Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 339
Offentligt
Fysisk træning ogbotilbudAfrapportering af undersøgelse om fysisktræning for personer der bor i botilbud pga.et handicap
Maj 2011
IndholdsfortegnelseFORORD.................................................................................................................................................................... 2SAMMENFATNING................................................................................................................................................. 3FORMÅL OG METODE.......................................................................................................................................... 5FORMÅL OG MÅLGRUPPE.......................................................................................................................................... 5METODE OG DATAINDSAMLING................................................................................................................................ 5KORTLÆGNING AF TRÆNINGSINDSATSEN ................................................................................................. 7BOTILBUDENES STØRRELSE,SAMMENSÆTNING OG PERSONALE............................................................................... 7VARETAGELSE AF DEN FYSISKE TRÆNING................................................................................................................ 8VURDERING AF BORGERENS FYSISKE FUNKTIONSEVNE............................................................................................ 9DOKUMENTATION AF DEN FYSISKE TRÆNING......................................................................................................... 11KVALITETEN AF DEN FYSISKE TRÆNINGSINDSATS.................................................................................................. 14FAKTORER MED BETYDNING FOR TRÆNINGSINDSATSEN........................................................................................ 16FAKTORER MED MULIG RELEVANS FOR TRÆNINGSINDSATSEN...................................................... 18BOTILBUDETS STØRRELSE OG TILKNYTNING AF SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE................................................... 18TILKNYTNING AF FYSIOTERAPEUT OG VARETAGELSE AF TRÆNING/VURDERING AF FYSISK FUNKTIONSEVNE........ 18HANDLEPLANER SOM STYRINGSREDSKAB.............................................................................................................. 20SAMMENHÆNG MELLEM FAGGRUPPER OG OM BORGERNE FÅR DEN TRÆNING DE HAR BEHOV FOR......................... 21LOVGIVNING OG REGLER VEDR. TRÆNING OG VISITATION TIL TRÆNING ................................. 24§ 108BOTILBUD: HVAD ER ET§ 108BOTILBUD,OG HVEM VISITERER? .................................................................. 24HVAD ER MULIGHEDERNE FOR VISITATION TIL FYSISK TRÆNING? ......................................................................... 24TILBUD OM FYSISK TRÆNING EFTER SERVICELOVENS§ 86..................................................................................... 25TILBUD OM FYSISK TRÆNING EFTER SERVICELOVENS§ 85OG§ 102...................................................................... 26TILBUD OM TRÆNING EFTERSUNDHEDSLOVEN...................................................................................................... 26HVORNÅR HAR EN BORGER I§ 108BOTILBUD BEHOV FOR FYSISK TRÆNING? ........................................................ 27FORBEHOLD FOR METODE OG UNDERSØGELSENS RESULTATER .................................................... 29KONKLUSION OG ANBEFALINGER................................................................................................................ 31BILAG ...................................................................................................................................................................... 35SPØRGESKEMAET................................................................................................................................................... 35FØLGEBREV TIL SPØRGESKEMA.............................................................................................................................. 47
1
ForordDanske Handicaporganisationer har gennem flere år haft fokus på træning, genoptræning ogrehabilitering, bl.a. ved at lave undersøgelser af genoptræningsindsatsen i kommunerne og i forbindelsemed den nylige reform af den vederlagsfri fysioterapi for mennesker med handicap.Undervejs i dette arbejde har vi flere gange efterspurgt viden om træningsindsatsen for de ca. 17.000mennesker, der bor i botilbud pga. et handicap og har behov for træning – og hver gang udennævneværdigt resultat. Vi fandt ud af, at der ikke fandtes nogen samlet eller systematisk viden omtræningsindsatsen for denne gruppe borgere, herunder om de får den træning, de har behov for, oghvordan indsatsen evt. kan forbedres. Derfor besluttede vi at lave en spørgeskemaundersøgelse omfysisk træning for personer, der bor i botilbud, som I kan læse mere om i denne afrapportering.Ifølge Handicapkonventionens artikel 25, som Danmark ratificerede i 2009, har ”…personer medhandicap… ret til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand uden diskrimination på grund afhandicap.”Konventionen understreger samtidig, at staterne er forpligtede til at”… give personer medhandicap det samme udbud af sundhedsydelser og -ordninger af samme kvalitet og standard gratis ellertil en overkommelig pris, som gives til andre…”og til at ”…give de sundhedsydelser, som personer medhandicap specifikt har brug for på grund af deres handicap, herunder tidlig udredning og indgriben, hvordet er hensigtsmæssigt, samt tilbud med sigte på at minimere og forebygge yderligere handicap…”.Rapporten viser, at der på flere områder er et betydeligt rum for forbedring af træningsindsatsen forborgere, der bor i botilbud. Kort sagt får mange borgere ikke den træning, de har behov for. Dermedsvigter Danmark en stor gruppe borgere, der ikke altid er i stand til at råbe højest i medierne, og vikrænker borgernes rettigheder i Handicapkonventionen, der ellers én gang for alle forbyderdiskrimination af mennesker med handicap.Vi håber derfor, at rapporten bliver startskuddet til en bred drøftelse af den nødvendige forbedring afindsatsen. Undersøgelsen giver nogle indledende ideer og forslag til hvor og hvad, der skal forbedres.Der er dog fortsat et stort behov for, at kommuner, faggrupper, handicaporganisationer ogforskningsmiljøer går sammen om at drøfte problemerne og udvikle de nødvendige løsninger. Megettyder nemlig på, at den hidtidige praksis og de traditionelle organiseringsformer og metoder trænger tilen revision. Bolden er hermed givet op.Afslutningsvis vil vi gerne benytte lejligheden til at takke de mange botilbud, der har taget sig tid til atbesvare og returnere de mange spørgeskemaer. Vi vil også gerne takke for den faglige sparring, som vihar fået fra både faglige ressourcepersoner og handicaporganisationerne i forbindelse medudarbejdelsen af spørgeskemaet. Endelig vil vi også rette en stor tak til Danske Fysioterapeuter, der harydet økonomisk støtte til udsendelse og registrering af de mange spørgeskemaer.
Med venlig hilsen
Stig LangvadFormand for Danske Handicaporganisationer2
SammenfatningDenne rapport bygger på en undersøgelse af træningsindsatsen for mennesker, der bor i botilbud pågrund af en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Rapporten fokuserer på begrebet ’fysisktræning’, og der skelnes ikke mellem genoptræning, vedligeholdende træning eller såkaldt vederlagsfrifysioterapi. Rapporten har dermed ikke fokus på almindelig idræt og motion eller træning og udviklingaf kommunikative og kognitive færdigheder. I undersøgelsen har vi bedt de ansatte på botilbudene omat besvare spørgsmålene. Undersøgelsen viser dermed ikke noget om, hvordan borgerne selv ellerpårørende til borgerne oplever tilbudene om fysisk træning.Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse, og vi har henvendt os til alle botilbud i landet, hvor derbor personer med en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Dette gjaldt 565 botilbud, ogsvarprocenten var 52,8 %.Formålet med undersøgelsen har været at få mere viden om indsatsen, idet der hidtil kun har væretringe dokumentation af tilbudenes kvalitet og omfang. I undersøgelsen har vi derfor bl.a. spurgt ind tilbehovet for fysisk træning, hvilke tilbud om fysisk træning borgerne gør brug af samt rammerne forindsatsen.Undersøgelsen viser, at mange mennesker, der bor i botilbud, ikke får den fysiske træning, de harbehov for. På hvert tiende botilbud (9,4 %) får borgerne ‘næsten aldrig/på intet tidspunkt’ den træning,de har behov for, mens hele 31,7 % af botilbudene har svaret, at borgerne kun ‘indimellem’ får dentræning, de har behov for. Knap halvdelen (49,1 %) af botilbudene svarer, at borgerne ‘for det meste’får, hvad de har behov for.En vurdering af borgerens behov for fysisk træning forudsætter en vurdering af borgerens fysiskefunktionsevne. Undersøgelsen viser, at mange borgere ikke får foretaget en vurdering af deres fysiskefunktionsevne, og at den i så fald kun sjældent revideres. I 22,3 % af botilbudene får borgere med etvurderet træningsbehov ‘aldrig’ eller ‘næsten aldrig’ udarbejdet en skriftlig redegørelse af behovet.Besvarelserne viser endvidere, at selvom borgerne får lavet en skriftligt vurdering af behovet for fysisktræning, så bliver vurderingen revideret ‘sjældnere end 1 gang om året’ i 13,7 % af botilbudene. Hele41,4 % af botilbudene modtager ‘næsten aldrig’ eller ‘aldrig’ en skriftlig redegørelse af borgerens fysiskefunktionsevne fra den visiterende kommune, når en ny person flytter ind i botilbudet. Dette er på trodsaf, at kommunerne skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når der ydes hjælp til mennesker medbetydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (jf. § 141 stk. 2 Lov om social service).Undersøgelsen viser også, at når der sker en planlægning af den fysiske træningsindsats, tager den i64,4 % af botilbudene ‘i høj grad’ afsæt i den enkelte borgers forudsætninger. Dette sker kun i ‘nogen’eller ‘ringe’ grad i 34,7 % af botilbudene. I 43,4 % af botilbudene sker planlægningen aftræningsindsatsen blot i ‘nogen’ eller ‘ringe’ grad i samarbejde med borgeren. Tallene viser iforlængelse heraf, at i 94,6 % af botilbudene har borgerne mulighed for at frabede sig fysisk træning –hvilket der naturligvis skal være mulighed for.Undersøgelsen belyser derudover hvilke faggrupper, der er involverede i den fysiske træning, oghvorvidt den faglige personalesammensætning har en betydning for, om borgerne får den fysisketræning, de har behov for. Undersøgelsens resultater tyder på, at der er en sammenhæng mellem,hvorvidt en fysioterapeut henholdsvis foretager vurderingen af den fysiske funktionsevne og/ellervaretager træningen, og hvorvidt borgerne får den træning, de har behov for. Såfremt en fysioterapeuter involveret i enten vurderingen af behovet eller varetagelsen af selve træningen, øgessandsynligheden for, at borgerne får den træning, de har behov for. Det spiller tilsyneladende ingen3
rolle, om fysioterapeuten er fast tilknyttet eller ansat i botilbudet, eller om fysioterapeuten kommer fraeksempelvis kommunen eller egen praksis. Det afgørende synes at være, om der er fysioterapeutiskfaglighed involveret i træningen.Undersøgelsens deltagere blev desuden bedt om at vurdere, hvilke faktorer der har størst betydningfor, om borgerne får den træning, de har behov for. De blev her bedt om at prioritere syv muligefaktorer. Det viste sig, at henholdsvis personalemæssig normering, viden om udredning/behov og videnom planlægning/varetagelse af træningen blev vurderet som de vigtigste faktorer. Borgerens egenmotivation blev herudover hyppigt beskrevet som en vigtig barriere. Da de fleste af kategorierne blevprioriteret omtrent lige højt, er det nærliggende at konkludere, at der både er behov for mere viden ogflere ressourcer for at forbedre træningen.Undersøgelsen viser mulige tendenser og sammenhænge, men den giver ikke sikkerhed for årsagernehertil. Resultaterne skal derfor tolkes med forbehold herfor. Samlet set viser undersøgelsen dermedogså et stort behov for mere viden om kvaliteten i træningsindsatsen for mennesker, der bor i botilbud.Der efterlyses i den forbindelse især forskning og viden, der tager udgangspunkt i et borgerperspektivsamt sætter fokus på, hvordan personer, der bor i botilbud, kan få adgang til sundhedsvæsenets ydelserpå lige fod med alle andre – og bl.a. herigennem også få mulighed for at nyde den højst opnåeligesundhedstilstand.Med baggrund i undersøgelsens resultater afrundes rapporten med en række konkrete anbefalinger til,hvordan indsatsen kan forbedres.
4
Formål og metodeFormål og målgruppeFormålet med spørgeskemaundersøgelsen har været at få viden om tilbudene om fysisk træning formennesker, der bor i botilbud efter serviceloven eller almen boliglovgivning på grund af en betydelig ogvarigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.Undersøgelsens hypotese var, at de eksisterende tilbud om træning ikke altid imødekommer – elleromfatter – disse borgeres behov for træning, og at dette har sundhedsmæssige konsekvenser for denenkelte. Baggrunden for hypotesen var flere anekdotiske eksempler på, at de eksisterende tilbud omtræning var mangelfulde, bl.a. fordi der ofte ikke bliver foretaget en tilstrækkelig vurdering af borgernesfysiske funktionsevne og behov for træning.Herudover viser nyligt gennemførte undersøgelser fra Norge og Sverige, at mennesker medfunktionsnedsættelse oplever en generelt lavere sundhedsstatus sammenlignet med den øvrigebefolkning. Den lavere sundhedsstatus skyldes ikke kun borgernes funktionsnedsættelse, men også atmennesker med handicap er en socialt udsat gruppe, der derfor ofte er udsat for flere risikofaktorer ogsamtidig har ringere adgang til sundhedsvæsenets ydelser end resten af befolkningen. Derfor harmennesker med handicap i gennemsnit en ‘unødvendig’ lavere sundhedsstatus, som altså ligger udoverde direkte sundhedsmæssige problemer, der evt. måtte følge af selve funktionsnedsættelsen. Set idette lys er det derfor vigtigt at kortlægge behovet for og tilbudene om bl.a. fysisk træning, så vifremadrettet kan arbejde for at sikre lige adgang til sundhed og sundhedsydelser – også for menneskermed handicap.Målgruppen for undersøgelsen er voksne borgere, der bor i botilbud, og som forventes at kunne havebehov for fysisk træning. For at nå ud til målgruppen har vi brugt en række søgekriterier påtilbudsportalen.dk. Vi har bl.a. søgt efter botilbud med fokus på fysisk funktionsnedsættelse, herunderhørelse, mobilitet og syn, og psykisk funktionsnedsættelse, herunder intellektuel og kognitivforstyrrelse, som fx medfødt eller erhvervet hjerneskade og udviklingsforstyrrelser. Botilbud med fokuspå bl.a. sociale problemer samt midlertidige botilbud og plejehjem er ikke omfattet af undersøgelsen.
Metode og dataindsamlingForud for udarbejdelsen af spørgeskemaet blev der gennemført en litteratursøgning for at findedokumentation i form af tidligere undersøgelser og rapporter samt lovgivning og vejledninger, somarbejdet kunne tage udgangspunkt i. Herudover blev relevante faglige netværk, ressourcepersoner oghandicaporganisationer på området kontaktet og spurgt ind til hvilke områder og problemstillinger, detville være særligt relevant at fokusere på i en undersøgelse.Således er spørgsmålene udviklet med afsæt i den eksisterende viden om problemstillingerne påområdet samt gældende lovgivning og vejledninger, hvor vi især har fokuseret på Sundhedslovens ogServicelovens bestemmelser vedrørende genoptræning, træning og botilbud samt FN’sHandicapkonvention. Spørgsmålene fokuserer specifikt på træning rettet mod borgerens fysiskefunktionsevne uafhængigt af, om borgeren måtte have en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse.Botilbudene er derfor blevet bedt om ikke at forholde sig til træning og udvikling vedrørendekommunikative og kognitive færdigheder.Det første udkast til spørgeskemaet blev i efteråret 2009 elektronisk pilottestet på 40 tilfældigt udvalgteog anonyme botilbud. Pilotundersøgelsen blev brugt til validering af spørgeskemaet for at sikre, at5
spørgsmålene var klart forståelige, relevante og indholdsmæssigt dækkende. Herudover bekræftedetilbagemeldingerne fra de udvalgte botilbud behovet for en større, landsdækkende undersøgelse af, omborgere, der bor i botilbud, får den træning, de har behov for.Spørgeskemaerne i den landsdækkende undersøgelse var papirbaserede. Denne løsning blev valgt fremfor et elektronisk spørgeskema som i pilotundersøgelsen, fordi vi ikke havde e-mail adresser på allelandets botilbud. For at sikre, at alle botilbud modtog spørgeskemaet, valgte vi derfor en papirbaseretløsning.I foråret 2010 blev spørgeskemaerne med følgebrev sendt ud til i alt 565 botilbud efter Servicelovens §108 (spørgeskemaet er vedlagt som bilag), der blev bedt om at deltage i den anonyme undersøgelse. De565 botilbud blev identificeret gennemwww.tilbudsportalen.dk,hvor der blev søgt efter botilbud formennesker med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Spørgeskemaerne varstilet til afdelingslederen eller afdelingslederne i botilbudet ud fra en forventning om, atafdelingslederen typisk har et bredt overblik over træningsindsatsen for borgerne. Spørgeskemaernegav samtidig mulighed for, at en anden ansat i stedet kunne udfylde skemaet, hvis denne person havdebedre forudsætninger for det. Data i Tilbudsportalen var ofte forkerte (fx forkert adresse eller forkertangivelse af målgruppe), hvorfor botilbudene blev bedt om ikke at svare, hvis de vurderede, at de låudenfor målgruppen. Dermed er det udelukkende botilbud for undersøgelsens målgrupper, der hardeltaget i undersøgelsen.Tre uger efter udsending af de papirbaserede spørgeskemaer udsendte vi en elektronisk påmindelse tilde botilbud, der endnu ikke havde returneret et udfyldt spørgeskema. I de tilfælde, hvor oplysningerneom e-mail adresse fra Tilbudsportalen.dk viste sig ikke at være korrekte, forsøgte vi at finde den rigtigee-mail adresse på internettet. Tre uger efter den første påmindelse udsendte vi endnu en elektroniskpåmindelse. Herefter blev de botilbud, hvorfra spørgeskemaet var kommet retur med posten, og somheller ikke havde en fungerende e-mail adresse, slettet fra undersøgelsen, idet det blev antaget, at deikke havde modtaget spørgeskemaet. Efter en nærmere gennemgang af botilbudene via søgning påinternettet viste det sig, at 46 af de botilbud, som ikke havde svaret på skemaet, faldt uden formålgruppen. Disse blev derfor slettet fra undersøgelsen. Det drejede sig eksempelvis om plejehjem,højskoler, socialpædagogiske opholdsteder o.l., som tilsyneladende var forkert kategoriseret iTilbudsportalen.dk. Herudover meldte 47 botilbud selv tilbage, at de faldt udenfor målgruppen, hvorforde også blev slettet fra undersøgelsen.Af de 565 adspurgte botilbud viste det sig således, at 93 botilbud (46 + 47) faldt udenfor målgruppen,hvilket resulterede i 472 mulige respondenter. Af disse deltog 249 botilbud i undersøgelsen, mens 24botilbud meldte tilbage, at de ikke ønskede at deltage. Dette giver en samlet svarprocent på 52,8 %.Svarprocenten skal dog tages med et vist forbehold, idet det ikke er muligt at sige præcist, hvor mangebotilbud i målgruppen, der har modtaget spørgeskemaet. Det skyldes, som nævnt ovenfor, delsusikkerhed omkring oplysningerne på Tilbudsportalen.dk (blandt andet fejlagtig angivelse af målgruppesamt manglende opdatering omkring udvidelser, sammenlægninger eller lukninger af botilbud) og dels,at en del botilbud har kopieret og/eller videresendt skemaet til selvstændige ‘botilbud’ eller afdelinger ibotilbudet. Vi forventer dog, at disse usikkerheder er nogenlunde tilfældigt fordelte, så svarprocentenpå 52,8 % er troværdig og vurderes som tilstrækkelig til at give statistisk valide resultater.Indtastning af data og den statistiske databehandling er foregået i databehandlingsprogrammet SPSS.
6
Kortlægning af træningsindsatsenIndeværende kapitel består af en afrapportering af undersøgelsens resultater. Først præsenteresresultater, der giver en karakteristik af de botilbud, der har deltaget i undersøgelsen, herunderbotilbudenes størrelse, borgersammensætning og personalesammensætning. Herefter følger enbeskrivelse af, hvordan den fysiske træning bliver varetaget, hvordan borgernes fysiske funktionsevnebliver vurderet, og hvordan træningen dokumenteres.
Botilbudenes størrelse, sammensætning og personaleDer er stor variation i botilbudenes størrelse målt på antallet af borgere. I et enkelt botilbud bor der,ifølge besvarelsen, således kun én borger, mens der bor 90 borgere i det største botilbud iundersøgelsen. Fordelingen er angivet i tabel 1.Tabel 1: Antal borgere med bopæl på botilbudetAntal borgere1 - 10 borgereHyppighed68 botilbud
11 – 20 borgere 62 botilbud21-30 borgere31-91 borgere49 botilbud44 botilbud
Det enkelte botilbud kan være rettet mod flere målgrupper. Ved at koble besvarelserne medbotilbudenes egne angivelser af målgrupper Tilbudsportalen.dk ses det, at borgerne har såvel kognitive,fysiske som udviklingsmæssige funktionsnedsættelser. Eksempelvis angiver 41 botilbud viaTilbudsportalen.dk, at borgerne kan have en kognitiv, fysisk eller udviklingsmæssigfunktionsnedsættelse. Fordelingen fremgår af nedenstående tabel 2.Tabel 2: Botilbudenes sammensætning af målgrupperType af funktionsnedsættelse Hyppighed Hyppighed i %KognitivFysiskUdviklingKognitiv og fysiskKognitiv og udviklingFysisk og udviklingKognitiv, fysisk og udvikling722218701534129,4 %9,0 %7,3 %28,6 %6,1 %1,2 %16,7 %
Botilbudene kan have tilknyttet en lang række forskellige faggrupper. I spørgeskemaet omfatterbegrebet ‘tilknyttet’, at den enkelte faggruppe enten er ansat af botilbudet eller tilknyttet via en7
samarbejdsarbejdsaftale.I nedenstående tabel 3 præsenteres antallet af botilbud, der har tilknyttet enpågældende faggruppe.Tabel 3: Hvilke faggrupper er tilknyttet botilbudet?Antal botilbud Antal botilbud i %PædagogLægeFysioterapeutErgoterapeutSygeplejerskeFodterapeutMusikterapeutSocial- og sundhedsassistentSocial- og sundhedshjælperSygehjælperPlejehjemsassistentUfaglærtHandicapkonsulentUuddannet hjemmevejlederPsykiaterSocialrådgiver220247361573914116883630146621534896,1 %10,5 %31,9 %26,6 %24,9 %17,0 %6,1 %50,7 %38,4 %15,7 %13,1 %63,8 %2,6 %9,2 %23,1 %21,0 %
Det har været muligt at sætte mere end ét kryds.
Det fremgår af tabellen, at de fem hyppigst repræsenterede faggrupper er pædagog (96,1 %), ufaglært(63,8 %), social- og sundhedsassistent (50,7 %), social- og sundhedshjælper (38,4 %) og fysioterapeut(31,9 %).
Varetagelse af den fysiske træning217 botilbud har svaret på hvilke faglige personer, der typisk varetager den fysiske træning. Fordelingenfremgår af nedenstående tabel 4.Tabel 4:Hvilken faglig person varetager typisk den fysiske træning for borgeren?
Hyppighed Hyppighed i %PædagogFysioterapeut10813249,8 %60,8 %
8
ErgoterapeutUfaglærtAnden
293034
13,4 %13,8 %15,7 %
Det har været muligt at sætte mere end ét kryds
60,8 % af botilbudene har svaret, at en fysioterapeut typisk varetager den fysiske træning, 49,8 % harsvaret, at en pædagog typisk varetager træningen, og 13,4 % af botilbudene har svaret, at energoterapeut oftest varetager den fysiske træning. Fysioterapeuter og pædagoger er altså angivet somde to faggrupper, der oftest varetager den fysiske træning for borgeren.Det fremgår af tabel 5, at den fysiske træning oftest foregår som en integreret del af det daglige liv.Herefter følger træning i dagtilbud eller aktivitetstilbud, i et lokale i eller i forbindelse med botilbudet,hos privatpraktiserende fysioterapeuter, kommunens egne lokaler og andet sted.Tabel 5: I hvilke rammer foregår den fysiske træning?Hyppighed Hyppighed i % TotalKommunens egne lokalerHos privatpraktiserende fysioterapeuterEt lokale i – eller ifbm. BotilbudetIntegreret del af det daglige livDagtilbud eller aktivitetstilbudAndet stedDet har været muligt at sætte mere end ét kryds
419610412710929
18,3 %42,9 %46,4 %56,7 %48,7 %12,9 %
224224224224224224
Vurdering af borgerens fysiske funktionsevneInden en borger påbegynder fysisk træning, vil der i nogle tilfælde blive foretaget en vurdering afborgerens fysiske funktionsevne. For at undersøge omfanget og indholdet af disse vurderinger har vi iundersøgelsen spurgt ind til dette område.Tabel 6 viser, hvor ofte botilbudene modtager en skriftlig redegørelse af borgerens fysiskefunktionsevne fra den visiterende kommune, når en ny person flytter ind i botilbudet.Tabel 6: Hvor ofte modtages en skriftlig redegørelse af borgerens fysiske funktionsevne fra denvisiterende kommune, når en ny person flytter ind i botilbudet?Hyppighed Hyppighed i %For alle borgerneFor mere end 75 % af borgerneFor 50-75 % af borgerneFor færre end 50 % af borgerne7219102533,5 %8,8 %4,7 %11,6 %9
Næsten aldrig eller aldrigTotal
89215
41,4 %100 %
Det har kun været muligt at sætte ét kryds
Tabellen viser, at en stor del af botilbudene (41,4 %) næsten aldrig eller aldrig modtager en skriftligredegørelse fra kommunen, mens 11,6 % modtager en redegørelse for færre end 50 % af denytilflyttede borgere. En tredjedel af botilbudene (33,5 %) modtager altid en skriftlig redegørelse afborgerens fysiske funktionsevne fra den visiterende kommune. Selvom det er lovpligtigt forkommunerne at udarbejde en handleplan for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, erdet således langt fra alle botilbud, der modtager en handleplan fra den visiterende kommune. Iforlængelse heraf viser nedenstående tabel 7, at når der foretages en vurdering af den enkelte borgersfysiske funktionsevne, så foretages den oftest af personalet i botilbudet (77,8 %).Tabel 7: Hvem står oftest for, at der sker en vurdering af den enkelte borgers fysiske funktionsevne?Hyppighed Hyppighed i %Det gør vi i botilbudetSagsbehandler/myndighedsansvarlig i kommunenBorgeren får aldrig/næsten aldrig foretaget en vurderingAndenTotalDet har kun været muligt at sætte ét kryds
161162010207
77,8 %7,7 %9,7 %4,8 %100 %
Tabel 8 viser, at vurderingen af borgernes fysiske funktionsevne ofte foretages af enten en pædagog(59,2 %) eller af en fysioterapeut (42,2 %).Tabel 8: Hvilken faglig person foretager typisk vurderingen af borgerens fysiske funktionsevne?Hyppighed Hyppighed i % TotalEn fysioterapeutEn ergoterapeutEn lægeEn pædagogAnden9225371293542,2 %11,5 %17,0 %59,2 %16,1 %218218218218218
Det har været muligt at sætte mere end ét kryds.
Flere respondenter har svaret ’Fysioterapeut’ og tilføjet en kommentar om, at det sker ’efter henvisningfra læge eller pædagog’. Det kan således tyde på, at spørgsmålet i nogle tilfælde er blevet tolketanderledes end tilsigtet. Spørgsmålet er tænkt som en kortlægning af, hvem der foretagerden førstevurdering.Hvis det er fysioterapeuten, der foretager en vurdering efter henvisning fra pædagogen, erdet i realiteten pædagogen, der foretager en indledende vurdering af behovet for en udredning afborgerens fysiske funktionsevne. Pædagogen kommer på den måde til at fungere som en form for‘gate-keeper’ for hvilke borgere, der får vurderet sin fysiske funktionsevne med henblik på10
iværksættelse af et træningsforløb. I det lys kan andelen af pædagoger, der foretager den indledendevurdering være højere, mens andelen af vurderinger foretaget af fysioterapeuter og ergoterapeuter kanvære lavere.Udover hvem, der foretager vurderingen af den fysiske funktionsevne, er det også vigtigt, hvor oftevurderingen foretages, idet funktionsevnen udvikler sig over tid. Det vil således ofte være enforudsætning for kvalitetssikring af træningsindsatsen, at borgerens eksisterende funktionsevne ervurderet og dokumenteret.Det fremgår af tabel 9, at borgerne i hvert tiende botilbud ‘næsten aldrig/aldrig’ får vurderet deresfysiske funktionsevne, mens det i 12,8 % af botilbudende sker ’sjældnere end én gang om året’. Kun iknap en tredjedel af botilbudene bliver den fysiske funktionsevne vurderet ’min. én gang hvert halveår’.Tabel 9: Hvor ofte sker der en vurdering af den fysiske funktionsevne hos den enkelte borgerHvor ofte der sker en vurderingMin. Én gang hvert halve årÉn gang om åretSjældnere end én gang om åretNæsten aldrig/aldrigTotalHyppighed29,7 % (65)47,5 % (104)12,8 % (28)10,0 % (22)100 % (219)
Det har kun været muligt at sætte ét kryds
Dokumentation af den fysiske træningDe obligatoriske og individuelle handleplaner (jf. § 141 i Lov om social service) skal indgå som et led iopfyldelsen af Servicelovens bestemmelser om den særlige indsats, der skal ydes til mennesker medpsykisk eller fysisk funktionsnedsættelse. Handleplanen skal endvidere bidrage til at sikre enkoordineret indsats mellem blandt andet kommune og botilbud. Det er ikke klart defineret, hvad enindividuel handleplan konkret skal indeholde, når det omhandler en borger, der har behov for fysisktræning. Derfor spørger undersøgelsen ind til, i hvilket omfang borgeren får udarbejdet en skriftligredegørelse af behovet for fysisk træning til brug for det videre individuelle træningsforløb samtkarakteren heraf.Nedenstående tabel viser for hvor mange af borgerne, der udarbejdes en skriftlig redegørelse af denenkelte borgers behov for fysisk træning.Tabel 10: For hvor mange af borgerne i botilbudet udarbejdes der en skriftlig redegørelse af den enkeltesbehov for fysisk træning i en individuel handleplan?Hyppighed Hyppighed i %For alle borgere med behov for fysisk træningFor mere end 75 % af borgerne med behovFor 50-75 % af borgerne med behov108231449,1 %10,5 %6,4 %11
Hos færre end 50 % af borgerne med behovNæsten aldrig eller aldrigTotalDet har kun været muligt at sætte ét kryds
2649220
11,8 %22,3 %100 %
Tabel 10 viser, at for de borgere, der har behov for fysisk træning, bliver der i 22,3 % af botilbudene‘næsten aldrig’ eller ‘aldrig’ udarbejdet en skriftlig redegørelse af den enkeltes behov for fysisk træning.Kun i ca. halvdelen (49,1 %) af botilbudene udarbejdes en skriftlig redegørelse af den enkeltes behov forfysisk træning for de borgere, der forventes at have et behov for fysisk træning. Ved tolkning af dennetabel er det vigtigt at være opmærksom på, at botilbudenes besvarelser vil afhænge af, hvorvidtbehovet for træning er kendt. Hvis en borgers behov for fysisk træning ikke er vurderet og kendt, er detsåledes heller ikke muligt at svare retvisende på spørgsmålet.Undersøgelsen kommer endvidere ind på en række elementer, som de skriftlige redegørelser kanindeholde. Formålet hermed er at få en indsigt i, hvilke elementer der vægtes, når der udarbejdeshandleplaner. Dette fremgår af tabel 11.Tabel 11: Den individuelle plan for fysisk træning indeholder en beskrivelse af følgende elementer.HyppighedHyppighed i % TotalBorgerens funktionsevne på aktivitets- og deltagelsesniveauEt klart defineret formål med den fysiske træningOmfanget af den fysiske træningBorgerens træningsindsatsHvilken form for støtte, borgeren har behov forVarigheden af støttenHvilke hjælpemidler, borgeren har behov forHvilken behandling, borgeren har behov forDet har været muligt at sætte mere end ét kryds.
125116118651435913395
66,1 %61,1 %62,1 %34,2 %75,7 %31,1 %70,0 %50,0 %
189190190190189190190190
Tabellen viser, at hos 66,1 % af botilbudene indeholder handleplanen en beskrivelse af borgerensfunktionsevne på aktivitets- og deltagelsesniveau. Med aktivitets- og deltagelsesniveau tænker vi på deaktiviteter eller former for deltagelse, som beboeren er i stand til – evt. i begrænset omfang – at udføremed sit fysiske funktionsniveau. Tabellen viser også, at kun 61,1 % definerer et klart mål med denfysiske træning, og at blot 62,1 % beskriver omfanget af den fysiske træning.Spørgsmålet handlede om hvilke elementer, den skriftlige redegørelse af borgerens fysiskefunktionsevne indeholder, når der udarbejdes en sådan. Tabellen viser ikke den individuellesammensætning, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at procentsatserne ikke er højere. Derforkan det undre, hvad beskrivelsen så indeholder, hvis ikke det er ovenstående elementer, og hvordanden så kan fungere som et koordinerende redskab for den fysiske træning. En skriftlig redegørelse affysisk funktionsevne er blot et delelement i den obligatoriske handleplan. Derfor er det muligt, atmange har svaret på spørgsmålet, fordi de udarbejder de obligatoriske handleplaner uden dog at12
udarbejde en skriftlig redegørelse af fysisk funktionsevne. Dette kan bidrage til forklaringen af fundenesom præsenteret i tabel 11.Nedenstående tabel viser, hvor ofte der sker en revidering af den enkelte borgers skriftlige plan forfysisk træning i de obligatoriske handleplaner. Lovgivningen indeholder ikke krav til, hvor ofte planerneskal revideres. Det er blot angivet, at handleplanen skal bidrage til at sikre en koordineret indsats – ogsåmed behandlingssystemet. For at sikre en koordineret indsats, der tager afsæt i den eksisterendefunktionsevne, må det forventes at være nødvendigt med en revidering af en vis hyppighed. Påbaggrund af de tidligere lovpligtige kvalitetsstandarder på området samt diverse kommunalevejledninger er ’løbende vurdering’, ’min. én gang hvert halve år’ og ’en gang om året’ forekommendeanbefalinger. Derfor har vi inddelt tabel 12 på baggrund af disse anbefalinger.Tabel 12: Hvor ofte der sker en revidering af den enkelte borgers plan for fysisk træningHyppighed Hyppighed i %Min. én gang hvert halve årEn gang hvert halve årÉn gang om åretSjældnere end en gang om året3634982718,3 %17,3 %49,7 %13,7 %1,0 %100 %
Udarbejdes ved indflytning og revideres ikke2TotalDet har kun været muligt at sætte ét kryds
197
Flertallet af botilbudene (49,7 %) svarer, at borgernes plan blot bliver revideret én gang om året. Dettetal stemmer således overens med tabel 9, der viste, at der hos 47,5 % af botilbudene sker en vurderingaf den fysiske funktionsevne én gang om året. Igen er det muligt, at botilbudene har svaret på, hvorhyppigt de reviderer den obligatoriske handleplan, uden at denne nødvendigvis indeholder enbeskrivelse af borgerens fysiske funktionsevne.Som beskrevet er det hensigten, at handleplanen skal bidrage til at sikre koordinering af den særligeindsats blandt andet mellem kommune, botilbud og behandlingssystem. Derfor har vi i undersøgelsenogså spurgt ind til botilbudenes indtryk af, hvorvidt de obligatoriske handleplaner fungerer som dettiltænkte styringsredskab for den fysiske træningsindsats. Resultatet ses i tabel 13.Tabel 13: Vurdering af i hvilket omfang handleplanerne i det daglige arbejde fungerer som etstyringsredskab for den fysiske træningsindsats for den enkelte borgerHyppighed Hyppighed i %I høj gradI nogen gradI ringe gradOverhovedet ikkeVed ikke66973191330,6 %44,9 %14,4 %4,2 %6,0 %13
Total
216
100 %
Det har kun været muligt at sætte ét kryds
Tabellen viser, at 18,6 % af botilbudene finder, at handleplanerne kun ‘i ringe grad’ eller ‘overhovedetikke’ fungerer som styringsredskab for træningsindsatsen, mens 44,9 % af botilbudene finder, at de ‘inogen grad’ fungerer som styringsredskab.
Kvaliteten af den fysiske træningsindsatsSidst i spørgeskemaerne har vi stillet spørgsmål, der kan sige noget om kvaliteten i indsatsen. Vi harblandt andet spurgt ind til i hvilken grad, at planlægningen af den fysiske træning sker medudgangspunkt i den enkelte borgers eksisterende funktionsevne. Resultatet ses i nedenstående tabel14.Tabel 14: I hvilken grad sker planlægningen af den fysiske træning med udgangspunkt i den enkelteborgers eksisterende funktionsevneHyppighed Hyppighed i %I høj gradI nogen gradI ringe gradOverhovedet ikkeVed ikkeTotal12770136422057,7 %31,8 %5,9 %2,7 %1,8 %100 %
Det har kun været muligt at sætte ét kryds
Tabellen viser, at planlægningen af den fysiske træning hos 57,7 % af botilbudene ‘i høj grad’ sker medudgangspunkt i borgerens eksisterende funktionsevne, mens det hos 31,8 % blot sker ‘i nogen grad’. I8,6 % af botilbudene sker planlægning kun ‘i ringe grad’ eller ‘overhovedet ikke’ med udgangspunkt iden eksisterende funktionsevne. På samme måde viser nedenstående tabel 15, at planlægningen af denfysiske træning i 27,9 % af botilbudene kun i nogen grad tager afsæt i den enkelte borgersforudsætninger, mens det kun sker ‘i ringe grad’ i 6,8 % af besvarelserne.Tabel 15: I hvilket omfang tager planlægningen af den fysiske træning tager afsæt i den enkelte borgersforudsætninger. Med forudsætninger menes en inddragelse af den enkelte borgers hele livssituation ogikke blot fysisk funktionsevneHyppighed Hyppighed i %I høj gradI nogen gradI ringe gradOverhovedet ikkeVed ikke14161151164,4 %27,9 %6,8 %0,5 %0,5 %14
Total
219
100 %
Det har kun været muligt at sætte ét kryds
Nedenstående tabel 16 viser, at i 39,3 % af botilbudene sker planlægningen af den fysiske træning i‘nogen grad’ i samarbejde med borgeren, mens det hos 6,4 % kun sker i ‘i ringe grad’ eller ‘overhovedetikke’.Tabel 16: I hvilken grad sker planlægningen af den fysiske træning i samarbejde med borgerenHyppighed Hyppighed i %I høj gradI nogen gradI ringe gradOverhovedet ikkeVed ikkeTotal1188695121953,9 %39,3 %4,1 %2,3 %0,5 %100 %
Det har kun været muligt at sætte ét kryds
Det fremgår endvidere af tabel 17, at borgerne i langt de fleste botilbud (94,6 %) har mulighed for atfrasige sig træning, hvis de ikke ønsker det.Tabel 17: Har borgeren mulighed for at frabede sig fysisk træning, selvom det er vurderet, at han/hunhar behov for fysiske træning?Hyppighed Hyppighed i %JaNejTotal2101222294,6 %5,4 %100 %
For at få et billede af den generelle vurdering af træningsindsatsen er der også spurgt ind til, i hvilketomfang den enkelte borger får den fysiske træning, hun/han har behov for.Tabel 18: Vurdering af hvorvidt den enkelte borger i botilbudet får den fysiske træning, som han/hun harbehov forHyppighedAltidFor det mesteIndimellem9,8 % (22)49.1 % (110)31,7 % (71)
Næsten aldrig/på intet tidspunkt9,4 % (21)Total100 % (224)
Det har kun været muligt at sætte ét kryds
15
Det er bemærkelsesværdigt og bekymrende, at i hvert tiende botilbud (9,4 %) får borgerne ‘næstenaldrig/på intet tidspunkt’ den træning, de har behov for, mens hele 31,7 % af botilbudene har svaret, atborgerne kun ‘indimellem’ får den fysiske træning, de har behov for. 49,1 % af botilbudene svarer, atborgerne ‘for det meste’ får, hvad de har behov for. I blot 9,8 % af botilbudene får borgerne ’altid’ denfysiske træning, de har behov for.Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at besvarelserne kan dække over flere forskellige årsager til, atborgerne ikke altid får den træning, de har behov for. Det kan eksempelvis skyldes en utilstrækkeligudredning af borgerens behov for træning eller, at de kommunale træningstilbud ikke er tilgængeligefor de borgere, der bor i botilbud pga. et handicap. En mulig forklaring kan desuden være, at borgerneikke ønsker at tage imod de eksisterende tilbud, eksempelvis fordi de ikke er tilstrækkeligt målrettet desærlige behov hos denne gruppe.
Faktorer med betydning for træningsindsatsenFor at komme tættere på hvad der udgør de vigtigste barrierer for, at borgerne får den træning, de harbehov for, blev botilbudene også bedt om at tage stilling til en række faktorer, som vi havde enforventning om kunne have betydning for træningsindsatsen. Disse faktorer var ’økonomiskeressourcer’, ’viden om hvordan den rette træning planlægges og varetages løbende’, ’viden omudredning og behov for træning’, ’de rette socialpædagogiske værktøjer’, ’personalemæssig normering ibotilbudet’, tilstedeværelse af fysioterapeutisk og ergoterapeutisk personale’ og ’manglendeopmærksomhed på behov fra egen læge’. Respondenterne blev bedt om at vælge i prioriteretrækkefølge, hvilke der havde den største betydning for, om borgeren får den fysiske træning, som dehar behov for.I tabellen ses den prioriterede rækkefølge af faktorernes betydning for træningsindsatsen. Denne erfremkommet ved beregning af middelværdien, som er en form for gennemsnit af de angivne scores forde enkelte faktorer. På den måde tæller alle svar med, lige fra 1. til 7. prioritet, og det har ingenbetydning, hvor mange, der har svaret. Derfor er det også muligt at sammenligne tallene indbyrdes.Tabel 19: Hvilke faktorer der i botilbudene vurderes at have den største betydning for, om borgerne fården træning, som de har behov for.PrioritetAntal besvarelser Middelværdi1. Personalemæssig normering2. Viden om udredning og behov3. Viden om planlægning og varetagelse4. Økonomiske ressourcer5. Fysio- og ergoterapeutisk personale6. De rette socialpædagogiske værktøjer7. Opmærksomhed fra egen læge131121119121114115942,773,113,343,553,673,825,68
Det fremgår af tabellen, at de tre vigtigste faktorer for, om borgerne får den træning, de har behov for,er ’personalemæssige normering’, viden om udredning og behov’ og ’viden om planlægning afvaretagelse’. Middelværdierne er dog af nogenlunde samme størrelsesorden, og samtidig kan16
kategorierne rent indholdsmæssigt være svære at adskille fra hinanden. Derfor vurderer vi, at alle denævnte faktorer er vigtige, og at det kun er ’opmærksomhed fra egen læge’, der vurderes som mindrerelevant. Grundlæggende handler det altså om, at de rette værktøjer, viden og ressourcer skal være tilstede for, at borgerne kan få den træning, som de har behov for.I kommentarfeltet havde respondenterne desuden mulighed for at beskrive andre faktorer, som demente har betydning for, om borgeren får den nødvendige fysiske træning. Her handlede 18 af 32kommentarer om forhold relateret til borgerens egen motivation, ønsker, interesse og selvindsigt.Herudover handlede mange af kommentarerne også om personalets faglighed og kompetencer i forholdtil at varetage fysisk træning.I spørgeskemaet blev der også spurgt ind til lovgrundlaget for visitation til træning. Kun få botilbud harsvaret på hvilken lovparagraf, der anvendes i forbindelse med den fysiske træning. Ca. 25 % afbotilbudene angiver dog, at de visiterer til vederlagsfri fysioterapi.Endelig viser tabel 20 andelen, der har angivet, at der er egenbetaling for borgerne i forbindelse medderes fysiske træning.Tabel 20: Egenbetaling for borgerne i botilbudet i forbindelse med deres fysiske træningEgenbetaling HyppighedJaNejVed ikkeTotal35,5 % (78)59,5 % (131)5 % (11)100 % (220)
Det ses i tabellen, at i mere end en tredjedel (35,5 %) af botilbudene betaler borgerne selv for hele ellerdele af deres træning. Undersøgelsen giver ikke svar på præcist hvilke former for fysisk træning,borgerne selv betaler for. Den høje andel med egenbetaling kunne dog tyde på, at nogle borgere ikkehar adgang til de offentlige vederlagsfri tilbud om fysisk træning, selvom de egentligt er berettigede tildet.
17
Faktorer med mulig relevans for træningsindsatsenDette kapitel indeholder en analyse af de faktorer, der er belyst i undersøgelsen, og som tyder på athave relevans for træningsindsatsen. Ved at lave såkaldte krydstabeller og statistiske analyser påbesvarelserne er det muligt at sige noget om sammenhængen mellem forskellige spørgsmål. Deforskellige sammenhænge kan være med til at give en større forståelse for træningsindsatsen i dag, oghvordan den evt. kan forbedres.
Botilbudets størrelse og tilknytning af sundhedsfagligt personaleTabel 21 viser sammenhængen mellem botilbudets størrelse (målt ved antallet af borgere), og hvorvidtbotilbudene har tilknyttet en eller flere fysioterapeuter.Tabel 21: Sammenhæng mellem botilbudets størrelse og tilknytning af fysioterapeuterBotilbudets størrelse Fysioterapeuter er en faggruppe i botilbudet I alt1 til 10 borgere11 til 20 borgere21 til 30 borgere31 til 91 borgereTotalChi -test = 0,0232
23,5 % (16)22,6 % (14)38,8 % (19)45,5 5 (20)30,9 % (69)
68624944223
Tallene tyder på, at jo større botilbudet er (angivet ved antallet af borgere), jo større ersandsynligheden for, at botilbudet har tilknyttet én eller flere fysioterapeuter. Den samme tendens harvi ikke fundet for ergoterapeuter.
Tilknytning af fysioterapeut og varetagelse af træning/vurdering affysisk funktionsevneIkke overraskende er der en sammenhæng mellem tilknytningen af fysioterapeuter til botilbudet ogtendensen til, at den fysiske træning varetages af en fysioterapeut. Denne sammenhæng ses i tabel 22.Tabel 22: Sammenhæng mellem fysioterapeutisk tilknytning og varetagelse af træningFysioterapeut varetagertræningFysioterapeut +faggruppeFysioterapeut ¶faggruppe81,9 % (59)50,3 % (73)Fysioterapeut varetager ikketræning18,1 % (13)49,7 % (72)Total72145
I 81,9 % af de botilbud, der har en fysioterapeut tilknyttet, er det således også fysioterapeuten, dertypisk varetager træningen. Tallene viser imidlertid også, at ud af de 145 botilbud, der ikke har angivetfysioterapeuter som en tilknyttet faggruppe, varetages træningen alligevel typisk af en fysioterapeut på18
halvdelen af botilbudene (50,3 %). Resultaterne viser altså, at fysioterapeuter ikke behøver at væredirekte tilknyttet til det enkelte botilbud for at varetage den fysiske træning.Den samme tendens gør sig gældende i forhold til vurderingen af borgernes fysiske funktionsevne.Sammenhængen mellem fysioterapeutisk tilknytning, og hvorvidt en fysioterapeut foretagervurderingen, fremgår af tabel 23.Tabel 23: Sammenhæng mellem fysioterapeutisk tilknytning og vurdering af fysisk funktionsevneFysioterapeut foretagervurderingFysioterapeut +faggruppeFysioterapeut ¶faggruppe66,2 % (47)30,6 % (45)Fysioterapeut foretager ikkevurdering33,8 % (24)69,4 % (102)Total71147
Tabellen viser, at når botilbudene har en eller flere fysioterapeuter tilknyttet, foretager de også typiskvurderingen af behovet for fysisk træning (66,2 %). Tallene viser imidlertid, at det i 30,6 % afbotilbudene uden fast fysioterapeutisk tilknytning rent faktisk også er fysioterapeuter, der foretagervurderingen.Endelig ser der også ud til at være en vis sammenhæng mellem tilknytningen af fysioterapeuter somfaggruppe, og hvor ofte der sker henholdsvis en vurdering af borgerens fysiske funktionsevne og enrevidering af borgernes plan for fysisk træning. Dette ses af henholdsvis tabel 24 og tabel 25.Tabel 24: Sammenhæng mellem hvor ofte der sker en vurdering af borgerens fysiske funktionsevne, oghvorvidt en bestemt faggruppe er tilknyttetVurdering min. én gang hverthalve årFysioterapeut +faggruppeFysioterapeut ¶faggruppe37,5 % (27)25,9 % (38)Vurdering sjældnere end én ganghvert halve år62,5 % (45)74,1 % (109)Ialt72147
Tabel 25: sammenhæng mellem hvor ofte der sker en revidering af borgerens plan for fysisk træning, oghvorvidt fysioterapeuter er en tilknyttet faggruppeRevidering min. én ganghvert halve årFysioterapeut +faggruppeFysioterapeut ¶faggruppe46,3 % (31)30,0 % (39)Revidering sjældnereend én gang hvert halveår53,7 % (36)70,0 % (91)Total
67130
19
Tabel 24 viser, at såfremt fysioterapeuter er en tilknyttet faggruppe, er der 37,5 % sandsynlighed for, atder sker en vurdering min. én gang hvert halve år, mens denne sandsynlighed blot er 25,9 %, hvis derikke er fysioterapeuter tilknyttet botilbudet. En lignende tendens ses i tabel 25. Såfremt fysioterapeuterer en tilknyttet faggruppe, er der 46,3 % sandsynlighed for, at der sker en revidering af borgerens planfor fysisk træning min. én gang hvert halve år, mens sandsynligheden kun er 30 %, hvis der ikke erfysioterapeuter tilknyttet botilbudet.
Handleplaner som styringsredskabTallene tyder på, at de botilbud, der oftest reviderer borgernes planer for fysisk træning, også finderhandleplanerne mest anvendelige som styringsredskab i det daglige. Forklaringen kan være logisk ogikke videre overraskende: De botilbud, der jævnligt laver planer for borgernes træning, finder dem ogsåanvendelige. Denne tendens ses i tabel 26.Tabel 26: Sammenhæng mellem hvor hyppigt der sker en revidering og i hvilket omfang handleplanernefungerer som et styringsredskabI høj gradMin. én gang hvert halve årI nogen grad I ringe grad Overhovedet ikke5,8 % (4)18,1 % (23)1,4 % (1)4,7 % (6)
42,0 % (29) 47,8 % (33)
Sjældnere end én gang hvert halve år25,2 % (32) 46,5 % (59)
Tendensen er således, at hvis der udarbejdes en handleplan minimum én gang hvert halve år, så er derogså større sandsynlighed for, at den fungerer som et styringsredskab sammenlignet med, hvis denudarbejdes sjældnere end én gang hvert halve år.Tabel 27 viser, at de botilbud, hvor fysioterapeuter typisk varetager den fysiske træning, også typiskfinder handleplanerne anvendelige som styringsredskab.Tabel 27: sammenhæng mellem faggrupper der varetager den fysiske træning og i hvilket omfanghandleplanerne fungerer som et styringsredskabI høj gradI nogengrad40,0 % (52)I ringegrad11,5 %(15)20,8 %(16)Overhovedetikke3,8 % (5)
Fysioterapeut varetager typisk den fysisketræningFysioterapeut varetager ikke typisk denfysiske træning
38,5 %(50)18,2 %(14)
55,8 % (43)
2,6 % (2)
Tabellen viser, at blandt de botilbud, hvor en fysioterapeut typisk varetager træningen, svarer hele 38,5%, at handleplanen ‘i høj grad’ fungerer som styringsredskab. Modsat angiver blot 18,2 % dette svar,når det er en anden end fysioterapeuten, der typisk varetager den fysiske træning.Resultatet skal tages med det forbehold, at botilbudene kan have angivet mere end ét svar angåendehvem, der typisk varetager træningen, eksempelvis både pædagog, fysioterapeut og social- og20
sundhedshjælper. Tendensen kan også være udtryk for en tværfaglig indsats, hvilket synes at væretilfældet blandt flere svar. Det er ikke undersøgt nærmere, hvordan resultatet evt. kan være påvirket afen tværfaglig indsats.
Sammenhæng mellem faggrupper og om borgerne får den træning dehar behov forI det følgende har vi undersøgt sammenhængen mellem, hvorvidt borgeren får den fysiske træning, dehar behov for, og nedenstående 3 variable:Hvorvidt en bestemt faggruppe er tilknyttet botilbudetHvorvidt en bestemt faggruppe varetager den fysiske træningHvilken faggruppe der typisk foretager en vurdering af fysisk funktionsevne
Formålet har været at belyse faktorer, der kan være medstemmende for, om borgerne får den fysisketræning, de har behov for. Dette har vi søgt at belyse gennem såkaldte Chi2-tests på graden af statistiskusikkerhed på de parvise sammenhænge. Vi har anvendt et 5 % testniveau, hvilket er den normaltaccepterede usikkerhed. Den statistiske sikkerhed for, at der reelt er en sammenhæng mellem de tovariable er større, jo tættere signifikansniveauet er på nul. Hvis signifikansniveauet er større end 0,05,er der ikke tilstrækkeligt statistisk belæg for, at der er en sammenhæng, og jo mindre datagrundlageter, jo sværere er det også at opnå statistisk signifikans. Det betyder også, at hvis vi havde haft et størredatagrundlag, ville vi muligvis have observeret flere signifikante sammenhænge på det krævede 5 %testniveau.Vi har testet alle de mulige parvise sammenhænge, som vi havde en formodning om kunne have enbetydning for træningsindsatsen for mennesker, der bor i botilbud. I det følgende præsenterer vi kun desammenhænge, som viste signifikans ved den statistiske databehandling.Tabel 28 viser resultatet af Chi2-testen af, om der er en statistisk sammenhæng mellem, hvorvidtborgerne får den træning, de har behov for, og hvorvidt en bestemt faggruppe er tilknyttet botilbudet.Tabel 28: Sammenhæng mellem hvorvidt den enkelte borger får den fysiske træning, han/hun har behovfor, og hvorvidt en bestemt faggruppe er tilknyttet.FaggruppeChi2-test
Fysioterapeuter 0,814ErgoterapeutPædagogLæge0,4190,6140,886
Det fremgår af tabellen, at der ikke er nogen statistisk signifikante sammenhænge på det normaltkrævede 0,05 niveau. Der synes således ikke at være en sammenhæng mellem ansættelsesmæssigtilknytning af nogen bestemt faggruppe til botilbudet, og hvorvidt borgerne får den fysiske træning, dehar behov for. Tabel 29, tabel 30, tabel 31 og tabel 32 tyder på, at der snarere synes at være ensammenhæng mellem, hvorvidt borgerne får den træning, de har behov for, og hvilke faggrupper, derhenholdsvis varetager den fysiske træning og foretager vurderingen af den fysiske funktionsevne.21
Der synes således at være en tendens til, at involvering af en fysioterapeut i træningen øgersandsynligheden for, at borgeren får den træning, hun/han har behov for. Værdien er dog ikkesignifikant (0,063), hvilket ses i tabel 29. Den er dog så tæt på 5 % test-niveauet, at et størredatagrundlag formentlig ville have vist en statistisk signifikant sammenhæng. Denne forventningunderstøttes af, at fysioterapeutisk uddannelse og erfaringer giver faglig indsigt i og viden om netopfysisk træning og funktionsnedsættelse.Tabel 29: Sammenhæng mellem hvorvidt den enkelte borger får den fysisk træning, han/hun har behovfor, og hvorvidt en bestemt faggruppe varetager den fysiske træning.FaggruppeChi2-test
Fysioterapeut 0,063ErgoterapeutPædagog0,8800,725
I nedenstående tabel 30 ses sammenhængen mellem, hvorvidt en fysioterapeut varetager træningeneller ej, og hvorvidt borgeren som følge heraf vurderes at få den træning, som han/hun har behov. Detfremgår, at såfremt en fysioterapeut varetager den fysiske træning, er der større sandsynlighed for, atborgeren ’altid’ eller ’for det meste’ får den træning, denne har behov for, sammenlignet med, hvis enfysioterapeut ikke varetager den fysiske træning. Ligesådan er der større risiko for, at borgeren ikke fården nødvendige træning, såfremt det ikke er en fysioterapeut, der varetager den fysiske træning.Tabel 30: Sammenhæng mellem hvorvidt den enkelte borger får den fysiske træning, hun/han har behovfor, og om en fysioterapeut typisk varetager den fysiske træningAltidFor detmeste55,7 %(73)41,7 %(35)Indimellem Næsten aldrig/på intettidspunkt26,0 % (34)6,9 % (9)
Fysioterapeut varetager typisk denfysiske træningFysioterapeut er varetager ikke typiskden fysiske træning
11,5 %(15)7,1 %(6)
40,5 % (34)
10,7 % (9)
Som det fremgår af tabel 31, er der en statistisk signifikant sammenhæng mellem, om det er enfysioterapeut, der foretager en vurdering af fysisk funktionsevne, og om borgeren får den træning,hun/han har behov for. Essensen af denne sammenhæng er, at i de botilbud, hvor det oftest er enfysioterapeut, der foretager en vurdering af den fysiske funktionsevne, får borgerne oftere den fysisketræning, de har behov for. Denne positive sammenhæng mellem, om en fysioterapeut oftest foretagervurderingen, og hvorvidt borgeren får den træning, som han/hun har behov for, fremgår også af tabel32.Tabel 31: Sammenhæng mellem hvilken faggruppe der oftest foretager vurdering og om den enkelteborger får den fysiske træning, som han/hun har behov forFaggruppeChi2-test22
Fysioterapeuter 0,005ErgoterapeutPædagogLæge0,9590,0490,815
Tabel 32: Sammenhæng mellem om en fysioterapeut oftest foretager vurderingen, og hvorvidt borgerenfår den træning, som han/hun har behov for.AltidFor detmeste58,2 %(53)44,0 %(55)Indimellem Næsten aldrig/Påintet tidspunkt23,1 % (21)4,4 % (4)Total
Fysioterapeut foretageroftest vurderingenFysioterapeut foretager ikkevurderingen
14,3 %(13)6,4 %(8)
100 %(91)100 %(125)
36,8 % (46)
12,8 % (16)
Tallene tyder altså på, at hvis fysioterapeuter har ansvaret for vurdering af den fysisk funktionsevne, såøges sandsynligheden for, at borgerne enten ‘altid’ eller ‘for det meste’ får den træning, som de harbehov for. I tråd hermed er det oftere tilfældet, at borgeren blot ‘indimellem’ eller ‘næsten aldrig/påintet tidspunkt’ får den træning, de har behov for, hvis det oftest er en anden person endfysioterapeuten, der foretager vurderingen af den fysiske funktionsevne. I de botilbud, hvor det oftester en fysioterapeut, der foretager vurderingen, svarer 14,3 % og 58,2 %, at borgeren henholdsvis ‘altid’eller ‘for det meste’ får den træning, som han eller hun har behov for. Dette tal står i modsætning tilblot 50,4 % af de botilbud, hvor det er en anden faggruppe, der oftest foretager vurderingen.
23
Lovgivning og regler vedr. træning og visitation tiltræningUndersøgelsens resultater viser, at mange mennesker, der bor i botilbud på grund af et handicap, ikkefår den træning, de har behov for. Undersøgelsen viser også, at mange af landets botilbud enten ikke eropmærksomme på, eller har kendskab til, de forskellige muligheder for fysisk træning, som kan værerelevante for borgerne. Det er problematisk, fordi manglende kendskab kan være en barriere for, atborgerne får adgang til de tilbud, de har behov for. Dette kapitel beskriver derfor gældende lovgivning,der har relevans for fysisk træning for borgere, der bor i botilbud på grund af et handicap.
§ 108 botilbud: Hvad er et § 108 botilbud, og hvem visiterer?Undersøgelsens målgruppe er borgere, der bor i botilbud efter Servicelovens § 108. Boliger efter § 108omfatter boformer for personer med behov for et længerevarende boophold, og som på grund afbetydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for omfattende hjælp ialmindelige daglige funktioner, eller pleje, omsorg og behandling. Der er tale om et døgntilbud, hvilketvil sige, at der er personale døgnet rundt.Det er kommunen, der visiterer til længerevarende ophold efter § 108, og det er kommunensforpligtigelse at sørge for de fornødne tilbud ifm. længerevarende ophold til målgruppen for § 108botilbud. Når kommunen visiterer, skal der indgå en vurdering af, om tilbudet efter § 108 er enegnetoghensigtsmæssigforanstaltning for den pågældende. Der bør endvidere tages hensyn til beboerensfunktionsevne og behov for hjælp.
Hvad er mulighederne for visitation til fysisk træning?En borger med bopæl i et § 108 botilbud kan modtage fysisk træning efter både Sundhedsloven ogServiceloven. Denne undersøgelse handler om mennesker med varigt nedsat fysisk/psykiskfunktionsevne, og beskrivelsen vil derfor fokusere på lovgivning, der er særligt relevant i forbindelsemed fysisk træning for netop denne gruppe borgere. Serviceloven dækker borgerens ret til fysisktræning med sigte på at genoptræne eller vedligeholde fysisk funktionsevne. Sundhedsloven omfatterborgerens ret til fysisk træning, hvilket gælder reglerne om genoptræning efter udskrivning og reglerneom vederlagsfri fysioterapi. Fælles for de forskellige lovgivninger er, at de sikrer borgerens ret tilvederlagsfri fysisk træning.
Tilbud om fysisk træning efter Servicelovens § 83Kommunen er forpligtiget til at tilbyde personlig hjælp og pleje eller støtte til personer, som på grund afmidlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau ikke selv kan udføre disse opgaver.Det gælder også borgere, der bor i botilbud efter § 108. Det fremgår af ’Vejledning om personlig ogpraktisk hjælp, træning, forebyggelse mv.’, at formålet med hjælpen efter § 83 er, at den skal bidrage tilat afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. I afgørelser om tilbud omhjælp, skal der bl.a. også tages stilling til fysisk træning. Hjælpen skal gives og tilrettelægges i nærtsamarbejde med borgeren og støtte borgeren i at vedligeholde eller genvinde et fysisk eller psykiskfunktionsniveau. Det primære mål for indsatsen er, at borgeren sættes i stand til at klare sig selv ellerklare så mange opgaver som muligt.Er der tale om en varig nedsættelse af funktionsniveauet, og dermed et varigt behov for fysisk træning,kan der som udgangspunkt ikke opkræves betaling for hjælpen. Det samme gælder, hvis behovet forhjælp for en kortere periode justeres op eller ned på baggrund af en ændring i funktionsniveauet. Derkan kun opkræves betaling i det tilfælde, at en midlertidig forværring i funktionsniveauet med sikkerhed24
kan fastslås at være uden sammenhæng med den generelle svækkelse, som ligger til grund for denvarige hjælp.Servicelovens § 83 fastlægger altså kommunes forpligtigelse til at sikre borgere med midlertidig ellervarigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne den hjælp, som de behøver for at kunne blive i stand tilat klare sig selv så godt som muligt. Der er således tale om en generel forpligtigelse, som også omfattertilbud om fysisk træning. Det fremgår af lovgivningen, at tilbud om træning efter § 83 skal koordineresmed tilbud om træning efter § 86. Servicelovens § 86 omhandler kommunens forpligtigelse specifikt påtræningsområdet.
Tilbud om fysisk træning efter servicelovens § 86Servicelovens § 86 beskriver kommunens forpligtigelse til at tilvejebringe tilbud om:genoptræning med henblik på at afhjælpe fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom,der ikke behandles i tilknytning til sygehusindlæggelsehjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne (eller særlige sociale problemer) har behov herfor.
Tilbud om genoptræningDet fremgår af ’Vejledning om træning til voksne i kommunerne’, at genoptræning efter servicelovenomfatter målrettet træning, som har til formål, at borgeren opnår samme grad af, eller bedst mulig,funktionsevne som tidligere, og herunder træning i de færdigheder som borgeren har brug for medhenblik på at kunne udføre ‘hverdags-aktiviteter’. Genoptræning efter § 86 er tidsmæssigt afgrænset tilden periode, hvor det stadig er muligt at forbedre funktionsniveauet gennem yderligere træning.Derudover gives tilbudet med henblik på at undgå vedvarende eller yderligere svækkelse og for atforebygge, at der opstår behov for øget hjælp, eksempelvis i form af personlig og praktisk hjælp (§ 83).
Tilbud om vedligeholdende træningTilbud om vedligeholdende træning skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne. Tilbud gives til personer, som har behov for en individuel træningsindsats medhenblik på at kunne vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder. Målgruppen forvedligeholdelsestræning er alle personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ellersærlige sociale problemer vurderes at have behov herfor.Den grundlæggende forskel på genoptræning og vedligeholdende træning efter Serviceloven er, atgenoptræning er et midlertidigt tilbud om fysisk træning i den periode, hvor det stadig er muligt atforbedre fysisk funktionsevne gennem yderligere træning. Tilbud om vedligeholdende træning givesderimod, når det ikke længere er muligt at forbedre fysisk funktionsevne gennem yderligere træning.Således er genoptræning relevant, når borgeren oplever en midlertidig svækkelse i funktionsevnen.Vedligeholdelsestræning er relevant, når borgeren har behov for hjælp til at vedligeholde færdigheder.Derfor vil tilbud om vedligeholdende træning i de fleste tilfælde være relevante for mennesker, der bori botilbud pga. varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau.For både tilbud om genoptræning og tilbud om vedligeholdende træning gælder det somudgangspunkt, at en afgørelse om et kommunalt træningstilbud giver borgeren ret til et vederlagsfrittilbud om fysisk træning. Kommunens afgørelse om træning skal altid bero på en konkret individuelhelhedsvurdering af borgerens træningsbehov og indeholde en beskrivelse af, hvilken form forgenoptræning/vedligeholdelsestræning, der skal iværksættes. Derudover skal afgørelsen meddelesskriftligt og være ledsaget af en skriftlig begrundelse. Den skal desuden forholde sig konkret til, hvad25
formålet med træningsindsatsen er, samt hvad omfanget og indholdet af træningsindsatsen merekonkret skal være. Der er ikke krav om en lægefaglig vurdering af behovet for genoptræning efterServiceloven. Det vil dog ofte være den praktiserende læge eller personalet, der konstaterer et behovfor træning. I forhold til vedligeholdelsestræning, vil det ofte være personalet, der bliver opmærksompå ændringer i funktionsniveauet, som kan føre til en afgørelse om genoptræning.
Tilbud om fysisk træning efter servicelovens § 85 og § 102Når det ikke er relevant at visitere borgeren til fysisk træning efter Servicelovens § 83 og § 86, kanServicelovens § 85 og § 102 i nogle tilfælde finde anvendelse.
Tilbud efter Servicelovens § 85Det fremgår af Servicelovens § 85, at kommunen skal give tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samtoptræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelignedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. § 85 retter sig særligt mod voksne med betydelig og varigtnedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for et rehabiliteringsforløb af længere varighedog ofte i forskellige faser.
Tilbud efter Servicelovens § 102Tilbud på baggrund af Servicelovens § 102 omfatter tilbud af behandlingsmæssig karakter, når det ernødvendigt for at bevare eller forbedre borgerens fysiske eller psykiske funktionsevne, og når det ikkekan dækkes af anden lovgivning eller tilbydes i det sædvanlige behandlingssystem. Det kan eksempelvisskyldes, at borgeren har behov for en særlig indsats eller en særlig indretning af behandlingen i form afeksempelvis fysio - og ergoterapeutisk behandling.
Tilbud om træning efter SundhedslovenSundhedsloven beskriver flere forskellige former for træning. Der findes dels den såkaldtespecialiserede og ambulante genoptræning, som finder sted i sygehusregi i forbindelse med ensygehusbehandling. Herudover har patienter, der bliver udskrevet fra sygehusbehandling ifølgeSundhedslovens § 84, ret til en genoptræningsplan, der beskriver et evt. behov for genoptræning.Kommunerne er i Sundhedslovens § 140 forpligtiget til efterfølgende at levere den nødvendige træning.Endelig findes der også mulighed for såkaldt vederlagsfri fysioterapi, der beskrives mere detaljeret i detfølgende.
Tilbud om vederlagsfri fysioterapi efter sundhedslovens § 140Ifølge Sundhedslovens § 140a skal kommunen tilbyde vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut ipraksissektoren efter lægehenvisning. Kommunen kan også etablere tilbuddet på egne institutionereller ved indgåelse af aftaler med andre kommuner eller private institutioner. Formålet med indsatsener at give adgang til fysioterapi for at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forhaleforringelse af funktioner hos voksne og børn med et varigt fysisk handicap eller enfunktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom.Sundhedsstyrelsens vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi definerer den personkreds, der eromfattet af ordningen:Vederlagsfri fysioterapi til mennesker med svært fysisk handicap.Følgende henvisningskriterier skalvære opfyldt:
26
Man har et svært fysisk handicap. En person, som kan klare sig selv indendørs i 24 timer udenhjælp eller hjælpemidler til den daglige personlige livsførelse, har ikke et svært fysisk handicap.Tilstanden er varig. En tilstand defineres som varig, når der er udsigt til, at den vil vare mindst 5år.Man har en diagnose, som er omfattet af diagnoselisten.
Vederlagsfri fysioterapi til mennesker med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom.Følgende henvisningskriterier skal være opfyldt:Man har en funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom.Tilstanden er varig.Man har en diagnose, som på diagnoselisten er klassificeret som en progressiv sygdom.Diagnosen er stillet af en sygehusafdeling eller speciallæge i neurologi, reumatologi eller andetrelevant speciale.
Diagnoselisten kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Følgende hovedgrupper af diagnoser ogtilstande er omfattet af ordningen:medfødte eller arvelige sygdommeerhvervede neurologiske sygdommenedsat led og/eller muskelfunktion som følge af inflammatoriske gigtsygdommefysisk handicap som følge af ulykke (er ikke relevant for mennesker med funktionsnedsættelsesom følge af progressiv sygdom)
Sundhedsstyrelsens vejledning gør specifikt opmærksom på, at funktionsnedsættelse som følge afgenerel udviklingshæmning ikke er omfattet af ordningen. Det er i den forbindelse vigtigt atunderstrege, at personens boform naturligvis ikke er afgørende for, om vedkommende har ret tilvederlagsfri fysioterapi.Borgeren afholder selv udgifter til befordring til fysioterapi. Botilbudet afholder dog befordringsudgiftertil træning eller behandling efter servicelovens § 86 og § 102.
Hvornår har en borger i § 108 botilbud behov for fysisk træning?Kommunen har ansvaret for at foretage en vurdering af borgerens træningsbehov og for efterfølgendeat iværksætte et tilbud, hvis der er behov for det. Det kræver altså, at kommunenved,at der er etbehov.Personalet i botilbudet har den daglige kontakt til og dialog med borgerne og vil derfor også have godeforudsætninger for løbende at følge med i, om der sker ændringer i borgerens funktionsniveau, der kanhave betydning for den fysiske træning. I mange tilfælde kan borgerens støttepersoner, og herunderpersonalet på botilbudet, derfor spille en vigtig rolle for, om borgerne får adgang til de kommunaletræningstilbud.
§ 141 HandleplanerUdarbejdelse af handleplaner er et obligatorisk tilbud til borgerne og omfatter både mennesker medbetydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og mennesker med alvorlige sociale problemer. Nårder ydes hjælp til personer under 65 år med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skalkommunen således tilbyde at udarbejde en handleplan. Handleplanen skal angive formålet medindsatsen, hvilken indsats der er nødvendig for at nå formålet, den forventede varighed af indsatsen og27
andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidlerm.v. Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde medborgeren.Handleplaner vedrører den samlede sociale indsats for borgeren, herunder hvis borgeren har ettræningsbehov. Derfor omtales de også ’sociale handleplaner’. De pædagogiske planer, som gælder forindsatsen i forbindelse med selve botilbudet, kan ikke erstatte en handleplan efter § 141. Til gengældkan den evt. indgå som et delelement i § 141 handleplanen.Baggrunden for kravet om handleplaner er, at den skal udgøre en fælles plan for borgeren ogkommunen om indsatsen for den enkelte og derigennem danne rammen om en samarbejdsproces medborgeren: Den skal klargøre målet med indsatsen, medvirke til at sikre en sammenhængende oghelhedsorienteret indsats, tydeliggøre forpligtelsen for alle involverede personer, instanser ogforvaltningsgrene (botilbudsområdet, behandlingssystemet m.v.) samt styrke borgerens indflydelse påsagsbehandlingen.
28
Forbehold for metode og undersøgelsens resultaterFormålet med spørgeskemaundersøgelsen har været at tilvejebringe et systematisk, dækkende ogretvisende grundlag for vurdering af træningsindsatsen for personer, der bor i botilbud. Det erimidlertid nødvendigt at tage en række metodiske forbehold for de opnåede resultater.For det første er det vanskeligt at måle praksis på dette område ved hjælp af et spørgeskema. Ideelt seter hvert træningsforløb individuelt skræddersyet til den enkelte borgers ønsker, behov ogforudsætninger. Vi har imidlertid spurgt til respondenternes vurdering af dentypiskeforekomst. På denmåde kan gennemsnitsvurderingen i besvarelserne altså godt dække over en betydelig variation på deenkelte botilbud, hvilket igen giver en usikkerhed på resultaterne.For det andet har det været nødvendigt at afgrænse nogle af begreberne for at få respondenterne til atbesvare spørgeskemaerne. En af udfordringerne har således været, at den langt overvejende del afpersonalet har en pædagogisk og ikke en sundhedsfaglig baggrund og/eller tilgang og derfor ikkenødvendigvis kan forventes at kende til de mange forskellige ordninger og lovparagraffer påtræningsområdet. Dette bekræftes af, at kun få botilbud har svaret på hvilken lovparagraf, deranvendes i forbindelse med den fysiske træning, som borgerne i botilbudet modtager. For at kommeomkring denne problemstilling skelnes der i spørgeskemaet eksempelvis ikke mellem vederlagsfrifysioterapi, genoptræning og vedligeholdende træning, og botilbudene er blot blevet bedt om atforholde sig til begrebetfysisk træning.Denne afgrænsning giver imidlertid en risiko for, at noglerespondenter også har tænkt på almindelig motion og bevægelse, når de har udfyldt spørgeskemaerne.Undersøgelsen skal, for det tredje, ses som en indledende afdækning af området. På grund af denbegrænsede viden om området er det muligt, at vi har overset faktorer, der i praksis også har enbetydning for træningsindsats. Herudover skal resultaterne naturligvis tolkes med de sædvanligeforbehold for statistiske fejlslutninger. I afrapporteringen beskriver vi fx en række statistisk signifikantesammenhænge, der kan bruges til at tolke resultaterne. Strengt taget er sammenhængene imidlertidalene udtryk for statistiske sammenhænge i svarmønstrene og ikke nødvendigvis udtryk for en ‘virkelig’sammenhæng. Det skyldes, at de observerede sammenhænge kan være udtryk for en sammenhængmellem nogle helt andre variable, som vi ikke har spurgt ind til.Der skal også tages forbehold for undersøgelsens repræsentativitet. Næsten 50 % af de ellers formodetrelevante botilbud har ikke deltaget i undersøgelsen. Vi ved ikke, om særlige forhold gør sig gældendepå disse botilbud, som kan være med til at forklare, hvorfor de ikke har svaret. Baseret på flerekommentarer i besvarelserne, er der fx grund til at tro, at svarprocenten har været lavest blandt debotilbud, hvor der ikke er tilstrækkeligt fokus på borgernes behov for fysisk træning. Hvis det ertilfældet, vil det naturligvis påvirke resultaterne i en mere positiv retning. Det vil i så fald betyde, attræningsindsatsen for denne målgruppe er endnu mere mangelfuld, end det ellers nedtrykkendebillede, som rapporten tegner.Herudover er det vigtigt at nævne, at svarene afspejler en vurdering eller holdning hos den person, somhar udfyldt spørgeskemaet. I de fleste tilfælde er det formentligt lederen af botilbudet eller enafdelingsleder, der har besvaret spørgeskemaet. Resultaterne ville givetvis have været anderledes, hvisborgerne selv, evt. pårørende eller en terapeut havde udfyldt skemaerne. Rapporten viser dermed ogsået stort behov for kommende undersøgelser, der inddrager såvel borgernes som terapeutfagligeperspektiver.Undersøgelsens resultater skal altså tolkes med en hel række forbehold. Samlet set mener vi dog, atundersøgelsen giver et validt billede af tilbudene om fysisk træning for borgerne i landets botilbud.29
Resultaterne tegner således et billede af et område med betydeligt rum for forbedringer.Undersøgelsen giver imidlertid kun få svar på, hvordan problemerne bedst løses. Sammen med demetodologiske forbehold peger det på et stort behov for yderligere undersøgelser af området.
30
Konklusion og anbefalingerSom tidligere nævnt, ser vi denne undersøgelse som en indledende kortlægning af området. Vi håber,at resultaterne vil medføre en fremadrettet drøftelse af de beskrevne problemstillinger samt muligeløsninger herpå. I det følgende vil vi opsummere rapportens vigtigste konklusioner og komme med enrække konkrete anbefalinger til, hvordan indsatsen kan forbedres.
Konklusion 1: Borgere, der bor i botilbud, får ikke den fysiske træning,som de har behov for – og ret til.Næsten halvdelen af botilbudene angiver, at borgerne ikke får den fysiske træning, de har behov for.Dermed viser undersøgelsen, at de senere års store politiske fokus på genoptræning og vederlagsfrifysioterapi i vidt omfang er forbigået de borgere, der bor i botilbud pga. et handicap.Den manglende træning betyder først og fremmest ringere livskvalitet for borgerne. Dernæst kan denmanglende fysiske træning også være dårligt for kommunens økonomi. For de borgere, som ikke haradgang til genoptræning, vil deres fysiske funktionsevne forringes, og de vil i større grad have behov forpersonlig og praktisk hjælp til at klare hverdagens aktiviteter. Modsat må det forventes, at såfremt denrette træningsindsats tilbydes til dem, der har behov for det, vil den enkelte borger i højere grad bliveselvhjulpen og dermed have mindre behov for støtte, personlig og praktisk hjælp. Den rette indsats,som er tilpasset den enkelte borgers ønsker, forudsætninger og behov, kan derfor både være med til atgøre borgerne mere selvhjulpne, mindske uligheden i sundhed og gavne kommunens økonomi.I undersøgelsen angiver svarpersonerne, at personalemæssig normering i botilbudene udgør denstørste barriere for, om borgerne får den fysiske træning, som de har behov for. Det angiveseksempelvis, at normeringen kan være en barriere, hvis der ikke er personalemæssige ressourcer til atledsage borgeren til et kommunalt tilbud om træning hos en praktiserende fysioterapeut eller etkommunalt genoptræningscenter.Det er i den forbindelse helt afgørende at slå fast, at borgernes boform – og herunder normeringen påbotilbudene – aldrig må være afgørende for, om hun/han får adgang til de nødvendigesundhedsydelser. Institutionsbegrebet blev afskaffet helt tilbage i 1998 med Servicelovens indførelse.Det indebærer bl.a., at offentlige ydelser og borgernes bolig er adskilt i lovgivningen, som dermedselvfølgelig også skal være adskilt i praksis. Hjælpen skal derfor altid ydes på baggrund af en individuelbehovsvurdering og med respekt for den enkeltes selvbestemmelsesret. Det må aldrig være en del af en’institutionel pakkeløsning’. Er det tilfældet strider det både imod gældende lovgivning og er enkrænkelse af borgerens rettigheder, som de er beskrevet i Handicapkonventionens artikel 25 vedr.sundhed.DH anbefaler:At alle kommuner foretager en kritisk gennemgang af deres nuværende praksis og organisering forat sikre, at borgere, der bor i botilbud, også reelt har adgang til de træningstilbud, som de harbehov for – og ret til.At adgangen til sundhedsydelser, og herunder fysisk træning, aldrig må være afhængig af borgerensboform og personalenormering. Kommunerne har myndighedsansvaret for træningsområdet, ogdet er derfor kommunens ansvar – og ikke det enkelte botilbuds – at træningstilbudene også ertilgængelige for de borgere, der bor i botilbud, og har behov for træning.
31
Konklusion 2: Borgerne får ikke vurderet deres behov for fysisk træning,og i de tilfælde, hvor det sker, bliver behovene kun sjældent revurderetefterfølgende.Undersøgelsen viser, at mange borgere ikke får foretaget en vurdering af deres fysiske funktionsevne.Når en borger får foretaget en vurdering, er det endvidere sjældent, at denne revideres. Undersøgelsenviser også, at der i mange tilfælde ikke medfølger en skriftlig vurdering af borgerens fysiskefunktionsevne fra den visiterende kommune. Desuden er det ofte ansatte på botilbudene, der står forvurderingen af borgerens fysiske funktionsevne. Derudover er det langt fra i alle tilfælde, at derudarbejdes en skriftlig plan for den fysiske træningsindsats. Samlet set giver de ofte mangelfuldevurderinger af borgernes behov for træning ringe forudsætninger for en træningsindsats, der er rettetmod og tilpasset den enkelte borgers behov.DH anbefaler:At kommunerne lever op til deres myndighedsansvar på træningsområdet. Dettemyndighedsansvar gælder også overfor borgere, der bor i botilbud. Det indebærer konkret, atkommunen i forbindelse med visitation til et botilbud og som del af de lovpligtige § 141handleplaner skal udarbejde en skriftlig vurdering af den enkelte borgers fysiske funktionsevnesamt – hvor det er relevant – en plan for træningsindsatsen. Vurderingen og planen skal udarbejdesi samarbejde med borgeren og personalet på botilbudet.At vurderingen af borgernes fysiske funktionsevne og herunder et eventuelt behov for fysisktræning altid foretages af fagligt kvalificeret personale, hvilket ofte vil være fysio- ellerergoterapeutisk personale. Det pædagogiske personale på botilbudene skal se evt. behov for fysisktræning som et løbende opmærksomhedspunkt, men kan ikke alene vurdere det samlede behov forfysisk træning. Hvis det pædagogiske personale på botilbudene foretager den første vurdering afden fysiske funktionsevne er der risiko for, at de kommer til at fungere som såkaldte ’gate keepers’for adgangen til fysio- og ergoterapeutisk personale og det nødvendige fagligt kvalificerede tilbudom træning.At alle borgere, der bor i botilbud, får tilbud om en kvalificeret sundhedsfaglig vurdering af deresbehov for træning mindst én gang om året, eller når det af forskellige andre årsager måtte værerelevant, fx ifm. flytning, sygdom o.l. I forhold til vurdering af behovet for træning vil en kvalificeretsundhedsfaglig vurdering betyde, at den foretages af enten en fysio- eller ergoterapeut eller enlæge. Vurderingen af behovet for træning kan evt. tænkes sammen med et årligt ”sundhedstjek”,som også kan omfatte andre sundhedsydelser og sundhedsrelaterede behov, fx enmedicingennemgang, kost og ernæring samt forebyggende og sundhedsfremmende initiativer.
Konklusion 3: Når fysioterapeuter har ansvaret for vurdering af behovet forog/eller varetagelsen af den fysiske træning, er der større sandsynlighedfor, at borgeren får den træning, som hun/han har behov for.Undersøgelsen bekræfter, ikke overraskende, at de rette faglige kompetencer øger sandsynlighedenfor, at borgerne får den fysiske træning, de har behov for. Såfremt der er tilknyttet fysioterapeutiskpersonale øges sandsynligheden for, at borgerne får den træning, de har behov for. Herudover sker derbåde en hyppigere vurdering af borgernes funktionsevne samt revidering af den enkelte borgers planfor fysisk træning, når der er en fysioterapeut involveret i træningen.Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at det tilsyneladende ikke har nogen betydning, om detfysioterapeutiske personale er en integreret del af botilbudet, eller om de er ansat andetsteds og blot32
er ’tilknyttet’ botilbudet. Undersøgelsen viser altså, at ansættelsesstedet ikke er afgørende. Detafgørende synes at være, hvorvidt det er personer med fysioterapeutfaglige kompetencer, derforetager vurderingen af den fysisk funktionsevne og varetager den fysiske træning.Nogle af tilbagemeldingerne i undersøgelsen viser endvidere, at kompetencer og ressourcer oftehænger nært sammen. Der synes således at være markant forskel på omfanget af terapeutressourcer,som de enkelte kommuner har afsat til at yde behandling til de borgere, der bor i botilbud. Nogle stedertyder det på, at der i mange år har været afsat alt for få ressourcer ift. behovet for fysisk træning.DH anbefaler:At kvalificeret sundhedsfagligt personale altid indgår i såvel vurderingen af behovet for samtvaretagelsen af fysisk træning. Anbefalingen skal naturligvis ikke ses som en modsætning til dennødvendige tværfaglige og rehabiliterende indsats, idet den fysiske træning selvfølgelig altid skalforegå i overensstemmelse med borgerens samlede individuelle behov og ønsker. Det er i denforbindelse også vigtigt at understrege, at fysisk træning, i form af eksempelvis genoptræning ellervedligeholdende træning, kun udgør et enkelt element i den samlede rehabiliteringsindsats.At alle kommuner sikrer tilstrækkelige sundhedsfaglige ressourcer til, at borgere, der bor i botilbudkan få den fysiske træning, som de har behov for – og ret til.
Konklusion 4: Mange borgere betaler tilsyneladende selv for fysisktræning.Undersøgelsen viser, at borgere, der bor i botilbud, ofte selv betaler for den fysiske træning. Det kantyde på, at ikke alle borgere har adgang til de relevante vederlagsfri tilbud om fysisk træning, hvilketunderstøttes af undersøgelsens øvrige resultater.DH anbefaler:At borgere, der bor i botilbud, får samme adgang til de forskellige vederlagsfri tilbud om fysisktræning, som de har behov for, på lige fod med alle andre.At relevante ansatte, både i botilbudene, de kommunale social- og sundhedsforvaltninger samtlæger på sygehuse og i almen praksis, bliver bekendt med mulighederne for fysisk træning igældende lovgivning.
Konklusion 5: Der er behov for kompetence- og metodeudvikling samtmere viden om sundhed generelt – og herunder fysisk træningUndersøgelsen viser et stort behov for både faglige og administrative kompetencer samtmetodeudvikling i forhold til at sikre lige adgang til de træningsindsatser, som borgerne har behov for.’Lige adgang’ betyder i denne sammenhæng både, at der rent faktisk findes tilbud, som borgerne kangøre brug af, og, at de pågældende tilbud også imødekommer borgernes konkrete behov, fx ift. fysisktilgængelighed, kommunikation, inddragelse og kontinuitet i træningen.Udviklingen kan blandt andet ske i form af konferencer, tværfaglige temadage, kurser med fokus påtræning og de behov blandt målgruppen, som kræver specialiserede kompetencer. I forbindelse medundersøgelsen er vi desuden blevet gjort opmærksomme på flere forskellige måder, der kan arbejdesmed handleplaner på, og som på nogle botilbud bidrager til at sikre og højne kvaliteten. Dette gældereksempelvis udarbejdelse af delplaner på det enkelte botilbud, der understøtter § 141-33
handlerplanerne. Andre steder har der været særligt fokus på den motiverende træning og inddragelseaf borgerne. Den slags erfaringer skal i langt højere grad indsamles og deles, så alle kan få gavn af dem.Besvarelserne tyder samtidig på, at de ansatte på nogle botilbud mangler viden om, hvordan de bedstkan tilbyde borgerne de samme muligheder for at leve et aktivt og sundt liv på lige fod med alle andreog samtidig understøtte borgernes autonomi og selvbestemmelsesret. For at sikre kvalitet ogsammenhæng bør disse tilbud om forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser sammentænkes ogkoordineres med tilbudene om egentlig fysisk træning, som denne rapport handler om.DH anbefaler:At kommunerne sikrer, at det pædagogiske personale på de botilbud, hvor det er relevant, fårmulighed for at deltage i efteruddannelse med fokus på sundhed og sundhedsfremme og herunderpå fysisk funktionsevne og vurdering af behov for træning samt borgernes rettigheder i gældendelovgivning på området. En sådan opkvalificering kan både være med til at klæde personalet på, sådet kan hjælpe den enkelte borger med opfølgende selvtræning, hvis der er behov for og ønske omdet, og være med til at sikre den nødvendige, løbende opmærksomhed på borgernes behov ogrettigheder.At alle kommuner sikrer, at fysio- og ergoterapeutisk personale samt evt. andre sundhedsfagligepersoner på de kommunale træningssteder har den nødvendige viden og kompetencer til atvaretage den fysiske træning for alle målgrupper, herunder også specifikke handicapmålgrupper. Påsamme måde skal de kommunale visitatorer også klædes på til at kunne foretage en individuelvurdering af de forskellige målgruppers behov – og ikke kun tilbyde ”pakkeløsninger” i henhold tilkommunernes kvalitetsstandarder.Faglig og administrativ erfaringsudveksling blandt kommuner og botilbud. Dette kan eksempelvisske i form af konferencer, temadage o.l.Flere undersøgelser på området og bedre dokumentation af kvaliteten. Denne undersøgelse er bloten indledende afdækning af området, og derfor er der et yderligere behov for, at området ogkvaliteten bliver fulgt og udviklet fremover. Det er nødvendigt, at der fremadrettet gennemføresflere undersøgelser samt foretages løbende dokumentation for at sikre kvaliteten i indsatsen. Disseundersøgelser kan eksempelvis have et fokus på organisering og visitationsprocedurer ellerværktøjer til brugerinddragelse. Endeligt er der et særligt stort behov for flere undersøgelser ogerfaringer med udgangspunkt i borgerperspektivet og herunder, hvordan borgernesselvbestemmelsesret og autonomi bedst muligt understøttes i det sundhedspædagogiske arbejde isåvel det enkelte botilbud og i forhold til sundhedsvæsenet mere generelt.
34
BilagSpørgeskemaetOm undersøgelsenUndersøgelsen har fokus på borgere, der bor i botilbud på grund af en betydelig og varignedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.Spørgsmålene handler om mennesker, der har behov for fysisk træning, hvad enten der er taleom genoptræning eller vedligeholdende træning. Således skelnes der i spørgeskemaet ikkemellem vederlagsfri fysioterapi, genoptræning og vedligeholdende træning, og du vil blot skulleforholde dig tilfysisk træning.Når vi beder dig om at forholde dig til fysisk træning, er det for at understrege, at du skalforholde dig til træning rettet mod borgerens fysiske funktionsevne, uafhængigt af omborgeren måtte have en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse. Dermed skal du eksempelvisikke forholde dig til træning vedrørende kommunikation og kognitive færdigheder rettet modtræning af en psykisk funktionsnedsættelse.Vi er bevidste om, at træningsindsatsen er individuel og derfor ofte forskellig fra borger tilborger. Derfor vil vi i en del af spørgsmålene bede om din vurdering af, hvilke afsvarmulighederne der forekommerhyppigstblandt borgerne i botilbudet.For at få pålidelige resultater er det vigtigt, at så mange som muligt udfylder skemaet. Derforvil vi efter to uger udsende en påmindelse til alle, vi endnu ikke har modtaget svar fra.Spørgeskemaet er nummereret på forsiden, for at vi kan holde rede på, hvem der har svaret.Når du udfylder skemaet bedes du skrive med blokbogstaver for et klart og læsevenligt svar. Påspørgeskemaets sidste side har du mulighed for at skrive eventuelle kommentarer.Alle besvarelser vil blive behandlet fortroligt.
Vi takker på forhånd for din deltagelse og ser frem til at modtage dit svar!
Om Danske Handicaporganisationer og undersøgelsen:Danske Handicaporganisationer er en paraplyorganisation bestående af 32medlemsorganisationer, der beskæftiger sig med handicappolitik indenfor alle sektorer isamfundet. Undersøgelsen er endvidere støttet af Danske Fysioterapeuter.Læs eventuelt mere på www.handicap.dk og www.fysio.dk.35
Spørgsmål eller kommentarer til undersøgelsen kan stilles til Jeppe Sørensen på tlf. 3638 8505eller på [email protected]
36
Rammerne for den fysiske træningIndledningsvist ønsker vi at danne os et indtryk aframmernefor de tilbud, borgeren får omfysisk træning. Derfor vil du i de kommende spørgsmål blive bedt om at svare på spørgsmål,der skal belyse vilkårene for dette.
1. Hvor mange borgere er der i botilbudet?2. Hvor mange fuldtidsstillinger er botilbudet normeret til?
3. Hvilke faggrupper er tilknyttet botilbudet?Tilknyttet betyder her, at de er ansat afbotilbudet eller tilknyttet via en samarbejdsaftale. (Gerne flere X’er)PædagogLægeFysioterapeutErgoterapeutSygeplejerskeFodterapeutMusikterapeutSocial- og sundhedsassistentSocial- og sundhedshjælperSygehjælperPlejehjemsassistenterAnden ufaglærtHandicapkonsulentUuddannede hjemmevejledere
Svarmuligheder fortsættes næste side
37
PsykiaterSocialrådgiver
4. Hvor mange fysioterapeuter er tilknyttet botilbudet?5. Hvor mange ergoterapeuter er tilknyttet botilbudet?
6. Hvilken faglig person varetager typisk den fysiske træning for borgeren?(Kun ét X)FysioterapeutErgoterapeutPædagogUfaglærtAndenHvis anden, beskriv:_____________________________________________________________________7. Hvis en eller flere personer i botilbudet modtager fysisk træning, I hvilke rammer foregårdet så?(Gerne flere X’er)Træningen foregår i kommunens egne lokalerTræningen foregår hos privatpraktiserende fysioterapeuterTræningen foregår i et lokale i - eller i forbindelse med - botilbudetTræningen foregår som en integreret del af det daglige liv i botilbudetTræningen foregår i dagtilbud eller aktivitetstilbudAndetHvis andet, beskriv:__________________________________________________________________________________________________________________________________________38
Borgerens fysiske funktionsevneForud for, at en person i botilbudet påbegynder fysisk træning, vil der i nogle tilfælde bliveforetaget en vurdering af borgerens fysiske funktionsevne. De næste spørgsmål vil derforhandle om, i hvilket omfang og hvordan en vurdering af borgerens fysiske funktionsevne findersted.
8. Hvor ofte modtager I en skriftlig redegørelse af borgerens fysiske funktionsevne fra denvisiterende kommune, når en ny person flytter ind i botilbudet?(Kun ét X)Det gør vi for alle borgereFor mere end 75 % af borgereFor 50 % til 75 % af borgerneHos færre end 50 % af borgerne
Næsten aldrig eller aldrig
9.Hvem står oftest for, at der sker en vurdering af den enkelte borgers fysiske
funktionsevne?(Kun ét X)Det gør vi i botilbudetDet gør en sagsbehandler/myndighedsansvarlig i kommunenDen enkelte borger får aldrig eller næsten aldrig foretaget en vurdering afhans/hendes fysiske funktionsevneAndenHvis anden, beskriv:__________________________________________________________________________________________________________________________________________
39
10. Hvor ofte sker der en vurdering af den fysiske funktionsevne hos den enkelte borger?(Kun ét X)Mere end én gang hvert halve årÉn gang hvert halve årÉn gang om åretSjældnere end én gang om åretBorgeren får aldrig eller næsten aldrig foretaget en vurdering
11. Hvilken faglig person foretager typisk vurderingen af borgerens fysiske funktionsevne?(Kun ét X)En fysioterapeutEn ergoterapeutEn lægeEn pædagogAndenHvis anden, beskriv:__________________________________________________________________________________________________________________________________________
40
Dokumentation af fysisk træning i individuelle handleplanerDe individuelle handleplaner er ment som et redskab, der skal indgå som et led i at opfyldeservicelovens bestemmelser om den særlige indsats, der skal ydes til mennesker med psykiskeller fysisk funktionsnedsættelse. Det er ikke klart defineret, hvad en individuel handleplankonkret skal indeholde, når det omhandler en borger, der har behov for fysisk træning. Derforvil de næste spørgsmål handle om, hvordan og i hvilket omfang borgeren får udarbejdet enskriftlig redegørelse af hans/hendes behov for fysisk træning til brug for det videre individuelletræningsforløb.
12. For hvor mange af borgerne i botilbudet vil du vurdere, at der udarbejdes en skriftligredegørelse af den enkeltes behov for fysisk træning i en individuel handleplan til brugfor borgerens individuelle træningsforløb?(Kun ét X)For alle borgere, der har behov for fysisk træningFor mere end 75 % af de borgere, der har behov for fysisk træningFor 50 % til 75 % af de borgere, der har behov for fysisk træningHos færre end 50 % af de borgere, der har behov for fysisk træningNæsten aldrig eller aldrig
13. Når den enkelte borger får udarbejdet en skriftlig plan for fysisk træning, indeholderdenne en beskrivelse af følgende elementer?(Gerne flere X’er)Borgerens funktionsevne på aktivitets- og deltagelsesniveauEt klart defineret formål med den fysiske træning for den enkelte borgerOmfanget af den fysiske træning for den enkelte borgerBorgerens træningsindsatsHvilken form for støtte borgeren har behov forVarigheden af støttenHvilke hjælpemidler borgeren har behov forHvilken behandling borgeren har behov for
41
Evt. andet kan skrives her:__________________________________________________________________________________________________________________________________________
14. Hvor hyppigt sker der en revidering af den enkelte borgers plan for fysisk træning som endel af den individuelle handleplan?(Kun ét X)Hyppigere end én gang hvert halve årÉn gang hvert halve årÉn gang om åretSjældnere end én gang om åretPlanen udarbejdes ved indflytning, og der sker ikke en efterfølgende revidering
15. I dette spørgsmål vil vi bede dig angive din vurdering af, i hvilket omfang handleplanernei det daglige arbejde fungerer som et styringsredskab for den fysiske træningsindsats forden enkelte borger?(Kun ét X)I høj gradI nogen gradI ringe gradOverhovedet ikkeVed det ikke, da den fysiske træning sker i dagtilbudet eller i aktivitetscenteret
42
Den fysiske træningsindsatsSlutteligt vil vi bede dig give din vurdering af, hvorvidt tilbud om fysisk træning lever op til denenkelte borgers behov for træning – uanset om I i botilbudet selv varetager den fysisketræning, eller om træningen varetages uden for botilbudet.
16. I hvilken grad vil du vurdere, at planlægningen af den fysiske træning sker medudgangspunkt i den enkelte borgers eksisterende funktionsevne?(Kun ét X)I høj gradI nogen gradI ringe gradOverhovedet ikkeVed det ikke, da den fysiske træning sker i dagtilbudet eller i aktivitetscenteret
17. I hvilket omfang vil du vurdere, at planlægningen af den fysiske træning tager afsæt i denenkelte borgers forudsætninger?Med forudsætninger mener vi en inddragelse af denenkelte borgers hele livssituation og ikke blot fysisk funktionsevne (Kun ét X)I høj gradI nogen gradI ringe gradOverhovedet ikkeVed det ikke, da den fysiske træning sker i dagtilbudet eller i aktivitetscenteret
18. I hvilken grad vil du vurdere, at planlægningen af den fysiske træning sker i samarbejdemed borgeren?I de tilfælde, hvor borgeren ikke er i stand hertil, kan planlægningen af denfysiske træning også ske i samarbejde med en stedfortræder for borgeren (Kun ét X)I høj gradI nogen grad
Svarmuligheder fortsættes næste side
43
Ringe gradOverhovedet ikkeVed det ikke, da den fysiske træning sker i dagtilbudet eller i aktivitetscenteret
19. Er det din generelle vurdering, at den enkelte borger i botilbudet får den fysiske træning,som han/hun har behov for?(Kun ét X)Ja, det gør de altidFor det mesteIndimellemNæsten aldrigNej, det gør de på intet tidspunkt
20. Hvor mange minutter i gennemsnit pr. dag vil du skønne, at borgerne i jeres botilbud erfysisk aktive på motionsniveau?Her skal fysisk aktivitet forstås som ethvertmuskelarbejde, der øger energiomsætningen. Dette kan både være ustruktureredeaktiviteter, såsom havearbejde, cykelture og trappegang, og aktiviteter kendetegnede vedmere bevidst regelmæssig træning. (Kun ét X)Mellem 0 min. og 15 min.Mellem 15 min. og 30 min.Ca. 30 min.Mellem 30 min. og 60 min.Mere end 60 min.Ved ikke
44
21. Er det dit indryk, at en borger har mulighed for at frabede sig fysisk træning, selvom deter vurderet, at han/hun har behov for fysisk træning?(Kun ét X)Ja, borgeren har altid mulighed for at frabede sig fysisk træningNej, hvis der er et vurderet behov for fysisk træning, har borgeren ikke mulighedfor at frabede sig denEventuelle kommentarer:
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
22. Hvilke faktorer, mener du, har den største betydning for, om borgerne får den træning,som de har behov for?Sæt venligst i prioriteret rækkefølge med tallet 1 som den faktor, dumener, har størst betydning.Økonomiske ressourcerViden om hvordan den rette træning planlægges og varetages løbendeViden om udredning og behov for træningDe rette socialpædagogiske værktøjerPersonalemæssig normering i botilbudetTilstedeværelse af fysioterapeutisk eller ergoterapeutisk personaleManglende opmærksomhed på behov fra egen lægeAndre faktorer, du mener, har stor betydning for, om borgerne får den træning dehar behov for:__________________________________________________________________________________________________________________________________________
23. Efter hvilke(n) lovparagraf(fer) modtagere borgerne i botilbudet tilbud om fysisktræning?________________________________________________________________________________________________________________________________________
45
24. Er der egenbetaling for borgerne i botilbudet i forbindelse med deres fysiske træning?(Kun ét X)JaNejVed ikkeEventuelle kommentarer:________________________________________________________________________________________________________________________________________
Her har du mulighed for at tilføje kommentarer til spørgeskemaet eller træningen til borgerei botilbudet:__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________46
Følgebrev til spørgeskemaFølgebrev til spørgeskemaundersøgelsen:
Fysisk træning for mennesker der bor i botilbud pga. nedsatfunktionsevneKære botilbud,Formålet med denne spørgeskemaundersøgelse er at skabe et billede af den fysisketræningsindsats for mennesker, der bor i botilbud efter serviceloven eller almenboliglovgivning på grund af en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.Vi har forsøgt at identificere relevante botilbud for mennesker med betydelig og varig nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne ved hjælp af www.tilbudsportalen.dk. Hvis I vurderer, at Ifalder udenfor målgruppen, behøver I ikke udfylde spørgeskemaet – men vi håber i så fald, at Ivil bruge et kort øjeblik på at beskrive på bagsiden af dette brev, hvilke borgergrupperbotilbudet er rettet mod, samt hvilken paragraf i lovgivningen borgerne evt. er visiterede efter,og efterfølgende returnere beskrivelsen i vedlagte svarkuvert. Såfremt botilbudet passer tilmålgruppen, håber vi meget, at I vil udfylde spørgeskemaet og returnere det i vedlagtesvarkuvert. Det tager ca. 15-20 minutter at udfylde spørgeskemaet.Spørgeskemaet er stilet til afdelingslederen eller afdelingslederne i botilbudet (afhængigt afhvor mange afdelinger der er), idet vi forventer, at en afdelingsleder har det brede overblikover træningsindsatsen. Har en afdelingsleder ikke mulighed for at besvare spørgsmålene, ellerhar en anden ansat bedre forudsætninger for at udfylde skemaet, er I velkomne til at lade denmest relevante person besvare spørgsmålene. Såfremt I mener, det er relevant, at mere end énafdelingsleder besvarer spørgeskemaet, er I meget velkomne til at bestille flere kopier hos[email protected].Vi håber meget, at I vil deltage i undersøgelsen og på den måde hjælpe os med at belyse, ommennesker, der bor i botilbud, får den træning de har behov for, og hvordan træningen evt.kan forbedres.Alle besvarelser vil blive behandlet fortroligt.
Med venlig hilsen,Jeppe Sørensen, sundhedspolitisk konsulent ogMalene Nielsen, studentermedhjælpDanske Handicaporganisationer
47
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
48
