Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 38
Offentligt
Analyse af Hospitalspsykiatriens økonomiFlemming Bjerke, Kontaktperson for forsvarligpsykiatri.dk1-11-2010
KonklusionDer er perioden 2001-2008 sket en markant omlægning af hospitalspsykiatrien fra indlæggelse til ambulantbehandling. Samtidig er der er fra både Sundhedsstyrelsen og fagkredse udtrykt tiltagende bekymringover den fortsatte nedlæggelse af sengepladser, og overlæger oplyser, at patienter nu udskrives fra hospital,før de er færdigbehandlede og i stand til at overgå til ambulant behandling. Således har nedlæggelsenaf sengepladser bragt hospitalspsykiatrien i en situation hvor de psykiatriske overlæger er afskåret fra atindfri målsætningen fra regeringens handlingsplan om at Sindslidende har krav på eektiv behandling og
den nødvendige støtte, og det skal være nemt at få det rigtige tilbud.Analysen tyder på at der er to grunde til psykiatriens vanskelige situation: at der er kommet erepsykisk syge uden at bevillingerne er fulgt med, og at der formentlig er sket et markant fald i det ydedeserviceniveau.
Flere psykisk sygeUd fra foreliggende data vedr. perioden 2001 til 2008 kan det bl.a. konstateres at
••••••
antallet af personer i psykiatrisk behandling er steget med 26,5 %20 % af sengepladserne er nedlagtnettoudgifterne til psykiatrien er steget med 3-5 %det samlede antal af personale har ikke ændret sig meget, men der er sket en forskydning væk fraplejepersonaleantallet af ambulante ydelser pr. patient er faldet med over 10 %der er et stigende misforhold mellem antallet af patienter og behandlingstilbuddet.
Fald i det ydede serviceniveau:Tallene tyder også på at der er sket et markant fald i det samlede serviceniveau som hospitalspsykiatrienleverer:
••••••
En reduktion svarende til knap 3 indlæggelsesdage modsvares i bedste fald af kun 1 yderligereambulant ydelse (incl. hjemmebesøg)Der er kommet relativt set få ambulante ydelser incl. hjemmebesøg ud af at nedlægge senge, hvilkettyder på, at psykiatriens ydelser er blevet markant dyrere.Hjemmebesøg synes at være en meget ressourcekrævende ydelse.Muligheden for indlæggelse og indlæggelse af tilstrækkelig længde er blevet forringetDen gennemsnitlige indlæggelsestid er faldet fra 33 dage til 25 dage.Omlægningen til ambulant behandling synes at have medført en meget stor reduktion af den kon-takttid, der er mellem patienter og personale.
1
Hospitalspsykiatrien er muligvis inde i en ond cirkelPå denne baggrund kan det frygtes at hospitalspsykiatrien er inde i en ond cirkel: Når patienter udskrivesfør færdigbehandling, overbelastes det distriktspsykiatriske system af opgaver som distriktspsykiatrienud fra en lægelige vurdering ikke er velegnet til at løse. Dermed bliver det distriktspsykiatriske systemude stand til a aste sengeafsnittene. Således overbelastes hele hospitalspsykiatrien af en for vidtgåendenedlæggelse af senge uden at der er udsigt til at problemet kan løses. Denne situation forværres af detstigende antal patienter - som delvis kan være forårsaget af overbelastningen af hospitalspsykiatrien.Datamaterialet giver dog ikke grundlag for med sikkerhed afgøre i hvilket omfang dette er situationen.Men at patienter udskrives før de er færdigbehandlede, indikerer at nedlæggelserne af sengepladser ikkeharmonerer med behovet for indlæggelser, og at omlægningen til distriktpsykiatri ikke har kunnet a astesengeafsnittene i tilstrækkeligt omfang.
Intet administrativt og statistisk overblik over psykiatrienMere sikre konklusioner om hvorvidt psykiatriens problemer skyldes stigningen i antallet af patienterog/eller omlægningen til meget dyre behandlingsformer, kræver mere omfattende analyser end det harværet muligt af fremlægge i nærværende analyse pga.datamangel.Det skal dog understreges atder
fra Sundhedsministeriets side er tale
et administrativt svigt
når der i en omlægningsperiode ikke
foreligger nogle o cielle analyser af hospitalspsykiatriens samlede økonomi og produktion, og der ikkeforetages samlede vurderinger af om hospitalspsykiatriens forskellige ydelser rent faktisk matcher behovetfor psykiatrisk behandling bedst muligt. Det er sandsynligt at denne mangel på analyser og deraf følgendemanglende overblik har medført at ressourcerne ikke udnyttes optimalt, og at der træes beslutningerhvis økonomiske og behandlingsmæssige konsekvenser er uhensigtsmæssige.Det manglende overblikskyldes også at Sundhedsministeriet ikke sikrer relevante udtræk af data fra foreliggende databaser, og atIndenrigsministeriet ikke har sikret en kontoplan for psykiatri for regionerne således at man kan udtrækkerelevante udgiftsdata for psykiatrien fra Danmarks Statistiks statistikbank.Der er behov for at Sundhedsministeren årligt fremlægger en redegørelse med analyser af psykiatriensproduktion af ydelser og af om de matcher behovene. Endvidere bør der kvartalsmæssigt oentliggøresde sundhedsdata for psykiatrien der er relevante for at skabe overblik over psykiatriens økonomi ogbehandling - efter samme model som er kendes fra Danmarks Statistiks statistikbank, der efter ændredekonteringsprincipper automatisk vil kunne oentlige udgiftsdata for psykiatrien kvartalsvis. Man ville formeget få midler kunne opnå et godt statistisk grundlag for at træe politiske beslutninger om psykiatrien.
Hospitalspsykiatriens produktionI det følgende belyses hospitalspsykiatriens produktion af ydelser i en periode (2001-2008) hvor der ersket en betydelig omlægning af psykiatrien fra hospitalsindlæggelse til distriktspsykiatriske hjemmebesøg.På trods af ændringens omfattende karakter foreligger der ikke nogen egentlig økonomisk eller behan-dlingsmæssig vurdering af denne omlægning.I det følgende er der foretaget en økonomisk analyse afomlægningen. Denne analyse har været vanskeliggjort af at det foreliggende talmateriale er utilstrække-ligt, usammenhængende og spredt, idet der ikke er nogen myndigheder der tager ansvaret for at derforeligger et fyldestgørende datamateriale. Der tages udgangspunkt i en klassisk økonomisk model hvorhospitalspsykiatriens ydelser er betinget af input i form af personale og kapital.
Input: Personale og kapitalAf tabel 1 fremgår det at antallet af personale fra 2001 til 2008 ervoksetmed 2%.i personaleantallet på niveau med faldet i antallet af senge i samme periode (ca. 20%).Det ses af tablel 1 at antallet af psykologer, socialrådgivere, socialpædagoger samt fysio- og ergoter-apeuter var størst i 2008. Antallet af læger toppede i 2007, mens SOSU-assistenter (mv.) og sygeplejerskertoppede i henholdsvis 2003 og 2006. Endelig toppede andet sundhedspersonale i 2001. Dette mønstersvarer udmærket til omlægningen af psykiatrien fra hospitalsbehandling til distriktspsykiatri idet ande-len af plejepersonale er væsentligt mindre ved hjemmebesøg end ved indlæggelse. Dette mønster bliversærlig tydeligt hvis man ser på ændringerne i personalegrupperne fra 2002 til 2008 idet omlægningen tildistriktspsykiatri påbegyntes i 2002.Disse ændringer skal formentlig ses på baggrund af dels mangel på uddannet sundhedspersonale, delsønsket om at andre faggrupper blev ansat i psykiatrien, dels at plejeruddannelsen blev afskaet i 1991(og at faggruppen derfor reduceres markant). Men der er samlet set sket en forskydning til ansættelseSiden 2002 er
personaleantallet dogfaldetmed 3%. Men uanset hvilket år man bruger, er der ikke tale om en ændring
2
2001Læger1069Psykologer366Sygeplejersker2918SOSU-assistenter, mv.3070Socialrådgivere328Socialpædagoger230Fysio- og ergoterapeuter 463Andet sundhedspersonale 363Ialt8806
20021165394317232192842974402969267
20031179444326032432872894421239267
20041206469323531093022984331769230
20051222520324630303032934331389185
20061270542339329433113364402179445
20071277596310429333243274561629179
2008 Vækst vækst %1226 157 14.7%634 268 73.2%3021 1033.5%2865 -205-6.7%33020.6%371 141 61.3%481183.9%59 -304 -83.7%8988 1822.1%
Table 1: Personale i psykiatrien. Kilder: [1], 2008 stammer fra [3]
af bedre uddannet personale.
Omlægning fra behandling under indlæggelse til ambulant behandling
bevirker at man primært anvender personale med lange og mellemlange videregående uddannelser.Hospitalspsykiatriens kapital er især repræsenteret i investeringer i bygninger og inventar, men også ipersonalets kompetancer og opbyggede arbejdsprocesser. Især sengeafsnit har krævet store investeringerder i høj grad vil mistes ved nedlæggelse af sengepladser. For at undgå at miste investerede værdier, erdet derfor vigtigt at man ikke får nedlagt for mange sengepladser.
YdelserDer er i perioden 2001-08 sket en omlægning fra hospitalsydelser til ambulante ydelser . I 2001 var der4031 sengepladser i psykiatrien, mens der i 2008 var 3212, dvs. der er nedlagt 819 senge eller 20% (jf.tabel 4). Som det fremgår af tabel 2 er der sket et tilsvarende fald på 20% i antallet af sengedage.Samtidig er der ifølge Danske Regioner sket en vækst i antallet af ambulate ydelser på 14%.Fraen produktionsøkonomisk synsvinkel synes der at være tale om en forskydning i retning af meget ar-bejdskrævende ydelser:Samtidig med at antallet af sengedage er faldet med 270310 dage, er antallet
1
af ambulante ydelser kun steget med 102723 behandlinger.Dvs. for hver gang produktionskapacitetenreduceres med knap 3 sengedage udbydes en ekstra ambulant ydelse i stedet - samtidig med at personale-forbruget er nogenlunde konstant. Økonomisk set er dette bemærkelsesværdigt, idet en ambulant ydelsevel burde være markant mindre personale-ressourcekrævende end en sengedag.Omlægningen til ambulant
behandling har altså ført til en meget stor reduktion i den kontakttid der er til patienterne.Ud fra en produktionsøkonomisk synsvinkel ser det endnu værre ud hvis man tager udgangspunkti Sundhedsstyrelsens tal for ambulante behandlinger hvor der er registreret et mindrefaldi antallet afambulante ydelser, se tabel 2.Antallet af hjemmebesøg er ifølge Sundhedsstyrelsen fra 2003 til 2008kun steget med 82038 samtidig med at ambulante besøg er faldet med 87546, og sengedagene er faldetmed 167363. Ikke alene har omlægningen til hjemmebesøg kostet ere ambulante besøg end stigningeni antallet af hjemmebesøg der er tilmed sket en betydelig reduktion i antallet af sengedage - altsammenuden at personaleantallet er faldet nævneværdigt.Dette tyder på at hjemmebesøg er en så personale- og
ressourcekrævende ydelse at den dræner hele hospitalspsykiatrien for resourcer.Sundhedsstyrelsens tal forekommer at være de mest troværdige idet de stammer fra Landspatientreg-istret. Men uanset hvilke af de eksisterende tal for ambulante ydelser, man bruger, er der altså tale omen betydelig reduktion i kontakttiden med patienterne. For forholdsvis raske patienter er det ikke givetat høj kontakttid i sig selv er et gode, men for meget syge patienter med komplekse problemstillinger vilhøj kontakttid til det psykiatriske system generelt være en behandlingsmæssig og velfærdsmæssig fordel.På baggrund af at en række psykiatere samt deres organisationer har påpeget at psykiatriske patienteri stigende omfang udskrives før de er færdigbehandlede, er det yderst betænkeligt at man har omlagtproduktionssystemet så dets evne til at være i kontakt med patienterne reduceres dramatisk. Dette tyderpå, at det psykiatriske system i dag er ude af stand til at sikre tilstrækkelig behandling af de mest psykisksyge. For de hjemløse psykisk syge er situationen særlig alvorlig.Det fremgår af tabel 2 at nettoudgifterne til hospitalspsykiatrien er steget 3-5% fra 2001-2008. Net-toudgifterne vokser således en smule mere end antallet af personale. Dette kan der være mange årsagertil f.eks.stigende administrationsudgifter, stigende medicinudgifter, og at der er sket en forskydningMen de relativt få ambulante ydelser incl.hjem-over mod mere højtuddannet og -lønnet personale.
mebesøg der er kommet ud af at nedlægge senge, betyder dog atpsykiatriens ydelser er blevet kraftigt
fordyrede.
I nogle tilfælde er hjemmebesøg uden tvivl den bedste behandling uanset hvor dyre de er
at producere. Men omlægningen fra hospitalsbehandling til hjemmebesøg er ikke styret af psykiatriskekspertise på en sådan måde at den bedste og billigste behandling sikres patienterne. Der synes at herske
1Ved
ambulante ydelser forstår både hjemmebesøg og ambulante besøg på klinik.
3
RegionerSundhedministerietÅrSengedage Ambulant Ambulant Amb. besøg Hjemmebesøg20011333678 714657---20021302503 746380746397--20031230731 7631767391216430919603020041239379 79540473945663096810848820051100830 81451580141266563013578220061121211 82146376481858196518285320071081391 82865375252256328318923920081063368 817380733613555545178068Vækst -270310102723-12784-8754682038Vækst % -20.3%14.4%-1.7%-13.6%85.4%Table 2: Hospitalpsykiatriens økonomi.
Nettoudgifter PL-2008Regioner Ministerium56973005800000590490062000005918000610000059214006000000593920061000006098140630000059742706000000600120060000003039002000005.3%3.4%
Kilder: Antallet af personer i behandling fremkommer ved at sammenlægge Voksenpsykiatri og Børne-og ungdomspsykiatri fra [1]. 2008 stammer fra [3] Nettoudgifter fra Regionerne er tilsendt F. Bjerke afDanske Regioner. Nettoudgifter fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet stammer fra [2]. Ambulante besøgfra [11].
en politisk/ideologisk forestilling om at omlægning fra hospitalsbehandling til ambulant behandling incl.hjemmebesøg er fordelagtig både økonomisk og behandlingsmæssigt. Men ovenstående viser tydeligt at
det ikke kan tages for givet, at omlægningen til hjemmebesøg er en økonomisk fordel, men at det modsattesnarere gør sig gældende hvilket betyder generelt forringet behandlingskapacitet.
Fald i serviceniveauetDet fremgår af tabel 3 at antallet af personer i behandling er steget med 23888 eller 26,5% fra 2001 til2008. Dette betyder at udgifterne pr. patient er faldet med omkring 17%, se anden søjle i tabel 3.
År20012002200320042005200620072008VækstVækst %indlagte fra tabel 4.
personer900249341997548986981049961065371116301139122388826.5%
Pr. PersonPr indlagt Pr. Ikke-indlagtUdgifter Sengedage Ambulant SengedageAmbulant63.314.87.953.111.063.213.98.051.710.960.712.67.848.710.660.012.68.149.810.856.610.57.844.910.157.210.57.746.110.053.59.77.444.89.552.79.37.243.79.1-10.6-5.5-0.8-9.3-1.89-16.8% -37.0%-9.6%-17.6%-17.2%
Table 3: Hospitalspsykiatriens serviceniveau. Datakilder: Regionernes tal er fra tabel 2 samt antallet af
Endvidere viser tabel 3 at antallet af ambulante ydelser pr. person i behandling er faldet med 10%,samtidig med at antallet af sengedage pr.person er faldet med 37%.I forhold til det samlede antalpersoner i behandling er der således tale om et markant fald i serviceniveauet målt på muligheden forindlæggelse hhv. ambulant behandling. I forhold til serviceniveauet for indlagte henholdsvis ikke-indlagte,ses det at serviceniveauet er faldet med godt 17% for begge grupper.Af tabel 4 fremgår antallet af senge (1.), indlagte (2.)
2
og udskrivninger (4.)
fra 2001 til 2008.
Herudfra er antallet af indlagte pr. seng (3.) og antallet af udskrivninger pr. seng (5.) udregnet. Detses at antallet af indlæggelser pr. er steget med 21% fra 2001 til 2008, mens antallet af udskrivningerpr. seng er steget med 30%. Antallet af udskrivninger pr. seng er således væsentligt større end antalletindlagte pr.seng.Dette kan forklares med ytninger mellem afdelinger og genindlæggelser, herunderDet ses således at udskrivningerne pr.indlagt er gået fra 1,63 til 1,73.egentlige svingdørspatienter.
2Da
der er et betydeligt overlap mellem indlagte og ikke-indlagte patienter, er antallet af ikke-indlagte (personer i
behandling fratrukket de indlagte) undervurderet. Derfor vil et mere retvisende mål for ambulante ydelser pr. ikke-indlagtligge et sted mellem to søjler for ambulante ydelse i tabel 3. Således vil faldet i ambulante ydelser pr. ikke-indlagt ogsåligge mellem 10% og 17%.
4
Dette bekræfter hvad psykiatere og deres organisationer har påpeget, i løbet af de seneste år. Nemligat antallet af senge nu er så kraftigt skåret ned at man er tvunget til at udskrive patienterne før de erfærdigbehandlede. Dette er også i overensstemmelse med faldet i sengedage pr. udskrivning hvilket giveren god tilnærmelse for indlæggelsestiden.Af tabel 4 fremgår det at indlæggelsestiden (sengedage pr.udskrivning) fra 2001 til 2008 er faldet markant fra 33 dage til 25 dage hvis man bruger tal fra DanskeRegioner, eller 35 dage til 26 dage hvis man bruger tal fra SST, Sundhedsstyrelsen.
3
20011. Antal senge2. Antal indlagte3. Indlagte pr. seng (2/1)4. Udskrivninger5. Udskrivninger pr. seng (4/1)6. Udskriv. pr. indlagt (4/3)7. Max. sengedage8. Sengedage regioner9- Belægningspct. (8/7)10. Sengedage pr. udskriv. (8/4)11. Sengedage udregnet (7*12)12. Belægningspct. SST13. Sengedag pr. udskriv. (11/4)4031251326.240691101.621471315133367891%33144188998%35
20023911251996.440815101.621427515130250391%32137041496%34
20033788252916.740423111.601382620123073189%30131348995%32
20043597248726.939441111.591316502123937994%31126384296%32
20053473245017.139079111.591267645110083087%28117891093%30
20063378243087.239114121.611232970112121191%29117132295%30
20073297241297.339931121.651203405108139190%27113120194%28
20083212243117.642136131.731175592106336890%25108154592%26
Vækst-20%-3%21%4%30%7%-20%-20%0%-23%-25%-6%-28%
Table 4: Senge og udskrivninger. Kilder: Senge antallet [4]. Udskrivninger [11]. Belægningsprocenter[10]
Ringe statistik - manglende økonomisk overblikDet er vanskeligt at nde statistiske oplysninger der giver et klart overblik over hospitalspsykiatrien somhelhed. Dette illustreres af de vanskeligheder der er forbundet med nde de data der fremgår af tabel 2(data som det burde være trivielt at få adgang til). Det illustreres også af at vanskelighederne med fåalle relevante 2009-tal selvom data må foreligge.For at opnå antallet af sengedage, ambulante behandlinger og personer i behandling ud fra DanskeRegioners publikationer har det været nødvendigt at sammenlægge tal for henholdsvis voksenpsykiatrienog børne- & ungdomspsykiatrien. Men man kan dog nøjes med at konsultere to publikationer: [1 og 3].Sammenholdes Danske Regioners tal forsengedage[4] med antallet af senge gange antallet af åretsdage vil det ses det at belægningsprocenten er 90% i gennemsnit dog varierende mellem 87% og 94%, setabel [4]. Dette tyder dog på rimelig overensstemmelse mellem antallet senge opgjort af Indenrigs- ogSundhedsministeriet og antallet af sengedage opgjort af Danske Regioner. Hvis man imidlertid kigger påSundhedsstyrelsens statistik for belægningsprocent, vil man se at den fra 2001 til 2008 er faldet fra 98%til 92%.[10]Det har ikke været muligt at nde en opgørelse overantallet af personeri behandling fra Sund-hedsstyrelsen som kan sammenlignes med Danske Regioners tal. Dog ndes en opgørelse over antallet afindlagte i rapporterne om anvendelse af tvang i psykiatrien [12] hvilket er udmærket, men understregertilfældigheden omkring hvor tallene ndes!Sundhedsstyrelsen har oentliggjort opgørelser over antallet af ambulante behandlinger fra 2002 [11].Disse tal stammer fra Landspatientregisteret og må derfor forventes at have en høj pålidelighed.Så statistikken for antallet af sengedage og/eller belægningsprocenten stemmer ikke overens.
4Det
3Max.
sengedage (7.) er udregnet ved at gange årets dage med antal senge. Belægningsprocenten er andelen af sengedage
ud af max. sengedage. Herefter kan sengedage pr. udskrivning udregnes. Udregningerne er foretaget på to måder: 1. Udfra Danske Regioners opgørelse af sengedage se tabel [2]. 2. Ud fra SST's opgørelse af belægningspct. Det ses at disse toopgørelser ikke stemmer ganske overens. [10]
4Sundhedsstyrelsen
konkluderer i rapport fra 2004 om Landspatientregisterets datakvalitet: Målingen er ... gennemført3 %, hvilket er på niveau med den
for de 2 administrative parametre indlæggelsesmåde og henvisningsmåde . Målingen af datakvaliteten for parameteren indlæggelsesmåde blev udført på 280 patientkontakter og viste en fejlandel på ca.måling der blev foretaget ved den sidst gennemførte evaluering af LPR, publiceret i 1993. Målingen af datakvaliteten forparameteren henvisningsmåde blev udført på 420 patientkontakter, heraf 280 indlæggelser og 140 ambulante kontakter.Hvad angår henvisningmåde konkluderes det at der er problemer for akut indlagte patienter, hvorimod For planlagte,indlagte patienter har vi opgjort fejlandelen til 5,7 % og for ambulante kontakter til 10%, svarende til en gennemsnitligfejlandel på omkring 8 %. Dertil kommer, at det for omkring 6 % af kontakterne kan diskuteres om der skulle være valgten anden registrering, uden at man dog kan sige at registreringen er forkert. [13]
5
bemærkes at Danske Regioners og Sundhedsstyrelsens opgørelser svarer godt til hinanden pr.men derefter vokser regionernes opgørelse noget hurtigere end Sundhedsstyrelsens.bemærker:Antal ambulante besøg for årene før 2002 er ikke sammenlignelig med senere år, idet der før2002 var mulighed for at registrere deldøgnspatienter. Disse registreres fra 2002 som ambu-lante besøg. Først i 2003 blev det muligt at indberette hjemmebesøg til Landspatientregisteret.Før 2003 indberettedes hjemmebesøg formentligt i vid udstrækning som ambulante besøg. [11Forklaring]
2002,
Sundhedsstyrelsen
Dette tyder ikke på Danske Regioners tal stammer fra Landspatientregisteret, men må være særlige talstammende fra regionerne/amterne. Pålideligheden synes uvis.Hospitalspsykiatriensnettoudgifterer hentet fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet [2] og en opgørelsetilsendt til Flemming Bjerke, forsvarligpsykiatri.dk, fra Danske Regioners sekretariat. Det ses at der erganske store afvigelser mellem de to opgørelser, se tabel 2.Men i forhold til analysen ovenfor er detuvæsentligt hvilke af de to opgørelser af nettoudgifterne der anvendes: I tabel 3 er der anvendt region-ernes tal fordi disse havde est decimaler. Det bidrager dog til forvirring at regionernes og ministerietstal ikke er identiske. Denne forvirring øges betydeligt af at både ministerium og regionergenereltopgiverudgifterne i forskellige faste priser uden at oentliggøre opgørelsen i løbende priser, og uden at oentlig-gøre eksakt hvilket pris-lønindex der anvendes.Sundhedsministeren når han skriver:Det bemærkes, at udgifterne til psykiatri ikke er blevet opgjort særskilt før 2000, og derforkan disse ikke oplyses. [5]Dette er ikke ganske korrekt idet opgørelsen af udgifterne for 1996 og 1999 er foretaget af de daværendeamter, dog oentliggjort i 1999-priser. [6] Dette understreger behovet for at psykiatriens udgifter årligtoentliggøres i både løbende og faste priser tillige med præcise oplysninger om det anvendte pris-lønindex.Uklarheden omkring udgifterne til hospitalspsykiatrien forstærkes af de oplysninger om psykiatriensudgifter der kan hentes fra Danmarks Statistik indtil kommunalreformen hvor konteringen ændredesså psykiatrien ikke mere har en særskilt konto.Dokumentationsmæssigt er det meget mærkeligt atpsykiatrien ikke har sin egen konto med underopdelinger i indlæggelse, ambulant behandling, osv. Ve-drørende sygesikringen giver Danmarks Statistik helt anderledes detaljerede muligheder for at skelnemellem udgifter til f.eks. fodterapeuter, kiropraktorer, briller, osv. Endvidere afviger oplysningerne fraDanmarks Statistik inden kommunalreformen markant fra de udgiftsoplysninger som Sundhedministerenhar givet til Sundhedsudvalget i spørgsmål 834. [5]: nemlig med 1-2 mia. kr. Se tabel 5.Et udmærket eksempel på denne forvirring fremviser
20001. Udgifter excl. beregnede omkostninger02. Udgifter i alt34116423. I alt (udgifter-indtægter)31230454552300Forskel I (4. - 3.)1429255Forskel II (4. - 1. - 2.)1140658Danmarks Statistik4. Sundhedministeriet
2001036550053309003474860014395971093595
2002039446883558824520150016426761256812
2003414135703726862523620015093381094843
2004432636303866767537060015038331044237
2005451100603999740555300015532601041994
2006478448204234678594530017106221160818
Table 5: Afvigende statistik for hospitalsudgifter 1000 kr i løbende priser. Kilder: Danmarks Statistiksstatistikbank vedr. Kommunale regnskabers for driftskonti for 4.02 Psykiatriske sygehuse og afdelingerfor hele landet [7]. Sundhedsminsteriet: [5]I tabel 5 er Forskel I Sundshedsministerens nettodriftsudgifter fratrukket 'I alt' fra Danmarks Statistik.Forskel II er Sundhedsministeriets nettoudgifter fratrukket 'Udgifter i alt' henholdsvis 'udgifter excl.beregnede omkostninger' fra Danmarks Statistik. Det ses at Sundhedsministerens opgørelse er mellem1,1 og 1,7 mia. kr. højere end Danmarks Statistiks opgørelse. Formentlig er Forskel I mest retvisendeidet Sundhedsministeriets opgivelser er nettodrifsudgifter, dvs. at indtægterne er fratrukket udgifterne.I så fald er der tale om forskelle mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriets og Danmarks StatistiksArtikel i Ugeskrift for Læger 2002 konkluderer om datavaliditet og dækningsgrad i Landspatientregisteret:Efter gennemgang af tidligere arbejder kan det konkluderes, at LPR's administrative data er valide og kan benyttes udenforbehold. Med hensyn til de sygdomsspeci kke data, dvs. diagnoser og indgreb, er forholdene mere komplicerede. Vedpræcision på 3-cier-niveau (ICD-8) er re ud af fem oplysninger korrekte samlet set, men dette dækker over et udsving fra73% til 90% afhængigt af speciale ... [14]I DIPSY, Database for klinisk kvalitet i ambulant psykiatrisk behandling, vurderer man datakompletheden til at være89% ved afslutning af patienten, dog kun 82% når der afsluttes til egen læge eller speciallæge [15].I mail til Flemming Bjerke, kontaktperson for forsvarligpsykiatri.dk, skriver Souschef Jakob Lynge Sandegaard, Sund-hedsstyrelsen: Jeg har ingen grund til at tro at datakvaliteten er blevet markant ringere de seneste år ..
6
opgørelser af udgifterne på 1,5-1,7 mia. kr!!! Under alle omstændigheder er forskellene så markante atdette burde være forklaret af præcise speci kationer af hvad Sundhedsministerens udgifter dækker over.de oentlige regnskaber og dermed er under Rigsrevisionens kontrol.Den oversigt over psykiatriens nettoudgifter der fremsendtes til Folketingets Sundhedsudvalg [5] harfølgende kildeangivelser: Amternes budget- og regnskabssystem (for perioden 2000-2006), Styr på re-gionerne 2009 (for 2007), Regnskabstal fra regionernes særlige indberetninger (for perioden 2008-2009).Dvs. Indenrigts- og Sundhedsministerens udgiftstal er betinget af hvilke oplysninger en privat institution(Danske Regioner) nder det opportunt at de nere, indsamle og oentliggøre - uanset at Indenrigs- ogSundhedsministeren med en minimal indsats (nuanceing af kontoplanen) kunne sikre sig fyldestgørendeog velde nerede tal fra Danmarks Statistik.hvad angår udgifter eller antallet af patienter og ydelser - og der ndes betydelige uoverensstemmelser.Ikke mindst er der store og uigennemskuelige forskelle i opgørelsen af udgifterne. Der er derfor behovfor at der skabes et samlet overblik over psykiatriens økonomi og serviceniveau under anvendelse af ek-sakt de nerede kategorier. Dette vil ikke være særligt bekosteligt idet Landspatientregisteret muliggør atSundhedsstyrelsen laver automatiserede udtræk (på kvartalsniveau) af antallet af indlæggelser, varighed afindlæggelse, genindlæggelser, ambulante besøg, hjemmebesøg, sengedage, udskrivninger, behandlingsaf-slutninger og personer i behandling. Disse kan tilmed opdeles på voksenpsykiatri, retspsykiatri, børne-og ungdomspsykiatri samt ydelser i praksis.
5
Det skal bemærkes at Danmarks Statistiks tal har en meget høj troværdighed idet de trækkes direkte fra
Konklusion
: Der eksisterer ikke noget o cielt overblik over hospitalspsykiatriens økonomi, hverken
Men kan altså uden videre kunne frembringe en løbende,
langt mere fyldestgørende og nuanceret statistik for psykiatriske ydelser.Hvad angår udgifterne til psyki-atri er der behov en systematisk kontering inden for sundhedsvæsenetså man via Danmarks Statistiks
statistikbank kan uddrage udgifterne til psykiatri. Psykiatriudgifterne bør kunne nedbrydes i udgifter tilvoksenpsykiatri, retspsykiatri, børne- og ungdomspsykiatri, ambulant behandling, hjemmebesøg, privatpraksis samt administration.En sådan statistik vil gøre det muligt at følge de økonomiske konsekvenseraf de omfattende ændringer der sker af psykiatrien i disse år.
Referencer1. Danske regioner. Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til sindslidende
http://www.regioner.dk/Psykiatri/~/media/2F5D37A671CF499EACDCFB0AD6A945CF.ashxNotits om den økonomiske prioritering af psykiatrienpåsundheds- og socialområdet
2. Indenrigs- og sundhedsministeriet 2010.
http://www.ft.dk/samling/20091/almdel/suu/spm/615/svar/726199/864463/index.htm3. Danske regioner. Regionernes økonomi og aktiviteter på psykiatriområdet i 2008.
http://www.regioner.dk/Psykiatri/Tal+og+fakta/~/media/C44DA9EC6F6C4E799BF8DA51F750AFD6.ashxhttp://www.ft.dk/samling/20091/almdel/SUU/spm/835/index.htmhttp://www.ft.dk/samling/20091/almdel/SUU/spm/834/index.htm
4. Folketingets Sundhedsudvalg 2010 svar på spørgsmål 835 vedr. senge.
5. Folketingets Sundhedsudvalg 2010 svar på spørgsmål 834 vedr. udgifter.
6. Amtrådsforeningen 2003. Psykiatriens 25 år i amterne.7. Udgifter til hospitalspsykiatri. Danmarks Statistik.
http://is.gd/g856Q
8. Regneark med samtlige data og udregninger for nærværende analyse:Openo ce:http://is.gd/gfGJNExcel:
http://is.gd/gfGBD
9. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Bilagstabeller til tal på sundhed, maj 2010.
http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Tal_og_analyser/2010/Maj/Tal%20paa%20sundhed.aspxhttp://www.sst.dk/Indberetning%20og%20statistik/Sundhedsdata/Belaegningsprocenter.aspxpsykiatere og psykologer er formentlig ikke med i udgiftstallene fra Danmarks Statistik hvilket kan
10. Sundhedsstyrelsen. Belægningsprocenter 1997-2008
5Privatpraktiserende
forklare noget af forskellen.
7
11. Sundhedsstyrelsen. Nøgletal om sundhedsvæsenet, 2. kvartal 2010
http://www.sst.dk/Indberetning%20og%20statistik/Sundhedsdata/Noegletal.aspxhttp://www.sst.dk/Udgivelser/2010/Anvendelse%20af%20tvang%20i%20psykiatrien%202008.aspxhttp://www.sst.dk/~/media/Indberetning%20og%20statistik/Landspatientregisteret/Kvalitet/rapport.ashxtientregisteret
12. Sundhedsstyrelsen 2010. Anvendelse af tvang i psykiatrien.
13. Sundhedsstyrelsen 2004. Projekt vedrørende datakvalitet i Landspatientregisteret
14. Nickelsen, Thomas. Ugeskrift for Læger 2002;164(01):33. Datavaliditet og dækningsgrad i Landspa-
http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2002/UFL_2002_01/UFL_2002_01_3624515. DIPSY årsrapport 2008. Database for klinisk kvalitet i ambulant psykiatrisk behandling.
https://www.sundhed.dk/Fil.ashx?id=7533&ext=pdf&navn=DIPSY_aarsrapport_2008.pdf
8
