SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 288: Kritik af Delta-firmaets rapport Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter , fra Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Kritikpunkter til "Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter"05-05-2011Brev med kritikpunkter fra ”Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller”1tilrapporten "Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter" (AV1017/11), udarbejdet af DELTA på vegne af Sundhedsstyrelsen.Kopi af brevet er sendt til:••••••••DELTA repr. Torben Holm Pedersen, Jens E. Laursen, Birger Plovsing og Inge Lis Kjær.Niss Skov Nielsen, rekvirent fra SundhedsstyrelsenPreben Rudiengaard, formand for Folketingets SundhedsudvalgSteen Gade, formand for Folketinget Miljø- og PlanlægningsudvalgJens Kirk, formand for Folketingets Energipolitiske udvalgBertel Haarder, indenrigs & sundhedsministerLykke Friis, klima- og energiministerKaren Ellemann, miljøminister

Efter gennemlæsning af den nyudgivne rapport ”Sammenhængmellem vindmøllestøj og helbredseffekter,AV1017/11”ønsker ”LandsforeningenNaboer til Kæmpevindmøller”at bidrage til det samlede vidensbilledemed en række kritiske kommentarer.Vi mener ikke, at den eksisterende viden på området er blevet fremlagt objektivt og redeligt. Rapportensresumé og konklusion viser ikke et retvisende billede af de negative helbredseffekter, som vindmøllestøj vilpåføre naboer til industrielle kæmpevindmøller.Kritikpunkterne er delt op som følger: Resumé, Generelle kritikpunkter, Kapitelinddelte kritikpunkter samtKonklusioner.Vi håber meget på, at I vil tage dette brevs kommentarer op til saglig overvejelse; da rapporten ikke leverop til den generelle sundhedsfaglige og videnskabelige kvalitet, som man bør forvente af en rapport udgivetpå vegne af Sundhedsstyrelsen til vejledning af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,Sundhedsudvalget og det Energipolitiske udvalg.

Resumé:1) DELTA skriver: ”Vedstøjgrænsen på 39dB for støjfølsom arealanvendelse, må man for vindmøllerregne med, at ca. 10% er stærkt generede.”Dette er ikke korrekt. De videnskabelige fund fra 20042viser, at 20% er stærkt generede ved enstøjbelastning på 37,5-40dB, og at 36% er stærkt generede ved en belastning på >40dB. Dendanske støjgrænse for boliger i det åbne land er 44dB ved 8m/s.2) DELTA skriver: ”Søvnforstyrrelserkan forekomme. Der er en brat stigning af søvnforstyrrelser ligeover støjgrænserne.”Dette er heller ikke korrekt. 16% af naboerne2oplever ved en udendørs støjbelastning på >35dBsøvnforstyrrelser som direkte følge af vindmøllestøj. Vindmøllestøj kan således udgøre en årsagtil ”environmentalinsomnia”eller miljøbetingede søvnproblemer.3) DELTA skriver: ”Der er ikke fundet en direkte sammenhæng mellem stress og støjniveau. Derimoder der fundet signifikante sammenhænge mellem stresssymptomer og støjgene. I eksisterendeundersøgelser er der ikke fundet signifikante sammenhænge med kroniske lidelser, diabetes, højtblodtryk og hjerte-kar sygdomme.”Det er dog almindeligt sundhedsvidenskabeligt anerkendt, at søvnforstyrrelser øger risikoen forbl.a. ovennævnte lidelser.4) DELTA skriver om ”vindmøllesyndromet”: ”Dissefænomener anses ikke for reelle for møller”DELTA har ikke læst bogen og case-studiet ”Wind Turbine Syndrome” af MD, PhD Nina Pierpontog bygger udelukkende sine udtalelser i kapitel 12, 14 og 15 på wikipedia-opslag og en rapport,bestilt og betalt af den amerikanske og canadiske vindmølleindustri.5) DELTA skriver: ”Pådet foreliggende grundlag er der ikke vist direkte helbredseffekter pga.vindmøllestøj, dog er der konstateret sammenhæng imellem støjgener og stresssymptomer”.Dette er ikke korrekt. 20% vil være stærkt generet ved en støjbelastning på 37,5-40dB, og 36% vilvære stærkt generet ved støj >40dB. Denne ”annoyance” er bl.a. ifølge Rylander3forbundet meden øget forekomst af psykologisk og fysiologisk stress. Videre vil 16% af naboerne ved enstøjbelastning på >35dB opleve søvnforstyrrelser2. Søvnforstyrrelser er sundhedsvidenskabeligtanerkendt at være forbundet med en markant øget risiko for bl.a. fedme, depression, diabetes,forhøjet blodtryk, hjerte-kar sygdomme og tidlig død. Kronisk fysiologisk og psykologisk stresssamt kroniske søvnforstyrrelser4må anses for værende markante negative helbredseffekter forvindmøllestøjens naboer.6)DELTA henviser til et Hollandsk studie af van den Berg[45], der viser, at vindmøller støjer op mod15dB mere om natten end antaget pga. ændringer i de meteorologiske forhold. Disse fund2

Generelle kritikpunkter:Hastværk:Det er ikke rimeligt, at rapporten er hastet igennem fra 10. til 28. januar 2011. Således står der direkte irapportens indledning: ”Dethar ikke været muligt i dette korte tidsrum at foretage en dybdegåendelitteraturundersøgelse…”Det har heller ikke været muligt for rapportens forfattere, under kapitel 12 om ”vindmøllesyndromet”, atskaffe og gennemlæse bogen (”WindTurbine Syndrome”,MD PhD Nina Pierpont, 2009), på trods af, at dener den relevante primære kilde for dette afsnit. DELTA vælger at referere til andenhåndsviden fra enrapport, bestilt og betalt af den amerikanske og canadiske vindmølleindustri (reference 8).Rapportens konklusion kan have stor betydning for planlægningen af vindmølleprojekter landet over samtikke mindst stor betydning for de kommende naboer til industrielle vindmøller. Man skylder disse borgereen bedre rapport med en større sundhedsfaglig kvalitet og grundighed.Forfatternes manglende sundhedsfaglige kompetencer:Det virker besynderligt, at der peges på det private akustik-firma DELTA (Specialister i elektronik,mikroelektronik, softwareteknologi, EMC, lys, optik, akustik, vibration og sensorsystemer) til udarbejdelseaf en sundhedsfaglig rapport for Sundhedsstyrelsen. Ingen af rapportens forfattere har en lægefagligbaggrund og kan således ikke være garant for en systematisk, kritisk og troværdig sundhedsfagliggennemgang af sammenhængen mellem vindmøllestøj og helbredseffekter. En gennemgang medudgangspunkt i medmenneskers gavn og med en sundhedsfaglig uhildethed.Forfatternes manglende uvildighed:Det er offentlig kendt, at der foregår en videnskabelig diskussion mellem DELTA og Ålborg Universitet omkonsekvenserne af lavfrekvent støj for naboerne til industrielle kæmpevindmøller. Således hævder DELTA,at der ikke er de store problemer med lavfrekvent støj indendørs (LowFrequency Noise from Large WindTurbines, ref [20]),mens Ålborg Universitet (professor Henrik Møller, PhD Christian Sejer Pedersen) ikonklusionen af deres rapport ”Lavfrekventstøj fra store vindmøller”fra juni 2010 bl.a. fremfører:•••”Den lavfrekvente relative andel af den udsendte støj er højere for store vindmøller (2,3-3,6 MW)end for små vindmøller (<2 MW).””Det er således hævet over enhver tvivl, at den lavfrekvente del af spektret spiller en vigtig rolle istøjen ved naboerne.””Hvis støjen fra de undersøgte store vindmøller har et udendørs A-vægtet lydtrykniveau på 44 dB,det maksimale i den danske regulering af støj fra vindmøller, er der risiko for, at en betragtelig delaf beboerne vil være generet af lavfrekvent støj, selv indendørs. Den danske aften/nat-grænse på 20dB for A-vægtet støj i frekvensområdet 10-160 Hz, som gælder for støj fra virksomheder (men ikke

Kritikpunkter til "Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter"for vindmøllestøj), vil blive overskredet i opholdsrummene hos mange af de naboer, der ligger tætved grænsen på de 44 dB.””Problemerne reduceres betydeligt med en udendørs grænse på 35 dB.””Der er forskelle på flere decibel mellem støjen fra forskellige møller af samme størrelse, selv formøller af samme fabrikat og model. Det er derfor ikke relevant at foretage beregninger ned tilbrøkdele af en decibel og tro på, at dette holder for de aktuelle møller, som bliver stillet op. Der måindregnes en vis sikkerhedsmargin i planlægningsfasen for at sikre, at de faktisk rejste vindmøller viloverholde støjgrænserne. Der findes en international teknisk specifikation til dette, men denanvendes ofte ikke. (IEC 61400-14, red)”

Det virker besynderligt, at denne nye danske rapport fra Ålborg Universitet, som i øvrigt er accepteret i detanerkendte amerikanske tidsskrift ”Journalof the Acoustical Society of America”,ikke er med i den aktuellerapports referenceliste. Dette kan kun tyde på, at DELTA medinddrager den videnskabelige strid medÅlborg Universitet i selektionen af videnskabeligt materiale. Denne selektion tyder på, at DELTA ikkeforholder sig objektivt og nøgternt til de forskellige kilders kvalitet og lødighed.Vi må på denne baggrund derfor udtrykke stor tvivl og bekymring om både DELTAs sundhedsfagligekvalifikationer samt deres videnskabelige uvildighed.Rapportens manglende sundhedsfaglige peer-review:Vi må desværre konstatere, at den aktuelle rapport mangler et sundhedsfagligt peer-review, hvilket bl.a.referencerne til Wikipedia afslører. Denne mangel på kildekritik virker noget mærkværdig i en"videnskabelig" litteratur-gennemgang.Rapportens manglende inddragelse af nøglereferencer:Som følge af rapportens hastværk, har DELTA overset en række centrale rapporter og undersøgelser, somburde være inddraget i en sundhedsfaglig rapport om vindmøllestøj & helbredseffekter. Der kan nævnesmange flere end de to nedenfor nævnte.1) Rapport5udgivet af ”ACADÉMIE NATIONALE DE MÉDECINE” (Det franske medicinske akademi) d.14. marts 2006; efter en anmodning d. 7. marts 2005 til den franske sundhedsminister. Rapportener enstemmigt vedtaget af akademiet og signeret af formanden, læge og Professor Jacques-LouisBinet. I rapporten bliver det anbefalet, at gennemføre en epidemiologisk, lægefaglig undersøgelseaf helbredseffekterne af vindmøllestøj på mennesker. Indtil resultaterne af disse undersøgelserforeligger, anbefaler Akademiet:•At opførelse af vindmøller med en kapacitet >2,5MW suspenderes indtil 1500m fra alle boliger.•At der foretages en ændring i ”Artikel98 i lov af 2 juli 2003”,således at vindmøllerne, når dereseffekt overstiger en vis kapacitet, betragtes som industrianlæg og behandles som et sådant iforbindelse med etablering.2) Rapport forfattet af ingeniørerne Kampermann & James6i forbindelse med Noise-CON 2008,Dearborn, Michigan. Rapporten er en litteraturgennemgang af den eksisterende viden omhelbredseffekter og vindmøllestøj. Formålet var at finde frem til: ”Simpleguidelines for siting windturbines to prevent health risks.”Konklusionen er at støjgrænserne bør revideres til:56

Kapitelinddelte kritikpunkter:Kapitel 3.1 - LydopfattelseDELTA skriver på s.7 ”Derer blandt forskere en generel enighed om, at lyde under den individuellehøretærskel ikke kan forårsage direkte negative effekter. Dette gælder også for lavfrekvens- oginfralydområdet. (citat fra reference [41], som ikke giver yderligere referencer om dette)”.Reference [41] er DELTAs egen tidligere litteraturgennemgang – og således udgør ovenstående etuunderbygget postulat.Ovenstående opfattelse virker desuden forældet, hvis man gennemlæser den nyeste viden på området.Todd7påviste allerede i 2008, at der kan registreres vestibulo-oculare-reflekser(VOR) efter eksposition forlavfrekvente vibrationer (100Hz), selvom disse var 15dB under høretærskelen. Dette vidner om, at hjernenalligevel ”hører” støjen 15dB under høretærskelen, og at disse ”data” bearbejdes. Reichenbach beskrev i20108en mekanisme, hvorpå lavfrekvent støj ligefrem forstærkes i det indre øre. Endelig beskrev Salt i20109, at det indre øres ydre hårceller reagerer på lavfrekvente lydbølger, der er væsentligt underhøretærskelen. Salt skriver direkte: ”Thisraises the possibility that exposure to the infrasound component ofwind turbine noise could influence the physiology of the ear.”Kapitel 4.1 - StøjDELTA skriver på s.11, at ”Udenat gå i detaljer på dette sted, ses det ved sammenligning af ovenstående 3tabeller, at de tilladte niveauer for vindmøller er sammenlignelige med eller lavere end de tilladte niveauerfra andre støjkilder.”Dette er ikke korrekt. De 44dB(A) ved 8m/s, som efter vindmøllebekendtgørelsen er tilladte om natten (alledage mellem kl.22 og 07) for boliger beliggende i det åbne land, udgør en markant højere støjgrænse endde 35dB(A), som er grænseværdien for støj fra virksomheder i forhold til boligområder i åben og lavbebyggelse. Forskellen på 9dB svarer til, at der tillades støj med et 8 gange højere fysisk lydtryk, da dB-skalaen er logaritmisk. Erstattede man f.eks. vindmøllen med en anden strømgeneringsenhed på sammested, måtte sidstnævnte kun støje 35dB(A) om natten, da den ville klassificeres som en energiproducerendevirksomhed.Denne manglende differentiering i støjgrænserne fra dag til nat udgør en mangel og en negativforskelsbehandling af naboerne til vindmøllerne, som bidrager til én af de mest markante negativehelbredseffekter af vindmøllestøj: forstyrrelser af nattesøvnen.Tuning and sensitivity of the human vestibular system to low-frequency vibration. Neuroscience Letters.doi:10.1016/j.neulet.2008.08.0118A ratchet mechanism for amplification in low-frequency mammalian hearingwww.pnas.org/cgi/doi/10.1073/pnas.09143451079Responses of the ear to low frequency sounds, infrasound and wind turbines. HearingResearch.doi:10.1016/j.heares.2010.06.0077

DELTA viser på figur 5 på s.12 eksempler på lavfrekvent støjniveau og viser bl.a., at en 3.6MW vindmølle påen afstand på 600m (ca. 4 gange totalhøjde) udsender ca. 17dB(A) lavfrekvent støj indendørs. Dette talstammer fra teoretiske beregninger i en projektrapport om Avedøre Holme10.Det virker som et besynderligtvalg, at DELTA ikke vælger at vise lavfrekvente støjtal fra egentlige støjmålinger i stedet for teoretiskeberegninger. Disse støjmålinger fremgår bl.a. af 2008-rapporten af ”LowFrequency Noise from Large WindTurbines AV140/08”.Af denne rapports tabel 3 (vist nedenfor) fremgår det, at vindmøller <200kW udsender et indendørslavfrekvent støjniveau på 14,3dB(A) ved 8m/s og i en afstand på 4 gange vindmøllens totalhøjde; hvorimodvindmøller >2MW udsender et indendørs støjniveau på 23,7dB(A). Altså et markant højere niveau og enovertrædelse af den danske industrielle grænseværdi for lavfrekvent støj på 20dB(A) (aften/nat). Det reellemålte lavfrekvente støjniveau vil i figur 5 bedre svare til: ”ien lejlighed ved meget befærdet bygade, inde”.

Man kunne ligeledes have inddraget støjmålinger fra rapporten ”Lavfrekventstøj fra store vindmøller”fraÅlborg Universitet, der påviser en endnu større indendørs støjbelastning af lavfrekvent støj.Der er således tale om en bortselektion af støjmålinger, der bekræfter, at den industrielle grænseværdi på20dB(A)for indendørs lavfrekvent støj er overtrådt, selvom de gældende alm. støjgrænser og afstandskraver overholdt.Kapitel 4.3 - SkyggekastPå s. 14 skriver DELTA: ”Antalletaf timer med skyggekast kan beregnes, og det anbefales i [25], at mansikrer at nabobebyggelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året.”Det bør kommenteres, at den vejledende danske grænseværdi på 10 timers ”reeltskyggekast”er enmarkant mere lempelig grænseværdi end den tyske grænseværdi på 30 timers ”worstcase skyggekast”.Ien VVM-redegørelse fra Sønderjylland11ses det f.eks. i beregningerne, at en dansk nabo vil blive ramt af3:50 timers ”reelt” skyggekast beregnet efter danske regler. Samme nabo vil blive ramt af 30:15 timersskyggekast beregnet efter den tyske ”worst case”-beregningsmetode. Således er den danske grænseværdioverholdt, mens den tyske grænseværdi er overtrådt. Hvad er argumentet bag, at danske borgere skal findesig i en væsentligt større skyggekast-belastning end tyske vindmøllenaboer?10

Det bør ligeledes kommenteres, at EMD (producent af WindPRO, som er et meget anvendt software tilvindmølleplanlægning) i 2010 har henvendt sig til vindmøllesekretariatet under Miljøministeriet medhenblik på at få vedtaget et sæt standardforudsætninger for skyggekastberegning, som vil gøre dem merekontrollerbare og ensartede. EMD påpeger flere usikkerhedselementer i beregningsmetoderne.Endelig skriver DELTA: ”Indendørskan effekten af skyggerne nedsættes ved at tænde kunstigt lys.”Kan detvirkelig passe, at vindmøllenaboerne skal tænde indendørs elektrisk lys for afhjælpe noget af skyggekast-generne? Skal vi ikke spare på elektriciteten? Man kunne jo også foreslå naboerne at tænde forstereoanlægget. Så kan de heller ikke høre vindmøllerne.Kapitel 5 - Effekter af støj:På figur 7, s.15 refererer DELTA til en nøglefigur i en artikel af Babisch12, som i 2002 publicerede envelaccepteret årsagsmodel som forklaring på, hvordan ”Noiseexposure”både via en direkte og en indirektepathway kan føre til negative helbredspåvirkninger og egentlige ”ManifestDisorders”.Årsagsmodellen fokuserer primært på en støjudløst kronisk aktivering af kroppens stressrespons medinvolvering af både det autonome nervesystem samt stresshormonbalancen. En kronisk overaktivering afdisse systemer øger netop risikoen for bl.a. diabetes, depression, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdom ogtidlig død.Babisch formulerer den direkte og indirekte pathway således: ”Themechanism works either directlythrough the synaptic nervous interactions in the reticular activating system and parts of the between-brain(including hypothalamus), or indirectly through the emotional and the cogntive perception of the sound viathe cortical and subcortical structures including the lymbic region. According to the general stress model,neuroendocrine arousal affects the humoral and metabolic state of the organism, and acts as a mediatoralong the pathway from the perceived sound to the stress-related disease.”DELTA skriver: ”Detses af figuren, at bortset fra høreskader, som forekommer ved en langvarig udsættelseaf støj med niveauer over 85 dB(A) 8 timer om dagen, er den indirekte vej over støjgene og forstyrrelseårsagen til evt. helbredsproblemer. Specifikt for vindmøllestøj har man i referencerne [36] og [46] fundet ensammenhæng mellem støjgene og helbredseffekter, men ikke mellem støjniveau og helbredseffekter. Denindirekte rute til højre i Figur 7 ser således også ud til at gælde for vindmøller.”DELTA forsøger således at indikere, at vindmøllestøjudløste helbredseffekter er psykologisk (emotionelt ogkognitive) betinget; hvilket understreges af det røde minus-tegn, DELTA har indsat på figur 8.Denne konklusion og afvisning af den direkte pathway kan dog ikke drages.Som tidligere skrevet påviste Todd allerede i 2008, at vibrationer og støj 15dB under høretærskelenopfattes i vestibulær-organet, og at signalet sendes videre til andre dele af hjernen gennem dendirektepathway,uden at vi er bevidste om støjen. Dette er ikke psykologisk betinget.

Kritikpunkter til "Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter"Derudover forholder DELTA sig ikke til to afgørende forhold: Den store interindividuelle variation istøjfølsomhed samt den samlede statistiske styrke i de eksisterende sundhedsfaglige undersøgelser, som ernødvendig for sikkert at udelukke kausale sammenhænge.Det er stor forskel på forskellige individers støjfølsomhed og dermed tærskelværdi for, hvornår støj udløsergener og helbredseffekter. Denne store variation vil medføre, at støjgene ofte vil være en bedre prædiktorfor helbredseffekter end det absolutte støjniveau. Støjgenen kan således være en indikator for, at denindividuelle tærskelværdi er overtrådt. Den store variation i støjfølsomhed medfører sammen med detfaktum, at støjudløste helbredseffekter påvirkes af en lang række af effekt-modifikatorer (alder, køn, socialstatus, co-morbiditet, positiv eller negativ sundhedsadfærd, mv), at der skal anvendes et meget stortdatamateriale for sikkert at udelukke kausale sammenhænge. Sådant et datamateriale eksisterer ikke, dader ikke er udført tilstrækkelig epidemiologisk, sundhedsvidenskabelig forskning om vindmøllestøj oghelbredseffekter.Det kan således ikke på det foreliggende grundlag afvises, at vindmøllestøj medfører helbredseffekter viabåde den direkte og indirekte pathway, som beskrevet af Babisch.Kapitel 6 - Støjgene:På s. 21 skriver DELTA: ”Kurvenfor vindmøllestøj stammer fra reference [40] og er en sammenstilling afreferencerne [37] (1994) og [33] (2004) bag disse to undersøgelser er der henholdsvis 200 og 351respondenter.”Kurven er herefter vist på figur 10. Notér forskellen på denne (figur 2B) og figuren fra EjaPedersens studie fra 2004 (figur 2A).

Af ovenstående figur 313fremgår det, at der er markant forskel på genegraden i hhv. DELTAs studie fra1994 og Eja Pedersens fra 2004.DELTA har valgt at sammenlægge genevirkningsdata for de små vindmøller fra 1994 med data for demellemstore vindmøller fra 2004. Dette valg medfører en markant underestimering af den forventedeprocentdel af naboerne, der vil føle sig generet i enten lav, moderat eller stærk grad, og viser således ikkeet retvisende billede af problemets omfang.I 2010 havde vindmøllerne i Danmark en gennemsnitlig effekt på ca. 800kW – altså 1,3 gange større endmiddeleffekten for vindmøllerne i Eja Pedersens studie fra 2004 og ca. 10 gange større end middeleffektenfor vindmøllerne i DELTAs studie fra 1994. Således udgør vindmøllerne fra Eja Pedersens nyere studie etbedre sammenligningsgrundlag.Af figur 3 fremgår det, at der ikke blot er tale om 10%, der vil være stærkt generede ved 39dB(A) grænsenved 8m/s, men mindst 20%. Ved støjbelastning >40dB(A) 8m/s (støjgrænsen for boliger i det åbne land ved8m/s er 44dB(A) ) er det 36%, som er stærkt generet, 8% moderat generet og 12% let generet.Ekstrapoleres figur 2A til støjgrænsen på 44dB(A) vil et meget stort antal individer være stærkt generet.Det virker mærkværdigt, at DELTA i denne rapport sammenlægger genevirkningsdata fra de små vindmøllermed 2004-undersøgelsens resultater. I DELTAs egen rapport fra 2010 ("LowFrequency Noise from LargeWind Turbines")blev det vurderet, at”…4 small turbines below 150kW that were included in earlier analysisare left out because they cannot be considered as representative for small turbines installed today”.Dissevindmøller, der blev ekskluderet i 2010, havde en gennemsnitlig effekt på 131,25kW.

Kritikpunkter til "Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter"Kapitel 8 - Gener fra infralyd og lavfrekvent støjI 2008 undersøgte DELTA sammenhængen mellem ”annoyance” og lavfrekvent støj14. I konklusionennævnes: ”Duringperiods in which the occupants registered annoyance a total noise in the 40Hz 1/3 octaveband was present in the measurements. Removal of the 40Hz tone made the annoyance disappear”.DELTA har således selv tidligere fremkommet med beviser for sammenhængen mellem genevirkningen afvindmøllestøj og det indendørs niveau af lavfrekvent støj – i disse to tilfælde - graden af 40Hz-støj.Videre kunne det kommenteres, at Ålborg Universitet i rapporten ”Lavfrekventstøj fra store vindmøller”afprofessor Henrik Møller og PhD Christian Sejer Pedersen finder, at store vindmøller udsender merelavfrekvent støj end små vindmøller.

Kritikpunkter til "Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter"Kapitel 12 - Vindmøllesyndromet:Vindmøllesyndromet eller ”Wind Turbine Syndrome” er en samling af symptomer (bl.a. søvnforstyrrelser,hovedpine, svimmelhed, kvalme, hjertebanken, irritabilitet, koncentrations- og hukommelsesproblemer),der er beskrevet i en bog af samme navn, forfattet af MD, PhD, Nina Pierpont, USA. Bogen er gennemlæstog godkendt af bl.a. MD Robert McMurtry, MD Christopher Hanning, MD F. Owen Black og Professor, PhDRobert M. May.Bogen beskriver et samfundsmedicinsk case-study, hvor der interviewes 38 naboer til vindmøller. Naboernebor i gennemsnit 791m fra vindmøllerne, der har en gennemsnitlig effekt på 2,24MW og en navhøjde på80,2m.Blandt de interviewede rapporterer 50% kronisk hovedpine og 84% kronisk søvnforstyrrelse. Bogen harvakt stor opsigt i USA, hvor bogens tilblivelse var med til, at den amerikanske (AWEA) og canadiskevindmølleindustri (CanWEA) som modsvar bestilte og betalte en litteraturgennemgang om vindmøllestøj oghelbredseffekter. DELTA refererer til sidstnævnte som reference 8 – ”WindTurbine Sound and HealthEffects, An Expert Panel Review.”AWEA skriver om sig selv på deres hjemmeside15: "Alobbying force for wind development and voice forwind manufacturers in the United States."DELTA skriver “Bogenkunne ikke skaffes indenfor tidsrammen for dette projekt, men den er gennemgået ireference [8]”.DELTA har således ikke læst bogen ”WindTurbine Syndrome”og referer blot til andenhåndsviden fra enindustrielt finansieret rapport.Det vidner om stor mangel på sundhedsfaglig seriøsitet og kildekritik.Afsnittet bør slettes eller omskrives samt underbygges.Kapitel 14 – Nocebo-effekten:DELTA anvender igen reference [8], som er en rapport bestilt og betalt af den amerikanske og canadiskevindmølleindustri. Dette er den eneste reference sammen med et opslag på wikipedia.Det vidner igen om mangel på sundhedsfaglig seriøsitet og kildekritik.Afsnittet bør slettes eller omskrives samt underbygges.Kapitel 15 – Somatoforme lidelser:DELTA anvender atter reference [8], som eneste reference.Endnu engang vidner det om mangel på sundhedsfaglig seriøsitet og kildekritik.Afsnittet bør slettes eller omskrives samt underbygges.

Kritikpunkter til "Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter"Kapitel 16 – Hjerte-kar sygdomme, diabetes m.m.Der er ikke udført tilstrækkeligt sundhedsfaglig forskning i forhold til vindmøllestøj. Det norskeFolkehelseinstitut er enig i dette. På deres nationale hjemmeside16skriver de under overskriften ”Merkunnskap trengs.”:”Deter fremdeles mangel på vitenskapelig kunnskap om helsevirkninger av lavfrekventstøy (20-200 Hz) generelt og vindmøllestøy spesielt.”Man burde tilføje, vindmøllestøj er vist at være årsag til genevirkning (”annoyance”), stress-symptomersamt søvnforstyrrelser. Kroniske søvnforstyrrelser øger risikoen for en lang række af alvorlige sygdomme:•Diabetes17•Forhøjet blodtryk•Hjertesygdom18•Nedsat immunforsvar•Øget dødelighed19Det kan således ikke i udgangspunktet afvises, at de manglende associationer mellem vindmøllestøj oghelbredseffekter skyldes et for lille datamateriale. Det virker i udgangspunktet plausibelt, at:1) Vindmøllestøj øger risikoen for kroniske søvnforstyrrelser2) Kroniske søvnforstyrrelser er forbundet med en markant øget risiko for en lang række af negativehelbredseffekter.3) Ergo, kan vindmøllestøj lede til disse negative helbredseffekter. Vindmøllestøj kan såledesbetragtes som én årsag til ”environmentalinsomnia”og dermed årsag til deraf følgende negativehelbredseffekter.Det er derfor vurderingen af ”LandsforeningenNaboer til Kæmpevindmøller”,at der hurtigst muligt børgennemføres landsdækkende epidemiologiske og kliniske (bl.a. søvnlaboratorium) undersøgelser ledet afuvildige forskere med en lægefaglig tilgang – gerne i samarbejde med uvildige eksperter indenfor akustik ogpsykoakustik.Sådanne landsdækkende undersøgelser skal have til formål at belyse de negative helbredseffekter, sommange af vores medlemmer indrapporterer: søvnforstyrrelser, træthed, hovedpine, trykken for ørerne,koncentrationsbesvær, svimmelhed, irritabilitet, mv.Der er tydeligt behov for mere grundig viden på dette område.

Kritikpunkter til "Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter"Kapitel 18 – Effekter af skyggekastI afsnittet om skyggekast, undlader DELTA at referere til to relevante sundhedsfaglige referencer, som erundersøgelserne af G Harding fra 200820og AR Smedley fra 201021. Smedley konkluderer: ”Large turbinesrotate at a rate below that at which the flicker is likely to present a risk, although there is a risk from smallerturbines that interrupt sunlight more than three times per second. For the scenarios considered, we find therisk is negligible at a distance more than about nine times the maximum height reached by the turbineblade, a distance similar to that in guidance from the United Kingdom planning authorities.”Til sammenligning er de danske afstandskrav blot 4 gange vindmøllens totalhøjde.

Konklusioner:1. DELTA skriver ”Lavfrekventstøj kan forekomme, men ikke i nogen ekstrem form og er svagere endend fra flere andre dagligdags kilder”.DELTA burde pointere, at den industrielle grænseværdi for indendørs lavfrekvent støj på 20dB(A)(aften/nat) er fundet overtrådt i ”LowFrequency Noise from Large Wind Turbines”(både 2008 og2010-udgave) samt i Ålborg Universitets rapport ”Lavfrekventstøj fra store vindmøller”.Desudenburde DELTA referere til deres egen undersøgelse ”NoiseMonitoring at Høvsøre, AV 139/08”,hvorder klart konstateres en sammenhæng mellem netop lavfrekvent støj og ”annoyance” ellergenevirkning hos naboerne.2. DELTA skriver”…men for vindmøller er sammenhængen kun indirekte, idet sammenhængen ikkefindes mellem støj og effekter, men kun mellem støjgene og effekter”.DELTA kan ikke drage denne konklusion og forholder sig ikke til den store interindividuelle variationi støjfølsomhed. (Se forklaring og uddybning under kritikpunkterne til kapitel 5.)3. DELTA skriver ”Vedstøjgrænsen for støjfølsom arealanvendelse, 39dB(A) ved vindhastigheden 8m/små man regne med, at 10% er stærkt generede”.Dette er ikke korrekt. Tallene fortyndes med gamle, ikke-tidssvarende data fra 1994, og DELTAunderestimerer problemets størrelse markant. Data fra Eja Pedersens studie er vist i figur 5.

Kritikpunkter til "Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter"Således vil 20% være stærkt generede ved en støjbelastning på 37,5-40dB(A) og 36% stærktgenerede ved >40dB(A). Det skal i øvrigt nævnes, at den svenske støjgrænse er netop 40dB(A) –med en anbefaling på 35dB(A) til landlige omgivelser med lavt niveau af baggrundsstøj. Tilsammenligning er den danske grænseværdi på 44dB(A) ved 8m/s. (Se forklaring og uddybningunder kritikpunkterne til kapitel 6.)4. DELTA skriver ”Søvnforstyrrelser(vækning, forstyrrelse af søvnstadier, og ændret bevægelsesmønster i søvne) kan forekomme. Der er en markant stigning i procentdelen af søvnforstyrrelser ved40-45dB(A) udendørs.”DELTA undervurderer problemet. DELTA citerer dog selv på s.27 i rapporten resultaterne fra EjaPedersens studie fra 2004: ”16%af de 128 personer (ud af 520) respondenter, der er udsat forvindmøllestøj over 35dB(A) svarer, at de bliver forstyrret i deres søvn af vindmøller”.16% ekstrasøvnforstyrrelser allerede fra 35dB(A) udgør et markant sundhedsproblem, som bør tages alvorligt.Det kan i de enkelte projekter dreje sig om rigtig mange personer, specielt hvis vindmøllernebygges nær tætbebyggede boligområder. Endvidere kan man forestille sig, at de 16% erunderestimeret. Dels fordi, at de svenske støjgrænser er mere strenge end de danske støjgrænser,og dels fordi, at de vindmøller, der projekteres med (typisk 2-3MW) er markant større endvindmøllerne i studiet (600kW) og dermed udsender mere lavfrekvent støj.5. DELTA skriver: ”Derer ligeledes ikke vist signifikante sammenhænge imellem støjniveauet ogdiabetes, højt blodtryk og hjerte-kar sygdomme samt andre kroniske sygdomme.”Det burde være tilføjet, at vindmøllestøj kan lede til søvnforstyrrelser, og at det er bredtsundhedsvidenskabeligt accepteret, at kroniske søvnforstyrrelser øger risikoen for bl.a. diabetes,forhøjet blodtryk, hjerte-karsygdomme og tidlig død. (Se forklaring og uddybning underkritikpunkterne til kapitel 16.)6. DELTA skriver: ”Deter antydet i litteraturen, at personer, der oplever kraftige støjgener ikombination med nocebo effekt eller somatoforme lidelser, kan udvise symptomer, der kan mindeom ovenstående påståede lidelser.”Det må stærkt pointeres, at DELTAs ”videnskabelige” niveau i kapitel 12, 14 og 15 om hhv.Vindmøllesyndromet, Nocebo effekt og Somatoforme lidelser er nærmest ikke eksisterende. Enestereferencer er enten wikipedia eller en rapport om vindmøllestøj og helbredseffekter, bestilt ogbetalt af den amerikanske og canadiske vindmølleindustri.Denne del af konklusionen bør umiddelbart slettes eller omskrives radikalt samt underbygges.