SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 319: Publikation fra Danske Regioner vedr. kvalitet i sundhed m.v.

Det danske sundhedsvæsen er helt centralt i den politiske debat. Det er bor-gernært - og det lægger beslag på en stor og voksende del af de offentligeudgifter. Det er et område, hvor der er mange hurtige forslag, men hvor det erkompliceret at gøre forslag til virkelighed.Det danske sundhedsvæsen er blandt de mest effektive i verden. Vi kan i dagbehandle mange lidelser, som patienterne før var nødt til at leve - eller dø -med. Det stærkt stigende antal behandlinger er i høj grad udtryk for, at nuti-dens sygehusvæsen kan hjælpe flere til et bedre og længere liv.Sundhedsvæsenet har i det seneste årti fokuseret meget på kvantitet - på atbehandle flere og flere patienter. Nu er ventelisterne nedbragt og privatsyge-husene er et reelt alternativ til at levere ydelser til borgerne på visse områder.Nu handler det om at skabe kvalitet i behandlingerne. Det kræver et synligtkursskifte og nye styringsredskaber, hvor sundhedsvæsenet i højere grad blivermål på de resultater, der bliver skabt for patienterne. Derfor har vi i DanskeRegioner sat en ny kvalitetsdagsorden for at sikre, at danskere får mest muligsundhed for pengene. I vedlagte pjecer kan du læse mere om kvalitetsdagsor-denen og de konkrete målsætninger, regionerne har sat for kvalitetsarbejdet.Desuden vedlægger vi de ti budskaber, som borgerne pegede på ved de femregionale borgertopmøder. Her havde et bredt udsnit af borgere lejlighed tilat diskutere netop kvalitet og prioritering i sundhedsvæsenet.

Sundhedsvæsenet- en grundpille i velfærdssamfundetI Danmark har vi et godt offentligt sundhedsvæsen - universelt dækkende og baseret på fri oglige adgang.Med udsigt til faldende eller stagnerende vækstrater, en demografisk udvikling med flere kronisksyge og ældre, muligheder for at behandle mere og flere og befolkningens stigende forventnin-ger, kommer sundhedsvæsenet under et voldsomt pres.Regionerne er ansvarlige for sundhedsvæsenet og har det demokratiske ansvar og den politi-ske legitimitet, der skal til, for at sætte sig i spidsen for den fortsatte udvikling af sundheds-væsenet. Regionerne ser bedre kvalitet som en væsentlig del af svaret på sundhedsvæsenetsudfordringer.•Regionerne har som ansvarlige for sundhedsvæsenet en vision om at fastholde og udvikle etsundhedsvæsen med fri og lige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet - både for nu-værende og kommende generationer.Regionerne sætter derfor fokus på kvalitet og finder veje til at få langt mere sundhed forpengene.

Værdierne er pejlemærkerSeks overordnede værdier er de pejlemærker, der holder regionerne på rette spor og sikrerkvalitet for pengene:Effekt: Patienterne får den behandling, der virker bedst.Omkostningseffektivitet: Samfundet får mest mulig sundhed for pengene.Patientfokus: Patienten og de pårørende er i fokus og inddrages.Patientsikkerhed: Behandlingen er sikker for patienterne.Lighed: Der er lighed i pleje og behandling for alle borgere.Rettidighed: Behandlingen foregår til rette tid.

En bred kvalitetsstrategiKvalitet handler om, at indsatsen nytter noget, om at det er de rigtige behandlinger, der fore-tages, at man gør det rigtige første gang, at der er sammenhæng i indsatsen, at man ser be-hovene hos patienter og pårørende, og at man hellere forebygger end behandler. God kvalitetkoster ikke nødvendigvis ekstra, men det gør dårlig kvalitet. Kvalitet er heller ikke mere af dethele.DANSKEREGIONER

Med kvalitet som ledestjerne•Regionerne er i fuld gang med at skabe det nødvendige strukturelle fundament for god kva-litet gennem nybyggerierne og implementering af sygehusplanerne - samling af specialer ogfunktioner, etablering af fælles akutmodtagelser, hurtig diagnostik og udvikling af de næresundhedstilbud.Regionerne holder udgifterne i ro og øger samtidig aktiviteten og forbedrer kvalitet og pa-tientsikkerhed. Det indebærer en bevidst søgen efter områder, hvor kvaliteten kan forbedressamtidig med at effektiviteten kan øges. Det kræver også konsekvent fokus på systematiskudbredelse af de gode eksempler.Regionerne anlægger en bred kvalitetsstrategi, der indebærer at regionerne:fokuserer og prioriterer det, der giver sundhed for pengenefjerner spild og uhensigtsmæssigheder i de administrative og kliniske processermålrettet forebygger fejl og skaderfokuserer på evidens og udbreder det, der virker godt og holder op med at gøre det,der ikke virkeroptimerer sammenhængene i patientforløb på tværs af fag og sektororganiserer og tilrettelægger arbejdet effektivt med udgangspunkt i personaletskompetencerudvikler og understøtter nye ledelsesformeraktivt involverer patienter og pårørende.Regionerne sætter ambitiøse og konkrete mål om at reducere dødelighed og skader påpatienter og om at forbedre overlevelse af konkrete sygdomme.

Alle aktører skal med om bordDet er en krævende øvelse, der skal igangsættes. En supertanker skal drejes. Det involverermange forskellige aktører, der skal bakke op om kvalitetsstrategiens vision og virkemidler ogaktivt medvirke til at løse sundhedsvæsenets udfordring. På Borgertopmøderne gav borgerneudtryk for en stor ansvarlighed, anerkendelse af behovet for prioritering og opbakning til etsundhedsvæsen med fri og lige adgang for alle. Det er et godt udgangspunkt.•Regionerne arbejder gennem dialog og involvering for at få forståelse og opbakning fra allesider: Medarbejdere, patienter og pårørende, faglige organisationer og patientorganisatio-ner, statslige myndigheder - og naturligvis Folketinget og kommunerne.Regionerne sætter selv gennem deres planer og styrings- og ledelsessystemer alvor bag dennye dagsorden med konkrete krav og mål om kvalitet og mere sundhed for pengene.

De styringsmæssige rammer skal nytænkesAlle tandhjulene i den store maskine, som det danske sundhedsvæsen er, skal indstilles, så detrækker i den retning, der giver de bedste resultater for patienterne og mest sundhed for pen-gene. Sundhedsvæsenets overordnede styringssystemer og incitamenter er i dag mest indrettetpå at belønne produktion og aktivitet. Det er kontraproduktivt i forhold til den nye kvalitets-strategi, hvor det skal være målet om god kvalitet, der determinerer, hvilken aktivitet der ernødvendig.•Regionerne går i dialog med de statslige myndigheder om at ændre på incitamentsstruk-turerne, så de i langt det højere grad understøtter kvalitetsstrategien.