Nedenstående er fremsendt til:Statsminister Lars Lykke Rasmussen, justitsminister Lars Barfoed, indenrigs- ogsundhedsminister Bertel Haarder, finansminister Claus Hjort Frederiksen, folketingetsformand Thor Pedersen.Partiformand: Pia Kjærsgaard, Helle Thorning-Schmidt, Villy Søvndal, Anders SamuelsenMF: Preben Rudiengaard, Line Barfod, Per Ørum Jørgensen,Samt samtlige medlemmer af sundhedsudvalget.Endvidere fremsendt til pressen.--------------------------------------------------------

Vedrørende afgivelse af urigtige oplysninger til Folketinget.Hvilket formål og konsekvenser har en forespørgselsdebat, når ingen åbenbart hverken hørerefter eller undersøger, hvorvidt der er hold i besvarelser, eller hvad værre er, om de er direk-te usande.Begrundelse for denne påstand.I forbindelse med indberetning af fejlbehandling har undertegnede modtaget afgørelser fra såvelPatientklagenævn, - forsikring og -skadeankenævn, som på enhver måde ”lægefagligt” kun kanbetegnes som uvederhæftige, idet der er sketgrovmanipulation med patientmateriale – eller det derer værre!!Forklaringen må/kan vel kun tilskrives Sundhedsstyrelsens ”fortolkning” af autorisationsloven,medførende, at sundhedsminister Jacob Axel Nielsenhar givet Folketinget urigtige oplysninger.(For god ordens skyld:-Vi har begge været ansat i mange år i sundhedssektoren og- problematikken har været forlagt en velkendt forsvarsadvokat til vurdering. Hans konklusion var,at sagen var afklar principiel interesse.)I harme foretog vi research i lovgivning og Lægeforeningens information til medlemmerne og fandtderudover flg. spørgsmål frasundhedsudvalgetog svar fratidligere sundhedsminister JacobAxel Nielsenfra forespørgselsdebat hhv.Besvarelse af spørgsmål nr. 59 (alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren forsundhed og forebyggelse den 10. december 2007 ogBesvarelse af spørgsmål nr. 247 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren forsundhed og forebyggelse den 27. februar 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget(MFU) Line Barfod (EL).

2. lægeforeningens information til medlemmerne3. diverse paragraffer fra autorisationslov og straffelovVed gennemlæsning af ovennævnte kræver det hverken studenter- eller embedseksamen at stille sigflg. spørgsmål:1. Når sundhedsministeren – her oven i købetmed juridisk embedseksamen- stiller sig påfolketingets talerstol mhp. besvarelse af spørgsmål, har han, - med mindre almindelig omtankeudebliver, - så ikke pligt til at undersøge, om de oplysninger han videregiver til folketinget erkorrekte??2. Når sundhedsudvalget modtager så forvrøvlede, juridisk forkerte besvarelser, undersøges disse såikke? Eksempelvis må det nødvendigvis kræve autorisation at udførelægefaglige vurderingerm.v.,og giver det mening, at ”papirlæger” skifter kasket og autorisation, fordi man indtager pladsved skrivebordet??Sundhedsministeren har altså ukritisk besvaret spørgsmålene med hjælpfra Sundhedsstyrelsens”papirlæger”, som er ministerens vejledere!!!

Hvad burde sundhedsminister og sundhedsudvalg have undersøgt nærmere1. HVOR står undtagelserne i autorisationsloven. Sundhedsstyrelsens fortolkning findesIKKE i autorisationsloven eller Karnov.2. Hvem har opfundet stillingsbetegnelsen ”administrative ansatte = papirlæger”Uden autorisation må man ikke iflg. autorisationsloven kalde sig læge, altså heller ikkei Centraladministrationen.Hvilken stillingsbetegnelse/kompetencer må anvendes i lægefaglige vurderinger,attester m.v.. Den må nødvendigvis hedde ”papirlæge”!! - de pågældende underskriversig i andre sammenhænge som overlæge, praktiserende læge, speciallæge osv.3. Hvilken lovgivning er så gældende for de omtalte ”papirlæger”, som arbejder uden omautorisationsloven?4. OBS – jf. bilag. Som det også fremgår af Lægeforeningens oplysning til medlemmernehidrører urigtige oplysninger STRAFFELOVENS §§ 162 -163 -175. Denne lov gælderfor samtlige danskere, der afgiver urigtige oplysninger – altsåogsåfor ”papirlæger”.5. Der er således en klar diskrepans mellem Lægeforeningen og Sundhedsstyrelsen6. De ansatte i Centraladministration, Retslægeråd, konsulenter i kommuner m.fl. –arbejder angiveligt (ulovligt) uden om autorisationsloven. Man må derforkonkludere/forvente, at aflønning i disse stillinger skulle sv.t. ”ufaglært” arbejde.Mon dette er tilfældet??Konsekvensen af sagsbehandling af fejlbehandlede patienters klager foretaget af”papirlæger” er at:-afgørelser fra Patientklagenævnikke kan ankes til anden myndighed!!! – iht. forvaltningsloven-afgørelser fra Patientforsikring kan videresendes til Patientskadeankenævn, hvor samme ”ekspert” evt.revurderer egen vurdering-afgørelser fra Patientskadeankenævnkan ankes til domstolene – vel at mærke for klagerens egenregning både økonomisk, socialt og psykisk!

I afgørelser foretaget af papirlæger fremstår fejlbehandling – måske med døden til følge – i bedste faldsom utilsigtet hændelse, hvilket selvsagt ikke udløser erstatning!For en bilist, der utilsigtet påkører en medtrafikant – måske med døden til følge - hedder det uagtsomtmanddrab, hvilket selvsagt udløser både bøder og erstatning.Hvor findes forskellen??? – ved at det danske sundhedssystem ikke behøver at betale for fejl, - det erpatientens eget problem.

HVEM FØRER TILSYN MED MAFIAEN I CENTRALADMINISTRATIONEN og de dertilrelaterede instanser, som angiveligt arbejder uden for autorisationsloven?Det er på høje tid, at politikerne på Christiansborg vågner op og regner på, hvad dette ”system” kosteribåde penge, menneskeliv, sorger og bekymringer.Meget passende kunne det med fordel inddrages ifinanslovsforhandlingerne.!!En grundig oprydning i dette ulovlige makværk,hvor læger kontrollerer sig selv og dækker overhinanden, kan spare MANGE penge.Eksempelvis: En uvildig instans, somikkebemandes med ”papirlæger” - og i øvrigt følger loven.Vi stiller meget gerne op med eksempler/dokumentation på ”sagsbehandling” i det danskesundhedssystem.Vi forventer at modtage bekræftelse for modtagelse af det fremsendte og at høre nærmere,hvad politikerne agter at foretage sig.Med venlig hilsen

BilagBesvarelse af spørgsmål nr. 59 (alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministerenfor sundhed og forebyggelse den 10. december 2007Spørgsmål:"Ministeren bedes redegøre for, om det kun er lægelovens undtagelser der kan begrunde, at en læge ibestemte situationer kan være undtaget fra at skulle overholde lægeløftet og dermed de lægeetiskeansvarsregler?"Svar: (forkortet)Styrelsenhar forstået spørgsmålet således, at der spørges til, i hvilke funktioner en læge ikke anses for atudøve lægefaglig virksomhed og dermed bl.a. ikke at være omfattet af autorisationslovens §§ 17 og 20.Forudsætningen for lægefaglig virksomhed i autorisationslovens forstand er, at der består etlæge/patientforhold, dvs. at en læge deltager i eller har ansvar for patientbehandling i bredere forstand.Der er derforikketale om lægefaglig virksomhed i relation til læger, der er ansat i administrative stillinger(såkaldte papirlæger),for eksempel i centraladministrationen eller regionernes forvaltninger,hvis derikke består et læge/patientforhold i det konkrete tilfælde. Det er ikke ansættelses-forholdet, der erafgørende, men lægens virke. Speciallæger eller lægekonsulenter, der som ansatte i kommunernessocialforvaltning afgiver udtalelser er heller ikke omfattet af autorisationslovens § 17 i forbindelsemed udarbejdelsen og afgivelsen af deres udtalelser, hvis der ikke består et læge/patientforhold.Lægerne er i denne forbindelse at betragte som andre medarbejdere i socialforvaltningen, derarbejder under ansvar for arbejdsgiveren. Deres skriftlige voteringer i enkeltsager betragtes ikke somlægeerklæringer efter autorisationslovens § 20. Det samme gør sig gældende for de vurderinger, lægerudarbejder i f.eks. klage- og tilsynssager, i Retslægerådet m.v., i de tilfælde, hvor der ikke består etlæge/patientforhold.”

2, (forkortet).Besvarelse af spørgsmål nr. 247 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministerenfor sundhed og forebyggelse den 27. februar 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem afudvalget (MFU) Line Barfod (EL)."Ministeren bedes uddybe svaret på spørgsmål 59, ogoplyse hvor i lovgivningen det fremgår,at enautoriseret læge, der virker som lægekonsulent ikke under udøvelsen af denne virksomhed har pligt til atudvise omhu og samvittighedsfuldhed, som en autoriseret sundhedsperson i øvrigt skal udvise underudøvelsen af sin virksomhed i henhold til § 17."Svar:Jeg (sundhedsministeren) har fra Sundhedsstyrelsen modtaget nedenstående udtalelse, hvortil jeg kanhenholde mig:”Styrelsen skal henvise til besvarelsen af spørgsmål 59 og skal indledningsvist bemærke, at regulering afsundhedspersoners faglige adfærd tidligere fandtes i en række individuelle autorisationslove vedrørende deenkelte faggrupper, herunder i lægeloven. Med indførelsen af autorisationsloven (lov nr. 451 af 22. maj 2006

om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed), som trådte i kraft den 1. januar2007, blev bestemmelserne i disse love imidlertid samlet i en fælles autorisationslov.Sundhedsstyrelsen fører ikke tilsyn med læger,når disse ikke udøver sundhedsfaglig virksomhed, hvilketvil sige virksomhed, der ikke indeholder konkret patientbehandling. Forudsætningen for lægefagligvirksomhed i autorisationslovens forstand er således, at der består et læge/patientforhold, dvs. at en lægedeltager i eller har ansvar for patientbehandling i bredere forstand – dvs. udøver lægegerning. Ordlyden afautorisationslovens § 17 er en videreførelse af blandt andet den tidligere lægelovs § 6, hvoraf det fremgik, aten læge under udøvelsen af sin gerning er forpligtet til at vise omhu og samvittighedsfuldhed. Ibemærkningerne til det oprindelige lovudkast blev det anført, at bestemmelsen var en naturlig følge af selvelægekaldet, at være befolkningens hjælper i sygdomstilfælde, og at en læge ved patientbehandlingen altid børudvise den størst mulige omhu og samvittighedsfuldhed.(citat slut) .

-Ved en lægeattest forståsenhverskriftlig udtalelse/papirom en personssundhedstilstand eller dødsårsag, som udarbejdes til brug i retsforhold.Uden forattestbegrebet falder således epikriser, lægebreve og udskrivningsbreve, som har tilformål at sikre god dokumentation og kommunikation om konkrete behandlingsforløb.Juridisk set er der ingen forskel mellem en lægeattest og en lægeerklæring.Lægerserklæringer kan have betydelige retsvirkninger og økonomiske konsekvenser oganvendes fx. hyppigt såvel inden for social- og sundhedslovgivningen som vedstillingtagen til berettigelse til helbredsbetingede ydelser, forsikringsforhold og påarbejdsmarkedsområdet. Der er derfor stærke samfundsinteresser forbundet medlægers attestafgivelse.:- ogAutorisationslovens § 20, stk. 1 (lov nr. 1350 af 17. december 2008)pålægger derforunder strafansvarlæger at udvise både omhu og uhildethed (det vil sige objektivitet) i forbindelse medattestudstedelse.-ogAfgivelse af urigtig erklæring kan straffesefterstraffelovens §§ 162, 163 og 175, stk. 1 (lovnr. 1168 af 6. november 2008).Strafferammen

til 3 år.Falsk forklaring og falsk anklage.

§ 162.

Den, som ellers for eller til en offentlig myndighed afgiver urigtig erklæring om forhold, angående hvilke han erpligtig at afgive forklaring, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

§ 163.

Den, som i øvrigt til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medie afgiverurigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4måneder.

§ 175.

Den, der for at skuffe i retsforhold i offentligt dokument eller bog, i privat dokument eller bog, som det ifølge loveller særligt pligtforhold påhviler den pågældende at udfærdige eller føre,eller i læge-, tandlæge-, jordemoder- ellerdyrlægeattest afgiver urigtig erklæring om noget forhold, angående hvilket erklæringen skal tjene som bevis, straffes med bødeeller fængsel indtil 3 år.