SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 292: Henvendelse af 9/5-11 fra Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller vedr. nøgleproblemer ved landsbaserede vindmøller

INDLEDNING:I forbindelse med udbygningen af landbaseret vindmølle-energi, har kommunerne mødt massiv modstandfra de evt. kommende naboer til vindmøllerne. Denne modstand har sin hovedårsag i et utidssvarendestøjreglement i vindmøllebekendtgørelsen samt deciderede fejl og overtrædelser i forbindelse medprojektering. I dette dokument har Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller nedfældet nogle afnøgleproblemerne.Til slut vedhæftes landsforeningens 14-siders brev med kritik af den udsendte DELTA-rapport"Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter" (AV 1017/11), januar 2011.

1) NY GRÆNSEVÆRDI FOR LAVFREKVENT STØJ KAN IKKE OVERHOLDESa) Miljøstyrelsens pressemeddelelse fra 27.01.2011:”Miljøminister Karen Ellemann vil have en grænseværdi for lavfrekvent støj fra vindmøller.Derfor har hun bedt Miljøstyrelsen om at revidere vindmøllebekendtgørelsen. Det sker for attilgodese et ønske fra borgere om klarere regler på området.Udgangspunktet er, atlavfrekvent støj automatisk er tilgodeset, når vindmøller overholder de almindeligestøjgrænser i vindmøllebekendtgørelsen.”b)Dette er ikke korrekt. Grænseværdien på 20dB(A) er IKKE overholdt, selvom bådeafstandskravet (på 4 gange vindmøllens totalhøjde) og støjgrænsen i det åbne land (44dB(A)ved 8m/s) er overholdt.Dette viser Miljøstyrelsens egne tal i Notat pr. 31. maj 2006,undersøgelserne fra Ålborg Universitet (Lavfrekvent støj fra store vindmøller, juni 2010) samtDeltas rapporter fra hhv. 2008 og 2010 (Low Frequency Noise from Large Wind Turbines).( BILAG 1)

2) INGEN HENSYN TIL UBESTEMTHEDERa) Overalt i Danmark planlægges der efter mindst mulig støjmargin (ned til 0.0dB) i støjbereg-ningerne, selvom disse er forbundet med mindst 2-3dB usikkerhed.b) Denne ulovlige projekteringspraksis, der foretages overalt i landet, medfører at der blot ermaksimalt 50% sandsynlighed for at gældende støjgrænser overholdes påprojekteringstidspunktet. (Og så er der ikke taget højde for slidtage, vindmøllernesinterindividuelle støjvariation eller meteorologiske forhold – specielt om natten).c)I vindmøllebekendtgørelsens §5, stk. 2 står følgende om anmeldelse af en ny vindmølle tilkommunen: ”Anmeldelsenskal indeholde dokumentation for, at vindmøllerne kan overholdestøjgrænserne i § 3.”d) Der foreligger således ikke dokumentation for, at vindmøllerne kan overholde støjgrænserne,hvis sandsynligheden for overholdelse er på maksimalt 50%. Tidligere miljøminister SvendAuken uddybede meningen med beregningernes ubestemtheder i et svar pr. 17/11-1994(BILAG 2): ”Tilsvarendeskal amterne sikre sig ved en mølleanmeldelse, at det forventedestøjbidrag fra møllen ved nærmeste nabo er 2-3dB(A) under den gældende støjgrænse, idetman da først med sikkerhed ved, at der ikke sker en overskridelse.”e) Ubestemthedernes betydning er uddybet i ”Orientering nr. 16” fra Miljøstyrelsensreferencelaboratorium, 18/12-1991 (BILAG 3).

3) INGEN KRAV TIL KILDESTYRKE-TALa) Der er stor forskel fra vindmølle til vindmølle af samme model og fabrikat, hvad angårstøjudvikling. Producenternes ”kildestyrke-tal” for vindmøllestøjen skal efter dansk lovgivningIKKE tage højde for denne interindividuelle støjvariation, således som det ellers er angivet i deninternationale standard IEC TS 61400-14(BILAG 4). I Vindmøllebekendtgørelsen angivesusikkerheden til ca. 2-3dB.b) Akutstikprofessor Henrik Møller (Ålborg Universitet) anbefaler i sin seneste rapport fra juni2010, at man anvender denne internationale standard i forbindelse med projektering for atsikre sig, at støjgrænserne overholdes. IEC TS 61400-14 kræver, at kildestyrken tillægges enubestemthed på 1.645 gange standarddeviationen imellem vindmøllerne. (LWd= LW+1.645xSD).(BILAG 5)c) Anvendelsen af IEC TS 61400-14 anbefales ligeledes af DEWI(German Windenergy Institute), v.Dr. H. Klug. (BILAG 6)

4) INGEN STØJDIFFERENTIERING FRA DAG TIL NATa) I den danske vindmøllebekendtgørelse er der IKKE differentieret mellem tilladte støjniveauerfra dag til nat. Dette er ellers tilfældet for alle andre industrielle støjkilder (BILAG 7).b) I internationalt anerkendt forskning indenfor vindmøllestøj og sundhed, konstateres enoverhyppighed af søvnforstyrrelser123hos naboerne.Perception and annoyance due to wind turbine noise—a dose–response relationship J. Acoust. Soc. Am. 116 (6),December 20042Wind turbine noise, annoyance and self-reported health and well-being in different living environments OccupEnviron Med 2007;64:480–4861

c) Søvnforstyrrelser øger risikoen for en lang række af sygdomme og lidelser. Heriblandthjertekarsygdomme4, sukkersyge5, depression, forhøjet blodtryk, nedsat immunforsvar samtøget dødelighed6.d) I Sverige opereres der med en støjgrænse på 35dB(A) for områder med lavt niveau afbaggrundsstøj (BILAG 7). I Danmark må der i det åbne land, hvor der ligeledes er et lavt niveauaf baggrundsstøj, støjes op til 44dB(A) ved 8 m/s. Denne forskel på 9dB svarer til en 8-doblingaf det fysiske lydtryk og en fordobling af det subjektive støjniveau.e) Denne støjgrænse på 35dB(A) er gældende for al anden støj for boliger i det åbne land. Der ersærregler for vindmøller. Var vindmøllen en almindelig industriel enhed måtte den blot støje35dB(A) om natten.

5) USIKRE KONTROLMÅLINGERa) I den videnskabelige artikel ”IndoorMeasurements of Noise at Low Frequencies – Problems andSolutions”7(BILAG 8) fremgår det klart, at den danske kontrolmålingsmetode underestimererniveauet af lavfrekvent støj – bl.a. sammenlignet med den svenske kontrolmålingsmetode samten målemetode udviklet af Ålborg Universitet.b) Miljøstyrelsen reviderede deres kontrolmåletode for lavfrekvent støj inden Henrik Møllersarbejde blev publiceret og uden hensyn til denne, selvom de fik tilbudt at få tilgang tilundersøgelsens data.

6) AFSTANDSKRAV SAT FOR LAVTa) I forbindelse med ændringen af afstandskravet til 4 gange vindmøllens totalhøjde i 1999fremkom Landsplanafdelingen med følgende konklusion på baggrund af vindmøllernes visuelleforstyrrelser og såkaldte ”mastodontvirkning”: ”Landsplanafdelingenfinder på ovenståendebaggrund mest hensigtsmæssigt, at der anvendes en mindsteafstand mellem vindmøller afnabobeboelser svarende til en moderat skærpelse af Danmarks Vindmølleforenings anbefaling,således at også naboer øst-sydøst for vindmøller sikres mod væsentlige skyggegener. Dette vilefter afdelingens vurdering være tilfældet ved en mindsteafstand på 5 gange møllenstotalhøjde.”8b) Delta anbefalede i deres rapport ”Genevirkningeraf støj fra vindmøller”fra 1994 etafstandskrav svarende til 10 gange vindmøllens totahøjde, hvis genevirkningerne skulle have etrimeligt niveau. Denne rapport indgik IKKE i overvejelserne i forbindelse med fastlæggelsen afafstandskravet til 4 gange totalhøjde.

Project WindFARM Perception, van den Berg, 2008.Sleep duration and cardiovascular disease: National Health Interview Survey * 2010 * Sabanayagam C5Sleep duration as a risk factor for incident type 2 diabetes in a multiethnic cohort * 2009 * Beihi DA6Sleep and mortality: a population-based 22-year follow-up study * 2007 * Hublin C7Journal of Low Frequency Noise, Vibration and Active Control, Vol. 26, No. 4, 20078Notat, J.nr. D 3025-0001, 19. maj 1999, vedr. fastsættelse af en mindsteafstand mellem vindmøller ognabobeboelser

7) VINDMØLLER STØJER MERE OM NATTENEn af væsentligste gener fra vindmøllestøj er ”søvnpåvirkninger”. Nylige studier af van den Berg,publiceret i artiklen ”Effectsof the wind profile at night on wind turbine sound”(2003)9viser, atvindmøller grundet ændringer i meteorologiske forhold, støjer mere om natten end om dagen. Derer i undersøgelsen målt op til 15dB højere lydtryksniveauer om natten end dagen, selv når dersammenlignes ved samme vindhastighed i referencehøjden på 10m. (BILAG 9)Dette er bekymrende, da selv gældende støjgrænser meget vel kan være overtrådt om natten.Der bør på baggrund af van den Bergs fund gennemføres en række nattestøj-målinger, der må søgeat be- eller afkræfte, at vindmøller støjer mere om natten end om dagen. Støjer vindmøller mereom natten end om dagen, må beregningsmetoderne for projektering laves om. Støjgrænserne skaloverholdes hele døgnet.

8) UTILSTRÆKKELIG VIDEN OM HELBREDSEFFEKTER AF VINDMØLLESTØJSøvnforstyrrelserDer er påvist søvnforstyrrelser hos vindmøllenaboer i undersøgelser af både Eja Pedersen (2003-2007) samt van den Berg ”Project WindFARM Perception”. Forstyrrelser af nattesøvnen erafhængig af lydtryk-niveauet hos naboen. (BILAG 10)•Study I10: 16% of the 128 respondents living at sound exposure above 35.0dB(A)stated in an open question that they were disturbed in their sleep by wind turbinenoise.Study I and Study III11: noise annoyance was associated with sleep disturbance.Study III: respondents who were annoyed by wind turbine noise also felt more tired(p=0.05) and tense (p<0.05) in the morning, feelings not asked for in Study I.

Søvnforstyrrelser er en ganske alvorlig negativ helbredseffekt, som er forbundet med en øget risikofor en lang række af sygdomme. Som overlæge i psykiatri Jes Gerlach udtaler det i sin bog ”Søvn”:”Søvnløshed kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte og for samfundet, fx når træthed ogsvingende koncentrationsevne fører til nedsat arbejdsevne og til ulykker på arbejdspladsen, ihjemmet og især i trafikken.””Søvnløshed nedsætter kroppens modstandskraft overfor fx betændelser og hjerte-kar-sygdommeog øger modtageligheden overfor stress og de skadelige virkninger af stresshormonet kortisol.Søvnløshed baner desuden vej for psykisk sygdom, fx depression”Journal of Sound and Vibration, doi:10.1016/j.jsv.2003.09.050Perception and annoyance due to wind turbine noise—a dose–response relationship J. Acoust. Soc. Am. 116 (6),December 200411Wind turbine noise, annoyance and self-reported health and well-being in different living environments OccupEnviron Med 2007;64:480–486109

Kroniske søvnforstyrrelser øger risikoen for en lang række af alvorlige sygdomme:•Diabetes12•Forhøjet blodtryk•Hjertesygdom13•Øget dødelighed14Kroniske søvnforstyrrelser med egentlig opvågning, forstyrret søvnmønster eller dårligesøvnkvalitet kan lede til en lang række af symptomer:•Søvnighed i løbet af dagen.•Generel træthed, Irritabilitet•Koncentrations- og hukommelsesproblemer•Depression og humørsvingningerWind turbine syndrome & lavfrekvent støjMange af de ovenfor nævnte symptomer genfindes i det såkaldte ”WindTurbine Syndrome”,sombl.a. MD, PhD, Nina Pierpont har omtalt i sin bog af samme navn15, som er skrevet på baggrund afet mindre case-control study samt en litteraturgennemgang om følger af lavfrekvent støj. Hertilsuppleres med symptomer fra ligevægtsorganet: svimmelhed og kvalme.En almindelig opfattelse blandt lægmænd og teknikere er: “Ifyou cannot hear a sound…it does notaffect you.”Dette er dog ikke tilfældet i studierne af Neil P. McAngus Todd, Tobias Reichenbach ogAlec Salt.Todd16påviste i 2008, at der kan registreres vestibulo-oculare-reflekser(VOR) efter eksposition forlavfrekvente vibrationer (100Hz), selvom disse var 15dB under høretærskelen. Dette vidner om, athjernen alligevel ”hører” støjen 15dB under høretærskelen og at disse ”data” bearbejdes.Reichenbach beskrev i 201017en mekanisme, hvorpå lavfrekvent støj ligefrem forstærkes i detindre øre.Salt beskrev ligeledes i 201018, at det indre øres ydre hårceller reagerer på lavfrekvente lydbølger,der er væsentligt under høretærskelen. Salt skriver: ”This raises the possibility that exposure to theinfrasound component of wind turbine noise could influence the physiology of the ear.”

Sleep duration as a risk factor for incident type 2 diabetes in a multiethnic cohort * 2009 * Beihi DASleep duration and cardiovascular disease: National Health Interview Survey * 2010 * Sabanayagam C14Sleep and mortality: a population-based 22-year follow-up study * 2007 * Hublin C15Wind Turbine Syndrome – A report on a Natural Experiment, Dr. N Pierpoint, MD, PhD, K-selected Books, 2009.16Tuning and sensitivity of the human vestibular system to low-frequency vibration. Neuroscience Letters.doi:10.1016/j.neulet.2008.08.01117A ratchet mechanism for amplification in low-frequency mammalian hearingwww.pnas.org/cgi/doi/10.1073/pnas.091434510718Responses of the ear to low frequency sounds, infrasound and wind turbines. HearingResearch.doi:10.1016/j.heares.2010.06.00713

Ovenstående videnskabelige fund af, hvordan “støjvi ikke kan høre”alligevel påvirker hjernen ogvores sanseoplevelser, kan måske forklare, at patienter kan opleve symptomer som følge af støj,selvom kontrolmålinger viser støjniveauer under høretærskelen. I kasuistikken ”Effectsof LowFrequency Noise on Man – A Case Study”af J. Feldmann (2004)19beskrives symptomer som nedsatarbejdsevne, søvnforstyrrelser, hovedpine, trykken for øret og åndenød. Dette på trods af, atekspositionen for lavfrekvent støj fra et nærliggende industrielt anlæg, var under høretærskelen.Kronisk støj, ”annoyance” og stressEksposition for kronisk støj og genevirkninger medførende ”annoyance” (ubehag, irritation), kanlede til kronisk stress. Ifølge reviewet af Rylander20(2004) er der sammenhæng mellem graden”annoyance” og den deraf følgende stress. Rylander anbefaler at der udføres mere forskning påområdet inkluderende en lægefaglig tilgang.I en artikel om vindmøllestøjudløste genevirkninger fra 200721forfattet af Eja Pedersen isamarbejde med Kerstin Waye, skrives der direkte: ”Ithas previously been suggested that inhibitedrestoration could have an impact on health (Staats 2003, Laumann et al 2003) and mental recovery(Wallenius 2004). Respondents who were fairly or very annoyed by wind turbine noise were undermore strain and reported more stress symptoms.”Der er altså en sammenhæng mellem “annoyance” eller graden af genevirkning og stress-niveauhos naboerne til vindmøllerne. Kronisk stress medfører øget risiko for en negativ sundheds-påvirkning, da det bl.a. har indflydelse på den essentielle fysiologiske og psykiske restoration omnatten.Babisch publicerede i 200222en velaccepteret årsagsmodel som forklaring på, hvordan ”Noiseexposure” og støjudløst ”Annoyance” kan føre til negative sundhedspåvirkninger og egentlige”Manifest Disorders”. Årsagsmodellen (se Fig. 3 i original reference) fokuserer primært på enkronisk aktivering af kroppens stressrespons med involvering af både det autonome nervesystemsamt stresshormonbalancen. En kronisk overaktivering af disse systemer øger netop risikoen forbl.a. diabetes, depression, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdom og tidlig død.SammenfatningDet er uomtvisteligt at vindmøllestøj:•••Er mere generende end andre støjkilder ved samme støjniveau (BILAG 10)Medfører kronisk ”annoyance” og dermed kronisk stressMedfører søvnforstyrrelser og heraf følgende symptomer og øget risiko for en langrække af alvorlige sygdomme

Derudover er der rigtig meget, man ikke ved om vindmøllestøj og helbredsgener. Eksisterer der et”Wind Turbine Syndrome” eller ej? Ét er sikkert. Man ved ikke nok.Dette var også konklusionen af en ekspertrapport udarbejdet af det franske ACADÉMIE NATIONALEDE MÉDECINE23i 2005. Dette ekspertpanel anbefalede opstart af sundhedsvidenskabelige,epidemiologiske undersøgelser for at belyse sundhedskonsekvenserne af vindmøllestøjennærmere. Indtil disse data foreligger og er fortolket, anbefalede ekspertpanelet ensikkerhedsafstand på mindst 1500m.Der er ikke foretaget nogen danske undersøgelser af vindmøllestøj og helbredsgener. Deltafokuserede i 1994 i en tværsnitsundersøgelse udelukkende på det lidt diffuse begreb”genevirkning” – møllerne var blot på 0,08MW.DELTA har i januar 2011 sammenskrevet en rapport med en litteraturgennemgang –"Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter" (AV 1017/11). Landsforeningen mårette en skarp kritik af denne rapport, da den på ingen måde lever til den sundhedsfaglige kvalitetog lødighed, som man bør forvente af en rapport udgivet for Sundhedsstyrelsen. Landsforeningenmå ligeledes rejse en stor tvivl om DELTAs uvildighed og kompentencer. DELTA er et rådgivendeingeniørfirma og har ingen lægefaglige kompetencer. Videre er DELTA medlem af DanmarksVindmølleindustri og fungerer samtidig som referencelaboratorium for Miljøstyrelsen; hvoropgaven bl.a. er at vurdere kvaliteten af de indkomne analyser.Landsforeningen har skrevet et brev på 14 sider med en detaljeret kritik af denne rapport.Det er vurderingen af ”LandsforeningenNaboer til Kæmpevindmøller”,at der bør gennemføreslandsdækkende epidemiologiske, kliniske søvnlaboratorie-undersøgelser ledet af uvildige forskeremed en lægefaglig tilgang – i samarbejde med uvildige eksperter indenfor akustik og psykoakustik.Sådanne landsdækkende undersøgelser skal have til formål at belyse de negative helbredsgener,som mange af vores medlemmer indrapporterer. Der er tydeligt behov for mere grundig viden pådette område.Det norske Folkehelseinstitut er enig i dette. På deres nationale hjemmeside24skriver de underoverskriften ”Merkunnskap trengs.”:”Deter fremdeles mangel på vitenskapelig kunnskap omhelsevirkninger av lavfrekvent støy (20-200 Hz) generelt og vindmøllestøy spesielt.”Det er landsforeningens opfattelse, at fremtidige sundhedsmæssige og akustiske undersøgelserogså bør omfatte frekvenser under 20Hz.

9) LØSNINGSFORSLAG••Indførelse af en grænseværdi for lavfrekvent støj på 20dB(A)Ændring i vindmøllebekendtgørelsens krav til støjdokumentation, således at dertages hensyn til beregningsmetodens usikkerhed på 2dB. Det er rimeligt, atstøjberegningerne med 95% sikkerhed overholder gældende støjgrænserIndførelse af en deklarationsordning for vindmøllernes kildestyrke, som overholderIEC TS 61400-14. En deklarationsordning vil give mere sikre støjberegninger og gøremarkedet mere overskueligt, således at man ved planlægning nemmere kan vælgeen støjsvag vindmølle. Støj bliver en konkurrenceparameter.Indførelse af en 35dB(A)-grænse om natten (22-07) for vindmøller. Dette vil sikrevindmøllenaboerne de samme støjrettigheder om natten som andre danskemedborgere. Det vil uden tvivl løse en stor del af de problemer, der er medsøvnforstyrrelser.Ændring af de danske kontrolmålingsmetoder for lavfrekvent støj til en metode, derikke underestimerer støjen. Det kunne f.eks. være den svenskekontrolmålingsmetode.Undersøgelse af om vindmøller støjer mere om natten, jf. ”vanden Berg-effekten”.Gør de det bør der indregnes en sikkerhedsmargin for dette.Gennemførelse af en landsdækkende epidemiologisk og klinisk undersøgelse (medinkludering af søvnlaboratorie-undersøgelser) ledet af uvildige forskere med enlægefaglig tilgang – i samarbejde med uvildige eksperter indenfor akustik ogpsykoakustik. Målet er at belyse sammenhængen mellem vindmøllestøj, lavfrekventstøj og helbredseffekter.