SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 379: Grønbog om modernisering af direktivet om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, fra Kommissionen

SammenfatningKommissionen har udsendt en grønbog med en række forslag til en mo-dernisering af direktivet om gensidig anerkendelse mellem EU’s med-lemslande af erhvervsmæssige kvalifikationer. Denne modernisering er etaf Kommissionens forslag ifm. relanceringen af det Indre Marked. Kom-missionen ønsker at gøre det lettere både for EU-borgere og for tredje-landsborgere at få anerkendt deres kvalifikationer i EU’s medlemslande,når de søger arbejde eller sælger tjenesteydelser på tværs af grænserne.Indførelse af et europæisk erhvervspas er et af forslagene.Som optakt til denne grønbog afgav en række fagudvalg og Europaud-valget i september 2010 et høringssvar til Europa-Parlamentet om im-plementeringen af det nuværende anerkendelsesdirektiv i Danmark. Hø-ringsfristen for grønbogen er 20. september 2011.

Kommissionen har udsendt en grønbog om en modernisering af direktivet omgensidig anerkendelse mellem EU’s medlemslande af erhvervsmæssige kvali-fikationer, også kaldet anerkendelsesdirektivet. Kommissionen ønsker at gøredet lettere både for EU-borgere og for tredjelandsborgere at få anerkendtderes kvalifikationer i EU’s medlemslande, når de søger arbejde eller sælgertjenesteydelser på tværs af grænserne. Der er i grønbogen fokus på at gøredet lettere udøve lovregulerede erhverv, dvs. erhverv der kræver en form forautorisation. Kommissionens ønske om at gøre det lettere at tage sine er-hvervsmæssige kvalifikationer med over grænserne og få dem anerkendt iEU’s medlemslande handler om at øge mobiliteten i EU, så arbejdskraft ogtjenesteydelser lettere kan søge hen, hvor udbuddet er. F.eks. anslås det, atder frem mod år 2020 vil mangle ca. 1 mio. sundhedsfaglige personer i EU.

Anerkendelsesdirektivet og det indre markedEn ændring af anerkendelsesdirektivet indgår som en af de 12 ”løftestænger”,som Kommissionen har prioriteret i forbindelse med relanceringen af det indre1marked . Kommissionen vil bl.a. på basis af de høringssvar, der kommer tilgrønbogen, komme med et lovgivningsforslag til en modernisering af aner-kendelsesdirektivet i slutningen af 2011.Kommissionens mål er, at en ændring af anerkendelsesdirektivet fører til klareog enkle regler for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Samtidigskal reglerne sikre en høj kvalitet i tjenesteydelserne, uden at de bliver enhindring for mobiliteten.På EU-plan findes der i øjeblikket omkring 4700 lovregulerede erhverv, fordelti 800 erhvervsgrupper. Mange erhverv er kun lovreguleret i en eller få med-lemsstater, og graden af regulering er meget forskellig fra medlemsland til2medlemsland. I Danmark er omkring 120 erhverv reguleret ved lov .

Det nuværende anerkendelsesdirektivAnerkendelsesdirektivet er et bindende retsinstrument, som har til formål atsikre medlemslandenes statsborgere ret til at udøve lovregulerede erhvervsom selvstændig eller lønmodtager i et andet medlemsland end det, hvor dehar opnået deres erhvervsmæssige kvalifikationer (modtagerlandet).For visse erhvervsmæssige kvalifikationer, især inden for områderne sund-hed, arkitektur, håndværksfag, handel og industri, gælder der i dagautoma-tisk anerkendelse.Dvs. at der er vedtaget en minimumsharmonisering af ud-dannelserne på EU plan, så en uddannelse fra et medlemsland automatiskanerkendes i et andet. Uddannelser omfattet af automatisk anerkendelse erbl.a.: læge-, tandlæge-, sygeplejerske-, jordmoder-, farmaceut-, dyrlæge- ogarkitekterhvervet.For andre erhverv er der blevet indført et princip omgensidig anerkendelsepågrundlag af engenerel ordning.På EU plan anvendes ordningen på omkring750 lovregulerede erhverv. Den generelle ordning sikrer ikke en umiddelbarautomatisk anerkendelse af kvalifikationer. I stedet vurderes kvalifikationer frasag til sag, og et medlemsland kan pålægge en person med kvalifikationer fraet andet land udligningsforanstaltninger (dvs. en test eller en prøvetid), førdenne kan udøve sit erhverv eller sælge sin tjenesteydelse i modtagerlandet.I 2005 blev disse regler suppleret med et nyt system for at lettemidlertidigmobilitet.I henhold til denne nye ordning har en erhvervsudøver, som ønskerat levere tjenesteydelser på midlertidig basis, mens denne stadig er etableret ihjemlandet, ikke nogen forpligtelse til at gennemgå en formel anerkendelses-procedure i modtagerlandet. Medlemslandene kan kun kræve, at der frem-sendes en forudgående anmeldelse understøttet af en række dokumenter tilmodtagerlandets myndighed. Et betydeligt antal medlemsstater gør omfatten-de brug af denne model.

kelte udøver af et erhverv til myndighederne i medlemslandene.Passet skal udstedes i det land, hvor de erhvervsmæssige kvalifi-kationer er erhvervet (afgangslandet eller hjemlandet), og dissekvalifikationer skal så anerkendes i det land, hvortil personenmed erhvervspasset ønsker at udøve sit erhverv eller sælge sintjenesteydelse (modtagerlandet eller værtslandet). Det betyder, atdet i mindre grad end tidligere er modtagerlandet, der skal tjekkeoplysninger om en persons erhvervsmæssige kvalifikationer. Dogkan de enkelte medlemslande stadig stille krav om yderligerekvalifikationer end dem, som er oplistet i passet. Men det er entydeliggørelse af, hvilke kvalifikationer en person har, og skullederfor føre til en hurtigere anerkendelsesproces for indehaverenaf erhvervspasset. Desuden lægger det en større del af arbejdetmed verificering af oplysninger (eksamensbeviser mv.) på hjem-landet, der også skal gøre disse oplysninger tilgængelige formyndigheder i modtagerlandet. Passet skal være frivilligt.

For bl.a. at understøtte erhvervspasset skal det væreobligato-risk for medlemslandene at bruge IMI-systemet(Indre MarkedInformationssystemet). IMI er en fælles database med oplysnin-ger, bl.a. om hvorvidt en tjenesteyder er lovligt etableret i hjem-landet og om tjenesteyderen har været idømt f.eks. faglige disci-plinære eller strafferetlige sanktioner. IMI foreslås brugt til obliga-torisk udveksling af advarsler om sundhedspersonale, hvilket ikkesker systematisk i dag. IMI kunne ifm. passet blive brugt som"back office" for samarbejdet mellem de ansvarlige myndigheder imedlemslandene. Dette vil kræve, at alle myndigheder, som ud-steder og verificerer passet, er registreret hos IMI og kan kom-munikere med hinanden, hvis de har spørgsmål.

Det foreslås også at givebedre adgang til information og ind-føre e-forvaltning ved, at hvert medlemsland skal stille etcentralt onlineadgangsstedtil rådighed med komplette oplys-ninger om ansvarlige myndigheder og dokumentkrav vedrørendeanerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Desuden skalde centrale onlineadgangssteder kunne tilbyde erhvervsudøvernemulighed for online at gennemføre alle de procedurer, der vedrø-rer anerkendelsen af kvalifikationer.

Indførelse af fælles platforme for erhverv, som ikke er omfat-tet af automatisk anerkendelse.Formålet med disse platformeville være at gøre udligningsforanstaltninger (en test eller en prø-vetid) overflødige ved at faglige sammenslutninger og medlems-lande bliver enige om, hvad der skal til af kvalifikationer, for at eterhverv kan udføres i de lande, der nu deltager i platformen. For-slaget i grønbogen er, at der skal min. 9 medlemslande til at op-rette en platform.

Lettelse af midlertidig mobilitet- For erhvervsudøvere, somønsker at levere tjenesteydelser på midlertidig basis, kunne et er-hvervspas i nogle tilfælde træde i stedet for de administrative do-kumenter, som understøtter den anmeldelse, der skal indgivesforud, og som de fleste medlemsstater kræver. En e-mail, hvoraferhvervsudøverens erhvervspasnummer fremgår, ville måske væ-re nok. Indehaveren af erhvervspasset kunne endda være helt fri-taget for systemet med forud indgivet anmeldelse, fordi erhvervs-passet med de nødvendige oplysninger ville være tilstrækkeligt.

Åbning af den generelle ordning– Artikel 11 i anerkendelsesdi-rektivet fastsætter fire kvalifikationsniveauer, som en uddannelsekan placeres i. Når en person ansøger om anerkendelse af sinekvalifikationer til et erhverv under den generelle ordning, skal etmedlemsland bruge disse niveauer for at bestemme, om ansøge-ren kan drage fordel af direktivet. Hvis der er en forskel på mindstto niveauer mellem erhvervsudøverens kvalifikationer og de kvali-fikationer, som kræves i værtsmedlemslandet, finder direktivet ik-ke anvendelse i dag. Kommissionen foreslår artikel 11 slettet, og istedet lade det være op til medlemslandene at skønne kvalifikati-oner i hver enkelt sag. Et erhvervspas kunne hjælpe med at ned-bringe ventetiden på anerkendelse af kvalifikationer fra de firemåneder, det er tilladt i direktivet i dag til f.eks. højst en måned,fordi modtagerlandet ikke behøver at verificere en del oplysnin-ger, da denne opgave ligger hos hjemlandet.

automatisk anerkendelse, og et krav om, at medlemslandene skalmeddele nye uddannelser og titler til Kommissionen, så snart enuddannelse akkrediteres. Et erhvervspas kunne hjælpe med atnedbringe ventetiden på automatisk anerkendelse af kvalifikatio-ner fra de tre måneder, det er tilladt i direktivet i dag til f.eks. touger, fordi modtagerlandet ikke behøver at verificere en del op-lysninger, da denne opgave ligger hos hjemlandet.

Lettere anerkendelse af kvalifikationer fra tredjelande.Aner-kendelsesdirektivet finder hovedsagelig anvendelse på EU-borgere med kvalifikationer fra et EU-medlemsland, men ogsåEU-borgere med kvalifikationer, som er erhvervet uden for EU(f.eks. et eksamensbevis fra Canada eller Kina) kan bruge direk-tivet, hvis kvalifikationerne allerede er anerkendt i en medlems-stat, og den pågældende EU-borger også har erhvervet tre årserhvervserfaring i ovennævnte medlemsstat. Dette fremgår af ar-tikel 3, stk. 3 i direktivet. Forslaget i grønbogen er, at gøre det let-tere at få anerkendt kvalifikationer erhvervet i tredjelande, f.eks.ved at nedsætte antallet af år med erhvervserfaring. Grønbogenforeslår også, at visse borgere fra tredjelande, som har rettighe-der i henhold til europæisk lov: familiemedlemmer af EU-borgere,fastboende udlændinge, flygtninge og indehavere af et blåt EU-kort behandles på samme måde som EU-borgere med hensyn tilanerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Hvad spørger grønbogen om?Grønbogen indeholder 24 spørgsmål, som høringsparterne bliver bedt om atforholde sig til. Af de 24 kan bl.a. nævnes:Spørgsmål om erhvervspasset:Spørgsmål 1:Har du nogen kommentarer til de kompetente myndighedersroller i EU-afgangsstaten og den modtagende medlemsstat?Spørgsmål 2:Er du enig i, at et erhvervspas kunne have følgende virkninger,afhængigt af pasindehaverens mål?a)Pasindehaveren flytter midlertidigt (midlertidig mobilitet):

Model 2:Anmeldelsesordningen bibeholdes, men passet kan fremvises istedet for eventuelle medfølgende dokumenter.b)Pasindehaveren ansøger om automatisk anerkendelse af sine kvalifi-kationer: fremvisning af passet ville fremskynde anerkendelsesproce-duren (modtagende medlemsstat skal træffe en beslutning inden forto uger i stedet for tre måneder).Pasindehaveren ansøger om anerkendelse af sine kvalifikationer,som ikke er underlagt automatisk anerkendelse (generel ordning):Fremvisning af passet ville fremskynde anerkendelsesproceduren(modtagende medlemsstat skal træffe en beslutning inden for én må-ned i stedet for fire måneder).

Spørgsmål om bedre adgang til oplysninger om anerkendelse af kvalifi-kationer:Spørgsmål 6:Ville du støtte en forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre, atoplysninger om de kompetente myndigheder og de krævede dokumenter tilanerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer er tilgængelige via et cen-tralt online-adgangspunkt i hver medlemsstat? Ville du støtte en forpligtelse tilat muliggøre online-gennemførelse af anerkendelsesprocedurer for alle er-hvervsudøvere?

Model 1:Udvidelse af advarselsordningen som foreskrevet i servicedirektivettil alle erhvervsudøvere, herunder sundhedsfaglige personer? Den medlems-stat, der først udsender advarslen, beslutter, til hvilke andre medlemsstateradvarslen skal udsendes.Model 2:Indførelse af den bredere og strengere advarselsforpligtelse formedlemsstaterne til straks at advare alle andre medlemsstater, hvis en sund-hedsfaglig person ikke længere har tilladelse til at praktisere på grund af endisciplinær sanktion? Den medlemsstat, der først udsender advarslen, erforpligtet til at rette hver advarsel til alle andre medlemsstater.

Spørgsmål om automatisk anerkendelse:Spørgsmål 17:Er du enig i, at medlemsstater skal give underretning, såsnart et nyt uddannelsesprogram godkendes? Ville du støtte en forpligtelsefor medlemsstaterne til at forelægge en rapport for Kommissionen om over-holdelse af direktivet for hvert uddannelsesprogram, som fører til erhvervelseaf en titel, som er meddelt Kommissionen? Bør medlemsstaterne udpege ennational overholdelsesfunktion til dette formål?

Spørgsmål om anerkendelse af kvalifikationer fra tredjelande:Spørgsmål 24:Skønner du det nødvendigt at foretage justeringer af behandlingen af EU-borgere med kvalifikationer fra tredjeland i henhold til direktivet, f.eks. ved atreducere treårsreglen i artikel 3, stk. 3? Ville du påskønne en sådan justeringogså for tredjelandsborgere, herunder også dem, der falder ind under deneuropæiske naboskabspolitik, som drager fordel af en ligebehandlingsbe-stemmelse i henhold til europæisk lovgivning?

Regeringens input til grønbogenRegeringen har afgivet et høringssvar til Kommissionen forud for lanceringen3af grønbogen . Regeringen holdning er, at adgangen til information om aner-kendelsen af erhvervsmæssige kvalifikationer og de administrativearbejdsgange skal lettes. F.eks. kan sammenhængen med servicedirektivetbeskrives bedre, og det kan overvejes om de kvikskranker, der er indført ifm.servicedirektivet også kan anvendes sammen med Indre Markeds Informati-onssystemet (IMI).Ift. erhvervspasset understreger regeringen, at den ikke kan tage detaljeretstilling til spørgsmålet om indførelse af et erhvervspas, før der foreligger mereinformation om, hvordan et sådant pas kan udformes, særligt i forhold til hvor-vidt passet skal have bindende virkning eller blot være vejledende. Der læg-ges dog vægt på, at et sådant pas udvikles, så det er brugbart og tilfører reelmerværdi for borgerne. Desuden lægges der vægt på, at de administrative ogøkonomiske omkostninger ved etableringen afdækkes og at de eksisterenderedskaber, f.eks. IMI tænkes ind i udarbejdelsen af passet.

Udtalelse fra Folketinget til Europa-ParlamentetSom oplæg til revisionen af anerkendelsesdirektivet afgav Europaudvalget,Arbejdsmarkedsudvalget, Erhvervsudvalget, Sundhedsudvalget, Uddannel-sesudvalget og Videnskabsudvalget i september 2010 et høringssvar til detansvarlige udvalg i Europa-Parlamentet om implementeringen af anerkendel-4sesdirektivet i Danmark .Høringsfristen for grønbogen er 20. september 2011.