SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 234: Udtalelse fra Det Etiske Råd om håndtering af aborterede fostre.

Dato: 29. marts 2011J.nr.: 1008596, 462691Til OrienteringUdtalelse om behovet for fælles retningslinjer for sygehusenes og lægernes rutiner forhåndtering af aborterede fostre og inddragelse af forældreneI denne udtalelse tager Det Etiske Råd stilling til, hvilke retningslinjer der bør gælde i forbindelsemed sygehuses og lægers håndtering af aborterede fostre, herunder spørgsmålet ominddragelse af forældrene samt det hensigtsmæssige i indførelsen affælles retningslinjerpåområdet.I forbindelse med Det Etiske Råds besvarelse af en konkret henvendelse fra OdenseKommune, er Rådet blevet opmærksom på, at der eksisterer meget forskellig praksis på landetssygehuse i forhold til håndteringen af aborterede fostre.Denne udtalelse handler alene om situationen for fostre, der aborteres før udløbet af 22.graviditetsuge, idet der allerede eksisterer klare regler for fostre, der aborteres efter 22.uge.

Alle abortindgreb skal indberettes til Sundhedsstyrelsen. Antallet afprovokeredeaborter i 20091var 16.205, en svag stigning fra 2008. Af disse var 838 sene aborter, det vil sige aborter,foretaget efter uge 12 med tilladelse fra abortsamrådene eller Abortankenævnet. Aborterne erfordelt med godt 500 i uge 13-16 og godt 300 senere end uge 16. Hertil kommer 24 tilladelser tilfosterreduktion.Der er de seneste år sket en stigning i antallet af aborter i uge 19-21, som tilskrivesmisdannelsesscanningen i uge 18-19, og tilsvarende et væsentligt fald i aborter efter uge 22 ogsenere. Sundhedsloven stiller krav om, at aborter efter udgangen af uge 12 kun kan udføresefter tilladelse fra abortsamrådene, eventuelt efter omgørelse ved Abortankenævnet. Godthalvdelen af tilladelserne til senabort sker med henvisning til misdannelser, mens de øvrige er2aborter på social indikation. Disse tillades i situationer, hvor forældrene fx vurderes at væresocialt, fysisk eller psykisk tungt belastede.I 2010 blev 1378 fostre aborteretspontantfra og med uge 12 til og med uge 21, heraf de 957 i3uge 12 og 13 og resten nogenlunde jævnt fordelt . Nogle steder angives det, at 20-30 % af allegraviditeter ender som en spontan abort. Langt de fleste af disse sker før 12. uge, men i 10-12% af tilfældene er graviditeten så fremskreden, at fosteret kan ses på en ultralydsscanning.

Juridiske forhold vedrørende aborterede fostreDødfødte børnEt foster, der kommer til verden efter udløbet af 22. uge uden at vise livstegn, betragtes juridisksom et dødfødt barn. Denne grænse blev nedsat fra 28 uger til 22 uger i 2004. Baggrunden varifølge lovbemærkningerne dels et hensyn til forældrene og deres følelse af at have mistet etbarn, dels den medicinske udvikling, hvorefter man i dag kan redde stadigt tidligere fødte børn.Lovgivning om dødsfaldI lovgivningen findes flere beskyttelsesbestemmelser i relation til døde mennesker, blandt andetbestemmelser om ligsyn og udstedelse af dødsattest. Ifølge sundhedslovens bestemmelse om”omsorg for lig” skal en person, der antages at være afgået ved døden, anbringes underforsvarlige forhold. Er dødens indtræden ikke åbenbar, skal den pågældende være underjævnligt tilsyn og må ikke føres til lighus, før en læge har iagttaget dødstegn. Førend ligsyn erafsluttet og dødsattest er udstedt, må liget ikke anbringes i kiste eller føres til kapel. Ifølgestraffeloven straffes den ”som krænker gravfreden eller gør sig skyldig i usømmelig behandlingaf lig”. Efter lovens forarbejder omfatter bestemmelsen ”enhver handling, der krænker freden forden afdødes legeme eller legemlige rester eller stedet, hvor disse er anbragt”. Bestemmelsenstår i straffelovens kapitel om forbrydelser mod den offentlige orden og fred. Ifølge reglerne ombegravelse skal lig enten begraves eller brændes. I loven er der fastsat snævre rammer for,

hvordan begravelse og kremering kan foregå. Blandt andet må begravelse af et dødt menneskeog spredning af aske efter kremering kun foregå på ganske bestemte steder.For forældrene har den retlige kategorisering også den betydning, at de ved fødsel af et dødfødtbarn har ret til barselsorlov.Aborterede fostre (før fulde 22 uger)Et foster, der spontant eller provokeret aborteres før udløbet af graviditetens uge 22 uden atvise livstegn, betragtes juridisk som en abort, og dermed er der hverken ret eller pligt til atbehandle fosteret som en afdød person med de retsvirkninger, der følger heraf.I forarbejderne til ovenfor nævnte lovændring fra 2004 anførte Justitsministeriet om mulighedenfor at forældre selv skulle have mulighed for at definere et aborteret foster før 22. uge som etdødfødt barn: ”Justitsministeriet finder ikke, at forældrene selv skal kunne træffe bestemmelseom, at reglerne i lovforslaget skal finde anvendelse for fostre, idet forældrene herefter selv villekunne bestemme, at der skal foretages ligsyn og udstedes dødsattest m.v., ligesom forældreneselv ville kunne bestemme, at de kan få barselsorlov, når de har mistet et foster, der er kommettil verden inden udgangen af 22. svangerskabsuge uden at vise livstegn, herunder også aborter,4der finder sted meget tidligt i graviditeten” .Aborterede fostre kan udleveres til moderen/forældrene med en nedgravningsattest . Ifølgegængs kirkelig praksis kan fostre efter aftale bisættes eller begraves med kirkelig højtidelighedpå lige vilkår med døde børn. Efter administrativ praksis ydes der også begravelseshjælp, hvisdet kan dokumenteres, at fosteret er udleveret fra sygehuset til begravelse. En erklæring frajordemoder eller sygehus om, at fosteret er udleveret til begravelse er tilstrækkeligdokumentation til udbetaling. Er et aborteret foster blevet begravet, vil det blive udstyret med etadministrativt cpr-nummer, således at oplysninger vedrørende den kirkelige handling kannoteres i kirkebogen.Hospitalets bortskaffelse af aborterede fostre er omfattet af de regler, der gælder for kliniskrisikoaffald, det vil sige på linje med fx amputerede lemmer. Uanset abortvæv ikke udgør ensmittefare, skal vævet opsamles i en særskilt plastspand og forbrændes af æstetiske grunde,det vil sige for at sikre, at genkendelige vævs- eller legemsdele er ugenkendelige efterbortskaffelsen. I stedet for bortskaffelse kan hospitalet vælge at nedgrave fosteret.Som det uddybes nedenfor, giver nogle hospitaler kvinden et valg mellem udlevering,bortskaffelse eller nedgravning, mens man andre steder i nogle tilfælde nedgraver fosteret, hviskvinden ikke har fremsat ønske om udlevering. Lovgivningen indeholder ingen klareretningslinjer for kvindens inddragelse i beslutningen om bortskaffelse af det aborterede foster.Sundhedsloven indeholder regler for ”selvbestemmelse over biologisk materiale”. Ifølge disseregler kan en patient kræve biologisk materiale udleveret, hvis den pågældende kan godtgøreen særlig interesse heri. Retten til udlevering er altså ikke ubetinget, hvilket først og fremmesthar baggrund i etiske overvejelser. Ved biologisk materiale forstås ikke alene blod- ogJustitsministerens svar på spm. 23 ved behandling af L 91, 2003-2004.Cirkulære af 1. juli 1950 med vedlagt attest udfærdiget af Sundhedsstyrelsen. Cirkulæret er sidenophævet ved cirkulære af 1. marts 2002, men ophævelsen gælder ikke for attesten, se svar på spm. 23,s. 3. Se også cirkulære nr. 220 af 1. december 1975, hvorefter: ”Nedgravning af dødfødte fostre(aborter) på kirkegårde sker som hidtil i henhold til aftale med kirkegårdsbestyrelsen, jfr.Kirkeministeriets cirkulære af 1. juli 1950.”545

vævsprøver, men også hele organer, amputerede lemmer, større eller mindre kropsdele m.v.,det vil sige genkendelige dele af et menneskeligt legeme. At en patient frit skulle kunneanvende sådanne dele af sit legeme efter forgodtbefindende vil ifølge bemærkningerne til lovenvirke stødende på mange mennesker. Ifølge lovens bemærkninger gælder disse regler for6selvbestemmelse over biologisk materiale dogikkei relation til svangerskabsafbrydelse . Ipraksis imødekommer man dog som nævnt kvindens eventuelle ønske om udlevering affosteret med henblik på begravelse.I en juridisk ph.d. afhandling fra 2008 argumenteres for, at en procedure, hvor nedgravningsker uden kvindens accept og vidende, er i strid med Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention. Der refereres til en dom fra Menneskerettighedsdomstolen(Hadri-Vionnet vs. Schweiz), hvor domstolen afgjorde, at i et tilfælde, hvor de kommunalemyndigheder havde foranlediget begravelse af det døde foster (født i 27. uge) uden ceremoniog uden kvindens vidende eller tilstedeværelse, og havde transporteret barneliget i en varevogntil kirkegården, var der sket en krænkelse af artikel 8. Det må ifølge domstolen opfattes som endel afkvindensret til privatliv og familieliv at få lejlighed til at planlægge og deltage ibegravelsen af det døde foster og at se fosteret blive ført bort i et passende transportmiddel,uanset at fosteret ikke efter den nationale lov i det konkrete tilfælde blev kategoriseret som etdødfødt barn. Det anføres i afhandlingen således, at ”den danske praksis, hvor døde fostre8bortskaffes, uden at kvinden inddrages, må betragtes som i strid med EMRK” . Det anføresogså i afhandlingen, at den danske praksis, hvor fostrene placeres i et antal af 5-6 i hverbarnekiste uden at dette drøftes med kvinden, også er en krænkelse af hendes rettigheder efterartikel 8.Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har som svar på spørgsmål fra Sundhedsudvalget omdommen anført, at domstolen fastslog, at moderens ret til at være til stede ved sit barnsbegravelse var beskyttet efter den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8 (omretten til respekt for privat- og familieliv), og at der ikke efter schweizisk lovgivning var hjemmeltil at gøre indgreb i denne ret. Tværtimod konstaterede domstolen, at det fulgte af denschweiziske lovgivning, at de pårørende skulle have været rådspurgt om begravelsen, ligesombegravelsen efter den schweiziske lovgivning skulle tilrettelægges af de pårørende. Ministerenanførte endvidere, at dommen ingen konsekvenser har for regler i sundhedslovgivningen,ligesom det bemærkedes, at et foster, der kommer til verden efter udgangen af 22.svangerskabsuge, efter dansk ret anses for et dødfødt barn med ret og pligt tilbegravelse/bisættelse efter begravelseslovgivningen.97

Enmedicinskprovokeret abort (indtil uge 9) foregår i hjemmet, under besøg ved en speciallægeeller på sygehus. Selve aborteringen minder ofte om en kraftig menstruation. I uge 8 er fosteretcirka 1-2 cm langt. Abortvævet kan ofte ses, men detaljer kan ikke identificeres.Enkirurgiskprovokeret abort (indtil uge 12) foregår på sygehusene, hvor kvinden er under fuldnarkose. Livmoderhalskanalen udvides, så et sug kan indføres. Med dette sug tømmeslivmoderhulen for graviditetsvæv. Fra uge 9 til omkring uge 12 vokser fosteret til ca. 5centimeter. Fostervævet går typisk i stykker i processen og ender i en beholder, hvor fosteretskonturer ikke er synlige.Ved spontan abort, som fx opdages ved en ultralydsscanning, foretages nogle gange enmedicinsk behandling og/eller udskrabning, hvis abortvævet ikke af sig selv udstødes afkroppen.En provokeret abort efter uge 12 – såkaldt senabort – ligner en fødsel og er væsentligt mereindgribende end medicinsk og kirurgisk abort, både for den involverede kvinde og for detbehandlende sundhedspersonale. Kvinden er vågen under aborten, der sættes i gangmedicinsk. Et foster på 13-14 uger er ca. 8 cm langt, og arme, ben krop, hoved og køn kanidentificeres. I uge 20-23 er fosteret ca. 25 cm langt.Ved senabort og ofte også ved spontan abort er det nødvendigt med en efterfølgendeudskrabning, der foregår under fuld bedøvelse. Ved senabort efter uge 20 kommer altfostervævet dog ofte ud ved aborteringen.10

Praksis vedrørende håndtering af aborterede fostrePraksis for, hvad der sker med de aborterede fostre før uge 22, samt for hvordan forældrenekonkret skal inddrages, fastsættes i dag af de enkelte sygehuse. Reglerne fastlægges fleresteder i regi af en arbejdsgruppe med repræsentation af sygeplejersker, jordemødre, læger oghospitalspræst.Abortvæv fra graviditeter tidligere end uge 12 bortskaffes ofte rutinemæssigt af sygehuseneuden konsultation med forældrene.Efter udgangen af uge 12 – nogle steder uge 16 eller 20 – har mange sygehuse særlige rutiner,idet der ofte findes flere muligheder for, hvad der videre kan ske med det aborterede foster:Bortskaffelse:Alle sygehuse har mulighed for at bortskaffe aborter, idet fostrene herindsamles i en gul spand eller sæk – heraf udtrykket ”det gule system” – som ”kliniskrisikoaffald” og brændes på linje med fx amputerede lemmer.Anonym nedgravning:Mange sygehuse tilbyder at tage sig af nedgravningen affosteret. Fostrene nedgraves på kirkegårdenes børnefællesgrav eller på et særligtområde på kirkegårdene. Fostrene samles sammen og stilles på køl eller frys og

kremeres gerne flere ad gangen i en voksen- eller børnekiste, fordi krematorierne stillerspecifikke krav om beholderens beskaffenhed, og urnerne indeholder derfor aske fraflere fostre. Nedgravning af urnen sker uden ceremoni og uden tilstedeværelse afforældrene. Urnerne kan på kirkegården, af administrative grunde, være markeret mednumre, hvilket gør, at forældrene kan få at vide, hvilken urne deres eget foster ligger i,hvis de spørger. Anonym nedgravning er i mange tilfælde gratis for forældrene, menforbundet med visse omkostninger for sygehuset og/eller kommunen, fx til kister, kasserog nedgravning. Nogle steder er der til anonym nedgravning knyttet en visegenbetaling.Individuel nedgravning:Alle forældre, der anmoder om det, får fosteret udleveret meden nedgravningsattest, så fosteret kan nedgraves. Nedgravning af aborterede fostre påkirkegård kan ske efter aftale med graveren/kirkegårdsbestyrelsen. Forældrene harmulighed for på egen hånd at gennemføre nedgravningen som en begravelseslignendenedgravning, det vil sige med bedemand, gravsted, osv. på en ønsket kirkegård. Mangesygehuse tilbyder forældre en samtale med hospitalspræsten, og der kan gennemføresen ceremoni i sygehusets kapel. Omkostningerne er ved denne procedure primærtforældrenes, idet bopælskommunen dog har pligt til at udbetale begravelseshjælp,størrelsen heraf afhænger af formueforhold.

Ønsket om nedgravning stiger angiveligt med fosterets alder. En undersøgelse fra ViborgSygehus har vist, at et stort flertal af forældrene ønsker bortskaffelse før uge 16, mens 75 %ønsker anonym nedgravning fra uge 16 til 24. Efter dette tidspunkt ønsker stort set alle forældre11individuel nedgravning. Siden undersøgelsen blev gennemført, er der dog sket markanteforandringer, blandt andet vedrørende screening, som sandsynligvis har betydning forforældrenes oplevelse af fosteret (mere herom neden for).Et speciale fra Københavns Universitet konkluderede i 2008, at ud af 12 undersøgte sygehusepå Sjælland og Lolland tilbød de ni anonym nedgravning af fostre aborteret efter uge 12, mensfem gennemførte anonyme nedgravninger før uge 12.En rundringning til 17 sygehuse i Danmark, foretaget af Landsforeningen Spædbarnsdød imarts 2011, viser, at på 13 sygehuse findes tilbud for fostre aborteret efter uge 12 om anonymnedgravning. Fire sygehuse gennemfører anonym nedgravning før uge 12.Nogle sygehuse opererer med standardprocedurer for håndteringen af aborterede fostre – detvil sige en procedure for, hvad man gør med fostrene, hvis der ikke er fremkommet ellerindhentet ønsker fra forældrene. Nogle steder består denne procedure i at bortskaffe fosteret,andre steder i at fosteret kremeres og nedgraves anonymt.12

Praksis vedrørende inddragelse af forældreneI hvilket omfang forældrene gøres opmærksom på de muligheder, der findes, varierer. Denævnte undersøgelser indikerer, at man på de fleste – men ikke på alle – sygehuse altidinddrager forældre i beslutningen om, hvad der skal ske med fostre aborteret efter uge 12.Nogle steder er det personalet, der skønner, om det er hensigtsmæssigt at inddrageforældrene, og standardproceduren består i enten bortskaffelse eller nedgravning. Noglesygehuse giver overvejende mundtlig information, andre både mundtlig og skriftlig. Nogle stederinformeres kun efter uge 12. Enkelte steder informeres kun, hvis kvinden spørger, og et enkeltsted informeres der end ikke, hvis kvinden spørger, når aborten sker før uge 12.Michael Esmann, sekretariatschef for Landsforeningen Spædbarnsdød, vurderer, at udviklingengår mod, at sygehusene tilbyder anonym nedgravning, og at informering af forældrene indføressom fast procedure.Nogle sygehuse giver forældrene betænkningstid. Mange sygehuse har desuden indført rutiner,der gør det muligt for forældrene at omgøre deres beslutning inden for en vis periode.Eksempler på praksisI det følgende gives der konkrete eksempler på den store variation, der findes i den måde,hvorpå de enkelte sygehuse har indrettet sig angående håndtering af fostre og inddragelse afforældrene. De kan ikke antages at afspejle, hvad der er den typiske praksis i Danmark.PåHerlev Hospitaler standardproceduren ifølge hospitalspræst Tom Andersen Kjær anonymnedgravning, også før uge 12. Forældrene orienteres ved abort efter uge 12 altid skriftligt omdette, hvilket blandt andet af hensyn til dårligt læsende suppleres med en mundtlig samtale. Føruge 12 er det personalet, der skønner behovet for at informere forældrene. En vigtig baggrundfor Herlev Hospitals praksis er eksempler på, at kvinder er vendt tilbage for at få kendskab tilfosterets skæbne, og er blevet kede af at høre, at det er blevet bortskaffet. Blandt andet på denbaggrund er vurderingen, at forældrene ikke altid er i en situation, hvor man kan væretilstrækkelig sikker på, at de træffer et valg, de ikke senere fortryder. Fostrene lægges på frysmed opmærkning i to måneder i tilfælde af, at forældrene fortryder deres valg. Herefter skerfælleskremering i voksenkiste. Der oplyses sædvanligvis om denne fortrydelsesmulighed. Urnennedgraves på kirkegårdens børnefællesgrav. Gravene er nummererede, hvilket betyder, atforældre, der ønsker det, kan få oplyst, hvor deres fosters aske befinder sig.PåHvidovre HospitalogRigshospitaletfindes procedurer, der sikrer, at alle forældre/mødre, derhar aborteret efter uge 12, spørges, før de forlader sygehuset. Samtykket fra forældrene skalforeligge med personalets underskrift. Assisterende afdelingssygeplejerske Kristine Njor,Hvidovre Hospital, oplever, at forældrene meget gerne vil være så involverede som muligt og ermeget interesserede i, hvad der sker med fosteret. Hun ser et problem i forhold til udensamtykke at nedgrave fx muslimske forældres fostre. Forældrene præsenteres for etafkrydsningsskema under ventetiden op til selve aborteringen. Sygehusene tilbyder bådebortskaffelse og anonym og individuel nedgravning. Hvis forældrene vælger bortskaffelse,venter sygehuset minimum en måned med at destruere fostrene, i tilfælde af at forældrenefortryder. Hvis forældrene vælger anonym nedgravning, venter man mindst en uge, hvorforældrene har mulighed for at fortryde. Anonym nedgravning sker konkret ved at fostrene udenkremering nedgraves i individuelle grave. Forældrene oplyses om, at de ikke kan få oplystplaceringen. Muslimske forældre kan anmode om at få nedgravet fosteret på en muslimskafdeling af kommunens kirkegård.

PåAalborg Sygehushar forældrene fire uger til at træffe beslutning om, hvad der skal ske medfosteret. Hvis forældrene ikke svarer, gennemfører sygehuset en anonym nedgravning.PåOdense Universitetshospital(OUH) spørges alle forældre om, hvad der skal ske med detaborterede foster senere end uge 14; før dette foregår aborten kirurgisk eller medicinsk, ogdisse fostre bortskaffes rutinemæssigt. Som praksis har været hidtil, tilbyder hospitalet efter uge14 bortskaffelse eller udlevering til individuel nedgravning. Afdelingssygeplejerske Lone Meibomoplyser, at hvornår og hvordan forældrene bliver spurgt om, hvad der skal ske med detaborterede foster, typisk afhænger af baggrunden for aborten. Fordi baggrunden for abortenerfaringsmæssigt spiller en afgørende rolle for forældrenes tanker om fosteret, har manudarbejdet tre forskellige pjecer: En pjece for forældre til fostre, der aborteres i sammenhængmed misdannelsesscanningen, en pjece for forældre til abort foretaget på social indikation, ogen pjece vedrørende dødfødsler. Personalet skønner, hvornår det er passende at afkræve etsvar. I forbindelse med senaborter som følge af misdannelsesscanningen har personalet påOUH erfaring for, at kvinder fortryder, hvis de ikke forholder sig til og konfronterer sig medfosteret. Derfor lægger personalet et vist pres på kvinder, der umiddelbart ønsker at ignorerefosterets eksistens.OUH har taget initiativ til, at alle, der aborterer efter uge 12, også får et tilbud om anonymnedgravning ved fælles kremering og nedgravning af urnen på en særlig ”fosterplæne” påkirkegården. Gravpladsen vil blive markeret med et kunstværk.Det aborterede fosters etiske statusI Det Etiske Råd har der traditionelt eksisteret forskellige holdninger til fosterets etiske status.Rådet har senest diskuteret spørgsmålet i redegørelsenEtiske aspekter ved nye typer afstamceller og befrugtningsteknikker(2010). Et enigt Råd gav udtryk for, at tidligt menneskeligtliv ikke blot skal betragtes som ansamlinger af celler, og at det vil kunne føre til en forråelse afvores menneskesyn, hvis embryoner behandles helt uden respekt.En opfattelse i Rådet var, at fosterets værdighed alene beror på, at det er et menneske. Enanden opfattelse var, at menneskers værdighed tiltager hen imod fødslen. Den sidstnævnteopfattelse kan siges at være afspejlet i lovens gradvise beskyttelse af fosteret, som er en del afbaggrunden for, at kvinders frie ret til selvbestemmelse i abortspørgsmålet i Danmark erindskrænket til at gælde til og med 12. uge. Herefter skal kvinden som tidligere nævnt havegodkendelse for at få udført abort.Fosterets etiske status i sammenhæng med abortspørgsmålet har tidligere været diskuteret afRådet i forbindelse med stillingtagen til en mulig udvidelse af abortgrænsen som følge af nyeregler om fosterdiagnostik i 2004. I Rådets udtalelse af den 23. marts 2007 var Rådetsmedlemmer enige om, at fosteret besidder en værdighed, der skal respekteres, om end der varmeget forskellige opfattelser af, hvad dette præcis indebærer.Spørgsmålet om fosterets etiske status i sammenhæng med stamcelleforskning, abort, m.m.har imidlertid afsæt i en diskussion om, hvordan man må behandlelevendefostre. Spørgsmåleter imidlertid, i hvilket omfang betragtningerne også gælder aborterede fostre. Med andre ord:Hvilke argumenter kan man fremføre for, at døde fostre skal behandles på en bestemt måde?

Rådet har ikke tidligere diskuteret dette spørgsmål som sådan. I forbindelse med Rådetshøringssvar på Kirkeministerens henvendelse om ”Varmegenvinding fra krematorier” af den 6.november 2006 har Rådet diskuteret, hvad man kan forstå ved en ”sømmelig behandling af lig”.Når der i nærværende sammenhæng er tale om døde fostre snarere end lig, kan mannaturligvis spørge, om der så ikke også må være etisk relevante forskelle på de to situationer.Det omtalte høringssvar har som præmis, at der tales om afdøde mennesker, som har haft ettypisk langt liv med mange stærke relationer. Men selvom et aborteret foster ikke har nået atopbygge tilsvarende relationer, kan tabet af et foster naturligvis opleves som et stort tab.Til grund for reglerne om at lig skal behandles sømmeligt, diskuteres blandt andet:Respekten for den afdøde person.Fx respekterer vi den afdøde person ved at mindesvedkommende.Menneskers særlige værdighed.Her kan man lægge vægt på selve det, at personenvar et menneske, hvilket kan tolkes ud fra en humanistisk opfattelse af, at menneskerbesidder rationalitet og indgår i sociale relationer m.v., og/eller ud fra en kristenopfattelse af, at mennesket besidder en særlig værdighed ved at være skabt i Gudsbillede.Hensynet til de efterladte.Behandlingen af liget bør afspejle en respekt for det tab, deefterladte har lidt. Dette kan ske ved i videst muligt omfang at imødekomme deresønsker og opfattelser, hvilket indebærer, at liget ikke blot behandles som objekt ellerting.

Den eksisterende praksis på landets sygehuse vidner om, at man i sine overvejelser har søgt atafveje hensynet til fosteret, forældrene, personalet og samfundet som sådan. Når resultaterneer blevet så forskellige, skyldes det naturligvis, at der findes mange måder, hvorpå man kanindrette proceduren omkring håndtering af fostrene, som hver især kan have baggrund idivergerende værdier, vurderinger, situationer og erfaringer. I det følgende gennemgås decentrale etiske valg eller ”checkpoints”, der er forbundet med at indføre fælles retningslinjer forhåndteringen af det aborterede foster. Overordnet drejer det sig om følgende spørgsmål:1) Hvilke muligheder for håndteringen af det aborterede foster bør forældre medrimelighed kunne forvente?2) Hvilken grad af inddragelse i beslutningerne om håndteringen af det aborterede fosterbør forældre med rimelighed kunne forvente?3) Hvilke muligheder bør forældre have for at omgøre det valg, de træffer, og bør deropereres med en standardprocedure for håndteringen af aborterede fostre?4) I hvilket omfang bør samfundet indføre fælles retningslinjer for, hvad praksis bør værepå dette område?Et gennemgående spørgsmål er, hvilken relevans fosterets alder har for, hvilke retningslinjer,der bør gælde, herunder om grænsen for kvinders ret til fri abort i uge 12 også meningsfuldt kanmarkere en grænse i forhold til, hvordan aborterede fostre bør håndteres og forældreneinddrages i beslutningen.

Et andet gennemgående spørgsmål er, hvilken vægt hensynet til henholdsvis forældre,sundhedspersonale, samfundet og fosteret selv bør have i overvejelserne om, hvilkeretningslinjer, der bør gælde. I den sammenhæng kan det nævnes, at forældre ogsundhedspersoner naturligvis kan have mange forskellige overbevisninger med forskelligeimplikationer for spørgsmålet om, hvilke retningslinjer der bør gælde.I den følgende tekst afvejes disse hensyn og med dem forskellige mulige bud på, hvordanfælles retningslinjer bør indrettes. Sammenkædningen af bestemte værdimæssige præmissermed bestemte anbefalinger er ikke udtryk for logisk nødvendighed, men kan ses sompragmatiske afvejninger, der alt andet lige tilgodeser bestemte værdier og opfattelser,1)Hvilke muligheder for håndteringen af det aborterede foster bør forældre medrimelighed kunne forvente?

Nogle sygehuse lægger i deres valg af tilbud om håndteringen af de aborterede fostre vægt på,at man ved at give forældrene mulighed for at vælge mellem forskellige muligheder undgår attilskrive fosteret en status, forældrene ikke oplever, at det har. Andre sygehuse har derimodvalgt som udgangspunkt at håndtere fostre aborteret før uge 12 - og visse steder også efter uge12 - på en bestemt måde, fx ved at fastlægge en standardprocedure og ved eventuelt at læggemindre vægt på inddragelsen af forældrene i beslutningen.At der er forskellig praksis ved de forskellige sygehuse afspejler måske, at fosterets status afmange opleves som tvetydig eller vanskelig at fastlægge, uanset at fosteret juridisk set ikkekategoriseres som en person. Undersøgelser tyder som nævnt på, at der er en sammenhængmellem, hvor fremskreden graviditeten var ved aborttidspunktet, og hvilke ønsker forældrene13har for håndteringen af fosteret . Socialhistoriker Sniff Andersen Nexø har påpeget, at fostre istadig højere grad betragtes som børn. Det skyldes ikke mindst den samfundsmæssige ogteknologiske udvikling omkring fosterscanning, der i stigende grad synliggør fosteret tidligt igraviditeten.En imødekommelse af forældrenes ønsker tilsiger derfor, atsygehusene i det mindste efter etvist tidspunkt i graviditeten skal skabe mulighed for anonym nedgravning –enten som et tilbudtil forældrene eller som en standardprocedure, de eventuelt kan fravælge. Et sådant tilbud villeogså være i tråd med den opfattelse, at fosteret har en værdighed allerede fra undfangelsen,der skal respekteres.Visse forhold taler dog imod en sådan regel.Hvis anonym nedgravning får status af etgratis offentligt tilbudved alle landets sygehuse, vilnogle måske se det som noget, der i sig selv legitimerer abort. Anonym nedgravning kansåledes blive opfattet som en procedure, der i nogen grad tillader forældrene at undgå at tagestilling til de problemstillinger, der knytter sig til at få foretaget en provokeret abort, hvorvedaborten alt andet lige bliver mere oplagt, Dette er naturligvis et problem, hvis man ønsker atfastholde, at dette at få foretaget en provokeret abort aldrig er uproblematisk og altid krævernøje overvejelse.

Grænser for tilbud om anonym nedgravning?Spørgsmålet er, om der findes en nedre grænse for, hvornår forældrene med rimelighed kanforvente et tilbud om anonym nedgravning.Flertallet af forældre, der aborterer før uge 16, ønsker ifølge den nævnte undersøgelsebortskaffelse af fosteret. Undersøgelsen forholder sig dog ikke til, om der er forskel påopfattelsen af fosteret før og efter uge 12. Personale på nogle af de sygehuse, Rådet har væreti kontakt med, modsiger påstanden om, at forældre, der aborterer mellem uge 12 og uge 16,generelt set ønsker bortskaffelse. Undersøgelsen peger dog overordnet set på, at jo tidligere igraviditeten kvinden er på aborttidspunktet, jo færre af kvinderne ønsker, at fosteret skalbehandles på en anden måde end klinisk affald. Det peger alt andet lige på, at jo tidligere igraviditeten en eventuel grænse drages, jo færre forældre vil føle sig krænket.Visse ting kunne tale for, at derikke i udgangspunktet stilles krav om, at hospitalerne skaltilbyde forældre, der aborterer indtil uge 12, anonym nedgravning:Man kan argumentere for, at vi med indførelsen af grænsen for fri abort i uge 12 en gang foralle har besluttet, at det først efter uge 12 er et samfundsanliggende at sætte rammer for, hvadder må ske med fosteret. Denne grænse kunne altså tages som udtryk for ikke blot grænser forsamfundets indgreb i kvinders autonomi, men også for samfundets ansvar for at stille bestemtemuligheder til rådighed for kvinder, der aborterer.Selvom denne grænse for fri abort ikke entydigt kan siges at være etableret af hensyn tilfosteret, kan grænsen i manges bevidsthed have fået en sådan betydning. Med andre ord kanetableringen af grænsen i uge 12 have medført en opfattelse af, at der før dette tidspunkt ikkekan stilles rimelige krav om, at sygehusene tilbyder bestemte muligheder for håndteringen afdet aborterede foster.Andre forhold kunne dog tale for,at samfundets retningslinjer om, hvornår sygehusene skaltilbyde anonym nedgravning, bør ligge et andet sted end i uge 12, eller for at der slet ingengrænse bør være.Nogle argumenter taler for,at den nuværende grænse ved uge 22 fastholdes:Da de nævnte overvejelser omkring samfundets eventuelle ansvar for fosteret efter uge 12angår hensynet til detlevendefoster, kan man mene, at der er relevante forskelle til ensituation, hvor spørgsmålet angår en sømmelig håndtering af detaborteredefoster, som gør, atgrænsen må drages et andet sted. Den nuværende juridiske praksis, hvor det levende fosterførst opnår status af at være et ”barn” efter uge 22, kan siges at afspejle en opfattelse af, atførst her er fosteret så udviklet, at det er rimeligt at stille krav om, hvordan det aborterede fosterbør håndteres.En anden overvejelse kan være, at hvis man generelt indfører krav til sygehusene om i højeregrad at behandle fostre efter uge 12 på en værdig måde, personificerer man dem på en måde,der kan ses som værende i modstrid med en opfattelse af fosteret, som er foreneligt med fxkvinders ret til abort.1414

Andre forhold kunne tale for,at vi i indretningen af retningslinjer ikke opstiller alt for skarpegrænser:Erfaringen på sygehusene er, at forældres tanker om fosteret ofte kun har lidt at gøre medfosterets alder. For et par, der har været gennem en lang og besværlig proces med kunstigbefrugtning, bliver fosteret måske meget hurtigt nærværende, mens det for andre først skermeget senere i graviditeten. Forældrenes tanker om fosteret afhænger også af, om aborten fxer provokeret eller spontan; om den sker på baggrund af en misdannelsesscanning af et ønsketbarn, eller af at forældrene ikke kan tage vare på barnet.For især forældre og personale kan opfattelsen af fosteret som noget, der besidder enværdighed, som bør afspejle sig i håndteringen af det aborterede foster, hænge sammen med ihvilken grad fosteret opfattes som en person. Som nævnt er der tegn på, at de gradvisudvidede scanningstilbud medvirker til at personificere fosteret. En anden faktor kan være, atproceduren for sene aborter minder om en rigtig fødsel.Sådanne forhold peger altså på, at man ikke med en fast grænse kan imødekomme alleforældres ønsker og behov. Man kan naturligvis omvendt diskutere, om hensynet til forældre ogpersonale imødekommes i tilstrækkelig grad ved at sygehusene tilbyder nedgravning ellerudlevering efter uge 12.Endelig kan man argumentere for,at de grunde, man måtte have, til at ville sætte en grænseslet ikke er tilstrækkelig tungtvejende til at opveje et hensyn til det aborterede foster.Hvis manlægger vægt på, at fosterets værdighed først og fremmest beror på, at det er et menneske, ogmindre på dets alder, er grænsen ved uge 12 mindre relevant. Det taler imod at fosterets alderer bestemmende for, hvordan retningslinjer om håndteringen af aborterede fostre bør væreindrettet.2)Hvilken grad af inddragelse i beslutningerne om håndteringen af det aborteredefoster bør forældre med rimelighed kunne forvente?

På en del af landets sygehuse bliver forældrene rutinemæssigt spurgt om, hvad der skal skemed det aborterede foster, hvis aborten er sket efter uge 12, mens der før uge 12 typisk blotorienteres. Selve måden, hvorpå forældrene inddrages, beror derimod i høj grad på personaletsskøn af, hvad der tjener forældrene bedst.Man kan, ud fra et kendskab til forældrenes interesse i, hvad der sker med det aborterede fosterefter uge 12, argumentere for, at retningslinjerne for inddragelse af forældrene bør være desamme som for dødfødte børn. Her peger en dom fra Menneskerettighedsdomstolen (jf. detjuridiske afsnit ovenfor) på, at det må opfattes som en del af kvindens ret til privatliv og familielivat få lejlighed til at planlægge og deltage i begravelsen af det døde foster. Det taler for, at deretableres fælles retningslinjer for, atlandets sygehuse obligatorisk skal inddrage forældrene, førdet besluttes, hvordan fosteret skal behandles.Det ville medføre, at sygehusene kun efter samtykke fra forældrene må foranstalte nedgravningeller bortskaffelse af fostre. Et krav om samtykke kan fx begrundes i, at både nedgravning ogbortskaffelse af nogle kan opfattes som udtryk for en bestemt kulturel eller religiøs opfattelse,der måske ikke deles af alle. Man kan også anføre, at nedgravningen af nogle kan opfattes som

en tilskrivelse til fosteret af en bestemt etisk status, der indikerer en moralsk forpligtelse til atvære konfronteret medatabort er moralsk forkert. Således kan man sige, at forældre, derkender til eller siden bliver bekendt med nedgravningen, ”påduttes” en holdning, de ikke hareller vil konfronteres med. Omvendt tilsiger en opfattelse af fosteret som noget, der har krav påsamfundets beskyttelse, at forældrene netopbørkonfronteres med disse moralske overvejelser,og at bortskaffelse uden samtykke derimod indebærer en risiko for, at forældre, der opfatterdenne håndtering som usømmelig, krænkes.Grænser for inddragelse?Spørgsmålet er, hvorvidt retningslinjerne bør være de samme for aborter, der finder sted før(medicinsk og kirurgisk abort) henholdsvis efter uge 12. Som anført oven for peger visseargumenter på den ene side på, at hensynet til forældrene, personalet, samfundet og – efternogles opfattelse - fosteret ikke kan siges at være lige så presserende før som efter uge 12. Påden anden side kan der være legitime grunde til, at forældrene har bestemte ønsker forhåndteringen af fosteret. Det kunne tale for, atderindføres fælles retningslinjer om,atforældrene før uge 12 skal orienteres om, hvad der sker med det aborterede foster, og at deselv skal tage initiativet, hvis proceduren skal fraviges.Nogle forældre kan dog opleve alene det at blive spurgt om fosterets videre håndtering somubehagelig, for så vidt at det opfattes som om, at det introducerer en præmis om fosteretsetiske status, de måske ikke deler, men som ikke desto mindre fremstiller ønsket ombortskaffelse af fosteret som moralsk problematisk. Opfattelsen af aborten som moralskuproblematisk eller ønsket om at ignorere de moralske spørgsmål kan fx være begrundet i etbestemt menneskesyn, i fosterets alder, eller i baggrunden for aborten. Sådanne ønsker ogopfattelser kunne imødekommes ved at begrænse pligten til at tilbyde forældrene nedgravning,fx i forhold til fosterets alder og eventuelt i forhold til baggrunden for aborten. Det kunne ogsåtale for, at der ikke opstilles meget rigide regler for informering af forældrene, men for at man istedet inden for visse grænser, fx før uge 12, overlader det til personalet at afgøre, hvorvidt,hvordan og hvornår forældrene informeres om mulighederne. Omvendt tilsiger en opfattelse affosteret som noget, der har krav på samfundets beskyttelse, at forældres ønske om at ignorerede moralske spørgsmål, ikke bør spille ind på informationsprocedurerne.3)Hvilke muligheder bør forældre have for at omgøre det valg, de træffer, og bør deretableres en standardprocedure for håndteringen af aborterede fostre?

Man kan forsøge at begrunde et princip om, at forældrene skal inddrages i beslutningen, ud fraen tiltro til, at de som oftest evner at træffe den beslutning, der er rigtigst for dem selv.Forældrene er dog ofte følelsesmæssigt stærkt påvirkede i forbindelse med aborten, hvorfor detkan virke voldsomt at skulle tage stilling til, hvad der skal ske med fosteret. Også i praksis er dertilsyneladende eksempler på, at kvinder er vendt tilbage med stærke ønsker om, at det foster,de engang aborterede, behandles sømmeligt. Det er på denne baggrund, man på flerehospitaler har indført anonym nedgravning som standardprocedure.Man kan dog også tilgodese forældrenes tvivl ved at give dem en passende frist til træffe valgeteller til at omgøre deres valg. Mange steder venter sygehusene således nogle dage eller ugermed at gøre noget med fostrene, således at forældrene får en vis mulighed for at beslutte sigeller for at omgøre deres beslutning.

At forældrene ofte er følelsesmæssigt påvirkede kunne tale for,at der indføres fællesretningslinjer, der sikrer forældrene til aborterede fostre en rimelig mulighed for at omgøre deresbeslutning.Såfremt forældrene tilbydes en svarfrist, kan der i sagens natur være situationer, hvorsygehuset ikke modtager et svar fra forældrene indenfor en given tidsfrist. I så fald måsygehuset operere med en standardprocedure for, hvad der skal ske med fosteret. Der kanvære forskellige holdninger til, hvilken standardprocedure der er etisk mest acceptabel.Grænser for fortrydelse?Igen her rejser spørgsmålet sig om, hvorvidt retningslinjerne bør være forskellige før og efteruge 12. Her kan man ud fra en opfattelse af, at hensynet til samfund, forældre osv. ikke er ligeså presserende før som efter uge 12, argumentere for, at inddragelsen af forældrene før uge 12begrænser sig til en orientering om, hvilken standardprocedure, sygehuset anvender, og ettilbud om, på forespørgsel og om muligt, at udlevere fosteret. Også her bør det overvejes, hvadbehovet er for en fortrydelsesret. En mulighed kunne være, at en fortrydelsesret kun træder ikraft, for så vidt som forældrene umiddelbart ytrer ønske om en afvigelse frastandardproceduren.4)I hvilket omfang bør samfundet indføre fælles retningslinjer for, hvad praksis børvære på dette område?

Som anført oven for, kan man argumentere for, at vi med begrænsningen af den fri abort til uge12 allerede har sendt et signal om, at hvad der sker med fosteret efter uge 12 – dødt ellerlevende – er et samfundsanliggende. Dette taler i sig selv for, at det er legitimt at indføre vissefælles retningslinjer på området.Andre vil argumentere for, at spørgsmålet om, hvordan det aborterede foster skal håndteres,falder inden for privatsfæren, og at den fælles regulering derfor primært bør sigte på atunderstøtte forældrenes valg. Det kunne tale for, at samfundet begrænser sig til at undlade atforetage urimelige indskrænkninger af forældrenes mulighed for selv at afgøre, hvordan fosteretskal håndteres, hvad enten forældrene ønsker nedgravning eller bortskaffelse. Det kunne ogsåtale for, at sygehusenes procedurer ikke implicit eller eksplicit fremstiller bestemte opfattelsersom moralsk mere korrekte end andre.Sidstnævnte kan være i modstrid med indførelsen af en standardprocedure, for så vidt at ensådan procedure kan ses som et signal om, hvad fællesskabet i udgangspunktet betragter somdet moralsk mest rigtige.Indførelsen af fælles retningslinjer kan indebære en risiko for, at man ikke kan handle ud fra despecifikke situationer og erfaringer, der opstår og findes på de enkelte sygehuse. Nogle stederkan en stor del af de aborterende kvinder fx tilhøre en religiøs eller kulturel gruppe, der vil blivestillet ringere eller føle sig krænket, hvis der indføres bestemte retningslinjer. Fællesretningslinjer, der foreskriver anonym nedgravning som standardprocedure, indebæreroprettelsen af et offentligt tilbud, der kun er relevant for dem, der vil acceptere debagvedliggende kristne/vestlige ritualer, såsom nedgravning i indviet jord. På den måde vilsådanne retningslinjer umiddelbart stille fx visse religiøse mindretal ringere end de, der ingenforbehold har.

Fælles retningslinjer, der generelt indebærer forøgede krav til sygehusene om informering,kremering og anonym nedgravning, vil lægge beslag på flere ressourcer end bortskaffelse, somkunne være brugt til andre formål i et sundhedssystem, der allerede kæmper med stigendeudgifter. I det omfang, retningslinjerne skal gælde for medicinske aborter, vil ogsågynækologiske speciallæger eventuelt pålægges krav om at informere aborterende kvinder omderes muligheder, og eventuelt foranstalte mulighed for, at abortvævet – hvad enten fra spontaneller provokeret abort og såfremt det aborteres under lægebesøget – kan indsamles medhenblik på fx udlevering. Hvis en opfattelse af, at aborterede fostre ikke bør bortskaffes, bredersig, må det forventes, at kommunernes udgifter til begravelseshjælp også stiger.

Det Etiske Råd har ved rådsmødet den 17. marts 2011 diskuteret, hvilke retningslinjer der børgælde i forbindelse med sygehuses og lægers håndtering af aborterede fostre, herunderspørgsmålet om inddragelse af forældrene samt det hensigtsmæssige i indførelsen af fællesretningslinjer på området.Et enigt Råd anbefalerDet Etiske Råd mener, atder er behov for fælles retningslinjerfor, hvordan sygehuse og lægermå behandle aborterede fostre før uge 22.Rådet mener, at i sammenhæng med abort efter uge 12 skal forældrenealtid inddragesibeslutningen om, hvordan fosteret skal håndteres. Nogle rådsmedlemmer mener, at sådannekrav også skal gælde for aborter før uge 12.Rådet mener, at der ved alle sygehuse bør tilbydes anonym nedgravning af fostre aborteretefter uge 12. Nogle medlemmer mener, at samme muligheder bør gælde for fostre aborteret føruge 12.Ovenstående anbefalinger fremsættes med baggrund i en opfattelse af, at vi som samfund børbehandle aborterede fostre sømmeligt. Desuden sker det ud fra en anerkendelse af, at forældrekan have et legitimt behov for at drage omsorg for det aborterede foster, der i rimeligt omfangbør imødekommes.Rådet finder, at forældre, der har gennemgået henholdsvis spontan og provokeret abort, skalstilles ens, med hensyn til eventuelle fælles retningslinjer angående deres mulighed for atafgøre, hvad der skal ske med fosteret, og hvad angår deres inddragelse i denne beslutning.Rådet er dog opmærksomt på, at provokeret og spontan abort, såvel som andre forskelle ibaggrunden for aborten, kan have stor betydning for, hvordan sygehuspersonalet konkretkommunikerer med forældrene. Der skal således stå respekt om, at forskellige hensyn kanvære betinget af den enkelte situation.

Medlemmernes holdningerHoldning 1: Forskellige regler for fostre aborteret før/efter uge 12Nogle af Rådets medlemmer (Anne Marie Mai, Christina Wilson, Ester Larsen, GunnaChristiansen, Jacob Birkler, Jørgen Carlsen, Jørgen E. Olesen, Lotte Hvas, Peder Mouritsen,Rikke Bagger Jørgensen og Søren Peter Hansen) er enige om, aten sømmelig håndtering afde aborterede fostre bør tilrettelægges efter forskellige mønstre før og efter 12.svangerskabsuge,men lægger forskellige hensyn til grund.Nogle medlemmer (Christina Wilson, Ester Larsen, Jacob Birkler, Jørgen E. Olesen, Lotte Hvas,Peder Mouritsen og Søren Peter Hansen) lægger vægt på, at samfundet accepterer aborter føruge 12 uden begrundelse. Efter dette tidspunkt forudsætter provokeret abort en positiv tilladelsefra samfundets side. Dermed følger også etsamfundsmæssigt medansvar for håndteringen affosteret.Når vi kan dispensere for dette ansvar før uge 12, skyldes det desuden:at det ville være samfundsmæssigt uoverkommeligt som en generel regel at givesamme tilbud i forbindelse med de tusindvis af aborter før uge 12, som man eftermedlemmernes mening bør tilbyde ved aborter efter uge 12;at selvom det anerkendes, at forældre kan have et legitimt behov for, at fosteret ikkebrændes med andet menneskeligt væv også før uge 12, ville det være ude afproportioner at gøre anonym nedgravning til standardprocedure på dette stade, eller atbede forældrene tage stilling til, hvad der skal ske med fosteret.Nogle medlemmer (Gunna Christiansen, Jørgen Carlsen og Rikke Bagger Jørgensen) læggerførst og fremmest vægt på, atforældrene bør have mulighed for selv at afgøre, hvordan fosteretbør behandles.Disse medlemmer lægger desuden vægt på, at uge 12 markerer et væsentligtskift i forhold til, hvor voldsomt indgrebet opleves af mange forældre og af sundhedspersonale,samt på at vi som samfund må påtage os et gradvis større ansvar for fosteret, jo mere udvikletdet er.Med disse begrundelser anbefales følgende retningslinjer:Før uge 12Alle medlemmerne under holdning 1 mener, at i forbindelse med abort skal fostervævet somstandardprocedure blivebrændt med andet menneskeligt væv.Nogle medlemmer (Christina Wilson, Ester Larsen, Jørgen Carlsen, Jørgen E. Olesen ogPeder Mouritsen) mener, at forældrene skal informeres om den standardprocedure, lægeneller sygehuset har for håndteringen af fostervævet, og tilbydes de andre muligheder,sygehuset har for fostre aborteret efter uge 12.Hvis forældrene overvejer at benytte de muligheder, der tilbydes forældre ved abort efteruge 12, skal de gøre opmærksom herpå, inden de forlader sygehuset eller lægens praksis. Iså fald vil de inden for en nærmere fastsat tidsfrist skulle kontakte sygehuset med deresbeslutning. Hvis svaret udebliver, kan sygehuset efter fristens udløb følgestandardproceduren.Nogle medlemmer (Anne Marie Mai, Gunna Christiansen, Jacob Birkler, Lotte Hvas, RikkeBagger Jørgensen og Søren Peter Hansen) menerikke, at sygehuse og læger skal tilbydeanonym nedgravning,eller at der som standard skal informeres om, hvordan sygehusethåndterer fostervævet. Hvis forældrene spørger, skal personalet dog oplyse, hvadsygehusets eller lægens standardprocedure er.Side 16 af 18

Efter uge 12Nogle medlemmer (Anne Marie Mai, Christina Wilson, Ester Larsen, Jacob Birkler, JørgenE. Olesen, Lotte Hvas og Peder Mouritsen) mener, at forældrene til det aborterede fosterskriftligt bør informeres om, atsygehusets standardprocedure for håndtering af aborteredefostre vil være, at de nedgraves anonymt,og om hvori dette nærmere består. De informeressamtidig om, at det vil være muligt at fravælge denne ordning ved at vælge fostret brændtsom andet menneskeligt væv eller ved at få fostret udleveret, eventuelt med henblik påbegravelseslignende nedgravning.Nogle medlemmer (Gunna Christiansen, Jørgen Carlsen, Rikke Bagger Jørgensen ogSøren Peter Hansen) mener ikke, at der skal foreligge en standardprocedure, men atforældrene til det aborterede foster skriftligt skal informeres om, at de kanvælge imellem tremuligheder for, hvad der skal ske med det aborterede foster:1) At fostret brændes medandet menneskeligt væv, 2) at hospitalet gennemfører anonym nedgravning, eller 3) atfosteret udleveres til eventuel begravelseslignende nedgravning.Et medlem (Rikke Bagger Jørgensen) mener, at anonym nedgravning foranstaltet afsygehuset eller lægen skal foregå i ikke-indviet jord, da man i en sag som denne handler påhele samfundets vegne og derfor principielt set bør være religionsneutral.Alle de nævnte medlemmer mener, at forældrene skal afgive deres svar, før de forladersygehuset eller at der alternativt skal oplyses om en svarfrist og om hvilken procedure, derfølges, hvis svaret udebliver.Sygehusenes procedurer skal sikre, at forældrene gives rimelig mulighed for at omgøre deresbeslutning. Forældrene bør oplyses om fristerne for fortrydelse.Holdning 2: Ingen forskel på regler for fostre aborteret før/efter uge 12Nogle medlemmer (Edith Mark, Lene Kattrup, Lillian Bondo, Mickey Gjerris, Niels JørgenCappelørn og Thomas Ploug) lægger i deres stillingtagen vægt på, at fosteret har værdighed fraundfangelsen: Menneskelivet starter ved undfangelsen og har krav på respekt, selvom der kanvære andre hensyn – fx til kvinders ret til selvbestemmelse – der kan veje tungere (som detfremgår af gældende lov om fri abort). De nævnte medlemmer mener desuden, at der ikke ertilstrækkeligt stærke grunde til at gøre forskel i behandlingen af aborterede fostre før og efter12. uge. På denne baggrund mener de pågældende medlemmer, at standardproceduren foraborterede fostre, for så vidt at de er i sygehusets eller lægens varetægt, bør væreanonymnedgravning.Fostre bør altså ikke brændes med andet menneskeligt væv.De pågældende medlemmer mener endvidere, at forældrene har en ret til at kende deprocedurer, det aborterede foster underkastes. Mere præcist bør forældrene således informeresbåde skriftligt og mundtligt om standardproceduren, og om at de som alternativ kan få fosteretudleveret til begravelseslignende nedgravning. De nævnte medlemmer mener, at forældreneskal afgive deres svar, før de forlader sygehuset eller at der alternativt skal oplyses om ensvarfrist og om hvilken procedure, der følges, hvis svaret udebliver. Sygehusenes procedurerskal sikre, at forældrene gives mulighed for at omgøre deres valg vedrørende håndtering affostervævet. Forældrene bør oplyses om fristerne herforNogle medlemmer (Mickey Gjerris og Niels Jørgen Cappelørn) mener, at anonym nedgravningforanstaltet af sygehuset eller lægen skal foregå i ikke-indviet jord, da man i en sag som dennehandler på samfundets vegne og derfor principielt set bør være religionsneutral. Sygehuset ellerSide 17 af 18