Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 350
Offentligt

Ankestyrelsens undersøgelser af

Lægekonsulenternes rolle iden beskæftigelsesrettedeindsatsJanuar 2007

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER

Titel

Undersøgelse af lægekonsulenternes rolle i den beskæftigelsesrettedeindsatsUdgiverAnkestyrelsen, januar 2007ISBN nr.ISBN 87-7811-485-3Designkoncept Kontrapunkt asKontaktAnkestyrelsen, Amaliegade 25,Postboks 9080, 1022 København KTelefon 33 41 12 00. Telefax 33 41 14 00E-post: [email protected]Hjemmeside:www.ast.dk

Denne publikation kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

INDHOLD

IndholdSide345920263243KapitelIndholdsfortegnelseForordSammenfatningKommunernes anvendelse af lægekonsulenterSamarbejde og retningslinierAnsættelsesforhold og faglige baggrundLægekonsulenternes opfattelse af deres rolleBeskrivelse af lægekonsulentens rolle

123456

Bilag:Bilag 1: Undersøgelsens baggrund og metodeBilag 2: Oversigt over baggrundsmateriale for Ankestyrelsens beskrivelse aflægekonsulenternes rolleBilag 3: Indkaldelsesbrev til kommunerneBilag 4: Spørgeskema til kommunerne

LÆGEKONSULENTERNES ROLLE I DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

ForordArbejdsmarkedsstyrelsen og Socialministeriet har bedt Ankestyrelsen om at gennemføre enundersøgelse af lægekonsulenternes rolle i sager om sygedagpenge, længerevarendekontanthjælp, revalidering og sager, der ender med visitation til fleksjob eller ender med ensag om førtidspension.Ankestyrelsens undersøgelse skal dels danne baggrund for det videre arbejde medlægekonsulenternes rolle og dels indgå i redegørelsen til Folketinget i maj 2007 omudviklingen på det rummelige arbejdsmarked og på førtidspensionsområdet.Om baggrund og metode for undersøgelsen henvises i øvrigt til bilag 1 – Undersøgelsensbaggrund og metode.I undersøgelsen indgår:••••En spørgeskemaundersøgelse i 100 udvalgte kommunerInterviews af lægekonsulenter fra 6 udvalgte kommunerEn beskrivelse af lægekonsulenternes rolle ud fra lovgivning, retningslinjer, praksismv.Konkrete eksempler på lægekonsulenternes rolle i den kommunale sagsbehandling.

Hovedformålet med undersøgelsen er at afdække, hvordan lægekonsulenter indgår ikommunernes sagsbehandling i de beskæftigelsesrettede sager – det vil sige sager omsygedagpenge, længerevarende kontanthjælp, revalidering og sager, der ender med visitationtil fleksjob eller ender med en sag om førtidspension.Beskrivelserne i rapporten er kvalificeret med eksempler fra interviewene.Rapporten samler undersøgelsens fire elementer.

KAPITEL 1 SAMMENFATNING

1SammenfatningAnkestyrelsen har gennemført en undersøgelse af lægekonsulenternes rolle i den kommunalebeskæftigelsesrettede indsats. Det drejer sig om indsatsen over for personer på sygedagpenge,længerevarende kontanthjælp, revalidering og situationer, der ender med visitation tilfleksjob eller med en sag om førtidspension.Lægekonsulenternes rolle har været indgående drøftet gennem årene. Debatten har primærtdrejet sig om lægekonsulentens kompetence, når der skal træffes en kommunal afgørelse påførtidspensionsområdet. Desuden har debatten drejet sig om lægekonsulentens rolle i forholdtil borgeren – at lægekonsulenten ikke er den behandlende læge og ikke må stille borgeren enbestemt ydelse i udsigt. Endelig har de praktiserende lægers rolle ligeledes været inddraget idebatten.Udgangspunktet for undersøgelsen har været at afdække i hvilke situationer og inden forhvilke rammer, sagsbehandleren inddrager lægekonsulenten, og hvordan samarbejdet ertilrettelagt, samt at afdække lægekonsulentens konkrete opgaver.Lægekonsulentens rolle i den beskæftigelsesrettede indsats er undersøgt inden for forskelligesagsområder. Det drejer sig for det første om sygedagpenge, for det andet om længerevarendekontanthjælp, revalidering og sager, der ender med visitation til fleksjob, som er undersøgtog behandlet under et, og for det tredje om sager, der ender med en sag om førtidspension.Undersøgelsen tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse i 100 udvalgte kommunersuppleret med seks kvalitative interviews af lægekonsulenter. Derudover har Ankestyrelsenbeskrevet lægekonsulentens rolle med baggrund i lovgivning, centralt fastsatte retningslinjer(vejledning), Ankestyrelsens praksis mv.

HovedresultaterUndersøgelsen viser, at alle kommuner har tilknyttet en lægekonsulent i denbeskæftigelsesrettede indsats. Lægekonsulenten anvendes altid, når sagsbehandleren harbehov for en afklaring af eller vurdering af lægefaglige spørgsmål. Lægekonsulentenskerneopgaver er således den lægefaglige vurdering.

LÆGEKONSULENTERNES ROLLE I DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

Lægekonsulenten inddrages i højere grad i sager, der ender med en sag om førtidspension,end i sager vedrørende sygedagpenge, længerevarende kontanthjælp, revalidering og fleksjob.Samarbejdet mellem sagsbehandler og lægekonsulent er mere omfattende end mellemsagsbehandler, lægekonsulent og jobkonsulent. Samtidig er samarbejdet mellemsagsbehandler og lægekonsulent mere formaliseret, end når jobkonsulenten er inddraget.Sagsbehandlerens inddragelse af lægekonsulentenDet er sagsbehandleren, der vurderer, om og hvornår lægekonsulenten skal inddrages i denkonkrete sag.Undersøgelsen viser, at lægekonsulenten først og fremmest inddrages i de sager, hvorsagsbehandleren vurderer, at der er usikkerhed om lægelige udtalelser eller borgerensdiagnose. Lægekonsulenten inddrages også, når der er tale om en længerevarende sygdomeller fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne. Er der derimod tale om kortvarige,ukomplicerede sygeforløb eller særlige sociale problemer, inddrages lægekonsulenten kunsjældent eller aldrig.Lægekonsulenten inddrages i højere grad i sager, der ender med en sag om førtidspension.Forskellen mellem inddragelse af lægekonsulenten i førtidspensionssager i forhold til deøvrige sagstyper er størst, når det drejer sig om situationer, hvor der er risiko for borgerensarbejdsevne. Tilsvarende inddrages lægekonsulenten mere i førtidspensionssager, når der erproblemer med at vurdere arbejdsevnen, og hvor borgeren har længerevarende sygdom elleren varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.Kommunens hyppigere inddragelse af lægekonsulenten i sager, der ender med en sag omførtidspension skyldes formentlig, at der forud for kommunens afgørelse i disse sager skalligge et større udredningsarbejde, hvor den lægefaglige vurdering er et vigtigt element. Detskyldes ikke mindst, at førtidspension en varig ydelse, der alene tilkendes, når alle andremuligheder er udtømte, og de helbredsmæssige forhold udelukker en hel eller delvistilbagevenden til arbejdsmarkedet. Tilsvarende overvejelser gælder også i sager om fleksjob,men denne sagstype belyses, ikke særskilt i undersøgelsen.Lægekonsulentens opgaverUndersøgelsen viser, at lægekonsulentens kerneopgaver uanset sagstype i alle kommuner erden lægefaglige.Kommunerne anvender i varierende omfang også lægekonsulenten til andre opgaver enddirekte sagsbehandling. Det drejer sig blandt andet om koordinering, undervisning og dialogmed borgeren.

KAPITEL 1 SAMMENFATNING

I halvdelen af kommunerne koordinerer lægekonsulenten kontakten til de praktiserendelæger, speciallæger, sygehuse, behandlingsinstitutioner mv. og medvirker til, at borger ogarbejdsplads udvikler hensigtsmæssige strategier til håndtering af et givet helbredsproblem.I en femtedel af kommunerne underviser lægekonsulenten, holder foredrag, deltager iudvalgsarbejde mv., og i tilsvarende omfang indgår lægekonsulenten i dialog medborgeren.Barrierer for kommunernes anvendelse af lægekonsulentenLangt de fleste kommuner oplever ikke barrierer i forbindelse med anvendelse aflægekonsulenter. 13 kommuner oplever barrierer, som genfindes i interviewene medlægekonsulenterne. Det drejer sig især om en uhensigtsmæssig dialog mellemlægekonsulent og de praktiserende læger/speciallæger og sygehus.Samarbejdet mellem sagsbehandler, jobkonsulent og lægekonsulent – herunder retningslinjerSamarbejdet mellem sagsbehandler og lægekonsulent foregår såvel skriftligt som mundtligtog ofte formaliseret i faste møder. Når jobkonsulenten inddrages i samarbejdet foregår detimidlertid mindre formaliseret. Hertil kommer, at sagsbehandlerens og lægekonsulentenssamarbejde foregår i større omfang, end når jobkonsulenten inddrages i samarbejdet.I en tredjedel af kommunerne er der nedskrevne retningslinjer for anvendelsen aflægekonsulenten.Lægekonsulenternes ansættelsesforholdAlle kommuner har tilknyttet en lægekonsulent, og der er tilknyttet 208 lægekonsulenter i de96 svarkommuner. I langt de fleste kommuner er der tilknyttet 1 eller 2 lægekonsulenter pådeltid. I landets største kommuner er antallet af lægekonsulenter mellem 8 og 30.Tre fjerdedele af lægekonsulenterne er hel/-deltids fastansat efter overenskomst i kommunen.Den sidste fjerdedel har andre ansættelsesforhold for eksempel private lægekonsulentfirmaer.Hovedparten (93 pct.) af de fastansatte læger indgår som en del af forvaltningen, mens enmindre del (7 pct.) er ansat i flerkommunale ordninger.Lægekonsulenternes faglige baggrund og efteruddannelseI halvdelen af kommunerne er lægekonsulenten praktiserende læge. Lægekonsulenter, derhar specialiseret sig i arbejdsmedicin eller samfundsmedicin/socialmedicin er repræsenteret ihenholdsvis hver femte og sjette kommune. Speciallæger med psykiatrisk uddannelse ertilknyttet hver ottende kommune.

LÆGEKONSULENTERNES ROLLE I DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

Godt halvdelen af kommunerne tilbyder efteruddannelse til lægekonsulenterne i en elleranden form i henholdsvis social- og arbejdsmedicin eller i arbejdsmarkedsforhold.6 lægekonsulenters opfattelse af egen rolleDer er store forskelle i kommunernes måde at gribe samarbejdet med lægekonsulenten an på,men lægekonsulenterne især har haft bemærkninger til deres rolle i de beskæftigelsesrettedesager. Det drejer sig blandt andet om følgende områder, som er uddybet ved hjælp af enrække citater:Tidligere inddragelse af lægekonsulenten i sagerne – specielt i sygedagpengesager, hvor det idet store og hele er spørgsmålet om, at der fra starten skal indhentes de rigtige oplysninger,så sagen kommer godt fra start.I samarbejdet med praktiserende læger og speciallæger, fremhæver lægekonsulenterne, at detgenerelt er vanskeligt at få praktiserende læger/speciallæger og sagsbehandlere i dialog.Afgørende for kvaliteten i samarbejdet er den personlige kontakt. En snak eller et kort mødekan ofte være nok og kan bringe sagen hurtigt videre, frem for en skriftlig kommunikation,hvor der ikke er mulighed for en umiddelbar dialog.Nedskrevne kommunale retningslinjer er ikke en forudsætning for samarbejdet mellemlægekonsulent og sagsbehandler, det fungerer også godt uden. Interviewene viser ligeledes, atkommuner og lægekonsulenter i praksis har et godt kendskab til og følger de vejledenderetningslinjer om deres rolle.RapportenRapporten samler undersøgelsens fire elementer. Kapitel 2-4 indeholder afrapportering fraspørgeskemaundersøgelsen. Kapitel 2 beskriver kommunernes anvendelse af lægekonsulenteri sagsbehandlingen, herunder eventuelle barrierer. Kapitel 3 beskriver samarbejdet mellemlægekonsulenten, sagsbehandleren og jobkonsulenten, herunder eventuelle retningslinjer forsamarbejdet mm. Kapitel 4 beskriver lægekonsulenternes ansættelsesforhold og fagligebaggrund.Kapitel 5 omhandler emneområder, som er afdækket i interviewene af lægekonsulenter i 6kommuner. Endelige er der i kapitel 6 en beskrivelse af lægekonsulenternes rolle ud fralovgivning, retningslinjer (vejledning), praksis mv.

KAPITEL 2 KOMMUNERNES

2Kommunernesanvendelse aflægekonsulenterI undersøgelsen afdækkes kommunernes anvendelse af lægekonsulenter i den kommunalesagsbehandling i den beskæftigelsesrettede indsats.I afsnit 2.1 fremstilles de situationer, hvor sagsbehandleren inddrager lægekonsulenten isagsbehandlingen. Derefter følger en gennemgang af lægekonsulentens hovedopgaver underselve sagsbehandlingen og øvrige opgaver,jf. afsnit 2.2.Undersøgelsen har i den forbindelsevist en sammenhæng. Det er sagsbehandleren som afgør om lægekonsulenten skal inddrages.Sagsbehandleren inddrager primært lægekonsulenten i situationer, hvor der er tvivl om enstillet diagnose eller den lægelige udtalelse. Lægekonsulentens primære opgave viser signetop at være vurdering af diagnoser og andre former for lægelige forhold.

2.1Sagsbehandlerens inddragelse af lægekonsulenten2.1.1Lægefaglig vurderingDet er sagsbehandleren afgørelse, om lægekonsulenten skal inddrages i den konkrete sag,hvor der indgår lægefaglige spørgsmål, som sagsbehandleren umiddelbart ikke harforudsætninger for at tage stilling til. I forlængelse heraf har en lægekonsulent udtaltfølgende:”Sagsbehandlerne skriver, når de har behov for min assistance.” ”Jeg inddrages i

møder og bidrager til den lægelige del. Det er sagsbehandleren, der beslutter, om jeg skalinddrages.”

10 LÆGEKONSULENTERNES ROLLE I DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

Uanset hvilken forsørgelsesydelse der er tale om, tegner der sig et billede af, atlægekonsulenten først og fremmest anvendes i de sager, hvor sagsbehandleren vurderer, atder er usikkerhed om lægelige udtalelser eller borgerens diagnose. Er der derimod tale omborgere med kortvarige, ukomplicerede sygeforløb eller særlige sociale problemer, inddragerde fleste kommuner sjældent eller aldrig en lægekonsulent,jf. tabel 2.1.Tabel 2.1Situationer, hvor sagsbehandleren anvender lægekonsulenten.Procentandel af kommunerne der inddrager lægekonsulentenAltidUsikkerhed om borgerens diagnoseUsikkerhed om lægelige udtalelserUsikkerhed om sygdommens varighedBorgere med alvorlige lidelser, der giver risiko for, atarbejdsevnen nedsættesProblemer med at vurdere borgerens arbejdsevneBorgere med længerevarende sygdomBorgere med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevneBorgere med kortvarige, ukomplicerede sygeforløbFørste kategorisering af sygedagpengesagerBorgere med særlige sociale problemer28423710101156525671035166783805410010010010010010070693657Ofte29285539Sjældent/aldrig1394I alt100100100100

2.1.2Inddragelse af lægekonsulenten fordelt på sagstyperI det følgende gennemgås de enkelte situationer, fordelt på sagstyperne; sygedagpenge,længerevarende kontanthjælp, revalidering og sager der er ender med visitation til fleksjobeller en sag om førtidspension.Usikkerhed om borgerens diagnose og lægelige udtalelserI sager, der ender som en sag om førtidspension, anvendes lægekonsulenten altid i 77 pct. afkommunerne, hvis der er usikkerhed om borgerens diagnose eller de lægelige udtalelser, og iyderligere 22 pct. af kommunerne anvendes lægekonsulenten ofte. Det er således kun i 1 pct.af sagerne, hvor lægekonsulenten sjældent eller aldrig anvendes i sager om førtidspension.

KAPITEL ANVENDELSE AF LÆGEKONSULENTER

Den tilsvarende procentandel for sygedagpenge og længerevarende kontanthjælp,revalidering eller fleksjob er henholdsvis 1 pct. og 4 pct. Til gengæld er andelen af kommuner,der altid inddrager lægekonsulenten, lidt mindre med henholdsvis 68 pct. og 64 pct.,jf. tabel

2.2.Tabel 2.2Usikkerhed om borgerens diagnose og lægelige udtalelserProcentandel af kommunerne der inddrager lægekonsulentenAltidSygedagpengeKontanthjælp, revalidering og fleksjobFørtidspension686477Ofte313222Sjældent/aldrig141I alt100100100

Når sagsbehandleren i flere tilfælde altid inddrager lægekonsulenten i sager, der er endt somsager om førtidspension, skal det ses i sammenhæng med, at sagerne ofte er komplicerede atudrede lægeligt. Påstanden underbygges af følgende udtalelse fra en lægekonsulent:”Der er

dog lidt mere lægeligt i førtidspensionssagerne.” ”Jeg udarbejder lægeligt resumé i alleførtidspensionssagerne.”Usikkerhed om sygdommens varighedI modsætning til de situationer, hvor der er usikkerhed om borgerens diagnose eller lægeligeudtalelser, inddrager sagsbehandleren ikke i samme udstrækning lægekonsulenten, når derer usikkerhed om sygdommens varighed. Uanset sagstypen inddrages lægekonsulenten altid igodt en tredjedel af kommunerne, men adskiller sig ved, at færre kommuner, nemlig 4 pct.,sjældent eller aldrig inddrager lægekonsulenten i sager om sygedagpenge mod 12 pct. i sagerom længerevarende kontanthjælp, revalidering, fleksjob og førtidspension,jf. tabel 2.3.Tabel 2.3Usikkerhed om sygdommens varighedProcentandel af kommunerne der inddrager lægekonsulentenAltidSygedagpengeKontanthjælp, revalidering og fleksjobFørtidspension383535Ofte585353Sjældent/aldrig41212I alt100100100

Det må antages, at usikkerhed om sygdommens varighed kan opfattes forskelligt, alt efter omdet er i forhold til en sygedagpengesag eller i relation til sager om fleksjob ellerførtidspension, hvor arbejdsevnen skal være begrænset og varigt nedsat.

12 LÆGEKONSULENTERNES ROLLE I DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

Vurdering af arbejdsevnenLangt de fleste kommuner inddrager lægekonsulenten, hvis borgeren har alvorlige lidelser ogrisiko for, at arbejdsevnen nedsættes. I sager, der ender som en sag om førtidspension, erlægekonsulenten i 72 pct. af kommunerne altid inde over sagen, mens det er tilfældet ihenholdsvis 54 pct. og 45 pct. af kommunerne i sager om sygedagpenge og længerevarendekontanthjælp, revalidering og fleksjob. Kun i ganske få kommuner inddragersagsbehandleren sjældent eller aldrig lægekonsulenten i disse sagstyper,jf. tabel 2.4.Tabel 2.4Borgere med alvorlige lidelser, der giver risiko for, at arbejdsevnen nedsættesProcentandel af kommunerne der inddrager lægekonsulentenAltidSygedagpengeKontanthjælp, revalidering og fleksjobFørtidspension544572Ofte425026Sjældent/aldrig452I alt100100100

Til at vurdere arbejdsevnen inddrager sagsbehandleren i 47 pct. af kommunerne altidlægekonsulenten i de sager, der ender som en sag om førtidspension. Påsygedagpengeområdet og længerevarende kontanthjælp, revalidering og fleksjob sker det i 18pct. af kommunerne. Da de tilfælde, hvor kommunerne ”sjældent eller aldrig” anvenderlægekonsulenter, ikke adskiller sig nævneværdigt, er det på spørgsmålene ”altid” eller ”ofte”,de adskiller sig,jf. tabel 2.5.Tabel 2.5Problemer med vurdering af arbejdsevneProcentandel af kommunerne der inddrager lægekonsulentenAltidSygedagpengeKontanthjælp, revalidering og fleksjobFørtidspension181847Ofte656539Sjældent/aldrig171714I alt100100100

En årsag til, at lægekonsulenten altid inddrages i knapt halvdelen af de sager, der ender somen sag om førtidspension, men kun i hver femte sag om sygedagpenge, længerevarendekontanthjælp, revalidering eller fleksjob, kan være, at der forud for en sag om førtidspensionofte ligger et større udredningsarbejde til grund. Forudsætningen for en sag omførtidspension er blandt andet, at der kan konstateres en varig nedsat arbejdsevne blandtandet på baggrund af helbredsforhold. En sygedagpengesag kan derimod være afstedkommetaf en midlertidig lidelse som et brækket ben, og af kronisk sygdom uden helbredsmulighederog derfor en varig begrænsning i arbejdsevnen. Sager om fleksjob er kategoriseret sammenmed længerevarende kontanthjælp og revalidering. Det er derfor ikke muligt at se særskiltpå, hvor hyppigt lægekonsulenten inddrages i fleksjobsagen, hvor det som i sager omførtidspension er en forudsætning, at arbejdsevnen er varigt nedsat.

KAPITEL ANVENDELSE AF LÆGEKONSULENTER

Længerevarende sygdomI langt de fleste kommuner inddrages lægekonsulenten altid eller ofte i de sager, hvor derforeligger længerevarende sygeforløb. Igen er det primært andelen af kommuner, der altidinddrager lægekonsulenten i sager, der ender med en sag om førtidspension, som adskiller sigfra sager om sygedagpenge, længerevarende kontanthjælp, revalidering og fleksjob. 65 pct. afkommunerne inddrager altid lægekonsulenten i sager, der er endt som en sag omførtidspension, mens det for sygedagpenge og længerevarende kontanthjælp, revalidering ogfleksjob er henholdsvis 29 pct. og 33 pct. af kommunerne, der altid inddragerlægekonsulenten,jf. tabel 2.6.Tabel 2.6Borgere med længerevarende sygdomProcentandel af kommunerne der inddrager lægekonsulentenAltidSygedagpengeKontanthjælp, revalidering og fleksjobFørtidspension332965Ofte656032Sjældent/aldrig2113I alt100100100

I interviewet med en af lægekonsulenterne fremgår det desuden, at en af kommunerne harindgået aftale med en lægekonsulent fra en socialmedicinsk enhed. Lægekonsulenten hervaretager de længerevarende sygeforløb, mens lægekonsulenterne i kommunen tager sig af dekortvarige sager. Endvidere udtaler en anden lægekonsulent følgende:”jeg indgår altid igrundlaget for vurderingen af forlængelsessager efter 52 uger.”Dette indikerer således, atsagsbehandlerne inddrager lægekonsulenter i tungere og mere komplicerede sager - typisk delængerevarende sygeforløb.Borgere med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevneHvad enten borgeren har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, viser undersøgelsen entendens til, at sagsbehandlerne uanset sagstypen inddrager lægekonsulenten altid eller ofte ihovedparten af sagerne. Dog igen med den forskel, at sager om førtidspension adskiller sigved, at flere kommuner altid inddrager lægekonsulenten. Kun i 3 pct. af kommunerneinddrages lægekonsulenten sjældent eller aldrig i sager, der er endt som en sag omførtidspension. Det tilsvarende tal er 7 pct. af sagerne om sygedagpenge og 12 pct. af sagerneom længerevarende kontanthjælp, revalidering og fleksjob.jf. tabel 2.7Tabel 2.7Borgere med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevneProcentandel af kommunerne der inddrager lægekonsulentenAltidSygedagpengeKontanthjælp, revalidering og fleksjobFørtidspension262362Ofte676535Sjældent/aldrig7123I alt100100100

14 LÆGEKONSULENTERNES ROLLE I DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

Kortvarige, ukomplicerede sygeforløb og længerevarende sygdomSagsbehandleren anvender sjældent lægekonsulenterne i tilfælde, hvor der er tale omkortvarige, ukomplicerede sygeforløb. Førtidspension adskiller sig dog også her. Dette kan sesi sammenhæng med, at sagerne i sidste ende netop er endt med en sag om førtidspension,hvor der som oftest skal foreligge en lægefaglig vurdering. I 26 pct. af kommunerne inddrageslægekonsulenten altid i sager om førtidspension. I længerevarende kontanthjælpssager,revalidering og fleksjob, hvor sagerne i de fleste tilfælde må forventes at ende med arbejde, erdet derimod kun 1 pct. af kommunerne, som altid inddrager lægekonsulenten. Tilsvarende erforventningen til kortvarige, ukomplicerede sygedagpengesager en raskmelding.jf. tabel 2.8.Tabel 2.8Borgere med kortvarige, ukomplicerede sygeforløbProcentandel af kommunerne der inddrager lægekonsulentenAltidSygedagpengeKontanthjælp, revalidering og fleksjobFørtidspension4126Ofte6510Sjældent/aldrig899465I alt100100100

Anvendelse af lægekonsulenten i første kategorisering af sygedagpengesagerI tråd med, at de færreste kommuner inddrager lægekonsulenten i korte, ukompliceredesygeforløb, anvender 80 pct. af kommunerne sjældent eller aldrig lægekonsulenten i førstekategorisering af sygedagpengesagerne,jf. tabel 2.9.Tabel 2.9Første kategorisering af sygedagpengesagerProcentandel af kommunerne der inddrager lægekonsulentenAltidSygedagpenge10Ofte10Sjældent/aldrig80I alt100

Dog udtaler en lægekonsulent følgende:”Det ville være godt at blive inddraget i en første

kategorisering af sygedagpengesagerne, da man allerede på det tidspunkt kan spotteproblemsager”.Borgere med særlige sociale problemerNår borgerne har sociale problemer, inddrages lægekonsulenten så godt som aldrig i sagerom sygedagpenge, længerevarende kontanthjælp, revalidering og fleksjob, mens det altid skeri 30 pct. af kommunerne, når det drejer sin om sager om førtidspension. Til gengæld erandelen af kommuner, der ofte inddrager lægekonsulenten, ikke så forskellig. Mellem 29 og40 pct. af kommunerne inddrager ofte lægekonsulenten i tilfælde af sociale problemer,

KAPITEL ANVENDELSE AF LÆGEKONSULENTER

Mens op mod to tredjedele af kommunerne inddrager sjældent eller aldrig lægekonsulenten ide tilfælde, hvor borgere på sygedagpenge, længerevarende kontanthjælp, revalidering ogfleksjob har særlige sociale problemer. Det tilsvarende antal er ca. 40 pct. i sager omførtidspension.jf. tabel 2.10.Tabel 2.10Borgere med særlige sociale problemerProcentandel af kommunerne der inddrager lægekonsulentenAltidSygedagpengeKontanthjælp, revalidering og fleksjobFørtidspension2130Ofte403529Sjældent/aldrig586341I alt100100100

I de tilfælde, hvor lægekonsulenten er inde i sager vedrørende sociale problemer, er det ofte,fordi, sagerne er vanskelige at vurdere, for eksempel de helbredsmæssige følgevirkninger afmisbrug, og netop derfor er der et behov for at anvende lægekonsulenten i højere grad påområdet. I forlængelse heraf udtaler en lægekonsulent følgende:”Det vil primært være i

sociale sager, hvor der er helbredsforhold inde, som for eksempel i misbrugssager af alkoholmv., hvor det vil være relevant at inddrage lægekonsulenten, mens det i sager om foreksempel boligforhold ikke vil være relevant.

2.2Lægekonsulentens opgaver i sagsbehandlingenI den ovenstående gennemgang af de situationer, hvor sagsbehandlerne inddragerlægekonsulenten, har kommunernes svarmuligheder været ”altid”, ”ofte”, ”sjældent” eller”aldrig”.Ved afdækningen af lægekonsulentens rolle i den konkrete sagsbehandling har kommunernederimod kun haft mulighed for at svare enten ”ja” eller ”nej” til udvalgte opgavetyper. Ud frabesvarelserne tegner der sig en opgavefordeling, mellem på den ene side kerneopgaver, dervedrører en lægefaglig vurdering, herunder lægelig dokumentation og helbredsforhold, og påden anden side opgaver, der blandt andet vedrører dialog med borgeren, kontakten iforvaltningen og med de praktiserende læger.

2.2.1Lægekonsulenternes kerneopgaverNår lægekonsulenten først er blevet inddraget i en konkret sag, er det i langt de fleste tilfældei forbindelse med afklaring af andre lægers udtalelser. I stort set alle kommuner er det såledesogså lægekonsulenten, der vurderer, om der er behov for at indhente yderligere lægeligdokumentation, for eksempel ved diagnosetvivl, og vurdere borgerens helbredsforhold påbaggrund af de lægelige oplysninger.

16 LÆGEKONSULENTERNES ROLLE I DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

En væsentlig funktion hos lægekonsulenten er endvidere at vurdere helbredsforholdenesbetydning for borgerens funktionsevne og skånebehov i forhold til arbejdsmarkedet. Mellem91 pct. og 94 pct. af kommunerne inddrager lægekonsulenten i forbindelse med den lægeligeudredning,jf. tabel 2.11.Tabel 2.11Kommuner der anvender lægekonsulenterne til lægelige spørgsmål i forvaltningenProcentandel af kommunerne der inddrager lægekonsulentenSygedagpengeForståelse af andre lægers udtalelserVurdering af lægelig dokumentationVurdering af helbredsforhold og diagnoseVurdering af funktionsevne og skånebehov iforhold til arbejdsmarkedetNote: Kommunerne har haft mulighed for at svare enten ”ja” eller ”nej” til spørgsmålene om inddragelse aflægekonsulenten til konkrete opgaver.

Kontanthjælp,revalidering og fleksjob99969991

Førtidspension100979994

99989992

Kommunernes anvendelse af lægekonsulenten til lægefaglige spørgsmål afhænger ikke afborgerens forsørgelsesgrundlag. Det afgørende for, om lægekonsulenten inddrages i sagen, erderimod tvivlsspørgsmål med hensyn til for eksempel lægelig dokumentation eller denstillede diagnose:”Hvis jeg er uenig i en lægeerklæring om for eksempel diagnose eller

sygdommens varighed, indstiller jeg, at der indkaldes en ny lægeerklæring. Det vil ofte være isocialsager eller sager, hvor diagnosen er psykisk, at der er dette behov.”Særskilt om sygedagpengeI undersøgelsen indgik der særskilt spørgsmål om sygedagpenge. I 96 pct. af kommunerneindgår lægekonsulenten i vurderingen af borgerens stationære tilstand, mens det kun erhenholdsvis 52 pct. og 56 pct. af kommunerne, hvor lægekonsulenten indgår i vurderingen afgrundlag for bortfald af sygedagpenge samt i vurderingen af forlængelse afsygedagpengesager over 52 uger,jf. tabel 2.12.Tabel 2.12Kommunernes inddragelse af lægekonsulenten i sygedagpengesagerProcentandel af kommunerne der inddrager lægekonsulentenJaVurdere om fuld eller delvis uarbejdsdygtighedIndgå i vurdering af forlængelse af dagpengeudbetalingen efter 52 ugerIndgå i vurdering af grundlag for bortfald af sygedagpengeIndgå i vurdering af stationær tilstandInddrages i overvejelser om tilbagevenden til arbejdspladsen7056529672Nej304448428I alt100100100100100

KAPITEL ANVENDELSE AF LÆGEKONSULENTER

En mulig forklaring på, hvorfor lægekonsulenten i knapt halvdelen af kommunerne ikkeinddrager lægekonsulenten i vurderingen af grundlaget for bortfald af sygedagpenge ogforlængelse af dagpengeudbetalingen efter 52 uger, kan være formuleringen af spørgsmålet.Spørgsmålet kan i nogle kommuner være opfattet som om, der spørges ind til, om det erlægekonsulenten, der afgiver den endelige vurdering og ikke som efter hensigten at givesagsbehandleren et grundlag for vurderingen.

2.2.2Lægekonsulenternes øvrige opgaverAnvendelsen af lægekonsulenterne til øvrige arbejdsopgaver, som blandt andet omfatterkoordinering, undervisning, dialog med borgeren etc. er forskellig fra kommune tilkommune. Det er således forskelligt hvilke opgaver kommunerne varetager, men der er ikkenævneværdig forskel inden for de forskellige sagstyper.Koordinering mellem forvaltning og de praktiserende lægerArbejde ud over den lægefaglige vurdering, som primært optager lægekonsulenten, er denkoordinerende funktion mellem forvaltningen og praktiserende læger/speciallæger.Afhængigt af forsørgelsesydelserne er det således en funktion hos lægekonsulenterne imellem 47 pct. og 50 pct. af kommunerne. Tilsvarende underviser og/eller deltagerlægekonsulenten i udvalgsarbejde i ca. 20 pct. af kommunerne,jf. tabel 2.13.Tabel 2.13Kommunernes inddragelse af lægekonsulenten i øvrige opgaverProcentandel af kommunerne der inddrager lægekonsulentenSygedagpengeKontanthjælp,revalidering ogfleksjobKoordinere mellem forvaltning og praktiserende læger etc.Undervise og/eller deltage i udvalgsarbejde482150194719Førtidspension

I en af interviewkommunerne, hvor koordinering derimod ikke er nævnt som en funktion,nævner lægekonsulenten imidlertid selv, at det netop er samarbejdet og dermedkoordineringen mellem forvaltningen og de praktiserende læger, der er behov for at udvikle:

”Samarbejdet mellem sagsbehandleren og den praktiserende læge er afgørende forsagsbehandlingen”. I de kommuner, hvor der er et samarbejde, nævner flere afsvarkommunerne lægekonsulentens deltagelse i kontaktudvalget mellem de praktiserendelæger og forvaltningen.

18 LÆGEKONSULENTERNES ROLLE I DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

Udvikling af hensigtsmæssige strategier for borger og arbejdspladsAnvendelsen af lægekonsulenten i forbindelse med udviklingen af hensigtsmæssige strategierfor borger og arbejdsplads til at håndtere helbredsproblemer finder på sygedagpengeområdetsted i 23 pct. af kommunerne. Tilsvarende indgår lægekonsulenten i dialog med borgeren i 16pct. af kommunerne. Tilsvarende er det på de to andre områder, i begge tilfælde en lidtmindre andel af kommunerne, der anvender lægekonsulenten,jf. tabel 2. 14.Tabel 2.14Kommunernes inddragelse af lægekonsulenten i øvrige opgaverProcentandel af kommunerne der inddrager lægekonsulentenSygedagpengeMedvirke til at borger og arbejdsplads udviklerhensigtsmæssige strategierIndgå i dialog med borgeren16141523Kontanthjælp,revalidering og fleksjob1821Førtidspension

En årsag til, at kommunerne ikke i større udstrækning anvender lægekonsulenten iforbindelse med håndteringen af helbredsproblemer på arbejdspladsen, kan, som enlægekonsulent udtrykker det, være et spørgsmål om retningslinierne på området:

”Lægekonsulenten indgår ikke i afklaring af strategier af borger og arbejdsplads, somhåndterer et givent helbredsproblem. En sådan afklaring indgår i arbejdsprøvningen oglægekonsulenten er alene kontorlæge.”Lægekonsulentens primære opgave at vurdere lægelige udtalelser fra praktiserende læger ogspeciallæger er desuden en væsentlig årsag til, at lægekonsulenten ikke umiddelbart finderanledning til at indgå i dialog med borgeren. Typisk vil sagsbehandleren være bindeledmellem lægekonsulenten og borgeren.”Jeg indgår kun yderst sjældent i dialog med borgeren

og altid sammen med en sagsbehandler. Det vil typisk være ved rundbordssamtaler.” ”Jegindgår i dialog med borgeren, men det er altid sammen med sagsbehandleren.”Inddragelse af lægekonsulenten i opfølgningen af sagen når borgeren er visiteret til et fleksjobSom det fremgik af ovenstående afsnit, er lægekonsulenten sjældent i dialog med borgeren.Der er derfor heller ikke overraskende, at lægekonsulenten i ca. to tredjedele af kommunerneikke inddrages i opfølgning på borgere, der er visiteret til eller er i fleksjob,jf. tabel 2.15.Tabel 2.15Lægekonsulentens inddragelse i opfølgningen af sager med fleksjobbevillingProcentandel af kommunerne der inddrager lægekonsulentenJaOpfølgning af sagen når borgeren er visiteret til eller er i fleksjob23Nej68Ved ikke9I alt100

KAPITEL ANVENDELSE AF LÆGEKONSULENTER

2.2.3Barrierer i forbindelse med anvendelsen af lægekonsulenterne86 pct. af kommunerne oplever ikke barrierer i forbindelse med anvendelsen aflægekonsulenterne,jf. tabel 2.16.Tabel 2.16Barrierer i forbindelse med anvendelsen af lægekonsulenterneProcentandel af kommunerne der oplever barrierer ved anvendelsen af lægekonsulentenJaI alt kommuner14Nej86I alt100

Blandt de adspurgte kommuner er det således kun 14 pct., der nævner en eller evt. flerebarrierer. 9 af de 13 kommuner, der oplever barrierer, mener, at dialogen mellemlægekonsulenten og de praktiserende læger/speciallæger er uhensigtsmæssig. Yderligere 5kommuner peger på uhensigtsmæssig dialog mellem lægekonsulent og sygehus,jf. tabel 2.17.Tabel 2.17Årsager til barrierer i forbindelse med anvendelsen af lægekonsulenterneAntalUhensigtsmæssig dialog mellem lægekonsulent og de praktiserende læger/speciallægerUhensigtsmæssig dialog mellem lægekonsulent og sygehusUtilstrækkeligt kendskab til arbejdsmarkedetTilknyttet for få timerUtilstrækkeligt kendskab til hvilke funktioner borgeren kan varetage på arbejdsmarkedetManglende retningslinjerUhensigtsmæssige arbejdsgangeAndre barriererI altNote: De 40 besvarelser er indkommet fra 13 kommuner.

Pct.2213131377515100

9555332640

5 kommuner nævner som en barriere, at lægekonsulenterne har utilstrækkelig kendskab tilarbejdsmarkedet, hvilket vidner om en efterspørgsel udover den lægefaglige vurdering.Ligeledes har 5 kommuner peget på, at der er få ressourcer til lægekonsulenter ikommunerne. Kun 3 kommuner nævner manglende retningslinjer som en barriere.Endelig skal det fremhæves, at to af svarkommunerne under andre barrierer nævner detvoksende behov for et udvidet kendskab til psykologien, idet et stigende antal af for eksempelsygedagpengesagerne udspringer af psykiske lidelser. Dette bekræftes i et interview med en aflægekonsulenterne:”Der mangler også psykologisk faglighed i mange sager med stress,

depression og diffuse lidelser. Her er lægekonsulenterne ikke klædt på.”

20 LÆGEKONSULENTERNES ROLLE I DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

3Samarbejde ogretningslinjerSamarbejdet mellem sagsbehandler og lægekonsulent foregår såvel skriftligt som mundtligtog ofte formaliseret i faste møder. Når jobkonsulenten inddrages i samarbejdet bliver detmindre formaliseret og foregår i mindre omfang. Der er stort set ingen forskel påsamarbejdet, taget de forskellige sagstyper i betragtning.

3.1Samarbejdet med lægekonsulentenI to tredjedele af kommunerne har sagsbehandler og lægekonsulent henholdsvis skriftligkontakt og fastlagte møder. Inddrages jobkonsulenten i samarbejdet med sagsbehandler oglægekonsulent, er der kun i ca. halvdelen af kommunerne en skriftlig kontakt, mens fastemøder finder sted i ca. en tredjedel af kommunerne. Skriftlig kontakt og faste møder mellemlægekonsulent og jobkonsulent udenom sagsbehandler finder til gengæld kun sted i entredjedel af kommunerne.

3.1.1Samarbejdet mellem lægekonsulent og sagsbehandlerKontakten mellem lægekonsulent og sagsbehandler sker i ca. to tredjedele af kommunernehenholdsvis skriftligt eller på fastlagte møder. I knapt en tredjedel af sagerne er dialogentelefonisk. Denne kontaktform står aldrig alene, men anvendes som supplement til de øvrigekontaktformer.jf. tabel 3.1.Tabel 3.1Samarbejdet mellem lægekonsulent og sagsbehandlerenProcentandel af kommunerne som typisk inddrager lægekonsulentenSygedagpengeSkriftligtFaste møderAd hocTelefoniskAndet666656292Kontanthjælp,revalidering og fleksjob695259312696950282Førtidspension

Note: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summeres tabellen ikke til 100 pct.

KAPITEL 3 SAMARBEJDE OG RETNINGSLINJER

3.1.2Samarbejdet mellem lægekonsulent, sagsbehandler og jobkonsulentKun halvdelen af kommunerne har et skriftligt samarbejde mellem de tre parterlægekonsulent, sagsbehandler og jobkonsulent,jf. tabel 3.2.Tabel 3.2Samarbejdet mellem lægekonsulent, sagsbehandler og jobkonsulentProcentandel af kommunerne som typisk inddrager lægekonsulentenSygedagpengeSkriftligtAd hocFaste møderTelefoniskAndet4747342121Kontanthjælp,revalidering og fleksjob49492723214643331921Førtidspension

Note: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summeres tabellen ikke til 100 pct.

Ca. hver tiende kommune har oplyst i bemærkningsfeltet til spørgsmålet i spørgeskemaet, atder ikke er en selvstændig kontakt mellem lægekonsulent og jobkonsulent uden omsagsbehandleren. I de kommuner, hvor der er kontakt på tværs, foregår samarbejdet i knapthalvdelen af kommunerne skriftligt eller ad hoc.

3.1.3Samarbejdet mellem lægekonsulent og jobkonsulentSamarbejdet mellem lægekonsulent og jobkonsulent foregår primært ad hoc eller skriftligt.Kun en tredjedel af kommunerne har faste møder,jf. tabel 3.3.Dette bekræfter, atformaliserede møder som udgangspunkt i højere grad sker uden jobkonsulentens deltagelse,

jf. tabel 3.1.Tabel 3.3Samarbejdet mellem lægekonsulent og jobkonsulentProcentandel af kommunerne som typisk inddrager lægekonsulentenSygedagpengeAd hocSkriftligtFaste møderTelefoniskAndet4039312026Kontanthjælp,revalidering og fleksjob47432824263936341926Førtidspension

Note: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summeres tabellen ikke til 100 pct.

Årsagen til, at mange kommuner har anvendt kategorien andet i besvarelserne skyldes blandtandet, at det som udgangspunkt primært er sagsbehandleren, og ikke jobkonsulenten, derhar kontakten til lægekonsulenten. Årsagen hertil forklarer en lægekonsulent på følgende

22 LÆGEKONSULENTERNES ROLLE I DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

måde:”Der er ikke noget samarbejde med jobkonsulenterne. Lægekonsulenten deltager ikke ibevillingsmøder om for eksempel fleksjob, og jeg mødes således ikke med jobkonsulenten.”Ien anden kommune er arbejdsgangen anderledes:”Der er ikke et formaliseret samarbejde,

men jobkonsulenten deltager lejlighedsvist i møder om pension, sygedagpenge og fleksjob.”

3.2Lægekonsulentens udtalelserUndersøgelsen viser, at det kun er i mellem 78 pct. og 82 pct. af kommunerne, atlægekonsulentens udtalelser typisk foreligger skriftligt,jf. tabel 3.4.Tabel 3.4Lægekonsulentens udtalelser fordelt på sagstyperProcentandel af kommunerne som typisk inddrager lægekonsulentenSygedagpengeSkriftligtFaste møderAd hocTelefoniskAnden kontakt79473695Kontanthjælp,revalidering og fleksjob78364710582473385Førtidspension

Note: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summeres tabellen ikke til 100 pct.

Der kan imidlertid ikke konkluderes, at der ikke er skriftlig dokumentation i ca. 20 pct. afsagerne. Årsagen til, at der optræder situationer, hvor lægekonsulenten ikke udtaler sigskriftligt, kan skyldes de tilfælde, hvor lægekonsulenten for eksempel anvender diktafon ellermundtlig kommunikerer med sagsbehandler, og sagsbehandleren derefter skriver i sagen.Lægekonsulentens udtalelse foreligger som oftest skriftligt, når der er tale om en begrundetlægefaglig vurdering. Dette bekræftes af en lægekonsulent fra en af interviewkommunerne:

”Jeg udtaler mig altid skriftligt, når der er tale om lægeskøn, mens det kan være mundtligt iafklarende spørgsmål mv.”I en anden interviewkommune udtaler lægekonsulenten følgende:”Jeg udtaler mig alene om lægefaglige spørgsmål, jævnfør retningslinjerne. Udtalelsen erskriftlig, hvis det er med henblik på afgørelsen i sagen.”I knapt halvdelen af kommunerne er der imidlertid også indlagt faste møder, hvorsagsbehandleren blandt andet har mulighed for at stille spørgsmål af mere afklarendekarakter:”Sagsbehandlingen er i det store og hele baseret på skriftlig kommunikation

mellem lægekonsulent og sagsbehandler. Der kan dog være tilfælde, hvor sagsbehandlerenhar noteret på sagen, at der ønskes en samtale om sagen, eller der kan være mindreafklaringsspørgsmål, som klares mundtligt.”

KAPITEL 3 SAMARBEJDE OG RETNINGSLINJER

3.3Retningslinjer og procedurer for lægekonsulentenUndersøgelsen afdækker, om kommunerne har et formaliseret samarbejde i form afnedskrevne retningslinjer for en række områder, der vedrører lægekonsulentensarbejdsopgaver og samarbejdet mellem lægekonsulent, sagsbehandler og jobkonsulent.Resultaterne viser således ikke, om der i øvrigt er gode og hensigtsmæssige sagsgange,procedure mv. for samarbejdet med lægekonsulenterne.

3.5.1Anvendelse af lægekonsulentenFlest nedskrevne og formelle retningslinjer er der på førtidspensionsområdet, idet detforekommer i 35 pct. af de adspurgte kommuner. Til sammenligning hermed har 27 pct. afkommunerne retningslinjer på kontanthjælpsområdet mv. Kun ca. 15 pct. af kommunerne,uanset sagstyperne, har standarder for hvilke spørgsmål, der stilles til lægekonsulenten.jf.

tabel 3.5.Tabel 3.5Nedskrevne retningslinjer for anvendelse af lægekonsulentenProcentandel af kommunerne som typisk inddrager lægekonsulentenSygedagpengeKontanthjælp,revalidering ogfleksjobRetningslinjer for anvendelse af lægekonsulentenStandarder for hvilke spørgsmål, der stilles til lægekonsulent301427143515Førtidspension

Note: 96 kommuner er blevet adspurgt, hvoraf 2 er uoplyst. Svarprocenten er derfor beregnet på baggrund af 94 svar.Kommunerne har mulighed for at svare flere gange. Tabellen summerer derfor ikke til 100 pct.

I de fleste interviewkommuner efterspørges der hverken retningslinjer ellerstandardspørgsmål til lægekonsulenten. Dette skyldes blandt andet, at lægekonsulenten selvforetrækker, at sagsbehandleren spørger konkret og specifikt i de enkelte sager:”Jeg vil

hellere have specifikke spørgsmål. Standardspørgsmål kan være for upræcise og dermed spildaf lægekonsulentens tid.” ”Der er ingen standarder for spørgsmål. Det afhænger af denenkelte sagsbehandler, men lægekonsulenten vil gerne have sagsbehandleren til at tagestilling til, hvad der skal spørges om”.Retningslinjer for lægekonsulentens arbejdeDer er heller ikke mange kommuner, der har nedskrevne retningslinjer for lægekonsulentensvirke. Retningslinjerne findes hyppigst på førtidspensionsområdet, nemlig i 26 pct. af deadspurgte kommuner, mens det tilsvarende forekommer i 19 pct. på kontanthjælp mv. og i 18pct. på sygedagpengeområdet. I ca. en fjerdel af kommunerne, er der derimod nedskrevet enfast stillingsbetegnelse til lægekonsulenten,jf. tabel 3.6.

24 LÆGEKONSULENTERNES ROLLE I DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

Tabel 3.6Nedskrevne retningslinjer for lægekonsulentens arbejdeProcentandel af kommunerne som typisk inddrager lægekonsulentenSygedagpengeRetningslinjer for lægekonsulentens virkeFast stillingsbeskrivelse til lægekonsulenten1827Kontanthjælp,revalidering og fleksjob19242627Førtidspension

Årsagen til, at der ikke er flere kommuner, der har nedskrevne retningslinjer eller en faststillingsbeskrivelse for lægekonsulenten, kan blandt andet skyldes, at kommunerne følger decentrale retningslinjer. Som en lægekonsulent udtaler:”Kommunens retningslinjer er afskrift

af de centrale retningslinjer. Der er ingen standardspørgsmål i kommunen, og det savnesheller ikke.”

3.5.2Aktindsigt i lægekonsulentens udtalelserRetningslinjer for aktindsigt i lægekonsulentens udtalelser forekommer kun i 15 pct. af deadspurgte kommuner,jf. tabel 3.7.Tabel 3.7Nedskrevne retningslinjer for aktindsigt i lægekonsulentens arbejdeProcentandel af kommunerne som typisk inddrager lægekonsulentenSygedagpengeRetningslinjer for aktindsigt i lægekonsulentensudtalelserKontanthjælp,revalidering og fleksjob151516Førtidspension

Note: 96 kommuner er blevet adspurgt, hvoraf 1 er uoplyst. Svarprocenten er derfor beregnet på baggrund af 95 svar.

Til trods for, at det kun er et mindretal af kommunerne, der har nedskrevne retningslinjervedrørende aktindsigt i lægekonsulentens arbejde, giver knapt 90 pct. af de adspurgtekommuner borgerne aktindsigt i lægekonsulentens udtalelser,jf. tabel 3.8.Tabel 3.8Kommunernes anvendelse af aktindsigt i lægekonsulentens udtalelserProcentandel af kommunerne som typisk inddrager lægekonsulentenSygedagpengeAktindsigt i lægekonsulentens udtalelser88Kontanthjælp,revalidering og fleksjob8989Note: 96 kommuner er blevet adspurgt, hvoraf 3 er uoplyst. Svarprocenten er derfor beregnet på baggrund af 93 svar.

Førtidspension

De få undtagelser der fremgår, kan blandt andet skyldes, at nogle kommuner fastholderprincippet i forvaltningsloven, jf. kapitel 6.2.7 om, at borgeren ikke har krav på at se interne

KAPITEL 3 SAMARBEJDE OG RETNINGSLINJER

arbejdspapirer, som lægekonsulentens udtalelser er:”Mine udtalelser er altid tilgængelige for

borgeren, med mindre sagsbehandleren ikke vælger at udlevere dem til borgeren.”

3.6Kommunens information om lægekonsulentens arbejdeUanset sagstypen informerer langt de fleste kommuner om lægekonsulentens rolle tilborgere med en aktuel sag. Godt halvdelen af kommunerne informerer de lokale læger, ogigen er der ingen forskel mellem sagstyperne. Information af lokalpolitikere skertilsvarende i lige knapt en tredjedel af kommunerne,jf. tabel 3.9.Tabel 3.9Kommuner der informerer om lægekonsulentens rolleProcentandel af kommunerne der informerer om lægekonsulentens rolleSygedagpengeBorgere med en aktuel sagLokale lægerLokalpolitikereAndreKommunen informerer ikke/uoplyst916032165Kontanthjælp,revalidering og fleksjob905832155915832155Førtidspension

Det fremgår af udtalelser fra alle de 6 interviewede lægekonsulenter, at informationen afborgeren sker konkret i forbindelse med sagsbehandlingen, når sagen sendes til udtalelse hoslægekonsulenten. Der kan imidlertid være forskel på hvilke typer af information, der gives:

”Borgeren får en kopi med oplysninger om lægeskøn samt lægekonsulentens navn og fagligebaggrund.”Et andet eksempel viser, at der er tale om en mere enkel forklaring pålægekonsulentens rolle:”Sagsbehandler informerer borgeren om, at sagen sendes tillægekonsulent og ikke andet.”Det fremgår ligeledes af udtalelser fra de interviewede lægekonsulenter, at information tillokale læger typisk vedrører emnerne ny lovgivning, sygemeldinger, lægeerklæringer, særligegrupper mv. Formen kan variere. Det kan for eksempel være informationsmøder forkommunens praktiserende læger. Derudover findes ”praksisrunder”, hvor lægekonsulentenbesøger de praktiserende læger.

LÆGEKONSULENTERNES ROLLE I DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

4Ansættelsesforhold ogfaglig baggrundAlle kommuner i undersøgelsen inddrager lægekonsulenter i sagsbehandlingen i forbindelsemed den beskæftigelsesrettede indsats vedrørende sygedagpenge, længerevarendekontanthjælp, revalidering og sager, der ender med visitation til fleksjob og førtidspension. Ilangt de fleste kommuner er der tilknyttet 1 - 2 lægekonsulenter på deltid og i landets størstekommuner er antallet mellem 8 - 30 lægekonsulenter.

4.1Kommunale lægekonsulenterAlle kommuner i undersøgelsen inddrager lægekonsulenter i sagsbehandlingen af de 51undersøgte sagstyper. I alt er der tilknyttet 208 lægekonsulenter i de 96 svarkommuner.Antallet af lægekonsulenter er opgjort som antal personer, og i opgørelsen er der ikke tagethensyn til, om den enkelte lægekonsulent er beskæftiget nogle få timer om ugen, eller omder er tale om en fuldtidsansat sociallæge, herunder om ansættelsen er i en flerkommunalordning eller en arbejdsmedicinsk afdeling mv.,jf. tabel 4.1.Tabel 4.1Antallet af kommunale lægekonsulenter tilknyttet den beskæftigelsesrettede indsatsAntal lægekonsulenter1 lægekonsulent2 lægekonsulenter3 - 4 lægekonsulenter8 - 30 lægekonsulenterI alt57483271208Procent27221633100Antal kommuner572410596Procent6025105100

I enkelte kommuner varetager lægekonsulenter også opgaver inden for servicelovens område, for eksempel i sagerom hjælpemidler, støtte til køb af bil mv.

KAPITEL 4 ANSÆTTELSESFORHOLD 4 ANSÆTTELSESFORHOLD OG FAGLIG BAGGRUND

4.2AnsættelsesforholdHovedparten af de lægekonsulenter, der er tilknyttet den kommunale sagsbehandling erfastansat efter overenskomst i kommunen. Deltidsansættelse er langt det hyppigste ogdækker 61 pct. af fastansættelser, mens 14 pct. er fuldtidsansættelser. Ansættelsesforholdenefor de resterende 25 pct. af lægekonsulenterne omfatter forskellige ansættelsesformer foreksempel aftaler med private konsulentfirmaer, en løsere tilknytning og på ad hoc basis,jf.

tabel 4.2.Tabel 4.2Lægekonsulenternes ansættelsesforholdAntal lægekonsulenterFastansatte efter overenskomst i alt, heraf- Fastansat efter overenskomst på deltid- Fastansat efter overenskomst på fuldtidAnsat på ad hoc basisAnsat efter aftale med privat konsulent-firma,arbejdsmedicinsk klinik eller lignendeAndre ansættelsesforhold*I alt1020851008103**810015812830733Procent756114416Antal kommuner716011618Procent695811617

Noter: *Andre ansættelsesforhold omfatter blandt andet honoraraflønning, åremålsansættelse, kombinationsstilling somkommunallæge på børn - og ungeområdet.** Antallet af kommuner er større end de 96 kommuner, der indgår i grundlaget for undersøgelsen, da 7 kommuner medflere forskellige ansættelsesforhold har haft mulighed for at oplyse herom.

De fastansatte lægekonsulenterI de 71 kommuner, der har fastansatte lægekonsulenter efter overenskomst på hel- og/ellerdeltid, er den alt overvejende andel af konsulenterne ansat som en del af den kommunaleforvaltning, mens en mindre del er ansat i et samarbejde mellem flere kommunerjf. tabel

4.3.Tabel 4.3De fastansattes lægekonsulenters tilknytningsforhold til kommunenAntal lægekonsulenterIndgår som en del af forvaltningenAnsat som led i flerkommunal ordningI alt14711158Procent937100Antal kommuner601171Procent8515100

Konkret er der stor forskel på, hvordan den enkelte lægekonsulent er tilknyttetforvaltningen. For nogle er der tale om fuldtidsansættelse med dagligt fremmøde, mensandre er tilknyttet få timer om ugen og måske primært arbejder hjemmefra med fremmødeugentligt eller mindre i den kommunale forvaltning. En mindre del af lægekonsulenterne eransat som led i flerkommunale ordninger.

LÆGEKONSULENTERNES ROLLE I DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

4.3Faglig baggrund og efteruddannelseBredden i de kommunale lægekonsulenters faglige baggrund er belyst ud fra hvilkeforskellige lægespecialer, der er repræsenteret i kommunernes lægekonsulentordninger. Imere end halvdelen af kommunerne har lægekonsulenterne en lægefaglig baggrund somalment praktiserende læger. De praktiserende læger kan både dække over lægekonsulenter,der har konsulentjobbet som bierhverv, men også over praktiserende læger, der udelukkendearbejder som lægekonsulenter. Lægekonsulenter, der har specialiseret sig i arbejdsmedicineller samfundsmedicin/ socialmedicin er repræsenteret i henholdsvis hver femte og sjettekommune, mens speciallæger med en psykiatrisk uddannelse indgår i hver ottendekommune. I hver tiende kommune er det en læge med medicinsk speciale, der varetagerlægekonsulentjobbet,jf. tabel 4.4.Tabel 4.4Lægekonsulenternes faglige baggrundAntal kommunerPraktiserende lægerArbejdsmedicinSamfundsmedicin/SocialmedicinPsykiatriAlmen medicinAndetUoplyst5220151210813Procentandel af kommuner5521161310814

Note: I opgørelsen indgår alene hvilke specialer, der er repræsenteret i kommunerne men ikke antallet aflægekonsulenter inden for de enkelte fagområder og lægespecialer. Flere kommuner har endvidere mere end etlægespeciale repræsenteret.

Udover oplysninger om den lægefaglige baggrund er kommunerne blevet spurgt om, de haransat lægekonsulenter som sociallæger. I alt 26 kommuner har tilknyttet sociallæger ellerkommunallæger, som de kaldes i nogle kommuner. Disse læger vil typisk repræsentere dengruppe af læger, der har specialiseret sig i arbejdet som lægekonsulent med faglig baggrund ilægespecialerne arbejds- og/eller samfundsmedicin.Arbejdsdelingen i en kommune viser målrettet brug af sociallæger fra en socialmedicinskenhed. Konsulenterne her tager sig af langvarige og dermed ofte mere komplicerede sager,mens lægekonsulenter ansat i kommunens forvaltning tager sig de korterevarende og dermedtypisk mindre komplicerede sager.

Der er ingen særlige krav til lægekonsulenternes uddannelse eller eventuel efteruddannelse,men 33 kommuner i undersøgelsen stiller krav om, at lægekonsulenterne skal have en særligsocial- og /eller arbejdsmedicinsk uddannelse eller erfaring. I 20 af de 33 kommuner er dettekrav tilgodeset ved ansættelse af lægekonsulenter med samfunds- og /eller arbejdsmedicinske

KAPITEL 4 ANSÆTTELSESFORHOLD 4 ANSÆTTELSESFORHOLD OG FAGLIG BAGGRUND

lægespecialer. I de resterende kommuner tilgodeses dette blandt andet gennem tilbud omefteruddannelse mv. Andelen af lægekonsulenter med samfunds- og /eller arbejdsmedicinskelægespecialer er væsentlig mindre i de kommuner, der ikke stiller krav om en særlig social-og/eller samfundsmedicin lægefaglig baggrund eller er uoplyst herom. Her er der tilknyttetlægekonsulenter med samfunds- og /eller arbejdsmedicinske lægespecialer i 15 af de 63kommuner,jf. tabel 4.5.Tabel 4.5Kommuner der stiller krav, om at lægekonsulenter skal have særlig social - og / eller arbejdsmedicinskuddannelse eller erfaringAntal kommunerJaNejUoplystI alt33491496Heraf antal kommuner med tilknyttet arbejds-og/eller samfundsmedicinere som speciale209635

Der er 45 kommuner, som tilbyder efteruddannelse i henholdsvis social- ogarbejdsmedicin og i arbejdsmarkedsforhold,jf. tabel 4.6.Tabel 4.6Kommuner der tilbyder efteruddannelseSocial- og arbejdsmedicinAntal kommunerJaNejUoplystI alt45361596ArbejdsmarkedsforholdAntal kommuner45351696

4.4Lægekonsulenternes ugentlige timetalHovedparten af kommunerne anvender typisk lægekonsulenten mellem 1-10 timer om ugen.Dog adskiller sygedagpengeområdet sig fra de øvrige sagstyper ved, at flere kommuneranvender lægekonsulenten mellem 11-20 timer. Det skal dog bemærkes, at der iundersøgelsens grundlag ikke er taget højde for sagsmængde og prioriteringer inden for deforskellige sagstyper i de enkelte kommuner,jf. tabel 4.6.

LÆGEKONSULENTERNES ROLLE I DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

Tabel 4.6Ugentligt timetal som kommunerne anvender lægekonsulenter1-10 timer11-20timer1455Mere end20 timerAntal kommunerSygedagpengeKontanthjælp, revalidering og fleksjobFørtidspension717980533698969696Ved ikkeI alt

Timeforbruget af lægekonsulenter afhænger kun til dels af kommunestørrelsen, nemlig forde mindste og de allerstørste kommuner. Således anvender de 53 mindste kommuner, det vilsige kommuner med mindre end 25.000 indbyggere, lægekonsulenten i 1-10 timer ugentligtuanset sagstypen. Og i de allerstørste kommuner anvendes lægekonsulenten i mere end 10timer ugentligt ligeledes uanset sagstypen. Men der er en række større kommuner, det vil sigekommuner med mere end 25.000 indbyggere, der også anvender lægekonsulenten i 1-10timer ugentligt. På sygedagpengeområdet er det 18 kommuner, og på kontanthjælpsområdetmv. og førtidspensionsområder er det henholdsvis 26 og 27 kommuner.

4.5Ændringer i forbindelse med kommunalreformenMed de større kommuner som følge af kommunalreformen ikrafttrædelse pr. 1. januar 2007kan billedet af lægekonsulenternes ansættelsesforhold ændre sig. Ikke mindst vil spørgsmåletom flere fuldtidsansatte lægekonsulenter i kommunerne blive aktuelt, herunder deændringer i samarbejdet, som naturligt følger af fuldtidsansættelse. Men også andreændringer af for eksempel arbejdsgange kan blive aktuelle med de nye storkommuner. Det erdog yderst begrænset, hvad kommunerne på nuværende tidspunkt har planlagt i forhold tillægekonsulentens rolle i de nye kommuner.På undersøgelsestidspunktet har to kommuner gennemført ændringer, mens 27 kommunerhar besluttet og /eller planlagt ændringer fra næste år. To tredjedele af kommunerne harsåledes enten ikke overvejet eventuelle ændringer eller fastholder den nuværendelægekonsulentordning,jf. tabel 4.7.Tabel 4.7Ændringer i forbindelse med kommunalreformens ikrafttræden 1.januar 2007Antal kommunerJa, har besluttet/planlagt ændringerJa, har gennemført ændringerNej, tilknytning uændretNej, har ikke overvejet eventuelle ændringerUoplystI alt2722138896Herafsammenlægningskommuner2521423771

KAPITEL 4 ANSÆTTELSESFORHOLD 4 ANSÆTTELSESFORHOLD OG FAGLIG BAGGRUND

Det er forventeligt, at kommuner, der står over for en sammenlægning, har besluttet/planlagtændringer i forhold til lægekonsulentens rolle i de nysammenlagte kommuner.Undersøgelsen viser da også, at det næsten udelukkende er sammenlægningskommuner i alt27 af de 29 kommuner, der har sagt ja til spørgsmålet om allerede gennemførte ændringereller besluttede/planlagte ændringer. Men den viser også, at 37 sammenlægningskommunerpå undersøgelsestidspunktet har oplyst om, at tilknytningen er uændret eller ikke erovervejet.For de 24 kommuner, der ikke skal sammenlægges, har 22 kommuner enten ikke overvejeteventuelle ændringer eller har besluttet uændret tilknytning af lægekonsulenten.De 29 kommuner, der har besluttet eller planlagt ændringer, har oplyst, hvilke ændringer derpåtænkes. Det drejer sig om flere ressourcer, fuldtidsansatte lægekonsulenter,omstrukturering og nye sagsgange. I 11 af de 27 kommuner peges på en forøgelse afressourceforbruget til lægekonsulenter. Herudover oplyser flere kommuner, at der arbejdespå at ansætte lægekonsulenter på fuld tid frem for flere deltidsansatte. En kommune oplyser,således:” De 3 sammenlægningskommuner fastansætter en lægekonsulent - og opsigeraftalen med de to andre”En anden kommune har fremhævet, at den fuldtidsansattelægekonsulent skal have en ny organisatorisk placering: ”Der planlægges ansættelse af enlægekonsulent på fuld tid i det nye jobcenter ”,og en anden kommune har planlagt: ”At

kommunens lægekonsulenter samles i en stab i sundhedscenteret”De øgede ressourcer til lægekonsulenter er i en anden kommune fremhævet for at kvalificeresagsbehandlingen:”Vi har foreslået Sammenlægningsudvalget, at der i 2007 afsættes et større

budget til brug af specialfaglig bistand på området med henblik på en hurtigere og merekvalificeret udredning af sagerne, men vil også anvende anden specialfaglig bistand(psykologer, terapeuter mv.).”Ændring af lægekonsulentens rolle i sagsbehandlingen og nye sagsgange er også i fokus.Således har en kommune planer om:” Etablering af et helbredsafklarende team bestående af

lægekonsulent, psykolog og socialfaglig leder. Teamet skal afklare, om sygemeldtekontanthjælpsmodtagere kan komme i aktivering, ud på arbejdsmarkedet eller iuddannelse.” Mens en kommune planlægger et mere formaliseret samarbejde”Nedskrivearbejdsgange, forbedret samarbejde mellem lægekonsulent, praktiserende læger ogforvaltningsuddannelse af sagsbehandlere i anvendelse af lægekonsulenter”

LÆGEKONSULENTERENES ROLLE I DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

5Lægekonsulenternesopfattelse af deres rolleFor at afdække lægekonsulenternes opfattelse af deres arbejdsfunktioner og samarbejde medde kommunale sagsbehandlere er der gennemført interviews med seks kommunalelægekonsulenter.Udvælgelsen af kommunerne er primært sket på baggrund af geografiske kriterier. Der erogså lagt vægt på, om kommunerne benytter retningslinjer for anvendelsen aflægekonsulenter mv., og endvidere om der af kommunernes svar i spørgeskemaet fremgikgode eksempler på lægekonsulentens rolle i sagsbehandlingen.Såvel de interviewede lægekonsulenter som de seks udvalgte kommuner er anonyme. Derepræsenterer vidt forskellige typer af lægekonsulenter både med hensyn til lægefagligbaggrund, ansættelsesforhold, og som allerede nævnt kommunens geografisk placering.I to kommuner er de interviewede lægekonsulenter pensionerede læger, der som retrætejobarbejder som deltidslægekonsulenter. Begge konsulenter har en løsere tilknytning og er udenfast arbejdsplads i forvaltningen. Den lægefaglige baggrund er hos begge lægekonsulenterkombineret almen medicinsk og tidligere praktiserende læger.To andre lægekonsulenter er ansat som sociallæger, og begge har en arbejds- ogsamfundsmedicinsk baggrund. De er fuldtidsansatte og fungerer i tværfaglige teams.De to sidste lægekonsulenter er begge tilknyttet kommuner på deltid. Den ene arbejderprimært hjemmefra med fremmøde hver tredje uge i forvaltningen, den anden har enugentlig arbejdsdag i forvaltningen. Begge arbejder udelukkende som lægekonsulenter, ogderes faglige lægespecialer er henholdsvis samfunds- og arbejdsmedicin og almen medicin.Interviewene er gennemført i oktober og november måned på grundlag af en struktureretspørgeguide. Tre af de fem hovedområder, der er behandlet i spørgeskemaet tilkommunerne, indgår i grundlaget for spørgeguiden med henblik på at fålægekonsulenternes synspunkter på områderne: Kommunernes brug af lægekonsulenterne,samarbejdet mellem lægekonsulent, sagsbehandler og jobkonsulent og kommunens

KAPITEL5

LÆGEKONSULENTERNES OPFATTELSE AF DERES ROLLE

eventuelle retningslinjer og procedurer for lægekonsulentens arbejde Herudover er derspurgt til styrker og barrierer i anvendelsen af lægekonsulenter i sagsbehandlingen.Der er store forskelle i kommunernes måde at gribe samarbejdet med lægekonsulenten anpå, men det er et gennemgående træk, at lægekonsulenterne har haft bemærkninger tilderes rolle i de beskæftigelsesrettede sager. Det drejer sig blandt andet om følgende områder,som uddybes ved hjælp af en lang række citater: tidligere inddragelse af lægekonsulenten isagerne – specielt i sygedagpengesager, samarbejdet mellem praktiserende læger ogspeciallæger, kvaliteten i samarbejdet mellem lægekonsulent og sagsbehandler, nedskrevneretningslinjer og lægekonsulenternes bud på samarbejdets styrker.

5.1Tidligere inddragelse af lægekonsulenten – specielt isygedagpengesagerØnsket om at lægekonsulenten inddrages på et tidligere tidspunkt i sagerne, end det ertilfældet nu, er pointeret af fem ud af de seks interviewede lægekonsulenter. Baggrunden er idet store og hele spørgsmålet om, at der fra starten skal indhentes de rigtige oplysninger, såsagen kommer godt fra start:”Jeg ser ind i mellem sager, når jeg inddrages ved senere lejlighed i sagen, hvorfejltagelser kunne være undgået. Det kunne for eksempel være en afprøvning, der gikgalt, som kunne være undgået, hvis lægekonsulenten var blevet inddraget på ettidligere tidspunkt. Det er vigtigt for sagernes gang, at der fra starten spørges ind tildet rigtige, så man kommer til at køre ud af det rette spor”” Sager som umiddelbart synes klokkeklare, kan vise sig senere ikke at være såklokkeklare. Det ville derfor være ønskeligt, at man bliver inddraget tidligere i sagerne,end det sker nu. Men det kan være svært at finde en model for, hvordanlægekonsulenten kommer tidligt ind i de sager, hvor det er nødvendigt. Der har ikommunen været diskuteret en model, hvor lægekonsulenten deltager i den tidligevisitation af sygedagpengesagerne. Men det er i sidste ende et ressourcespørgsmål, omdet kan lade sig gøre, da der dagligt er ca. 60 sager med en uklar diagnose og/elleruklarhed om arbejdsevnen (kategori 2 sager). Det vil kræve, at der afsættes flere timerdagligt til denne opgave.””Det er på det rigtige tidspunkt, at lægekonsulenten inddrages i sagerne, som vilkåreneer i dag. Hvis der var mere tid, ville det være relevant at blive inddraget tidligere isagerne. Specielt i sygedagpengesagerne ville det være hensigtsmæssigt at komme indallerede i visitationsfasen. Det vil betyde, at man med det samme kan få indhentet derelevante lægelige oplysninger, hvis det er nødvendigt. Det vil i mange sager kunne

LÆGEKONSULENTERENES ROLLE I DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

spare 1-2 uger, hvilket ville spare kommunen for mange penge og samtidig være tilfordel for borgeren.””Lægekonsulenten vil gerne inddrages, inden der indhentes eventuelle yderligerelægelige oplysninger i sagen, da konsulenten har større viden om, hvor den rette videnog lægeerklæringer kan indhentes. Det sparer tid og unødige udgifter tillægeerklæringer.””Det ville være godt at blive inddraget i den første kategorisering afsygedagpengesagerne allerede efter 8 uger, da man allerede på dette tidspunkt kanspotte problemsager.”

En kommune, der arbejder med tidlig inddragelse af lægekonsulenten i sager omsygedagpenge, har følgende erfaringer:”Der er ingen tvivl om, at kommunallægen/lægekonsulenten bør komme langttidligere ind i sygefraværssagerne. Lægekonsulenten bør inddrages allerede ved dentidlige visitation. Kommunen har meget fine erfaringer med en tidlig inddragelse isagsforløbet. Det betyder tidlig stillingtagen til rette lægepapirer, prognose mv. , som joer lægelige opgaver, og som sagsbehandleren af gode grunde ofte ikke har dennødvendige medicinske viden om. Dernæst kan sagsbehandleren så arbejdesocialfagligt med sagen. Konkret har den tidlige inddragelse af lægekonsulentenbetydet, at antallet af sygedagpengemodtagere med over 1 års varighed er faldet medomkring 80 pct., og effekten ses også i antallet af korterevarende sygemeldinger, somligeledes er faldet markant. Ganske enkelt fordi den tidlige indsats virker og fungererefter hensigten, og vi undgår udstødelse fra arbejdsmarkedet.”

5.2Samarbejde med praktiserende læger og speciallægerKvaliteten af samarbejdet mellem forvaltning og læger er blandt andet afhængig af, atforvaltningen får de relevante oplysninger fra de behandlende læger – praktiserende lægerog speciallæger. Samarbejdet mellem praktiserende læger og forvaltningen har flere sider.Det drejer sig dels om kontakt og samarbejde mellem de behandlende læger ogsagsbehandlere, dels om generel information og oplysninger til de behandlende læger om foreksempel ny lovgivning, og dels om kontakt og samarbejde i konkrete sager mellembehandlende læger og lægekonsulenten.Generelt opleves det som vanskeligt at få de praktiserende læger i tale, da det kan være sværtat komme igennem til lægen i konsultationstiden, og der er heller ikke den store opbakning

KAPITEL5

LÆGEKONSULENTERNES OPFATTELSE AF DERES ROLLE

til eventuelle informationsmøder i kommunerne. Praksisrunder, hvor lægekonsulentenbesøger lægen i hans konsultation, synes at være en bedre løsning, men kræver ogsåvæsentlig større ressourceindsats fra kommunens side.Kommunikationsproblemer mellem sagsbehandler og behandlende læger bunder iproblemer med at komme igennem telefonisk til hinanden i en travl hverdag, men også imanglende forståelse for hinandens arbejde. En løsning, som foreslået af en lægekonsulent,kunne være ”rød linje”, så der altid var mulighed for at kommen igennem til hinanden.Herudover nævner alle seks lægekonsulenter, at de har en formidlerrolle i forhold til debehandlende læger og sagsbehandleren i konkrete sager, da kontakten mellem fagfællerhyppigt fremmer forståelsen.”Samarbejdet med praktiserende læger skal kvalificeres. Lægerne på den ene side vedikke, hvad sagsbehandlerne har brug for, og så er der en tendens til, atsagsbehandlerne på den anden side, ligger under for lægernes faglige viden. Men kortsagt kan samarbejdet kvalificeres, hvis praktiserende læger og speciallæger ierklæringerne skriver, hvad de ser, og hvad borgeren selv siger, og sørger for at holdede to ting adskilt. Og sagsbehandleren skal så lære præcist at spørge om, hvad deønsker oplysninger om og så holde ved, til de får et brugbart svar. ””Forvaltningen har ikke et løbende samarbejde med de praktiserende læger ogspeciallæger, men med 2- 3 års mellemrum gennemføres praksisrunder, hvorlægekonsulenterne aflægger de behandlende læger besøg i deres konsultation.Besøgsrunden har været en succes, og emnet for sidste runde varsygedagpengelovgivningen og arbejdsfastholdelse. Det kommende emne vil efter etvurderet behov hos de praktiserende læger blive kontanthjælpsmodtagerne, som medden nye lovgivning opleves som en klemt gruppe.””Der er et årligt møde med praktiserende læger, hvor der informeres om lovstof oglignende emner. Men det er et problem, at de læger, hvor samarbejdet ikke fungerer,heller ikke møder op til disse arrangementer.””Der afholdes fælles møder med praktiserende læger et par gange om året, Mødernekan foregå både med og uden sagsbehandlernes deltagelse. Møder udensagsbehandlernes deltagelse betyder et mere lægefagligt indhold. Formålet medmøderne er at opnå en fælles forståelse af for eksempel sygemeldinger, herunderhvorfor det er vigtigt, at praktiserende læger følger op på sygemeldinger, som kostersamfundet mange penge, hvis det glipper. Et andet emne kunne værekommunikationsproblemer mellem sagsbehandlere og praktiserende læger. Men det ergenerelt et problem at få de praktiserende læger til at møde op.”

LÆGEKONSULENTERENES ROLLE I DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

Samarbejdet med det psykiatriske system er sparsomt og fungerer i flere af kommunernealene som supervision i enkeltsager, hvor lægekonsulenterne ikke altid er så fagligt godtklædt på:”Kommunen har ansat en psykiater, der kommer en gang om måneden til fællesmødemed lægekonsulenterne. Alle konsulenter skal medbringe en sag, så ud over, at man fårsuperviseret sin egen sag, er det en læresituation at høre om de andres sager.””Der afholdes møder med den psykiater, som kommunen anvender i sagerne. Her erder mulighed for at bringe konkrete sager op til afklaring, men også at informere omgenerelle emner.”

5.3Betydningen af nedskrevne retningslinjerSpørgeskemaundersøgelsen viser, at relativt få kommuner arbejder ud fra nedskrevneretningslinjer for lægekonsulentens arbejde, samarbejde med sagsbehandler ogjobkonsulent. Endnu færre kommuner har nedskrevne retningslinjer for aktindsigt ilægekonsulentens udtalelser, hvis en borger ønsker det.Manglen på nedskrevne retningslinjer for aktindsigt betyder ikke, at kommunerne ikke giverborgeren aktindsigt i lægekonsulentens udtalelser. Rent faktisk giver 90 pct. af kommunerneaktindsigt i lægekonsulentens udtalelser, herunder oplysninger om navn og lægespeciale.Lidt på samme måde forholder det sig med manglende nedskrevne retningslinjer forsamarbejdet mellem lægekonsulent og sagsbehandler. Det betyder nemlig heller ikke, at derikke er en praksis for samarbejde. Eksempler viser blandt andet:

”For sygedagpengeområdet er der faste møder. Det skyldes et ønske fra ledelsen om, atsager vedrørende for eksempel stop af sygedagpenge mv. har været diskuteret på etmøde, inden der træffes en afgørelse. Det er altså ikke mængden af sager, menindholdet, der tilsiger, at der afholdes faste møder.””Der er en effektiv arbejdsdeling i sagsbehandlingen. Sagsbehandleren refererer densociale del af sagen for lægekonsulenten, der så typisk koncentrerer sig omlægemappen, men jeg har også adgang til hele sagen. I sager om førtidspension ser jegogså typisk ressourceprofilen.””Jeg udtaler mig typisk på grundlag af hele sagen og ikke kun de lægelige akter, detskyldes den socialmedicinske tilgang til sagen. Det er altid skriftligt, når der er tale omet lægeskøn, mens det kan være mundtligt i afklarende spørgsmål mv. ”

KAPITEL5

LÆGEKONSULENTERNES OPFATTELSE AF DERES ROLLE

”Jeg (sociallæge i en socialmedicinsk enhed) inddrages alene i de længerevarende sager,hvor der er et større udredningsarbejde, mens lægekonsulenten i forvaltningen typiskinddrages i de korterevarende sager. Det er op til sagsbehandleren at træffe afgørelseom, hvem der inddrages i sagen.”

Selv om kommunerne har oplyst om nedskrevne retningslinjer på alle adspurgte områder,kender lægekonsulenten ikke altid til dem. I en kommune har lægekonsulenten alenekendskab til en opgavebeskrivelse af lægekonsulentens opgaver. I en anden kommune erkommunens retningslinjer afskrift af de centrale retningslinjer.En lægekonsulent oplyser, at kommunen har nedskrevne retningslinjer for, på hvilketgrundlag lægekonsulenten skal udtale sig:” I sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og pension udtaler lægekonsulentensig, om sagerne er tilstrækkeligt belyst, herunder om behovet forspeciallægeerklæringer. Følgende punkter indgår i grundlaget:•Borgernes funktionsbegrænsninger og varigheden heraf•Skånebehov/ -hensyn - permanente og midlertidige•Prognose i forhold til beskæftigelse•Behandlingsmuligheder i forhold til fremtidig beskæftigelse•Borgernes helbredsmæssige behov for fortsat sygemelding og graden heraf (delvissygemelding)•Om en foranstaltning (eksempelvis revalideringsplan eller fleksjob) er forenelig medden pågældendes helbredsproblemerEndvidere udtaler lægekonsulenten sig aldrig om, hvorvidt borgeren skal revalideres,pensioneres eller i øvrigt tildeles ydelser, selv om disse emner naturligvis fortsat kandiskuteres i det tværfaglige samarbejde. Dette indebærer, at sociallægerne ikkeskriftligt besvarer spørgsmål om, hvorvidt en borger efter lægens mening eksempelvisbør revalideres, pensioneres eller tildeles fleksjob, og at sagsbehandleren ikke referererlægen herfor i sin skriftlige dokumentation. Undtaget fra ovenstående erkonklusioner/anbefalinger i afmeldeerklæringer og ambulante afklaringer, somfremstår som et samlet og tværfagligt produkt med en fælles vurdering inklusivelægekonsulentens.”Om standardspørgsmål i forvaltningens anmodninger om lægelige oplysninger fralægekonsulenterne eller fra behandlende læger hedder det blandt andet:

LÆGEKONSULENTERENES ROLLE I DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

”Standardspørgsmål fungerer ikke bedre. Tværtimod. Præcise spørgsmål og tæt dialoger et langt bedre redskab. Standardspørgsmål er tidsspilde for alle parter og kanafspejle en dårlig sagsbehandlernormering.””Standardspørgsmål kan ofte være for upræcise. Det kan betyde, at sagsbehandlerneikke får de relevante oplysninger i første omgang, og sagen trækkes unødigt i langdrag.Det er et problem i sager, hvor tiden er en væsentlig hæmsko i forhold til mulighedenfor borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Standardspørgsmål kan være enløsning i kommuner med dårlig sagsbehandlernormering, som så lader sagerne køre påstandarder.””Lægekonsulenten har indtryk af, at der er standardspørgsmål i kommunen, og atsagsbehandlerne ind i mellem bruger alle spørgsmålene, uanset om de er nødvendige iden konkrete sag.”

5.4Kvaliteten i samarbejdet mellem lægekonsulent ogsagsbehandlerIfølge samtlige interviewede lægekonsulenter er den personlige kontakt afgørende forkvaliteten i samarbejdet mellem lægekonsulent og forvaltningens sagsbehandler. En snakeller et kort møde kan ofte være nok og kan bringe sagen hurtigt videre, frem for en skriftligkommunikation, hvor der ikke er mulighed en umiddelbar dialog:”Samarbejde er baseret på personlig kontakt. Det er kvalificerende for arbejdet, mendet er samtidig også et problem, at der ikke altid er tid nok til den personlige kontakt isamarbejdet. Personlig kontakt i samarbejdet giver en mere fri og smidig dialog endden skriftlige, og ikke mindst fremmer den forståelsen for hinandens fagområder.Arbejdet i forvaltningen er konkret tilrettelagt således, at lægekonsulenten har en fastgruppe af sagsbehandlere, som alle får ”stuegang” en gang om ugen. Her drøftessagerne, og de bliver afsluttet, mens lægekonsulenten er der, så man er sikker på ogenige om, hvad man nåede frem til. ””Samarbejdet bygger næsten udelukkende på personlig kontakt mellem sagsbehandlerog lægekonsulent. Vi sidder sammen og gennemgår sagen, dog med undtagelse aflægeskønnet til førtidspensionssagerne, som altid er skriftligt. Styrken i samarbejdet erlægekonsulentens fleksibilitet i forhold til hurtigt at dække sagsbehandlerens behovfor sparring mv. , da det betyder, at sagen hurtigt kan komme videre. ””Direkte kontakt med sagsbehandlerne styrker samarbejdet og giver mulighed foroplæring af sagsbehandlere. Den direkte kontakt er vigtig for, at det fungerer i en stor

KAPITEL5

LÆGEKONSULENTERNES OPFATTELSE AF DERES ROLLE

kommune, så man ikke ender med skriftlig kommunikation, som ikke er fleksibelnok.”Sagsbehandlerens kompetence til at træffe afgørelserAlle lægekonsulenter udtrykker tilfredshed med, at det er sagsbehandleren, der harkompetencen til at træffe afgørelser, og at lægekonsulenten alene udtaler sig om detlægefaglige indhold i sagerne:”Jeg udtaler mig aldrig om hvilke ydelser, der måtte være grundlag for, men peger påhvilke barrierer, der også ud over de lægelige er for funktionsevnen, men ikke forarbejdsevnen. Begrænsninger i funktionsevnen kan betyde, at der ikke kan opnåsbeskæftigelse på ordinære vilkår. Beskriver hvilke skånebehov, der kan være behovfor ””Jeg kunne godt tænke mig en anden samarbejdsform, hvor der i højere grad erpersonlig kontakt og samarbejde med sagsbehandler, end det er tilfældet i øjeblikket,hvor det primært er sagsbehandling af sager uden direkte kontakt. Har det godt med,at det er sagsbehandler, der træffer afgørelsen, og det lægelige bare er et lille hjørne afden samlede vurdering, der ligger til grund for afgørelsen.””Jeg udtaler mig alene om lægefaglige spørgsmål, for det er det, jeg ved noget om. Jeghar ikke den store erfaring med bredere vurdering af arbejdsmarkeds forhold ogmangler også konkret kendskab til arbejdsmarkedet.”Samarbejdet mellem lægekonsulent og jobkonsulentLægekonsulenten har ingen eller kun lidt kontakt til jobkonsulent i en del kommuner.Det er der forskellige årsager til, herunder primært at det er sagsbehandleren, der haransvaret for koordineringen af de enkelte sager. Et samarbejde alene mellem jobkonsulent oglægekonsulent er derfor atypisk, og en eventuel kontakt sker via sagsbehandleren. Men flereaf lægekonsulenterne har ideer til et sådant samarbejde:”Et samarbejde med jobkonsulent kunne kvalificere sagerne, da lægekonsulent ogsagsbehandler typisk ikke har nok kendskab til arbejdsmarkedet. Jobkonsulenten villemed sin viden kunne bidrage til en mere realistisk plan for borgeren.””Samarbejde mellem jobkonsulent, sagsbehandler og lægekonsulent er et nødlidendeområde her i kommunen. Det er svært at få etableret et samarbejde med det lokaleerhvervsliv. Det kan have betydning, at der er at tale om en stor kommune, hvor manikke kender hinanden, men også at der ikke er småindustrier eller andre egnedesteder. Det er jo især den tunge ende uden uddannelse, man skal finde arbejdspladser

LÆGEKONSULENTERENES ROLLE I DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

til. Og i de små kommuner kan man bedre finde en plads i for eksempel i kommunen,på biblioteket eller lignende.”Yderligere lægeerklæringerDet er altid sagsbehandleren, der enten alene eller efter sparring med lægekonsulenterne,indhenter yderligere lægelige oplysninger i sagen. Men der er forskel på, hvordan og hvorofte lægekonsulenterne skønner, at det er relevant at inddrage yderligere lægeligeoplysninger:”Jeg ser i højere grad på, om tingene passer sammen - det vil sige, om der eroverensstemmelse mellem symptomer og helbredsforhold - end jeg indkalderyderligere lægelige oplysninger. Jeg forholder mig i høj grad til fakta og peger så påhvilke ressourcer, der måtte være - hvad er det, borgeren kan. I diskrepanssager - det vilsige i sager, hvor de objektive fund og subjektive klager ikke harmonerer, undersøgesdet, om det skyldes, at borgeren ikke er undersøgt tilstrækkeligt. ””Jeg anmoder sagsbehandler om at indkalde yderligere lægelige oplysninger, men hargenerelt en holdning til, at hvis egen læge ikke har fundet det nødvendigt at indkaldespeciallægeerklæring, så er det heller ikke nødvendigt. Der er en tendens til atsagsbehandler gerne vil udrede borgeren lægeligt fra ende til anden. Man burde ihøjere grad uddybe og afklare, hvad der ligger i sagen. Når sagsbehandleren brugerspredehagl, er det typisk i sager, hvor de er i tvivl eller i sager, hvor de er utilfredsemed praktiserende læger. Det vil typisk være i sager med ”diffuse” diagnoser eller i demeget komplicerede sager.”Der indkaldes ny lægeerklæring for en second opinion, men jeg bliver ikke ved, tilman får den ønskede erklæring. Det vil ofte være i de psykiske lidelser eller socialsagervedrørende ”modesygdomme”, at der er dette behov.””Kommunen bruger ikke i særligt stort omfang speciallægeerklæringer, men henterhyppigere oplysninger fra praktiserende lægers journaloplysninger. Kommunen skalnemlig ikke udrede borgeren lægeligt, men der skal i stedet fokuseres på borgernesfunktionsevne – hvad kan borgeren? Det er langt mere relevant at se på borgeren ogbeskrive funktionsevnen. Det sker i kommunale afprøvningscentre i et samarbejdemellem lægekonsulenter og psykologer. Kommunen har i alt tilknyttet ni psykologertil at varetage disse opgaver. Kommunen tager ikke behandlingsansvaret på sig, menser alene på funktionsevnen. Det giver et godt samarbejde med praktiserende læger.2Kommunen har tidligere kørt et et årigt projekt med Mediconnect , men det er stoppet,2

Privat internetbaseret firma, hvor kommunerne kan abonnere på speciallæge og psykologerklæringer efterudbudsprincipper.

KAPITEL5

LÆGEKONSULENTERNES OPFATTELSE AF DERES ROLLE

da det er for dyrt, når man anvender så få speciallægeerklæringer, som vi gør her ikommunen.”

”Hvis der er uenighed om diagnosen, så inddrages flere undersøgelser ellererklæringer fra andre læger, men det hører til sjælenhederne. Jeg bruger speciallæger,som vi kender. Men det lægelige er ikke det væsentlige, det er arbejdsprøvninger, der erafgørende. Spørgsmålet om diagnose er udelukkende et akademisk problem.”

5.5Lægekonsulenternes bud på samarbejdets styrkerStyrker i samarbejdet mellem lægekonsulent og sagsbehandler er der allerede i detforegående givet flere eksempler på. Her præsenteres de eksempler, som lægekonsulenternehar oplyst om, direkte adspurgt. De dækker forskellige områder, og der fokuseres både påmetode, samarbejdsformer mv.”Flere lægekonsulenter er en styrke, da det giver et fagligt miljø, hvor man kan sparremed hinanden. Det betyder, at lægefagligheden kan beholdes intakt. Og man bliverbedre til at holde fast i sine lægelige synspunkter. Lægekonsulenter, som arbejderalene, risikere at blive fedtet for meget ind i det sociale og kan så have svært ved atskære igennem med sine lægefaglige synspunkter.””Kommunen opererer med en model, der kaldes ambulant afklaring, som anvendes isager, hvor man har brug for en fremskudt afklaring. Det vil sige i de tilfælde, hvorman ikke helt kan se, hvor sagen skal hen. Er det for eksempel pension eller måskerevalidering eller arbejde på normale vilkår? Ambulant afklaring er en 2 timerssamtale med borgeren, hvor der er lægekonsulent, psykolog og socialrådgiver til stede.De skriver hver deres faglige rapport, som ender ud i et tværfagligt produkt med enfælles vurdering.””En styrke i samarbejdet er nærhed i forhold til sagsbehandlerne. Det giver et bedretværfagligt samarbejde. Jo mere du er til stede, jo bedre fungerer samarbejdet.””Fleksibiliteten i samarbejdet er en styrke i forhold til sagsbehandlerens behov for, atde hurtigt kan komme videre med sagerne. Det betyder sammenholdt med en stabilsagsbehandler gruppe et effektivt og smidigt system, hvor man har sagerne i fokus. ””Sociallægernes styrker er, at de kan lave helhedsbilleder, hvor der ikke kun inddragesfysiske problemstillinger, men også andre forhold, der kan have betydning for sagen.Det kan for eksempel være alder, uddannelse, familieforhold, egne ønsker og

LÆGEKONSULENTERENES ROLLE I DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

eventuelle skånebehov. Det betyder nemlig lige så meget hvem lidelsen sidder på, somlidelsen i sig selv. Og vi kan pege på, hvad der er muligt.””Vores tværfaglige team giver mulighed for at have faglig sparring, og forankringen ien enhed skaber kontinuitet i samarbejdet, så der ikke pludselig opstår huller, hvis enlægekonsulent sygemeldes eller stopper.””Men også den direkte kontakt med sagsbehandlerne er en styrke i samarbejdet oggiver mulighed for oplæring af sagsbehandlerne. Den direkte kontakt er vigtig, for atdet fungerer i en stor kommune. Ellers kunne man ende med skriftlig kommunikation,som ikke er fleksibel nok.”

KAPITEL 6 BESKRIVELSE AF LÆGEKONSULENTENS ROLLE

6Beskrivelse aflægekonsulentens rolleLægekonsulentrollen har været indgående drøftet gennem årene. Debatten har primærtdrejet sig om lægekonsulentens kompetence, når der skal træffes en kommunal afgørelse(primært på førtidspensionsområdet). Desuden har debatten drejet sig om lægekonsulentensforhold til borgeren – at lægekonsulenten ikke er den behandlende læge og ikke må stilleborgeren i udsigt, at borgeren opfylder betingelserne for at modtage en bestemt ydelse.Endelig har de praktiserende lægers rolle ligeledes været inddraget i debatten.Ankestyrelsen vil i dette kapitel beskrive lægekonsulentens rolle i den beskæftigelsesrettedeindsats ud fra lovgivning, centralt fastsatte retningslinjer (vejledning), artikler, praksis mv. isager, der vedrører sygedagpenge, længerevarende kontanthjælp, revalidering og sager, derender med visitation til fleksjob eller førtidspension – En oversigt over det materiale, som erbenyttet som baggrundsmateriale til denne beskrivelse, fremgår af bilag 2.Denne undersøgelse har fokus på kommunernes anvendelse af lægekonsulenter. Beskrivelsenaf lægekonsulentens rolle vil derfor primært rette sig mod den kommunale sagsbehandling.Hovedresultater er, at beskrivelsen af lægekonsulenternes rolle viser, at der ikke findesspecielle, bindende regler om lægekonsulenters rolle i den kommunale sagsbehandling.Lægekonsulenterne er administrative medarbejdere i kommunerne og er som sådanneomfattet af de almindelige forvaltningsretlige love – forvaltningsloven, retssikkerhedslovenog offentlighedsloven. I praksis er det navnlig forvaltningslovens regler om inhabilitet, derhar betydning.Gældende lovgivning indeholder ikke hjemmel til at fastsætte bindende regler omlægekonsulenters deltagelse i den kommunale sagsbehandling. Ankestyrelsen har i enkelteafgørelser taget stilling til lægekonsulenters rolle i konkrete sager.

44 LÆGEKONSULENTERNES ROLLE I DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

6.1Hvad er en lægekonsulent?Lægekonsulenten er en administrativ medarbejder med lægefaglig viden, som kommunenbenytter i sin sagsbehandling. Baggrunden herfor er, at der i mange sager indgårlægelige/lægefaglige spørgsmål, som den kommunale sagsbehandler af gode grunde ikke harforudsætninger for at forstå eller tage stilling til. Kommunen inddrager derfor lægefagligekspertise i sagsbehandlingen af de konkrete sager.Tilsvarende kommunerne benytter blandt andet de sociale nævn og Ankestyrelsen ogsålægekonsulenter i sagsbehandlingen af konkrete sager. Ankestyrelsen har udarbejdet endetaljeret guide vedrørende lægekonsulenternes virksomhed, som omtales senere i kapitlet,jf. 6.2.5.Lægekonsulentens faglige baggrundKommunerne anvender typisk praktiserende læger eller speciallæger inden for relevantespecialer. Enkelte læger har specialiseret sig i arbejdet som lægekonsulent – nogle medbaggrund i lægespecialerne social- og arbejdsmedicin. Der stilles imidlertid hverken ilovgivning eller overenskomster krav om en særlig uddannelse til lægekonsulenter.OverenskomsterDen almindelige lægekonsulentfunktion er dækket af to overenskomster – overenskomstenmellem KL (Kommunernes Landsforening) og PLO (Praktiserende Lægers Organisation)vedrører ansættelser fra 3-14 timer ugentlig, og overenskomsten mellem KL og Foreningen afspeciallæger vedrører ansættelse fra 15-37 timer ugentlig.De to overenskomster har et enslydende protokollat om lægekonsulentens arbejdsområde,herunder rådgivningen i individuelle personsager, der beskrives sådan:”I sager med helbredsmæssige aspekter medvirker kommunallægen til, at de relevantehelbredsmæssige oplysninger foreligger. Kommunallægen kan endvidere inddrages i sagernesvurdering og bedømmelse. Denne rådgivning kan for eksempel omfatte dagpengespørgsmål,herunder § 28-aftaler og opfølgning i dagpengesager i henhold til dagpengelovens §§ 22-24,ansøgninger om førtidspension, revaliderings- og uddannelsessager, iværksættelse af størrehjælpeforanstaltninger i hjemmet, visitation til plejehjem og andre døgninstitutioner,daghjem og dagcentre, samt sager om hjælpemidler, boligindretning og særlig indretning afarbejdspladser til handicappede”.

KAPITEL 6 BESKRIVELSE AF LÆGEKONSULENTENS ROLLE

6.2Lægekonsulentens rolle i den beskæftigelsesrettede indsatsI dette afsnit vil lægekonsulentens rolle blive beskrevet ud fra følgende materiale:•Lovgivning og bekendtgørelser•Centralt fastsatte retningslinjer (vejledning) i forbindelse med tilkendelse afførtidspension og i forbindelse med arbejdsevnemetoden•Folketingspørgsmål mv.•Ankestyrelsens praksis•Ankestyrelsens lægeguide 2006Derudover vil reglerne for aktindsigt i lægejournaler og partshøring i forbindelse medlægekonsulentudtalelser blive omtalt.

6.2.1Lovgivning og bekendtgørelserDer findes ingen specielle, bindende regler om lægekonsulenters rolle i kommunerne, menlægekonsulenterne er som andre administrative medarbejdere omfattet af de almindeligeforvaltningsretlige love. Det vil sige forvaltningsloven, retssikkerhedsloven ogoffentlighedsloven.I praksis er det især reglerne om inhabilitet i forhold til borgerne i forvaltningslovens § 3, derhar betydning. Inhabilitet kan forårsages af økonomiske eller familiemæssige interesser,særlig interesse i en sag eller tidligere medvirken i sagen hos en anden myndighed.Endelig foreligger der efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, inhabilitet, hvis ”der i øvrigtforeligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendesupartiskhed”. Denne bestemmelse kan eventuelt få betydning, hvis der er direkte kontaktmellem borgeren og lægekonsulenten.Ankestyrelsen har taget stilling til spørgsmålet i enkelte afgørelser, se SM P-26-96, SM D-12-96og SM P-22-05, der er omtalt neden for under Ankestyrelsens praksis, jf. 6.2.4.I Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1127 af 25. november 2005 om retssikkerhed ogadministration på det sociale område er der fastsat regler om lægekonsulenters deltagelse isagsbehandlingen i Ankestyrelsen og i de sociale nævn - § 14, stk. 4, og §§ 23-28.

46 LÆGEKONSULENTERNES ROLLE I DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

Efter bekendtgørelsens § 26 må lægekonsulenterne ikke medvirke ved behandlingen af en sag,hvor den, som sagen vedrører, er behandlet på en sygehusafdeling, som konsulenten haransvaret for, selv om konsulenten ikke personligt har haft med behandlingen at gøre.Betydningen af habilitetsreglerne for lægekonsulenterne i Ankestyrelsen er beskrevetnedenfor under Ankestyrelsens Lægeguide.

6.2.2Centralt fastsatte retningslinjer (vejledning) i forbindelse med tilkendelse afførtidspensionFørtidspension - reglerne før 1. januar 2003Spørgsmålet om lægekonsulentens rolle har som nævnt i indledningen navnlig væretdiskuteret i relation til afgørelser om førtidspension.Socialministeriet udsendte den 28. januar 1998 sammen med Kommunernes Landsforeningen skrivelse om orientering om lægens opgaver i pensionssager. Skrivelsen var foranlediget afet forslag til folketingsbeslutning, fremsat i november 1997 om øget troværdighed oggennemsigtighed vedrørende lægekonsulenters virksomhed. (1997-98, 1. samling – B 60.)Forslaget blev henvist til behandling i Socialudvalget. Ministeriet fandt på grundlag afforslaget og den efterfølgende debat i pressen, at der var behov for at præcisere lægersopgaver i forbindelse med behandlingen af sager om førtidspension.Ifølge skrivelsen lå kompetencen til at træffe afgørelse om førtidspension efter dendagældende pensionslov hos pensionstilkendende myndigheder. Afgørelserne skulle træffesud fra en samlet vurdering af alle relevante oplysninger, det vil sige blandt andet oplysningerom de helbredsmæssige, sociale og arbejdsmarkedsmæssige forhold i sagen.Lægerne skulle efter pensionsloven hverken tage stilling til spørgsmålet om berettigelse tilpension eller pensionstype. Den kompetente myndighed forudsattes at sørge for, at de læger,der afgav erklæringer om ansøgeres ret til førtidspension, fik præciseret deres opgaver.Lægekonsulentens opgave i forbindelse med pensionsmyndighedens afgørelse i sager omførtidspension var alene at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægerserklæringer. Lægekonsulenterne skulle ikke træffe afgørelse og måtte ikke tilkendegiveselvstændige synspunkter om, hvorvidt ansøgeren samlet set opfyldte lovens betingelser for atfå førtidspension.I forlængelse af denne skrivelse blev der den 23. november 1998 udsendt en Fælleserklæringmellem Den almindelige Danske lægeforening og Socialministeriet om lægers opgaver iførtidspensionssager.

KAPITEL 6 BESKRIVELSE AF LÆGEKONSULENTENS ROLLE

Det fremgår af erklæringen, at•det er de sociale myndigheder (kommunen), der har kompetencen til at afgørespørgsmålet om tildeling af førtidspension•afgørelsen herom sker på grundlag af en samlet vurdering af relevante oplysninger,hvoraf lægelige oplysninger udgør en delmængde•det påhviler kommunen nøje at beskrive formålet, når man indhenter lægeligeoplysninger, så lægen kan indrette sin besvarelse i overensstemmelse hermed og medtagede oplysninger, der er relevante•lægen i relevant form kunne beskrive patientens funktionsniveau i forhold til eventuelleforeliggende sygdomme – herunder beskrive sygdomsreaktioner i forhold til forskelligearbejdsfunktioner•lægekonsulenten bistår kommunen i sagsbehandlingen herunder vejleder kommunenom, hvordan patientens helbredsmæssige situation bedst dokumenteres.Førtidspension og arbejdsevnemetoden - reglerne efter 1. januar 2003Folketinget vedtog i april 2001 en førtidspensionsreform samt en række lovændringer irelation til det rummelige arbejdsmarked. Det er centralt i reformen, at arbejdsevnemetodenbliver indført som grundlag for afgørelser om førtidspension, revalidering og fleksjob. Dennemetode kan også bruges i andre sager, hvor borgerens arbejdsevne er truet.Med indførelsen af arbejdsevnekriteriet i pensionslovgivningen og arbejdsevnemetoden får dehelbredsmæssige forhold en mindre fremtrædende betydning end efter tidligere gældenderegler for tilkendelse af førtidspension.Arbejdsevnen er defineret som evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles påarbejdsmarkedet for at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver medhenblik på at opnå indtægt til selvforsørgelse.Arbejdsevnemetoden skal sikre en systematisk beskrivelse og vurdering af arbejdsevnen samten styrkelse af borgerens retssikkerhed med henblik på at kunne foretage en socialfagligbeskrivelse, udvikling og vurdering af borgerens arbejdsevne.Den kommunale sagsbehandler skal sørge for, at der i samarbejde med borgeren bliverudarbejdet en ressourceprofil, der er bygget op af 12 elementer, hvoraf kun et element angår

48 LÆGEKONSULENTERNES ROLLE I DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

de helbredsmæssige forhold. Efter de nye regler skal der hovedsagelig lægges vægt på deressourcer, der er til stede hos borgeren og mulighederne for at videreudvikle disse, i stedetfor at fokusere på hvad borgeren ikke kan.De helbredsmæssige forhold vil derfor i fremtiden have en mindre fremtrædende betydningend efter de tidligere regler.Ovenstående er beskrevet i Arbejdsmarkedsstyrelsens informationspjece til læger omarbejdsevnemetoden. Desuden er samarbejdsrelationen mellem lægen og den kommunalesagsbehandler omtalt i pjecen. Det hedder i pjecen: ”De praktiserende læger og speciallægerskal i forbindelse med arbejdsevnemetoden foretage en individuel vurdering afdiagnosers/prognosers betydning for borgerens funktionsevne, herunderfunktionsbegrænsning og udviklingsmuligheder. Lægen skal indgå i dialog med borger ogsagsbehandler om helbredsforholdenes betydning for behandlingsmuligheder,funktionsbegrænsninger, skånebehov mv. De lægefaglige oplysninger om borgerenshelbredsforhold er dog kun et element blandt de øvrige social- og arbejdsmarkedsfagligefaktorer.”Socialministeriets skrivelse af 21. marts 2003 om orientering om lægers roller i sager om førtidspensionDen 21. marts 2003 udsendte Socialministeriet en ny skrivelse med orientering om lægersrolle i sager om førtidspension efter de nye regler om førtidspension.Det fremgår af skrivelsen, at kommunen efter reformen skal benytte arbejdsevnemetoden tiludvikling og vurdering af borgerens arbejdsevne i sager om revalidering, fleksjob ogførtidspension. Kernen i arbejdsevnemetoden er borgerens ressourceprofil. Det fremgår iøvrigt, at de tidligere nævnte retningslinjer ifølge skrivelse af 28. januar 1998 ikke er ændretmed reformen.Om lægekonsulenter hedder det i skrivelsen:”Lægekonsulenten er en administrativ medarbejder ansat af kommunen, som har til opgaveat bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser. Lægeattesterne isagen skal indeholde de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger. Hvis oplysningerne ikke ertilstrækkelige, har lægekonsulenten til opgave at pege på, hvilke oplysninger, der mangler.Lægekonsulentens opgave er ikke at indhente de manglende oplysninger eller efterprøveandre lægers oplysninger ved at undersøge borgeren selv. Lægekonsulenten kan også biståkommunen med at afdække eventuelle skånebehov, som der skal tages hensyn til vedborgerens eventuelle tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

KAPITEL 6 BESKRIVELSE AF LÆGEKONSULENTENS ROLLE

Lægekonsulenterne må ikke gennem deres arbejde have kendskab til den, som sagenvedrører. Hvis borgeren fx er patient i lægens private praksis, er lægekonsulenten inhabil isagen.”Socialministeriets bog Arbejdsevnemetode – metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevneI Socialministeriets bog Arbejdsevnemetode, udgivet i 2001 om Metode til beskrivelse,udvikling og vurdering af arbejdsevne, findes der anbefalinger for så vidt angår klarlæggelseaf borgerens helbredsmæssige forhold. Om samspil med lægekonsulenten hedder det:”I sager, hvor der indgår lægelige oplysninger, kan sagsbehandleren inddrage kommunenslægekonsulent løbende under sagsforløbet. Det kan være sager, hvor der skal ske enhelbredsmæssig afklaring af borgerens situation som led i en udviklingsproces, eller det kanvære sager, hvor der skal træffes afgørelse om borgerens forsørgelsesgrundlag.”Det gentages, at det er sagsbehandleren i kommunen, der har det samlede ansvar for sagen,og at lægekonsulenten kun er rådgivende. For at lægekonsulenten kan give en præcisvurdering af de helbredsmæssige forhold er det vigtigt, at sagsbehandleren formulererpræcist, hvilke problemstillinger sagsbehandleren ønsker vurderet. Der henvises til bogensafsnit 8.6 og 8.7.Socialministeriets vejledning om førtidspension efter 1. januar 2003I Socialministeriets vejledning om førtidspension (den nye ordning) er det helbredsmæssigeelement i ressourceprofilen beskrevet i pkt. 22 L:”Der skal beskrives de diagnosticerede fysiske og psykiske lidelser samt borgerens egenoplevelse af eget helbred. Det skal beskrives, om der foreligger dokumentation for fysisk ellerpsykisk sygdom, dvs. om der foreligger objektive fund ved den lægelige sygdomsbeskrivelse.Er der uoverensstemmelse mellem borgerens opfattelse af eget helbred og de lægelige fund,beskrives dette. I tilfælde af psykisk sygdom beskrives, om der er tale om en kronisk psykisksygdom. Helbredsforhold handler også om at belyse, om borgeren har et misbrug afrusmidler. Formålet er at beskrive, om der er behandlingsmuligheder, og hvilken betydningsygdommen har for evnen til at udføre arbejdsopgaver eller jobfunktioner – herunder omborgeren har et skånebehov som kan afhjælpes ved brug af hjælpemidler, mindre belastendearbejde eller lignende. Varigheden af et skånebehov skal også belyses.”Socialministeriet. vejledning om social pension fra 1998 indeholder også afsnit omlægekonsulenter. Vejledningen er under revision og vil blive udsendt i 1.halvår af 2007.

50 LÆGEKONSULENTERNES ROLLE I DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

6.2.3Folketingsspørgsmål mv.Spørgsmålet om lægekonsulenternes rolle har gentagne gange været rejst i Folketinget.Socialministeren har også under behandlingen af forslag til folketingsbeslutning B-57 isamlingen 2002-2003 besvaret et spørgsmål om hvilke faglige krav, der stilles tillægekonsulenter, Socialudvalget, B-57 – bilag 3.I svaret står der blandt andet, at lægekonsulenterne ansættes af kommunerne, der fastsætterde faglige krav til lægekonsulenten. Lægen er i denne forbindelse at betragte som andremedarbejdere i socialforvaltningen under ansvar over for kommunen. De faglige krav, derstilles til lægekonsulenten, vil afhænge af kommunens behov og hvilke opgaver,vedkommende skal varetage.Der har også været stillet spørgsmål om, hvorvidt det er muligt, at lægekonsulenterne bliveromfattet af de normale lægefaglige og lægeetiske regler. Socialministeren svarede – efterhøring af Indenrigs- og Sundhedsministeriet – at de normale lægefaglige og lægeetiske reglertager sigte på læger, der udøver lægegerning over for patienter. Lægekonsulenter har typiskikke kontakt med patienter og må opfattes som sagsbehandlere med særlig kompetence pålinje med andre sagsbehandlere med særlig fagkundskab, fx byggesagkyndige i byggesager(Socialudvalget, Alm. Del, spørgsmål 17, 2004-2005 (2. samling)).Derudover har Folketingets Socialudvalg afholdt en eksperthøring om lægekonsulenternesrolle den 3. maj 2005 på Christiansborg.

6.2.4Ankestyrelsens praksisDer findes kun enkelte offentliggjorte afgørelse, hvor Ankestyrelsen har udtalt sig omlægekonsulentens rolle i nedenstående afgørelser:SM D-28-05Sagen drejede sig om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. En lønmodtager havde væretsygemeldt fra ikke-rygbelastende arbejde på grund af rygsmerter fra juni 2004. Kommunenvurderede efter forelæggelse for sin lægekonsulent, at arbejde kunne genoptages fra den 1.november 2004.Ankestyrelsen bemærkede i afgørelsen, at der ikke fandtes bindende regler omlægekonsulenters opgaver.Det var kommunen, der efter dagpengeloven havde kompetence til at træffe afgørelse omuarbejdsdygtighed. Sagsbehandleren i kommunen havde pligt til at søge nødvendigrådgivning med henblik på, at kommunen kunne træffe en korrekt afgørelse. Det var derfor

KAPITEL 6 BESKRIVELSE AF LÆGEKONSULENTENS ROLLE

et led i kommunens sagsbehandling at få de lægelige forhold i sagen vurderet af enmedarbejder med lægefaglig sagkundskab.Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at kritisere kommunens lægekonsulents medvirken isagen.SM P-22-05Her var der tale om, at kommunens pensionsteam havde henvist ansøgeren til en samtalemed kommunens psykiatriske lægekonsulent.Ankestyrelsen bemærkede i afgørelsen, at kommunens brug af egen lægekonsulent til atforetage supplerende undersøgelser var egnet til at vække tvivl om, hvorvidt der forelåinhabilitet. Dette gjaldt uanset, at den psykiatriske lægekonsulent ikke havde fungeret somlægekonsulent i sagen forud for sin udtalelse, og uanset, at sagen senere var set af en andenlægekonsulent. Ankestyrelsen henviste til, at pensionsteamet havde ønsket udtalelsen påbaggrund af oplysninger fra egen læge.SM P-21-04Afgørelse om afslag på førtidspension blev kendt ugyldig, fordi kommunen havde begåetvæsentlige sagsbehandlingsfejl.Der blev ikke i forbindelse med ansøgers første møde i kommunen om pensionsansøgningentruffet afgørelse om behandling af sagen på det foreliggende grundlag. Ansøgeren var såledesikke blevet tilstrækkeligt vejledt og var ikke blevet indkaldt til møde i kommunen for atmedvirke til belysning og udarbejdelse af ressourceprofilen. Oplysninger fra et tidligerefleksjob var heller ikke indarbejdet i ressourceprofilen.Det var desuden en fejl, at kommunens lægekonsulent havde vurderet pensionsberettigelsen isin udtalelse til kommunen, idet lægen ikke havde kompetence hertil, men blot skullemedvirke vejledende vedrørende funktionsniveau, behandlingsmuligheder og skånebehov.P-26-96Her er samlet 5 afgørelser om lægekonsulenters inhabilitet i tilfælde, hvor de tidligere havdemedvirket i borgerens sag.SM D-12-96Dagpengeudvalget (nu Ankestyrelsen) bemærkede over for en kommune, at lønmodtagerensegen læge ikke måtte medvirke som kommunens lægekonsulent ved kommunens behandlingaf sagen, da han efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, var inhabil.

52 LÆGEKONSULENTERNES ROLLE I DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

6.2.5Ankestyrelsens lægeguide 2006Ankestyrelsen har udarbejdet en lægeguide, som indeholder en gennemgang aflægekonsulenternes forskellige arbejdsopgaver i styrelsen. Guiden giver endvidere vejledningtil lægekonsulenten om lovgivningen og mange af de spørgsmål, som melder sig i denløbende sagsbehandling, som for eksempel reglerne om aktindsigt og habilitet. Guiden ersenest revideret i 2006.Ankestyrelsen træffer afgørelser på et ankemøde, hvori der deltager en lægekonsulent, somikke har stemmeret. Som led i forberedelsen til mødet skal der udarbejdes en vejledendeskriftlig udtalelse fra en lægekonsulent om de lægelige spørgsmål i sagen. Sagsbehandlerenskal stille spørgsmålene til lægekonsulenten, således at det også fremgår hvilke bevisregler,der gælder.Lægekonsulenten skal angive, på hvilke lægelige akter udtalelsen er baseret, herunder særligthvilke objektive fund eller mangel på samme, der understøtter konsulentens vurdering. Detskal fremgå af udtalelsen, om der er overensstemmelse mellem objektive fund og subjektiveklager, og dette skal begrundes. Lægekonsulenten skal alene udtale sig om de lægeligeforhold, herunder efter anmodning fra sagsbehandleren om de helbredsmæssige forholdsbetydning for funktionsevnen.Det er forskelligt, hvilke lægelige vurderinger der er behov for i de enkelte typer af sager.I sager om dagpenge ved sygdom eller fødsel kan det dreje sig om spørgsmål om hel ellerdelvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Det kan også dreje sig om spørgsmål om, hvadder er relevant behandling eller optræning, og om de helbredsmæssige forhold har været tilhinder for deltagelse i hensigtsmæssige foranstaltninger. Andre eksempler kan værefraværsrisikoen i tilfælde af langvarig eller kronisk sygdom eller muligheden for raskmeldinginden for en vis periode, eller om der er tale om uhelbredelig sygdom. I sager om revalideringog fleksjob kan det være relevant at inddrage lægekonsulenten i vurderingen af borgerensfremtidsmuligheder på arbejdsmarkedet på baggrund af de helbredsmæssige forhold.For så vidt angår spørgsmålet om førtidspension efter de nye regler er der henvist til det ovenfor nævnte afsnit fra vejledningen om social pension. Tilsvarende retningslinjer kan anvendespå sager om førtidspension efter den gamle ordning.Om inhabilitet fremgår det i lægeguiden, at habilitetsreglerne betyder, at lægekonsulenterneikke må have deltaget i sagen i anden instans, eller have udfærdiget erklæringer vedrørendede involverede personer. Lægekonsulenten må heller ikke medvirke ved behandlingen af ensag, hvor borgeren er behandlet på en sygehusafdeling, som lægekonsulenten har det

KAPITEL 6 BESKRIVELSE AF LÆGEKONSULENTENS ROLLE

lægelige ansvar for, selv om lægekonsulenten ikke personligt har haft med behandlingen atgøre.Den omstændighed, at lægekonsulenten tidligere har medvirket hos en anden myndighedmed hensyn til en anden type sag eller har udstedt erklæring til brug for denne, medførersom udgangspunkt ikke inhabilitet. Det afgørende i dette tilfælde vil være, omlægekonsulenten skal forholde sig til vurderinger, som konsulenten tidligere har foretaget iforbindelse med en anden sag.At lægekonsulenten tidligere har haft sagen i Ankestyrelsen, herunder er fremkommet medrådgivning under sagsbehandlingen, medfører heller ikke, at lægekonsulenten er inhabil vedbehandling af sagen på ankemødet.

6.2.6Særligt om aktindsigt i lægekonsulentudtalelserDen, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af enforvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter (§ 9, stk.1 i forvaltningsloven). Efter samme lovs § 12, stk. 1, omfatter retten til aktindsigt ikke enmyndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses bl.a.dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug ved behandlingen af en sag ogbrevveksling mellem forskellige enheder inden for samme myndighed.Til svarende bestemmelser findes i lov om offentlighed i forvaltning.Så længe en lægekonsulents udtalelse ikke er kommet uden for den pågældende myndighedsområde, er der derfor tale om internt arbejdsmateriale, som der ikke kan kræves aktindsigt i.En forvaltningsmyndighed kan dog efter § 4, stk. 1, i offentlighedsloven (lov nr. 572 af 19.december 1985) give aktindsigt i videre omfang, medmindre andet følger af regler omtavshedspligt m.v.Ankestyrelsens praksisHvis der modtages anmodning om aktindsigt i lægekonsulentens udtalelse fra en part eller enpartsrepræsentant, imødekommes dette som hovedregel. Der foretages dog en konkretvurdering i den enkelte sag.Aktindsigt gives først efter sagens behandling i ankemøde og gælder kun udtalelser, derkunne være undtaget fra aktindsigt efter bestemmelserne om interne arbejdspapirer.Lægekonsulentens navn og speciale oplyses.

54 LÆGEKONSULENTERNES ROLLE I DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

6.2.7Særligt om partshøringEfter forvaltningslovens § 19, stk. 1, skal en myndighed foretage partshøring over væsentligenye, faktiske oplysninger, som er til skade for borgeren. Udtalelser fra kommunenslægekonsulent falder uden for denne bestemmelse, da udtalelsen er en del af den internesagsbehandling i kommunen.

BILAG 1

UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG METODE

Bilag 1Undersøgel-sens baggrund ogmetode1.1BaggrundSom led i regeringens handlingsplan ”Det gør vi ved sygefraværet” har en arbejdsgruppe hafttil opgave at drøfte lægekonsulentens rolle og at præcisere lægekonsulentens kompetence.I sin rapport påpegede arbejdsgruppen, at problemstillingen omkring lægekonsulentens rolleog kompetence ikke alene har betydning for sygedagpengesager og sager om førtidspension,men også for behandlingen af sager om kontanthjælp, revalidering, og fleksjob.I arbejdsgruppen blev det endvidere tilkendegivet, at der er behov for en yderligere afklaring,herunder for en eventuel nyvurdering af lægekonsulentens rolle i forhold til de gældenderetningslinjer, der er møntet på førtidspensionsområdet.Beskæftigelsesministeren besluttede derfor, at der skulle arbejdes videre medlægekonsulentens rolle i den beskæftigelsesrettede indsats. Samtidig blev det forudsat, at derså vidt muligt skulle ske en koordinering i forhold til førtidspensionsområdet.Også på førtidspensionsområdet har spørgsmålet om lægekonsulentens rolle givet anledningtil debat og har blandt andet affødt spørgsmål i Folketingets Socialudvalg. Som et resultatheraf har socialministeren meddelt Socialudvalget, at der vil blive igangsat en undersøgelse aflægekonsulentens rolle i førtidspensionssager, og at resultatet af undersøgelsen skal indgå iredegørelsen til Folketinget i 2006/2007 om udviklingen på det rummelige arbejdsmarked ogpå førtidspensionsområdet.1

Arbejdsgruppen om bedre lægeerklæringer mv. Opfølgning på regeringens handlingsplan ”Det gør vi vedsygefraværet”, Arbejdsmarkedsstyrelsen, august 2004

56 LÆGEKONSULENTERNES ROLLE I DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

Arbejdsmarkedsstyrelsen og Socialministeriet anmodede på denne baggrund Ankestyrelsenom at gennemføre en undersøgelse af lægekonsulentens sagsbehandling i denbeskæftigelsesrettede indsats. Hovedformålet med undersøgelsen er at afdække, hvordanlægekonsulenterne anvendes og indgår i den kommunale sagsbehandling i denbeskæftigelsesrettede indsats.Undersøgelsen skal således indgå i det videre arbejde med lægekonsulenternes rolle.

1.2MetodeUndersøgelsen indeholder følgende elementer:1.2.3.4.En spørgeskemaundersøgelse i 100 udvalgte kommunerKvalitative interviews af lægekonsulenter i 6 kommunerEn beskrivelse af lovgivning, retningslinjer, praksis mv. for lægekonsulentens arbejdeKonkrete eksempler på lægekonsulenternes rolle i den kommunale sagsbehandling.

SpørgeskemaundersøgelsenAnkestyrelsen udsendte i august 2006 et elektronisk spørgeskema til 100 udvalgtekommuner, som kommunerne skulle indberette elektronisk inden 5. september 2006.De 100 kommuner blev valgt ud fra geografisk placering og kommunestørrelse. Derudover erkommunerne valgt ud fra det kriterium, at store kommuner anses som relevante i forhold tilundersøgelsens fokus, nemlig lægekonsulentens rolle og den fremtidige kommunestørrelseefter januar 2007. Den manglende repræsentativitet betyder blandt andet, at der ikke kanopregnes til landstal på baggrund af undersøgelsens resultater.96 kommuner (96 procent) har besvaret spørgeskemaet. Alle kommuner har dog ikke svaretpå alle spørgsmål. Der har været en rykkerprocedure.Spørgeskemaet vedrørte spørgsmål om•Lægekonsulenternes ansættelsesforhold – herunder antal og omfang, tilknytning tilkommunen og faglige baggrund•Kommunernes brug af lægekonsulenter – herunder hvilke situationer ensagsbehandler anvender lægekonsulenten, hvilke opgaver lægekonsulenten har ogbarrierer for kommunernes anvendelse af lægekonsulenter i sagsbehandlingen•Samarbejdet mellem sagsbehandler, jobkonsulent og lægekonsulent•Retningslinjer og procedurer for lægekonsulentens arbejde•Ændringer i forbindelse med kommunalreformen

BILAG 1

UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG METODE

Med henblik på at afdække eventuelle forskelle i kommunernes anvendelse aflægekonsulenten i sagsbehandlingen har kommunerne skullet svare på flere af spørgsmålenesærskilt for hver af de 3 sagstyper, som undersøgelsen vedrører - nemlig•••SygedagpengeLængerevarende kontanthjælp, revalidering og sager, der ender med visitation tilfleksjobSager, der ender med en sag om førtidspension.

Sagsområderne i den anden gruppe - længerevarende kontanthjælp, revalidering og sager, derender med visitation til fleksjob - er undersøgt under et og beskrives således ikke særskilt iundersøgelsen.Sammenskrivningen af kommunernes svar på spørgeskemaet er suppleret med eksempler frainterviewene.InterviewsAnkestyrelsen har gennemført interviews af en lægekonsulent i 6 kommuner. De 6kommuner er primært udvalgt ud fra geografisk placering og ud fra, om kommunen har/ikkehar retningslinjer for sagsbehandlerens anvendelse af lægekonsulenten og retningslinjer forlægekonsulentens virke. Formålet med interviewene har været at afdække lægekonsulentensopfattelse af deres arbejdsfunktion og samarbejde med de kommunale sagsbehandlere.Der blev udarbejdet en interviewguide, som relaterede sig til følgende tre hovedområder ispørgeskemaet:•Kommunernes brug af lægekonsulenter•Samarbejdet mellem lægekonsulent, sagsbehandler og jobkonsulent•Retningslinjer og procedurer for lægekonsulenternes virke.Interviewene er anvendt til at kvalificere kommunernes svar på spørgeskemaet og indgår irapporten blandt andet som eksempler eller som uddybning af på svarene. Såvel deinterviewede lægekonsulenter som de 6 udvalgte kommuner er anonyme.Beskrivelse af lægekonsulentens rolleAnkestyrelsen har beskrevet lægekonsulentens rolle i sagsbehandlingen inden for denbeskæftigelsesrettede indsats ud fra gældende lovgivning, centralt fastsatte retningslinjer,Ankestyrelsens praksis mv. Det materiale, der har ligget til grund for Ankestyrelsensbeskrivelse fremgår af oversigten i bilag 2.

58 LÆGEKONSULENTERNES ROLLE I DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

Bilag 2Oversigt overbaggrundsmaterialeBaggrundsmateriale for Ankestyrelsens beskrivelse af lægekonsulenternes rolle(kapitel 6)1.Forvaltningsloven, lov nr. 571 af 19. december 19852.Lov om offentlighed i forvaltningen, lov nr. 572 af 19. december 19853.Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1127 af 25. november 2005 om retssikkerhed ogadministration på det sociale område4.Socialministeriets vejledning nr. 105 af 23. oktober 2002 om førtidspension fra den 1.januar 20035.Sociale Meddelelser: SM D-28-05, P-22-05, P-21-04, P-26-96 og D-12-966.Socialministeriets skrivelse nr. 13 af 28. januar 1998 om lægers opgaver i pensionssager7.Socialministeriets skrivelse nr. 60375 af 23. november 1998 om orientering om lægersopgaver i pensionssager8.Socialministeriets skrivelse nr. 9118 af 21. marts 2003 om lægers rolle i sager omførtidspension9.Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsevnemetode, Information til læger10.Socialministeriets bog Arbejdsevnemetode, 200111.Socialudvalget, B-57, bilag 3, samlingen 2002-2003, svar på spørgsmål 112.Socialudvalget, Alm. Del, svar på spørgsmål 17, 2004-2005 (2. samling)13.”Den kommunale lægekonsulent”, Schultz Lovinformation 02/200514.Ugeskrift for Læger 2. februar 2004, debatindlæg ved læge Jens Røhling Bang med svar fraSocialministeriet15.Tidsskriftet ”Lægekonsulenten” 25/49 juni 200516.Ankestyrelsens lægeguide 200617.Cand. jur. Jon Andersen i Tidsskriftet ”lægekonsulenten” 23/44 januar 2003

Bilag 3Indkaldelsesbrevtil kommunerne

Til chefen for afdelingen forBeskæftigelses- og arbejdsmarkedsforholdXx Kommune

Undersøgelse af lægekonsulenternes rolleArbejdsmarkedsstyrelsen og Socialministeriet har bedt Ankestyrelsen om atgennemføre en undersøgelse af lægekonsulenternes sagsbehandling i sager omsygedagpenge, længerevarende kontanthjælp, revalidering og sager, der ender medvisitation til fleksjob eller førtidspension.Ankestyrelsens undersøgelse skal dels danne baggrund for det videre arbejde i enarbejdsgruppe om lægekonsulentens rolle, der skal nedsættes i 2007, og dels indgå iredegørelsen til Folketinget i 2006/2007 om udviklingen på det rummeligearbejdsmarked og på førtidspensionsområdet.Ankestyrelsen anmoder hermed kommunen om at deltage i undersøgelsen.Deltagelse i undersøgelsen medfører, at kommunen senestden 5. september 2006skal besvare et spørgeskema elektronisk.Baggrunden for undersøgelsen:Som led i regeringens handlingsplan ”Det gør vi ved sygefraværet” har enarbejdsgruppe haft til opgave at drøfte lægekonsulentens rolle og at præciserelægekonsulentens kompetence.I sin rapport påpegede arbejdsgruppen, at problemstillingen omkringlægekonsulentens rolle og kompetence ikke alene har betydning forsygedagpengesager, men også for behandlingen af sager om revalidering, fleksjobog førtidspension.I arbejdsgruppen blev det endvidere tilkendegivet, at der er behov for en yderligereafklaring, herunder for en eventuel nyvurdering af lægekonsulentens rolle i forholdtil de gældende retningslinier, der er møntet på førtidspensionsområdet.

11.august 2006J.nr. 420-06

AnkestyrelsenAmaliegade 25Postboks 90801022 København KTel +45 3341 1200Fax +45 3341 1400[email protected]www.ast.dkEksp.tid:man-fre kl. 9.00-15.00

Beskæftigelsesministeren har derfor besluttet, at arbejdet med lægekonsulentensrolle i den arbejdsmarkedsrettede indsats skal fortsætte i en ny arbejdsgruppe primo2007.Det er samtidig forudsat, at der så vidt muligt skal ske en koordinering i forhold tilførtidspensionsområdet.Også på førtidspensionsområdet har spørgsmålet om lægekonsulentens rolle givetanledning til debat og har blandt andet affødt spørgsmål fra FolketingetsSocialudvalg. Som et resultat heraf har socialministeren meddelt socialudvalget, atder vil blive igangsat en undersøgelse af lægekonsulentens rolle iførtidspensionssager, og at resultatet af undersøgelsen skal indgå i redegørelsen tilFolketinget i 2006/2007 om udviklingen på det rummelige arbejdsmarked og påførtidspensionsområdet.IndberetningKommunen anmodes om at besvare spørgeskemaet via internettet. Skemaet ertilgængeligt fra den 14. august 2006 på adressenwww.ast.dkunder punktetIndberetning til undersøgelser/statistikker.Ved indberetning skal kommunen indtaste brugernavn og adgangskode, som for xxkommune er følgende:Brugernavn:Adgangskode:Herefter vælges det skema, der hedder ”Undersøgelse af lægekonsulenternes rolle”.Tryk på knappen ”Ny registrering”, hvorefter selve spørgeskemaet åbnes. Som detførste vil man blive bedt om at indtaste ”Identifikation”. Her kan kommunen selvfrit vælge skemaets identifikation.Der skal kun indtastes et skema pr. kommune.Vi beder kommunen om at kvittere for modtagelsen af denne mail ved at oplysenavn, mailadresse samt telefonnummer på den kontaktperson, som Ankestyrelsenkan henvende sig til, hvis der er behov for yderligere oplysninger. Oplysningernekan mailes til[email protected]Ankestyrelsen skal for en god ordens skyld henlede kommunernes opmærksomhedpå retssikkerhedslovens § 82, hvorefter kommunerne er forpligtet til at tilvejebringeog indsende statistiske oplysninger m.v., som socialministeren ogbeskæftigelsesministeren anmoder om.

Eventuelle spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til Kirsten Sørensen på 33411517 eller Birgitte Lippmann på 33411333. E-mail [email protected]

Med venlig hilsenBirgitte Lippmann

Bilag 4Spørgeskema tilkommunerne

Spørgeskema til undersøgelse om lægekonsulenternes rolle i sager, dervedrører sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, fleksjob ogførtidspension

Kommune:Kommunens telefonnummer:Kontaktperson:Kontaktpersons direkte tlf.nr.:Kontaktpersons e-mailadresse:

Tryk "OK" for at fortsætte

Spørgeskema til undersøgelse om lægekonsulenternes rolle i sager, dervedrører sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, fleksjob ogførtidspension

Lægekonsulenternes ansættelsesforhold

1. Hvor mange lægekonsulenter er tilknyttet kommunen(antal personer - ikke årsværk)Antal:

2. Hvordan er ansættelsesforholdene for de lægekonsulenter, der er tilknyttet kommunen?Angiv antal:1. Antal fastansatte i kommunen efter overenskomst pådeltid2. Antal fastansatte i kommunen efter overenskomst påfuldtid3. Antal tilknyttet kommunen på ad hoc basisVælg:4. Kommunen har en fast aftale med konsulentfirma,arbejdsmedicinsk klinik eller lignende5. Andre ansættelsesforholdHvis "Ja" i "5. Andre ansættelsesforhold" - angiv hvilkeVælgVælg

Tryk "OK" for at fortsætte

Spørgeskema til undersøgelse om lægekonsulenternes rolle i sager, dervedrører sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, fleksjob ogførtidspension

Lægekonsulenternes ansættelsesforhold

3. Hvordan er de fastansatte lægekonsulenter tilknyttet kommunen)(Marker eventuelt flere felter)cdefg1. Lægekonsulenterne indgår som en del af forvaltningencdefg2. Lægekonsulenterne er ansat som led i en flerkommunalordningcdefg3. Anden tilknytning

Hvis "3. Anden tilknytning"- angiv hvilken:

Tryk "OK" for at fortsætte

Spørgeskema til undersøgelse om lægekonsulenternes rolle i sager, dervedrører sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, fleksjob ogførtidspension

Lægekonsulenternes ansættelsesforhold

4. Hvor mange timer ugentlig anvender kommunen lægekonsulenter til de fem sagstyper -sygedagpenge, længerevarende kontanthjælp, revalidering og sager, der ender med fleksjob ellerførtidspension?(Marker ét felt pr. linie)1-10 timer1. Sygedagpenge2. Kontanthjælp, revalideringog fleksjob3. Førtidspensionjklmn1.jklmn1.jklmn1.

11-20 timerjklmn2.jklmn2.jklmn2.

> 20 timerjklmn3.jklmn3.jklmn3.

Ved ikkejklmn4.jklmn4.jklmn4.

5. Har kommunens lægekonsulenter forskellig faglig baggrund afhængig af de femsagstyper - sygedagpenge, længerevarende kontanthjælp, revalidering og sager, der endermed fleksjob eller førtidspension?

jklmn1. Jajklmn2. Nej

Tryk "OK" for at fortsætte

Spørgeskema til undersøgelse om lægekonsulenternes rolle i sager, dervedrører sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, fleksjob ogførtidspension

Lægekonsulenternes ansættelsesforhold

5a..

Hvis "Nej" i spørgsmål 5, hvilken faglig baggrund har de lægekonsulenter, der er tilknyttet de femsagstyper?(Marker eventuelt flere felter)1. Praktiserende læge2. Speciallæge:cdefg1.cdefg2a. Arbejdsmedicincdefg2b. Samfundsmedicincdefg2c. Psykiatricdefg2d. Ortopædisk kirugicdefg2e. Neurologicdefg2f. Reumatologicdefg2g. Andet speciale

Hvis "2g. Andet speciale" -hvilket speciale:3. Sociallæge:4. Anden faglig baggrund:Hvis "4. Anden fagligbaggrund" - hvilken:cdefg3.cdefg4.

Tryk "OK" for at fortsætte

Spørgeskema til undersøgelse om lægekonsulenternes rolle i sager, dervedrører sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, fleksjob ogførtidspension

Lægekonsulenternes ansættelsesforhold

5b..

Hvis "Ja" i spørgsmål 5, hvilken faglig baggrund har de lægekonsulenter, der er tilknyttet sager omsygedagpenge?(Marker eventuelt flere felter)1. Praktiserende læge2. Speciallæge:cdefg1.cdefg2a. Arbejdsmedicincdefg2b. Samfundsmedicincdefg2c. Psykiatricdefg2d. Ortopædisk kirugicdefg2e. Neurologicdefg2f. Reumatologicdefg2g. Andet speciale

Hvis "2g. Andet speciale" -hvilket speciale:3. Sociallæge:4. Anden faglig baggrund:Hvis "4. Anden fagligbaggrund" - hvilken:cdefg3.cdefg4.

Tryk "OK" for at fortsætte

Spørgeskema til undersøgelse om lægekonsulenternes rolle i sager, dervedrører sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, fleksjob ogførtidspension

Lægekonsulenternes ansættelsesforhold

5d..

Hvis "Ja" i spørgsmål 5, hvilken faglig baggrund har de lægekonsulenter, der er tilknyttet sager, derender på førtidspension?(Marker eventuelt flere felter)1. Praktiserende læge2. Speciallæge:cdefg1.cdefg2a. Arbejdsmedicincdefg2b. Samfundsmedicincdefg2c. Psykiatricdefg2d. Ortopædisk kirugicdefg2e. Neurologicdefg2f. Reumatologicdefg2g. Andet speciale

Hvis "2g. Andet speciale" -hvilket speciale:3. Sociallæge:4. Anden faglig baggrund:Hvis "4. Anden fagligbaggrund" - hvilken:cdefg3.cdefg4.

Tryk "OK" for at fortsætte

Spørgeskema til undersøgelse om lægekonsulenternes rolle i sager, dervedrører sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, fleksjob ogførtidspension

Lægekonsulenternes ansættelsesforhold

6.

Stiller kommunen krav om, at de lægekonsulenter, der er tilknyttet de fem sagstyper, skal have særligsocial- og/eller arbejdsmedicinsk uddannelse eller erfaring?1. Jajklmn1.

2. Nejjklmn2.

3. Ved ikkejklmn3.

7.

Tilbyder kommunen de lægekonsulenter, der er tilknyttet de fem sagstyper, efteruddannelse inden forsocial- og/eller arbejdsmedicinsk område eller arbejdsmarkedsområdet?(Marker ét felt pr. linie)1. Ja1. Social- og arbejdsmedicinsk uddannelse2. Kendskab til arbejdsmarkedetjklmn1.jklmn1.

2. Nejjklmn2.jklmn2.

3. Ved ikkejklmn3.jklmn3.

Tryk "OK" for at fortsætte

Spørgeskema til undersøgelse om lægekonsulenternes rolle i sager, dervedrører sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, fleksjob ogførtidspension

Kommunernes brug af lægekonsulenter

8a.

Hvor ofte udløser nedenstående situationer, at sagsbehandleren anvender lægekonsulenten i sagerom sygedagpenge?(Marker ét felt pr. linie)1. Altida. Usikkerhed om borgerens diagnosejklmn1.

2. Ofte

3. Sjældentjklmn3.

4. Aldrigjklmn4.

jklmn2.

b. Usikkerhed om sygdommens varighed

jklmn1.

jklmn2.

jklmn3.

jklmn4.

c. Usikkerhed om lægelige udtalelserd. Problemer med at vurdere borgerensarbejdsevnee. Overvejelser om tilbagevenden tilarbejdspladsenf. Borgere med kortvarige, ukompliceredesygeforløbg. Borger med længervarende sygdomh. Borgere med alvorlige lidelser, der giverrisiko for, at arbejdsevnen nedsættesi. Borgere med fysisk nedsat funktionsevnej. Borgere med psykisk nedsatfunktionsevnek. Borgere med særlige sociale problemer

jklmn1.

jklmn2.

jklmn3.

jklmn4.

jklmn1.

jklmn2.

jklmn3.

jklmn4.

jklmn1.

jklmn2.

jklmn3.

jklmn4.

jklmn1.

jklmn2.

jklmn3.

jklmn4.

jklmn1.

jklmn2.

jklmn3.

jklmn4.

jklmn1.

jklmn2.

jklmn3.

jklmn4.

jklmn1.

jklmn2.

jklmn3.

jklmn4.

jklmn1.

jklmn2.

jklmn3.

jklmn4.

jklmn1.

jklmn2.

jklmn3.

jklmn4.

l. Første kategorisering afsygedagpengesager

jklmn1.

jklmn2.

jklmn3.

jklmn4.

Tryk "OK" for at fortsætte

Spørgeskema til undersøgelse om lægekonsulenternes rolle i sager, dervedrører sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, fleksjob ogførtidspension

Kommunernes brug af lægekonsulenter

8c.

Hvor ofte udløser nedenstående situationer, at sagsbehandleren anvender lægekonsulenten i sager,der ender med en førtidspension?(Marker ét felt pr. linie)1. Altida. Usikkerhed om borgerens diagnosejklmn1.

2. Oftejklmn2.

3. Sjældentjklmn3.

4. Aldrigjklmn4.

b. Usikkerhed om sygdommens varighed

jklmn1.

jklmn2.

jklmn3.

jklmn4.

c. Usikkerhed om lægelige udtalelserd. Problemer med at vurdere borgerensarbejdsevnee. Borgere med kortvarige, ukompliceredesygeforløbf. Borger med længervarende sygdomg. Borgere med alvorlige lidelser, der giverrisiko for, at arbejdsevnen nedsættesh. Borgere med fysisk nedsat funktionsevnei. Borgere med psykisk nedsatfunktionsevnej. Borgere med særlige sociale problemer

jklmn1.

jklmn2.

jklmn3.

jklmn4.

jklmn1.

jklmn2.

jklmn3.

jklmn4.

jklmn1.

jklmn2.

jklmn3.

jklmn4.

jklmn1.

jklmn2.

jklmn3.

jklmn4.

jklmn1.

jklmn2.

jklmn3.

jklmn4.

jklmn1.

jklmn2.

jklmn3.

jklmn4.

jklmn1.

jklmn2.

jklmn3.

jklmn4.

jklmn1.

jklmn2.

jklmn3.

jklmn4.

Spørgeskema til undersøgelse om lægekonsulenternes rolle i sager, dervedrører sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, fleksjob ogførtidspension

Kommunernes brug af lægekonsulenter

9a.

Inddrager sagsbehandleren typisk lægekonsulenten til følgende opgaver i sygedagpengesager?(Marker ét felt pr. linie)1. Ja1. Bistå med klarlægning og forståelse afandre lægers udtalelse2. Vurdere om der skal indhentes yderligerelægelig dokumentation3. Vurdere borgerens helbredsforhold påbaggrund af de lægelige oplysninger -herunder diagnosetvivl4. Vurdere helbredsforholdenes betydningfor borgerens funktionsevne og skånebehovi forhold til arbejdsmarkedet på baggrund afde indhentede oplysninger5. Medvirke til at borger og arbejdspladsudvikler hensigtsmæssige strategier tilhåndtering af et givet helbredsproblem6. Koordinere mellem forvaltning,praktiserende læger, speciallæger,sygehuse, behandlingsinstitutioner mm.7. Indgå i dialog/samtale med borgeren8. Undervise, holde foredrag og/ellerdeltage i udvalgsarbejde på sagsområdet9. Vurdere om fuld eller delvisuarbejdsdygtighed10. Indgå i vurdering af forlængelse afdagpengeudbetalingen efter 52 uger11. Indgå i vurdering af grundlag for bortfaldaf sygedagpengejklmn1.jklmn1.

2. Nejjklmn2.jklmn2.

jklmn1.

jklmn2.

jklmn1.

jklmn2.

jklmn1.

jklmn2.

jklmn1.

jklmn2.

jklmn1.jklmn1.jklmn1.jklmn1.jklmn1.

jklmn2.jklmn2.jklmn2.jklmn2.jklmn2.

12. Indgå i vurdering af stationær tilstand13. Inddrages i overvejelser omtilbagevenden til arbejdspladsen14. Andre opgaverHvis"14. Andre opgaver" - angiv hvilke

jklmn1.jklmn1.jklmn1.

jklmn2.jklmn2.jklmn2.

Tryk "OK" for at fortsætte

Spørgeskema til undersøgelse om lægekonsulenternes rolle i sager, dervedrører sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, fleksjob ogførtidspension

Kommunernes brug af lægekonsulenter

9b.

Inddrager sagsbehandleren typisk lægekonsulenten til følgende opgaver i sager om længerevarendekontanthjælp, revalidering eller sager, der ender med fleksjob?(Marker ét felt pr. linie)1. Ja1. Bistå med klarlægning og forståelse afandre lægers udtalelse2. Vurdere om der skal indhentes yderligerelægelig dokumentation3. Vurdere borgerens helbredsforhold påbaggrund af de lægelige oplysninger -herunder diagnosetvivl4. Vurdere helbredsforholdenes betydningfor borgerens funktionsevne og skånebehovi forhold til arbejdsmarkedet på baggrund afde indhentede oplysninger5. Medvirke til at borger og arbejdspladsudvikler hensigtsmæssige strategier tilhåndtering af et givet helbredsproblem6. Koordinere mellem forvaltning,praktiserende læger, speciallæger,sygehuse, behandlingsinstitutioner mm.7. Indgå i dialog/samtale med borgeren8. Undervise, holde foredrag og/ellerdeltage i udvalgsarbejde på sagsområdet9. Andre opgaverHvis"9. Andre opgaver" - angiv hvilke:jklmn1.jklmn1.

2. Nejjklmn2.jklmn2.

jklmn1.

jklmn2.

jklmn1.

jklmn2.

jklmn1.

jklmn2.

jklmn1.

jklmn2.

jklmn1.jklmn1.jklmn1.

jklmn2.jklmn2.jklmn2.

Særligt for fleksjob:

10. Inddrages i opfølgningen af sagen nårborgeren er visiteret til eller er i fleksjob

jklmn1.

jklmn2.

Tryk "OK" for at fortsætte

Spørgeskema til undersøgelse om lægekonsulenternes rolle i sager, dervedrører sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, fleksjob ogførtidspension

Kommunernes brug af lægekonsulenter

9c.

Inddrager sagsbehandleren typisk lægekonsulenten til følgende opgaver i sager, der ender medførtidspension?(Marker ét felt pr. linie)1. Ja1. Bistå med klarlægning og forståelse afandre lægers udtalelse2. Vurdere om der skal indhentes yderligerelægelig dokumentation3. Vurdere borgerens helbredsforhold påbaggrund af de lægelige oplysninger -herunder diagnosetvivl4. Vurdere helbredsforholdenes betydningfor borgerens funktionsevne og skånebehovi forhold til arbejdsmarkedet på baggrund afde indhentede oplysninger5. Medvirke til at borger og arbejdspladsudvikler hensigtsmæssige strategier tilhåndtering af et givet helbredsproblem6. Koordinere mellem forvaltning,praktiserende læger, speciallæger,sygehuse, behandlingsinstitutioner mm.7. Indgå i dialog/samtale med borgeren8. Undervise, holde foredrag og/ellerdeltage i udvalgsarbejde på sagsområdet9. Andre opgaverHvis"9. Andre opgaver" - angiv hvilke:jklmn1.jklmn1.

2. Nejjklmn2.jklmn2.

jklmn1.

jklmn2.

jklmn1.

jklmn2.

jklmn1.

jklmn2.

jklmn1.

jklmn2.

jklmn1.jklmn1.jklmn1.

jklmn2.jklmn2.jklmn2.

Spørgeskema til undersøgelse om lægekonsulenternes rolle i sager, dervedrører sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, fleksjob ogførtidspension

Kommunernes brug af lægekonsulenter

10.

Oplever kommunen, at der er barrierer i forbindelse med anvendelsen af lægekonsulenter?1. Jajklmn1.

2. Nejjklmn2.

Tryk "OK" for at fortsætte

Spørgeskema til undersøgelse om lægekonsulenternes rolle i sager, dervedrører sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, fleksjob ogførtidspension

Kommunernes brug af lægekonsulenter

10a.

Hvis "Ja" i spørgsmål 10, hvilke barrierer oplever kommunen?(Markér eventuelt flere felter)cdefg1. Lægekonsulenten har ikke tilstrækkelig viden om social- ogarbejdsmedicincdefg2. Lægekonsulenten er ikke tilknyttet i tilstrækkelig antal timercdefg3. Lægekonsulenten kan ikke anvendes tilstrækkeligt i forhold til hvilkefunktioner, borgeren kan varetage på arbejdsmarkedetcdefg4. Lægekonsulenten har ikke tilstrækkelig kenskab til arbejdsmarkedetcdefg5. Dialogen er ikke hensigtsmæssig mellem lægekonsulenter ogpraktiserende læger/speciallægercdefg6. Dialogen er ikke hensigtsmæssig mellem lægekonsulenten og sygehusecdefg7. Der er ikke uhensugtsmæssige praktiske forhold og arbejdsgange iforbindelse med lægekonsulentencdefg8. Der mangler retningslinier i kommunen for, hvordan lægekonsulenten skalanvendescdefg9. Andre barierrer

Eventuellebenmærkninger:

Tryk "OK" for at fortsætte

Spørgeskema til undersøgelse om lægekonsulenternes rolle i sager, dervedrører sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, fleksjob ogførtidspension

Samarbejde mellem lægekonsulenten, sagsbehandler og jobkonsulent

11.

Hvordan foregår samarbejdet mellem lægekonsulent og sagsbehandler i de fem sagstyper?(Markér eventuelt flere felter pr. sagsområde)2. Kontanthjælp,revalidering ellerfleksjob3 Førtidspensioncdefg2.cdefg2.cdefg2.cdefg2.cdefg3.cdefg3.cdefg3.cdefg3.

1. Sygedagpenge1. Faste møder2. Ad hoc møder3. Skriftlig kontakt4. Telefonisk kontakt5. Andet - angiv:cdefg1.cdefg1.cdefg1.cdefg1.

Tryk "OK" for at fortsætte

Spørgeskema til undersøgelse om lægekonsulenternes rolle i sager, dervedrører sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, fleksjob ogførtidspension

Samarbejde mellem lægekonsulenten, sagsbehandler og jobkonsulent

12.

Hvordan foregår samarbejdet mellem lægekonsulent og jobkonsulent i de fem sagstyper?(Markér eventuelt flere felter pr. sagsområde)2. Kontanthjælp,revalidering ellerfleksjob3 Førtidspensioncdefg2.cdefg2.cdefg2.cdefg2.cdefg3.cdefg3.cdefg3.cdefg3.

1. Sygedagpenge1. Faste møder2. Ad hoc møder3. Skriftlig kontakt4. Telefonisk kontakt5. Andet - angiv:cdefg1.cdefg1.cdefg1.cdefg1.

Tryk "OK" for at fortsætte

Spørgeskema til undersøgelse om lægekonsulenternes rolle i sager, dervedrører sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, fleksjob ogførtidspension

Samarbejde mellem lægekonsulenten, sagsbehandler og jobkonsulent

13.

Hvordan foregår samarbejdet mellem lægekonsulent, sagsbehandler og jobkonsulent i de femsagstyper?(Markér eventuelt flere felter pr. sagsområde)2. Kontanthjælp,revalidering ellerfleksjob3 Førtidspensioncdefg2.cdefg2.cdefg2.cdefg2.cdefg3.cdefg3.cdefg3.cdefg3.

1. Sygedagpenge1. Faste møder2. Ad hoc møder3. Skriftlig kontakt4. Telefonisk kontakt5. Andet - angiv:cdefg1.cdefg1.cdefg1.cdefg1.

Tryk "OK" for at fortsætte

Spørgeskema til undersøgelse om lægekonsulenternes rolle i sager, dervedrører sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, fleksjob ogførtidspension

Samarbejde mellem lægekonsulenten, sagsbehandler og jobkonsulent

14.

Hvordan udtaler lægekonsulenten sig typisk i personsager i de fem sagstyper?(Markér eventuelt flere felter pr. sagsområde)2. Kontanthjælp,revalidering ellerfleksjob3 Førtidspensioncdefg2.cdefg2.cdefg2.cdefg2.cdefg3.cdefg3.cdefg3.cdefg3.

1. Sygedagpenge1. Faste møder2. Ad hoc møder3. Skriftlig kontakt4. Telefonisk kontakt5. Andet - angiv:cdefg1.cdefg1.cdefg1.cdefg1.

Tryk "OK" for at fortsætte

Spørgeskema til undersøgelse om lægekonsulenternes rolle i sager, dervedrører sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, fleksjob ogførtidspension

Retningslinier og procedurer for lægekonsulentens arbejde

15.

Har kommunen nedskrevet interne retningslinier for, hvordan sagsbehandleren skal anvendelægekonsulenten i de fem sagstyper?(Marker ét felt pr. linie)1. Ja1. Sygedagpenge2. Kontanthjælp, revalidering eller fleksjob3. Førtidspensionjklmn1.jklmn1.jklmn1.

2. Nejjklmn2.jklmn2.jklmn2.

16.

Har kommunen nedskrevet interne retningslinier for lægekonsulentens virke i de fem sagstyper?(Marker ét felt pr. linie)1. Ja1. Sygedagpenge2. Kontanthjælp, revalidering eller fleksjob3. Førtidspensionjklmn1.jklmn1.jklmn1.

2. Nejjklmn2.jklmn2.jklmn2.

Tryk "OK" for at fortsætte

Spørgeskema til undersøgelse om lægekonsulenternes rolle i sager, dervedrører sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, fleksjob ogførtidspension

Retningslinier og procedurer for lægekonsulentens arbejde

17.

Har kommunen nedskrevet interne retningslinier for aktindsigt i lægekonsulentens udtalelse i de femsagstyper?(Marker ét felt pr. linie)1. Ja1. Sygedagpenge2. Kontanthjælp, revalidering eller fleksjob3. Førtidspensionjklmn1.jklmn1.jklmn1.

2. Nejjklmn2.jklmn2.jklmn2.

18.

Giver kommunen borgeren aktindsigt i lægekonsulentens udtalelse i de fem sagstyper?(Marker ét felt pr. linie)1. Ja1. Sygedagpenge2. Kontanthjælp, revalidering eller fleksjob3. Førtidspensionjklmn1.jklmn1.jklmn1.

2. Nejjklmn2.jklmn2.jklmn2.

Tryk "OK" for at fortsætte

Spørgeskema til undersøgelse om lægekonsulenternes rolle i sager, dervedrører sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, fleksjob ogførtidspension

Retningslinier og procedurer for lægekonsulentens arbejde

19.

Har kommunen en fast stillingsbeskrivelse til lægekonsulenten, der blandt andet beskriverlægekonsulentens funktioner, i de fem sagstyper?(Marker ét felt pr. linie)1. Ja1. Sygedagpenge2. Kontanthjælp, revalidering eller fleksjob3. Førtidspensionjklmn1.jklmn1.jklmn1.

2. Nejjklmn2.jklmn2.jklmn2.

20.

Har kommunen standarder for, hvilke spørgsmål, der stilles til lægekonsulenten ved behandling af enpersonsag inden for de fem sagstyper?(Marker ét felt pr. linie)1. Ja1. Sygedagpenge2. Kontanthjælp, revalidering eller fleksjob3. Førtidspensionjklmn1.jklmn1.jklmn1.

2. Nejjklmn2.jklmn2.jklmn2.

3. Ved ikkejklmn3.jklmn3.jklmn3.

Tryk "OK" for at fortsætte

Spørgeskema til undersøgelse om lægekonsulenternes rolle i sager, dervedrører sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, fleksjob ogførtidspension

Retningslinier og procedurer for lægekonsulentens arbejde

21.

Informerer kommunen om lægekonsulentens rolle i sager inden for de fem sagstyper?(Markér eventuelt flere felter pr. sagsområde)2. Kontanthjælp,revalidering ellerfleksjob3 Førtidspensioncdefg2.cdefg2.cdefg2.cdefg2.cdefg2.cdefg3.cdefg3.cdefg3.cdefg3.cdefg3.

1. Sygedagpenge1. Ja, over for borgere der har en aktuel sag2. Ja, over for de lokale læger3. Ja, over for de lokale politikere4. Ja, kommunen informerer andre5. Nej, kommunen informerer ikkecdefg1.cdefg1.cdefg1.cdefg1.cdefg1.

Tryk "OK" for at fortsætte

Spørgeskema til undersøgelse om lægekonsulenternes rolle i sager, dervedrører sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, fleksjob ogførtidspension

Ændringer i forbindelse med kommunalreformen

22.

Har kommunen besluttet, planlagt eller gennemført, at der som led i kommunalreformens ikrafttræden1. januar 2007 skal ske ændringer i forhold til lægekonsulentens tilknytning til kommunen?(Markér eventuelt flere felter)jklmn1. Ja - besluttet/planlagt ændringerjklmn2. Ja - gennemført ændringerjklmn3. Nej - besluttet/planlagt, at lægekonsulentens tilknytning skal være uændretjklmn4. Nej - ikke overvejet eventuelle ændringer

Tryk "OK" for at fortsætte

Spørgeskema til undersøgelse om lægekonsulenternes rolle i sager, dervedrører sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, fleksjob ogførtidspension

Ændringer i forbindelse med kommunalreformen

23.

Hvis "Ja" i spørgsmåe 21 (besluttet/planlagt eller gennemført ændringer) - anfør den væsentligsteændring:

Tryk "OK" for at fortsætte

Spørgeskema til undersøgelse om lægekonsulenternes rolle i sager, dervedrører sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, fleksjob ogførtidspension

Har kommunen i øvrigt ideér til lægekonsulentens rolle i den beskæftihgelsesrettede indsats - anfør davenligst:

Tryk "OK" for at fortsætte