SPISEFORSTYRRELSERLÆSE DETTE GODT OG GRUNDIGT IGENNEM

Man taler fortrinsvis om tre forskellige typer af spiseforstyrrelser, men der findes mange varianter og

sammenblandinger af de tre.

ANOREKSI;

er, når man sulter sig ned under 50-75% af sin normale vægt. Selv som livstruende tynd seranorektikeren sig selv som værende fed.

BULIMI:

er, når man overspiser og umiddelbart derefter kaster maden op eller benytter sig af afføringsmidler. Derkan forekomme vægtsvingninger på 5-15 kg over længere perioder, men bulimikeren er som oftest normalvægtig.

TVANGS-/OVERSPISNING:

er, når man overspiser og derefter i perioder går på hårde faste- eller slankekure.Tvangsspiseren er ofte overvægtig og kan have vægtsvingninger på 30-50 kg i løbet af 1 år. Det er dog blevet mereudbredt at møde mennesker, der lider af tvangsspisning i en grad der gør, at de veksler mellem perioder medoverspisning og perioder med strenge slankekure og fastekure der gør, at de holder en normalvægt eller endda erlettere undervægtige. Disse mennesker har meget svært ved at finde ud af, om de overhovedet har enspiseforstyrrelse og hvilken "kategori" de tilhører - husk, at der er mange forskellige grader af spiseforstyrrelser ogikke to spiseforstyrrelser er ens!

Anoreksi er den mest omtalte og kendte form for spiseforstyrrelse, men bulimi og tvangsspisning er de mest

udbredte. Kun ca. 10% af de, der udvikler en spiseforstyrrelse, har anoreksi.

Fællestræk for alle kategorier kan være tvangsmotionering, misbrug af afføringsmidler, slankepiller,

brækmidler, faste, kleptomani eller sidemisbrug af f.eks. alkohol, stoffer eller nervemedicin.

Mange spiseforstyrrelser bliver synlige i og omkring teenage-årene og kan, hvis man ikke søger hjælp,

fortsætte hele livet. Piger og drenge, mænd og kvinder kan have en spiseforstyrrelse.

At have en spiseforstyrrelse betyder, at forholdet til maden er det styrende i ens liv, dvs at det man spiser

eller ikke spiser, hvordan man ser ud, og hvor meget man vejer, overskygger interessen for og glæden ved

andre ting, såsom venner, familie, kæreste, uddannelse, arbejde, fritidsinteresser, fester osv.

Den spiseforstyrredes forhold til mad kan i nogen grad sammenlignes med alkoholikerens forhold til sprut

og med narkomanens forhold til stoffer. Det betyder også, at mad i givne situationer bruges til at dulme

problemer og ikke mindst følelser. Man fylder sin tomhed ud med mad. Man er afhængig af sin

spiseforstyrrelse og kan ikke selv slippe den; mad er madmisbruger!

BEHANDLING:

En psykolog kan hjælpe gennem samtaleterapi eller i form af gruppeterapi. Selvhjælpsgrupper giverde berørte muligheden til, sammen med andre, at bremse eller stoppe de selvdestruktive selvbebrejdelser.Terapeuter med speciale indenfor eksempelvis kropsterapi hjælper med lindring af spændinger og blokeringer.Indlæggelse på en psykiatrisk afdeling er nødvendigt i de tilfælde, hvor der er akut fare for personens liv. Dette erkun nogle få eksempler på de behandlingsformer der tages i brug i dag. Graden af uddannelse hos de alternativebehandlere er ikke nødvendigvis afgørende for dygtigheden, men der vil ofte være en sammenhæng. Derfor er detvigtigt at kontrollere om den valgte behandler har tilstrækkelig kompetence og ikke blot famler i mørket. ROS har enlandsdækkende liste over behandlere, som vi har gode erfaringer med - behandlere, som vi VED, har fornemmelsefor hvad der skal til for at slippe ud af en spiseforstyrrelse.

SKADER I FORBINDELSE MED SPISEFORSTYRRELSER

Man kan dø af en spiseforstyrrelse:

Man kan dø af både anoreksi og bulimi. Det første registrerede tilfælde af død forårsaget af bulimi var i 1996,

og patienten døde af sprængt mavesæk. En undersøgelse over en 10-årig periode viser, at 7% af

anorektikerne dør. Overlæger på anoreksi-afdelingerne i Danmark mener dog, at ca. 30% af patienterne dør

af deres spiseforstyrrelse. I USA dør 150.000 anorektikere årligt (tal ifølge WHO).

DIGTE OG TANKER OM SPISEFORSTYRRELSERDet

er tanken, at denne side skal indeholde digte, som I selv harskrevet om jeres sygdom og om jeres tanker omkring det at have en spiseforstyrrelse.

Det er også meningen, at dette er siden, hvor I kan få lov til at skrive en lille "historie" om det at være blevet

helbredt for en spiseforstyrrelse, om det at have en spiseforstyrrelse som andre ikke kan forstå eller

forholde sig til og i det hele taget være en side, hvor I bestemmer hvad den skal indeholde - min tanke er, at

det kan være alle de ting, man ikke kan eller vil sige til andre mennesker, men som nogle gange kan være

rare at udtrykke alligevel.

Jeg glæder mig meget til at se jeres indlæg som I kan sende til mig på email - jeg vil læse dem og derefter

lægge dem op på siden. Som sagt er det jeres side, men indlæg der kan støde eller såre andre vil ikke være

at finde her.

Mine drømme er mange og handler om eksotiske rejser, den store lotto-gevinst, et vanvittigt velbetalt job

men oftest drømmer jeg om noget så simpelt som KÆRLIGHEDEN Drømmen om tosomheden, om ikke at stå

alene, om gengældte følelser, nærhed og intimitet beruser mig, gør mig mæt og fylder mig med HÅB og MOD

Men når jeg træder ud af min drøm og atter befinder mig i virkelighedens verden føler jeg mig igen tom.

Maden, kagerne, marmelademadderne gør mig mere end mæt fylder mig men med SKAM og OPGIVELSE

Og tårerne triller indtil trætheden omsider luller mig ind i en drøm.

HVAD ER EN SPISEFORSTYRRELSE?

Der er forskellige former for og grader af spiseforstyrrelser. Derfor kan detvære vanskeligt at give en generel definition af, hvad en spiseforstyrrelse egentlig er. Man kan sige, at når forholdettil mad, krop og vægt bliver så problematisk, at det forhindrer én i at leve et normalt liv, så har man udviklet enspiseforstyrrelse. Hvor går så grænsen mellem et "almindeligt" dårligt selvbillede og et "almindeligt" spiseforstyrretforhold til krop og mad?

Grænsen er overskredet, der hvor spørgsmålet om, hvordan man har det, først og fremmest afhænger af,

hvad og hvor meget man har spist og når badevægten bestemmer, om man får en god eller en dårlig dag.

Når spisningen foregår som forsvar, flugt eller overlevelsesstrategi i stedet for blot som et fysisk behov. Når

man spiser eller sulter sig for at undgå at tage stilling til følelser som vrede, sorg, angst, glæde, spænding

o.l. Når kropsstørelsen alene bestemmer selvfølelsen. Så kan man konstatere at en psykisk betinget

spiseforstyrrelse er i udvikling.

HVORDAN SKAL MAN REAGERE, HVIS MAN TROR HUN HAR EN SPISEFORSTYRRELSE?

Først og fremmest er det vigtigt at huske på, at ikke alle som umiddelbart virker deprimerede, ulykkelige

eller synes at have nedsat appetit o.l. er i færd med at udvikle en spiseforstyrrelse. Der er bl.a. en tendens til,

at man, mens man skriver opgave om spiseforstyrrelser, synes at se "spiseforstyrrede" alle vegne. Det kan

være meget sårende for en tynd pige eller dreng at blive mistænkeliggjort eller sygeliggjort i en alder, hvor

kroppen er i stor forandring, og ikke al udvikling foregår på samme tid. Man skal se efter tegn på andre

måder end blot de fysiske tegn.

Det skal dog understreges, at hvis man synes at ens venner ser ud til at passe på en række af de

ovennævnte punkter, så skal der være et klart mønster med sammenfald at en lang række punkter i et

helhedsbillede som symptomer på spiseforstyrrelse, før man bør konkludere og drage slutninger om

spiseforstyrrelser.

Har man imidlertid en tilstrækkelig grund til mistanke, hjælper det ikke at kommentere personens vægt eller

at komme med velmenende kostråd. Man må først forsøge at skabe en gensidig tillid med den person man

mistænker og først derefter er det muligt at fastslå muligheder for hjælp, som for eksempel at henvise til

ROS eller andre specialister. Det bedste er at overtale personen til at møde op i vore rådgivning, idet det kan

være vanskeligt at komme igennem på rådgivningstelefonen nogle aftener.

Man kan imidlertid godt forvente at reaktionen fra den spiseforstyrrede er benægtelse, beskyldning om

misundelse over hans eller hendes tynde krop, vildt raseri eller dyb fortvivlelse. Det betyder, at man aldrig

skal beskylde nogen for at have en spiseforstyrrelse, hvis man ikke er klar til at tåle reaktionen. Man skal

heller aldrig begynde at nævne det overfor den spiseforstyrrede, hvis man ikke er parat til at være der hele

vejen igennem - det duer ikke at prikke hul på bylden for derefter at meddele at det kan man alligevel ikke

klare. Det vigtigste er derfor at have tænkt situationen grundigt igennem - evt. at have ringet og talt med en

ROS rådgiver inden - før man konfrontere sin ven eller veninde med sin mistanke.

Spiser meget og hektisk for derefter at forsvinde fra bordet

Vandhanen, hårtørreren og bruseren er tændt under toiletbesøget

Der trækkes gentagne gange ud i toilettet, og bagefter ligger der alligevel toiletpapir i kummen.

Drikker meget vand efter langvarige toiletbesøg

Går ofte på slankekur

Påstår mærkelige madallergier

Spejler sig i alle butiksvinduer

Taler altid om, hvor meget eller hvor lidt man har spist

Spiser meget tyggegummi

Vejer sig hver dag og ofte flere gange dagligt

Har aldrig penge til noget som helst, selvom de får ugepenge eller har arbejde

Mad forsvinder uden forklaring

Tager en lille bid af noget spiseligt og smider resten ud

Fysiske kendetegn kan være følgende:

Store vægtsvingninger

Sår eller hævelser på knoerne, der skrabes på tænderne ved fremprovokerede opkastninger

Man taler fortrinsvis om tre forskellige typer af spiseforstyrrelser, men der findes mange varianter og

sammenblandinger af de tre.

ANOREKSI;

BULIMI:

TVANGS-/OVERSPISNING:

Anoreksi er den mest omtalte og kendte form for spiseforstyrrelse, men bulimi og tvangsspisning er de mest

udbredte. Kun ca. 10% af de, der udvikler en spiseforstyrrelse, har anoreksi.

Fællestræk for alle kategorier kan være tvangsmotionering, misbrug af afføringsmidler, slankepiller,

brækmidler, faste, kleptomani eller sidemisbrug af f.eks. alkohol, stoffer eller nervemedicin.

Mange spiseforstyrrelser bliver synlige i og omkring teenage-årene og kan, hvis man ikke søger hjælp,

fortsætte hele livet. Piger og drenge, mænd og kvinder kan have en spiseforstyrrelse.

At have en spiseforstyrrelse betyder, at forholdet til maden er det styrende i ens liv, dvs at det man spiser

eller ikke spiser, hvordan man ser ud, og hvor meget man vejer, overskygger interessen for og glæden ved

andre ting, såsom venner, familie, kæreste, uddannelse, arbejde, fritidsinteresser, fester osv.

Den spiseforstyrredes forhold til mad kan i nogen grad sammenlignes med alkoholikerens forhold til sprut

og med narkomanens forhold til stoffer. Det betyder også, at mad i givne situationer bruges til at dulme

problemer og ikke mindst følelser. Man fylder sin tomhed ud med mad. Man er afhængig af sin

spiseforstyrrelse og kan ikke selv slippe den; mad er madmisbruger!

BEHANDLING:

SKADER I FORBINDELSE MED SPISEFORSTYRRELSER

Man kan dø af både anoreksi og bulimi. Det første registrerede tilfælde af død forårsaget af bulimi var i 1996,

og patienten døde af sprængt mavesæk. En undersøgelse over en 10-årig periode viser, at 7% af

anorektikerne dør. Overlæger på anoreksi-afdelingerne i Danmark mener dog, at ca. 30% af patienterne dør

af deres spiseforstyrrelse. I USA dør 150.000 anorektikere årligt (tal ifølge WHO).

Heldigvis er det dog kun et fåtal af det samlede antal spiseforstyrrede, som dør, men forskellige grader af

invaliditet og fysiske skader kan opstå som følge af en spiseforstyrrelse. Hvilke skader en spiseforstyrrelse

medfører, afhænger af spiseforstyrrelsens intensitet og varighed og den enkeltes modstandskraft.

Forhold som særligt medfører skader:

Ekstremt stort madindtag indenfor kort tid (bulimi, tvangsspisning)

Opkast med indhold af mavesyre (bulimi)

Overvægt (tvangsspisning)

Manglende indtagelse af næring (anoreksi, bulimi, tvangsspisning)

Undervægt (anoreksi)

Misbrug af afføringsprodukter og vanddrivende midler (bulimi, tvangsspisning, anoreksi)

Skader som hyppigst opstår i forbindelse med en spiseforstyrrelse:

Skader omkring spiserør

Skader i mave- og tarmsystemet

Forstyrrelser i væske- og mineralbalancen

Hormonale forstyrrelser

Skader på skelet

Forstyrrelser i blodsukkereguleringen

Øget infektionsrisiko

Vitamin og mineralmangel

Ved graviditet

Tandskader