetsmå mængder af giftige kemikalier.I Schweiz anslår man, at der er ca. 5000MCS'ere. 50 af dem sluttede sig for to år

siden sammen i en byggeforening meddet formål at bygge et beboelseshus forMCS'ere.Byen Zürich har stillet en byggegrund på1200 m2til rådighed for byggeforeningen i60 år, og man vil inden 2013 opføre et husmed 15 lejligheder med 1½-3½ værelser.Pris i alt 5,8 mio. CHF eller ca. 32 mio. kr.Heraf skal 1,3 mio. CHF finansieres viadonationer.God luft i LeimbachPå mediekonferencen i september sagdebyrådsmedlem Martin Vollenwyder, at pro-jektet vil gå over i historien som et pioner-arbejde inden for sundt byggeri, det en-

este af slagsen i europa. I Zürich omfatterlovgivningens mål om boliger og plads tilalle også at støtte en befolkningsgruppe,der har det særlig svært på boligmarkedet.Byen har forudfinansieret omkostningernepå 150.000 CHF til arkitekternes undersø-gelse, idet man håber at få mere viden ommiljøvenligt byggeri.Grundstykket er nøje udvalgt pga. dengode luftkvalitet på stedet og den lave be-lastning i form af elektrosmog (miljømæs-sig belastning fra elektromagnetiskefelter), støj og lugte.Sluser i lejlighederneDet er dyrt at bygge MCS-venligt, fordi derkun kan anvendes omhyggeligt udvalgtematerialer. Ifølge arkitekt Andreas Zim-mermann fra det vindende arkitektfirmahar idéudviklingen også været usædvanlig:Inden man går ind i en af lejlighederne,

skal man igennem en særlig sluse medgarderobe og vaskemaskine, så lejernekan rense sig for kemiske stoffer, inden dekommer ind i deres lejligheder. Jo længereman kommer ind i en lejlighed, jo "renere"bliver den.Christian Schifferle, formand for byggefor-eningen og MCS-patient igennem årtier,var optimistisk med hensyn til, at man medprojektet konsekvent vil gennemføre et"sundt byggeri", og udtalte, at et længenæret ønske om boliger til nogle af deMCS-ramte nu er inden for rækkevidde.Kilde: http://www.tagesanzeiger.ch/zuerich/stadt/15-neue-Wohnungen-fuer-Menschen-mit-starken-Allergien-/story/16792967Læs også her: http://www.stadt-zuerich.ch/hbd/de/index/hochbau/abgeschlossene_ww/mcs.html

andelSleJlIGhed tIl SalGRummelig 1-værelses lejlighed på 49 m2, Lyrskovgade 18, st., 1758 København V.Lejligheden har en lys stue med sydvendtfransk altan med udsigt til enghaveparken. Derer indbyggede skabe i entreen, og badeværel-set har fliser og spejle. Køkkenet er så stort, atder kan indrettes spisekøkken. I forlængelse afkøkkenet er der et opbevaringsrum på ca. 1,20x 0,85 m.Der hører et kælderrum til lejligheden – ogcykelskur kan der søges om.ejendommen er fra 1946. Der er trukket nyt eli ejendommen, og faldstammer og vinduer errenoveret i 1996.Gården er hyggeligt indrettet med mangeblomster og træpavilloner med havemøbler.ejendommen har eget vaskeri, tv og internet-stik samt dørtelefoner, der også benyttes somfastnettelefon (billig telefoni).Lejligheden ligger tæt på tog, bus og indkøbs-muligheder.Husdyr: Det er tilladt at holde kat.Månedlig husleje: 1967,75 kr. + acontovarme310,00 kr.Salgspris: 675.000 kr.

Når du læser dette, er fyringssæsonen for længst indledt, og det er en god anledning tilat informere lidt om Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening. LOB ud-sender et elektronisk nyhedsbrev, Røgfanen. et medlemskab af foreningen koster 75 kr.om året. Henvendelse kan ske til foreningens formand Solveig C.-Dupont, cand.scient.,[email protected] eller til foreningens kasserer på tlf. 2084 4014.Som medlem af LOB har MCS Foreningen tilladelse til at bringe nyt fra Røgfanen, men vikan af pladshensyn ikke bringe så meget. Denne gang har vi valgt at bringe et billede afdet postkort, LOB har fået lavet. Det er meget sigende...

På bagsiden er der en kort beskrivelse af måleenheden for partikelforurening i luften.Ifølge Røgfanen nr. 9, juni 2010 har 90 kendte, amerikanske forskere henvendt sig til denamerikanske kongres med dokumentation for, at brænde IKKe er CO2-neutralt, og DMU,Danmarks Miljøundersøgelser, har udgivet tre rapporter, heriblandt forskningsrapportnr. 779 med titlen "Brændefyrings bidrag til luftforurening". et par citater fra rapportenssammenfatning: "Brændefyring er en dominerende kilde til danske udledninger afprimære partikler" og "Undersøgelser har påvist en klar statistisk sammenhæng mellempartikelforurening og sundhedseffekter. Intet tyder på, at partikler fra brændeovnsrøgkan frikendes i denne sammenhæng."Rapporten kan læses her: http://person.au.dk/da/pub/20561894

Dette er den oversatte titel på vores ameri-kanske søsterorganisation Chemical InjuryInformation Network, CIIN's nye bog, Stra-tegies for Surviving Chemical Sensitivity.Forfatteren er Robert S. Mayer, Ph.D., somhar skrevet bogen på baggrund af etspørgeskema udsendt for nogle år sidentil læserne af CIIN's månedlige blad OurToxic Times, OTT. Forfatteren har stået forat samle resultaterne, som efterfølgendeer blevet offentliggjort i OTT sammen medopfordringer til at indsende yderligere tipsog idéer.Formanden for CIIN, Sylvia Wilson, menteogså, at der var et stort behov for en enkel"grundbog" om CS, Chemical Sensitivityeller kemisk overfølsomhed, som er den

betegnelse, CIIN anvender. Bogen inde-holder således kapitler, der omhandler bl.a.grundlæggende facts om MCS, behand-lingsmuligheder, indretning af boligensforskellige rum, produkter til den person-lige pleje, håndtering af midlertidigeeksponeringer, medicinske problemer, ejeeller leje – og om, hvordan man trods altkan have det sjovt, selvom man har MCS.Resultatet af dette store arbejde er bleveten bog på 200 sider, som jeg glæder migtil at læse.Bogen kan købes fysisk(så løber der noktold og moms på)eller som pdf-fil, via CIIN'shjemmeside på:http://ciin.org/pages/books.html.Som pdf fylder bogen godt 1 MB.

I august 2010 afsagde Højesteret en dom,der meget kort sammenfattet betyder, aten lægelig diagnose ikke er afgørende forfastsættelse af erhvervsevnetabsprocentog méngrad. Arbejdsulykken skete i okto-ber 2003.et par uddrag af dommens ordlyd:- Højesteret bemærkede, at A´s gener ogsymptomer viste sig i nær tidsmæssig sam-menhæng med arbejdsulykken, at der ikkeforeligger nogen lægelig dokumentationfor tilsvarende gener m.v. før arbejdsulyk-ken, samt at A havde været fuldt arbejds-dygtig frem til ulykken.- Højesteret udtalte, at det ikke er af-gørende for fastsættelsen af erhvervsevne-

tabsprocent og méngrad i medfør af reg-lerne herom i den dagældende arbejds-skadesikringslov, hvilken nærmere lægeligdiagnose der kan stilles i det enkelte til-fælde.- efter bevisførelsen, herunder Retslæge-rådets besvarelser, fandt Højesteret detikke godtgjort som overvejende sandsyn-ligt, at de ændringer af A´s tilstand efterarbejdsulykken, som Ankestyrelsen havdelagt til grund for sin afgørelse, ikke varfølger af arbejdsskaden, jf. herved dendagældende arbejdsskadesikringslov § 13.Dommen kan læses i sin fulde længde her:http://www.domstol.dk/hojesteret/nyheder/Afgorelser/Pages/Erhvervsevnetabogmen-ansetsomfoelgeafarbejdsskade.aspx

ny skandale på vej i rentolinsagenFlere af rentolinsagens ofre har fået nyadvokat. efter gennemgang af sagernehar han nu sendt en klage til Advokatan-kenævnet over den hidtidige håndteringaf de rentolinramtes sager. Rentolin-foreningens formand er blevet bekendtmed, at en række rentolinramte i sin tidbetalte den daværende rentolinadvokatflere tusinde kroner pr. sag for at bliveskrevet op på en liste til Arbejdsskadestyr-elsen. De blev aldrig skrevet op og harintet hørt om sagerne siden – mange anerikke, hvor deres sag er blevet af i proces-sen. Da rentolinsagen var på sit højeste,var der omkring 800 ofre, og ingen ved,hvor mange af disse sager der er blevetafkrævet et beløb for en ydelse, de aldrighar modtaget. Det er denne opdagelse,der gør, at Rentolinforeningens formandellen Margrete Christensen nu efterlyseroplysninger om, hvem og hvor mange derstår i en lignende situation. Vi håber stadig,at politikerne hurtigt vil tage stilling tilhjælpen til de rentolinramte.Hvis du har betalt for at blive skrevet op pålisten og ikke ved, hvor din sag er havnet,henvend dig da straks til Rentolinforenin-gen på mail: [email protected]Peter Buntzen, p.v.a. Rentolinforeningen i Danmark

Kemisk intoleransDen engelske betegnelse er Multiple Chemical Sensitivity (MCS),der er den mest anvendte betegnelse for lidelsen.Symptomerne skal komme fra både organer og centralnervesystemet. De mest almind-elige symptomer er slimhindeirritation i øjne, næse og svælg, vejrtrækningsbesvær, in-fluenzalignende tilstande (svimmelhed, muskelsmerter), ledsmerter og hudproblemer(f.eks. kløe, tørhed og udslæt), træthed, hovedpine, hukommelses- og koncentrations-besvær, manglende energi, følelsesmæssige svingninger (f.eks. irrationel irritabilitet ognedtrykthed) og smerter i brystet.

Hvordan udvikler man kemisk intolerans?Hos nogle sker det som følge af mange små eksponeringer (påvirkninger) i form af denkemi, man udsættes for i hverdagen, f.eks. parfumestoffer i mange forskellige produk-ter, bilos, benzindampe, tobaksrøg, brænderøg, afgasning af materialer (bygningsmate-rialer, tøj, møbler, elektronik osv.).Hos andre sker det som følge af en enkeltstående voldsom eksponering, f.eks. i forbind-else med formaldehydafgasning fra nye møbler (spånplader), hulmursisolering, størrerenoveringsarbejder, tandbehandling af lidt mere omfattende karakter osv.

Hverdagen med kemisk intoleransMan bliver syg af ganske små mængder af et eller flere kemiske stoffer, man ikke kantåle. Dvs. man er nødt til at undgå dem, hvilket resulterer i en betydelig, social isolation:Man kan ikke gå i teatret, biografen, på restaurant eller café, komme i foreninger og tilfest, kort sagt: Almindeligt socialt samvær vanskeliggøres. Man bliver meget afhængigaf, om familie, venner, bekendte, kolleger, naboer osv. vil respektere ens situation ogtage de fornødne hensyn.Det er vanskeligt at foretage indkøb af daglige fornødenheder og mere specifikketing, for nogle endda helt umuligt, og dette giver yderligere vanskeligheder og afhæn-gighed. Sidst, men ikke mindst, mister man måske sit job, og en revalidering er umulig,for hvor er der ikke kemi, som gør én syg!

Hvad kan du gøre?Hvis du møder én med kemisk intolerans, så spørg, til du forstår, hvad det drejer sig om.Vi ved godt, at det er svært for andre at få et samlet indblik i, hvad det er vi fejler – og atforstå, at vores lidelse er reel og hverken hypokondri eller skaberi. Forskerne har endnuikke entydigt klarlagt, hvorfor eller hvordan nogle mennesker reagerer via luftvejene påkemiske påvirkninger.Du kan være med til at informere andre om konsekvenserne af den overdrevne brugaf kemi i hverdagen og være med til at protestere mod unødvendig brug af kemi, f.eks.den overdrevne brug af parfume i alting og i alt for store mængder.

Omkring 30 MCS-ramte og pårørendemødte frem til det 4. MCS-træf. Mangekendte hinanden fra tidligere MCS-arran-gementer, og andre mødte hinanden forførste gang. Vejret var med os, og det bleven dejlig dag under den strålende sol. Vihavde hver især mad og drikke med tileget forbrug, som vi indtog ved ét stortbord på en overdækket terrasse.efter mad og megen snak og grin fortsattevi ved vores lille strandhus, samlede borde,bænke og stole, mens vi nød udsigtenover Køge bugt, drak te og spiste kagerog frugt. Vi gik ture på stranden, og fleresoppede. Det var en dejlig afslappet dagog rart at være en del af en større forsam-ling uden hele tiden at skulle tage sig iagt for kemikalier og parfume. Mangenye bekendtskaber opstod, og venskaberknyttedes.

Tak til MCS Foreningen for dækning afhalvdelen af lejeudgiften, og tak til MCS-Danmark for dækning af den anden halv-del af lejeudgiften og for kage og frugt.De tre tidligere MCS-træf har været afholdthos Birgit Hentze, som også er initiativtag-er til træffene. Idéen er, at alle MCS-ramteog pårørende, uden skelen til medlemskabaf den ene eller den anden forening, skalhave mulighed for at møde hinanden,knytte bekendtskaber, hygge sig og slappeaf sammen.Alle er velkomne til at arrangere MCS-træf2011. Melder ingen andre sig, holder BirgitHentze MCS-træf 2011 – men mon dogikke der findes én uden for Sjælland, somvil arrangere næste gang?

Sæsonens BuketInga Hansen fik sig en overraskelse, daformand med ægtefælle kom til kaffeBlandt de forslag, vi har modtaget til dette blad,har vi valgt Nanna Møller Kristensens forslag omat indstille Inga Hansen, der med sit uselviskevæsen tidligere har ydet en flot indsats som en afforeningens telefonrådgivere. Vi håber, at Inga pået tidspunkt igen får mulighed for at indtræde idenne funktion.I sin indstilling af Inga Hansen skriver NannaMøller Kristensen:Inga Hansen har fået overrakt SæsonensBuket i ægteparrets dejlige have.

Jeg foreslår, at Inga Hansen, der er foreningens kontaktperson iNordjylland, får Sæsonens Buket.Jeg kontaktede Inga første gang i vistnok 2001. Vi snakkede i telefonen,og det endte med, at jeg tog bussen fra Mors til Pandrup. Da jeg skulleaf, stod der den sødeste Inga.Jeg blev hos Inga og Poul-Erik i to dage, de kørte ture med mig, vi sånisser og tog til havet m.m. Vi har besøgt hinanden hvert år, sidste årvar vi udstyret med handsker og spand – ja til hvad? Jo, vi gik henne imoleret og så efter 50 millioner år gamle dyr og fik masser af frisk luft.Vi finder altid noget, vi kan tåle at lave. Vi har også set masser af nisserog været i Jesperhus, og vi har været til familiefester hos hinanden.Det sidste års tid har været slemt for Inga og hendes mand Poul Erik.Han har været syg og på sygehuset mange gange, og Inga har måttetvære i sygehusduftene i mange timer. Det gør en MCS'er træt, og oveni købet døde Ingas mor for nylig. Alligevel får de, der kontakter hende,altid et venligt svar, og det er flot at have sådan et overskud i Ingassituation.

Indstil en modtager afSæsonens Buket eller en chokoladegaveKender du en person eller en virksomhed, der har gjort det lettere af være MCS’er?– eller en MCS’er, der har det ekstra svært?Så fortjener vedkommende måske Sæsonens Buket eller en æske chokoladeer der en enkeltperson eller et firma, derhar gjort noget ekstraordinært for dig, forat du kan leve med din MCS?eller er der en MCS’er, som du synes harbrug for lidt opmuntring i en svær tid?Så kan du indstille en eller flere personertil en konkurrence om at modtage”Sæsonens Buket eller chokoladegave”fra MCS Foreningen.Du skal bare skrive personens navn ogadresse samt komme med en beskrivelseaf, hvorfor du synes, netop den personeller det firma har fortjent buketten ellergaven.Ved deadline for hvert MCSinfo finder vien vinder blandt de indstillede og beskriv-elserne af, hvorfor lige netop DeN personeller virksomhed bør hædres.Du bestemmer selv, om du selv vil med udfor at overrække gaven og blive fotograf-eret sammen med vedkommende – ellerom MCS Foreningen skal sørge for over-rækkelsen.Foto og beskrivelse vil herefter blive bragti MCSinfo – til inspiration for andre.Send din indstilling til[email protected]ellerMCS ForeningenKildevej 338870 Langå

At bo tæt kan udfordrelivet for duft- og kemi-kalieoverfølsommebeboere. Heldigvisbor jeg i en boligaf-deling, hvor mange tænker på sundhed ogmiljø.Op mod 50.000 danskere oplever i størreeller mindre grad gener fra dufte og kemi-kalier. Jeg er selv ramt af duft- og kemika-lieoverfølsomhed, MCS, og bliver påvirketaf selv små doser duftstoffer og kemikalier.Når jeg cykler forbi boligkarréen længerenede ad vejen, kan jeg blive svimmel ogutilpas på afstand. Min egen boligafdeling,afd. 30 Ringgården, dufter mere neutralt.De færreste vasker i Biotex, Ariel og stærkeskyllemidler, da mange tænker på sund-hed og miljø.At bane sig vejJeg har min egen vaskemaskine, menhar indimellem brug for vaskeriets tørre-tumbler. Den kan jeg kun bruge, hvis derforinden ikke har været tørret duftendevasketøj. Jeg spurgte vores afdeling, omvi kunne vedtage kun at bruge neutraleog miljøvenlige vaskemidler i vores fællesvaskeri. Det ville ligge helt i tråd med An-delssamfundets bæredygtige værdier(vi er en almennyttig boligafdeling byggeti samarbejde med Andelssamfundet iHjortshøj).Afdelingsbestyrelsen undersøgte sagenog meldte tilbage, at der i reglerne for det

almene boligbyggeri ikke var mulighedfor at forbyde beboerne bestemte vaske-midler. Men hvis vi selv kunne blive enige,var det o.k. Her kan et automatisk sæbedo-seringsanlæg, som anvender svanemær-ket og parfumefrit vaskepulver, være enløsning, hvis vi i afdelingen kan blive enigeom at købe eller lease et.Naboskab på prøveHer i afdeling 30 har jeg indtil videre haftheld til at spørge enkelte beboere omhensyn. Vi har snakket om det på voresbo-gruppemøder, og der er stor forståelseog opbakning. Mange af beboerne vælgerallerede økologiske neutrale mærker afhensyn børn med eksem osv. Men de be-mærker, at det kan være begrænsende atskulle gå efter bestemte mærker, hvis manf.eks. går efter de billigste tilbud, eller hvisÄnglamark er udsolgt den dag, man står iBrugsen og skal skynde sig videre. Noglefå nævner, at det altid er lidt træls at få denpersonlige frihed sat under begrænsning.Når nye beboere flytter ind, skal jeg så igang med mine bønner igen. Det kan op-leves energikrævende og grænseoverskri-dende at skulle på jagt efter nye beboerefor at præparere dem angående derespersonlige vaner! Det ville rart, om der varnogle regler, så det ikke blev en privat sagmellem os.Skal den syge bestemme det hele?Rengøringen af fælles arealer kan ogsåvære konfliktfyldt. Her bor vi i rækkehuse,

så på vej ind i vores huse skal vi ikke deleluften med naboen (medmindre naboenhar tørrestativ ved huset). Men vi har et flit-tigt benyttet fælleshus. Selv om duftenderengøringsmidler selvfølgelig damper afved udluftning og brug, lægges der vedgentagen rengøring lag på lag en "duft-hinde", som påvirker en duftoverfølsom.Som en del af rengøringsholdet slog jegher et slag for at få afskaffet duftenderengøringsmidler. Vi brugte i forvejenden naturlige ecover, med citronduft,som kan give allergiske reaktioner. "Skullejeg nu bestemme det hele? Ku' da ikkepasse, at jeg skulle dirigere alle de andresadfærd..!?"Men efter forståelige udbrud gør vi nu idag alligevel rent i neutrale Änglamark-produkter. Så jeg kan stadig passe minrengøringstjans, og jeg kan komme tilspiseklub og møder.Landsdækkende duftpolitik?Nej, det ville gøre livet så meget enklere,om der fra myndighedernes side forelå entydelig duftpolitik for boligafdelingerne –som den, der langsomt baner sig vej ind idet øvrige offentlige rum med hospitaler,børnehaver m.m. Når især fælles områderer neutrale, så kan duftoverfølsomme, ast-matikere, migrænikere og andre med sarte

slimhinder benytte fælles faciliteter(som viogså betaler til!)uden at blive syge.Få årtier tilbage var rygning opfattet somen privatsag. Men undersøgelser viste,at passiv rygning var farligt og derforikke længere kunne betragtes som enprivatsag. Det samme håber jeg sker mht.stærke dufte. Undersøgelser afslører, atvi lever med en cocktail af farlige stoffer– herunder mange i duften fra kosmetik,rengøringsmidler osv. Duft-radiussenholder sig jo ikke inden for en "privatzone",men påvirker efterhånden op mod 50.000danskere i mildere til invaliderende grad.Duftpolitik har været behandlet i Folketin-get i marts 2010.Se links:http://www.24.dk/article.jsp?articleId=8056Se evt. Miljøministeriets vis hensyn-kam-pagne: http://www.luften.dk/ + Miljøminis-teriets side om rengøring i hjemmet, undgåduftfriskere m.m.:http://www.mst.dk/Borger/Temaer/Hjem-met/Rengoeringsmidler/Ann-Charlottes artikel (her let redigeret) blevbragt på beboerbladet.dk i oktober 2010http://www.beboerbladet.dk/beboerne-skriver/artikler-fra-beboerjournalister/naar-duft-goer-syg

allergibetrækLizanne Christensen har købt et sæt allergibetræk hos JepsenHealthCare, som hundesværre ikke kan bruge pga. den coating, der er på bagsiden, fordi hun reagerer på bl.a.latex og voksdug. Hun har brugt sættet med almindeligt betræk uden på allergibetræk-ket, som naturligvis var blevet vasket inden brug. – Hvis du har lyst til at afprøve sættet(og evt. købe det),er du velkommen til at låne det. Ring til Liz på 4587 6108.nB:MCS'ere reagerer vidt forskelligt på ting – eller reagerer ikke. Jeg har selv anvendtlagenet, men ikke dyne- og pudebetræk, og for mig fungerede det fint med et alminde-ligt lagen ovenpå. Da allergilagenet blev fjernet igen fra sengen i ferielejligheden, bredteder sig en "herlig" duft i lokalet!erfaringer med lugt i bil og fra bærbar pcNinna Jensen skriver, at hun og hendes mand har købt en fire år gammel bil, men atlugten i den gør hende syg. Hun ved ikke, om det er sæderne eller vinylen, der afgiverdampene. De har uden held forsøgt sig med rengøring med forskellige midler. Vi harspurgt, om sælgeren måske kan have sprayet bilen indvendig med en form for "vinyl-frisker". – Fra en artikel fra idényt nr. 2, 2004 på idenyt.dk har vi fundet dette: "Instru-mentbord og overflader kan du rengøre med en vinylfrisker eller plastkonservering, mentjek, at det ikke er den “fedtede” type. Den efterlader overfladen med en skinnende, menklistret hinde, der suger støv og snavs til sig. Brug aldrig bilplejeprodukter på rat og ped-aler." – Muligvis stammer lugten dog fra ventilationsanlægget og/eller varmeapparatet,idet lugten bliver værre, når blæseren sættes i gang.Ninna har også problemer med at tåle sin bærbare pc. Hun har viklet almindelig køkken-film om skærmen og synes, det har hjulpet lidt. Hun spørger, om der er andre, der harsamme problemer[og det er der!],og hvad man evt. har gjort ved det.– Skriv gerne til Ninna på [email protected], eller ring på 24 85 53 95.Godt frisørnytDa min søster for nylig var på besøg, havde hun lige fået permanentet håret et par dageforinden. Hun havde regnet med at skulle vaske det inden besøget, men vovede at ladevære, fordi hun ikke selv kunne "lugte noget" – og det kunne jeg heller ikke!Frisøren anvender et produkt fra firmaet Stender, "Permanent normal". I deklarationenstår der endda "parfume" som sidste ingrediens. Permanentvæskerne kommer fra Italien,og Stender vil undersøge, hvorfor væskerne tilsyneladende dufter mindre end andrevæsker.

Jeg sender denne lille beretning om mintid med MCS ud fra den betragtning, atdele af den måske kan blive til nytte iforskningsarbejdet.Mine problemer med duft- og kemikalie-overfølsomhed begyndte sidst i firserne,efter at jeg havde arbejdet som rengør-ingsassistent på et hotel, hvor jeg til ren-gøringen skulle bruge klorin.Jeg er blevet henvist til tre speciallæger,en øjenlæge, en øre-næse-hals-læge og enhudlæge. Hudlægen konkluderede kort oggodt, at jeg havde sarte slimhinder.I en lægebog læste jeg så, at huden ogluftvejsslimhinderne er at betragte somforposter i vort immunforsvar. Når støvpar-tikler – som kan bære sundhedsfarligekemikalier med sig – kommer ind i luftve-jene, bliver de opfanget af slim og ført udigen af fimrehår.er slimhinderne – måske på grund af enoverbelastning – blevet sarte, står manuden den beskyttelse, som de ellers giver.Når man betænker, hvor stor sundheds-mæssig betydning slimhindernes fantas-

tiske funktion har, er det svært at løsrivesig fra den tanke, at svage slimhindermåske kunne være diagnosen, som kandanne grundlag for en anerkendelse afduft- og kemikalieoverfølsomhed som ensygdom.For nylig var jeg ude for en oplevelse, derén gang for alle beviste over for mig selv,at det hele ikke er "noget pjat". Jeg havdehaft det godt i lang tid. en dag fik jeg lysttil at pudse mit sølvtøj, så jeg satte migforan et åbent vindue med sølvtøjet ogSilvo.Men – der gik ikke ret lang tid, før jeg fikdet meget dårligt med ondt i maven oghøj puls. Jeg endte på Kolding Sygehus,hvor jeg blev undersøgt og tjekket foralt muligt, uden at man fandt noget somhelst, der ikke var, som det skulle være.efterhånden faldt pulsen til det normale,og jeg kom hjem igen.efterfølgende fik jeg et godt råd med hen-syn til pudsning af sølvtøj: Læg et stykkestanniol i en skål, fyld op med saltvand,kom sølvtøjet i – og efter et par timer skin-ner det!

Naturligvis undgår Lizanne Christensen fraVærløse at gå i parfumerier, men en gangimellem er det nødvendigt for hende athandle ind hos Matas. Når det sker, tagerhun først en dyb indånding, inden hunløber ind i butikken, foretager det nødven-dige og straks styrter ud igen for at få friskluft.”Der er steder, jeg helt holder mig fra– for eksempel restauranter, skobutikkerog sygehuse. Jeg priser mig lykkelig for, atjeg ikke har været indlagt den seneste tid,”siger hun.I fem år har hun lidt af MCS(MultipleChemical Sensitivity)eller overfølsomhedover for dufte og kemikalier, som det ogsåhedder på dansk.Nedladenhed og hånMødet med sundhedsvæsenet har væreten blandet kop te for Lizanne Christensen.Det kan kort summeres op med, at ingenlæge har kunnet hjælpe hende. Den lidtlængere version følger her:”Jeg har været igennem tre praktiserendelæger, som jeg helst undgår i dag. Denførste læge var fair, undersøgte mig, menvidste intet om sygdommen. Den næstevar direkte ubehagelig og talte ned til

mig. Hun mente, at jeg havde en depres-sion og var hurtig til at udskrive lykkepiller.Den tredje læge var ligeledes uvidende,men dog venlig,” beretter Lizanne Chris-tensen.Hun blev også diagnosticeret af kommu-nens egen læge, uden at vedkommendenogensinde havde mødt hende, og enlæge på en arbejdsmedicinsk klinik lavedeingen form for undersøgelse, men havdeen hjemmestrikket måde at psykologiserehende på.”Lægen mente klart, at jeg havde ondt ilivet, men det afviste jeg. Jeg havde detfint med min familie, mit arbejde og minfritid. Der var ikke noget i vejen med mit liv– bevares, jeg var ked af at være syg, mendet var det. Som svar hånede lægen mig,”fortæller Lizanne Christensen. Heller ikkekontakt med to psykologer flyttede noget.Hun opsøgte selv øre-, hals- og næsespe-cialisten Søren Vesterhauge, der virkedekompetent og kunne råde hende til atholde sig fra bestemte dufte. Han gjorde

hende også opmærksom på Videncenterfor Duft- og Kemikalioverfølsomhed påGentofte Hospital. Her har hun arbejdetmed forskere, der prøver at finde nye sam-menhænge. Blandt andet har hun væretudsat for test med stoffet capsaicin, derogså findes i chili. Capsaicin bruges somindikator for folks smertetærskel, og nogleforskere mener, at MCS er udtryk for, atpatienten har en lav tærskel.”Jeg reagerer kraftigt på det aktive stof,men jeg er helt uenig i teorien, for jegtåler mange smerter. Spørg bare mintandlæge,” siger Lizanne Christensen, deroftest fravælger bedøvelse, når hun skaltil tandlæge. Hellere tåler hun de værstesmerter end at få en bedøvelse, der på detnærmeste vil få hende til at besvime.

Langsom forgiftningLizanne Christensen har hele sit liv væretet sensitivt menneske. Hun har så stor intu-itiv fornemmelse, at hun har arbejdet bådesom tegneterapeut og lærer. Hun har lidtaf astma og overfølsomhed hele livet. Huner i dag 57 år, men det er først de senestefem år, at overfølsomheden er blevet såsvær, at sygdommen har forandret hendesliv.”Jeg kunne mærke, at jeg blev mere sensi-tiv over for parfume. Jeg kunne ikke tåleat ligge i fremmed sengetøj. På et tids-punkt købte jeg en ny seng, der var kraftigimprægneret i stoffet og i rullemadrassen.Der gik nogle uger, før jeg fandt ud af, atdet var den, jeg blev så syg af. Jeg kunneikke være nogen steder. Jeg fik forfærdelig

hovedpine kombineret med kvalme. Sam-tidig blev jeg dødsens træt og var ude atstand til at koncentrere mig.”Sengen var den udløsende faktor for densvære tilstand, og det tog sin tid, indenLizanne Christensen fandt ud af sammen-hængen. Ikea tog sengen tilbage, meninden havde hun brugt den til sit sygelejeog kun forstærket symptomerne af det.Den onde cirkel var sluttet.”Jeg har selv en fornemmelse af, at jeg erblevet forgiftet lige så stille og roligt. Påen måde er det, som om et bæger lang-somt bliver fyldt, og pludselig løber detover. Det er selvfølgelig ikke en medicinskforklaring,” understreger hun og tilføjer:”Jeg havde et godt liv og var glad for det.Jeg var en velfungerende lærer og tera-peut, men kunne nu ikke længere væresammen med grupper af mennesker ogvar nødt til at holde op med at arbejde. Jegkunne ingenting, men måtte bruge dagepå at restituere mig. Rent socialt var detmeget invaliderende.”Sygdommen håndteresLizanne Christensen måtte kæmpe meddet kommunale system i tre år, før hun fikførtidspension. De seneste to år har hunlangsomt fået det bedre, fordi pensionenhar givet hende ro til at koncentrere sigom det væsentlige. Hun går lange ture iden friske luft og sover med åbne vinduer.Hun har fået ryddet op i hjemmet og smidtalle de beklædningsdele og ting ud, somafgiver uhensigtsmæssige gasser. Vaske-og rengøringsmidler er uden parfume.Sygdommen har også fået mere opmærk-somhed i dag. Mange mennesker dufter

ikke af så meget som tidligere, og derer røgfrit de fleste steder, det hjælper ihverdagen. ”Og så har jeg udviklet minsans for at se faresignalerne. Når jeg ser enpels komme imod mig, så ved jeg jo også,at der ofte følger en parfumeret duft med.Overvægtige og handicappede kom-penserer ofte med dufte, og jeg ved godt,at det kan lyde fordomsfuldt, men sådan erdet nu engang,” siger Lizanne Christensen.Hun er hurtigere til at reagere i dag ogløfter tørklædet op til mund og næse,når hun rammes af ubehag. Hun har lærtat håndtere sygdommen, selvom livethar forandret sig meget. De første år varhun nærmest i chok, for hun fattede ikke,hvad der skete. Derfor er hun også gladfor, at sygdommen er ved at få mereopmærksomhed. I andre lande er man vedat bygge byer for patienter, der er sværtramte. Og den af de praktiserende læger,der var mest afvisende, har nu et skilt iventeværelset, der beder folk om at ladevære med at møde for parfumerede op.Det kan være til gene for andre.Små skridt måske, men dog i den rigtigeretning.Kilde: Erhvervsmagasinet Praksis, udgave 3,maj 2010. Ophavsret: Århus Media/JP Poli-tikens Hus. Affotografering eller gengivelseikke tilladt.

Finske forskere har fundet et alternativ til at kassere svampeinficerede møbler. De harpåvist, at ozon effektivt dræber mikroorganismer fra møbelstøv og mindsker støvetstoksiske potentiale.Forskerne undersøgte 73 forskellige møbler fra 46 fugtskadede bygninger, så under-søgelsen må anses for at være tilstrækkelig stor, hvilket yderligere styrker deres fund,nemlig at der sker et signifikant fald i koncentrationen af levedygtige mikroorganismer,når forurenede møbler udsættes for en højeffektiv ozonbehandling. Der sker også etsignifikant fald i møbelstøvets negative effekter på immunforsvaret (immunotoksiskepotentiale) efter behandlingen.Behandlingen er foregået i en transportabel og lufttæt ozongenerator, idet brug af ozonindendørs kan føre til, at der dannes fine partikler og skadelige biprodukter, og ozonbe-handlingen er således formodentlig både praktisk besværlig og dyr at foretage.Alt andet lige bidrager studiet med resultater, som viser, at ozon kan dræbe mikroor-ganismer samt fjerne deres toksicitet fra møbelstøv. Dermed kan ozon medvirke til atnedsætte eksponeringen for mikroorganismer i indeklimaet.Kilde: NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 19.8.10,www.arbejdsmiljoforskning.dk/resumeer/Ozon-kan-fjerne-skimmelsvamp-fra-moebler.aspx

Mange af foreningens medlemmer erogså el-overfølsomme, og vi har i tidensløb fået en del opfordringer til at skrivei bladet om problemet. Vi har været lidttilbageholdende med at gøre det, bådefordi det måske ikke er hensigtsmæssigt atkæmpe flere kampe på én gang, og fordivi ikke har arbejdsmæssig kapacitet til atgå dybere ind i problematikken. Imidlertidvil vi gerne bidrage til at udbrede kendska-bet også til denne problematik, som ikkefår megen opmærksomhed i medierne iDanmark, så vi bringer her et sammendragaf en artikel fra bladet Pengevirke. Heleartiklen kan læses her:http://www.merkur.dk/Nyhederogpresse/Pengevirkeoverblik/tabid/436/Default.aspx.Vi henviser i øvrigttil eHS – Foreningen af el-overfølsomme,http://www.ehsf.dk/side.asp?Id=26211.Folkets Strålevernen ny, norsk forening, Folkets Strålevern,vil formidle information og forskningsre-sultater om elektromagnetisk stråling. enaf de centrale personer er civilingeniørSissel Malmhøy, som i flere år har arbejdeti Norges Miljøvernforbund, med ansvar forelektromagnetisk stråling. For 25 år sidenblev hun pludselig alvorligt syg og lå 14dage til observation på et sygehus, udenat man fandt årsagen. Hun blev gradvistbedre. efter tre måneder med diagnosenvirus på hjernen kom hun tilbage på job-bet og blev straks dårlig igen. Altså var detnoget dér, der gjorde hende syg. Kontoretlå lige over for en transformator, og dahun skiftede kontor, forsvandt sundheds-

problemerne, men ikke følsomheden overfor stråling. Det blev begyndelsen på etmangeårigt engagement for at finde ud afmere om sammenhængene mellem elek-tromagnetisk stråling og sundhed.Trådløse netværk er ikke gode, menerSissel. Noget af det værste er, at det bliverhelt almindeligt, at alle klasseværelserhar trådløst net, så børn bliver udsat forstråling hver dag. Mange skoler får en årligleje for at have mobilmaster. Forskningviser, at børn er særligt sårbare, fordi deer under udvikling, og strålingen trængerlængere ind i deres kroppe, fordi de ermindre.et studie fra Schweiz viser, at der er dob-belt så stor risiko for at dø af Alzheimers/demens, hvis man i ti år har boet mindreend 50 meter fra en højspændingsledning.Det er også påvist, at børn ved tilsvarendeniveau af elektromagnetisk stråling hardobbelt så høj risiko for leukæmi. Der erstudier, der viser DNA-brud og celledød,brud på blod/hjerne-barrieren, formind-sket indlæringsevne, hukommelsessvigt,reduceret sædkvalitet, barnløshed ogmange typer af kræft.elektromagnetisk stråling kan være envigtig faktor ved f.eks. hjerteproblemer,kræft, autoimmune sygdomme, fibromy-algi, kronisk træthedssyndrom, astma/allergi, AD/HD, autisme, depression ogselvmord.

Typiske symptomer:• Svien/brænden i huden, kløe• Hovedpine, kvalme, svimmelhed• Led- og muskelsmerter, kramper,smerter• ekstrem træthed• Hjertebanken• Søvnforstyrrelser, søvnløshed• Depression• Uro, stress, aggression, anspændthed• Koncentrationssvigt, dårlig hukommelse• Øjen-/synsplager• Nedsat immunsystemSymptomerne er varsler om, at noget ikkeer, som det bør være. Hvis man ikke gørnoget, kan det over tid føre til alvorligesygdomme.Frankrig går foranI Frankrig blev et mobilselskab for nyligdømt til at flytte en mobilmast og betaleerstatning til familierne for de muligeskader, de var blevet påført de par år, mas-ten havde stået der. Målinger fra englandhar påvist et strålingsniveau tre gangehøjere i et klasseværelse med trådløstnetværk end 80 meter fra en af de størstemobilmaster. Franske myndigheder har af-sat 172 millioner euro til at erstatte trådløstinternet i klasseværelser med kabling. INorge er grænseværdierne for, hvad derregnes for skadelig stråling, sat så højt, atman skal stå få meter fra en mobilbasesta-tion for at opnå så høje værdier. Med en pcmed trådløs router er det ligesom at siddemed en mobiltelefon på skødet. De størstebekymringer gælder stråling på kønsor-ganerne, som er meget sårbare over forelektromagnetisk stråling.

Tiltag der hjælperSissel har nogle konkrete råd til at mindskestrålebelastningen i hverdagen:• Udskift det trådløse net med kabling.• HVIS du har trådløst net, så slå det fra,når du ikke bruger det, især om natten.• Undgå brug af trådløse telefoner,baseenheden stråler hele tiden, også nårtelefonen ikke er i brug.• Brug mobiltelefon mindst muligt, sendSMS, sluk den om natten(vækkeuretfungerer alligevel).• Børn under 18 samt gravide bør i dethele taget ikke bruge mobiltelefon.• Hvis du bruger Babycall, så vælg en type,der ikke stråler hele tiden, brug den kunefter behov, og hold den ellers slukket.• Undgå at sidde med en trådløst forbund-et labtop i skødet.• Stråling fra mobilmaster og naboenstrådløse net kan delvist afskærmes vedat bruge skærmende maling på væggeog særlige tekstiler til gardinerne.Sissel Halmøy kan kontaktes på mail:[email protected].Kilde: Jannike Østervold, Den AlmennyttigeAndelskasse Merkurs nyhedsmagasin Penge-virke nr. 0210

MCSinfos tidligere redaktør Joan Grøn-ning udgiver i starten af 2011 "Bogen omAllergi", og vi har fået lov til at bringe noglejuletips fra bogen. Man kan tilmelde sigJoans nyhedsbrev påhttp://www.forlaget-tekstxpressen.dk/nyhedsbrev-kontakt/og fåinformation, når udgivelsen nærmer sig.JulelysLevende lys oser og irriterer slimhindernehos særligt følsomme mennesker. Alle lyssoder, uanset om de er lavet af stearin, par-affin, voks eller andet – og uanset prisen.Hvis du alligevel gerne vil hygge medlevende lys og mindst mulig os, så husk:

• Hold vægen kort.• Sluk lyset med en klemme/klemme-lignende genstand – og luft ud bagefter.• Vælg evt. et tyndt kalenderlys, der ikkeskal brænde så længe, før dagens datoer brændt væk.• Fyrfadslys soder mindre end alminde-lige lys.• Undgå gelé- eller duftlys, guld-, sølv- ogbronzelys samt lys med glimmer ogtryk, der alle soder meget.• elektriske lys, lyskæder og batteridrevnelys kan være et alternativ til levende lys.• Lav evt. et kalenderlys af marcipan, hvisfamilien kan tåle det.

Juletræer og pyntegranReagerer du eller dit barn med hosteeller løbende næse på juletræer ellerpyntegran, er årsagen formentlig skim-melsvampe på træet eller harpiks fra træet– det sidste giver også den velkendtegranduft.• Undgå længerevarende kontakt medjuletræer og pyntegrønt.• Skyl træet eller pyntegran, og lad beggedele ligge nogle dage i en opvarmetgarage, bryggers eller lignende, før dubringer dem indenfor. Der er ikke forskelpå rødgran og ædelgran mht. skimmel-svampe eller duftstoffer.• Har du kontaktallergi over for kolofoni-um, der findes i harpiks, så undgå atrøre ved træ eller grene.Giver juletræet stadig problemer, så...

• Overvej kun at have juletræet inde istuen juleaftensdag.• Vælg et kunstigt juletræ – og husk atbruse det over med vand både før ogefter brug, så støv og skimmelsvampefra gammelt julepynt ikke generer.• Opbevar det kunstige juletræ støvfrit– fx i en pose eller kasse, og brus detover igen til næste år inden pyntning.AdventskransBrug 4 batterilys, eller tag 4 små lyskædermed ca. 10 lys, og sæt dem sammen i fire'klynger' på adventskransen. For hver søn-dag i advent sætter du et stik i en forlæng-erledning med plads til 4 stk. Stiller dukransen i et fad eller i en dyb tallerken, kandu nemt camouflere ledningerne medfx granstumper. Øverst kan du læggeekstra pynt som fx sløjfer, tørrede frugter,agern, kogler, nisser mv.

Forbrugerkemi.dkInformationscenter for Miljø & Sundhed(IMS) lancerede i september en ny hjem-meside, forbrugerkemi.dk. Her kan manbl.a. finde svar på, hvad man skal tænkepå, når man sætter boligen i stand oggerne vil tage hensyn til miljø og sundhed,og hvordan man undgår hormonforstyr-rende stoffer, når man skal købe udstyr ogplejeprodukter til sit lille barn.Fostre optager kemikalier fra husstøvModerkagen beskytter fostret imod vissepåvirkninger, men ny dansk forskning harvist, at mange kemiske stoffer alligeveloverføres fra moren til barnet. Faktisk fun-gerer moderkagen som et lager, hvorstofferne ophobes.Danske forskere fra Institut for Folkesund-hedsvidenskab på Københavns Universitetstår bag den ny undersøgelse, som harset på transporten af bromerede flamme-hæmmere fra mor til barn. De har fundeten sammenhæng mellem mængden afflammehæmmere i morens blod og i bar-nets navlestreng.Forskerne undersøgte også støvprøver framødrenes huse. Det viste sig, at mængdenaf flammehæmmere i støvet hang sammenmed, hvor meget af stofferne der var i morog barn.Kilde: www.forbrugerkemi.dk

HAr du… • Gode idéer til medlemstiltag eller forslag til indsatsområde? • Tips og gode råd om f.eks. MCS-venlige produkter?Så kontakt formandenpå 70 20 10 37 eller[email protected]MANGLer du… • Pjecen ”Kender du en MCS’er” til at dele ud til f.eks. familie eller venner og på din arbejdsplads? • Pjecen "At leve med kemisk intolerans", en vejledning til bl.a. plejepersonale? • Folderen "Syg eller utilpas" til at sætte frem i venteværelser, på biblioteker, apoteker osv.?Så kontakt kassererenpå 44 91 90 09 eller[email protected]VIL du... • Fortælle om din hverdag med MCS ? • Fortælle om (u)lykkelige/sjove/groteske... oplevelser i forbindelse med din MCS? • Melde dig til vores pressedatabase, som vi bruger, når journalister og journalist- studerende henvender sig til os for at få kontakt til folk med MCS?Så kontakt redaktørenpå 70 20 10 37 eller[email protected]

Disse medlemmer har et ekstra overskud til at tale om stort og småt– både på en god dag og på en dag, som er træls at komme igennem!Alice Hansen, Gedser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 61 62 20Anne, Aalborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 31 02 25Anne Henriksen, Sorø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 82 25 55Birgit Steen, Taastrup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 71 40 92Bodil Thøger Nielsen, Frederiksværk . . . . . . . . . 47 72 28 23Jytte Schwarz, Greve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 61 16 01Merete Sørensen, Hedehusene . . . . . . . . . . . . . . 46 56 14 46Mette Langmann, Frederiksberg. . . . . . . . . . . . . 38 88 02 03Ole Nørholm, Østbirk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 78 22 87

TJeK internettet• www.mcs-liga.ch• www.mcsforeningen.dk• www.herc.org/articles.htm• www.mcsvidencenter.dk• www.ehcd.com/websteen/seagoville.htm• www.luften.dk• www.health.gov/environment/mcs/index.htm• www.mcsrr.org• www.csn-deutschland.de/home.htm• www.ciin.org• http://www.drrapp.com/whyruill.htm• www.mcshealthenviron.org• www.eiwellspring.org• www.fpinva.org• www.chemicalsensitivityfoundation.org• http://ehnca.org/• http://www.asehaqld.org.au/• www.ehcd.com• http://www.nettally.com/prusty/mcs.htm• www.mcs-global.org• http://www.princesstigerlily.com/mcs/index.html• http://www.holistichelp.net/blog/mcs-awareness-month/• www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2002/87-7972-382-9/html/default.htm• www.facebook.com/group.php?sid=a07c8a632e53bacf5e72729a75d48b61&gid=29920788660&ref=search )