Knud JuelForskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Uddannet statistiker. Harskrevet PhD om sygelighed og dødelighed blandt de Thulearbejdere, der deltog i oprydningen efter at etamerikansk B52 bombefly styrtede ned ved Thulebasen i 1968. Har lavet mange undersøgelser af dan-skernes middellevetid og dødelighed og i den sammenhæng vurderet, hvor meget de vigtigste risikofak-torer betyder.Oplæg om effekten af lov om røgfri miljøer og om generelle sundhedsrisici ved passiv rygningUdsættelse for tobaksrøg i omgivelserne – også kaldet tobaksforurenet luft – er en væsentlig kilde tildødelighed og sygelighed. Tobaksrøg i omgivelserne indeholder over 4 000 gasformige forbindelser ogpartikelforbindelser, herunder 69 kendte kræftfremkaldende stoffer. Det er dokumenteret, at tobaks-røg i omgivelserne har øjeblikkelige negative virkninger for hjerte-kar-systemet og er årsag til hjerte-sygdom og lungekræft hos voksne. Der foreligger ligeledes dokumentation for, at tobaksrøg iomgivelserne kan udløse slagtilfælde, astma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) hos voksne ogforværre allerede bestående lidelser såsom astma og KOL. Tobaksrøg i omgivelserne er især farlig forbørn, hos hvem den er årsag til astma, lungebetændelse og bronkitis, luftvejsgener, mellemørebetæn-delse og vuggedød. Ud over at udgøre en sundhedsrisiko kan udsættelse for tobaksrøg forstærke børnsopfattelse af, at det er helt almindelig adfærd for voksne at ryge, og derved øge sandsynligheden for,at de selv begynder at ryge.Tobaksrøg spreder sig hurtigt i et rum og til andre rum, gennem sprækker og når døre åbnes. Det bety-der, at al rygning indendørs - også i rygerum, rygekabiner og enkeltmandskontorer – giver et forure-

net arbejdsmiljø. Der er ikke noget sikkert niveau for udsættelse for tobaksforurenet luft, og man kansom arbejdstager ikke vælge den tobaksforurenede luft fra.Der er i befolkningen et udbredt kendskab til loven om røgfri miljøer fra 15. august 2007, men selvomnæsten alle kender til loven, så er det en udbredt opfattelse, at den er rettet mod at reducere rygningsnarere end passiv rygning, og folk kender primært til reglerne for serveringssteder.Fra 2007 til 2009 er borgerne i stigende grad blevet utilfredse med undtagelsen om, at der må ryges ienkeltmandskontorer, rygerum og rygekabiner, således at næsten halvdelen af de adspurgte i en til-fældig stikprøve i 2009 mener, at det er en dårlig regel.

Jørgen FalkUddannet som lærer. Ekspert i tobaksforebyggelse. Har siden 1988 arbejdet med tobaksforebyggelse istatsligt regi – først i Tobaksskaderådet (indtil 2001), siden i Sundhedsstyrelsen. Projektleder for en ræk-ke centrale tobaksforebyggelsesprojekter – herunder STOP-kampagnen (1995 – 2002), Nationalt Centerfor Rygestop (2001 – 2005), Sundhedsstyrelsens store kampagner vedr. rygning samt de årlige rygevane-undersøgelser.Repræsenterer Danmark i en række EU-fora om tobaksforebyggelse - herunder European Network forSmoking and Tobacco Prevention (ENSP). Rådgiver for EU-kommissionen i forbindelse med europæisketobakskampagner. Modtog på vegne af tobaksforebyggelsen i Danmark Folkesundhedsprisen 2009.

Internationale erfaringer med lov om røgfri miljøerI de sidste 10-15 år har mange lande både i vest og øst indført røgfri miljøer ved lov. I første omgang iUSA (Californien, New York City), og umiddelbart herefter indførte en lang række andre lande lovba-serede reguleringer - således også i Europa. Irland var det første europæiske land til at indføre en om-fattende lov, der forbyder rygning på alle indendørs arbejdspladser, også i serveringsbranchen, udenat tillade rygerum. Siden har alle EU-lande gennemført lovgivning, der i et vist omfang regulerer in-dendørs rygning på arbejdspladsen og i det offentlige rum.EU-landene kan grupperes i tre hovedgrupper: A) lande, der helt har forbudt rygning på indendørsarbejdspladser – herunder serveringssteder (Irland, England, Finland, Grækenland, Malta), B) lande,der som udgangspunkt har et forbud mod rygning på indendørs arbejdssteder, som i et vist omfangomfatter serveringssteder, men som tillader rygning i rygerum og rygekabiner (og evt. enkeltmands-kontorer) (Sverige, Danmark, Frankrig, Italien, Polen, visse delstater i Tyskland), og C) lande hvor der erganske få reguleringer, og hvor man stort set i hele serveringsbranchen tillader rygning (Østrig, Un-garn, Tjekkiet, Spanien)Erfaringerne med lovenes implementering – herunder overholdelse - er beskrevet i adskillige viden-skabelige artikler. Generelt er der stor folkelig støtte til love, der har indført røgfri miljøer. Det gælderfx i et land som Danmark, men ses også i lande, hvor lovgivningen er mere omfattende (fx Irland). Foreksempel har støtten til den irske rygelov været stigende efter loven trådte i kraft, og i dag støtter

mere end 80 procent af den irske befolkning rygeloven. Tilsvarende er graden af overholdelse generelthøj. Flere lande med få restriktioner, blandt andet Spanien, er i færd med at indføre mere omfattendelovgivning, der vil øge beskyttelsen af de ansatte i serveringsbranchen.En systematisk Cochrane-gennemgang fra 2010 dokumenterer, at lovgivningen har haft effekt på enrække parametre. Der er entydig reduktion i udsættelsen for passiv rygning på arbejdspladsen, og i detilfælde, hvor loven omfatter serveringspersonale, ses den største reduktion i denne gruppe. Der sesogså direkte sundhedsgevinster, hvor reduktion i indlæggelser som følge af akutte hjerteproblemer erde mest markante. Der ses generelt ingen substantiel reduktion i andelen af rygere som følge af love-ne. Dog ses i nogle lande en mindre reduktion, som også kan aflæses i et tilsvarende fald i tobaksfor-bruget.Etablering af røgfri miljøer er ifølge WHO et af seks effektive tiltag til begrænsning af tobaksforårsa-get sygelighed og død.

Dennis NørmarkAntropologog ekstern lektor ved Aarhus Universitet. Kritiker og debattør ved blandt andet Morgenavi-sen Jyllands-Posten. Forfatter til både formidlende bøger om antropologien og menneskets natur- ogkulturhistorie, samt til debatbøger og artikler, senest ”Friheden Flyver” udgivet på CEPOS Forlag, somNørmark redigerede og bidrog til med en artikel om netop rygeloven og frihedsbegrebet.Frihedens overflødighed?Der kan næppe herske nogen tvivl om, at cigaretter er skadelige og at aktiv, såvel som passiv rygning,i et væsentligt omfang bidrager til at skade folks almindelige sundhedstilstand ganske væsentligt. Udfra det perspektiv er der alt mulig fornuft i at begrænse, regulere og endog forbyde cigaretter. Gør mandet op i kroner og øre og sunde og raske leveår så virker rygeloven, eller andre lignende tiltag, som detadministrativt og rationelt rigtige ting at gøre. Spørgsmålet er bare, om vi i virkeligheden ønsker, elleri det lange løb har gavn af, at alting opgøres på denne måde? Som et spørgsmål om nytteværdi, mid-dellevetid og sundhedsudgifter?For reguleringen af borgernes sundhedsvaner igennem forbud som rygelovens, skader også et forholdsom ikke kan beregnes på skrivebordet og alene redegøres for i tekniske termer: den personlige frihed.En frihed som både politikere og rådgivende udvalg tilsyneladende, i stigende grad, opfatter som enoverflødig luksusvare eller et abstrakt begreb vi ikke længere ”har råd til”?I mit indlæg vil jeg argumentere for at fratagelsen af de fundamentale frihedsrettigheder for båderestaurationsejere og rygere, i virkeligheden berører os alle. Rygeloven er nemlig starten på en glide-bane hen imod umyndiggørelse af borgeren, hvorved staten ringeagter det personlige ansvar. Derud-over er rygeloven udtryk for en tiltagende ”menneskelig planøkonomi”, hvor vi hæver kollektivetsbehov over det individuelle ved at reducere personer til tal og grafer i statistiske oversigter uden hen-syntagen til, at der er andre måder at leve på end den man levere i den højere middelklasses. Såledesensretter vi borgerne på bekostning af mangfoldigheden. Til sidst vil jeg argumentere for, at rygelo-ven også er endnu et skridt på vejen i udliciteringen af den personlige kontakt mellem borgerne til etstatsligt anliggende. Noget der måske nok kan gøre os fysisk sundere men til gengæld risikerer at gøreos menneskeligt afstumpede.

Karen WestJordemoder og HD organisation og ledelse, enkeltfag.Har været jordemoder i 32 år, har indefor jordemodervæsenet arbejdet som underviser, redaktør og desidste 12 år som faglig leder. Har siden 1998 været ansat på Hvidovre Hospital.Socialdemokrat og bestyrelsesmedlem i Indre By Kreds.Formand for Alexandrakollegiet, et kollegie for sårbare unge mødre og deres barn/børn.Initiativtager til Q Freedom - en tværkulturel kvindebevægelse.

Har Rygeloven bivirkninger og skaber den en troværdighedskløft?

Rygeloven har store utilsigtede bivirkninger. De viser sig nu – 3 år efter lovens vedtagelse - som så-kaldte ”utilsigtede hændelser” i sundhedssystemet og i det øvrige samfund.Rygning og passiv rygning får skylden for stort set alt. Det opleves ikke troværdigt for en stor del afbefolkningen. Bivirkningerne kan have fysiske, men har sikkert psykiske og sociale konsekvenser.

Skaber Rygeloven selvcensur og personforfølgelse?

Den massive faglige og politiske fordømmelse af rygning skaber faglig angst for at modsige eller mo-derere de udsagn, der fremføres - udsagn der kan karakteriseres som decideret forfølgelse af rygere itale og handling. Som eksempel kan nævnes 2 sosuassistenter, der blev fyret fra Hvidovre Hospital,fordi de havde røget – ude i fri luft. Ingen turde tage disse kollegaer i forsvar.

Resulterer Rygeloven i angst i stedet for omsorg – og udebliver de lovede positive resultater?

Inden for mit eget fag har denne stemning medført helt horrible udsagn til mødre og pårørende, dermedvirker til at skabe unødig angst hos de gravide i stedet for opmuntrende omsorg. Rygeoplysning –og ikke rygeloven – har de sidste 10 år skabt markant færre rygende gravide. Intet tyder på, at antalletaf præmature fødsler er faldende, tvært imod, og dødeligheden hos fostre er ikke faldende.

Skaber Rygeloven tværtimod negative resultater?

Rygeloven har medført, at de svageste gravide stilles endnu ringere end før. Mange af dem ryger sta-dig, fordi de har ondt i sjælen, og de fortæller sikkert ikke, hvor meget de ryger. Derfor vil nogen ikkelade sig indlægge. Skyldfølelsen vokser - en følelse lige den gruppe burde være foruden. Personalet harind i mellem følt sig nødsaget til ”passiv omgåelse af rygeloven”. Denne situation opleves alle stedervores svage medborgere trygt burde kunne henvende sig – for at få det bedre.

Hvad bør man gøre?

Folk er ikke dumme. De kan godt se forskel på oplysning, propaganda og forbud for forbuddets skyld.Det første virker, det andet virker ikke, og det tredje virker modsat hensigten. Giv naturvidenskabeligtfunderet oplysning – det virker. Lav en rygelov, der sikrer folk mod ufrivilligt at blive udsat for tobaks-røg i det offentlige rum, men som samtidig giver mulighed for at ryge under ikke nedværdigende for-hold. Sundhed opnås ikke uden dialog og respekt for mangfoldighed.

Lilli KirkeskovSpeciallæge i Arbejdsmedicin. Fra 1989 ansat på forskellige arbejdsmedicinske afdelinger. Fra 2004 le-dende overlæge først i Skive og fra 2008 i Region Hovedstaden (Bispebjerg Hospital).Gennem mange år interesse inden for bl.a. det toksikologiske område, herunder sundhedsmæssige på-virkninger i indeklimaet. Sidder som ekspert udpeget af Sundhedsstyrelsen i Arbejdsmiljøklagenævnet.Hvilke erfaringer har vi på arbejdsmiljøområdet og hvordan integrerer vi det i arbejdet medsundhedsfremme? De nyeste tal og erfaringer på området.Loven om røgfri miljøer trådte i kraft 15 august 2007. Allerede forud for lovens ikrafttræden var dersket et fald i andelen af ansatte, der blev udsat for passiv rygning på deres arbejdsplads, men andelener faldet yderligere til ca. 5% i 2010. På værtshuse udsættes næsten halvdelen af de ansatte dog fortsatfor passiv rygning. Tidligere undersøgelser har desuden vist, at det er inden for denne branche, deraltid har været en særlig høj udsættelse for tobaksrøg.Arbejdstilsynet har i perioden januar 2008-august 2010 afgivet 1388 strakspåbud om at overholderegler vedrørende rygeloven, heraf er 34% afgivet inden for den private service sektor og hovedpartenaf disse (80%) er givet til restauranter og barer. 75% af tiltaleindstillingerne er fra Hotel- og restaurati-onsbranchen.Der har altid været flere rygere blandt de ufaglærte og faglærte grupper. Andelen af rygere er genereltfaldet fra 25% til 21% fra 2004 til 2010. Blandt ufaglærte og faglærte grupper er andelen af rygere pro-centuelt reduceret mere end blandt funktionærer. Dette fald er sket efter 2007. I samme periode erudsættelsen for passiv rygning faldet på arbejdspladsen, især for faglærte og ufaglærte. Rygeloven sersåledes ud til at have haft en medvirkende gunstig sundhedsfremmende effekt på antallet af rygereisær blandt de ufaglærte og faglærte grupper. Det er således vigtigt at fortsætte indsatsen kombineretmed andre sundhedsfremmetiltag, som kan ramme de øvrige grupper.De ansatte inden for serveringsbranchen beskriver i en undersøgelse, at de har oplevet, at rygelovenhar medført et forbedret fysisk velvære, med færre helbredsgener som øjen- og luftvejsirritation oghovedpine ligesom at tøjet ikke lugter af røg.Af negative erfaringer af rygeloven angives bl.a., at det medfører social adskillelse og følelse af kolle-gial fremmedgørelse, når rygerne må forlade stedet. Desuden kan det skabe splid mellem kolleger, nårrygerne har flere pauser og derved ryger mindre. Der kan derfor være behov for tiltag på arbejdsplad-serne for at imødegå bl.a. disse problemstillinger.

Oluf KroerMangeårig socialchef i Randers kommune og har i fler år arbejdet med indsatser i forhold til udsatteborgere.Oplæg om problemstillinger i forhold til brugere af væresteder og personer, som frivilligt ellertvangsmæssigt er anbragt på psykiatriske afdelinger.I forbindelse med indførelsen af rygeloven var vi glade for, at Folketinget gav kommunalbestyrelsenen mulighed for at dispensere for reglerne, specielt i forhold til sociale væresteder. Vi var simpelthenbekymrede for, om vi kunne fastholde vores brugere i væresteder, hvis vi skulle indføre meget skrap-pe regler om rygning. Samtidig havde vi også den holdning – at i betragtning af alle de problemervores brugere havde – ville det være synd, at de også skulle rammes af rygereglerne. Det er en hold-ning vi efterfølgende har gjort op med.Det er formentligt alle bekendt, at udsatte borgere i væsentlig højere grad, end den resterende del afbefolkningen, er rygere.Ovennævnte betød, at vores kommunalbestyrelse gav dispensationer til vore sociale væresteder samtto institutioner for meget udsatte borgere.Vi er gået i dialog med brugerne og har helt klart arbejdet på at nedbringe rygningen på vores institu-tioner og væresteder. Det betyder, at vi på vores døgninstitutionstilbud ikke længere accepterer ryg-ning i fælleslokaler, aftalen herom er indgået med brugerne.På baggrund af ovenstående vil jeg sige, at jeg synes, at rygeloven har været en succes.Jeg tror, at vi ville have fået nogle problemer, hvis man meget bombastisk havde besluttet, at der ikkekunne ryges, specielt når vi taler om samlingssteder for udsatte borgere.Jeg synes, at vi ved en pædagogisk indsats, og i samarbejde med brugerne, er nået et godt stykke vej.De holdninger, som der i øvrigt er i normal-befolkningen, smitter også af på de udsatte borgere – selv-om mange af dem i realiteten er stor-rygere. Derfor kunne man selvfølgelig konkludere – så afskaffervi da bare rygning som mulighed – et egentligt forbud også mod rygning på væresteder.Her vil jeg imidlertid anbefale en mere pragmatisk tilgang – jeg synes faktisk, at vi er kommet langtogså med de nuværende regler.Til slut vil jeg også nævne, at et af vores helt store problemer er brugernes rygning i egne boliger. Det-te er et af de områder, hvor det kan være vanskeligt at balancere hensynet til personale og brugere. Dajeg næppe regner med, at vi vil indføre forbud mod rygning i egen bolig, må løsningen søges i nogletekniske foranstaltninger.

Hvordan røgfri miljøer påvirker børn og unges rygestart og rygevanerDen videnskabelige litteratur peger på syv faktorer, som har betydning for at dæmpe rygestart ogrygevaner blandt unge: 1) Eksponering for rygende venner og forældre, 2) eksponering for rygendelærere, 3) konsekvent håndhævelse af rygeforbud i skolen, 4) at eleverne føler sig knyttet til deresskole, 5) forbud mod rygning på offentlige steder, 6) forbud mod markedsføring af tobaksvarer ogrygning og 7) forbud mod rygning i hjemmet. Forskningen om virkningen af høje tobakspriser giverikke entydige resultater.I Danmark var det flertalsadfærd blandt unge at ryge for 40 år siden. Siden har der været tre ændrin-ger i unges rygevaner: Et styrtdyk i perioden 1970-1988, en let stigning frem til 1998, og igen et fald iperioden 1998-2006. I dag er der lige mange piger og drenge der ryger. Blandt 11-årige ryger 1-2 %,blandt 13-årige ryger 9 %, og blandt 15-årige ryger 27 %.Siden indførelsen af rygeforbud i skoler i 2001 er debutalderen for rygning øget og der er blevet færreunge rygere. Der er ikke entydigt bevis for, at rygeforbud på skolen er årsag til de ændrede rygeregler,men der er godt indicier: Fra før til efter indførelse af rygeforbuddet blev stadigt færre elever udsat forkammeraters og læreres rygning, og skolerne blev skrappere i deres håndhævelse af rygeregler. Menogså hjemme blev eleverne udsat for mindre rygning hos forældrene.