SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 282: Henvendelse af 28/4-11 fra Esbjerg Kommune vedr. høringssvar til handlingsplan for Den ældre medicinske patien

Høringssvar - Styrket indsats for den ældre medicinske patientVisioner skal sikre udvikling af fremtidens nære sundhedsvæsenHandlingsplanens indhold omkring fælles nationale regler om medicin-håndteringen og fælles elektroniske kommunikationsstandarder, der skalsikre smidig, sikker og hurtig kommunikation mellem aktørerne, er øn-sker, som Esbjerg Kommune fuldt ud kan tilslutte sig.At sikre kvalitet og sammenhæng i de ældre medicinske patienters forløber et flot og visionært formål. Og det er et formål, som Esbjerg Kommu-ne fuldt ud deler ønsket om at opfylde inden for de næste år.Vi mener dog ikke, at oplægget i sin nuværende form vil kunne opfyldeformålet. For at sikre tilstrækkelig kvalitet og sammenhæng i ældre me-dicinske patienters forløb er der behov for mere ambitiøse anbefalinger.Vi ser i høj grad oplægget som et historisk tilbageblik og savner i oplæg-get visioner for, hvordan vi udvikler fremtidens nære sundhedsvæsen.Oplæg til en national handlingsplan bør efter vores opfattelse tage ud-gangspunkt i, hvordan vi skaber sammenhæng i fremtidens sundheds-væsen. Hvis vi tager udgangspunkt i det fremtidige sygehusvæsen, hvorder vil ske en voldsom stigning i antallet af ambulante behandlinger ogsammedagskirurgi, hvor patienten møder op på sygehuset om morgenenog tager hjem samme dag, vil der være et stærkt voksende antal ældremedicinske patienter med bl.a. kroniske sygdomme, som kræver, at vihåndterer opgaverne på nye måder. Kronikerne er ikke kun afhængigeaf, at sygehusene er dygtige til at behandle deres sygdomme. Der erogså brug for, at sygehusene samarbejder med en række andre aktører i”Det nære sundhedsvæsen”, f.eks. kommuner og almen praksis, om atgive kronikere og den ældre medicinske patient livslang hjælp, støtte tilegenomsorg og i bedste fald ressourcer til selv at kontrollere deres syg-domme.Selvom aktørerne på tværs af området i Danmark er på meget forskelligeniveauer i håndteringen af den ældre medicinske patient, er det vigtigt,at anbefalingerne bliver mere visionære, for at sikre, at der sker en ud-vikling i området. For at sikre en fælles udvikling i alle kommuner, almenpraksis og på sygehusene vil det være fordelagtigt at lave et oplæg til en

handlingsplan, som er opdelt i faser. På den måde kan politikkerne priori-tere ressourcer til de enkelte tiltag. Samtidig kan en handlingsplan sikreet minimum af serviceniveau for den ældre medicinske patient i Dan-mark.Fra plan til praksis – hvem har ansvaret?Esbjerg Kommune efterlyser i oplægget også en placering af ansvaret foren handlingsplan. Hvem skal fremover være ansvarlig for at implemente-re de enkelte anbefalinger? Det vil være fordelagtigt, hvis Sundhedssty-relsens rolle i det fremtidige arbejde med at implementere planen i høje-re grad blev synlig i oplægget.Sammenhæng til andre planerI rapporten er der ikke tilstrækkelig sammenhæng til andre relevanteplaner og områder, som Sundhedsstyrelsen arbejder med. Her tænkesfor eksempel på Kræftplan III, faglig kvalitetsudvikling og Specialepla-nen, National handlingsplan for demensindsatsen. Dette er overraskende,i og med at den ældre medicinske patient typisk er karakteriseret vedflere faktorer som svær sygdom, flere samtidige sygdomme og multime-dicinering. En kræftpatient med høj alder vil for eksempel typisk blivekarakteriseret som en ældre medicinsk patient. I og med at der ikke ersammenhæng til andre planer, frygter vi, at handlingsplanen hurtigt vilforældes.Et ensartet serviceniveauI oplægget fremgår det, at behandlingen af den ældre medicinske patienti højere grad skal foregå i kommunalt regi. Dette kan resultere i et sam-fund, der leverer forskellig service til forskellige patientgrupper afhængigtaf, hvor de bor. Det er vigtigt at sikre, at kommunerne har de fornødnekompetencer og ressourcer til at kunne håndtere de komplekse problem-stillinger, der ofte følger den ældre medicinske patient. I modsat fald kandet resultere i en inddeling i et A- og B-samfund.Fælles akutmodtagelserBetydningen af fælles akutmodtagelser for den ældre medicinske patientbør tydeliggøres i oplægget, ligesom det bør fremgå, hvordan denne æn-dring håndteres. Betyder det hurtigere udskrivning af denne målgruppe,vil det også have konsekvenser for kommunerne. Borgerne vil formentligi endnu hurtigere grad blive flyttet fra sygehus til kommune. Dette vilnaturligvis have store konsekvenser for kommunernes planlægning. Derkan blive behov for flere midlertidige pladser og pladser, der kan løsesærlige opgaver.Et fælles sprogI oplægget bliver der i høj grad lagt op til, at den ældre medicinske pati-ent skal screenes med diverse former for test. I første omgang bør dethave højere prioritet at sikre anvendelse af et fælles sprog, der kan be-skrive menneskets funktionsniveau på tværs af faggrupper og sektorer.En mulighed er at anvende ICF, der er en begrebsramme, som gør detmuligt at forstå samspillet mellem helbredsbetinget nedsættelse af funk-tionsevnen og de personlige og omgivelsesmæssige ressourcer.Hvilke ressourcer er der at tage udgangspunkt i, og hvilke begrænsningerskal der kompenseres for? Med ICF som referenceramme i det tværfagli-

Betydning for andre grupper af borgereHandlingsplanen for den ældre medicinske patient vil også kunne højnekvaliteten for andre borgergrupper. Samtidig er det vigtigt at huske, atkommunernes tilbud også skal kunne rumme andre grupper af borgere.Organisering af fremtidens nære sundhedsvæsenI oplægget er der ikke taget højde for organiseringen af ”Det nære sund-hedsvæsen”. For at kunne tilbyde et nært sundhedsvæsen, der fuldt udtilgodeser den ældre medicinske patients behov og krav, er det vigtigt atoverveje organiseringen. En mulighed for at styrke koordinationen i ”Detnære sundhedsvæsen” er at organisere de privatpraktiserende lægertættere på kommunen. Det vil kunne sikre en større sammenhæng forden ældre medicinske patient. Organiseringen og samarbejdet mellemblandt andet læger, fysioterapeuter og kommunale tilbud er afgørendefor at kunne sikre indsatsen.