Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 369
Offentligt
Indenrigs- og SundhedsministerietEnhed:KommunaljuraSagsbeh.: SUMLPESags nr.: 1107736Dok. nr.: 585351Dato:7. juli 2011
UDKASTForslagtil
Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer(Gruppevise forbud mod euforiserende stoffer)§1
I lov om euforiserende stoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 1. juli 2008, foretages føl-gende ændringer:1.
I§ 1, stk. 1,og i§ 2, stk. 1,ændres »deres euforiserende egenskaber« til: »de euforise-rende egenskaber, som stofferne har eller antages at have«.§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2012.§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes ikraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Side 2
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Lovforslagets formål og hovedindholdLovforslaget har til formål at åbne mulighed for at supplere det eksisterende system medenkeltvise forbud mod euforiserende stoffer med et system med forbud mod hele grupper afensartede stoffer.Efter lov om euforiserende stoffer skal stoffer for at kunne forbydes have euforiserendeegenskaber. Når det drejer sig om enkeltstoffer, er det muligt med sikkerhed at fastslå,hvorvidt et givet stof har sådanne egenskaber eller ej. Det lader sig ikke med samme sik-kerhed slå fast, at alle tænkelige enkeltstoffer inden for en hel gruppe af ensartede stofferhar euforiserende egenskaber, selv om det efter en sundhedsfaglig vurdering antages atvære tilfældet.For at kunne indføre et system med gruppevise forbud som supplement til det eksisterendesystem med forbud mod enkeltstoffer er det derfor nødvendigt, at lov om euforiserendestoffer ændres, således at også stoffer, som ikke med sikkerhed har, men dog antages athave euforiserende egenskaber, kan forbydes.Med lovforslaget foreslås den nødvendige ændring af indenrigs- og sundhedsministerensbemyndigelse til at forbyde stoffer.Efter lovforslagets vedtagelse kan indenrigs- og sundhedsministeren ved bekendtgørelseindføre forbud mod hele grupper af ensartede stoffer, såfremt der foreligger en indstilling fraSundhedsstyrelsen eller en international beslutning herom.2. Lovforslagets baggrundI europæisk sammenhæng er Danmark i front, både når det gælder antallet af nye euforise-rende stoffer, som forbydes, og når det gælder den hurtighed, hvormed det sker. Siden 1.januar 2000 er der sat ind med forbud mod 83 nye euforiserende stoffer. I fire tilfælde harbaggrunden været internationale beslutninger om at sætte ind. I de resterende tilfælde erforbuddet indført på baggrund af indstillinger fra Sundhedsstyrelsen.Den effektive reaktion i forhold til nye stoffer hænger sammen med den hurtige udvekslingaf information på især europæisk plan og den systematiske overvågning af det illegale mar-ked herhjemme. Bl.a. giver ”Ecstasy-projektet”, som er et samarbejdsprojekt mellem Sund-hedsstyrelsen, politiet og de retskemiske institutter, mulighed for at reagere hurtigt.Den gældende ordning, som tager sigte på at forbyde euforiserende stoffer enkeltvis, er forså vidt velfungerende. Men den udfordres af, at der i stadigt stigende omfang udvikles ogmarkedsføres nye stoffer, som ikke umiddelbart er forbudte. Det sker bl.a. ved, at der æn-dres lidt på molekylesammensætningen i et allerede forbudt stof, hvorved der formelt setskabes et nyt stof, som falder uden for forbuddet. Det nye stof – som det typisk er forbundetmed en tilsvarende væsentlig sundhedsmæssig risiko at indtage – kan lovligt ind- og udfø-res, sælges, købes, udleveres, modtages, fremstilles, forarbejdes og besiddes, indtil et in-dividuelt forbud mod stoffet er en realitet.Det forhold, at der i stadigt stigende omfang udvikles nye stoffer, som ikke er forbudte, af-spejles bl.a. i antallet af nye stoffer, som indberettes til Det Europæiske Overvågningscen-
Side 3
ter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) samt Europol som led i den informations-udveksling, der finder sted i henhold til Rådets afgørelse 2005/387/RIA af 10. maj 2005 omudveksling af oplysninger om, risikovurdering af og kontrol med nye psykoaktive stoffer.Således fremgår det afEMCDDA-Europol 2010 Annual Report on the Implementation ofCouncil Decision 2005/387/JHA,at de to EU-organer i 2010 modtog indberetninger om i alt41 nye stoffer, hvilket var en væsentlig stigning i forhold til 2009 og 2008, hvor antallet varhenholdsvis 24 og 13. Mange af de indberettede stoffer ercannabinoiderog relaterer sig tildet såkaldtelegal highs-ellerspice-fænomen,der netop er karakteriseret ved udvikling afnye lovlige stoffer, som oven i købet jævnligt ses solgt under dække af at være noget andetend rusmidler.Det er ikke alene i EU-regi, at der er opmærksomhed om det omhandlede problem. I FN-regi er International Narcotics Control Board (INCB), som er FN’s særlige narkotikakontrol-organ, opmærksom herpå og har iReport of International Narcotics Control Board for 2010bl.a. nævnt de mangecannabinoider.INCB er opmærksom på, at visse lande allerede harundergivet nogle afcannabinoidernekontrol, hvilket bl.a. gælder for Danmark, jf. afsnit 5.1.,og at enkelte lande har indført kontrolforanstaltninger i forhold til grupper afcannabinoider.Men INCB er samtidig inde på behovet for, at regeringer og relevante internationale organi-sationer må udvikle foranstaltninger til imødegåelse af problemet, og INCB anfører, at rege-ringerne kan overveje gruppevise forbud, hvis den nationale lovgivning tillader det.Som et svar på udfordringen vil regeringen – for at gøre det vanskeligere for bagmændeneat udvikle og markedsføre nye lovlige stoffer blot ved som nu at ændre lidt på molekyle-sammensætningen i allerede forbudte stoffer – supplere det eksisterende system med en-keltvise forbud med et system med forbud mod hele grupper af ensartede stoffer. Med etsådant system, som man har i Storbritannien og Irland, vil alle nye stoffer inden for en for-budt gruppe være ulovlige, allerede inden de er udviklede.I Sverige har man ud over den egentlige narkotikalovgivning også en lovgivning om såkaldthelsefarlige varer. Denne lovgivning giver mulighed for at forbyde et stof, som ikke kanklassificeres eller endnu ikke er blevet klassificeret som narkotika efter den svenske narko-tikalovgivning, men som ikke desto mindre på grund af sine egenskaber antages at kunnemedføre fare for menneskers liv og helbred, og som anvendes eller kan antages at anven-des med henblik på at opnå rus eller lignende påvirkning. Med den foreslåede ændring aflov om euforiserende stoffer vil den danske narkotikalovgivning imidlertid udgøre det nød-vendige og tilstrækkelige grundlag for at sætte direkte ind mod nye euforiserende stoffer,herunder de stoffer, der relaterer sig til det såkaldtelegal highs-ellerspice-fænomen.Derer med andre ord ikke i Danmark noget behov for at indføre en lovgivning svarende til densvenske om helsefarlige varer.3. Gældende retVed § 1, stk. 1, i lov om euforiserende stoffer er indenrigs- og sundhedsministeren bemyn-diget til at bestemme, at stoffer, som efter internationale vedtagelser eller efter Sundheds-styrelsens skøn frembyder ganske særlig fare i anledning af deres euforiserende egenska-ber, ikke må forefindes her i landet, medmindre ministeren under ganske særlige omstæn-digheder og på nærmere af ham fastsatte vilkår meddeler tilladelse dertil.Ved § 2, stk. 1, i lov om euforiserende stoffer er indenrigs- og sundhedsministeren bemyn-diget til at bestemme, at stoffer, som vel ikke er af den i § 1 omhandlede art, men som dogefter internationale vedtagelser eller efter Sundhedsstyrelsens skøn frembyder fare i anled-
Side 4
ning af deres euforiserende egenskaber, her i landet kun må anvendes i medicinsk ellervidenskabeligt øjemed.Med de omhandlede bestemmelser er det således fastsat, hvilke betingelser der skal væreopfyldt for, at indenrigs- og sundhedsministeren kan bestemme, at et stof skal undergiveskontrol i form af enten et forbud mod, at stoffet forefindes her i landet, eller et forbud mod,at stoffet anvendes i andet end medicinsk eller videnskabeligt øjemed. Betingelserne ernærmere beskrevet i afsnit 3.1.-3.3.3.1. International vedtagelse eller skøn fra SundhedsstyrelsenFor at indenrigs- og sundhedsministeren kan bestemme, at et stof skal undergives kontrol,er det en betingelse, at der foreligger en international vedtagelse eller et skøn fra Sund-hedsstyrelsen.Ved internationale vedtagelser forstås i praksis beslutninger taget i FN-regi eller i EU-regi.I henhold til FN’s Enkelt konvention af 30. marts 1961 om kontrol med narkotiske midler(FN’s narkotikakonvention) og FN’s Konvention af 21. februar 1971 om psykotrope stoffer(FN’s psykotropkonvention) kan FN’s Narkotikakommission efter indstilling fra Verdens-sundhedsorganisationen (WHO) beslutte, at nærmere angivne stoffer skal undergives kon-ventionsmæssig kontrol, hvilket indebærer en forpligtelse for hver enkelt konventionspart tilat bringe den nationale lovgivning i overensstemmelse hermed.I henhold til Rådets afgørelse 2005/387/RIA af 10. maj 2005 om udveksling af oplysningerom, risikovurdering af og kontrol med nye psykoaktive stoffer kan Rådet for Den Europæi-ske Union efter indstilling fra enten Europa-Kommissionen eller en eller flere medlemsstaterbeslutte, at et stof skal underkastes kontrolforanstaltninger, hvilket indebærer en forpligtelsefor hver enkelt medlemsstat til at bringe den nationale lovgivning i overensstemmelse her-med.Ved Sundhedsstyrelsens skøn forstås i praksis en indstilling fra Sundhedsstyrelsen om atoptage et stof i bilaget til bekendtgørelsen om euforiserende stoffer.3.2. FareFor at indenrigs- og sundhedsministeren kan bestemme, at et stof skal undergives kontrol,er det en betingelse, at stoffet frembyder ganske særlig fare, jf. § 1, stk. 1, eller fare, jf. § 2,stk. 1.Inden Verdenssundhedsorganisationen indstiller til FN’s Narkotikakommission, at et stofundergives kontrol i henhold til FN’s narkotikakonvention, foretager organisationen en vur-dering af, hvorvidt stoffet dels vil kunne give anledning til misbrug, dels har skadelige virk-ninger, jf. konventionens artikel 3.Inden Verdenssundhedsorganisationen indstiller til FN’s Narkotikakommission, at et stofundergives kontrol i henhold til FN’s psykotropkonvention, vurderer organisationen efterkonventionens artikel 2, hvorvidt stoffet har evne til at fremkalde lignende misbrug og lig-nende skadelige virkninger som et af de i henhold til konventionen allerede kontrolleredestoffer, eller hvorvidt stoffet har evne til at fremkalde dels en afhængighedstilstand, dels encentralstimulerende eller depressiv virkning, som resulterer i hallucinationer eller forstyrrel-ser af bevægelsesfunktioner, tænkning, adfærd, opfattelsesevne eller sindsstemning. Her-udover foretager organisationen en vurdering af, hvorvidt der er tilstrækkeligt bevis for, at
Side 5
stoffet bliver eller sandsynligvis vil blive misbrugt og således vil udgøre et sundhedsmæs-sigt og socialt problem, der berettiger international kontrol.Inden Europa-Kommissionen eller en eller flere medlemsstater indstiller til Rådet for denEuropæiske Union, at et stof underkastes kontrolforanstaltninger, udfører Det EuropæiskeOvervågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug en risikovurdering af stoffet, idet dertages hensyn til alle faktorer, som i overensstemmelse med FN’s narkotikakonvention ellerFN’s psykotropkonvention berettiger et stof til at komme under international kontrol, jf. arti-kel 6 i Rådets afgørelse 2005/387/RIA af 10. maj 2005 om udveksling af oplysninger om,risikovurdering af og kontrol med nye psykoaktive stoffer.Inden Sundhedsstyrelsen indstiller til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at et stof optages ibilaget til bekendtgørelsen om euforiserende stoffer, foretager styrelsen en vurdering af enrække forhold, herunder de risici, som er forbundet med indtagelse af stoffet, og styrelsendrager på den baggrund en konklusion med hensyn til stoffets farlighed i henseende til rus,afhængighedspotentiale og skadevirkning. Konklusionen fremgår af styrelsens indstilling tilministeriet.3.3. Euforiserende egenskaberFor at indenrigs- og sundhedsministeren kan bestemme, at et stof skal undergives kontrol,er det en betingelse, at stoffets farlighed skyldes stoffets euforiserende egenskaber.Når det drejer sig om enkeltstoffer, er det muligt med sikkerhed at fastslå, hvorvidt et givetstof har euforiserende egenskaber eller ej. Det lader sig ikke med samme sikkerhed slåfast, at alle tænkelige enkeltstoffer inden for en hel gruppe af ensartede stoffer har sådanneegenskaber, selv om det efter en sundhedsfaglig vurdering antages at være tilfældet.Selv om det således efter en sundhedsfaglig vurdering antages, at alle stoffer inden forstofgrupper som f.eks.cannabinoider, phenetylaminer, cathinoner, tryptaminerogpiperazi-nerhar euforiserende egenskaber, kan det ikke udelukkes, at der inden for grupperne vilkunne forekomme enkeltstoffer, som ikke har sådanne egenskaber.Dette indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren ikke i henhold til bemyndigelsen efter§ 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, i lov om euforiserende stoffer kan forbyde hele grupper af ensar-tede stoffer. Betingelsen om, at et stof skal have euforiserende egenskaber er med andreord til hinder for, at man inden for de eksisterende lovgivningsmæssige rammer kan indføreet system med gruppevise forbud.4. Overvejelser om retssikkerhed og retshåndhævelseDet har været overvejet, hvordan man med henblik på indførelse af et system med forbudmod hele grupper af stoffer, kan ændre lovgivningen om euforiserende stoffer på en måde,som på den ene side tager hensyn til det forhold, at det ikke kan udelukkes, at der inden forgrupperne vil kunne forekomme enkeltstoffer, som ikke har euforiserende egenskaber, ogsom på den anden side tilgodeser hensynet til retssikkerheden og retshåndhævelsen.Overvejelserne er mundet ud i den konklusion, at systemets indførelse ved en lovændringsom den foreslåede er både retssikkerhedsmæssigt forsvarlig og retshåndhævelsesmæs-sigt håndterbar og at foretrække frem for forskellige modeller for administrativ indførelse afsystemet.
Side 6
5. Lovforslagets indholdMed lovforslaget ændres indenrigs- og sundhedsministerens bemyndigelse til efter § 1, stk.1, i lov om euforiserende stoffer at bestemme, at stoffer ikke må forefindes her i landet, ogtil efter lovens § 2, stk. 1, at bestemme, at stoffer kun må anvendes i medicinsk eller viden-skabeligt øjemed. Ændringen består i, at ikke alene stoffer, som har euforiserende egen-skaber, men også stoffer, som antages at have sådanne egenskaber, kan undergives kon-trol i henhold til lov om euforiserende stoffer.5.1. Efter lovforslagets vedtagelseEfter lovforslagets vedtagelse kan indenrigs- og sundhedsministeren ved bekendtgørelseindføre forbud mod hele grupper af ensartede stoffer, jf. afsnit 5.2., såfremt der foreliggeren indstilling fra Sundhedsstyrelsen eller en international beslutning herom.Det er usikkert, hvorvidt det i internationalt regi vil være muligt at træffe beslutninger om atundergive hele grupper af stoffer kontrol, og sådanne beslutninger skønnes under alle om-stændigheder at have meget lange udsigter. I praksis vil det derfor være Sundhedsstyrel-sens indstillinger, som vil ligge til grund for indførelse af forbud mod hele grupper af ensar-tede stoffer.Forberedelsen af indstillingerne vil i første omgang koncentrere sig om de såkaldtecanna-binoider, phenetylaminer, cathinoner, tryptaminerogpiperaziner.Af de 83 euforiserendestoffer, der siden 1. januar 2000 er undergivet kontrol i Danmark, er således de 28 stoffercannabinoider,medens 17 stoffer tilhører gruppen afphenetylaminer,ni stoffer tilhørergruppen afcathinoner,seks stoffer tilhører gruppen aftryptaminer,og fire stoffer tilhørergruppen afpiperaziner.I realiteten er der tale om i alt 11 grupper, idetcannabinoidernekan opdeles i hele syvgrupper, hvilket også afspejler den kompleksitet, der vil være forbundet med at defineregrupperne. Netop på grund af denne kompleksitet vil indførelsen ske gradvis begyndendemedcannabinoider, phenetylaminer og cathinonersamt eventuelt ogsåtryptaminer.Deførste indstillinger forventes at være klar, således at forbud kan træde i kraft samtidig medlovens ikrafttrædelse.Der er ikke praksis for, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet foretager høring over udkast tilbekendtgørelsesændringer, hvorved et eller flere nye euforiserende stoffer undergives kon-trol.Dette skyldes dels hensynet til en hurtig reaktion på grund af stoffernes farlighed, dels detforhold, at Sundhedsstyrelsen allerede i forbindelse med udarbejdelsen af en indstilling vilhave kontaktet Lægemiddelstyrelsen og Miljøstyrelsen med henblik på at undersøge, hvor-vidt det eller de stoffer, som indstillingen omhandler, anvendes i medicinsk eller videnska-beligt øjemed eller til andre formål, hvilket som altovervejende hovedregel viser sig ikke atvære tilfældet.Den større kompleksitet, der vil være forbundet med at definere hele grupper af stoffer iforhold til at definere stoffer enkeltvis, betyder imidlertid, at Sundhedsstyrelsen i forbindelsemed udarbejdelsen af indstillinger om gruppevise forbud vil udvide høringskredsen til atomfatte de relevante myndigheder – herunder Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Skatteministerietsamt Økonomi- og Erhvervsministeriet eller de relevante faglige styrelser under ministerier-
Side 7
ne – såvel som de relevante brancheorganisationer mv. Det vil af Sundhedsstyrelsens en-delige indsstiling fremgå, at der har været foretaget en sådan høring.Efter udstedelsen af en bekendtgørelse, hvormed en eller flere grupper undergives kontrol,og særligt før bekendtgørelsens ikrafttrædelse, men også løbende derefter kan der ogsåvære behov for, at Lægemiddelstyrelsen vejleder relevante virksomheder mv. om de prakti-ske konsekvenser af indførelsen af det eller de gruppevise forbud.5.2. Afgrænsning af grupperI Sundhedsstyrelsens indstillinger skal stofgrupperne afgrænses (defineres) på en sådanmåde, at alle de stoffer, der omfattes af grupperne, har eller antages at have euforiserendeegenskaber. Indstillingerne vil blive forberedt i tæt samarbejde mellem Sundhedsstyrelsenog Lægemiddelstyrelsen, idet selve udarbejdelsen af definitionerne på grund af karakterenaf denne opgaves faglige indhold vil være forankret i Lægemiddelstyrelsen, som i den for-bindelse vil inddrage relevant videnskabelig ekspertise og indhente relevante erfaringer fraførst og fremmest Storbritannien, hvor man allerede har et system med gruppevise forbud. IIrland har man et lignende system.I forbindelse med udarbejdelsen af definitionerne vil Lægemiddelstyrelsen under inddragel-se af SKAT, der er ansvarlig for kontrollen med de stoffer, som ikke i sig selv er narkotiske,men som kan anvendes ved fremstillingen af narkotika (prækursorer), undersøge, hvorvidtgrupperne vil berøre prækursorer, der er undergivet kontrol efter den særskilte lovgivningherom.Lægemiddelstyrelsen vil endvidere foretage en vurdering af, hvorvidt grupperne vil omfattestoffer, der i dag finder eller med stor sandsynlighed senere kunne komme til at finde an-vendelse som andet end rusmiddel, og den høring af relevante myndigheder og brancheor-ganisationer mv., som Sundhedsstyrelsen vil foretage i forbindelse med udarbejdelsen afsine indstillinger, vil ikke mindst have til formål at sikre en afklaring heraf.Såfremt grupperne herefter vurderes at omfatte stoffer, der i dag finder eller med stor sand-synlighed senere kunne komme til at finde anvendelse som andet end rusmiddel, vil detblive afklaret, hvilken form for anvendelse der er tale om. Er der tale om anvendelse i medi-cinsk eller videnskabeligt øjemed, vil anvendelsen ikke blive hindret som følge af indførelseaf et gruppevis forbud, idet et sådant forbud – forudsat stofgruppen optages på liste B, C, Deller E i bilaget til bekendtgørelsen – vil tillade netop medicinsk og videnskabelig anvendel-se i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelsen om euforiserende stoffer.Anderledes forholder det sig, hvis der er tale om anvendelse til andre formål end medicin-ske eller videnskabelige. I tilfælde heraf må der under hensyn til de konkrete omstændig-heder, herunder formålet med anvendelsen og mulighederne for at anvende alternativestoffer, som ikke er omfattet af stofgruppen, tages stilling til, hvorvidt og i givet fald hvordandet skal have betydning for indførelsen af et gruppevis forbud.På trods af, at det efter udarbejdelsen af en definition vil kunne fastslås, hvilke af de allere-de forbudte enkeltstoffer, der vil være omfattet af definitionen, vil Sundhedsstyrelsens ind-stilling om forbud mod en hel gruppe af stoffer ikke indeholde en indstilling om, at disseenkeltstoffer samtidig bør udgå af bekendtgørelsens bilag som følge af, at stofferne er om-fattet af den gruppe, som indstillingen vedrører. Selv om man herved kunne undgå, at stof-fer kommer til at optræde to gange i bilaget; nemlig både som et stof omfattet af en gruppeog som enkeltstof, tilsiger hensynet til at undgå eventuelle misforståelser om, at de udgåe-
Side 8
de enkeltstoffer ikke længere er undergivet kontrol, såvel som hensynet til at undgå tvivlblandt borgere, virksomheder og de retshåndhævende myndigheder, at de pågældendeenkeltstoffer forbliver i bekendtgørelsens bilag. Hertil kommer risikoen for, at der hos FN’ssærlige narkotikakontrolorgan INCB eller Europa-Kommissionen kunne opstå tvivl om,hvorvidt Danmark opfylder sine internationale forpligtelser til at undergive de stoffer kontrol,hvorom dette er besluttet i FN- eller EU-regi.Hvis Sundhedsstyrelsen, efter at en bestemt stofgruppe er undergivet kontrol, måtte blivebekendt med, at der på trods af antagelsen om, at alle stoffer inden for stofgruppen hareuforiserende egenskaber, viser sig at være et enkeltstof, som ikke har sådanne egenska-ber, vil der være grundlag for efter indstilling fra styrelsen at ændre bekendtgørelsen omeuforiserende stoffer, således at det konkrete stof undtages fra det gruppevise forbud.Det skal i den forbindelse understreges, at forbuddet mod alle stoffer inden for den om-handlede stofgruppe, herunder altså også et enkeltstof uden euforiserende egenskaber, vilvære gældende, indtil det konkrete stof ved en ændring af bekendtgørelsen om euforise-rende stoffer er undtaget fra forbuddet.Ind- og udførsel, salg, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejdning og besiddel-se af det omhandlede stof vil således være i strid med bekendtgørelsen, selv om Sund-hedsstyrelsens oprindelige antagelse om, at alle stoffer inden for gruppen har euforiseren-de egenskaber, efterfølgende viser sig ikke at gælde for stoffet. Det vil med andre ord ikkefritage en person, som er i besiddelse af dette stof, for strafansvar, at pågældende kanfremlægge dokumentation for, at stoffet er uden euforiserende egenskaber.5.3. Fortsat enkeltvise forbudSelv om der indføres forbud mod hele grupper af stoffer, f.eks. de syv grupper afcannabi-noidersamt gruppen afphenetylaminer,gruppen afcathinoner,gruppen aftryptamineroggruppen afpiperaziner,vil der fortsat være behov for at kunne reagere i forhold til nye stof-fer enkeltvis. Sundhedsstyrelsen vil derfor fortsat lægge vægt på hurtig udveksling af infor-mation på især europæisk plan og på systematisk overvågning af det illegale marked her-hjemme med henblik på løbende at kunne vurdere behovet for at indstille til Indenrigs- ogSundhedsministeriet, at stoffer undergives kontrol enkeltvis.De indstillinger, som Sundhedsstyrelsen på denne baggrund måtte udarbejde, vil kunneomhandle hele grupper af stoffer, men også enkeltstoffer. Det må således forventes, at deruanset indførelsen af et system med gruppevise forbud, fortsat vil være et ikke ubetydeligtbehov for at undergive enkeltstoffer kontrol, fordi nogle stoffer vil falde uden for en af destofgrupper, der er undergivet kontrol, og heller ikke vil tilhøre en gruppe, som det på detpågældende tidspunkt er muligt at definere på en sådan måde, at gruppen som sådan kanundergives kontrol. Hertil kommer, at nogle stoffer ikke vil kunne siges at tilhøre en gruppe.Internationale beslutninger vil også kunne give anledning til at undergive enkeltstoffer kon-trol.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget medfører ikke i sig selv udgifter for det offentlige, idet der alene foretages enændring i indenrigs- og sundhedsministerens bemyndigelse til at bestemme, at stoffer en-ten ikke må forefindes her i landet eller kun må anvendes i medicinsk eller videnskabeligtøjemed, hvorved der åbnes mulighed for at supplere det eksisterende system med enkelt-
Side 9
vise forbud mod euforiserende stoffer med et system med forbud mod hele grupper af ens-artede stoffer.Indførelsen af et system med gruppevise forbud mod euforiserende stoffer medfører der-imod udgifter for Lægemiddelstyrelsen på grund af den større kompleksitet, der vil væreforbundet med at definere hele grupper af stoffer i forhold til at definere stoffer enkeltvis.Arbejdet med at definere stofgrupper forudsætter således særlig videnskabelig ekspertise,som hverken Lægemiddelstyrelsen selv eller Sundhedsstyrelsen råder over, hvilket inde-bærer behov for inddragelse af eksterne eksperter i farmakologi og kemi. Hertil kommer, atLægemiddelstyrelsen på grund af den kemisk-strukturelle kompleksitet, der er forbundetmed de gruppevise forbud, kan forventes at modtage en del flere henvendelser fra virk-somheder mv. med henblik afklaring af, hvorvidt konkrete enkeltstoffer er undergivet kontroleller ej.Da arbejdet med at definere stofgrupper vil være en løbende proces, som i første omgangvil omfatte 11 grupper begyndende medcannabinoider, phenetylaminerogcathinonersamteventuelt ogsåtryptaminer,og da der i forhold til virksomheder mv. løbende kan være etvejledningsbehov, som også forudsætter Lægemiddelstyrelsens inddragelse af eksterneeksperter, vil der ikke alene i forbindelse med systemets indførelse, men også efterfølgen-de være behov for ekstern bistand.Lægemiddelstyrelsens behov for ekstern bistand forventes at medføre udgifter i størrelses-ordenen 100.000-200.000 kr. i forbindelse med indførelsen af systemet med gruppeviseforbud mod euforiserende stoffer og derefter et tilsvarende beløb årligt.Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner eller kom-muner.7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.8. Administrative konsekvenser for borgereLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgere.9. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.10. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.11. Hørte myndigheder og organisationer mv.Lovforslaget har været sendt i høring hos:Advokatrådet, Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirksomheder i Danmark(BFID), Brancheforeningen SPT, Brugerforeningen, Dansk Diagnostika- og Laboratoriefor-ening (DADIF), Danske Advokater, Danske Dental Laboratorier, Danske Regioner, DanskErhverv, Dansk Selskab for Addiktiv Medicin, Den Danske Dommerforening, Det Farma-ceutiske Fakultet ved Københavns Universitet, Embedslægeforeningen, Foreningen af Bio-teknologiske Industrier i Danmark (FBID), Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger, For-eningen af Offentlige Anklagere, Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet,Industriforeningen for Generiske Lægemidler (IGL), Kemikaliebranchen, KL, Kriminalpolitisk
Side 10
Forening (KRIM), Landforeningen af Forsvarsadvokater, LIFE - Det Biovidenskabelige Fa-kultet ved Københavns Universitet, Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen – Lif,Materialistforeningen, Medicoindustrien, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rå-det for Socialt Udsatte, samtlige byretter, Vestre Landsret og Østre Landsret, Veterinærin-stituttet ved Danmarks Tekniske Universitet samt Veterinærmedicinsk Industriforening(VIF).12. Sammenfattende skemaPositive konsekven-ser/mindreudgifterIngen.Negative konsekven-ser/merudgifterStatslige udgifter til eksternbistand på 100.000-200.000kr. ved systemets indførelseog derefter et tilsvarendebeløb årligt.Staten vil skulle udarbejdedefinitioner af stofgruppersamt indstillinger og be-kendtgørelser om forbud.Staten vil skulle vejlede virk-somheder mv. om praktiskekonsekvenser.Ingen.Ingen.Ingen.Ingen.
Økonomiske konsekvenserfor stat, kommuner og regi-oner
Administrative konsekvenserfor stat, kommuner og regi-oner
Ingen.
Økonomiske konsekvenserfor erhvervslivet mv.Administrative konsekvenserfor erhvervslivet mv.Miljømæssige konsekvenserAdministrative konsekvenserfor borgerneForholdet til EU-retten
Ingen.Ingen.Ingen.Ingen.
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Den foreslåede bestemmelse indebærer, at indenrigs- og sundhedsministerens bemyndi-gelse efter lovens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, til at bestemme, at stoffer enten ikke må fore-findes her i landet eller kun må anvendes i medicinsk eller videnskabeligt øjemed, ændres,således at ikke alene stoffer, som har euforiserende egenskaber, men også stoffer, somantages at have sådanne egenskaber, kan undergives kontrol i henhold til lov om euforise-rende stoffer.Såfremt der foreligger en indstilling fra Sundhedsstyrelsen eller en international beslutningherom, kan indenrigs- og sundhedsministeren efter lovforslagets vedtagelse ved bekendt-gørelse indføre forbud mod hele grupper af stoffer, selv om ikke alle stoffer inden for denenkelte gruppe med sikkerhed har, men dog antages at have euforiserende egenskaber.
Side 11
Til § 2For hurtigst muligt at få åbnet mulighed for at supplere det eksisterende system med en-keltvise forbud med et system med forbud mod hele grupper af ensartede stoffer foreslåsdet, at loven træder i kraft den 1. januar 2012.Efter lovforslagets vedtagelse vil indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fraSundhedsstyrelsen indføre forbud mod hele grupper af stoffer. På grund af den kompleksi-tet, der vil være forbundet med at definere grupperne, vil indførelsen ske gradvis begyn-dende medcannabinoider, phenetylaminer og cathinonersamt eventuelt ogsåtryptaminer.De første indstillinger forventes at kunne være klar, således at forbud kan træde i kraft sam-tidig med lovens ikrafttrædelse.Til § 3Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke gælder forFærøerne og Grønland, men at den dog ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Fæ-røerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Side 12
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formuleringLovforslaget§1
I lov om euforiserende stoffer, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 748 af 1. juli 2008, foreta-ges følgende ændringer:§ 1.
Ministeren for sundhed og forebyggelsebemyndiges til at bestemme, at stoffer, somefter internationale vedtagelser eller efterSundhedsstyrelsens skøn frembyder gan-ske særlig fare i anledning af deres eufori-serende egenskaber, ikke må forefindes heri landet, medmindre ministeren under gan-ske særlige omstændigheder og på nærme-re af ham fastsatte vilkår meddeler tilladelsedertil. En given tilladelse kan senere tilba-gekaldes.§ 2.
Ministeren for sundhed og forebyggelsebemyndiges endvidere til at bestemme, atstoffer, som vel ikke er af den i § 1 omhand-lede art, men som dog efter internationalevedtagelser eller efter Sundhedsstyrelsensskøn frembyder fare i anledning af dereseuforiserende egenskaber, her i landet kunmå anvendes i medicinsk eller videnskabe-ligt øjemed.§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2012.§3
Loven gælder ikke for Færøerne ogGrønland, men kan ved kongelig anordningsættes i kraft for Færøerne med de afvigel-ser, som de særlige færøske forhold tilsiger.1.
I § 1, stk. 1, og i § 2, stk. 1, ændres »de-res euforiserende egenskaber« til: »de eufo-riserende egenskaber, som stofferne hareller antages at have«.